Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ARTIKEL - Makroøkonomisk metodologi<br />
Makroøkonomisk metodologi<br />
i et samfundsvidenskabeligt<br />
perspektiv<br />
Af Jesper Jespersen<br />
Disputats forsvaret for dr.scient.adm.-graden ved Roskilde Universitetscenter<br />
Keynes’ metodevalg, makroøkonomisk<br />
teori og effektiv efterspørgsel<br />
Afhandlingens hovedtema er videnskabsteori.<br />
Sigtet er at diskutere sammenhængen mellem<br />
metodevalg og videnskabelige resultater. Dette<br />
gøres inden for rammen af den makroøkonomiske<br />
disciplin. Makroøkonomiens fader, John<br />
Maynard Keynes, står som inspirator for denne<br />
diskussion. Han demonstrerede i sit hovedværk<br />
The General Theory of Employment, Interest<br />
and Money fra 1936, at der er en afgørende<br />
sammenhæng mellem teoretiske konklusioner<br />
og den anvendte analysemetode.<br />
Den gang (som i dag) var den dominerende<br />
makroøkonomiske teori kendetegnet ved et<br />
implicit metodevalg, der benytter en generaliseret<br />
ligevægtsmodel som den analytiske analysemodel.<br />
De makroøkonomiske resultater<br />
bliver deduceret på baggrund af en matematisk<br />
formuleret generel markedsmodel. Denne<br />
metodemæssige tilgang har en række svagheder,<br />
når der skulle opnås resultater vedrørende den<br />
faktiske makroøkonomiske udvikling. I 1930erne<br />
var forudsætningen om en ’market-clearende’<br />
(dvs. udbud = efterspørgsel) ligevægt på arbejdsmarkedet<br />
åbenbart realistisk, som den fortsat<br />
er det i de fleste europæiske lande i dag.<br />
For Keynes kom det i mellemkrigstiden i stigende<br />
grad til at stå klart, at en sådan idealiseret<br />
markedsøkonomisk model formuleret matematisk<br />
havde en række analytiske svagheder, når<br />
det var den virkelige (observerbare) udvikling i<br />
makroøkonomien, der skulle forstås.<br />
I shall argue that the postulates of classi-<br />
28<br />
cal theory are only applicable to a special case<br />
only and not to the general case, the situation<br />
which it assumes being a limiting point of the<br />
possible positions of equilibrium. Moreover, the<br />
characteristics of the special case assumed by<br />
the classical theory happen not to be those of<br />
the economic society in which we actually live,<br />
with the result that its teaching is misleading and<br />
disastrous if we attempt to apply it to the fact<br />
of experience, (Keynes, 1936:3, min understregning).<br />
Keynes havde selv frem til og med udarbejdelsen<br />
af A Treatise on Money udgivet i 1930<br />
arbejdet inden for rammen af en generel ligevægtsmodel.<br />
Så han kendte dens analytiske svagheder.<br />
I 1936 er det navnlig begrebet usikkerhed<br />
eller usikker information, der adskiller hans<br />
nye makroøkonomiske teori om den effektive<br />
efterspørgsel. Herved kommer det metodiske<br />
spørgsmål i centrum: hvordan analyseres et økonomisk<br />
system, hvor usikkerhed med hensyn til<br />
fremtiden øver væsentlig indflydelse på både de<br />
enkelte aktørers handlinger og derved på det<br />
samlede makroøkonomiske systems funktion?<br />
Dette spørgsmål stillede Keynes i skarp opposition<br />
til sine samtidige (neoklassiske) kolleger,<br />
der havde negligeret dette forhold; for det kan<br />
ikke analytisk rummes inden for rammerne af en<br />
generel ligevægtsmodel, hvor fuld beskæftigelse<br />
er ’naturtilstanden’. Keynes blev i stedet fortaler<br />
for en metodologi, der kunne rumme hele samfundsøkonomien<br />
som ét integreret hele (because<br />
the economy as a whole is different from the<br />
sum of its parts).
Change language