samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>samfundsfagsnyt</strong><br />
Temanummer om efterløn<br />
181 » marts 2011<br />
foreningen af lærere i samfundsfag
Deadline:<br />
Blad nr. 182: 15. april 2011<br />
Redaktion:<br />
Marie-Louise Bach,<br />
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen<br />
og Janne Bisgaard Wikman<br />
Redaktionens adresse:<br />
Marie-Louise Bach<br />
Christianslundsvej 14<br />
5800 Nyborg<br />
Tlf. 8620 1570 / 2070 7812<br />
Email: samfnyt@gmail.com<br />
Priser:<br />
Abonnement 300,00 kr./år<br />
Enkelteksemplar kr. 80,00<br />
Annonceekspedition:<br />
Forlaget Columbus<br />
info@forlagetcolumbus.dk og<br />
bodil@forlagetcolumbus.dk<br />
Annoncer:<br />
1/4 side kr. 500,00<br />
1/2 side kr. 1.000,00<br />
1/1 side kr. 2.000,00<br />
Bagsiden kr. 4.000,00<br />
Farvetillæg + 100%<br />
Udgivere:<br />
<strong>FALS</strong> og Forlaget<br />
Columbus Fond<br />
Produktion:<br />
Forlaget Columbus og<br />
Clemenstrykkeriet<br />
Manuskripter til Samfundsfagsnyt<br />
sendes pr. email<br />
(vedhæftet som rtf-fil) til<br />
samfnyt@gmail.com<br />
Forsidefoto:<br />
Polfoto<br />
2<br />
Indhold<br />
Fra bestyrelsen<br />
Nyt fra Redaktionen 3<br />
Nyt fra fagkonsulenten 4<br />
Nyt fra forlaget 6<br />
Artikler<br />
TEMA: Efterløn 9<br />
Regeringens ”Tilbagetrækningsreform”:<br />
Er afvikling af efterlønnen løsning eller blindgyde? 10<br />
De økonomiske ’eksperter’ er uenige<br />
også om efterløn og budgetunderskud 18<br />
Ydelser til de nedslidte – ikke til alle andre 25<br />
Kampen om efterlønnen 27<br />
The General Theory: Et hovedværk fylder 75 år 31<br />
Kurser 43<br />
Anmeldelser 51<br />
Bestyrelsen 57<br />
Øvrige adresser 58
nyt fra redaktionen<br />
”regeringen forslår derfor, at vi gradvist afskaffer efterlønnen. Vores mål er, at<br />
mere end halvdelen af danskerne skal arbejde”<br />
Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2011<br />
Fejringen af det nye års komme var stadig frisk i<br />
erindringen da Statsministeren på årets første<br />
dag lancerede VK-regeringens plan om at afskaffe<br />
efterlønnen, som siden dens indførelse i<br />
1979 har været et af de mest populære velfærdsgoder<br />
i Danmark.<br />
Redaktionen af Samfundsfagsnyt har i gennem<br />
længere tid ønsket at sætte fokus på forskellige<br />
temaer, som har relevans for vores fag.<br />
Debatten om efterlønnen er således et oplagt<br />
emne at tage op i dette første temanummer,<br />
hvor der på de efterfølgende sider præsenteres<br />
såvel økonomiske som politiske vinker på efterlønnen.<br />
Formålet med dette og de kommende temanumre<br />
af Samfundsfagsnyt er at gøre artiklerne<br />
mere ”anvendelsesorienterede” forstået på den<br />
måde, at de kan bruges aktivt i undervisningen<br />
i faget, hvilket flere medlemmer har efterspurgt.<br />
Redaktionen er altid klar til at modtage<br />
forslag til kommende emner samt mulige skribenter<br />
på samfnyt@gmail.com .<br />
Næste deadline er d. 15. april 2011, hvor temaet<br />
bliver VALG<br />
I september nummeret (deadline d. 15.<br />
august 2011) sættes fokus på EU forud for Generalforsamlingskurset<br />
i november.<br />
På redaktionens vegne<br />
Marie-Louise<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
3
nyt fra fagkonsulenten<br />
af Bent fischer-nielsen<br />
skriftlige opgaver og skriftlighed<br />
Som resultat af et udviklingsarbejde om skriftlighed<br />
i samfundsfag, ligger der nu bl.a. på<br />
emu’en et nyt større materiale om de skriftlige<br />
opgaver og skriftlighed.<br />
Der er udarbejdet elevhandouts med korte<br />
elevvenlige beskrivelser af, hvad der kræves i de<br />
forskellige opgavetyper. Der er forslag til stilladsering,<br />
hvor man giver eleverne et skema<br />
med en struktur for besvarelsen og med starten<br />
af besvarelsen, og der er et større øvelsesmateriale<br />
til opgavetyperne. Find materialet på emu’en<br />
eller via links fra fagkonsulentens side på<br />
emu’en eller fra www.fals.info.<br />
lineær regression, chi-i-anden-test mm<br />
På fagkonsulentens side http://www.emu.dk/<br />
gym/fag/sa/Undervisningsministeriet/Fagkonsulenten/index.html<br />
ligger der nu materiale med<br />
korte instruktioner i, hvordan regneark bruges til<br />
beregninger, diagrammer, lineær regression,<br />
multiplikatorvirkning og chi-i-anden-test.<br />
Materialet blev brugt på to konferencer om<br />
samfundsfag med matematik med over 100 deltagere.<br />
skriftlig prøve 2011<br />
For at gøre forsiderne på de skriftlige prøver i<br />
alle fag mere ensartede, vil der stå mindst muligt<br />
på forsiden. Beskrivelsen af, hvad man får kl.<br />
9.00 og kl. 10.00, og hvordan de enkelte opgaver<br />
vægter, flyttes til side 2 eller 3.<br />
De skriftlige prøver i samfundsfag er mandag<br />
den 23. maj og onsdag den 25. maj. Her af-<br />
4 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
holdes både ordinær prøve og prøve med digitalt<br />
stillet opgave med adgang til nettet. Der er<br />
censormøde i Odense onsdag den 15. juni. Der<br />
vil blive udarbejdet bedømmelsesvejledninger<br />
til alle sæt inkl. it-sæt.<br />
mundtlig prøve 2011<br />
Læs grundigt læreplan og vejledning om de<br />
mundtlige prøver, således at misforståelser undgås.<br />
Til sommer går C-niveau-hold til prøve efter<br />
den ny læreplan. Efter den ny læreplan lægges<br />
alle trækningsmuligheder frem fra prøvens<br />
start (uden brug af evt. ”pakker” af spørgsmål<br />
til hver enkelt dag), og prøvematerialer må godt<br />
gå igen fra dag til dag.<br />
Prøvematerialerne skal tilsammen dække<br />
alle de faglige mål. Hvis denne forudsætning er<br />
opfyldt, er det som hidtil tilladt at anvende et<br />
prøvesæt tre gange. Men man er særdeles velkommen<br />
til kun at anvende prøvematerialerne<br />
to gange eller slet ikke lade prøvematerialer gå<br />
igen. Man kan også foretage større eller mindre<br />
variationer i spørgsmålsformuleringen eller i<br />
bilagene, således at de prøvematerialer, der går<br />
igen, ikke er helt identiske. Eksaminator og skole<br />
vælger inden for de givne rammer at tilrettelægge<br />
eksamen på den bedste måde.<br />
Hvis man lader prøvematerialer gå igen på<br />
C-niveau, anbefaler jeg, at man først lader eksaminanderne<br />
få mulighed for at få deres prøvemateriale<br />
ud fra eksamenslokalet, efter at prøven<br />
for hele holdet er slut. Det anbefales des-
uden, at man ikke oplyser eksaminanderne om,<br />
hvorvidt man lader prøvematerialet gå igen.<br />
A-niveau og B-niveau-hold i samfundsfag<br />
går til prøve efter gammel læreplan, hvor et prøvemateriale<br />
kun må gå igen samme dag. Rektor<br />
kan for samfundsfag B-niveau beslutte, at holdet<br />
skal til prøve efter ny læreplan.<br />
ny struktur i ministeriet<br />
Pr. 1. marts træder en ny struktur i kraft i Undervisningsministeriet.<br />
Gymnasieafdelingen har<br />
hidtil bestået af et indholdskontor og et eksamenskontor<br />
og været en del af departementet.<br />
Efter den nye struktur samles de gymnasiale uddannelser,<br />
folkeskolen og folkeoplysning i afdelingen<br />
Almen uddannelse, som placeres i Uddannelsesstyrelsen.<br />
Det nuværende indholdskontor<br />
bliver til et gymnasiekontor under Almen<br />
uddannelse, mens eksamenskontoret<br />
placeres i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. I departementet<br />
oprettes Uddannelsespolitisk kontor<br />
tæt på ministeren.<br />
Det er svært på nuværende tidspunkt at sige,<br />
hvad den nye struktur vil betyde. Men der kunne<br />
tænkes et tættere samarbejde mellem de<br />
gymnasiale uddannelser og folkeskolen.<br />
Strukturændringen sker samtidig med, at<br />
Undervisningsministeriet reduceres fra ca. 475<br />
årsværk til ca. 400 årsværk.<br />
Talentudvikling<br />
Talentfulde elever skal have bedre muligheder<br />
for at udvikle deres talent. Vi skal blive bedre til<br />
at give talentfulde elever udfordringer, hvor vi<br />
”hæver overliggeren”.<br />
Ministeriet har nedsat en række talentarbejdsgrupper,<br />
som skal komme med forslag til<br />
forløb, hvor talentarbejdet inddrages. Jeg har<br />
udpeget Lise Hansen, Egå Gymnasium, til at<br />
deltage i en af arbejdsgrupperne.<br />
På fagkonsulentens side på emu’en kan man<br />
se en præsentation med mine foreløbige tanker<br />
om, hvordan talentudviklingen kan foregå i<br />
nyT fra fagkonsulenTen<br />
samfundsfag. Der er forslag til, hvordan vi kan<br />
vejlede eleverne om, hvordan de kan levere en<br />
præstation til 12. Desuden er der forslag om at<br />
skabe kontakt til forskere og at lade eleverne<br />
forske og være innovative. Jeg hører gerne om<br />
erfaringer med talentudvikling i samfundsfag.<br />
kurser og konferencer<br />
y 15/3. Diskursanalyse. Odder Gymnasium.<br />
y 17/3. KS-konference på Fyns hf i Odense.<br />
Undervisningsministeriet.<br />
y 6/4. Samspil mellem samfundsfag og matematik.<br />
Lineær regression, multiplikatorvirkning<br />
og chi 2 -test. Regionskursus for begge<br />
faggrupper. Svendborg Gymnasium.<br />
y KS-kursus 12/4 i Nyborg, 26/4 i Aalborg og<br />
29/4 i København.<br />
y 8-9/9. Regionssekretærkursus i Horsens.<br />
y Efterår 2011: Undervisningsministeriet afholder<br />
konferencer om talentudvikling og om<br />
SRP bl.a. om opgaveformuleringer.<br />
y 10-11/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart<br />
om EU mm.<br />
y 21-22/11. Fiskeripolitik. Samspil mellem<br />
samfundsfag, biologi og matematik.<br />
I foråret 2011 vil der være udviklingskurser om<br />
Diskursanalyse og Elevaktiverende pædagogik i<br />
samfundsfag. Det vil føre frem til kurser herom<br />
og materiale på emu’en.<br />
Hold selv øje med kurser på www.fals.info.<br />
Tilmeld dig fagkonsulentens nyhedsbrev<br />
Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev<br />
på min side på emu’en: www.emu.dk<br />
> Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten<br />
12.02.2011<br />
Bent Fischer-Nielsen<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
5
nyt fra forlaget<br />
af anders Hassing, forlagsredaktør<br />
fleksible, mobile og elevaktiverende<br />
udgivelser<br />
Udviklingen indenfor digital publicering går<br />
stærkt og tilbyder nye og spændende muligheder<br />
– ikke mindst når det kommer til lærebøger<br />
i samfundsfag. På Columbus følger vi nøje udviklingen<br />
på den virtuelle front og tilbyder nu<br />
en række nye digitale undervisningsmaterialer.<br />
alle titler i elektronisk format<br />
Alle vore bøger vil være tilgængelige som pdf-filer<br />
i løbet af foråret med mulighed for at highlighte<br />
i teksten, skrive noter på siderne og navigere<br />
med interne og eksterne links. Bøgerne tilbydes<br />
med en licens på 1-3 år.<br />
mobilt og fleksibelt<br />
Specifikt rettet mod mobile enheder kan Den<br />
digitale håndbog til samfundsfag til iPhone og<br />
iPod touch hentes gratis i App Store, og den vil<br />
på sigt også kunne fås til Android. Den indeholder<br />
blandt andet økonomisk-politisk oversigt, et<br />
minileksikon, oversigter over eksamenskravene i<br />
samfundsfag på a-, b- og c-niveau, redskaber til<br />
samfundsfaglig metode og skriftlig samfundsfag.<br />
For 12 kroner vil man desuden få adgang til alle<br />
tabeller og figurer fra Samfundsstatistik.<br />
Politik ABC, Sociologi ABC og Økonomi<br />
ABC, der til sammen dækker kernestoffet inden<br />
for de tre områder fra c- til a-niveau, bliver tilgængelige<br />
som app til iPad. Det vil være muligt<br />
at købe enkelttemaer i bøgerne og på den måde<br />
6 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
skræddersy sit eget undervisningsmateriale til<br />
tavlecomputeren.<br />
elever som medproducenter<br />
Den klassiske og velafprøvede papirbog udgiver<br />
vi naturligvis stadig, men med stadigt mere udbyggede<br />
supplementer på nettet. Til den nye<br />
grundbog til samfundsfag c-niveau, Luk samfundet<br />
op!, har vi udviklet et omfattende website,<br />
www.luksamfundetop.dk, der blandt andet<br />
tilbyder film med politikere fra Folketingets<br />
partier, læsefokuserende spørgsmål til eleverne,<br />
øvelsesopgaver med forslag til supplerende<br />
materiale, detaljerede undervisningsforløb som<br />
inspiration med powerpoint og multiple choice<br />
tests.<br />
Som noget afgørende nyt udnytter www.<br />
luksamfundetop.dk nettets muligheder for at<br />
lade eleverne fremstille og dele faglige produkter<br />
i form af tekst-blogs og podcasts. Bogens<br />
hjemmeside skaber et virtuelt miljø, hvor elever<br />
formidler til en offentlighed og blandt andet inviteres<br />
til komme med løsningsforslag på aktuelle<br />
samfundsproblemer, der knytter sig til bogens<br />
kapitler. Samtidig giver det en mulighed<br />
for at arbejde med små skriftlige opgaver i timerne<br />
og udnytte potentialet i den nye skriftlighed.<br />
Alle der har købt bogen, får automatisk<br />
pr. mail tilsendt brugeradgang.
edskaber i hverdagen<br />
og til digital eksamen<br />
Med leksikonet Samfundsfag.dk giver vi elever<br />
og lærere et opslagsværk designet efter læreplanen<br />
i samfundsfag og samtidig en intuitiv indgang<br />
til det omfattende materiale i form af figurer,<br />
interaktive modeller på web og i regneark,<br />
der findes på Columbus Web. Samfundsfag.dk<br />
indeholder de 1600 vigtigste begreber fra samfundsfagsundervisningen<br />
og vil være et nyttigt<br />
redskab i vores fag, hvor begrebsforståelse og<br />
præcision står centralt. Det redigeres af Jacob<br />
Graves Sørensen, der blandt meget andet har erfaring<br />
som redaktør på Samfundslex.<br />
Forsøget med digital skriftlig eksamen har<br />
vakt international opsigt, idet det byder på nye<br />
muligheder – og udfordringer til eleverne. På<br />
Columbus Web – stedet på www.forlagetcolumbus.dk<br />
med supplerende materiale til undervisningen<br />
– har vi lavet en særlig sektion<br />
med hjælp og redskaber til besvarelse af de digitale<br />
eksamensopgaver. Det drejer sig både om<br />
hjælp tekniske og faglige udfordringer, fx omkring<br />
bearbejdning af talmateriale, filmklip, informationssøgning<br />
med mere.<br />
Tag kontakt<br />
Som samfundsfagslærernes forlag har Columbus<br />
et særligt ansvar for at udvikle nye undervisningskoncepter<br />
i tæt dialog med fagets undervisere.<br />
Det gør vi blandt andet via faste møder<br />
med <strong>FALS</strong>’ bestyrelse, men vi hører også altid<br />
gerne fra andre samfundsfagslærere med ønsker,<br />
krav og gode ideer.<br />
Din HånDbog til SAmfunDSfAg som iPhone App<br />
Alt om samfundsfag, alt hvad der ligger<br />
på CD i Samfundsstatistikken lige på din iPhone.<br />
Hent den i AppStore – søg på samfundsfag<br />
eller find stregkoden på vores hjemmeside.<br />
Du henter den gratis.<br />
Hvis du også vil have adgang til tabeller<br />
og figurer koster det kr. 12,-<br />
Så har dine elever det altid ved hånden.<br />
forlaget © columbus<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
7
RÆSON introducerer<br />
gratis net-abonnement for<br />
medlemmer af <strong>FALS</strong>:<br />
RÆSON introducerer nu et særligt net-abonnement, der er målrettet undervisere<br />
i samfundsfag – og helt gratis for medlemmer af <strong>FALS</strong>.<br />
Opret dig på: www.raeson.dk/fals<br />
Abonnementet giver gratis adgang til:<br />
Udvalgte aktuelle betalingsartikler fra<br />
RÆSON på nettet, som vil være særligt<br />
relevante at bruge i undervisningen.<br />
Artiklerne er lige til at printe ud i klassesæt.<br />
Online-idékatalog fra RÆSONs redaktører og<br />
skribenter med forslag til undervisningsemner<br />
samt kilder til undervisningsbrug<br />
(opdateres løbende).<br />
Gratis adgang til RÆSONs arrangementer for<br />
undervisere.<br />
Medlemmer af <strong>FALS</strong> kan desuden tegne RÆSONabonnement<br />
med rabat (200 kr./året i stedet for 250<br />
kr.)<br />
Om RÆSON: RÆSON er et totalt uahængigt magasin om politik og samfund, skrevet af politikere,<br />
eksperter og journalister. Grundlagt på nettet i 2002 af tv-værten Clement Kjersgaard, i 2007<br />
lanceret som et trykt magasin, der udkommer halvårligt. Desuden producent af konferencer, fore-
Tema<br />
efterløn<br />
”regeringen foreslår, at efterlønnen<br />
afskaffes helt for alle, som ved udgangen<br />
af 2010 er under 45 år. for personer<br />
mellem 45 og 56 år ændres efterlønnen,<br />
så ændringerne er størst for de yngste<br />
og mindst for de ældste. og for alle på<br />
57 år eller derover og personer, der allerede<br />
er gået på efterløn, bliver der ikke<br />
ændret noget.”<br />
… vi kan jo ikke låne os til<br />
velfærd! - Regeringens forslag til<br />
tilbagetrækningsreform
Tema: efTerløn<br />
regeringens ”Tilbagetrækningsreform”:<br />
er afvikling af efterlønnen løsning eller<br />
blindgyde?<br />
af Henrik Herløv lund, økonom - cand.scient. adm.<br />
indledning.<br />
VK-regeringen har fremlagt et udspil til en tilbagetrækningsreform,<br />
der primært handler om at<br />
afvikle efterlønnen. Regeringens udspil består af<br />
følgende hovedelementer:<br />
1) Fremrykning af forhøjelse af efterlønsalderen<br />
med 5 år i forhold til den såkaldte ”Velfærdsaftale”<br />
fra 2019 til 2014.<br />
2) Efterlønnen afvikles gradvist: For under 45<br />
årige afskaffes efterlønnen helt. For personer<br />
mellem 45 og 56 år hæves efterlønsalderen med<br />
½ år om året i perioden fra 2014 til ordningen<br />
er helt afskaffet. For 55-56 er efterlønsperioden<br />
uændret 5 år, men de kan gå på efterløn senere<br />
end i dag. Og for personer over 57 år er der ingen<br />
ændringer.<br />
figur 1: aftrapning af efterlønsperioden ifølge regeringens forslag<br />
Kilde: Regeringen: Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s. 8.<br />
10 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
3) Fremrykning af forhøjelse af pensionsalderen<br />
også i forhold til den såkaldte ”Velfærdsaftale”<br />
fra 2024 til 2014. Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen<br />
videreføres som besluttet i<br />
”Velfærdsaftalen”.<br />
4) Seniorførtidspension: Der indføres en såkaldt<br />
”seniorførtidspension” for de med mindre end 5<br />
år tilbage til folkepensionsalderen og med ”hurtigere<br />
og enklere adgang til fleksjob og førtidspension”<br />
og hvor der skal gives svar indenfor<br />
seks måneder.<br />
Forslaget om afskaffelse af efterlønnen søges af<br />
VK-regeringen, arbejdsgiverorganisationerne og<br />
borgerlige økonomer begrundet med en række<br />
argumenter og fortællinger:
y Efterlønnerne er ikke nedslidte dvs. der er<br />
IKKE helbredsmæssige grunde til efterlønnen.<br />
Og de få nedslidte, som måtte være, kan samles<br />
op af seniorførtidspension<br />
y Efterlønnerne er som os andre dvs. der er heller<br />
ikke sociale grunde til efterlønnen<br />
y Afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen<br />
med 70.000 i 2020<br />
y Og forbedre de offentlige finanser med 18<br />
mia. kr i 2020. Og vi har ikke råd til efterlønnen.<br />
I det følgende gennemgås i del I først spørgsmålet<br />
om, hvorvidt der ikke er helbredsmæssige og<br />
sociale grunde til at bevare efterlønnen? Dernæst<br />
ses i del II på de økonomiske aspekter af<br />
forslaget; Vil afvikling af efterlønnen øge beskæftigelsen<br />
og forbedre de offentlige finanser?<br />
del i. ikke sundheds- eller<br />
lighedsmæssige grunde til efterløn?<br />
VK – regeringen har afvist, at der skulle være<br />
særlige helbredsmæssige eller lighedsmæssige<br />
grunde til at bevare efterlønnen.<br />
En central begrundelse for forslaget om at<br />
afvikle efterlønnen er regeringens tilbagevis-<br />
Tema: efTerløn<br />
ning af, at efterlønnerne er nedslidte. Og for de<br />
få, som alligevel måtte være det, vil regeringen<br />
indføre en såkaldt ”seniorførtidspension”. Endvidere<br />
har statsministeren understreget, at ”efterlønnerne<br />
er lige som os andre”. Dvs. at der<br />
heller ikke er grunde fx i ulighed med hensyn<br />
til tilbagetræknings og pensionsmuligheder til<br />
at bevare efterlønnen.<br />
1.1. er efterlønnerne ikke nedslidte?<br />
Regeringen hævder - ivrigt bakket op af arbejdsgivere<br />
og borgerlige økonomer – at efterlønnerne<br />
ikke er nedslidte. Men undersøgelser fra Statens<br />
Institut for Folkesundhed og Arbejderbevægelsens<br />
Erhvervsråd dokumenterer, at efterlønnerne<br />
er mere syge, rammes af en større<br />
dødelighed og har kortere levetid end jævnaldrende<br />
beskæftigede. 1<br />
Det må betegnes som mere end besynderligt,<br />
at regeringen vælger at lytte mere til økonomer<br />
end til egne eksperter i Statens Institut for Fol-<br />
1 ) For en længere uddybning heraf, se Lund, Henrik<br />
Herløv: Fakta og fiktion om afvikling af efterlønnen.<br />
www.henrikherloevlund.dk/artikler/Faktaogfiktionomefterloen.pdf<br />
figur 2: forventet levetidsreduktion for 60-årige ufaglærte efterlønnere sammenlignet<br />
med 60-årige beskæftigede med videregående uddannelse<br />
Kilde: Baadsgaard, Mikkel: Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere. AE rådet. 8. marts 2010.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
11
Tema: efTerløn<br />
