Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007

More documents

Recommendations

Info

ARTIKEL - Makroøkonomisk metodologi ADAM-modellen gælder det, at den igennem årene er blevet tilpasset kravet om konvergens til en langsigtet ligevægt. Som det formuleres i disse modelkredse: det er nødvendigt, at modellen har ’pæne langsigtsegenskaber’, hvilket forskerne så sørger for ved udformningen af de matematiske ligninger. Den langsigtede ligevægt er således ikke et resultat af en empirisk analyse, men derimod en del af det aksiomatiske grundlag for modelberegningerne. Noget tilsvarende gør sig gældende for nogle af udbudseffekterne, navnlig på arbejdsmarkedet: de er begrundede i neoklassisk mikroteori med antagelsen om rationelle forventninger; men svære at eftervise empirisk. Her vælges i DREAM-modellen den teoretiske konklusion, at arbejdsudbudet er positivt korreleret med den disponible nettorealløn – det giver også ’pæne modelmæssige langtidsegenskaber’, jfr. f.eks. Andersen og Pedersen (2006) Kritisk realisme I afhandlingen diskuteres indgående betydningen af inddragelse af usikkerhed for valget af analysemetode. Keynes nåede som nævnt ikke selv at udvikle en sådan ny analysemetode, hvilket var en medvirkende årsag til, at hans teori om den effektive efterspørgsel blev ’oversat’ til manglende pris- og lønfleksibilitet i den neoklassiske syntese-model. Med afsæt i en genlæsning af Keynes’ noget fragmenterede metodologiske overvejelser har jeg begrundet, at hans videnskabsteoretisk forståelse har en række træk fælles med Kritisk Realisme i den fortolkning, som er blevet udviklet af bl.a. Karl Popper (1998) og navnlig Tony Lawson (1997). Her spiller forståelsen af genstandsfeltets fremtrædelsesform en helt afgørende rolle for, hvilken analysemetode, der med fordel kan benyttes. En ligevægtsmodel vil være et glimrende valg, hvis genstandsfeltet er karakteriseret ved regelmæssighed og stabilitet, som f.eks. et planetsystem, derimod er det mindre åbenbart at benytte en ligevægtsmodel til analyse af makroøkonomiske systemer, der ikke mindst overladt til sig selv kan gå i spind, som det var tilfældet bl.a. i 1930’erne og atter i 1970erne og 1980erne. 30 Den makroøkonomiske udvikling fremstår således i praksis ofte som indetermineret. Det er ikke på forhånd givet, hvorledes det vil udvikle sig – hvilket ikke mindst den økonomiske udvikling på globalt plan er et eksempel på. Det makro-/globaløkonomiske system er med andre ord åbent – udfaldsrummet kendes ikke. Hertil kommer det forhold, som navnlig fremhæves af kritisk realister, at en række strukturer og magtrelationer ikke er umiddelbart observerbare. Samfundsøkonomien kan i den henseende sammenlignes med et isbjerg, hvoraf kun ca. 10 procent kan observeres over havets overflade. Det forhindrer dog ikke, at der kan anstilles hypoteser om, hvorledes resten af isbjerget ser ud, som så i varierende grad kan empirisk verificeres, f.eks. ved hjælp af ekkolod o. lign. Den fulde forståelse af, hvorledes isbjerget ser ud endsige, hvorledes det ændrer form, og hvilken drift det har på havet, vil aldrig kunne nås; men gennem systematisk arbejde kan der opnås en bedre forklaring af isbjerges dynamik. Efterfølgende må der for hvert enkelt isbjerg, som har interesse, gennemføres en mere specifik analyse afpasset den konkrete historiske kontekst. Dette arbejde muliggør, at der kan udarbejdes videnskabeligt begrundede udviklingstendenser, som ’isbjerget’ med en vis usikkerhed kan forventes at følge. Jo længere ud i horisonten disse udviklingslinjer forsøges udstrakt, jo mere usikre bliver konturen af dem. En mulig måde at mindske usikkerheden omkring navigeringen i et isfyldt hav ville naturligvis være at vælge en mere sydlig rute – det vil sige i praksis at ændre de institutionelle rammer for sejladsen – så opløses den specifikke problematik, der knytter sig til usikkerhed med hensyn til sammenstød med isbjerge; men så må der i stedet tages højde for andre (og ligeledes delvis ukendte) risici. Analyser inspireret af kritisk realisme vil således tage afsæt i den konkrete virkelighed. Det er derfor det naturlige videnskabsteoretiske grundlag for post-keynesiansk makroøkonomisk teori, der har som formål at forstå den specifikke makroøkonomiske udvikling, hvorom det gælder, at to forløb aldrig vil være ens. De vil være både kontekstspecifikke og sti-afhængige
