Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007

More documents

Recommendations

Info

ANMELDELSER - Makroøkonomisk metodologi af sin abduktive metode får disse sammenhænge afdækket. Lars Pålsson Syll tilhører selv den kritisk realistiske retning, og der var mange indforståede bemærkninger som mit ellers fint mærkende skånske øre ikke fik fat i. Men det, jeg selv vil tillægge, er, at begreberne abduktion og retroduktion (der sammenkobler empiri-teori til viden) er centrale for at forstå, hvad det er kritisk realisme går ud på, og som netop stiller nye krav til økonomers tankemåde, teoriudvikling og modelkonstruktion. Kritik af økonomi-delen Klaus Nielsen havde mange spørgsmål til de økonomiske dele af afhandlingen. Et afsnit, som var meget oversigtsmæssigt (men som er en god huskeliste) er Kap 3: Det makroøkonomiske landskab. Det gav anledning til diskussion af, om forskellen mellem mainstream økonomernes ”økonomiske kredsløb” og post-keynesianernes ”økonomiske landskab” var til stede. På samme måde, som der rejstes kritik af den firkantede placering af lukkede modeller, formalistiske modeller, osv. hos alle andre end post-keynesianerne- når ”afsnøring” vel bare var modeller med eksogent fastlagte variable? Og hvor var forskellene? Mainstream økonomens kritik af Jespersens projekt blev hen på eftermiddagen (under en kraftig regnbyge) rejst af Niels Kærgård. Han karakteriserede afhandlingen ”som en lang argumentation for, at den post-keynesianske skole er den mest frugtbare tilgang til økonomisk forskning. Disputatsen er en utypisk repræsentant for den danske økonomverden. De danske økonomers forhold til internationale skoler har været lidt som sommerfuglens til blomsterne. De har normalt flakket fra skole til skole og har taget det, de mente at kunne bruge. Man finder meget få danske ortodokse tilhængere af de kendte skoler. Og sådan har det været i århundreder. Man kan diskutere disputatsen på to måder: enten givet de post-keynesianske præmisser - hvor meget disputatsen bringer denne skole videre eller udefra at diskutere den post-keyne- 44 sianske skoles stærke og svage sider. Det er det sidste, jeg (Niels Kærgård) vil gøre… Det er et problem i disputatsen, at alle andre skoler i så høj grad optræder som karikaturer og skydeskiver. Hele bogen igennem bliver mainstream makroøkonomi repræsenteret stort set alene ved Hans Jørgen Jacobsen & Peter Birch Sørensens lærebog for 2.-3.årsstuderende og så Torben M. Andersens oversigtsartikel beregnet til efteruddannelse af ældre økonomer. Det er ikke noget bredt og nuanceret billede af mainstream økonomi, man derved får.” I en længere og morsom fremstilling sagde Kærgård:”… at Jesper Jespersen næsten er lige så sikker på, hvad Keynes mente, som Søren Krarup er på, hvad Luther ville mene ”,– og henviste til diskussion om Hicks ISLM-model, som Keynes ikke tog afstand fra i levende live – men som Jespersen mente, han ville have gjort. Det var sammenblandingen af postkeynesianerne mod alle andre, som Kærgaard reagerede på. Usikkerhed, makroøkonomi som ”a whole”, ligevægt på flere måder og path-dependency er ikke kun grundlag for post-keynesianerne – men mange andre økonomer anvender også disse sammenhænge, uden at de er post-keynesianere. Kærgård henviste til Frank Knight, Ragnar Frisch, Hector Estrup og nævnte en række eksempler fra økonomiens discipliner. I en afsluttende kommentar brugte Kærgård billedet fra Kinas tidligere leder Deng Xiao-Ping, der sagde, at han var ligeglad med, om katten er hvid eller sort, bare den fanger mus. …”Der er i disputatsen intet spor af konkrete økonomiske analyser. I disputatsen skrives der meget om realisme, men bogen er helt renset for eksempler på brugen af metoden på virkeligheden. Hvordan vil den konkrete post-keynesianske analyse se ud? Kan den post-keynesianske kat fange mus? Det er det, der må afgøre, om denne disputats er et nyttigt bidrag til den økonomiske metodes udvikling”, afsluttede Kærgård sin opposition. Det bliver interessant at se, om de tunge drenge i dansk økonomi selv tager diskussionen op. Jeg håber det for fagets skyld. Men når både professor Niels Kærgårds opposition og professor Henrik Jensens (Økonomisk Institut KU)