kesundhed. Økonomerne mener at kunne påvise,<br />
at efterlønnerne ikke fx bliver indlagt mere<br />
end beskæftigede, men det som de vel påviser<br />
hermed er, at efterlønnen virker, idet efterlønnerne<br />
får det bedre, når de i mere eller mindre<br />
nedslidt grad kan UDTRÆDE af arbejdsmarkedet.<br />
Økonomernes fejl er imidlertid, at de ikke<br />
har sammenlignet efterlønnernes helbred forud<br />
for efterlønnen med helbredet for de, som fortsætter<br />
i beskæftigelse.<br />
Regeringen mener, at det kun er rimeligt at<br />
forhøje tilbagetrækningsalderen, når levetiden<br />
stiger. Nu er det imidlertid sådan, at den især er<br />
højere for nogen for længerevarende uddannede<br />
end for kortuddannede. Men det er også en<br />
kendsgerning, at Danmark trods stigninger i<br />
dag har den korteste restlevetid i Vesteuropa for<br />
en 65 årig og dermed også det korteste otium.<br />
Så der er noget, som skal indhentes.<br />
Det vil danskerne imidlertid ikke få mulighed<br />
for, hvis det står til regeringen og dens bagland,<br />
for vil indføre Vesteuropas højeste pensionsalder<br />
på trods af, at vi uanset stigende levealder<br />
ligger i bund med levetid og otium.<br />
figur 3: Pensionsformue for 60 årig fordelt på a-kasse. 2009<br />
Jf. LO: Stor ulighed i de danske pensionsformuer. 26/1-11.<br />
Note: I pensionsformue indgår privatadministrerede og privattegnede ordninger.<br />
Kilde: Forsikring og pension<br />
12 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
1.2. er seniorførtidspension en udvej?<br />
VK siger så, at nedslidte efterlønnere selvfølgelig<br />
da IKKE skal arbejde, men vil blive tilbudt seniorførtidspension,<br />
hvis de har mindre end 5 år<br />
tilbage inden folkepensionen. Forskellen til en<br />
almindelig førtidspension er mindre arbejdsprøvning<br />
og medicinsk vurdering og en tidsgrænse<br />
på et halvt år til svar.<br />
Men så vidt man kan se, vil regeringen ikke<br />
ændre på arbejdsevnekravet fra den almindelige<br />
førtidspension, som betyder, at man kun kan få<br />
tildelt førtidspensionen, hvis man helt og aldeles<br />
er afskåret fra at kunne arbejde. Da efterlønnerne<br />
falder i et hul imellem et sådant mere eller<br />
mindre totalt tab af arbejdsevne og så på den<br />
anden at være så raske at man kan arbejde videre<br />
uden problemer, vil de heller ikke kunne få<br />
seniorførtidspension, hvis arbejdsevnekravet<br />
overføres fra den nuværende førtidspension.<br />
Og regeringen vil tilmed sikre sig, at kommunerne<br />
uddeler færre førtidspensioner fremover<br />
ved at nedsætte refusionsprocenten fra 35<br />
til 20 pct. Seniorførtidspension vil således ikke
sikre nedslidte efterlønnere mulighed for tidligere<br />
tilbagetrækning.<br />
1.3. Hvad betyder efterlønnen for<br />
tilbagetræknings - og pensionsmulighederne?<br />
Regeringen har hævdet, at efterlønnere blot er<br />
som andre og dermed søgt at nedtone uddannelsesmæssige,<br />
helbredsmæssige og også indkomst<br />
og pensionsmæssige forskelle mellem efterlønnere<br />
og andre. Realiteterne er imidlertid,<br />
at efterlønnerne ikke er som alle andre, men<br />
tværtimod repræsenterer den nedre del af samfundet:<br />
De med kortest uddannelse, mest belastet<br />
arbejdsmiljø og dermed ringest helbred og<br />
oveni de med laveste indkomster.<br />
Tilmed og nok så væsentligt gør der sig en<br />
kæmpeforskel gældende på efterlønnere og andre,<br />
hvad angår muligheder for tidlig pensionering,<br />
hvis efterlønnen ikke er der. For så har<br />
akademikere 3 til 5 gange så stor pensionsopsparing<br />
som en LO arbejder.<br />
Og en typisk LO-arbejder vil kun modtage<br />
en udbetaling på omkring 20.000 kr. om året<br />
fra pensionsopsparing, hvis han/hun fratræder<br />
som 65-årig, mens en Djøf ‘er, vil modtage 10<br />
gange så meget.<br />
Denne skævhed udlignes i dag af efterlønnen.<br />
Men afskaffes den, er realiteten, at de med<br />
længst arbejdsliv, dårligst arbejdsmiljø og dårligst<br />
helbred samt ikke mindst kortest liv vil<br />
have dårligst mulighed for så at trække sig tilbage<br />
tidligere, hvis helbredet skulle svigte.<br />
del ii: Vil afvikling af efterlønne øge<br />
beskæftigelsen og forbedre de offentlige<br />
finanser?<br />
2.1. regeringen: afvikling af efterlønnen vil øge<br />
beskæftigelsen med +70.000 personer i 2020?<br />
Kernen i regeringens argumentation for at afvikle<br />
efterlønnen er, at afskaffelse af efterlønnen<br />
vil øge beskæftigelsen 70.000 fuldtidspersoner i<br />
2020. Argumentationen fremlægges i forskellige<br />
versioner:<br />
Tema: efTerløn<br />
1) Der kommer snart et økonomisk opsving,<br />
hvor den private sektor vil få brug for mere arbejdskraft.<br />
2) På grund af den demografiske udvikling med<br />
tilgang af mindre ungdomsårgange og afgang af<br />
store ældre årgange vil der snart blive arbejdskraftmangel<br />
på arbejdsmarkedet, hvis ikke efterlønnen<br />
afskaffes.<br />
3) Efterlønnens afskaffelse indrømmes IKKE<br />
umiddelbart at øge beskæftigelsen, men tværtimod<br />
arbejdsløsheden. Men det ses alligevel som<br />
godt, fordi det antages at ville bremse lønudvikling<br />
og forbedre dansk erhvervslivs lønkonkurrenceevne<br />
overfor udlandet og på sigt gøre det<br />
mere profitabelt for erhvervslivet at øge beskæftigelsen.<br />
Det er imidlertid som bekendt svært at spå, især<br />
om fremtiden. Det eneste vi med sikkerhed ved<br />
om 2020 er, at den økonomiske situation sikkert<br />
vil se meget anderledes ud end vi i dag kan forestille<br />
os. Hvem havde i år 2000 fx forudset finanskrisen?<br />
Derfor vil vi i det følgende belyse to<br />
mulige beskæftigelsesmæssige og statsfinansielle<br />
scenarier:<br />
1) ”I bedste tilfælde – scenariet” = hvis de arbejdsdygtige<br />
efterlønnere rent faktisk kommer i<br />
job som forudsat af regeringen.<br />
I relation hertil vil vi så undersøge, hvad udsigterne<br />
er til, at dette holder stik dvs. for at de fleste<br />
efterlønnere faktisk kommer i beskæftigelse?<br />
Hvis sandsynligheden IKKE taler herfor, får vi i<br />
stedet et<br />
2) ” I værste tilfælde – scenario” med ringe positiv<br />
beskæftigelsesmæssig og statsfinansiel effekt.<br />
2.2. regeringen overvurderer antal efterlønnere.<br />
Regeringen har som anført opgjort ”i bedste tilfælde”<br />
scenariet til en merbeskæftigelse på<br />
70.000 personer i 2020 og forudsætter her selvsagt,<br />
at alle arbejdsdygtige efterlønnere umiddelbart<br />
kommer i beskæftigelse. Under alle omstændigheder<br />
overvurderer regeringen imidler-<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
13
Tema: efTerløn<br />
tid her beskæftigelses-potentialet, fordi den sætter<br />
antallet af efterlønnere i 2020 for højt.. Den<br />
samlede bestand af efterlønnere vil i 2020 ikke<br />
være 120.000, men 70 – 100.000. 2 For det første,<br />
fordi de store efterkrigsårgange sidst i 10´erne vil<br />
være gået på pension og der kommer nogle<br />
mindre årgange, som kan gå på efterløn. Og for<br />
det andet, fordi en faldende andel betaler ind på<br />
efterlønnen og dermed overhovedet kan komme<br />
i betragtning. Beskæftigelsespotentialet vil således<br />
højst være omkring 55.000 i 2020 og ikke<br />
70.000 fuldtidspersoner, som forudsat af regeringen.<br />
Hermed reduceres også den mulige forbedring<br />
af de offentlige finanser til omkring 2/3<br />
af det, som regeringen regner med. Dvs. der bliver<br />
et gevaldigt hul i den lovede forbedring af<br />
statsunderskuddet, selv hvis vel at mærke efterlønnerne<br />
KOMMER i beskæftigelse.<br />
2.3. regeringens argumentation for øget<br />
beskæftigelse gennem afvikling af efterlønnen.<br />
Men det gode spørgsmål er som sagt, HVOR-<br />
VIDT alle arbejdsdygtige efterlønnere faktisk<br />
kommer i job? Argumenterne for, at efterlønnerne<br />
faktisk vil komme i beskæftigelse, fremlægges<br />
af regering, arbejdsgivere og borgerlige<br />
økonomer i forskellige versioner:<br />
2 ) Jf. LO: Efterlønnens betydning aftager. Jan. 2011<br />
figur 4: udviklingen i arbejdsstyrken inkl. uddannelse<br />
Note: Der er alene medtaget personer mellem 15 og 74 år.<br />
Kilde: AE- Økonomiske tendenser 2009, s 63.<br />
14 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
Ad 1) Der er tvivlsom udsigt til et økonomisk<br />
opsving i den private sektor i den nærmeste<br />
årrække, men tværtimod risiko for lavvækst<br />
i de kommende år. Fortsat boligkrise og dermed<br />
følgende afmattet privatforbrug, på grund<br />
af lavvækst i hele EU og dermed afsmittende<br />
negativ effekt på eksporten og på grund af nulvækst<br />
for det offentlige forbrug. Dermed vil efterspørgslen<br />
efter arbejdskraft heller ikke vokse<br />
i nødvendigt omfang. En afskaffelse af efterlønnen<br />
har således ringe udsigt til at øge beskæftigelsen,<br />
hvis der ikke skabes mange flere jobs.<br />
På længere sigt kommer der forhåbentligt og<br />
formentligt et opsving i sidste halvdel af 10<br />
´erne. Men der vil være betydelig risiko for, at<br />
det giver jobløs vækst. Det hænger sammen<br />
med, at virksomhederne generelt vil være tilskyndet<br />
til at rationalisere og øget produktiviteten<br />
for at nedbringe enhedsomkostningerne i<br />
den skærpede konkurrencekamp i kølvandet på<br />
finanskrisen. Og incitamentet til produktivitetsforøgelse<br />
vil være særligt stærkt i Danmark,<br />
som i det seneste årti har haft en meget svag<br />
produktivitetstilvækst og dermed står med et<br />
gevaldigt produktivitetsefterslæb. Men med<br />
forstærket produktivitetsudvikling skabes der<br />
nok vækst, men ikke flere jobs – vi får jobløs<br />
vækst og dermed ikke beskæftigelse til efterlønnerne.
Ad 2) Den demografiske udvikling de kommende<br />
år vil ikke i tilstrækkeligt omfang skabe<br />
behov for efterlønnerne på arbejdsmarkedet.<br />
Der VIL ganske vist være en betydelig bruttoafgang<br />
fra arbejdsmarkedet på et sted mellem 50<br />
– 100.000 personer, men en stor del heraf vil<br />
blive opvejet af et stigende uddannelsesniveau<br />
og heraf følgende mindre arbejdsløshed og senere<br />
tilbagetrækning, således at nettobehovet<br />
for arbejdskrafttilførsel vil være et sted mellem<br />
10 og 20.000 personer.<br />
Og der er som beskrevet ringe udsigt til, at<br />
den private sektor indenfor en overskuelig årrække<br />
KAN øge efterspørgslen væsentligt efter<br />
arbejdskraft pga. boligkrise og forbrugsstagnation,<br />
offentlige besparelser og fortsat international<br />
økonomisk lavvækst. Den offentlige sektor<br />
derimod kunne objektivt set nok bruge en hel<br />
del af efterlønnerne, fordi det især er her afgangen<br />
pga. pensionering rammer. Men den offentlige<br />
sektor MÅ ikke ansætte op til et stort<br />
antal efterlønnere pga. VK s nulvækst, som angiveligt<br />
nu skal videreføres helt frem til 2020.<br />
Der vil således være begrænset efterspørgsel<br />
efter efterlønnernes arbejdskraft og når der i<br />
forvejen er en betydelig beskæftigelsesreserve<br />
på op mod 200.000 bruttoledige. Forøges arbejdsudbuddet<br />
derfor voldsomt ved at tilføre de<br />
mange efterlønnere, vil nettoresultatet således<br />
figur 5: udvikling i lønkonkurrenceevnen siden 2000<br />
Kilde: Økonomisk Redegørelse dec. 2010, s. 160.<br />
Tema: efTerløn<br />
blive en forøgelse af arbejdsløsheden med omkring<br />
100.000 personer.<br />
Ad 3) Realiteterne er nok, at alle de smukke<br />
argumenter om at øge beskæftigelsen ved afskaffelse<br />
af ef terlønnen således dækker over, at<br />
tilbagetrækningsreformen rent faktisk vil øge<br />
arbejdsløsheden: Men det ser arbejdsgivere og<br />
borgerlige økonomer ikke som et problem.<br />
Tværtimod mener de, at en større arbejdsløshed<br />
netop er et vigtigt middel til at bremse lønudviklingen<br />
for danske lønmodtagere. Man mener<br />
ligefrem, at der er behov for mange år ”løndvale”,<br />
idet der gennem de seneste mange år skulle<br />
være sket en udhuling af den danske konkurrenceevne.<br />
Og her ser man det ligefrem som godt at afvikling<br />
af efterlønnen øger arbejdsløsheden,<br />
fordi stigende arbejdsløshed vil bidrage til at<br />
lønningerne sænkes og ved at gøre det mere<br />
profitabelt for arbejdsgiverne medføre, at beskæftigelsen<br />
på sigt stiger.<br />
Formanden for Det Økonomiske Råd Hans<br />
Jørgen Whitta-Jacobsen har udtrykt det ganske<br />
klart: ”Afskaffelse af efterlønnen presser lønningerne<br />
nedad. Lavere lønninger bringer flere i<br />
beskæftigelse.” 3<br />
3) Jf. Information: ½-2011: Pres på lønnen, hvis efterløn<br />
fjernes.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
15
Tema: efTerløn<br />
Tabel 1: effekt i 2020 på offentlig saldo af afskaffelse af efterlønnen i nuværende<br />
beskæftigelsessituation og uændret økonomisk politik<br />
Bortset fra det dybt asociale heri, vil det<br />
imidlertid ikke virke, for det kræver at danske<br />
lønmodtagere og den danske fagbevægelse accepterer<br />
5- 10 års fremtidig lønstagna tion. Men<br />
dette er ganske urealistisk og resultatet vil alene<br />
være en fastlåsning af situationen med vedvarende<br />
høj arbejdsløshed, øget statsunderskud<br />
og krig på kniven på arbejdsmarkedet. Og der<br />
er heller ingen udsigt til at 70´ernes, 80´ernes og<br />
90´ernes øgede efterspørgsel efter arbejdskraft<br />
vil gentage sig, for den skyldtes udbygning af<br />
velfærdsstaten, som VK jo imidlertid nu vil afvikle<br />
igen.<br />
2.4. Vil afskaffelse af efterlønnen<br />
bedre de offentlige finanser?<br />
Hermed er vi kommet til kernen i regeringens<br />
begrundelser for at ville afvikle efterlønnen: De<br />
offentlige finanser. De to centrale argumentationer<br />
fra Regering, arbejdsgivere og borgerlige<br />
økonomer er her, at<br />
16 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
Mia. kr (afrundet)<br />
Sparet udbetaling af efterløn + efterlønspræmie til 80.000 fuldtidspersoner + 14,5<br />
Bortfald af egenbetaling (efterlønsbidrag) – 3,5<br />
Udgift til udbetaling af dagpenge for 110.000 personer - 13,5<br />
Udgifter til aktivering -1<br />
Udgifter til førtidspension til 7.000 -1,5<br />
Øget skatteindtægt ved overgang fra efterløn til dagpenge og førtidspension + 1,5<br />
I ALT MERUDGIFT – hidtidige dagpengeregler - 3,5<br />
Besparelse ved bortfald af dagpenge efter 2 år – efter skat +4,5<br />
Øgede aktiveringsudgifter til langtidsledige -1,0<br />
I ALT BESPARELSE – fremtidige dagpengeregler 0<br />
Kilde: Egen beregning.<br />
y afskaffelse af efterlønnen vil bedre de offentlige<br />
finanser markant, nærmere bestemt med 18<br />
mia. kr.<br />
y og at der ikke er råd til efterlønnen på grund<br />
af statsunderskuddet<br />
Hvad angår for det første de offentlige finanser,<br />
så regner VK – regeringen i 2020 med at forbedre<br />
de offentlige finanser med 18 mia. kr ved at<br />
afvikle efterlønnen. Forudsætningen er en forbedring<br />
af beskæftigelsen med 70.000 personer,<br />
hvorved det offentlige ikke blot sparer udgifter<br />
til udbetaling af efterløn, men også opnår en<br />
øget skatteindtægt fra de 70.000.<br />
Men der er også her er i høj grad tale om fiktion.<br />
Fakta er, at med en fortsættelse af den nuværende<br />
beskæftigelsessituation og økonomiske<br />
politik er der ringe udsigter til den omfattende<br />
jobskabelse, som vil være nødvendig for at beskæftige<br />
efterlønnerne og dermed vil besparelsen<br />
ved afvikling af efterlønnen opvejes af øgede<br />
udgifter til dagpenge, aktivering og førtidspension
Tabel 2: effekt af regeringens samlede skattepolitik<br />
Tema: efTerløn<br />
Kilde: Skatteministeriet efter Pedersen, Troels: Skattelettelser på 59,5 mia. kr. til danskerne. Børsen 3/10-09.<br />
Ved hidtidige dagpengeregler vil resultatet i<br />
stedet for bedre offentlige finanser blive et underskud,<br />
men selv med VKO s halvering af dagpengeperioden<br />
kan det ikke forventes, at afvikling<br />
af efterlønnen vil forbedre de offentlige finanser,<br />
hvis den nuværende økonomiske politik<br />
fortsætter og der ikke skabes flere jobs. I så tilfælde<br />
vil der højst komme en nulløsning dvs.<br />
ingen forbedring af de offentlige finanser ud af<br />
det.<br />
Og hvad angår for det andet spørgsmålet,<br />
hvorvidt der er med statsunderskuddet er råd til<br />
efterlønnen, er svaret ifølge VK oplagt: Det er<br />
der IKKE, fordi de offentlige finanser presses af<br />
stigende udgifter og faldende indtægter. Igen er<br />
der igen tale om, at regeringen skaber en myte.<br />
For fakta er, at det i høj grad er VK s fejlslagne<br />
økonomiske politik og navnlig skattestop og<br />
skattelettelser, som sammen med finanskrisen<br />
har skabt statsunderskuddet. Drænet i de offentlige<br />
finanser på grund af alene skattestop og<br />
skattelettelser udgjorde i 2010 op mod 60 mia.<br />
kr og heraf udgjorde i 2010 u – og underfinan-<br />
sierede skattelettelser omkring 40 mia. kr svarende<br />
til omkring halvdelen at statsunderskuddet.<br />
Det er også påfaldende, at borgerlige politikere<br />
har meget stor opmærksomhed på størrelsen<br />
af det offentlige tilskud, som ydes til efterlønnen<br />
og dermed primært til de lavere lønnedes<br />
pensionering. Mens man freder de også<br />
ganske store tilskud til de højere indkomsters<br />
(pensions)opsparing, som ydes til pensioner<br />
med løbende udbetaling samt navnlig til ejerboliger<br />
i form af asymetrisk beskatning af rentefradrag<br />
og i form af manglende beskatning af<br />
kapitalgevinster.<br />
Der er naturligvis ikke råd til alt og følgelig<br />
må der prioriteres i den økonomiske politik.<br />
Men når statsunderskuddet i høj grad skyldes<br />
VKO s skattestop og skattelettelser er det et prioriteringsspørgsmål,<br />
om skattelettelserne til<br />
samfundets velstillere skal opretholdes eller det<br />
skal prioriteres, at ældre lønmodtagere kan få et<br />
værdigt otium?<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
17
Tema: efTerløn<br />
de økonomiske ’eksperter’ er uenige<br />
også om efterløn og budgetunderskud 1<br />
af Jesper Jespersen, professor, roskilde universitet<br />
Sammenfatning: De samfundsøkonomiske konklusioner<br />
er bestemt af den analytiske tilgang,<br />
som anvendes. Den danske debat om de mere<br />
langsigtede økonomiske konsekvenser af strukturreformer<br />
er domineret af DREAM-modellen.<br />
Den er opbygget over en skabelon, hvor øget<br />
udbud af arbejdskraft automatisk fører til øget<br />
beskæftigelse, hvilket har en betydelig effekt på<br />
de offentlige budgetter. Hvis der i stedet blev benyttet<br />
en keynesiansk model, så ville effekten af<br />
strukturreformer ikke blive analyseret uafhængigt<br />
af den aktuelle konjunktursituation og forventninger<br />
til den øvrige økonomiske politik i et<br />
mellemfristet forløb. I Keynes-modellen er der<br />
ingen automatik, der sikrer fuld beskæftigelse.<br />
Disse to modeller fører til afgørende forskellige<br />
resultater med hensyn til effekten af at afvikle<br />
bl.a. efterlønnen, samt af andre tiltag, der angiveligt<br />
har til formål at forbedre de offentlige<br />
budgetter.<br />
de økonomiske ’eksperter’ er uenige<br />
Debatten om efterlønnen er stærkt politiseret.<br />
Økonomiske argumenter og milliard-beløb flyver<br />
gennem luften ofte med den tilføjelse, at det<br />
mener de økonomiske ’eksperter’.<br />
Nu er der det for politikerne bekvemme, at<br />
de økonomiske ’eksperter’ er stærkt uenige om,<br />
hvilke samfundsøkonomiske effekter efterlønnen,<br />
herunder en (delvis) afvikling af efterlønnen<br />
over en ikke nærmere specificeret periode,<br />
egentlig har.<br />
18 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
I den danske debat er der to markante grupperinger<br />
blandt de økonomiske ’eksperter’, når<br />
strukturreformer diskuteres:<br />
Markeds-ligevægtsøkonomer, der benytter<br />
DREAM-modellen, repræsenteret ved bl.a. Velfærds-<br />
og Arbejdsmarkedskommissionerne<br />
’Vismændene’og Finansministeriet.<br />
Keynesianerne, internationalt bedst repræsenterede<br />
ved Paul Krugman og Joseph Stiglitz<br />
– herhjemme vil det være naturligt at rubricere<br />
den alternative velfærdskommission og formentlig<br />
også AE-rådet (selvom det hænder, at<br />
resultater fra DREAM-modellen inddrages<br />
her). I det omfang modeller benyttes, er det i<br />
form af en modificeret udgave af ADAM-modellen,<br />
hvor kort og lang sigt ikke kan analyseres<br />
adskilt<br />
makroøkonomisk uenighed<br />
a. Markedsøkonomernes (DREAM-modellens)<br />
perspektiv<br />
Dream-modellen er en simpel matematisk model,<br />
hvori det på forhånd er antaget, at der altid<br />
er tilstrækkelig med jobs. Beskæftigelsen er udelukkende<br />
bestemt af udbuddet af arbejdskraft.<br />
Det bliver ikke forklaret, hvor jobbene skal<br />
komme fra – og den aktuelle arbejdsløshed er en<br />
anomali, som DREAM-modellen ikke kan<br />
håndtere. Regnestykker baseret på DREAMmodellen<br />
tager derfor altid udgangspunkt i ’fuld<br />
beskæftigelse’. Det vil sige, at hvis der er registreret<br />
et vist antal arbejdsløse, så må årsagen<br />
være manglende vilje til at tage sig et af de job,<br />
som ’står og venter’.
