Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Economics is a science of thinking in terms<br />
of models joined to the art of choosing models<br />
which are relevant to the contemporary world.<br />
It is compelled to be this, because, unlike<br />
the natural science, the material to which it is<br />
applied is, in too many respects, not homogeneous<br />
through time, (CWK, XIV, 1937, p.296/97.)<br />
Keynes’ afgørende nye teoretiske resultat var<br />
påvisningen af den betydning, som usikkerhed<br />
har for den individuelle forventningsdannelse<br />
og dermed for den effektive efterspørgsel, der<br />
bl.a. er bestemt af virksomhedernes usikre profitforventninger.<br />
Usikkerhed var dog ikke et nyt<br />
begreb for Keynes, idet han allerede i A Treatise<br />
on Probability (fra 1921) havde analyseret,<br />
hvorledes der kan træffes rationelle beslutninger<br />
på mikroniveau i situationer karakteriseret<br />
ved usikkerhed – i modsætning til risiko. Denne<br />
analyser blev i The General Theory udvidet til at<br />
omfatte the economy as a whole.<br />
Det var den metodemæssige baggrund for<br />
Keynes’ teori om den effektive efterspørgsel<br />
som en væsentlig og hidtil overset forklaringsfaktor<br />
på makroniveau. Udtrykket den effektive<br />
efterspørgsel har desværre forledt mange<br />
(ligevægts)økonomer til at konkludere, at det<br />
kun er efterspørgslen, som har betydning i<br />
Keynes- modellen. Jeg påviser dog i afhandlingen<br />
(kap. 8), at dette er en fejlfortolkning, idet<br />
der i teorien om den effektive efterspørgsels<br />
determinanter gemmer sig en langt mere raffineret<br />
analyse af det makroøkonomiske system<br />
end ofte fremstillet. Den effektive efterspørgsel<br />
efter arbejdskraft bliver bl.a. bestemt af: 1. virksomhedernes<br />
forventninger til efterspørgslen<br />
efter varer og tjenester på makroniveau, 2.virksomhedernes<br />
omkostningsforhold og endelig<br />
3. konkurrenceforholdene på hhv. vare- og<br />
arbejdsmarkederne.<br />
Den ’neoklassiske’ syntese<br />
Men Keynes’ spæde tilløb til et metodologisk<br />
sporskifte inden for den makroøkonomiske<br />
teori blev desværre ikke umiddelbart forstået<br />
af hans elever endsige anerkendt af hans jævnaldrende<br />
kolleger. Hans nye makroøkonomiske<br />
teori om betydningen af den effektive efter-<br />
ARTIKEL - Makroøkonomisk metodologi<br />
29<br />
spørgsel blev derfor hurtigt afpasset den fortsat<br />
dominerende, neoklassiske skole og dens metodemæssige<br />
valg baseret på individuel optimering<br />
under fuldt kendskab til fremtiden kombineret<br />
med antagelsen om generel markedsøkonomisk<br />
ligevægt. Det førte hurtigt til etablering af den<br />
såkaldte neoklassiske syntese (også kendt som<br />
ISLM-modellen), hvori det makroøkonomiske<br />
system af bl.a. Paul Samuelson og Franco Modigliani<br />
blev beskrevet som et mekanisk urværk<br />
(og fremstillet i fysisk form som en hydraulisk<br />
maskine, hvor vandets gennemstrømning skulle<br />
illustrere det økonomiske kredsløb). Urværket<br />
kunne dog midlertidigt blive slået ud af takt. Det<br />
skete, hvis der blev ’kastet grus ind i maskineriet’.<br />
Dette ’grus’ kunne bestå i manglende fleksibilitet<br />
i pris- og løndannelsen, f.eks. i form af<br />
monopolpriser eller fagforeningsmagt, eller det<br />
kunne være forårsaget af politiske indgreb i form<br />
af f.eks. offentlige budgetunderskud eller en lovbestemt<br />
minimumsløn. Om denne neoklassiske<br />
syntesemodel gjaldt det dog fortsat, at hvis blot<br />
der var fuld markedsmæssig fleksibilitet, og hvis<br />
politikerne kunne ’passiviseres’, så ville markedskræfterne<br />
og pristilpasningen af sig selv sikre at<br />
en ny generel ligevægt med fuld beskæftigelse<br />
blev etableret. Dette metodevalg er fortsat helt<br />
dominerende inden for neoklassisk makroøkonomisk<br />
teori, uanset at der benyttes varierende<br />
betegnelser: monetarisme, nyklassisk teori, real<br />
business cycle-teori og endelig (til almindelig<br />
forvirring) ny-keynesiansk teori. Disse teoriretninger<br />
har alle det til fælles, at de søger at finde<br />
forklaringen på f.eks. den høje arbejdsløshed i<br />
1980erne og 1990erne, som en konsekvens af,<br />
at der er blevet kastet grus i markedsmodellen,<br />
så ligevægten forstyrres i længere perioder af<br />
bl.a. velfærdsstatslige ydelser, indkomst- og forbrugsafhængige<br />
skatter og arbejdsmarkedsregulering.<br />
I det danske empiriske forskningsmiljø er den<br />
neoklassiske syntese og den generelle ligevægtsmodel<br />
repræsenteret af hhv. ADAM-modellen<br />
(der benyttes til mere kortsigtede konjunkturprognoser)<br />
og DREAM-modellen (der benyttes<br />
til fremskrivninger af dansk økonomi, der<br />
rækker både 40 og 50 år ud i fremtiden). Om
Change language