kommentar (Information 14 november: ”Jesper Jespersen mistænkeliggør andre økonomer”) prøver at marginalisere Jespersens synspunkter som en enkeltstående forskers ensidige politisering og afvisning af alle andre økonomers arbejde, viser det mere om det danske økonommiljøs lukkethed, end om betydningen af de argumenter og den debat, de ”post-keynesianske økonomer” fører i marken. Det må være argumenterne, der tæller. Det er den reelle analyse af videnskabsteoretiske forudsætninger, der har betydning i en videnskabelig praksis, der skal drøftes. Man kunne forestille sig, at netop det danske økonommiljø havde brug for en videnskabsteoretisk udfordring (som alle andre samfundsforskere i Danmark også kender til). Det er vigtigt at have kendskab til forskellige videnskabsteoretiske opfattelser og kunne placere sine egne analyser i disse sammenhænge. For gymnasielæreren Det er klart, at dele af afhandlingen passer som fod i hose til de afsnit i Oikos-fremstillingen, der dækker teorihistorien og forklarer brugen af økonomiske modeller som SMEC, ADAM og DREAM. Her får læreren - og i nogle afsnit også elever, - foræret sammenhænge og argumentation. Men det er vanskeligt stof, selvom meget forklares, og der er en ordliste med ordforklaringer til alle de videnskabsteoretiske begreber. Jesper Jespersens fremstilling er læselig og kort – ca. 300 sider, så det er god efteruddannelse, - det er som at spise konfekt. Det spændende ved afhandlingen er, at økonomifaget nu udfordres på den videnskabsteoretiske side – indtil nu har det mere været interessevaretagelse og ideologiske forestillinger. der er lagt til grund for kritikken af fx ”economic man”- forestillingerne. Videnskabsteoretiske overvejelser har været mere anvendt i andre samfundsvidenskaber. Men videnskabsteori som disciplin er vigtig ved både teori-, model- og undersøgelseskonstruktion. Med Almen studieforberedelse som fagområde i gymnasiet har økonomidelen af samfundsfag derfor også nu fået et supplement. Man kan rolig ANMELDELSER - Makroøkonomisk metodologi 45 bestille et ”kritisk realisme- synspunkt” også i økonomiske sammenhænge. Jeg mangler lige at nævne at Jesper Jespersen under sit forsvar fortalte, at Skidelskys trebindsværk om Keynes gav ham oplevelsen af at spise ris à la mande juleaften! – du kan stadig nå det, se min anmeldelse i Samfundsfagsnyt nr 139, maj 2001 s 55-57: Keynes i aktion. Henrik Adrian, Herlev Gymnasium Jeg takker mange gange Niels Kærgård for at jeg måtte låne hans manus og Jesper Jespersen for kommentarer.
Page 1 and 2: Bestyrelsens beretning: generalfors
Page 3 and 4: samfundsfag indgår som hovedfag. H
Page 5 and 6: fundsfagsnyt (Columbus har dækket
Page 7 and 8: Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra Fagk
Page 9 and 10: Priser ex moms Ny grundbog til samf
Page 11 and 12: lende vilkårlige tilbageholdelser.
Page 13 and 14: der skal tjene deres egne penge hje
Page 15 and 16: ende nedad. Der er en stor intellig
Page 17 and 18: ditto med forureningen desværre. M
Page 19 and 20: 21 TEMA: KINA - Kina.kurset FALS ar
Page 21 and 22: I den første uge af samfundsfagsl
Page 23 and 24: Tianjin er Beijings havneby. Den li
Page 25 and 26: LÆS SKRIV RING DELTAG WWW.SYSTIME.
Page 27 and 28: Economics is a science of thinking
Page 29 and 30: (path-dependent). Her søges i mods
Page 31 and 32: I det udsendte vejledende opgavesæ
Page 33 and 34: FALS’s bestyrelsesmøde torsdag 8
Page 35 and 36: Referat af bestyrelsesmøde i FALS,
Page 37 and 38: REFERAT - Bestyrelsesmøde i FALS R
Page 39 and 40: ANMELDELSER - Makroøkonomisk metod
Page 41: 2) Analysen må bygge på retrodukt
Page 45 and 46: Anmeldelse af Søren Kolstrup: ”P
Page 47 and 48: Peter Nielsen (red): Økonomi og sa
Page 49 and 50: Faglig inspiration og fornyelse for
Page 51 and 52: ADRESSER Bestyrelse Gregers Friisbe

Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?