Skal beskæftigelsen i denne model øges, så er<br />
det udbuddet af arbejdskraft, der skal forøges;<br />
for jobbene er der. Da udbuddet er bestemt af<br />
det individuelle, personlige incitament, så er<br />
det enten overførselsindkomsterne, der skal reduceres,<br />
eller det er person- og forbrugsskatterne,<br />
der skal sænkes. Således er modellen konstrueret<br />
på baggrund af neoklassisk mikroøkonomisk<br />
adfærd, fuld forudseenhed og generel<br />
markedsligevægt.<br />
I DREAM-modellen vil det derfor antages at<br />
gælde, at når efterlønnen fjernes, så vil det forstærke<br />
efterlønsmodtagerne i de ældre aldersgrupper<br />
incitament til at udbyde deres arbejdskraft.<br />
I DREAM-modellen bliver den overvejende<br />
del heraf opsuget i de udlandskonkurrerende<br />
erhverv. Mekanismen i DREAM er en<br />
reduceret lønstigningstakt, der forbedrer (løn)<br />
konkurrenceevnen tilstrækkeligt til at opsuge<br />
(potentielle) efterlønnerne. I DREAM-modellen<br />
er eksport/omkostningselasticiteten høj,<br />
hvilket mindsker kravet om lønreduktion. Men<br />
disse forhold er ikke blevet bragt til en åben diskussion,<br />
idet sammenhængen mellem lønudvikling<br />
og nettoeksport ikke er grundigt empirisk<br />
belyst, samtidig med, at de i et 20-30 års<br />
perspektiv vil være under konstant forandring.<br />
Her er det blot antaget at eksportelasticiteten<br />
forbliver høj; for ’verdensmarkedet er stort’ og<br />
’dansk økonomi er lille og åben’.<br />
På denne modelmæssige baggrund antages<br />
det, at et øget udbud af arbejdskraft vil finde vej<br />
til privat beskæftigelse inden for den valgte periode.<br />
Hvilket forbedrer de offentlige budgetter<br />
markant. Af de 120.000 personer, der mister efterlønnen,<br />
øges beskæftigelsen i den private<br />
sektor med ca. 100.000 personer, idet omkring<br />
15 pct. antages at overgå til førtidspension eller<br />
lignende. Offentlige udgifter til efterløn ændres<br />
til private lønindtægter, der ydermere antages at<br />
være ikke ubetydeligt højere end efterlønnen.<br />
Det giver både offentlige besparelser og øgede<br />
skatteindtægter. Besparelsen på efterløn vil<br />
Tema: efTerløn<br />
være ca. 16 mia. kr. (beregningen er usikker; for<br />
indbetalingen til efterlønsordningen vil også<br />
bortfalde, og den udgør i dag ca. 5 mia. kr.).<br />
Hertil skal så lægges øgede skatteindtægter af<br />
det som lønindkomsten overstiger efterlønnen,<br />
hvilket i høj grad afhænger af ’lønniveau i eksporterhvervene,<br />
hvor langt skal det ned, for at<br />
skaffe beskæftigelse til alle? Alt i alt en årlig forbedring<br />
på de offentlige budgetter på ca. 20<br />
mia. kr.<br />
b. Det keynesianske (ADAM-modellens)<br />
perspektiv<br />
I de keynesiansk inspirerede modeller er der ingen<br />
automatik, der sikrer, at et øget udbud af<br />
arbejdskraft automatisk finder beskæftigelse. En<br />
keynesiansk skolet økonom vil altid stille det<br />
spørgsmål, ’hvor kommer efterspørgslen fra’,<br />
idet en øget efterspørgsel er en nødvendig, men<br />
bestemt ikke altid tilstrækkelig betingelse for at<br />
opsuge et øget arbejdsudbud. I betragtning af, at<br />
den registrerede arbejdsløshed i EU i de sidste<br />
30 år har svinget omkring 10 procent, synes det<br />
keynesianske argument at have en betydelig empirisk<br />
support. Så er det rigtigt, at arbejdsløsheden<br />
i perioder har flyttet sig fra land til land bl.a.<br />
afhængig af omkostningsudviklingen, hvilket<br />
dog ikke har ændret ved det overordnede billede<br />
af høj og vedvarende arbejdsløshed. Et væsentligt<br />
ekstra forklaringselement i det keynesianske<br />
perspektiv bliver derfor også den økonomiske<br />
politik, der er planlagt for de nærmeste år. Det<br />
er en politik, der navnlig fokuserer på konsolidering<br />
af de offentlige budgetter gennem begrænsninger<br />
af offentlige udgifter – herunder<br />
pensionsudgifter, og i de fleste EU-lande en forhøjelse<br />
af beskatningen. En politik, der for EU<br />
under ét vil reducere efterspørgslen og dermed<br />
det samlede antal jobs.<br />
Desuden gælder det rent analytisk, at jo længere<br />
ud i fremtiden, der forsøges at lave prognoser<br />
(eller scenarier som det ofte kaldes), desto<br />
mere usikre bliver de. I den keynesianske optik<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
19
Tema: efTerløn<br />
spiller usikkerhed en betydelig rolle både for<br />
den enkelte beslutningstager og for de økonomiske<br />
prognoser. Fremtiden er ontologisk usikker,<br />
herom kan der ikke med rimelighed diskuteres.<br />
Dette forhold bør være afspejlet i de analysemodeller,<br />
der benyttes til at rådgive om<br />
fremtiden. Her har de keynesiansk inspirerede<br />
modeller det fortrin, at de tillader at usikkerhed<br />
øver indflydelse på den makroøkonomiske adfærd,<br />
ligesom der ikke antages generel markedsligevægt.<br />
Herved muliggøres det, at denne<br />
modeltype kan forklare bl.a. den vedvarende<br />
høje arbejdsløshed i EU. 1<br />
I dette perspektiv er det på grænsen af det<br />
meningsløse at diskutere en efterlønsreform<br />
uafhængig af den øvrige økonomiske politik<br />
samt den generelle mellemfristede økonomiske<br />
udvikling. Dette bør bl.a. ske i lyset af udviklingen<br />
i den effektive efterspørgsel, se f.eks. Jespersen<br />
(2010), som naturligvis kun kan skitseres<br />
under hensyntagen til den betydelige usikkerhed,<br />
der hersker ikke mindst i den aktuelle<br />
situation.<br />
mangel på arbejdskraft i fremtiden?<br />
Afvikling af efterlønnen strækker sig i de fleste<br />
forslag over 10-20 år. Det er uomtvisteligt, at<br />
der i de kommende år vil være flere personer,<br />
der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end<br />
der er nye på arbejdsmarkedet. Forholdet er ca.<br />
5 til 4; men denne ubalance vil i lyset af det allerede<br />
indgåede velfærdsforlig fra 2006 ophøre<br />
med udgangen af dette årti. Alt i alt vil der være<br />
tale om en reduktion af arbejdsstyrken på knap<br />
3 pct. (beregnet af ’vismændene’) = ca. 80.000<br />
1 Som et eksempel på, at denne argumentation ikke<br />
bygger på lutter ’bagklogskab’ kan jeg bl.a. henvise til<br />
min anmeldelse af Rockwwool Fondens rapport fra<br />
2004, der havde overskriften ’fra mangel på arbejde til<br />
mangel på arbejdskraft’. Jeg tillod mig at stille spørgsmålet,<br />
hvor kommer jobbene fra, idet jeg gav anmeldelsen<br />
overskriften ’Fra mangel på jobs, til fortsat<br />
mangel på jobs’, se www.kritiskdebat.dk, 2004.<br />
20 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
personer. Men også her gælder det, at denne beregning<br />
er usikker, idet den baserer sig på tidligere<br />
historiske erfaringer med relativt høj arbejdsløshed.<br />
Hvis arbejdsløsheden derimod begynder<br />
at falde, så er der andre historiske erfaringer<br />
(2005-08), der peger i retning af, at<br />
erhvervsfrekvensen selv for de ældre årgange<br />
øges, altså i en situation, hvor der var mulighed<br />
for at gå på efterløn.<br />
Faldet i arbejdsstyrken frem til udgangen af<br />
dette årti skal dog navnlig vurderes i lyset af<br />
den aktuelle arbejdsløshed på ca. 180.000 personer.<br />
I dette perspektiv er der ved uændret økonomisk<br />
politik ikke udigt til mangel på arbejdskraft,<br />
men snarere mangel på jobs, hvilket burde<br />
være udfordringen til den økonomiske politik.<br />
Et andet væsentligt forhold der ligeledes ofte<br />
overses, når balancen mellem udbud og efterspørgsel<br />
efter arbejdskraft diskuteres er betydningen<br />
af de årlige produktivitetsvirkninger.<br />
Det er ligeledes en rimelig robust historisk erfaring,<br />
at den målte produktivitet pr. arbejdstime<br />
stiger i de private erhverv år for år. Der kan naturligvis<br />
være betydelige variationer fra år til år,<br />
endnu fra tiår til tiår. I 1970erne diskuteredes<br />
’den forsvundne produktivitet’ i dansk økonomi.<br />
Den var nu ikke helt forsvundet, men lå<br />
markant under niveauet for 1960erne. Produktivitetsstigningerne<br />
vendte dog atter tilbage og<br />
lå i en længere periode på ca. 2 pct. om året; for<br />
så atter at dykke under højkonjunkturen 2005-<br />
08. Antages det at produktivitetsstigningerne<br />
vender tilbage til det tidligere leje, hvilket f.eks.<br />
’vismændene’ ofte gør, så betyder det, at ved en<br />
uændret produktionsniveau bliver ca. 40.000<br />
personer overflødiggjort hvert år blot i den private<br />
sektor (2 pct. af 2 mill. beskæftigede i den<br />
private sektor, hvortil skal lægges effektivisering<br />
i den offentlige sektor). Det summerer op<br />
til 400.000 personer over en ti års periode, hvilket<br />
skal ses i lyset af faldet i arbejdsstyrken på<br />
ca. 80.000.
