28.08.2013 Views

Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007

Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007

Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

2) Analysen må bygge på retroduktion og abduk-<br />

tion ved konstruktion af teori og sikker viden<br />

(hvor man ved en neoklassisk analyse anven-<br />

der deduktion og ved en hypotetisk-deduktiv<br />

fremgangsmåde udvikler ny viden).<br />

3) Analysen må bygge på helhedsanalyser og en<br />

sammenhængende forståelse af makro-<br />

sammenhængene<br />

4) Analysen må bygge på at en samfundsudvik-<br />

ling er path-dependent.<br />

Disse videnskabsteoretiske forudsætninger<br />

(der bygger på kritisk realisme) giver mulighed<br />

for at karakterisere de etablerede økonomiske<br />

traditioner og teoriopfattelser og gør, at Jespersen<br />

fastholder en dikotomi mellem ”ligevægtsøkonomer”<br />

og ”post-keynesianere”.<br />

I velgennemtænkte skematiske opstillinger<br />

gennembearbejdes de forskellige moderne<br />

makroteorikonstruktioner siden 1945 og mange<br />

økonomer placeres.<br />

Det resultat, som fremlægges i afhandlingen,<br />

er, at analyseresultater er metodeafhængige.<br />

Hvis man anvender den lukkede, formalistiske,<br />

ideelle ligevægtsmodel, kan man udlede og<br />

beregne en lang række konsekvenser og angive<br />

præcise policy-løsninger – men forudsætningerne<br />

for modellerne og analyserne er problematiske<br />

set i forhold til de post-keynesianske (kritisk<br />

realistiske) videnskabskrav. Kun hvor deres<br />

forudsætninger er i orden – kan man bruge den<br />

nyklassiske eller nykeynesianske fremgangsmåde.<br />

I en række afsnit i afhandlingen (ofte som<br />

appendikser) gennemgås en række af de fejlslutninger,<br />

som den generelle ligevægtsmodeltænkning<br />

medfører. Makroøkonomi omhandler mere<br />

end summen af de enkelte dele – den atomistiske<br />

fejlslutning er et kendt begreb også fra Jespersens<br />

tidligere arbejder. Her gennemgås atter arbejdsløshedsproblemet<br />

ud fra en neoklassisk og en<br />

post-keynesiansk opfattelse med de tilknyttede<br />

policy-anbefalinger og konsekvenser. Jeg blev lidt<br />

stolt, da Jespersen under sin forelæsning nævnte<br />

”Henrik” som støtte til udarbejdelse af de figurer,<br />

der også findes i Oikos (s 137-39). Når man<br />

skal have fat i sammenhængene (det sikres gennem<br />

”ontologisk refleksion”), er man nødt til<br />

ANMELDELSER - Makroøkonomisk metodologi<br />

43<br />

at etablere et ”økonomisk landskab”, der netop<br />

fastlægger de makro-sammenhænge og makroaktører,<br />

der findes, og mulige strømme/påvirkninger<br />

mellem dem og den viden, vi har om kausale<br />

sammenhænge m.v.<br />

Usikkerhed analyseres på mange måder i fremstillingen,<br />

og hvor økonomer normalt anvender<br />

lukkede modeller, indfører Jespersen begrebet<br />

midlertidig afsnøring om sammenhænge (som<br />

f.eks. multiplikatoren), der kan undersøges analytisk<br />

i dybden, for at man bagefter i en åben<br />

model og i en udviklingssammenhæng kan undersøge,<br />

om bestemte mekanismer eller sammenhænge<br />

findes.<br />

Kritik og kritisk realisme<br />

Opponenterne havde hver sin måde at undersøge<br />

afhandlingen på. Klaus Nielsen gav gennem<br />

sine 13 spørgsmål den vurdering, at netop opstillingen<br />

og placeringen af de mange økonomimodeller<br />

og traditioner i en samlet syntese styret<br />

af kravene fra ”kritisk realisme” sikrede en god<br />

oversigt og væsentlige forhold, der skulle diskuteres,<br />

når analyser eller undersøgelser skulle<br />

gennemføres, og policy-anbefalinger udarbejdes.<br />

Det tilsluttede Jørgen Rosted sig, der i mange<br />

år som embedsmand havde manglet en ramme<br />

til at vurdere de policyforslag som blev leveret af<br />

økonomer. Det var ikke ideologiske forhold eller<br />

interessevaretagelse, der alene kunne anvendes<br />

til at ”sortere” i resultaterne, det var nu også de<br />

videnskabsteoretiske forudsætninger.<br />

Steen Scheuer og Lars Pålsson Syll gik mere<br />

i dybden med ”kritisk realisme” og den måde,<br />

Popper var blevet anvendt på. Jespersen medgav,<br />

at han primært havde anvendt den ’sene’ Popper<br />

som inspiration, og at Jespersens World 1<br />

(virkeligheden) kan anskues i det normale kritisk<br />

realistiske perspektiv, hvor den sociale ontologi<br />

antages at kunne opdeles i tre lag:<br />

- 1) det vi kan se, iagttage og beskrive (data,<br />

hændelser, begivenheder - ”toppen af isbjerget<br />

”) og 2) de faktisk/erkendbare sammenhænge<br />

og endelig 3) det ’dybe’ lag, hvor en række sociale<br />

mekanismer og magtstrukturer, som antages<br />

at øve indflydelse på de observerede sammenhænge,<br />

’gemmer sig’ indtil forskeren ved hjælp

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!