Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2) Analysen må bygge på retroduktion og abduk-<br />
tion ved konstruktion af teori og sikker viden<br />
(hvor man ved en neoklassisk analyse anven-<br />
der deduktion og ved en hypotetisk-deduktiv<br />
fremgangsmåde udvikler ny viden).<br />
3) Analysen må bygge på helhedsanalyser og en<br />
sammenhængende forståelse af makro-<br />
sammenhængene<br />
4) Analysen må bygge på at en samfundsudvik-<br />
ling er path-dependent.<br />
Disse videnskabsteoretiske forudsætninger<br />
(der bygger på kritisk realisme) giver mulighed<br />
for at karakterisere de etablerede økonomiske<br />
traditioner og teoriopfattelser og gør, at Jespersen<br />
fastholder en dikotomi mellem ”ligevægtsøkonomer”<br />
og ”post-keynesianere”.<br />
I velgennemtænkte skematiske opstillinger<br />
gennembearbejdes de forskellige moderne<br />
makroteorikonstruktioner siden 1945 og mange<br />
økonomer placeres.<br />
Det resultat, som fremlægges i afhandlingen,<br />
er, at analyseresultater er metodeafhængige.<br />
Hvis man anvender den lukkede, formalistiske,<br />
ideelle ligevægtsmodel, kan man udlede og<br />
beregne en lang række konsekvenser og angive<br />
præcise policy-løsninger – men forudsætningerne<br />
for modellerne og analyserne er problematiske<br />
set i forhold til de post-keynesianske (kritisk<br />
realistiske) videnskabskrav. Kun hvor deres<br />
forudsætninger er i orden – kan man bruge den<br />
nyklassiske eller nykeynesianske fremgangsmåde.<br />
I en række afsnit i afhandlingen (ofte som<br />
appendikser) gennemgås en række af de fejlslutninger,<br />
som den generelle ligevægtsmodeltænkning<br />
medfører. Makroøkonomi omhandler mere<br />
end summen af de enkelte dele – den atomistiske<br />
fejlslutning er et kendt begreb også fra Jespersens<br />
tidligere arbejder. Her gennemgås atter arbejdsløshedsproblemet<br />
ud fra en neoklassisk og en<br />
post-keynesiansk opfattelse med de tilknyttede<br />
policy-anbefalinger og konsekvenser. Jeg blev lidt<br />
stolt, da Jespersen under sin forelæsning nævnte<br />
”Henrik” som støtte til udarbejdelse af de figurer,<br />
der også findes i Oikos (s 137-39). Når man<br />
skal have fat i sammenhængene (det sikres gennem<br />
”ontologisk refleksion”), er man nødt til<br />
ANMELDELSER - Makroøkonomisk metodologi<br />
43<br />
at etablere et ”økonomisk landskab”, der netop<br />
fastlægger de makro-sammenhænge og makroaktører,<br />
der findes, og mulige strømme/påvirkninger<br />
mellem dem og den viden, vi har om kausale<br />
sammenhænge m.v.<br />
Usikkerhed analyseres på mange måder i fremstillingen,<br />
og hvor økonomer normalt anvender<br />
lukkede modeller, indfører Jespersen begrebet<br />
midlertidig afsnøring om sammenhænge (som<br />
f.eks. multiplikatoren), der kan undersøges analytisk<br />
i dybden, for at man bagefter i en åben<br />
model og i en udviklingssammenhæng kan undersøge,<br />
om bestemte mekanismer eller sammenhænge<br />
findes.<br />
Kritik og kritisk realisme<br />
Opponenterne havde hver sin måde at undersøge<br />
afhandlingen på. Klaus Nielsen gav gennem<br />
sine 13 spørgsmål den vurdering, at netop opstillingen<br />
og placeringen af de mange økonomimodeller<br />
og traditioner i en samlet syntese styret<br />
af kravene fra ”kritisk realisme” sikrede en god<br />
oversigt og væsentlige forhold, der skulle diskuteres,<br />
når analyser eller undersøgelser skulle<br />
gennemføres, og policy-anbefalinger udarbejdes.<br />
Det tilsluttede Jørgen Rosted sig, der i mange<br />
år som embedsmand havde manglet en ramme<br />
til at vurdere de policyforslag som blev leveret af<br />
økonomer. Det var ikke ideologiske forhold eller<br />
interessevaretagelse, der alene kunne anvendes<br />
til at ”sortere” i resultaterne, det var nu også de<br />
videnskabsteoretiske forudsætninger.<br />
Steen Scheuer og Lars Pålsson Syll gik mere<br />
i dybden med ”kritisk realisme” og den måde,<br />
Popper var blevet anvendt på. Jespersen medgav,<br />
at han primært havde anvendt den ’sene’ Popper<br />
som inspiration, og at Jespersens World 1<br />
(virkeligheden) kan anskues i det normale kritisk<br />
realistiske perspektiv, hvor den sociale ontologi<br />
antages at kunne opdeles i tre lag:<br />
- 1) det vi kan se, iagttage og beskrive (data,<br />
hændelser, begivenheder - ”toppen af isbjerget<br />
”) og 2) de faktisk/erkendbare sammenhænge<br />
og endelig 3) det ’dybe’ lag, hvor en række sociale<br />
mekanismer og magtstrukturer, som antages<br />
at øve indflydelse på de observerede sammenhænge,<br />
’gemmer sig’ indtil forskeren ved hjælp