figur 1: arbejdsløshed og budgetsaldo<br />
Note: Skalaen for budgetsaldo er blevet løftet med 5 procent.<br />
Kilde: OECD:<br />
Den umiddelbare udfordring til den økonomiske<br />
politik består i ovenstående perspektiv i<br />
at hindre, at arbejdsløsheden ikke fortsat vokser<br />
i de kommende. Afhængig af hvorledes det går<br />
med den økonomiske vækst, vil der i et længere<br />
perspektiv muligvis være behov for ændringer i<br />
efterlønnen, så der i særlig grad bliver tilgodeset<br />
en fastholdelse af personer med kvalifikationer,<br />
der er efterspurgt ikke mindst i de udlandskonkurrerende<br />
erhverv.<br />
Hvordan fjernes budgetunderskuddet så?<br />
Den offentlige sektors budgetbalance er forskellen<br />
mellem indtægter og udgifter. Er der et underskud,<br />
så svarer indtægterne ikke til udgifterne<br />
– og der må spares! Sådan lyder det simple<br />
husholdningsøkonomiske argument, der gentages<br />
igen og igen i den politiske debat. Problemet<br />
med det argument er, at det ikke har samfundsøkonomisk<br />
gyldighed.<br />
Tema: efTerløn<br />
Reduceret arbejdsløshed?<br />
Samfundsøkonomisk er det uden sammenligning<br />
arbejdsløsheden og dermed også implicit<br />
beskæftigelsen i den private sektor, der er den<br />
dominerende faktor bag udviklingen på saldoen<br />
på de offentlige budgetter.<br />
Budgetsaldoen bølger i takt med beskæftigelsen.<br />
Den bedste medicin mod et budgetunderskud<br />
er derfor en vellykket beskæftigelsespolitik.<br />
Populært sagt, kan man ikke i den samfundsøkonomiske<br />
husholdning ’spare sig til balance’.<br />
Der kan således være god grund til at<br />
erindre sig Keynes’ nu snart 80 år gamle råd,<br />
som han gav til Franklin D. Roosevelt ved dennes<br />
indsættelse som præsident:<br />
Look after Unemployment, and the Budget<br />
will look after itself, John Maynard Keynes, 1933.<br />
Når arbejdsløshedens dominerende betydning<br />
for udviklingen på budgetsaldoen er slået<br />
fast, skal det naturligvis tilføjes, at omfanget af<br />
det offentlige forbrug og beskatningen også<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
21
Tema: efTerløn<br />
spiller en ikke ubetydelig rolle for udviklingen<br />
på budgetsaldoen.<br />
Det aktuelt store budgetunderskud afspejler<br />
desuden, at der i perioden 2004-2010 er gennemført<br />
en stribe lettelser i indkomstskatten,<br />
der ikke alle har været fuldt finansieret. Hertil<br />
kommer, at skattestoppet er blevet finansieret af<br />
en betydelig stigning i olieskatten, der i et perspektiv<br />
af ti år stort set vil forsvinde. Endelig<br />
har det også haft betydning for budgetunderskuddets<br />
størrelse, at de offentlige udgifter er<br />
vokset som andel af BNP. Lægges hertil, at de<br />
demografiske forskydninger i form af et øget<br />
antal pensionister i fremtiden vil øgede de offentlige<br />
udgifter. Så er der et behov for budgetkonsolidering.<br />
Dream-modellen gør det alt for nemt for sig<br />
selv (og udbudsøkonomerne) blot at antage, at<br />
’udbud skaber sin egen efterspørgsel’. Når disse<br />
økonomer gås på klingen, må de indrømme, at<br />
jobbene kommer ikke af sig selv. Den forklaring<br />
som de tyer til, er, at det øgede udbud af arbejdskraft<br />
vil resultere i en lønafdæmpning, der<br />
er tilstrækkelig til at opsuge alle 80.-90.000 arbejdsduelige<br />
efterlønsmodtagere. Lønafdæmpningen<br />
forbedrer den danske konkurrenceevne,<br />
hvilket skaber de ønskede jobs i eksportindustrien<br />
med afledte virkninger på resten af den<br />
private sektor. Disse konklusioner bygger på<br />
meget optimistiske forudsætninger, både med<br />
hensyn til, hvad der bestemmer den danske<br />
eksport – en (formentlig) mindre lønafdæmpning<br />
tilvejebragt som et øget udbud af efterlønsmodtagere<br />
og pensionister lyder mildt sagt<br />
ikke ganske overbevisende. Men også optimisme<br />
med hensyn til hvilken omkostningsudvikling,<br />
der finder sted i udlandet – hvor arbejdsløsheden<br />
i gennemsnit er højere end i Danmark<br />
Keynes-modellen (ADAM) kræver at en eller<br />
flere eksogene efterspørgselsvariable ekspandere,<br />
som forudsætning for en øget beskæftigelse i<br />
den private sektor. Her ville det være oplagt<br />
med inspiration fra svensk økonomi at pege på<br />
22 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
en rentenedsættelse og et fald i den effektive valutakurs.<br />
En sådan politik kræver et opgør med<br />
den hidtidige fast-kurs politik; men er den mest<br />
sikre anvisning på, hvorledes varige arbejdspladser<br />
skabes i den private sektor. Der vil også<br />
kunne skabes nogen privat beskæftigelse gennem<br />
en målrettet offentlig investeringspolitik.<br />
Investeringer i vedvarende energi, infrastruktur,<br />
forskning og uddannelse skaber øgede<br />
vækstmuligheder; men vil indledningsvist belaste<br />
de offentlige budgetter. Denne strategi blev<br />
afprøvet med betydelig succes i perioden 1994-<br />
2001. Her arvede Nyrup/Jelved/Lykketoft-regeringen<br />
et offentligt budgetunderskud på ca. 3<br />
pct. af BNP. Uanset dette underskud valgte de<br />
at gennemføre en finanspolitisk ekspansion på<br />
ca. 1 pct. af BNP, en betydelig lempelse i de<br />
pengepolitiske reguleringer samt omfattende<br />
arbejdsmarkedsreformer. Alt i alt satte det gang<br />
i den private sektor svarende til knap 200.000<br />
varige arbejdspladser, der vendte budgetunderskuddet<br />
til et overskud i løbet af 4-5 år.<br />
Det er hævet over enhver rimelig diskussion,<br />
at den keynesiansk inspirerede økonomiske politik<br />
historisk set har haft en gunstig indvirkning<br />
på de offentlige finanser. Underskuddet<br />
blev vendt til overskud og gælden reduceret<br />
ganske betragteligt som andel af BNP. Heroverfor<br />
står hhv. Schlüter- og Anders Fogh-perioden,<br />
hvor arbejdsløsheden steg, hvilket havde<br />
en ugunstig effekt på de offentlige budgetter og<br />
efterlod regeringen med en større gæld ved udgangen<br />
af regeringsperioden sammenlignet<br />
med starten.<br />
Mindskede overførselsindkomster<br />
eller øget beskatning?<br />
Hvis arbejdsløsheden derimod forbliver på det<br />
nuværende niveau, så er der ingen vej uden om<br />
enten en skattestigning, beskæring af overførselsindkomster<br />
eller offentlige besparelser.<br />
Samfundsøkonomisk er skattestigning –<br />
hvis den er fornuftigt skruet sammen – det
mest effektive instrument til at mindske underskuddet.<br />
Det giver indtægter uden at øge arbejdsløsheden<br />
væsentlig. Her er pensionsområdet<br />
en åbenbar mulighed. Skattefritagelsen for<br />
pensionsopsparing kunne nedtrappes, beskatning<br />
af pensionsafkast kunne øges fra 15 pct. til<br />
25 pct. (niveauet for selskabsbeskatningen).<br />
Grønne afgifter, ejendomsbeskatning (med<br />
mulighed for indefrysning for små indkomster),<br />
arveafgift, formuebeskatning osv. kunne<br />
øges uden det ville få afgørende negative samfundsøkonomiske<br />
konsekvenser. Her er det i<br />
første række den fordelingsmæssige profil i forslagene,<br />
der deler de politiske vande.<br />
Fagøkonomisk er der dog uenighed om beskatningen<br />
påvirker arbejdsudbuddet (’lysten<br />
til at arbejde’). Som beskrevet ovenfor, er en<br />
evt. påvirkning af arbejdsudbuddet dog af mindre<br />
samfundsøkonomisk betydning, så længe<br />
der er en betydelig arbejdsløshed.<br />
Besparelser på overførselsindkomster har en<br />
anden fordelingsmæssig profil end skatteforhøjelser,<br />
og formentlig også en noget stærkere negativ<br />
effekt på det private forbrug, idet stort set<br />
alle indkomstoverførsler bliver forbrugt i modsætning<br />
til øgede skatter, der delvist finansieres<br />
ved at reducere opsparingen.<br />
Mindsket offentligt forbrug?<br />
Offentligt forbrug har både en velfærdseffekt og<br />
en fordelingseffekt. Det er trivielt at konstatere,<br />
at det vil være en fordel at begrænse unødvendigt<br />
bureaukrati. Det vil det være uanset, om der<br />
er overskud eller underskud på de offentlige<br />
budgetter. De velfærdsøkonomiske problemer<br />
opstår, når der skal spares på velfærdsydelser,<br />
der er efterspurgte af befolkningen omfattende<br />
sundhed, uddannelse, pleje og udbygning af infrastruktur.<br />
Bliver de ikke udbudt fra den offentlige<br />
sektor, så vil de blive efterspurgt i den<br />
private sektor i form af private skoler, hospitaler,<br />
plejehjem og energiforsyning mm. Der så<br />
skal betales ud af det private husholdningsbud-<br />
Tema: efTerløn<br />
get, hvilket nødvendigvis må give anledning til<br />
en mere skæv fordelingsmæssig profil. Valget<br />
mellem private eller offentlige velfærdsydelser er<br />
således i sidste ende mere en politisk prioritering<br />
end et spørgsmål som fagøkonomer kan<br />
give et entydigt svar på.<br />
Øget arbejdstid?<br />
Ligger der alternativt en samfundsøkonomisk<br />
løsning på budget-underskuddet i forslaget om<br />
at arbejde én time mere om ugen? Hvis der er<br />
tale om én time mere til fuld løn, så vil den<br />
umiddelbare effekt blot være en stigning i arbejdsløsheden.<br />
Det er simpel matematik. En forøgelse<br />
af den ugentlige arbejdstid betyder ved<br />
uændret efterspørgsel at færre personer kan udføre<br />
det samme arbejde. Inden for den offentlige<br />
sektor er effekten umiddelbar, idet budgetterne<br />
vil være begrænsede de næste mange år. Konkurrenceevnen<br />
forbedres heller ikke, hvis der betales<br />
fuld løn for den ekstra time. Hvis der derimod<br />
var tale om én time mere uden lønkompensation<br />
– á la den tyske model, så ville det betyde en<br />
omkostningssænkning (ca. 2½ pct.). Det ville<br />
styrke eksportvirksomheder og ydermere muliggøre<br />
en større arbejdsindsats i den offentlige sektor<br />
uden at føre til afskedigelser.<br />
Udbetaling af efterlønsbidragene?<br />
Hvis efterlønnen skal afvikles, så melder spørgsmålet<br />
sig straks, hvad der skal ske med de allerede<br />
indbetalte efterlønsbidrag. De er blevet indbetalt<br />
til de offentlige kasser som bidrag til en<br />
kollektiv forsikringsordning. Det vil være vanskeligt<br />
politisk at argumentere for, at disse penge<br />
ikke skal udbetales. Men en udbetaling vil<br />
have en række negative samfundsøkonomiske<br />
konsekvenser. Den umiddelbare effekt vil være<br />
at ligne med en betragtelig skattelettelse, som<br />
man kan håbe på, at modtagerne vil spare op;<br />
men her om kan der kun gisnes. Hertil kommer,<br />
at en sådan udbetaling vil øge det offentlige<br />
budgetunderskud betragteligt i den pågældende<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
23
Tema: efTerløn<br />
periode og øge den offentlige gæld, hvilket vil<br />
bringe regeringen på kollisionskurs med EU-<br />
Kommissionen og dens krav om at begrænse<br />
underskuddet.<br />
Alene bortfaldet af de løbende indbetalinger<br />
til efterlønsordningen vil svække de offentlige finanser<br />
– og samfundsøkonomisk have en effekt<br />
der minder om en (mindre) nedsættelse af skatterne.<br />
De penge ville mangle i statskassen. Den<br />
årlige indbetaling til efterlønnen beløber sig til<br />
godt 5 mia. kr., hvilket efter skat ville øge de disponible<br />
indkomster med ca. 3 mia.kr. Penge der<br />
med langt større samfundsøkonomisk gevinst<br />
ville kunne benyttes til øgede offentlige investeringer<br />
i fremtidens arbejdspladser.<br />
nogle få konklusioner<br />
De fagøkonomiske konklusioner er snævert knyttet<br />
til den analysemodel, der benyttes.<br />
Et sæt konklusioner, der ofte benyttes af markedsorienterede<br />
økonomer, bygger på DREAMmodellens<br />
antagelse om fuld beskæftigelse. Disse<br />
analyser har en hypotetisk karakter, der gør<br />
dem vanskelige at applikere til en virkelighed,<br />
der med overvejende sandsynlighed vil være<br />
præget af arbejdsløshed inden for den tidshorisont,<br />
som skal anvendes ved løsning af bl.a. de<br />
offentlige budgetproblemer.<br />
Anvendes i stedet det keynesianske perspektiv<br />
nås afgørende forskellige konklusioner. En efterlønsreform<br />
vil ikke øge beskæftigelsen, men ændre<br />
sammensætningen af arbejdsløsheden. Her<br />
bør erfaringerne fra Sverige inddrages. Tilbagetrækningen<br />
i de ældre aldersgrupper er betydelig<br />
mindre; men omvendt er ungdomsarbejdsløsheden<br />
skræmmende høj, mere end 20 pct.<br />
En forøgelse af arbejdstiden vil på tilsvarende<br />
måde have den effekt at færre personer vil<br />
arbejde mere, hvilket endog vil øge arbejdsløsheden<br />
– med mindre lønmodtagerne er villige<br />
til at øge arbejdstiden uden lønkompensation.<br />
Problemet med det store offentlige budgetunderskud<br />
løses bedst ved at skabe flere jobs<br />
24 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
baseret på en varig vækststrategi, dvs. gennem<br />
en styrkelse af eksporterhvervene og en forøgelse<br />
af investeringer i (efter)uddannelse, forskning<br />
i bl.a. højteknologiske produkter og vedvarende<br />
energi, som vi ved har et positivt samfundsøkonomisk<br />
afkast. Disse investeringer vil<br />
– uden at komme i konflikt med EU’s stabilitetspagt<br />
- kunne finansieres af den opsparing,<br />
der foregår i de private/halv-offentlige pensionsselskaber.<br />
Sådanne investeringer kunne gives<br />
et delvist garanteret afkast, der blev afpasset<br />
den reale vækst i samfundsøkonomien. En idé<br />
som bl.a. ATP-direktøren for længst har luftet.<br />
Tillad mig derfor at gentage Keynes’ råd til<br />
Franklin D. Roosevelt i 1933: Look after Unemployment,<br />
and the Budget will look after itself<br />
og dernæst at konstatere, at dette råd ligger<br />
uden for DREAM-modellens analytiske ramme,<br />
hvilket formentlig forklarer, hvorfor dette<br />
vigtige perspektiv er fraværende i den økonomiske<br />
rådgivning.<br />
endnotes<br />
1 De fremførte vurderinger er uddybet i Bent Greve og<br />
Jesper Jespersen (red.) Den offentlige sektors økonomi,<br />
Hans Reitzels Forlag, 2011<br />
Efterlønsdiskussionen er på mange måder et ekko<br />
af den mere overordnede diskussion, der fandt sted op<br />
til ’velfærdsforliget’ i juni 2006, hvor såvel den af regeringen<br />
udpegede Velfærdskommission, der benyttede<br />
DREAM-modellen som Den alternative Velfærdskommission<br />
med en mere keynesiansk analyse deltog aktivt.<br />
Se f.eks. Bent Rold Andersen og Jesper Jespersen,<br />
Velfærdsdebat på Vildspor, Tiderne Skifter, 2006. I<br />
Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2006 blev DREAM-modellens<br />
styrker og svagheder diskuteret af en række<br />
danske økonomer. Også dengang var uenigheden betydelig.<br />
Dette er ikke nogen ny diskussion. Tilbage i 1996<br />
udgav jeg ’Økonomi og Virkelighed’, Fremads Forlag,<br />
hvor jeg præciserede modsætningen mellem neoklassisk<br />
makroteori (’økonomi’) og den keynesiansk inspirerede<br />
analyse af ’virkeligheden’. Den blev fulgt op af<br />
min disputats, forsvaret i 2007 med titlen Makroøkonomisk<br />
Metodologi, Djøfs Forlag. Jespersen (2010) refererer<br />
til et endnu ikke publiceret paper, Principle of Effective<br />
Demand: Uncertain expectations, profitability<br />
and monetary circuit, Université de Bourgogne, Dijon
ydelser til de nedslidte<br />
– ikke til alle andre<br />
af Jacob Jensen, mf, finansordfører for Venstre<br />
Statsministeren har med sin nytårstale sendt det<br />
klare budskab til danskerne, at regeringen ønsker<br />
fortsat at udvise økonomisk ansvarlighed.<br />
Ved at prioritere de velfærdsydelser, som fællesskabet<br />
skal betale for, vil vi kunne få bedre råd<br />
til at stille gratisydelser til rådighed, for dem,<br />
som virkelig har brug for fællesskabets hjælp.<br />
Samtidig vil de nødvendige økonomiske reformer<br />
betyde en forbedret mulighed for at tiltrække<br />
investeringer og dermed indtjening til Danmark.<br />
Når der i de kommende år er færre aktive på<br />
arbejdsmarkedet, end der er modtagere af offentlige<br />
ydelser, så siger det sig selv, at prioritering<br />
og reformer er en nødvendighed. Når indtægterne<br />
fra Nordsøolien samtidig vil være faldende<br />
i de kommende år, vil det være økonomisk<br />
uansvarligt, hvis man ikke tager de<br />
nødvendige skridt til at fremtidssikre velfærdssamfundet.<br />
Vi har med genopretningspakken og finansloven<br />
for 2011 taget de sidste skridt til at bringe<br />
Danmark fri af krisen. Regeringens krisehåndtering<br />
har opnået anerkendelse rundt om i verden,<br />
og har da også betydet, at danskerne er<br />
kommet gennem krisen med færrest mulige<br />
menneskelige konsekvenser. Regningen fra krisen<br />
er betalt. Nu er tiden så kommet til at se<br />
længere fremad og sikre varig velfærd for kommende<br />
generationer. Det nødvendige politiske<br />
mod, har Statsministeren vist, at han har. Nu er<br />
så spørgsmålet, om venstrefløjen tør gå med, eller<br />
om de sidder fast i den samme rille med højere<br />
gæld, mere forbrug og øgede skatter.<br />
Tema: efTerløn<br />
Mange i bl.a. fagbevægelsen og på den politiske<br />
venstrefløj argumenterer med, at førtidspension<br />
ikke er et alternativ til efterløn. Der argumenteres<br />
med, at det er svært at få førtidspension,<br />
da det kræver en lægelig vurdering af<br />
arbejdsdueligheden, mens efterlønnen er en<br />
rettighed. Ja, og det er lige præcis det, som er<br />
pointen med regeringens efterlønsudspil.<br />
Vi skal bruge de knappe ressourcer på de<br />
mennesker, som har størst behov. Reglerne om<br />
sygedagpenge for midlertidig sygdom og førtidspension,<br />
hvis sygdommen bliver mere permanent,<br />
er lavet for at hjælpe, dem, som lægefagligt<br />
er vurderet til ikke at kunne deltage på<br />
arbejdsmarkedet. Efterlønnen derimod tildeles<br />
som bekendt udelukkende på baggrund af personens<br />
alder uanset muligheden for fortsat at<br />
kunne deltage på arbejdsmarkedet. I en tid,<br />
hvor færre kommer ind på arbejdsmarkedet og<br />
flere går på pension, og hvor samfundet samtidig<br />
mangler indtægter, giver det meget lidt mening,<br />
fortsat at betale raske mennesker for at<br />
trække sig ud af arbejdsmarkedet før tid.<br />
Når man samtidig kan konstatere, at omkring<br />
80 pct. af alle efterlønsmodtagere kommer<br />
fra aktiv beskæftigelse, så er der ikke tale<br />
om en gruppe mennesker, der er ekstraordinært<br />
syge og nedslidte. For dem, som ud fra en lægefaglig<br />
vurdering vitterlig ikke er i stand til at<br />
fastholde et arbejde pga. nedslidning og sygdom,<br />
er der heldigvis regler om sygedagpenge<br />
og førtidspension at støtte sig til. Og med regeringens<br />
udspil om en seniorførtidspension bliver<br />
det endnu mere smidigt for dem, som står et<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
25
Tema: efTerløn<br />
par år fra at skulle kunne gå på pension. Ingen<br />
lades i stikken.<br />
Men måske fagbevægelsen hellere bakker S<br />
og SF’s forslag op om en ekstra ugentlig arbejdstime<br />
for den enlige mor, som i forvejen har<br />
svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen,<br />
og en uge mindre ferie for de i forvejen<br />
stressede offentligt ansatte, og dem på flextid,<br />
etc.?<br />
I Venstre mener vi, at der skal være råd til at<br />
give ydelser, til dem, som virkelig har brug for<br />
hjælp. Uanset personens alder og uanset om<br />
man er blandt de 4 ud af 10, som har indbetalt<br />
til en efterløn eller ej. Samtidig er det vigtigt, at<br />
der er styr på samfundets økonomi. Ellers ville<br />
det betyde øget gældssætning og højere renter<br />
til skade for investeringer, aktivitet og dermed<br />
indtjening til velfærdssamfundet.<br />
26 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
En gradvis udfasning af efterlønnen er derfor<br />
en helt nødvendig prioritering af fællesskabets<br />
ressourcer. Hvis vi i fremtiden skal have<br />
råd til at hjælpe dem, som virkelig har brug for<br />
fællesskabets udstrakte hånd, så kræver det, at<br />
vi ikke betaler sunde og raske erhvervsaktive<br />
mennesker for at trække sig tilbage før tid.<br />
Når vi allerede har verdens højeste skattetryk,<br />
er det ikke løsningen som S og SF foreslår,<br />
at hæve skatterne yderligere. Det vil slå det spirende<br />
opsving ihjel, og få endnu flere arbejdspladser<br />
til at flytte til udlandet. Vi skal eksportere<br />
varer og tjenesteydelser – ikke arbejdspladser.<br />
Også derfor er en gradvis udfasning af efterlønnen<br />
på sin plads som alternativ til massive<br />
besparelser og skattestigninger, når samfundet<br />
årligt bruger omkring 16 mia. kr. på ordningen.<br />
Ikke mindst af hensyn til de nedslidte og svageste<br />
grupper i vort samfund.
kampen om efterlønnen<br />
kommentar af fhv. finansminister mogens lykketoft (s)<br />
Efterlønnen er et meget stort dyr i dansk politik.<br />
Ordningen har været en enorm succes siden<br />
indførelsen i 1979. Den har betydet meget stor<br />
livskvalitet for rigtigt mange danskere – og specielt<br />
hos de lavere lønnede, der ikke har haft<br />
store skattebegunstigede pensionsordninger.<br />
Mønsteret er stadig meget klart, og vil formentlig<br />
blive endnu mere udpræget i de kommende<br />
år:<br />
Efterlønsordningen er først og fremmest<br />
brugt af mennesker med kort uddannelse og<br />
med et langt arbejdsliv bag sig. Efterlønnerne<br />
har typisk et helbred, der er mere skrøbeligt end<br />
gennemsnittet, og de lever et par år kortere end<br />
andre.<br />
Derfor er der også elementer af gammeldags<br />
klassekamp i den strid, Statsminister Lars Løkke<br />
Rasmussen har åbnet med sin nytårsplan om<br />
totalt at afvikle efterlønnen. Dét kommer til at<br />
stå i et endnu skarpere lys, når man erindrer, at<br />
konservative og Liberal Alliance gerne vil bruge<br />
penge fra sparet efterløn til nye skattelettelser til<br />
dem, der tjener mest!<br />
Regeringen begrunder sit efterlønsforslag<br />
med, at der bliver brug for flere på arbejdsmarkedet<br />
i de kommende år.<br />
Socialdemokratiet og SF siger nej til at afskaffe<br />
efterlønnen, både fordi vi mener, at begrundelserne<br />
er vildledende og virkningerne<br />
asociale. Men herom mere nedenfor.<br />
Først lidt om udviklingen i efterlønsordningen.<br />
Det er en udbredt historieskrivning, at Nyrup-regeringen<br />
brød sine valgløfter ved at gen-<br />
Tema: efTerløn<br />
nemføre den første efterlønsreform i 1998. Men<br />
for os handlede indgrebet om at sikre efterlønnens<br />
fortsatte eksistens. Allerede i marts 1998<br />
var Venstre og Konservative gået til valg på efterlønnens<br />
totale afskaffelse, og der var kun et<br />
par hundrede færøske stemmer, der skilte partierne<br />
fra at få regeringsmagten. Vi ville forligsbinde<br />
de borgerlige til at bevare efterlønnen,<br />
men til gengæld justere og målrette ordningen,<br />
så mennesker med godt helbred og gode pensionsordninger<br />
brugte den mindre og senere.<br />
Derfor lavede vi modregning for pensionsopsparing,<br />
hvis man trak sig tilbage før 62 år, og vi<br />
indførte en skattefri præmie på nu næsten<br />
150.000 kr., der modtages, hvis man slet ikke<br />
trækker på sin ret til efterløn. Folkepensionsalderen<br />
blev nedsat til 65 år. Desuden blev indført<br />
et særskilt efterlønskontingent.<br />
Aftalen i 1998 blev indgået mellem den daværende<br />
S-regering og Anders Fogh. Det forhindrede<br />
ikke Fogh i hæmningsløst at bruge aftalen<br />
som argument for, at man ikke kan stole<br />
på Socialdemokraterne. Han grundlagde sin<br />
kontraktpolitik med løfte om altid nøje kun at<br />
gøre efter et valg, hvad han havde lovet før et<br />
valg.<br />
Virkeligheden blev ikke helt sådan: I 2006<br />
lagde Fogh-regeringen - uden at have varslet det<br />
for vælgerne i 2005 - op til en ny stor efterlønsændring.<br />
En ansvarlig opposition gik i forhandling.<br />
Det førte til den såkaldte velfærdsreform<br />
mellem regeringen, S, RV og DF.<br />
Det væsentligste indhold i velfærdsreformen<br />
var, at vi fra 2019 gradvis hæver både efterløns-<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
27
Tema: efTerløn<br />
alderen og folkepensionsalderen i takt med, at<br />
danskerne faktisk typisk lever meget længere,<br />
end de gjorde i 1979. Man kan spørge, hvorfor<br />
vi ikke allerede i 1998 havde dette element med.<br />
Svaret er enkelt, der er først de sidste 10-12 år at<br />
levealderen i Danmark for alvor er begyndt at<br />
stige.<br />
Med aftalen i 2006 sagde alle deltagende partier,<br />
at vi havde lavet en langtidsholdbar reform,<br />
og vi understregede hvor vigtigt det er at give<br />
langt varsel til folk, når man laver store ændringer<br />
i noget så grundlæggende som reglerne for<br />
deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.<br />
Lars Løkkes frontale angreb på efterlønsordningen<br />
her 4½ år senere er i direkte modstrid<br />
med de fælles erklæringer fra partierne i 2006.<br />
Da regeringens udspil blev udmøntet, viste<br />
det sig i øvrigt at de største besparelser i starten<br />
ikke sker på efterløn, men med ved hurtigere<br />
forhøjelse af folkepensionsalderen. I 2020 er der<br />
65.000 danskere, der må vente et ekstra år på at<br />
få folkepension.<br />
Men på den helt korte bane laver regeringens<br />
forslag faktisk et kæmpe hul i kassen, fordi man<br />
er tvunget til at udbetale 30 mia. i opsparet efterlønskontingent<br />
til alle dem i de lidt yngre aldersgrupper,<br />
der nu mister retten til efterløn –<br />
og fordi man mister indtægten fra efterlønskontingent.<br />
I december fortalte Finansministeren Folketinget,<br />
at det var helt uacceptabelt i forhold til<br />
EU med store underskud i statskassen i 2012-<br />
13. NU siger Kommissionen, at det ikke er noget<br />
problem. Det er blot en illustration af, at Finansministeren<br />
- for at forsvare sin nedskæringspolitik<br />
og afvise vore krav om hurtig indsats<br />
mod arbejdsløsheden ved at fremrykke<br />
offentlige investeringer – forvanskede sandheden<br />
i december!<br />
Regeringens mål med angrebet på efterlønnen<br />
er hverken sympatisk eller realistisk.<br />
Usympatisk, fordi det rammer hårdest<br />
blandt dem, der har det længste og hårdeste ar-<br />
28 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
bejdsliv og derfor har stor risiko for at dø tidligt.<br />
Den kritik søges så imødegået med et forslag<br />
om senior-førtidspension, der skulle betyde,<br />
at folk over 60 år får lettere adgang til førtidspension.<br />
Dette forslag mangler enhver<br />
troværdighed. For det første er det urimeligt, at<br />
mennesker, der hidtil har haft en ret til tidlig<br />
tilbagetrækning, nu skal stå med hatten i hånden<br />
og ind i lang sagsbehandling. Og hvis de<br />
faktisk får tilbudt førtidspension, så risikerer de<br />
at få en meget lavere ydelse end efterlønnen,<br />
fordi deres ægtefælle tjener penge. Men tilbuddet<br />
er i øvrigt uden reelt indhold for de fleste.<br />
Det er det allerede fordi det er kommunerne,<br />
der skal tage stilling til om man er berettiget.<br />
De skal ud af deres betrængte økonomi betale<br />
80 pct. af regningen, mens efterlønnen i dag er<br />
gratis for den kommunale kasse!<br />
Værst er det, at regeringens påstande om<br />
fremtidens efterlønsmønster formentlig bygger<br />
på helt urealistiske forudsætninger:<br />
Langt færre vil gå på efterløn om 10 og 20 år<br />
- også selv om retten til efterløn ikke anfægtes.<br />
Vi ser det allerede nu, fordi de nye generationer<br />
af aldersgrupperne over 60 år er sundere og<br />
bedre uddannede end blot få år siden og slet<br />
ikke søger efterlønnen så meget og så tidligt<br />
som deres forgængere.<br />
Desuden er et voksende antal af de yngre slet<br />
ikke tilmeldt efterlønnen.<br />
Den anden side af sagen er, at mange af dem,<br />
der gerne ville, men efter regeringens udspil<br />
ikke får lov til at gå på efterløn, heller ikke i en<br />
eventuel højkonjunktur vil få tilbudt arbejde.<br />
Det er lettere for arbejdsgiveren at hente en 30årig<br />
arbejdsmand eller tømrer fra Polen end at<br />
fastholde en 60-årig, der er lidt nedslidt, men<br />
langt fra syg nok til at modtage regeringens ’tilbud’<br />
om senior-førtidspension.<br />
Sammenfattende kan man sige, at en meget<br />
stor del af det, regeringen ønsker, sker uanset at<br />
efterlønnen bevares, og at en anden meget stor<br />
del aldrig sker, selv om efterlønnen afskaffes!
