Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ARTIKEL - Makroøkonomisk metodologi<br />
ADAM-modellen gælder det, at den igennem<br />
årene er blevet tilpasset kravet om konvergens<br />
til en langsigtet ligevægt. Som det formuleres i<br />
disse modelkredse: det er nødvendigt, at modellen<br />
har ’pæne langsigtsegenskaber’, hvilket forskerne<br />
så sørger for ved udformningen af de<br />
matematiske ligninger. Den langsigtede ligevægt<br />
er således ikke et resultat af en empirisk analyse,<br />
men derimod en del af det aksiomatiske grundlag<br />
for modelberegningerne. Noget tilsvarende<br />
gør sig gældende for nogle af udbudseffekterne,<br />
navnlig på arbejdsmarkedet: de er begrundede<br />
i neoklassisk mikroteori med antagelsen om<br />
rationelle forventninger; men svære at eftervise<br />
empirisk. Her vælges i DREAM-modellen<br />
den teoretiske konklusion, at arbejdsudbudet er<br />
positivt korreleret med den disponible nettorealløn<br />
– det giver også ’pæne modelmæssige langtidsegenskaber’,<br />
jfr. f.eks. Andersen og Pedersen<br />
(2006)<br />
Kritisk realisme<br />
I afhandlingen diskuteres indgående betydningen<br />
af inddragelse af usikkerhed for valget af<br />
analysemetode. Keynes nåede som nævnt ikke<br />
selv at udvikle en sådan ny analysemetode, hvilket<br />
var en medvirkende årsag til, at hans teori<br />
om den effektive efterspørgsel blev ’oversat’ til<br />
manglende pris- og lønfleksibilitet i den neoklassiske<br />
syntese-model. Med afsæt i en genlæsning<br />
af Keynes’ noget fragmenterede metodologiske<br />
overvejelser har jeg begrundet, at hans videnskabsteoretisk<br />
forståelse har en række træk fælles<br />
med Kritisk Realisme i den fortolkning, som<br />
er blevet udviklet af bl.a. Karl Popper (1998) og<br />
navnlig Tony Lawson (1997). Her spiller forståelsen<br />
af genstandsfeltets fremtrædelsesform en<br />
helt afgørende rolle for, hvilken analysemetode,<br />
der med fordel kan benyttes. En ligevægtsmodel<br />
vil være et glimrende valg, hvis genstandsfeltet er<br />
karakteriseret ved regelmæssighed og stabilitet,<br />
som f.eks. et planetsystem, derimod er det mindre<br />
åbenbart at benytte en ligevægtsmodel til<br />
analyse af makroøkonomiske systemer, der ikke<br />
mindst overladt til sig selv kan gå i spind, som det<br />
var tilfældet bl.a. i 1930’erne og atter i 1970erne<br />
og 1980erne.<br />
30<br />
Den makroøkonomiske udvikling fremstår<br />
således i praksis ofte som indetermineret.<br />
Det er ikke på forhånd givet, hvorledes det vil<br />
udvikle sig – hvilket ikke mindst den økonomiske<br />
udvikling på globalt plan er et eksempel på. Det<br />
makro-/globaløkonomiske system er med andre<br />
ord åbent – udfaldsrummet kendes ikke. Hertil<br />
kommer det forhold, som navnlig fremhæves af<br />
kritisk realister, at en række strukturer og magtrelationer<br />
ikke er umiddelbart observerbare.<br />
Samfundsøkonomien kan i den henseende sammenlignes<br />
med et isbjerg, hvoraf kun ca. 10 procent<br />
kan observeres over havets overflade. Det<br />
forhindrer dog ikke, at der kan anstilles hypoteser<br />
om, hvorledes resten af isbjerget ser ud,<br />
som så i varierende grad kan empirisk verificeres,<br />
f.eks. ved hjælp af ekkolod o. lign. Den fulde<br />
forståelse af, hvorledes isbjerget ser ud endsige,<br />
hvorledes det ændrer form, og hvilken drift det<br />
har på havet, vil aldrig kunne nås; men gennem<br />
systematisk arbejde kan der opnås en bedre forklaring<br />
af isbjerges dynamik. Efterfølgende må<br />
der for hvert enkelt isbjerg, som har interesse,<br />
gennemføres en mere specifik analyse afpasset<br />
den konkrete historiske kontekst. Dette arbejde<br />
muliggør, at der kan udarbejdes videnskabeligt<br />
begrundede udviklingstendenser, som ’isbjerget’<br />
med en vis usikkerhed kan forventes at følge. Jo<br />
længere ud i horisonten disse udviklingslinjer forsøges<br />
udstrakt, jo mere usikre bliver konturen<br />
af dem. En mulig måde at mindske usikkerheden<br />
omkring navigeringen i et isfyldt hav ville naturligvis<br />
være at vælge en mere sydlig rute – det vil<br />
sige i praksis at ændre de institutionelle rammer<br />
for sejladsen – så opløses den specifikke problematik,<br />
der knytter sig til usikkerhed med hensyn<br />
til sammenstød med isbjerge; men så må der i<br />
stedet tages højde for andre (og ligeledes delvis<br />
ukendte) risici.<br />
Analyser inspireret af kritisk realisme vil således<br />
tage afsæt i den konkrete virkelighed. Det<br />
er derfor det naturlige videnskabsteoretiske<br />
grundlag for post-keynesiansk makroøkonomisk<br />
teori, der har som formål at forstå den specifikke<br />
makroøkonomiske udvikling, hvorom det<br />
gælder, at to forløb aldrig vil være ens. De vil<br />
være både kontekstspecifikke og sti-afhængige