(path-dependent). Her søges i modsætning til den ideale ligevægtsteori efter kausale sammenhænge, f.eks. den effektive efterspørgsel, der kan bidrage til at give en realistisk forståelse af, hvilke faktorer der er medbestemmende for den konkrete makroøkonomiske udvikling igennem historisk tid. Makroøkonomiens sociale kontekst må derfor gøres (med)bestemmende for valget af den analysemetode, som med størst fordel kan benyttes for at opnå en realistisk forståelse af de potentielle udviklingsforløb. For at sikre denne realistiske forståelse er det helt afgørende, at analysen har en empirisk forankring. Dette krav kan søges opfyldt med inspiration fra bl.a. Karl Popper’s krav om en empirisk afprøvning af de postulerede kausale sammenhænge. Hermed er det bestemt ikke sagt, at historien gentager sig; men snarere at hvis de kausale mekanismer skal være andet end et interessant tankeeksperiment, så må det have en bekræftet empirisk reference. Viden om samfundet bliver først videnskab, når dens gyldighed for samfundet er blevet afprøvet. Men det er svært at gennemføre kontrollerede eksperimenter inden for makroøkonomi, her må et vigtigt test-kriterium være, i hvilken grad forudsigelser går i opfyldelse. (ØMU-afstemningen i 2000 om dansk tilknytning til den fælles europæiske mønt gav anledning til en række forudsigelser, hvoraf nogle efterfølgende har vist sig mindre forkerte end andre!). Atomistiske fejlslutninger kan udgås I afhandlingen gives der også eksempler på, hvorledes brug af en ikke relevant model kan føre til det teoretiske fejlræsonnement, der benævnes en atomistisk fejlslutning. Det klassiske eksempel på en atomistisk fejlslutning er det såkaldte ’opsparingsparadoks’ – det forhold, at en øget individuel opsparing kan resultere i en mindsket kollektiv opsparing. Inden for rammerne af en simpel neoklassisk ligevægtsmodel, der bygger på metodisk individualisme, og hvor det antages, at det økonomiske system er lukket, vil dette resultat ganske rigtigt fremstå som et paradoks, idet der inden for en sådan generel ligevægtsmodel sædvanligvis er et sammenfald mellem et individuelt forventet udfald og det kollektivt ARTIKEL - Makroøkonomisk metodologi 31 forventede udfald. Benyttes derimod en åben path-dependent model, så opløses paradokset. Øget individuel opsparing indebærer nemlig, at forbrugsefterspørgslen mindskes, hvilket har den afledte virkning, at produktion og indkomst efterfølgende reduceres. Når indkomsten falder, så falder den samlede opsparing, hvorved paradokset ophører med at fremstå som et paradoks! Et tilsvarende ræsonnement kan gennemføres vedrørende sammenhængen mellem løn og beskæftigelse. For den enkelte lønmodtager gælder det, at det bliver lettere at opnå beskæftigelse, hvis han/hun sænker sit lønkrav; men hvis alle lønmodtagere dæmpede deres lønkrav, så ville effekten være mindre entydig; for mindsket løn betyder mindre købekraft hos lønmodtagerne, hvilket reducerer den effektive efterspørgsel efter arbejdskraft. Også her kan der opstå det ’paradoks’, at en lavere løn fører til mindsket beskæftigelse, hvis der benyttes en åben pathdependent analysemodel. Inden for den post-keynesianske teoridannelse benyttes som hovedregel åbne analysemodeller, så det er ikke overraskende, at der her ofte drages fundamentalt forskellige konklusioner sammenlignet med resultaterne fra den idealiserede generelle ligevægtsmodel. I valget mellem de to analyseformer må virkeligheden (dvs. den empiriske forankring) være overdommer, hvilket desværre begge teoretiske skoler ikke sjældent forsømmer sig imod. Konklusion I afhandlingen gives der således en række eksempler på, at den makroøkonomiske analyse er bestemt af det metodemæssige valg. En lukket ligevægtsmodel vil give væsensforskellige resultater sammenlignet med en åben og sti-afhængig (path-dependent) analyse. Denne metodemæssige diskussion blev inden for makroøkonomi indledt af Keynes tilbage i 1930erne og lå bag hans teori om betydningen af den effektive efterspørgsel for forståelsen af den makroøkonomiske udvikling. I en lang periode efter krigen blev metodevalgets betydning negligeret, idet den neoklassiske syntese dominerede helt frem
Page 1 and 2: Bestyrelsens beretning: generalfors
Page 3 and 4: samfundsfag indgår som hovedfag. H
Page 5 and 6: fundsfagsnyt (Columbus har dækket
Page 7 and 8: Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra Fagk
Page 9 and 10: Priser ex moms Ny grundbog til samf
Page 11 and 12: lende vilkårlige tilbageholdelser.
Page 13 and 14: der skal tjene deres egne penge hje
Page 15 and 16: ende nedad. Der er en stor intellig
Page 17 and 18: ditto med forureningen desværre. M
Page 19 and 20: 21 TEMA: KINA - Kina.kurset FALS ar
Page 21 and 22: I den første uge af samfundsfagsl
Page 23 and 24: Tianjin er Beijings havneby. Den li
Page 25 and 26: LÆS SKRIV RING DELTAG WWW.SYSTIME.
Page 27: Economics is a science of thinking
Page 31 and 32: I det udsendte vejledende opgavesæ
Page 33 and 34: FALS’s bestyrelsesmøde torsdag 8
Page 35 and 36: Referat af bestyrelsesmøde i FALS,
Page 37 and 38: REFERAT - Bestyrelsesmøde i FALS R
Page 39 and 40: ANMELDELSER - Makroøkonomisk metod
Page 41 and 42: 2) Analysen må bygge på retrodukt
Page 43 and 44: kommentar (Information 14 november:
Page 45 and 46: Anmeldelse af Søren Kolstrup: ”P
Page 47 and 48: Peter Nielsen (red): Økonomi og sa
Page 49 and 50: Faglig inspiration og fornyelse for
Page 51 and 52: ADRESSER Bestyrelse Gregers Friisbe

Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?