nu åbner sitet<br />
Luk samfundet op!<br />
y 72 film med politikere fra Folketingets partier<br />
y læsefokuserende spørgsmål til eleverne<br />
y øvelsesopgaver med forslag til supplerende<br />
materiale<br />
y detaljerede undervisningsforløb som inspiration<br />
med powerpoint og multiple choice tests.<br />
Som noget afgørende nyt udnytter www.luksamfundetop.dk<br />
nettets muligheder for at lade eleverne<br />
fremstille og dele faglige produkter i form<br />
af tekst-blogs og podcasts<br />
y i et virtuelt miljø, hvor elever formidler til en<br />
offentlighed og<br />
forlaget © columbus<br />
– samfundsfagslærernes forlag<br />
y blandt andet inviteres til at komme med løsningsforslag<br />
på aktuelle samfundsproblemer<br />
y giver mulighed for at arbejde med små skriftlige<br />
opgaver i timerne og udnytte potentialet i<br />
den nye skriftlighed.<br />
Pris: 3-årig licens til brug af hjemmesiden er<br />
indeholdt i prisen på bogen - kr. 130,- derefter<br />
10,- pr. år pr. elev.<br />
Alle der har købt bogen, får automatisk pr. email<br />
tilsendt et antal licenser svarende til det købte<br />
antal bøger.<br />
Eleverne logges ind individuelt og i den klasse de<br />
er del af.
Sociologisk SeT nu som iBog<br />
Sociologisk SeT tager udgangspunkt i elevernes hverdag og konkrete problemstillinger.<br />
Målet er at sætte eleverne i stand til at analysere aktuelle og vedkommende emner under<br />
anvendelse af forskellige sociologiske metodiske tilgange.<br />
iBogen er udvidet med to helt nye kapitler. Det ene ser nærmere på de sociologiske aspekter<br />
af "Det skæve Danmark" - hvilke konsekvenser har det set fra sociologien, at der er geografisk<br />
ulighed i Danmark? Det handler blandt andet om sammenhængskraft og medborgerskab.<br />
Det andet nye kapitel beskæftiger sig med "Krigere i det 21. århundrede" og ser nærmere<br />
på de sociologiske aspekter af at være i militæret - og fokuserer på, hvad der kendetegner<br />
de udsendte soldater, hvordan man får soldater til at slå ihjel, og hvilke udfordringer soldaterne<br />
i flere tilfælde står med.<br />
Bogen er rettet til samfundsfag på B- og A-niveau.<br />
Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas Secher Lund<br />
Varedeklaration | sociologiskset.systime.dk<br />
80 øvelser | 3 forløbsbeskrivelser | ca. 210 sider<br />
Lærer/Klasselicens pr. bruger:<br />
½ år kr. 33,- | 1 år kr. 42,- | 2 år kr. 75,- | 3 år kr. 100,-<br />
Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.<br />
iBog ®<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
The general Theory:<br />
et hovedværk fylder 75 år<br />
af Jesper Jespersen, professor, roskilde universitet<br />
John Maynard Keynes, The General Theory<br />
of Employment, Interest and Money,<br />
Et af økonomiens absolutte hovedværker fylder<br />
75 år.<br />
Den 4. februar 1936 blev The General Theory<br />
udgivet. Forventningerne var store, der havde<br />
ligefrem dannet sig kø uden for The Economists’<br />
Bookshop. Spørgsmålet er om forventningerne<br />
blev indfriet? Det er der delte meninger<br />
om - dengang, som i dag. Dog kan det ikke<br />
nægtes, at bogen stort set lige siden 1936 har<br />
været betragtet som et hovedværk, i hvert fald<br />
når teorihistorien skrives. En placering der er<br />
ubestridt, uanset at meningerne er delte om,<br />
hvori det enestående egentlig består. Jeg vil nedenfor<br />
give min vurdering af, hvorfor jeg mener,<br />
at denne bog er et absolut hovedværk inden<br />
for faget, der på afgørende vis har muliggjort en<br />
dybere forståelse af den makroøkonomisk teori<br />
og metode.<br />
Hvert fag har<br />
sine hovedværker.<br />
De er<br />
kendetegnet<br />
ved, at de indeholder<br />
nogle af<br />
grundlæggendeidéer,<br />
der<br />
udgør en<br />
del af det<br />
funda-<br />
ment, som faget bygger på. Disse værker giver<br />
en form for faglig selvforståelse og identitet.<br />
Men det er desværre ikke – som tiden går - nødvendigvis<br />
de originale værker, der bliver læst –<br />
og slet ikke når faget teorihistorie ikke længere<br />
er obligatorisk på økonomistudierne. Det er en<br />
farlig glidebane, at lade klassikerne ligge ulæste;<br />
for herved åbnes der for ensidige tolkninger,<br />
som kan skabe grobund for mytedannelse.<br />
Den skæbne er også overgået The General<br />
Theory of Employment, Interest and Money.<br />
Det der i moderne lærebøger forbindes med keynesiansk<br />
arbejdsløshed, som værende forårsaget<br />
af ’stive priser og lønninger’ er mildt sagt en<br />
karikatur af, hvad Keynes skriver i sit hovedværk.<br />
Faktisk skriver han det modsatte, at selvom<br />
alle priser og pengelønnen blev gjort fuldt<br />
fleksibel, så er der ingen garanti for, at det ville<br />
sikre en generel ligevægt. Tværtimod er der en<br />
risiko for, at en sådan institutionel ændring ville<br />
gøre det økonomiske system mere ustabilt,<br />
da det øger den usikkerhed, som de økonomiske<br />
aktører nødvendigvis må forholde sig til,<br />
når de træffer rationelle beslutninger.<br />
der er ingen vej uden om<br />
The general Theory<br />
Vi må have bogen ned fra hylden.<br />
Keynes lader ikke læseren i tvivl, at vi her<br />
har at gøre med en fagbog. Den henvender sig<br />
til ’my fellow economists’. Det er en teoretisk<br />
nyskabende bog, som Keynes forventer, at det<br />
vil tage måske op til 10 år, førend den har revolutionise<br />
the way the world thinks about econo-<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
31
THe general THeory 75 år<br />
mic problems. Indtil da, forudsiger han, vil hans<br />
fagfæller vakle mellem at mene, at han enten<br />
tager fuldstændig fejl, eller ikke siger noget afgørende<br />
nyt. Heri fik Keynes så ganske ret,<br />
bortset fra at der ikke var tale om 10 år; men<br />
snarere 75 år og måske mere end det. At kollegerne<br />
reagerede så negativt, må Keynes delvist<br />
tage på sin egen kappe, idet tonen unægtelig<br />
ind i mellem er polemisk. Kapitel 1, der siger og<br />
skriver udgør én side, slutter han således med<br />
noget af et trut i trompeten:<br />
Mit hovedsynspunkt er, at (neo)klassisk teori<br />
kun kan anvendes på ét specialtilfælde [fuld beskæftigelse],<br />
der ydermere ikke er kendetegnende<br />
for den samfundsøkonomi, som vi rent faktisk<br />
lever i. Dette indebærer, at teorien er vildledende<br />
og direkte katastrofal, hvis vi forsøger at<br />
anvende den i praksis. (Keynes, 1936, s. 3, min<br />
oversættelse)<br />
Keynes’ pointe var, at den neoklassiske ligevægtsorienterede<br />
makroøkonomiske teori i bedste<br />
fald kan benyttes som en karakteristik af en<br />
økonomi med fuld beskæftigelse. Det er således<br />
en nødvendighed ved læsningen af bogen at<br />
lægge den generelle ligevægtsmodel til side. Keynes’<br />
nye makroøkonomiske metode repræsenterer<br />
et så fundamentalt paradigmeskifte, at læsningen<br />
vil mislykkes, hvis man beholder ’ligevægts-brillerne’<br />
på næsen. Den økonomiske virkelighed<br />
han ønsker at analysere gennem sin<br />
teoretiske model må antages at befinde sig i en<br />
tilstand, der bortset fra nogle få og tilfælde situationer,<br />
ikke er kendetegnet ved fuld beskæftigelse.<br />
Ikke fordi der er trægheder i pris- og løndannelsen;<br />
men fordi aktørerne træffer beslutninger<br />
under en varierende grad af usikkerhed.<br />
Uden denne forståelse af, at modelrammen er<br />
fundamentalt ændret, så fører læsningen netop<br />
til den konklusion, at der enten ’intet nyt’ er eller<br />
at Keynes bare ikke forstået, hvordan en ge-<br />
32 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
nerel ligevægtsmodel kører rundt, og altså har<br />
taget ’fuldstændig fejl’.<br />
Dette metodologiske paradigmeskifte var videnskabsteoretisk<br />
begrundet. Keynes tog udgangspunkt<br />
i det empiriske forhold, at britisk<br />
økonomi i hele mellemkrigstiden havde befundet<br />
sig i en tilstand af underbeskæftigelse, hvor<br />
arbejdsløsheden svingede mellem 10 og 15 procent.<br />
Et forhold der minder om den økonomiske<br />
situation de fleste EU-lande har befundet<br />
sig i lige siden begyndelsen af 1980erne med en<br />
arbejdsløshed, der har svinget omkring 8-10<br />
procent af arbejdsstyrken. I de skandinaviske<br />
og angelsaksiske lande har arbejdsløsheden<br />
være mere ustabil og varieret mellem 10-12<br />
procent og 4-5 procent.<br />
det er det metodologiske indhold,<br />
der er nyskabende<br />
Keynes’ søgte således med The General Theory<br />
at ændre den makroøkonomiske analyseramme.<br />
Allerede i 1934 havde han i et radioforedrag<br />
med titlen Poverty in Plenty retorisk stillet det<br />
spørgsmål: ’hvorfra ved vi (økonomer), at hvis<br />
blot priser og lønninger er tilstrækkeligt fleksible,<br />
så vil det markedsøkonomiske system af sig<br />
selv genetablere en ligevægt med fuld beskæftigelse?’<br />
Han gav selv svaret: ’det er ikke noget vi ved,<br />
det er noget vi hidtil har antaget, og blot fordi vi<br />
har gjort denne antagelse igennem mere end<br />
hundrede år, behøver den jo ikke at være rigtig.<br />
Jeg (Keynes) hælder i dag [ikke mindst på baggrund<br />
af den økonomiske udvikling i mellemkrigstiden]<br />
nærmest til den anskuelse, at antagelsen<br />
(om det selvregulerende økonomiske system)<br />
ikke har gyldighed’, (Keynes, CWK, XIII:<br />
p. 486ff).<br />
Med dette udsagn åbnede han metodologisk<br />
for en helt ny analytisk forståelse af, hvorledes<br />
produktion og beskæftigelse bliver bestemt i et<br />
makroøkonomisk system. Når der ikke er en<br />
automatik, der sikrer generel ligevægt dvs. en
figur 1 det isolerede neoklassiske arbejdsmarked uden usikkerhed<br />
THe general THeory 75 år<br />
figur-note:<br />
Efterspørgsel efter arbejdskraft er bestemt af summen af profitmaksimerende virksomheders individuelt optimerende<br />
adfærd og derfor – alt andet lige – kun afhængig af lønniveauet.<br />
Udbuddet af arbejdskraft er bestemt af summen af nyttemaksimerende lønmodtageres individuelt optimerende<br />
adfærd – kurves form er anfægtet af empiriske studier, idet øget fritid ofte foretrækkes ved høje indkomstniveauer.<br />
Hvis lønnen (w) er for høj, så viser modellen, at udbud er større end efterspørgsel, hvilket registreres som arbejdsløshed<br />
(AB). Hvis lønnen derimod er fleksibel, så vil markedskræfterne (på modellens præmisser) sikre, at der skabes<br />
ligevægt (fuld beskæftigelse) i punktet E, hvor udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft er sammenfaldende.<br />
I modellen forsvinder arbejdsløsheden af sig selv, hvis bare reallønnen er fleksibel.<br />
Dette er næsten ord til anden Poul Schou’s beskrivelse af tilpasningen på arbejdsmarkedet i DREAM-modellen,<br />
’Mekanismen der sikrer dette, er at timelønnen falder i forhold til grundforløbet, hvilket får virksomhederne til at<br />
ønske at ansætte flere medarbejdere. I virkelighedens verden kan man forestille sig at denne proces vil tage noget<br />
tid sådan at ledigheden midlertidigt vil stige i forhold til hvad den ellers ville have været, men hvis tilpasningen sker<br />
i løbet af få år, har dette ikke store konsekvenser for de resultater der fokuseres på’. (Alt andet lige, Blog-indlæg,<br />
29. januar 2011)<br />
Det var denne models makroøkonomiske relevans som Keynes udfordrede.<br />
samtidig ligevægt på alle markeder, så kan de<br />
enkelte markeder ikke analytisk anskues uafhængigt<br />
af hinanden. Arbejdsmarkedet må med<br />
andre ord analyseres som en del af the economy<br />
as a whole. I neoklassisk teori begås der – efter<br />
Keynes’ mening - en såkaldt analytisk fejlslut-<br />
ning 1 , hvis konsekvenserne af f.eks. et ændret<br />
lønniveau isoleres til arbejdsmarkedet, jfr. figur<br />
1. Herved overses det bl.a., at ændringer i løn-<br />
1 I den metodologiske litteratur benyttes udtrykket<br />
atomistisk fejlslutning eller kompositions fejl, når der<br />
drages generelle konklusioner på basis af en for forenklet<br />
analyse, f.eks. når udviklingen på ét marked benyttes<br />
til at formulere udsagn om udviklingen i hele<br />
samfundsøkonomien. (Hvorved udviklingen på de øvrige<br />
markeder udelades).<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
33
THe general THeory 75 år<br />
nen skaber usikkerhed med hensyn til lønindkomstens<br />
købekraft og dermed også i husholdningernes<br />
planlagte køb af forbrugsvarer. Det<br />
vil sige at efterspørgslen efter varer og tjenester<br />
må inddrages i analysen. En lavere løn betyder<br />
lavere produktionsomkostninger, men ikke<br />
nødvendigvis for alle virksomheder på et arbejdsmarked<br />
med individuel løndannelse. Også<br />
her skaber lønfleksibilitet usikkerhed – hvordan<br />
udvikler konkurrenternes omkostninger sig?<br />
Kan virksomhederne ikke få deres varer afsat,<br />
så skaber det yderlig usikkerhed, og de vil være<br />
tøvende med hensyn til at sætte ekstra produktion<br />
i gang. Selvom produktionsomkostningerne<br />
falder, så vil der være usikkerhed med hensyn<br />
til størrelsen af prisfaldet, hvilket også øver<br />
indflydelse på realværdien af virksomhedernes<br />
gæld. Keynes havde i hvert fald oplevet at krisen<br />
i 1930erne trak ud og arbejdsløsheden var stigende<br />
– på trods af et betydeligt løn- og prisfald.<br />
Det er det analytiske fravær af usikkerhedens<br />
betydning, der diskvalificerer figur 1, som en<br />
relevant analysemodel for tilpasningen på arbejdsmarkedet,<br />
der ikke kan anskues uafhængigt<br />
af the economy as a whole.<br />
Keynes argumenterede, at det makroøkonomiske<br />
system må anskues som et sammenhængende<br />
hele, hvor det gælder, at ændringer på et<br />
marked vil resultere i ændringer på andre makroøkonomiske<br />
markeder – ’alt andet’ kan med<br />
andre ord aldrig være ’lige’, når fremtiden er<br />
usikker. Et ændret lønniveau vil ikke kun have<br />
betydning for virksomhedernes omkostninger;<br />
men også for den købekraft som husholdningerne<br />
har til rådighed til at købe de producerede<br />
varer for. Ændres lønnen vil det uundgåeligt<br />
have betydning for lønmodtagernes forbrugsmuligheder,<br />
hvilket smitter af på virksomhedernes<br />
forventninger til indtjening og på deres<br />
investeringsplaner. På makroniveau kan de enkelte<br />
markeder ikke analyseres isolerede. Gøres<br />
det alligevel, er der – som nævnt - en overhæn-<br />
34 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
gende risiko for at begå den atomistiske fejlslutning,<br />
dvs. at slutte fra det specielle til det generelle<br />
niveau.<br />
monetær produktionsøkonomi<br />
til forskel fra landbrugsøkonomi<br />
Keynes’ makroøkonomiske ambition var derfor<br />
at udarbejde a general theory of employment,<br />
hvor beskæftigelsen er bestemt af hele det økonomiske<br />
system, hvor usikkerhed spiller en afgørende<br />
rolle, hvilket gør, at udbud og efterspørgslen<br />
efter varer og tjenester, kredit og valuta<br />
også bør indgå. Herved brød han med den<br />
hidtidige neoklassiske arbejdsmarkedsteori, der<br />
ukritisk havde bygget på ’Say’s lov’: at udbud (af<br />
arbejdskraft) skaber sin egen efterspørgsel (efter<br />
arbejdskraft) via løntilpasning.<br />
I et industrisamfund er der ingen automatik,<br />
der sikrer, at enhver produktion kan afsættes.<br />
Et udbud af industrivarer genererer ikke – i<br />
modsætning til et fattigt landbrugssamfund -<br />
automatisk sin egen efterspørgsel. I industrisamfundet<br />
modtager arbejdskraften en pengeløn,<br />
der ikke nødvendigvis bliver forbrugt fuldt<br />
og helt. Tværtimod åbner pengeøkonomien<br />
mulighed for, at en del af lønnen spares op,<br />
hvilket reducerer efterspørgslen efter forbrugsvarer<br />
i den aktuelle situation.<br />
Det var blandt andet i erkendelsen af, at<br />
samfundsøkonomien havde ændret sig radikalt<br />
fra landbrugs- til industrisamfund, at Keynes<br />
udarbejdede sin nye makroøkonomisk kredsløbsmodel,<br />
hvor efterspørgslen og adgang til<br />
kredit var af afgørende betydning for udviklingen<br />
i produktion og beskæftigelse. Keynes måtte<br />
således vaske den makroøkonomiske tavle<br />
ren. Han ønskede at tilpasse den makroøkonomiske<br />
teori, så den bedre kunne beskrive den<br />
faktiske udvikling i industri- og forbrugssamfundet<br />
og derigennem give en realistisk begrundelse<br />
for, hvorfor der kunne forekomme<br />
perioder med vedvarende høj arbejdsløshed.
a. Effektiv efterspørgsel efter arbejdskraft<br />
Keynes undrede sig indledningsvist i 1936-bogen<br />
over, hvorfor efterspørgslen efter varer (og<br />
tjenester) som analytisk begreb ikke var en del af<br />
den neoklassiske makroteori. Han stillede sig<br />
som nævnt tvivlende overfor det neoklassiske<br />
argument, repræsenteret ved Say’s lov, at det<br />
udelukkende er udbuddet af produktionsfaktorer<br />
(navnlig arbejdskraft), der bestemmer størrelsen<br />
af nationalproduktet.<br />
Keynes kendte så udmærket den neoklassiske<br />
mikroteori fra Marshall’s lærebog Principles<br />
in Economics, hvor det netop på de enkelte<br />
markeder er samspillet mellem udbud og efterspørgsel,<br />
der bestemmer omsætningen. Burde<br />
dette så ikke også gælde på makroniveau? Denne<br />
udeladelse af efterspørgslen kan kun forklares<br />
ved antagelsen om generel ligevægt; for så<br />
snart markederne er uden for ligevægt vil efterspørgslen<br />
spille en væsentlig rolle. Det spørgsmål,<br />
som den makroøkonomiske teori derfor<br />
også burde kunne besvare var: hvad bestemmer<br />
produktion og beskæftigelse uden for generel ligevægt.<br />
Til besvarelse af netop dette spørgsmål udviklede<br />
han teorien om den effektive efterspørgsel<br />
(ED). Han begrundede heri, hvorfor der<br />
ikke er nogen garanti for, at enhver produktion<br />
altid kan afsættes, altså hvorfor Say’s lov ikke<br />
har generel gyldighed i en moderne økonomi<br />
med udbredt arbejdsdeling og en stor finansiel<br />
opsparing.<br />
Den effektive efterspørgsel er primært bestemt<br />
af virksomhedernes forventninger til afsætningen<br />
i den nærmeste fremtid. Hvis produktionen<br />
forventes med rimelig sikkerhed at<br />
kunne afsættes med et tilstrækkeligt overskud,<br />
så bliver der sat produktion i værk, og der bliver<br />
skabt arbejdspladser. Forventningerne til den<br />
fremtidige afsætning bliver naturligvis ikke grebet<br />
ud af den blå luft, men må – ud fra en erkendelse<br />
af, at fremtiden er usikker - bygge på<br />
hidtidige erfaringer, på politiske signaler om<br />
THe general THeory 75 år<br />
den økonomiske politik og på anden relevant<br />
information om konkurrenternes priser og omkostninger.<br />
Hertil kommer det mere subjektive<br />
element, der specielt knytter sig til den usikre<br />
fremtid eller til ’the state of confidence’, hvor<br />
optimisme og pessimisme blandes med de mere<br />
objektive forhold; for der skal jo løbende træffes<br />
beslutning om, hvor meget der skal produceres,<br />
og hvilke investeringer, der skal gennemføres –<br />
disse beslutninger kan ikke bare udskydes på<br />
ubestemt tid.<br />
Den effektive efterspørgsel efter arbejdskraft<br />
bestemmes således af, hvor stor en produktion<br />
virksomhederne alt i alt forventer at kunne afsætte<br />
i form af privat forbrug (C), af reale investeringer<br />
(I), og til den offentlige sektor (G) og<br />
endelig som nettoeksport til udlandet (Ex-Im).<br />
Disse fire efterspørgselskategorier udgør tilsammen<br />
den effektive efterspørgsel, der bestemmer<br />
nationalproduktet (BNP) og dermed<br />
også beskæftigelsen:<br />
(1) Forventet C + I + G + (Ex-Im) → Effektiv<br />
efterspørgsel → ’BNP’ → beskæftigelse<br />
Af ligning (1) fremgår det, at det er den effektive<br />
efterspørgsel, som i Keynes-modellen bestemmer<br />
produktionen og dermed også beskæftigelsen,<br />
i hvert fald så længe der er ikke fuldt udnyttede<br />
produktionsfaktorer (navnlig ledig arbejdskraft).<br />
Denne sammenhæng er flygtig og bygger<br />
på skiftende forventninger. Den kan under forudsætning<br />
af ’fikserede’ forventninger illustreres<br />
i form af en simpel ’Keynes-model’ til angivelse<br />
af virksomhedernes effektive efterspørgsel, der<br />
er bestemmende for, hvor stor efterspørgslen efter<br />
arbejdskraft, der kan forventes, jfr. figur 2a<br />
og 2b. Men dette er kun et øjebliksbillede, der<br />
skifter med forventninger, ydre vilkår og den<br />
økonomiske politik. Uanset disse forbehold, så<br />
ses det i figuren, at den effektive efterspørgsel efter<br />
arbejdskraft ikke kun – om overhovedet - er<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
35
THe general THeory 75 år<br />
figur 2 arbejdsmarked med ’effektiv efterspørgsel’ efter arbejdskraft<br />
kilde:<br />
Jespersen (2007) ’Kapitel 5’ og Mogens Hansen (red.) kapitel 2<br />
figur-note<br />
I figur 2 ses det, at den stiliserede fremstilling af ’effektiv efterspørgsel’ efter arbejdskraft L d er angivet lodret og<br />
derfor uafhængig af reallønnen. Herved afviger modellen markant fra den neoklassiske antagelse, jfr. figur 1, at efterspørgselskurven<br />
N d vil være faldende mod højre (jo lavere realløn, desto større efterspørgsel). Keynes tegnede<br />
ikke et diagram med den effektive efterspørgsel ud fra en erkendelse af, at der er mange og delvist modsatrettede<br />
kræfter i spil. Arbejdslønnen påvirker den effektive efterspørgsel dels som omkostning for virksomhederne, (det<br />
udbudsøkonomiske argument) og dels som lønindkomst og dermed købekraft for lønmodtagerne. Lønindkomsten<br />
er fundamentet for husholdningernes private forbrug, der er den største af efterspørgselskomponenterne, der indgår<br />
i den effektive efterspørgsel.<br />
36 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011
afhængig af lønnens højde. Efterspørgselskurven<br />
er som en konsekvens heraf tegnet lodret.<br />
I figur 2 er analysen af beskæftigelsens determinanter<br />
blevet udvidet til at omfatte to integrerede<br />
markeder hhv. vare- og arbejdsmarkedet.<br />
Det er naturligvis kun en beskeden udvidelse,<br />
når kravet til en relevant makroanalyse<br />
er, at den omfatter the economy as a whole.<br />
Analysen burde derfor også have omfattet penge-,<br />
kapital- og valutamarkederne, for at kunne<br />
kaldes realistisk. Men det afgørende nye ’keynesiansk-inspirerede’<br />
resultat er en påvisning af, at<br />
usikkerhed i kombination med blot to makromarkeder<br />
ændrer de analytiske resultater fundamentalt.<br />
Hermed ændres også de politikanbefalinger,<br />
der kan udledes på baggrund af denne<br />
forsimplede makromodel, der blot består af<br />
to markeder, der ikke a priori antages at være i<br />
en samtidig ligevægt.<br />
b. Den finansielle sektor<br />
Keynes’ makroteori er også banebrydende ved at<br />
fjerne skellet mellem den reale og den finansielle<br />
del af det makroøkonomiske kredsløb. Den<br />
neoklassiske teori knyttede i sin oprindelige<br />
form udelukkende én forbindelse: fra penge til<br />
priser 2 . Den gik fra penge og prisniveau og var<br />
forklaret i kvantitetsligningen. Her er det centralbanken<br />
og dens styring af pengemængden,<br />
der er bestemmende for prisudviklingen. Den<br />
finansielle sektors funktion er at overføre opsparing<br />
til investerings-formål. I neoklassisk makroteori<br />
er det ændringer i renten, der sikrer, at<br />
2 Som Birch Sørensen og Whitta-Jacobsen skriver i<br />
deres lærebog ’Introducing Advanced Macroeconomics’,<br />
s. 68 ’most economists think that in the long run<br />
money does not matter for real economic variables’.<br />
Hvortil de meget fornuftigt tilføjer ‘one should treat<br />
this statement with caution’; men konkluderer fem linjer<br />
længere need ‘most economists think that the exact<br />
level or growth rate of the nominal money stock or<br />
short term nominal rate of interest set by the Central<br />
bank, do not affect real variables such as GDP in the<br />
long run’.<br />
THe general THeory 75 år<br />
opsparing og reale investeringer altid er lige store.<br />
Det forklarer, hvorfor der ikke i neoklassisk<br />
makro- og vækstteori sondres mellem investering<br />
og opsparing; for i generel ligevægt er disse<br />
per definition lige store.<br />
Atter måtte Keynes stille spørgsmålet, hvorfra<br />
ved vi, at den finansielle sektor altid vil fungere<br />
på en sådan måde, at den private sektors<br />
opsparing automatisk transformeres til reale investeringer.<br />
For Keynes havde ikke mindst i perioden<br />
op til det store krak i 1929 kunnet observere<br />
en betydelig finansiel spekulation, der<br />
ikke blev kanaliseret over i produktive investeringer,<br />
da det havde en markant indflydelse på<br />
rentedannelsen. Keynes opstillede en liquiditetspræference<br />
teori for den finansielle sektors<br />
funktion, der var fundament forskellig fra den<br />
neoklassiske teori. For det første har banksektoren<br />
hos Keynes den vigtige funktion, at den<br />
skal sikre driftskreditter til erhvervsvirksomhederne,<br />
så produktion og reale investeringer kan<br />
gennemføres. Keynes ser bl.a. penge og kredit<br />
som nødvendige instrumenter for overhovedet<br />
at sætte produktion i gang. Det er ikke blot et<br />
’smøremiddel’. Bankkredit er en forudsætning<br />
for at produktion kan gennemføres. Her bygger<br />
Keynes videre på sin analyse fra A Treatise on<br />
Money (1930). En endogent bestemt pengemængde<br />
muliggør en at den effektive efterspørgsel<br />
kan omsættes til produktion og arbejdspladser.Derfor<br />
er Keynes mere end tøvende<br />
overfor den mekaniske sammenhæng mellem<br />
penge og prisniveau, der kommer til udtryk<br />
i kvantitetsligningen. Det er kun i de sjældne situationer<br />
med fuld beskæftigelse eller under<br />
ekstrem usikkerhed, at en øget pengemængde<br />
ukonditioneret fører til et øget prisniveau. Derimod<br />
blev det i 1930erne demonstreret, at for få<br />
penge kunne bremse produktion og skabe stigende<br />
arbejdsløshed – hvilket trak krisen i langdrag.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
37
THe general THeory 75 år<br />
Keynes havde også et fundamentalt andet<br />
syn på, hvorledes den lange rente bestemmes.<br />
Her spillede usikre og hos aktørerne forskellige<br />
forventninger til fremtiden en afgørende rolle.<br />
Renteudviklingen var den gang – som i dag - i<br />
langt højere grad drevet af spekulation end af<br />
opsparingens størrelse. Beholdningen af obligationer<br />
og aktier er mange gange større end den<br />
løbende opsparing. Når forventningerne til<br />
fremtiden skifter, så resulterer det i omfattende<br />
formueomlægninger, der vil dominere prisdannelsen<br />
på de finansielle markeder.<br />
Det afgørende nye er, at renteudviklingen<br />
primært er bestemt af forventningsdannelsen –<br />
præget af usikkerhed - i den finansielle sektor.<br />
Hos Keynes var der således ingen automatik,<br />
der sikrede, at den løbende opsparing blev<br />
transformeret til reale investeringer. Opsparingen<br />
udøvede derimod umiddelbart en negativ<br />
effekt på den effektive efterspørgsel, idet den repræsenterer<br />
den del af husholdningernes indkomst,<br />
der ikke straks bliver forbrugt. Opsparing<br />
trækker simpelthen købekraft ud af det<br />
økonomiske kredsløb. Den parkeres i form af<br />
indskud i banker eller i pensionskasser og må<br />
her afvente, at der kommer en investor forbi,<br />
der kan og vil betale den krævede rente. Bliver<br />
pengene ikke lånt ud, så vil opsparingen i stedet<br />
blive anvendt til køb af statsobligationer, eksisterende<br />
aktiver eller simpelthen placeret til lav<br />
rente i centralbanken, uden det har en positiv<br />
effekt på den effektive efterspørgsel. Navnlig i<br />
perioder med arbejdsløshed vil en øget opsparing<br />
have en direkte negativ indflydelse på konjunkturudviklingen.<br />
c. Hvorfor vedvarende arbejdsløshed?<br />
Keynes’ makroteori var i metodemæssig forstand<br />
revolutionerende; for han betragtede et<br />
makroøkonomisk system i konstant forandring<br />
som normaltilstanden. På arbejdsmarkedet var<br />
der ingen automatik, der sikrede fuld beskæftigelse<br />
(eller en naturlig arbejdsløshed som Fried-<br />
38 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
man senere betegnede (arbejds)markedsligevægten).<br />
Keynes forklarede mellemkrigstidens<br />
arbejdsløshed med en for lille effektiv efterspørgsel<br />
i den private sektor. Læsningen af The<br />
General Theory kræver, som allerede nævn, at<br />
det ikke a priori antages, at det makroøkonomiske<br />
system kan forventes automatisk at tilpasse<br />
sig til fuld beskæftigelse - uanset om priser og<br />
lønninger er fuldt fleksible.<br />
Disse nye makroøkonomiske konklusioner,<br />
viste det sig hurtigt, var ubegribelige for de af<br />
Keynes’ kolleger, der fortsat ræsonnerede inden<br />
for rammen af en generel ligevægtsmodel. Nogle<br />
af dem kunne med lidt god vilje formås til at<br />
acceptere, at arbejdsløshed kunne opfattes som<br />
et (midlertidigt) uligevægts-fænomen, der på<br />
grund af stivhed i reallønnen havde svært ved at<br />
forsvinde. Men det var i direkte modstrid med<br />
den neoklassiske ligevægtsmetode, at vedvarende<br />
arbejdsløshed kunne tolkes som en permanent<br />
tilstand (en i Keynes’ terminologi ’ligevægt’)<br />
– ligesom de anså det for et fejlræsonnement,<br />
at et fald i (real)lønnen ikke ville bidrage<br />
til at genetablere fuld beskæftigelse; for det<br />
fremgik jo klart af figur 1. De forstod derimod<br />
ikke betydningen af den effektive efterspørgsel<br />
og dermed ikke indholdet i figur 2.<br />
Ifølge Keynes indebærer betydningen af<br />
usikkerhed med hensyn til, hvad fremtiden vil<br />
bringe, at det økonomiske system (the economy<br />
as a whole) ikke kan analyseres inden for rammen<br />
af én selvregulerende ligevægtsmodel.<br />
Usikkerhed gør den generelle ligevægtsmodel<br />
ubrugelig til at forstå og analysere den makroøkonomiske<br />
virkelighed. Det var i en vis forstand<br />
den videnskabsteoretiske arv fra Newton,<br />
som Keynes ønskede at gøre op med i sit hovedværk.<br />
Denne bog indeholder netop en analyse<br />
af, hvorledes beslutninger træffes under usikkerhed,<br />
og hvilke (usikre) konsekvenser de har<br />
for den makroøkonomiske udvikling og for den<br />
videnskabelige erkendelse heraf. Det er denne
allestedsnærværende og uomgængelige usikkerhed,<br />
der får Keynes til at konkludere, at<br />
Den overvældende fejl ved det økonomiske<br />
system, som vi lever i, er dets manglende evne til<br />
at sikre fuld beskæftigelse og dets vilkårlige og<br />
ulige fordeling af formuer og indkomst (Keynes,<br />
1936: 372).<br />
stort set ingen politik-anbefalinger<br />
På trods af ovenstående konklusion indeholder<br />
The General Theory stort set ingen konkrete politik-anbefalinger.<br />
Det vil formentlig også for<br />
mange (nye) læsere komme som en overraskelse,<br />
at Keynes afstod fra at angive specifikke forslag<br />
til at løse beskæftigelseskrisen. Når Keynes’<br />
navn ofte i debatten knyttes til en ekspansiv finanspolitik<br />
og budgetunderskud, så vil man<br />
lede forgæves efter en sådan direkte anbefaling.<br />
Keynes så primært krisen i 1930erne som forårsaget<br />
af for lave private investeringer, hvilket<br />
bl.a. kunne henføres til den finansielle sektor.<br />
Skulle han vælge, ville loddet falde ud til fordel<br />
for pengepolitik; men også dette var en usikker<br />
vej, da renten i den grad er forventningsdrevet.<br />
De politik-forslag, der dukker op ved læsningen,<br />
er primært knyttet til den problematik, der kan<br />
forbindes med eksistensen af fundamental usikkerhed.<br />
Hvordan kan usikkerheden og måske<br />
navnlig de negative konsekvenser af usikre<br />
handlinger reduceres. For usikkerhed har generelt<br />
en hæmmende indflydelse på virksomhedernes<br />
investeringsbeslutninger og husholdningernes<br />
forbrug. Kunne arbejdsløshedsrisikoen<br />
således mindskes og kunne det tilfældige element<br />
i indkomsternes fordeling reduceres, så<br />
ville det økonomiske system formentlig blive<br />
mere velfungerende og skabe færre ’overraskelser’.<br />
Keynes omtaler kun i beskedent omfang<br />
muligheden for at skabe større social sikkerhed<br />
gennem opbygning af velfærdsstaten. Det er<br />
ikke Keynes’ projekt.<br />
Keynes primære sigte med The General Theory<br />
var at give sine kolleger en mere realistisk<br />
THe general THeory 75 år<br />
og dermed relevant analysemodel til at forstå<br />
den makroøkonomiske udvikling, således at<br />
den økonomiske politik kunne tilrettelægges på<br />
et mere rationelt grundlag. Fraværet af eksplicitte<br />
politikanbefalinger fik Robert Skidelsky i<br />
sin storslåede Keynes-biografi til at konkludere:<br />
Keynes inddrog staten i sin løsningsmodel – ikke<br />
fordi han var begejstret for statslige indgreb, men<br />
fordi han så disse som den eneste mulighed for at<br />
afhjælpe makroøkonomisk ubalance. Han placerede<br />
sig herved som den sidste i rækken af store<br />
engelske liberale tænkere. (Skidelsky, 1992:<br />
xii)<br />
afslutning<br />
Her på 75 årsdagen for udgivelsen af The General<br />
Theory skal der derfor fra denne blog lyde en<br />
slet skjult opfordring til, at bogen bliver læst eller<br />
genlæst. Den er for det første en af den økonomiske<br />
teoris klassikere – vel kun overgået af<br />
Adam Smith’s Wealth of Nations. Det er en fornøjelse<br />
bare at give sig hen i læsningen, idet Keynes<br />
også var et sprogets mester. Men nok så<br />
vigtigt bogen indeholder også meget stof, der<br />
har relevans for forståelsen af den moderne makroøkonomiske<br />
udvikling.<br />
Ikke kun for den aktuelle økonomiske krise,<br />
men også for den mere langsigtede udvikling –<br />
hvad skaber betingelser for økonomisk vækst,<br />
og hvad er overhovedet formålet med fortsat<br />
økonomisk vækst? Her kan der med stor fordel<br />
suppleres med The Economic possiblities of our<br />
Grandchildren.<br />
God læselyst<br />
litteratur<br />
Keynes-litteraturen er så omfattende, at det vil<br />
være en håbløs opgave her at angive, hvad der<br />
med fordel kan læses ud over The General Theory.<br />
Jeg har i et vist omfang givet en læsevejledning<br />
i min disputats J. Jespersen, Makroøkonomisk<br />
Metodologi, Djøfs Forlag, 2007. Dog kan<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
39
the geneRAl theoRy 75 åR<br />
jeg ikke dy mig for at anbefale Robert Skidelsky’s<br />
Keynesbiografier. Det foreligger i forskellige<br />
udgaver og omfang. Trebindsværket fra<br />
hhv. 1983, 1992 og 2000 er uovertruffent; men<br />
en lille mundsmag er netop udkommet i form af<br />
Robert Skidelsky ’A very short introduction to<br />
Keynes’, Oxford University Press.<br />
Digitale udgaver<br />
40 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
Hansen, Mogens (red.), Krisens Økonomi,<br />
Gyldendal, 2010 – heri har jeg skrevet en længere<br />
afsnit, hvor den aktuelle økonomiske krise<br />
vurderes med keynesianske briller og hvor de<br />
over for benyttede figurer er mere grundigt forklaret<br />
Alle vore bogtitler kan snart fås som digitale<br />
udgaver. Kommer i løbet af foråret.<br />
De vil kunne leveres til pc som en password-<br />
beskyttet pdf, som en kopi af de trykte bøger,<br />
men med lidt interaktive muligheder.<br />
Desuden vil ABC-bøgerne kunne leveres til iPad<br />
og iPhone som Apps.<br />
Hvert af de 12 temaer kan købes separat,<br />
og du kan derved sammensætte den digitale<br />
udgave, netop som du ønsker.<br />
Hvert tema koster for 1 års licens kr. 10,-<br />
forlaget © columbus
Samfundsfag<br />
NYHED<br />
Uddannelse og<br />
samfund<br />
Af Kurt Johannesen og Jens Storm<br />
Ny temabog om det danske uddannelsessystem<br />
• Hvorfor vælger de unge de uddannelser, de gør?<br />
• Hvordan har globaliseringen påvirket det danske<br />
uddannelsessystem?<br />
Uddannelse og samfund er en ny temabog til samfundsfag,<br />
der berører sociologi, politik og økonomi i<br />
det danske uddannelsessystem. Bogen omtaler både<br />
samfundsfaglige teorier og går i dybden med økonomiske<br />
nøgletal og den samfundsøkonomiske betydning af det<br />
danske uddannelsessystem.<br />
Bogen fokuserer på mange af de livlige debatter om<br />
uddannelsessystemets rolle i det danske samfund og<br />
det diskuteres, om uddannelsessystemet er en succes<br />
eller om det er i krise.<br />
Se uddrag af bogen på<br />
www.gyldendal-uddannelse.dk<br />
Til A- og<br />
B-niveau<br />
Kr. 119,-<br />
ex moms<br />
- veje til viden<br />
www.gyldendal-uddannelse.dk<br />
Tlf. 33 75 55 60
KiNa<br />
– en grundbog i politik og økonomi<br />
Kina – en grundbog i politik og økonomi kan<br />
anvendes i samfundsfag, historie og almen<br />
studieforberedelse.<br />
Bogen kobler politiske, historiske og økonomiske<br />
betragtninger og er derfor oplagt til tværfaglige<br />
projekter.<br />
Hvordan har Kina udviklet sig økonomisk over<br />
århundrederne?<br />
Hvilken rolle spiller kinesisk historie for landets<br />
nuværende økonomi og politik?<br />
Er der paralleller mellem kejserdømmet og<br />
etpartistaten?<br />
Hvordan er Kina opbygget politisk? Hvad er<br />
Kommunistpartiets rolle i den forbindelse?<br />
Hvad skyldes den dramatiske økonomiske<br />
vækst i Kina i de seneste tiår?<br />
Hvordan styres kinesisk økonomi? Hvordan<br />
fungerer de stadig flere store privatejede<br />
virksomheder i en (i hvert fald af navn) socialistisk<br />
stat?<br />
Det er nogle af de spørgsmål, som denne bog<br />
forsøger at besvare. Spørgsmålene i bogen<br />
besvares med udgangspunkt i relevante politiske<br />
og økonomiske teorier om konfucianisme,<br />
nationalisme, planøkonomi, markedsøkonomi,<br />
hierarkiske organisationer osv., som præsenteres<br />
i undervejs.<br />
Til sidst i bogen findes en tidslinje over kinesisk<br />
historie fra 300 f. Kr. til i dag samt et minileksikon<br />
med begreber, navne og forkortelser.<br />
Peter Nedergaard | Bog 184 sider kr. 220,-<br />
| eBog 184 sider kr. 55,-<br />
Priserne er ekskl. moms og gælder ved<br />
køb hos Systime.<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
kurser
fifth ‘dijon’ Post-keynesian Conference<br />
13.-14. may 2011, roskilde university, denmark<br />
The fifth Post-Keynesian conference at the Continent will be organized as a joined cooperation<br />
between the Université de Bourgogne, Roskilde and Aalborg University. The first four bi-annual<br />
conferences have been hosted by Université de Bourgogne every second year in December organized<br />
by Claude Gnos and Louis-Phillippe Rochon, Laurentian University. This time we will try<br />
another season of the year (May 2011) and another place (Roskilde, Denmark – close to Copenhagen).<br />
We have chosen three main interrelated themes for the conference:<br />
1. european economic crises in keynesian perspectives<br />
2. The general Theory after 75 years – a new paradigm in macroeconomics and its relevance<br />
for today: methodology, theory and politics<br />
3. Teaching keynes’s macroeconomics – why are mainstream textbooks not really helpful?<br />
Hence, what could be done?<br />
Keynes made an optimistic statement in a letter to George Bernard Shaw, dated January 1935<br />
‘that I am going to revolutionize the way we think about economics not immediately, but within<br />
the coming 10 years’.<br />
75 years on, we can see that Keynes was much too optimistic. Keynes’s approach has not penetrated<br />
the way mainstream textbooks present macroeconomic issues. The theoretical debates<br />
and the economic policies undertaken during the actual macroeconomic crises in Europe and in<br />
America have demonstrated that Keynes’s macroeconomic methodology has not (yet?) been<br />
understood. What are the obstacles – method, theory, politics and/or teaching? There will be<br />
sessions on the lack of success of Keynes’s macroeconomics in all four dimensions.<br />
The (macro)economic Consequences of:<br />
European Monetary System<br />
European banks and financial institutions<br />
European labour markets: unemployment, employment and income distribution<br />
European fiscal policies: Employment, income distribution and budget deficits<br />
European Environment and economic growth<br />
The general Theory after 75 years:<br />
Keynes’s methodology<br />
Keynes’s macroeconomic theory as distant from mainstream economics in all areas of relevance<br />
Teaching keynes’s macroeconomics:<br />
How to teach Keynes’s macroeconomics?<br />
What to do when textbooks are lacking?<br />
Proposals for a full session and/or for individual papers within these topics are especially welcome.<br />
They could either have a mainly political perspective related to the actual crises in Europe<br />
or they might focus on theoretical dimension, how to make a macroeconomic analysis in the spi-<br />
44 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011
it of the General Theory. Within the latter category we think that a special session commemorating<br />
the original contributions by the late Wynne Godley would be timely.<br />
Submission should be send to professor Jesper Jespersen (jesperj@ruc.dk) not later than 1st<br />
February 2011, accepted papers and conference sessions will be announced on 1st March 2011.<br />
Full paper should be ready 1st May 2011 and will be made available at the home-page of the<br />
conference,<br />
Up-dated information and registration will currently be made available on Kienet just follow<br />
the link - http://www.ruc.dk/institutter/isg/forskningen/samarbejder-netvaerk/kienet/<br />
The Conference is in English.<br />
Three main speakers (to be confirmed):<br />
The European Economic Crises seen from outside (James Galbraith)<br />
Economic policies in the spirit of the General Theory by (Mark Hayes, Cambridge University)<br />
Teaching Keynes’s Macroeconomics – why has it failed? by Marc Lavoie<br />
a panel discussion -<br />
75 years after the publication of The General Theory: where are we and where should we go?<br />
The organizing committee consists of:<br />
Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, jesperj@ruc.dk, Mogens Ove Madsen, Aalborg Universitet,<br />
mom@epa.aau.dk, Louis-Philippe Rochon, Laurentian University, lprochon2003@yahoo.<br />
com, Claude Gnos , Université de Bourgogne, claude.gnos@u-bourgogne.fr.<br />
Papers will be considered for publication by Edward Elgar – if possible in two volumes: 1. European<br />
economics crises in Keynesian perspectives and 2. The General Theory after 75 years 3.<br />
Teaching Keynes’s macroeconomics – why is it so difficult?<br />
Conference fee: participation, lunches, dinner (Viking Ships Museum), coffee and fruit, 150 €<br />
Master & PhD-Students (with supervisor recommendation), 50 €.<br />
We have made a reservation of hotel rooms in Copenhagen and Roskilde (more information on<br />
Kienet)<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
45
udfordringer i en økonomisk krise<br />
faglig dag på CBs for samfundsfagslærere<br />
De sidste par år er blevet et udstillingsvindue for, hvilke konsekvenser vores daglige handlinger<br />
har for verdensøkonomien. Økonomisk politik har efterhånden fået et nyt ansigt, og det medfører<br />
afgørende udfordringer for fremtidens velfærdssamfund.<br />
CBS inviterer samfundsfagslærere til en inspirerende dag i selskab med tre kompetente oplægsholdere,<br />
som vil give deres billede på krise-, vækst- og udviklingspolitiske aspekter.<br />
Denne dag vil give dig muligheden for at nuancere din generelle opfattelse af den økonomiske<br />
situation og de medfølgende samfundsmæssige konsekvenser. I løbet af dagen vil de tre oplægsholdere<br />
levere pointer og tanker, som du kan arbejde videre med i din egen undervisning.<br />
y Professor leonard seabrooke vil under titlen ’Everyday Politics and International Financial Crises’<br />
diskutere den komparative kontekst for at forstå krisens indflydelse og forbindelserne<br />
mellem finansiering og velfærd. Han udforsker en række muligheder, som i øjeblikket overvejes<br />
til regional og international reformering og overvejer, hvordan disse tilpasser sig forskellige<br />
nationale velfærdsmål.<br />
y Professor Ove k. Pedersen vil beskrive, hvordan den danske velfærdsstat er blevet reformeret<br />
de sidste 25 år og hvordan en ny slags velfærdstat - konkurrencestaten - er blevet skabt. Han<br />
vil vise, hvilke udfordringer konkurrencestaten i dag står overfor, og hvordan disse sætter uddannelsessystemet<br />
i centrum for fremtidens vækst- og velfærdspolitik. Du kan også læse Ove<br />
Kaj Pedersens nye bog ”Konkurrencestaten”, som udkommer den 1. marts, 2011.<br />
y Professor svend e. Hougaard Jensen vil give en præsentation af den europæiske gældskrise.<br />
Han vil redegøre for krisens omfang, baggrund og mulige konsekvenser, ligesom han vil diskutere<br />
udformningen af et nyt finanspolitisk regelsæt i eurozonen. Oplægget vil til sidst komme<br />
ind på, hvordan konsolideringen af de offentlige finanser i Europa kan påvirke dansk økonomi<br />
og den økonomiske politik i Danmark.<br />
Tid og sted: Fredag den 29. april 2011, kl. 9:45-15:00, SP113 IBM Aud. Solbjerg Plads 3,<br />
2000 Frederiksberg.<br />
Tilmelding: Tilmeld dig på www.cbs.dk/samfundsfag senest fredag den 15. april 2011.<br />
Bemærk venligst, at der er et begrænset antal pladser til arrangementet.<br />
Deltagelse er gratis, og der er forplejning under hele arrangementet.<br />
Program<br />
9:45-10:00 Kaffe og velkomst v. prodekan Sven Bislev<br />
10:15-11:15 Everyday Politics and International Financial Crises (på engelsk) v. professor<br />
Leonard Seabrooke<br />
11:30-12:45 Velfærdsstatens udfordringer og reformer v. professor Ove Kaj Pedersen<br />
12:45-13:30 CBS byder på let frokost<br />
13:30-14:45 Den europæiske budgetkrise: Hvor stor er den, og hvordan kan den håndteres?<br />
v. professor Svend Erik Hougaard Jensen<br />
14:45 Afslutning<br />
Vi glæder os til at se dig til en spændende og inspirerende dag.<br />
Venlig hilsen Copenhagen Business School<br />
46 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011
forskningens døgn 2011: samf-ku har fokus på asien<br />
Bliv klogere på asien og dets rolle på det globale arbejdsmarked!<br />
Det handler om informations-teknologi og censur, kultur og konflikt og meget mere når Det<br />
Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet som led i Forskningens Døgn<br />
2011 afholder et arrangement med særligt fokus på Asien.<br />
Den primære målgruppe er gymnasieelever på A- og B-niveau i samfundsfag med særlig<br />
interesse i emneområdet.<br />
Programmet vil bestå af:<br />
y Et indledende oplæg ved professor Peter nedergaard med udgangspunkt i den politiske<br />
og økonomiske udvikling i Kina<br />
y Deltagerne vælger sig derefter ind på 3 af en række korte oplæg af forskere, der har fået den<br />
udfordring at præsentere deres forskning så spændende og klart som muligt på kun 10 min.<br />
Man kan således nå at blive klogere på emner som:<br />
- Nord-Sydkorea-konflikten<br />
- Kina, bioetik og reproduktion<br />
- Minoriteter og indfødte folk i Mongoliet<br />
- Informations- og kommunikationsteknologiens rolle i Kina<br />
- Japansk hip hop<br />
Herudover arbejder vi på at få oplæg om bl.a. Tibet på plads.<br />
Til de små oplæg bliver folk delt i mindre grupper á 20-30 personer mhp. at åbne op for dialog.<br />
y Mellem og efter oplæggene kan man opleve fakultetsbibliotekets særlige Asien-udstilling og<br />
lytte til traditionel japansk musik fremført ”live” samt tale med bibliotekets informationsspecialister<br />
om forskning, litteratursøgning m.v.<br />
Det endelige program og information om tilmelding – der sker i hold - er ved at blive udarbejdet.<br />
Al information vil være at finde på http://www.kb.dk/da/kub/fag/samf/ fra d. 10. marts.<br />
Arrangementet finder sted den 28. og 29. april kl. 12.30-15.30 på Det Samfundsvidenskabelige<br />
Fakultetsbibliotek, Gothersgade 140, København K. Programmet er det samme for de to dage.<br />
Der vil være begrænset deltagerantal – 150 pr. dag – efter ”først til mølle-princippet”<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
47
konference: eu i undervisningen – sådan!<br />
22. marts kl. 13-16.30<br />
Sted: Københavns Universitet, CSS, Øster Farimagsgade 5.<br />
Mød landets førende EU-eksperter og fagbogsforfattere, få inspiration til undervisningen og tag<br />
crash-course undervisningsmaterialer med hjem. Deltagelse er gratis.<br />
Oplæg fra bl.a.:<br />
Peter Nedergaard, Hans Branner og Rebecca Adler-Nissen<br />
Se program og tilmeld dig på www.deo.dk<br />
Arrangeret af: Oplysningsforbundet DEO, Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark,<br />
Center for Europæisk Politik og Foreningen af Lærere i Samfundsfag<br />
48 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011
Temadag om ks<br />
– muligheder og udfordringer<br />
Historielærerforeningen, Religionslærerforeningen og <strong>FALS</strong> samarbejdede i 2010 om et udviklingsprojekt<br />
indenfor rammerne af Kultur-og Samfundsfagsgruppen (KS).<br />
Turen er nu kommet til at afholde en række regionalkurser under overskriften ”KS - muligheder<br />
og udfordringer” hvor der bl.a. vil blive sat fokus lektielæsning, skriftlighed og anvendelsesorientering.<br />
Tirsdag d. 12. april 2011: Middelfart Gymnasium<br />
Tirsdag d. 26. april 2011: Aalborg Katedralskole<br />
fredag d. 29. april 2011: Det Fri Gymnasium<br />
For alle kursusdage gælder følgende:<br />
Tidsrum 9.30-15.00<br />
Pris: 750 kr.<br />
Kurset oprettes kun, hvis der er mere end 30 interesserede.<br />
Tilmelding senest d. 22. marts 2011 til Marie-Louise Bach (ml@nyborg-gym.dk) Angiv venligst<br />
dato samt antal deltagere.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
49
Nye Udgaver på vej<br />
af SamfNU-BøgerNe<br />
Grundigt revideret og opdateret – 2. udgaver af:<br />
SamfNU – en grundbog til samfundsfag<br />
STX & HF C-niveau<br />
SamfNU – en grundbog til samfundsfag<br />
STX & HF B-niveau<br />
SamfNU – en grundbog til samfundsfag<br />
HHX C-niveau<br />
SamfNU – en grundbog til samfundsfag<br />
HTX C-niveau<br />
SamfNU – en grundbog til samfundsfag<br />
HTX B-niveau<br />
Den særlige profil på de forskellige niveauer og<br />
uddannelser er nu tydeligere. SamfNU er opdateret<br />
i forhold til de nye 2010-bekendtgørelser<br />
med mange nyskrevne tekster.<br />
Websitet samfnuwebsite.systime.dk er også<br />
opdateret og supplerer papirbøgerne med cases,<br />
præsentationer, opgaver mv.<br />
Varedeklaration | samfnuwebsite.systime.dk<br />
31 præsentationer | 40 videoer | 6 skabeloner | 11 spil<br />
| 44 cases<br />
Morten Winter Bülow (red)<br />
STX & HF C-niveau kr. kr. 160,- | STX & HF B-niveau kr.<br />
260,- | HHX C-niveau kr. 220,- | HTX C-niveau kr. 200,-<br />
HTX B-niveau kr. 300,- | Website: Lærer/klasselicens<br />
kr. 20,- | Skolelicens kr. 10,-<br />
Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
anmeldelser
anmeldelser<br />
anmeldelser<br />
søren kolstrup<br />
Polske stemmer –<br />
Polske indvandringsbølger<br />
1882-2008<br />
Frydenlund 2010, 399 sider<br />
Søren Kolstrup har begået et solidt<br />
og velskrevet værk om de<br />
forskelligartede bølger af polsk<br />
indvandring til Danmark gennem<br />
de seneste godt hundrede<br />
år. Fremstillingen er tilgængelig<br />
for alle vore elever. Den er hverken<br />
teori- eller begrebstung,<br />
selvom bogen både indeholder<br />
teorier og begreber, men et malende<br />
begreb som f.eks. brødimmigration<br />
er umiddelbar forståeligt.<br />
Bogens synsvinkler skifter<br />
mellem de økonomiske, sociale<br />
og politiske kræfter, der skaber<br />
udvandring fra Polen, og de<br />
økonomiske, sociale og politiske<br />
kræfter i Danmark, som åbner<br />
og lukker døren for polsk indvandring.<br />
52 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
Kolstrup beskæftiger sig også<br />
med de forskellige indvandrergruppers<br />
integration eller snarere<br />
assimilation, og de virkninger<br />
henholdsvis ud- og indvandringen<br />
har på det omgivende samfund.<br />
Kolstrup søger her at afprøve<br />
den liberalistiske tese om<br />
en udjævning af forskellene i levevilkårene<br />
i de to samfund<br />
gennem arbejdskraftudbuds- og<br />
efterspørgselsmekanismen.<br />
Til tider synes der at være et<br />
muligt delvis belæg for tesen.<br />
Det burde nok være mere eksplicit<br />
formuleret, at forudsætningen<br />
for tesen er stærkt liberalistiske<br />
samfund. Kolstrup mener,<br />
at teorien ser bort fra de sociale<br />
og politiske kræfter og magtforhold,<br />
som indvirker på arbejdsmarkedet.<br />
Kolstrup inddrager<br />
og vægter dem på glimrende vis<br />
i sine historiske analyser. Aktørerne<br />
og deres gerninger er med<br />
og dokumenteres gennem flittig<br />
brug af arkivmaterialer.<br />
I analysen af assimilationsprocesserne<br />
anvender Kolstrup<br />
det efter min opfattelse meget<br />
frugtbare begreb akkulturation.<br />
Det gøres til en særlig betegnelse<br />
for den fase, hvor indvandrergruppen<br />
får fodfæste i det danske<br />
samfund ved i høj grad at<br />
tilpasse eller måske rettere at tilegnes<br />
sig det samtidig med, at<br />
den med stor energi holder fast i<br />
forskellige aspekter af den egenkultur,<br />
som den har rod i. Det<br />
sker gennem forskellige former<br />
for organiseringer og kulturelle<br />
aktiviteter. Egenkulturen er nu<br />
noget, der skal kæmpes for. Den<br />
er ikke længere noget, som bare<br />
er der, netop fordi gruppen i<br />
denne fase er på vej ind i det<br />
danske samfund.<br />
Bogen sammenfletter den store<br />
og den lille historie i form af<br />
personskildringer i udmærkede<br />
analytisk beskrivende afsnit.<br />
Inddragelsen af den lille historie<br />
gør bogen levende, - der er nogen<br />
at identificere sig med. De<br />
mange fotografier har samme<br />
funktion.<br />
Ved en samlet læsning af værket<br />
er de mange gentagelser irriterende.<br />
Det handler både om<br />
formidlingen af de rene livshistorier,<br />
efter de er blevet anvendt<br />
i de beskrivende analyser, og om<br />
gentagelser af tidligere konklusioner.<br />
Det, som forekommer irriterende<br />
ved en samlet læsning,<br />
er dog en stor fordel ved en<br />
brudstykkevis anvendelse af bogen<br />
i vores undervisning.<br />
Det er oplagt at anvende<br />
brudstykker af ”polske stemmer”<br />
til komparative analyser<br />
eventuelt i et samarbejde med<br />
historie. Levnedsbeskrivelserne<br />
inspirerer til at arbejde med andre<br />
indvandrererindringer og til<br />
interviews med andre indvandrergrupper.<br />
Den beskrivende<br />
analyse af de polske roe- og teglværksarbejdere<br />
og polsk-jødiske
tekstilarbejdere i begyndelsen af<br />
1900-tallet opfordrer til tilsvarende<br />
arbejder vedrørende nutidens<br />
markante indvandrer- og<br />
flygtningegrupper. Hvor er lighederne?<br />
Hvor er forskellene?<br />
Hvad er årsagerne til lighedstræk<br />
og forskelle?<br />
Behandlingen af Den kolde<br />
Krigs afhoppere illustrerer på<br />
fremragende vis dansk småstatspolitik<br />
i konflikten mellem<br />
Øst og Vest. Jeg tror, at småstatsbegrebet<br />
vil fremstå klart<br />
for eleverne med inddragelsen af<br />
dette case, fordi deres baggrund<br />
er, at flygtningepolitikken indgår<br />
i en diskurs, der kun handler<br />
om idealisme vs. snævre ma-<br />
anmeldelser<br />
terielle interesser i selv at holde<br />
på goderne.<br />
Giver man sig i kast med bogen,<br />
kan det anbefales, at starte<br />
med den afsluttende epilog, der<br />
over 10 sider giver et grundigt<br />
resume af værket.<br />
Per Bregengaard, Køge Gymnasium<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
53
SamfNU som iBog ®<br />
SamfNU stx & hf C iBog | samfnustxc.systime.dk<br />
50 interaktive opgaver | 50 videoer | 40 cases | 80 tabeller | 15 skabeloner |<br />
20 præsentationer | 150 øvelsesopgaver | 230 læsefokusspørgsmål | 4 forløbseksempler<br />
| 130 illustrationer | 640 ordforklaringer | 250 siders tekst |<br />
8 kryds og tværs | 2 spil<br />
Lærer/Klasselicens pr. bruger:<br />
½ år kr. 26,00 | 1 år kr. 33,00 | 2 år kr. 59,00 | 3 år kr. 78,00<br />
SamfNU stx & hf B iBog | samfnustxb.systime.dk<br />
70 interaktive opgaver | 30 videoer | 50 cases | 90 tabeller | 30 skabeloner |<br />
20 præsentationer | 230 øvelsesopgaver | 660 læsefokusspørgsmål | 9 forløbseksempler<br />
| 190 illustrationer | 640 ordforklaringer | 520 siders tekst |<br />
11 kryds- & tværser | 1 spil<br />
Lærer/Klasselicens pr. bruger:<br />
½ år kr. 44,00 | 1 år kr. 55,00 | 2 år kr. 99,00 | 3 år kr. 132,00<br />
SamfNU hhx C iBog | samfnuhhxc.systime.dk<br />
60 interaktive opgaver | 30 videoer | 50 cases | 90 tabeller | 20 skabeloner |<br />
12 præsentationer | 160 øvelsesopgaver | 380 læsefokusspørgsmål | 5 forløbseksempler<br />
| 180 illustrationer | 640 ordforklaringer | 240 siders tekst |<br />
10 kryds- & tværser | 1 spil<br />
Lærer/Klasselicens pr. bruger:<br />
½ år kr. 36,00 | 1 år kr. 45,00 | 2 år kr. 81,00 | 3 år kr. 108,00<br />
SamfNU htx C iBog | samfnuhtxc.systime.dk<br />
50 interaktive opgaver | 30 videoer | 30 cases | 60 tabeller | 20 skabeloner |<br />
12 præsentationer | 100 øvelsesopgaver | 350 læsefokusspørgsmål | 9 forløbseksempler<br />
| 140 illustrationer | 640 ordforklaringer | 270 siders tekst |<br />
7 kryds- & tværser | 1 spil<br />
Lærer/Klasselicens pr. bruger:<br />
½ år kr. 32,00 | 1 år kr. 40,00 | 2 år kr. 72,00 | 3 år kr. 96,00<br />
SamfNU htx B iBog | samfnuhtxb.systime.dk<br />
80 interaktive opgaver | 40 videoer | 50 cases | 110 tabeller | 30 skabeloner |<br />
30 præsentationer | 310 øvelsesopgaver | 710 læsefokusspørgsmål | 9 forløbseksempler<br />
| 250 illustrationer | 640 ordforklaringer | 560 siders tekst |<br />
13 kryds- & tværser | 1 spil<br />
Lærer/Klasselicens pr. bruger:<br />
½ år kr. 52,00 | 1 år kr. 65,00 | 2 år kr. 117,00 | 3 år kr. 156,00<br />
Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.<br />
SamfNU er blevet grundigt revideret og<br />
opdateret og udgives nu som iBog.<br />
I iBogen får du kernetekster, tematekster og<br />
cases, som danner grundlag for basal for-<br />
ståelse af samfundet. Tema- og casetekster<br />
giver mulighed for en nuanceret indføring i<br />
afgrænsede emner.<br />
Eleverne får i SamfNU mulighed for at arbejde<br />
aktivt med stoffet, bl.a. ved brug af video-<br />
øvelser, læsefokusspørgsmål, arbejdsspørgsmål<br />
og interaktive opgaver.<br />
Læsefokusspørgsmål<br />
PowerPoints<br />
Interaktive quizzer og spil<br />
Opgaver<br />
Video<br />
iBogen SamfNU udkommer i fem forskellige<br />
udgaver til hhv. C og B-niveau på de tre ung-<br />
doms uddannelser.<br />
Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af den<br />
trykte bog.<br />
Morten Winter Bülow (red)<br />
iBog ®<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
Bøger til anmeldelse<br />
Har du lyst til<br />
at anmelde en bog?<br />
Samfundsfagsnyt søger nye såvel<br />
som erfarne boganmeldere. Har<br />
du lyst til at anmelde en af de<br />
anførte bøger, kan du få tilsendt<br />
et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt<br />
efterspørger alle<br />
anmeldere og det er ingen hindring,<br />
hvis du er ny i faget. Skriv<br />
eller ring til Janne Bisgaard Wikman<br />
på akatjb@akat.dk eller tlf.<br />
2825 7025.<br />
Helt nye bøger<br />
”Fold dig ud”, Per Henriksen og<br />
Torben Stener Nielsen, Columbus,<br />
2. udg. 2010, s 216, kr.<br />
190,25 inkl. moms, 109 excl.<br />
moms.<br />
”Excel i samfundsfag”, Christina<br />
Black Hansen og Per Henriksen,<br />
Columbus 1. udg. 2011,<br />
s 80, kr. 172,80 inkl. mons, 96<br />
excl. moms<br />
”Det nye Latinamerika. Økonomi<br />
– politik – kultur”, Niels<br />
Boel og Finn Rasmussen,<br />
Columbus 2010, s 192, kr. 230<br />
inkl. moms, 129 excl. moms.<br />
”Kultur og Samfund. En materialesamling<br />
til kultur- og samfundsfagsgruppen<br />
på HF”. Sofie<br />
Remick, Lene Madsen, Christina<br />
Black Hansen og Pernille<br />
Bødker Frank, Systime 1. udg.<br />
1. opl. 2011, s 266<br />
”Mediehistorier”, Kirsten Drotner,<br />
Samfundslitteratur 1. udg.<br />
2011, s 262, kr. 298 inkl. moms<br />
”Borger i tre verdener. Johannes<br />
Hohlenbergs økonomiske-politiske<br />
filosofi”, Erik Christensen,<br />
Syddanske Universitetsforlag<br />
2010, s 144, 148 kr. inkl. moms<br />
”Små og store forandringer.<br />
Danskernes værdier siden 1981”,<br />
Peter Gundelach, Hans Reitzels<br />
Forlag 2011, s 318,kr. 298 inkl.<br />
moms<br />
”Den amerikanske virus.<br />
Hvordan undgår vi næste<br />
CRASH?”, Reiner Hank, Ellekær<br />
2010, s 231<br />
øvrige bøger<br />
”Verdens 7 udfordringer – teorier<br />
om international politik møder<br />
virkeligheden”, Lars Søndergaard,<br />
Columbus, 1. opl. 1. udg.<br />
2010, s 176, kr. 190,25 inkl.<br />
moms/ kr. 109 excl. moms<br />
”Afghanistan, Taleban og det internationale<br />
samfund”, Hans<br />
Branner, Peter Dahl Thruelsen,<br />
Kaj Pintholt Jespersen og Finn<br />
Rasmussen, Columbus, 1. udg.<br />
1. opl. 2010, s 192, kr. 230 inkl.<br />
moms/ 129 excl. moms<br />
”Global politik”, Hans Branner,<br />
Columbus, 2. udg. 1. opl. 2010, s<br />
200, kr. 208 inkl. moms/ kr. 119<br />
excl. moms<br />
anmeldelser<br />
”Luk samfundet op”, Peter<br />
Brøndum og Thor Banke Hansen,<br />
Columbus, 1. udg. 1. opl.<br />
2010, s 192, kr. 180 inkl. moms/<br />
kr. 100 excl. moms<br />
”Håndbog til samfundsfag C”,<br />
Birgitte Prytz Clausen og Annemarie<br />
Lerche Sloth, Columbus,<br />
2. udg. 1.opl. 2010, s 197, kr. 180<br />
excl. moms, eBog kr. 45 excl.<br />
moms<br />
”Samfundsstatistik 2010 med<br />
den digitale håndbog”, red.<br />
Henrik Arbo-Bähr, Allan Christensen<br />
og Niels Knap, Columbus<br />
2010, s 154, kr. 174 inkl.<br />
moms/ kr. 98 excl. moms<br />
”Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed<br />
og god dømmekraft”,<br />
Søren Juul, Hans Reitzels Forlag,<br />
1. udg. 1. opl. 2010, s 454,<br />
kr. 387 inkl. moms<br />
”Ideologier og diskurser”, Kjeld<br />
Mazanti Sørensen, Columbus,<br />
1. udg. 1. opl. 2010, s 152, kr.<br />
136,25 inkl. moms/ kr. 95,38<br />
excl. moms<br />
”Tyskland – Fra rødhætte til<br />
Ramstein. Om tysk national<br />
identitet”,Peter Knudsen, Bodil<br />
Munk og Lene Jeppesen, Columbus,<br />
1. udg. 1. opl. 2010, s<br />
160, kr. 216 inkl. moms/ kr. 120<br />
excl. moms<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
55
anmeldelser<br />
”Hvordan fungerer den Europæiske<br />
Union. En grundbog om<br />
EU efter Lissabon-traktaten”,<br />
Peter Nedergaard, Columbus, 1.<br />
udg. 1. opl. 2010, s 150, kr. 174<br />
inkl. moms/ 98 excl. moms<br />
”Liv i Danmark. Grundbog til<br />
samfundsfag på c-niveau”, Benny<br />
Jacobsen og Ove Outzen, Columbus,<br />
2. udg. 1. opl. 2010,<br />
s176, kr. 159 inkl. moms/ kr. 89<br />
excl. moms<br />
”Klassisk og moderne politisk<br />
teori”, Lars Bo Kaspersen og<br />
Jørgen Loftager (red.), Hans<br />
Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl.<br />
2010, s 1275, kr. 598 inkl. moms<br />
”Interview i praksis”, Jan Trost<br />
og Lise Jeremiassen, Hans Reitzels<br />
Forlag, 1.udg. 1.opl. 2010, s<br />
168, kr. 225 inkl. moms<br />
”Metoder i statskundskab”, Lotte<br />
Bøgh Andersen, Kasper Møller<br />
Hansen og Robert Klemme-<br />
56 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
sen (red.), Hans Reitzels Forlag,<br />
1. udg. 1. opl. 2010, 470 s, kr. 498<br />
inkl. moms<br />
”Hvad forstår vi egentligt ved<br />
demokrati”, Jørgen Møller og<br />
Svend-Erik Skaaning, Hans<br />
Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl.<br />
2010, s 304, kr. 348 inkl. moms<br />
”Ideologiens sublime objekt”,<br />
Slavoj Zizek, Hans Reitzels Forlag,<br />
1. udg. 1. opl. 2010, s 299, kr.<br />
348 inkl. moms<br />
”Sociologi og socialantropologi<br />
– Mellem mennesker og samfund”,<br />
Elisabeth Brodtkorb og<br />
Marianne Rugkåsa (red.),<br />
Munksgaard, 2. udg. 1. opl.<br />
2010, s 320, kr. 299 inkl. moms<br />
”Danmark i dag. Samfundsfag<br />
C”, Hans Carl Madsen og Michael<br />
Boas Pedersen, Systime, 1.<br />
udg. 1. opl. 2010, s 186, kr. 180<br />
excl moms/ ebog 45 kr. excl<br />
moms<br />
”EU – økonomisk set”, Henrik<br />
Kureer, Systime, 1. udg. 1. opl.<br />
2010, s 85, kr. 80 excl. moms<br />
”Politik i Europa. Konflikter,<br />
samarbejde og institutioner i de<br />
europæiske politiske systemer”,<br />
Peter Nedergaard, Columbus,<br />
1. udg. 1. opl. 2010, s 172, kr.<br />
190,25 inkl. moms/ kr. 109 excl.<br />
moms<br />
”Mediekultur, mediesamfund”,<br />
Jostein Gripsrud, Hans Reitzels<br />
Forlag, 2. udg. 1. opl. 2010, s<br />
385. kr. 398 inkl. moms<br />
”Fremtidens stormagter.<br />
BRIK´erne i det globale spil,<br />
Brasilien, Rusland, Indien og<br />
Kina”, Steen Fryba Christensen,<br />
Jørgen Dige Pedersen, Clemens<br />
Stubbe Østergaard, Mette Skak<br />
og Stig Thøgersen, Aarhus Universitetsforlag<br />
2010, s 285, kr.<br />
248
Bestyrelsen<br />
formand, fondsrepræsentant,<br />
netværkskoordinator<br />
Michael Bang Sørensen<br />
Det frie Gymnasium<br />
mbs@detfri.dk<br />
næstformand, kursusudvikler<br />
Jørgen Lassen<br />
Sct. Knuds Gymnasium<br />
Joergen.Lassen1@skolekom.dk<br />
kasserer, regionskoordinator<br />
Jon Urskov Pedersen<br />
Egå Gymnasium<br />
jp@egaa-gym.dk<br />
ansvarshavende redaktør af<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong>, fagligt forum<br />
(Hf), kursuskoordinator, netværks-<br />
koordinator<br />
Marie-Louise Bach<br />
Nyborg Gymnasium<br />
ml@nyborg-gym.dk<br />
anmelderredaktør af<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong>,<br />
netværkskoordinator<br />
Janne Bisgaard Wikman<br />
Århus Katedral Skole<br />
akatjb@akat.dk<br />
Temaredaktør af <strong>samfundsfagsnyt</strong><br />
gfk-koordinator<br />
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen<br />
Aarhus Katedralskole<br />
akatditte.k.n.nielsen@akat.dk<br />
Webredaktør, gfk-koordinator,<br />
fagligt forum (stx)<br />
Lisbeth Basballe<br />
Mariager Fjord Gymnasium<br />
lb@mf-gym.dk<br />
kursusudvikler<br />
Susan Pauli Petersen<br />
Egedal Gymnasium<br />
funny10sp@hotmail.com<br />
regionskoordinator,<br />
netværkskoordinator<br />
Jens Folke Harrits<br />
Aalborg Katedralskole<br />
fh@aalkat-gym.dk<br />
kursusudvikler<br />
Anders Hassing<br />
Ørestadens Gymnasium<br />
aha@oerestadgym.dk<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
57
øvrige adresser<br />
regionsrepræsentanter<br />
nordjylland<br />
Jens Folke Harrit<br />
Ålborg Katedralskole<br />
fh@aalkat-gym.dk<br />
sønderjylland<br />
Ole Østergaard<br />
Alssundgymnasiet Sønderborg<br />
Ole.oestergaard@skolekom.dk<br />
Hederegionen<br />
Thomas Heegaard Sunesen<br />
Holstebro Gymnasium og HF<br />
ts@hogym.dk<br />
sydvestjylland<br />
Helle Merete Grøn<br />
Esbjerg Gymnasium og HF<br />
hg@egonline.dk<br />
århus<br />
Linda Petersen<br />
Odder Gymnasium<br />
lp@odder-gym.dk<br />
fyn<br />
Jannie Wilsted<br />
Svendborg Gymnasium<br />
jw@svendborg-gym.dk<br />
Vestsjælland<br />
Kasper Levring<br />
Slagelse Gymnasium<br />
kl@slagelse-gym.dk<br />
roskilde<br />
Erik Zinglersen<br />
Roskilde Gymnasium<br />
rgez@roskilde-gym.dk<br />
storkøbenhavn<br />
Jan Houmann<br />
København VUC<br />
jh@kvuc.dk<br />
frederiksborg<br />
Agnethe Dybro Pedersen<br />
Frederikssund gymnasium<br />
gap@frsgym.dk<br />
58 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
Bornholm<br />
Claes Ludvigsen<br />
Campus Bornholm<br />
claes@tdcadsl.dk<br />
fondsbestyrelsen<br />
Lone Bentzen<br />
Torvevej 20<br />
2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 84 48 69<br />
lone.bentzen@skolekom.dk<br />
Steffen Bruun Christensen<br />
Mylius Erichsensvej 11<br />
9900 Frederikshavn<br />
Tlf. 98 42 60 14<br />
sc@frhavn-gym.dk<br />
Mikael Frydlund<br />
MAQS<br />
Gutenberghus<br />
Pilestræde 58, 4.sal<br />
1112 København K<br />
Per Rasmussen<br />
Tonysvej 25<br />
2920 Charlottenlund<br />
Tlf. 39 64 19 02<br />
pr@forlagetcolumbus.dk<br />
Michael Bang Sørensen<br />
Stevnsgade 11, 4. th.<br />
2200 København N<br />
mbs@detfri.dk<br />
Anna Amby Frejbæk<br />
Sønderborg Statsskole<br />
anna@ambyfrej.dk<br />
Bente Sørensen<br />
Holstebro Gymnasium<br />
bs@hogym.dk<br />
Fondsbestyrelsen afholder tre møder<br />
årligt, januar, april og september. På<br />
hvert møde behandles indkomne ansøgninger<br />
til fonden. Se vores hjemmeside<br />
om, hvad man kan få støtte<br />
til, og hvordan man søger.<br />
øvrige<br />
Forlaget Columbus<br />
Østerbrogade 54 C<br />
2100 København Ø<br />
Tlf. 35 42 00 51<br />
Fax. 35 42 05 21<br />
info@forlagetcolumbus.dk<br />
opgavekommission<br />
Formand: Claus Just Andersen<br />
Per Henriksen<br />
Kirsten Krehan<br />
Peter Lundberg Thomsen<br />
Morten Hansen Thorndal<br />
fagkonsulent<br />
Bent Fischer-Nielsen<br />
Sølystparken 2<br />
2990 Nivå<br />
Tlf. 25 57 41 52<br />
Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk<br />
internetsider<br />
Samfundsfag:<br />
www.emu.dk/gym/fag/sa<br />
Forlaget Columbus:<br />
www.forlagetcolumbus.dk<br />
www.fals.info
FORLAGET COLUMBUS’<br />
GAVE TIL<br />
SAMFUNDSFAG<br />
Sitet er først og fremmest tænkt<br />
som elevernes redskab og deres<br />
indgang til de mange materialer,<br />
der ligger på vores samlede site.<br />
Samfundsfag.dk er et netleksikon<br />
med samfundsfagslige ordforklaringer.<br />
1600 opslag og heriblandt<br />
et par hundreder i kort og lang<br />
version.<br />
Leksikonet har interne henvisninger<br />
mellem artiklerne. Hvor<br />
det er relevant, er der links til alle<br />
vores figurer, modeller og materialer<br />
fra de mere end 100 titler.<br />
Leksikonet er organiseret efter<br />
de 5 discipliner og sorteret efter<br />
de kategorier, der bruges i læreplanen.<br />
Redaktion: Jacob Graves Sørensen,<br />
lektor på Øregård Gymnasium,<br />
tidligere redaktør af Samfundslex.<br />
Har redigeret flere af<br />
vores bøger.<br />
Forfattere: Hans Branner, Gregers<br />
Friisberg, Per Henriksen, Kjeld<br />
Mazanti, Lars Søndergård, Torben<br />
Stener Nielsen, Henrik Arbo-Bähr,<br />
Allan Christensen og Niels Knap.<br />
Indtil 15. maj vil det være helt<br />
frit tilgængeligt. Derefter skal<br />
skolen tegne et årligt abonnement,<br />
der løber fra 1. august.<br />
Tegner I abonnement nu, rækker<br />
det næste skoleår med.<br />
forlaget © columbus<br />
– samfundsfagslærernes forlag<br />
Intropriser pr. år:<br />
Klasselicens kr. 400,-<br />
Skolelicens (op til 500 elever)<br />
i alt kr. 2.500,-<br />
Skolelicens (op til 800 elever)<br />
i alt kr. 4.000,-<br />
Skolelicens (over 800 elever)<br />
i alt kr. 5.300,-<br />
Eleverne får individuelt login, hvor<br />
brugerid bliver elevens email.<br />
Tildelingen af licenser administreres<br />
af skolen.<br />
Samme brugerid og login kan<br />
bruges på alle forlagets webtjenester.<br />
Sitet vil blive stadig vedligeholdt,<br />
udbygget og forbedret,<br />
herunder med flere links til andre<br />
og eksterne materialer.
Afsender: Samfundsfagsnyt<br />
Jon Urskov Pedersen<br />
Hybenhaven 23<br />
8520 Lystrup<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
Bøger i pipelinen<br />
Socialisation i forskellige lande<br />
af Kjeld Mazanti Sørensen, Finn Rasmussen, Kirsten<br />
Krehan, Sylviane Schelde, Sidsel Rastrup Magnussen,<br />
Marianne Bartholdt Westergaard, Birgitte Prytz Clausen og<br />
Peter Dahl Truelsen<br />
Socialisation i forskellige lande dækker det nye læreplansmål på<br />
samfundsfag b-niveau (stx, hf, hfe, hhx og htx)<br />
Globaliseringens tidsalder?<br />
Politisk, økonomisk og kulturel forandring<br />
af Lars Bo Kaspersen og Jeppe Strandsbjerg<br />
Når Gud bliver nationalist<br />
- civilreligion i USA og Danmark<br />
af Lotte Møller Bøtcher<br />
Integration<br />
af Morten Hansen Thorndahl<br />
Se ogSå<br />
annoncer<br />
om digitale<br />
produkter<br />
inde i bladet<br />
forlaget © columbus<br />
Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk