Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Bestyrelsens</strong> <strong>beretning</strong>:<br />
<strong>generalforsamling</strong> i <strong>FALS</strong> <strong>2007</strong><br />
Det forløbne år har været præget af en fortsættelse<br />
af det gode søgemønster for samfundsfag,<br />
som har præget reformens implementering.<br />
Som det fremgår af vedlagte tabel, søger ca.<br />
35 pct ”samfundsvidenskabelige studieretninger”.<br />
Det er dog ikke udtryk for, hvor mange<br />
der søger samfundsfag A, idet betegnelsen også<br />
dækker studieretninger med samfundsfag B.<br />
Samfundsfag blev styrket med reformen. Det<br />
var også et af målene med den. Alle skal nu have<br />
samfundsfag C. Som valgfag har samfundsfag<br />
også fået en pæn repræsentation i elevernes<br />
valg, som det fremgår af tabel 2. Kombinationer<br />
af samfundsfag og engelsk er et af de populæreste<br />
valg.<br />
Det har stor bevågenhed i det politiske<br />
system, at mange vælger naturvidenskabelige<br />
fag:<br />
Det endelige antal studenter i 2010, der vil<br />
have direkte adgang til uddannelserne inden for<br />
naturvidenskab, sundhed og teknologi, vil derfor<br />
formentlig være over 5000. Til sammenligning<br />
kan nævnes, at der på studenterholdet i 2005<br />
Af Gregers Friisberg, formand for <strong>FALS</strong>.<br />
Tabel 2 :De 10 mest populære studieretninger på stx forår <strong>2007</strong><br />
3<br />
<strong>Bestyrelsens</strong> <strong>beretning</strong><br />
Tabel 1: Ansøgere til studieretninger 2005-07<br />
Ansøgere til STX <strong>2007</strong> 2006 2005<br />
Obligatorisk studieretning: 4813 4858<br />
Mat A+Fysik A/B+Kemi A/B 18 % 19 % 8612<br />
Øvrige naturvidenskabelige 4177 4128 36 %<br />
studieretninger 16 % 16 %<br />
Sproglige 5869 5963 5263<br />
studieretninger 22 % 23 % 22 %<br />
Samfundsvidenskabelige 9408 8608 7894<br />
studieretninger 35 % 33 % 33 %<br />
Kunstneriske 2541 2432 2153<br />
studieretninger 9 % 9 % 9 %<br />
Studieretning 87 154 239<br />
ikke angivet i ansøgningen 0 % 1 % 1 %<br />
Samlet antal ansøgere<br />
til STX pr. 15. marts x26895 26143 23922<br />
Procentvis ændring af<br />
ansøgertal i.f.t. året før +2,9% +9,3% -<br />
Størrelsen af en<br />
ungdomsårgang 67243 65932 63631<br />
Gymnasiefrekvens (STX) 40,0% 39,7% 37,6%<br />
Kilde: Ansøgertal til de gymnasiale uddannelser <strong>2007</strong>. Uvm.dk<br />
Placering Antal elever Pct. Fag 1 Fag 2 Fag 3<br />
1 3.532 14,4% MatematikA Fysik B Kemi B<br />
2 2.051 8,3% Engelsk A Samfundsfag A Matematik B<br />
3 1.300 5,3% Engelsk A Samfundsfag B Psykologi C<br />
4 954 3,9% Engelsk A Spansk A Samfundsfag B<br />
5 861 3,5% Engelsk A Mediefag B Samfundsfag B<br />
6 715 2,9% Fysik A Matematik A Kemi B<br />
7 694 2,8% Biologi A Idræt B Matematik B<br />
8 691 2,8% Biologi A Kemi B Matematik B<br />
9 485 2,0% Engelsk A Tysk fortsætter A Samfundsfag B<br />
10 450 1,8% Engelsk A Spansk A<br />
Kilde: UNI-C Statistik og Analyse: Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser <strong>2007</strong>Anm.: Tabellen viser de studieretninger,<br />
som har størst tilslutning blandt eleverne.
<strong>Bestyrelsens</strong> <strong>beretning</strong><br />
(under den tidligere gymnasieordning) var 2755<br />
STX-studenter, der havde matematik A i kombination<br />
med fysik og kemi på mindst B-niveau<br />
(Kilde: Ansøgertal cit. værk).<br />
Da eleverne altså faktisk vælger disse fag i<br />
højere grad end i det ”gamle” gymnasium, synes<br />
et af de officielle mål med reformen at være<br />
nået.<br />
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale<br />
Uddannelser udsendte 8. juni <strong>2007</strong> sin fjerde<br />
rapport, hvor man da også konstaterede det<br />
samme som i ovenstående citat og belagde det<br />
med tal i bilaget til rapporten Analyse af student<br />
2008 fra UNI-C Tal og Analyse. (14. maj <strong>2007</strong>).<br />
Med henblik på yderligere styrkelse af naturvidenskab<br />
og styrkelse af fremmedsprog, anbefalede<br />
følgegruppen ”en styrkelse af 2. fremmedsprog<br />
i de gymnasiale uddannelser - og dermed<br />
af den funktionelle sprogkompetence i mindst to<br />
fremmedsprog - gennem indførelse af følgende<br />
krav: ”<br />
Samtlige elever i stx skal gennem valg af studieretning<br />
og valgfag opnå en fagsammensætning<br />
som indeholder enten et matematisk-naturvidenskabeligt<br />
fag på A-niveau eller et fortsættersprog<br />
på A-niveau”.<br />
Forslaget blev lavet under forudsætning af, at<br />
der sker en ændring i udbud af fremmedsprog<br />
i grundskolen, således at grundskolen ud over<br />
tysk forpligtes til også at udbyde fransk (og evt.<br />
andre sprog), idet man mener, at det netop er<br />
fortsættersprog, der giver mulighed for at nå<br />
det høje niveau. Med denne forudsætning vil det<br />
kunne tage lang tid for ændringerne at slå igennem.<br />
En gennemførelse af dette forslag ville imidlertid<br />
kunne få virkninger for valget af samfundsfag<br />
på A-niveau i studieretning.<br />
Det fik bestyrelsen til at sende et brev til de<br />
uddannelsespolitiske ordførere (refereret i SFN<br />
167), hvor vi påpegede det uheldige i på denne<br />
måde at føre gymnasiet tilbage til noget, der<br />
kunne komme til at ligne det gamle linjegymnasiums<br />
deling i matematisk-fysisk linje og nysproglig<br />
linje. Det var endvidere bestyrelsens argument,<br />
at samfundsfag kvalificerer til en høj grad af faglighed<br />
og beherskelse af samfundsvidenskabelige<br />
4<br />
metoder, når man har faget på A-niveau og i studieretning.<br />
<strong>Bestyrelsens</strong> sammensætning og fordelingen<br />
af opgaver<br />
Formanden for <strong>FALS</strong>, Bent Fischer-Nielsen,<br />
overtog pr 1. august <strong>2007</strong> hvervet som fagkonsulent.<br />
En stor tak til Bent for hans arbejde<br />
som formand for foreningen. Men dermed stod<br />
foreningen uden formand. Gregers Friisberg og<br />
Marianne Nordentoft påtog sig hvervene som<br />
henholdsvis formand og næstformand frem til<br />
bestyrelsesmødet i september, hvor de genvalgtes<br />
frem til det konstituerende bestyrelsesmøde<br />
i december.<br />
Regionsarbejdet<br />
Regionsrepræsentantkurset i september havde<br />
deltagelse fra ca halvdelen af regionerne. Vi<br />
håber, dette tal kan bringes op, og at regionsarbejdet<br />
i øvrigt kan intensiveres. Flere regioner<br />
arrangerede på eget initiativ møder med deltagelse<br />
af fagkonsulenten. Det viser et behov for<br />
at blive opdateret omkring det nyeste i forbindelse<br />
med gymnasiereformen.<br />
Regionsarbejdet er et vigtigt led i <strong>FALS</strong>’ aktiviteter.<br />
Det giver mulighed for faglig formidling<br />
af erfaringer og for at møde fagkollegaer.<br />
Justering af vejledninger<br />
<strong>FALS</strong> har allerede haft et frugtbart samarbejde<br />
med den nye fagkonsulent om justering af vejledningerne.<br />
Det er mindre ændringer, der er<br />
lavet af især stxA og –B, og især afsnittene om<br />
mundtlig og skriftlig prøve.<br />
Et væsentligt fokusområde for bestyrelsen<br />
har i det forløbne år været studieretningsprojektet,<br />
hvor læreplan og vejledninger er blevet<br />
ændret, således at begrebet ”hovedfag” får en<br />
fremtrædende placering. Man kan nok forudse,<br />
at et betydeligt antal elever vil vælge samfundsfag<br />
som hovedfag for deres studieretningsprojekt.<br />
Der forestår da et betydeligt arbejde med<br />
de faglige formuleringer til opgaverne og tilvejebringelse<br />
af en eksempelsamling. På fagets side<br />
på EMU’en er lagt flere ideer til projekter, hvor
samfundsfag indgår som hovedfag. Hvis man ligger<br />
med gode forslag, opfordres man til at fremsende<br />
dem.<br />
Kultur- og Samfundsfag på HF<br />
Det har været en noget famlende start, hvor et<br />
udfordrende samarbejde mellem historie, religion<br />
og samfundsfag har skullet etableres. Som<br />
alt andet tværfagligt er det svært, når fagene er<br />
forskellige og har forskellig faglig tradition og<br />
metode. Især religion, har haft det svært. Manglen<br />
på anvendelige lærebøger til faget har ikke<br />
gjort det lettere. Vi tror på, at faget efterhånden<br />
får etableret sig som et fag, der vil bidrage til, at<br />
de studerende kan se forskellige problemstillinger,<br />
de møder i deres hverdag, ud fra forskellige<br />
vinkler, og dermed få en mere nuanceret opfattelse<br />
af problemstillinger de støder på i deres<br />
hverdag. Men der er et stykke vej endnu!<br />
Eksamen i ks blev for mange nøjagtig lige så<br />
frustrerende som frygtet: fagfaglighed, der forsvandt<br />
til eksamen, fag-dominerende eksaminatorer<br />
og censorer, tøvende eksaminerende censorer,<br />
der ikke vidste hvor undervisningen fokus<br />
havde ligget, ulige vilkår i elevforberedelsestid,<br />
der kunne gå fra 3 timer til over 5 timer. Alt i<br />
alt kan man spørge sig selv om ikke det opnåede<br />
eksamensresultat i ks i sommer mere var et<br />
udtryk for, at lærerne ikke ønskede, at de studerende<br />
skulle lide under en umulig eksamensform<br />
end de studerendes reelle faglige niveau.<br />
Skal problemerne løses, må eksamensformen<br />
ændres, så alle 3 undervisere i ks-faget er med<br />
ved eksamen og den ulige forberedelsestid forsvinder.<br />
Efteruddannelse<br />
Der har i årets løb været adskillige efteruddannelseskurser<br />
på både landsplan og i regionerne.<br />
<strong>FALS</strong> har det sidste par år arbejdet meget med<br />
at udvikle en model, der gør det muligt at lave<br />
lokal efteruddannelse uden for meget bureaukrati,<br />
der besværliggør det for de lokale på<br />
skolerne. Det har bl.a. ført til modellen med<br />
forlagsstøttet efteruddannelse, hvor forlaget<br />
betaler for oplægsholder (en forfatter) og deltagerne<br />
får et eksemplar af den pågældende bog.<br />
5<br />
<strong>Bestyrelsens</strong> <strong>beretning</strong><br />
Denne model er ikke blevet anvendt i særlig<br />
grad endnu, men kan måske blive det fremover,<br />
så der på en nem og overskuelig måde kan etableres<br />
efteruddannelse på skolerne, hvor de faste<br />
indslag kan være oplæg fra fagkonsulenten og<br />
omtale af problemstillinger i bøger fra Columbus<br />
eller evt. et andet forlag.<br />
I marts blev der afholdt et en-dagskursus i<br />
Odense om ”Det moderne Mellemøsten”. Der<br />
var overvældende interesse med et stort antal<br />
tilmeldte.<br />
M.h.t. Generalforsamlingskurset <strong>2007</strong>: Der<br />
har i år været stor tilslutning til <strong>FALS</strong>’s <strong>generalforsamling</strong>skursus,<br />
som holdes i Odense, med<br />
ca. 80 deltagere. Vi har mange forskellige emner<br />
på programmet, og der er oplæg og workshops<br />
om udenrigspolitik, politik og medier, studieretningsprojektet<br />
m.m. Per Stig Møller måtte melde<br />
afbud, så i stedet holder Mogens Lykketoft<br />
oplæg om dansk udenrigspolitik. Andre oplægsholdere<br />
er Peter Mogensen, Stig Hjarvad, Torben<br />
Spanget Christensen samt den nye og den<br />
gamle fagkonsulent.<br />
Samarbejdet med universiteterne er fortsat<br />
med udbud af nationaløkonomidag på Aarhus<br />
Universitet. Institut for Statskundskab på Aarhus<br />
Universitet har meldt sig med tilbud om<br />
oplægsholdere inden for følgende emner:<br />
Der udbydes foredrag indenfor seks temaer<br />
med følgende overskrifter:<br />
· Demokrati, demokratisering og afdemokratisering<br />
· Hvor kommer vore politiske holdninger fra?<br />
· Hvem bestemmer den politiske dagsorden?<br />
· Økonomiske incitamenter i den offentlige<br />
sektor<br />
· Den danske velfærdsstat: Stadigt et socialde-<br />
mokratisk paradis?<br />
· EU reformer<br />
Der er lavet et kursuskatalog med en række<br />
spændende kurser i samarbejde med RUC.<br />
Vedrørende forsøgs- og udviklingskurser: De<br />
af Fagligt Forum/ministeriet udmeldte fokusområder<br />
er Demokrati, menneskerettigheder<br />
- nationalt, regionalt og globalt og Progression<br />
i de samlede forløb, herunder planlægning af de<br />
frie valgfag.
<strong>Bestyrelsens</strong> <strong>beretning</strong><br />
Bestyrelsen har indledt et samarbejde med<br />
CVU Storkøbenhavn om en ansøgning om midler<br />
til et udviklingsprojekt om faglig progression<br />
i samfundsfag, hvor man ser på færdighedskravene<br />
i faget dels i forhold til det samlede forløb<br />
i faget i ungdomsuddannelserne og dels i lyset af<br />
faget som forberedende til studier i samfundsfag<br />
på videregående uddannelser. Der er også en<br />
mulighed for at Institut for Statskundskab kan<br />
tilknyttes projektet. Hovedindholdet i udviklingsprojektet<br />
foreslås at blive at sætte præcise<br />
begreber på fagets faglighed og en faglig progression<br />
i faget og udvikle og udbyde et kursus om<br />
denne tematik.<br />
M.h.t. udlandskurser har Bent Fischer-Nielsen<br />
arrangeret et kursus i Kina i oktober <strong>2007</strong> i<br />
samarbejde med kinesiske samarbejdspartnere.<br />
Dette kursus var tidligt overtegnet. Det viser<br />
en fortsat interesse for at få arrangeret udlandskurser.<br />
”Kina i øjenhøjde” var den ”officielle”<br />
betegnelse for kurset:<br />
22 deltagere boede en uge på et stort handelsgymnasium<br />
i Tianjin og lærte Kina at kende<br />
indefra gennem en daglig kontakt med skolens<br />
engelsklærere, elever og ledelse. Der var virksomhedsbesøg<br />
på Novo Nordisk, Novozymes,<br />
NNE Pharmaplan, TF Sunny (kinesisk tekstilfabrik)<br />
og Tasly (kinesisk medicinalvirksomhed),<br />
og der var tre foredrag om kinesisk økonomi<br />
og politik. Deltagerne holdt oplæg for skolens<br />
lærere om uddannelse, velfærd mm i Danmark.<br />
Inden opholdet i Kina havde Columbus arrangeret<br />
et kursus med Hatla Thelle om menneskerettigheder<br />
og Clemens Stubbe Østergaard om<br />
den seneste politiske udvikling i Kina, heunder<br />
den 17. partikomgres, som foregik, mens kursusdeltagerne<br />
var i Beijing. Alle deltagerne gav<br />
udtryk for stor tilfredshed med kurset.<br />
Samfundsfagsnyt<br />
”Samfundsfagsnyt” har i <strong>2007</strong> fået ny redaktør,<br />
idet Anna Frejbæk har overtaget redaktørposten<br />
efter Gregers Friisberg. Vi har igen i år<br />
bestræbt os på at bringe forskellige faglige og<br />
didaktiske artikler, der kan give inspiration til<br />
samfundsfagsundervisningen. Vi er glade for de<br />
mange bidrag, vi modtager til bladet, og opfor-<br />
6<br />
drer alle interesserede til at sende artikler. Bladets<br />
anmeldere har ydet en stor indsats med<br />
de mange nye samfundsfagsbøger, der er blevet<br />
udgivet på det seneste. Vi kan stadig bruge flere<br />
anmeldere, blandt andet til de nye grundbøger,<br />
hvoraf en del stadig ikke er blevet anmeldt.<br />
Web<br />
Fals.info er i årets løb blevet shinet op med ny<br />
forside. Det er ikke alle fag, der har selvstændig<br />
hjemmeside ud over EMU-siden. Indtil videre<br />
har opdelingen i to sider imidlertid fungeret<br />
godt. Der henvises kraftigt fra EMU-siden til<br />
Fals.info. Den væsentligste kilde til faglig inspiration<br />
er stadig EMU-siden. Gregers Friisberg<br />
fra bestyrelsen overtog fra 1. september posten<br />
som web-redaktør fra Morten Damsgaard-Madsen.<br />
En stor tak til Morten for mange gode links<br />
og indspark til faget i den tid, han virkede som<br />
redaktør. Det kan stadig overvejes på længere<br />
sigt at lægge de to sider sammen, som man har<br />
gjort i andre fag. Under alle omstændigheder vil<br />
bestyrelsen fremover diskutere, hvilke ting der<br />
skal ligge hvor.<br />
Mailliste<br />
Arbejdet med at etablere en mailliste med foreningens<br />
medlemmers mailadresser er fortsat i<br />
den forløbne periode. Man er nu nået op på et<br />
stor antal mails. Det er dog vanskeligt at etablere<br />
en fejlfri liste, da mange løbende skifter<br />
mailadresse.<br />
Foreningens regnskab<br />
Regnskabet vil blive udleveret som bilag og gennemgået<br />
nærmere på <strong>generalforsamling</strong>, men<br />
samlet set, er der sket det, at vi har fået flere<br />
indtægter og vi har haft færre udgifter. Sammensætningen<br />
af indtægterne er ændret lidt,<br />
idet vi både har fået mere ind via kontingenter,<br />
lidt mere i renteindtægt, og da vi nu er blevet<br />
kursusudbydere har vi også indtægt fra kursusvirksomhed,<br />
endelig har vi fået flere indtægter<br />
fra salg af labels og ikke mindst fra annoncer i<br />
Samfundsfagsnyt.<br />
Sammensætningen af udgifterne er også<br />
ændret, vi har f.eks. brugt færre penge på Sam-
fundsfagsnyt (Columbus har dækket to numre,vi<br />
har selv betalt to numre), som kursusudbydere<br />
har vi haft udgifter til kursus/ konference, som<br />
gav underskud (det er nyt for os at være kursusudbydere,<br />
og vi arbejde på at gøre det mere<br />
professionelt, ikke mindst i fastsættelsen af kursusgebyret).<br />
Vi har også brugt flere penge på pbs, kontorartikler<br />
og porto, og det skyldes dels at pbs har<br />
hævet priserne, at vi er blevet flere og dels at vi<br />
er begyndt at sende blade til nyindmeldte medlemmer,<br />
så de kan se, hvad vi har gang i. Den<br />
øgede kontingentindbetaling og salg af labels og<br />
annoncer har været kraftigt medvirkende til, at<br />
vi i regnskabsåret 1.8.2006 til 31.7.<strong>2007</strong> har haft<br />
et overskud på godt 70.000 kr.<br />
Vi imødeser flere omkostninger i forbindelse<br />
med kursusafholdelse, bladet bliver formentlig<br />
dyrere at lave, både hvad angår trykkeudgifter<br />
og forsendelse og bestyrelsesarbejdet har antaget<br />
et omfang, som betyder, at der også vil være<br />
flere omkostninger i forbindelse med dette<br />
Internationalt samarbejde<br />
Vi er fortsat tilknyttet AEEE (Association of<br />
European Economics Education), som er i færd<br />
med at planlægge den næste konference (de holdes<br />
hver andet år), som skal afholdes i Den Haag<br />
i Holland, 10.-13.september 2008 med temaet :<br />
THE PROFITS OF PARTNERSHIP,<br />
· investments to improve the world;<br />
· how to educate students on the value of the<br />
Millennium Development Goals, Fair Trade<br />
and Global Compact?;<br />
· Good practices<br />
Derudover har vi forsøgt at etablere et samarbejde<br />
med vores svenske søsterorganisation,<br />
Föreningen Lärare i Samhällskunskap, men det<br />
er hidtil løbet ud i sandet. Vi er blevet indbudt<br />
til årsmöte i FLS –i Sverige. Desværre var ingen<br />
fra bestyrelsen i stand til at deltage. På vores<br />
opfordring og invitation vil Leif Jarlen, formand<br />
for FLS, til gengæld deltage i vort <strong>generalforsamling</strong>skursus<br />
og <strong>generalforsamling</strong>. Vi glæder os<br />
over dette og ser frem til meningsudvekslinger<br />
med Leif om samfundsfag i Sverige og Danmark.<br />
7<br />
<strong>Bestyrelsens</strong> <strong>beretning</strong><br />
Samarbejde med Columbus<br />
<strong>FALS</strong>’ bestyrelse har en repræsentant i Columbusfondens<br />
bestyrelse, og det betyder, at vi som<br />
samfundsfagslærere, kan have en direkte indflydelse<br />
på, hvilke bøger - som er målrettet de<br />
læreplaner, som vi nu arbejder ud fra - forlaget<br />
skal udgive.<br />
De mange udbydere af bøger til samfundsfag<br />
betyder, at Columbus skal skærpe sin udgivelsespolitik.<br />
Det har bl.a. betydet, at der er blevet<br />
ansat to nye redaktører, nemlig Per Henriksen<br />
og Morten Damsgaard-Madsen.<br />
Vi har et smertensbarn, nemlig en opdateret<br />
udgave af den politikbog til A-niveau, som<br />
vi har en aftale med Jørgen Goul Andersen om.<br />
Den lader i den grad vente på sig, og det vides i<br />
skrivende stund ikke, hvornår den kan blive færdig,<br />
så der er gang i alternative planer på dette<br />
område.<br />
Columbus har dog også sat en del andre<br />
bogprojekter i gang, og det har jo resulteret i<br />
bl.a. en ny metodebog, en ny økonomibog, en<br />
ny mediebog og der er kommet nye forfattere<br />
til forlaget, f.eks Oliver Skov, som sammen<br />
med Richard Bundsgaard netop har fået udgivet<br />
bogen ”Hooligan – I’m fucking lovin it”. Det er<br />
en udgivelse, som peger på samarbejdsmuligheder<br />
mellem samfundsfag og engelsk.<br />
De nye redaktører har flere idéer på bedding<br />
– ikke mindst på it-området - som forhåbentlig<br />
vil vise sig i løbet af det næste år.<br />
Vi søsatte for et par år siden et kursussamarbejde<br />
mellem <strong>FALS</strong> og Columbus med udgangspunkt<br />
i relevante udgivelser, og det er ved at<br />
være godt i gang i regionerne. Vi havde f.eks. et<br />
rigtigt godt oplæg på regionsrepræsentantkurset<br />
med Niels Ploug med udgangspunkt i hans bog:<br />
”Social ulighed”, og flere regioner har planlagt<br />
kurser, hvor Columbus sørger for en oplægsholder<br />
og samtidig vil fagkonsulenten også komme.<br />
Tak for godt samarbejde<br />
I det forløbne år har Bent Fischer-Nielsen forladt<br />
<strong>FALS</strong>-bestyrelsen. Vi takker for et godt<br />
samarbejde. Bent har med stor flid og engagement<br />
arbejdet utrætteligt for foreningen. Det er<br />
derfor med glæde, vi ser, han er blevet fagkonsu
<strong>Bestyrelsens</strong> <strong>beretning</strong><br />
lent, så det gode samarbejde kan fortsætte. Selv<br />
om Bent indtager en rolle som embedsmand, er<br />
der næppe nogen tvivl om, at hans gode menneskelige<br />
egenskaber vil skinne igennem, også<br />
i denne funktion. I forbindelse med Generalforsamlingen<br />
og nyvalg forlader Lone Bentzen,<br />
Birgitte Nielsen og Morten Damsgaard-Madsen<br />
bestyrelsen. Dem skal der også rettes en stor<br />
tak til. Lone har arbejdet med kurser og foreningens<br />
regnskab. Birgitte har arbejdet med<br />
kurser og regioner. Hun har desuden sørget for<br />
at få foreningen repræsenteret ved kurser i samfundsfaglig<br />
didaktik for kandidater i uddannelsesstilling.<br />
Morten har været medansvarlig for bladet,<br />
og han har været webredaktør. I Mortens<br />
tid som webredaktør har Fals.info erhvervet et<br />
mere professionelt look og stil takket være det<br />
CMS-system, han tog initiativ til at indføre.<br />
Bestyrelsen for <strong>FALS</strong>, november <strong>2007</strong>.<br />
Sammenskrevet og redigeret v. Gregers Friisberg<br />
8
Nyt fra fagkonsulenten<br />
Nyt fra Fagkonsulenten<br />
ved Bent Fischer-Nielsen<br />
Studieretningsprojekter<br />
Hvis dette nummer af Samfundsfagsnyt udkommer<br />
i december, formoder jeg, at man på næsten<br />
alle skoler har skrevet opgaveformuleringerne,<br />
og at eleverne er i gang med at skrive deres<br />
besvarelser. Det har været endnu en ny udfordring<br />
i reformen at skrive opgaveformuleringerne<br />
sammen en lærer fra et andet fag. Der har<br />
været hjælp at hente på ministeriets konferencer<br />
og på emu’en, fals.info, <strong>generalforsamling</strong>skurset,<br />
min mail og ikke mindst blandt kollegerne, hvor<br />
man har hjulpet hinanden. Jeg bidrager gerne til<br />
udbredelse af god praksis og vil opfordre til, at<br />
man sender eksempler på sine bedste formuleringer<br />
til mig eller til emu-redaktøren.<br />
Næste fase bliver bedømmelsen. Bedømmelseskriterierne<br />
står i læreplan og vejledning for<br />
studieretningsprojekt, og de bør naturligvis studeres<br />
nøje. Man skal bedømme ud fra<br />
· faglige mål i de anvendte fag<br />
· elevens besvarelse i forhold til<br />
opgaveformuleringen<br />
· elevens udvælgelse/inddragelse/bearbejdning/<br />
vurdering/perspektivering af relevant fagligt<br />
stof<br />
· problemstillingens sværhedsgrad og<br />
kompleksitet samt formidlingen<br />
· en helhedsvurdering.<br />
Udfordringen er, at man skal votere med en<br />
lærer, der dækker det andet fag. Censor og den<br />
ene vejleder skal her gennem en tillidsfuld dialog<br />
nå frem til at finde den rigtige karakter. Hvis<br />
man ikke i første omgang er enige, må man aftale<br />
at tale sammen på ny, så man kan genvurdere<br />
opgaven, og de to vejledere kan tale sammen<br />
en gang mere og drøfte censors kommentarer.<br />
Derefter når vejleder og censor gennem fortsat<br />
dialog frem til en karakter. Selv om det er en ny<br />
situation, tror jeg på, at det med den sædvanlige<br />
professionelle indstilling lykkes at nå frem til et<br />
resultat. Efter at eleven har fået karakteren at<br />
9<br />
vide, anbefales det, at vejleder giver eleven en<br />
begrundelse for bedømmelsen. Hvis vejleder og<br />
censor ikke kan blive enige, gælder de generelle<br />
regler om karakterfastsættelse.<br />
I min egen klasse har mange elever valgt at<br />
skrive i samfundsfag og historie. Jeg ser frem til<br />
et frugtbart samspil mellem de to fag, som der<br />
ikke tidligere var mulighed for. Den historiske<br />
forståelse af en konflikt eller andre aktuelle forhold<br />
må styrke elevernes samfundsmæssige forståelse<br />
og fordybelse.<br />
Nye vejledninger<br />
Som jeg skrev i sidste nr. af Samfundsfagsnyt, er<br />
der kommer nye vejledninger dateret ”September<br />
<strong>2007</strong>”. Der er ikke ændret noget i indholdet,<br />
men læs nøje de nye afsnit om skriftlig og<br />
mundtlig prøve!<br />
Skriftlig prøve<br />
Til den skriftlige prøve i samfundsfag A skal eleverne<br />
kunne alle de faglige mål i læreplanen, og<br />
de skal have viden om alle emnerne i kernestoffet,<br />
så de kan anvende denne viden til at besvare<br />
opgavernes spørgsmål.<br />
Alle skoler har modtaget det andet vejledende<br />
opgavesæt ”Danskerne og verden”, som<br />
er normdannende for den skriftlige prøve sommer<br />
2008. I vejledningen står nu, hvad et notat<br />
normalt vil indeholde. Dette afsnit skulle være<br />
trykt her i bladet. Jeg modtager gerne jeres bedste<br />
eksempel på et notat, som jeg kan vise frem<br />
til kollegerne.<br />
Bemærk desuden indhold og rammer for de<br />
fælles spørgsmål 1a, 1b og 1c. Spørgsmålene stiller<br />
”præcise krav til opfyldelse af faglige mål, som<br />
fx anvendelse af samfundsfaglig viden, evne til at<br />
argumentere, anvendelse af modeller, opstilling<br />
af hypoteser, metodeforståelse og andre faglige<br />
mål”. Besvarelsen af 1a, 1b og 1c skal være kort<br />
og præcis. Tilsammen må 1a, 1b og 1c fylde mak-
NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne<br />
simalt 1000 ord (ca. 2 A4 sider). 1000 ord i Times<br />
Roman pkt. 12 med 1½ linieafstand og normale<br />
marginer kan komme til at fylde lidt mere end 2<br />
A4-sider, og det er OK. Alt materiale til spørgsmål<br />
1a, 1b og 1c udleveres til forberedelsestiden<br />
med mulighed for gruppearbejde.<br />
I bilagene til hele sættet kan der forekomme<br />
tekster på engelsk jf. de faglige mål.<br />
Skriftlig censor til sommer<br />
Hvis du har mod på at være skriftlig censor til<br />
sommer, så skriv til mig på<br />
Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk. Det er meget<br />
lærerigt!<br />
Undervisningsbeskrivelser for samfundsfag<br />
A som frit valgfag<br />
I vejledningen september <strong>2007</strong> er nævnt en<br />
række muligheder for at løse problemerne med<br />
at udarbejde undervisningsbeskrivelse for samfundsfag<br />
A som frit valgfag, når eleverne kommer<br />
fra forskellige klasser. Undervisningsbeskrivelsen<br />
for samfundsfag A som frit valgfag omfatter<br />
også undervisningsbeskrivelser for elevernes<br />
undervisning på B-niveau, da man ellers ikke kan<br />
opfylde alle faglige mål og dække alt kernestof og<br />
supplerende stof.<br />
Forløbenes overskrifter skal kunne bruges<br />
som overskrift på prøvesæt, således at de er<br />
kendt for eleverne. Eksaminator kan derfor<br />
overveje at tilpasse overskrifter/temaer, hvis<br />
det er muligt, evt. med brug af repetition. Elevernes<br />
skal naturligvis gøres bekendt med tilpasningerne.<br />
Hvis det ikke er muligt for alle forløb,<br />
kan man overveje at lave forskellige prøvesæt<br />
afhængig af hvilke klasser eleverne har gået i på<br />
B-niveau. Denne løsning får konsekvenser for<br />
elevernes grupper til prøven. Endelig kan man<br />
benytte sig af, at der ikke er noget krav om, at<br />
der skal udarbejdes prøvesæt i alle forløb. Dog<br />
skal faglige mål med anvendelse af fagets fire<br />
discipliner kunne demonstreres gennem de<br />
udarbejdede prøvesæt.<br />
Antal projekter til samfundsfag A<br />
Jeg får hyppigt spørgsmål om antal projekter.<br />
For samfundsfag A som studieretningsfag gælder<br />
10<br />
ifølge lærerplanens punkt 3.2 og 3.4, at eleverne<br />
skal udarbejde mindst 2 projekter + 2 tværfaglige<br />
projekter = i alt mindst 4 projekter. Projekterne<br />
kan være fra 1.-3.g, hvis de opfylder kravene i<br />
læreplanen. De tværfaglige projekter kan være<br />
projekter fra AT-forløb i 1.-3.g og studieretningsopgaven<br />
i 2.g, hvis de indeholder tilstrækkelig<br />
samfundsfaglig dybde og bredde. Den skriftlige<br />
dokumentation kan bestå i en projektopgave, en<br />
synopsis eller en powerpoint-præsentation. Læs<br />
nærmere i læreplan og vejledning om kravene til<br />
projekterne.<br />
For samfundsfag A som valgfag gælder, eleverne<br />
skal udarbejde mindst 2 projekter + 1 mindre<br />
projekter = i alt mindst 3 projekter. De 2 tværfaglige<br />
projekter er således reduceret til 1 mindre<br />
projekt, hvor samfundsfaglige problemstillinger<br />
fra et andet studieretningsfag skal indgå.<br />
Eleverne kan her dele sig i grupper efter hvilken<br />
studieretning de er på og udarbejde et projekt<br />
hvor fx samfundsfaglige problemstillinger fra biologi<br />
eller engelsk indarbejdes. Det kan også være<br />
et tværfagligt AT-projekt fra 1.-3.g med et studieretningsfag<br />
eller et projekt i forbindelse med studieretningsopgaven<br />
i 2.g, hvis det nævnte krav til<br />
det mindre projekt er opfyldt. De ”mindst 2 projekter”<br />
kan være fra samfundsfag A eller elevernes<br />
projekter fra samfundsfag B, hvis de opfylder<br />
kravene på samfundsfag A, hvor det ene projekt<br />
være resultat af en empirisk undersøgelse.<br />
Måske blev det ikke mere klart med denne<br />
udredning, men jeg har påpeget variationen i de<br />
muligheder man har.
Priser ex moms<br />
Ny grundbog til samfundsfag<br />
Serien består nu af fire grundbøger<br />
til samfundsfag og dækker kernestoffet<br />
i politik, økonomi, sociologi<br />
og international politik.<br />
Sociologi er inddelt i seks dele, der<br />
tilsammen dækker det sociologiske<br />
kernestof på gymnasiets A-niveau.<br />
Perspektiv og inspiration<br />
Med afsæt i sociologisk teori og<br />
metode belyser bogen praktiske<br />
eksempler på en perspektiverende<br />
og inspirerende måde. Emner som<br />
social differentiering, massekommunikation<br />
og kulturelle mønstre<br />
giver indblik i sociologiens betydning<br />
i dagligdagen.<br />
Faglighed og aktualitet<br />
Serien af grundbøger er skrevet af<br />
erfarne fagfolk og tager udgangspunkt<br />
i det samfund, der omgiver<br />
eleverne og behandler aktuelle<br />
problemstillinger. På www.grundbogsamfundsfag.gyldendal.dk<br />
findes<br />
opgaver og diskussionsoplæg til<br />
hvert kapitel.<br />
Kr. 159,-<br />
NAVN<br />
Tidligere er udkommet<br />
Økonomi<br />
Demokrati, magt og politik<br />
i Danmark<br />
International politik<br />
INSTITUTION<br />
Kr. 159,- pr. stk.<br />
GRUNDBØGER i<br />
SAMFUNDSFAG<br />
!<br />
LÆS BØGERNE<br />
ONLINE<br />
Ja tak, send til gennemsyn i 30 dage<br />
Sociologi Økonomi Demokrati, magt og politik i Danmark International politik<br />
ADRESSE<br />
POSTNR./BY<br />
11<br />
Gyldendal • Klareboderne 5 • 1001 Kbh. K. • Bestil også på tlf. 33 75 55 60 • fax 33 75 57 22<br />
eller køb direkte på www.gyldendal.dk/uddannelse og få 4% online-rabat!<br />
NYHED!<br />
- veje til viden
TEMA: KINA - Menneskerettigheder og sociale forhold<br />
Kina: Menneskerettigheder<br />
og sociale forhold<br />
Af Hatla Thelle, ph.d. Seniorforsker og projektleder ved Institut for Menneskerettigheder siden<br />
1997. 1979 cand.mag. i kinesisk og historie. 1980-1997 undervist og forsket i Kinas moderne<br />
sociale og økonomiske historie på Institut for Historie, Københavns Universitet.<br />
Beskyttelse af menneskerettighederne<br />
Kina er siden 1989 blevet verdens paria nummer<br />
et, hvad angår beskyttelse af menneskerettighederne.<br />
Hvor Sydafrika med apartheid-systemet<br />
i 1970erne og 1980erne blev nævnt først, når<br />
talen faldt på krænkelser af menneskerettighederne,<br />
vil man i dag høre Kina, måske Burma og<br />
dernæst Kina, men Riget i Midten nævnes altid<br />
som en af de to første. Dette image er ikke helt<br />
velfortjent, hvis man foretager en sammenligning<br />
både hvad angår geografi og historie. En<br />
global sammenligning kan rejse det spørgsmål,<br />
hvorfor andre lande ikke står højere på listen,<br />
for eksempel Saudi Arabien, hvor straffeloven<br />
tillader afhugning af hænder, eller Iran og andre<br />
muslimske lande, som officielt stener kvinder<br />
for utroskab, hvis de er blevet voldtaget. Hvis<br />
man sammenligner i tid, skygger diskursen for<br />
det faktum, at menneskerettighederne på alle<br />
måder er bedre beskyttet i Kina i dag end de var<br />
for 25-30 år siden.<br />
Kina i FN-systemet<br />
Kernen i FNs menneskerettighedsregime er<br />
seks store konventioner, hvoraf det to vigtigste<br />
er Konventionen om civile og politiske rettigheder<br />
(ICCPR) og Konventionen om økonomiske,<br />
sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR). De<br />
andre kendes på dansk bedst som Kvindekonventionen,<br />
Børnekonventionen, Torturkonventionen<br />
og Konventionen mod racediskrimination.<br />
Siden 1979, hvor Kinas Kommunistiske Parti<br />
(KKP) lancerede en helt ny politik, har regeringen<br />
ratificeret alle de seks store konventioner<br />
(bortset fra ICCPR, som er underskrevet, men<br />
12<br />
ikke ratificeret), og landet deltager aktivt i det<br />
internationale system til beskyttelse af menneskerettighederne.<br />
Så aktivt, at man bruger<br />
meget diplomatisk snilde på at undgå at få vedtaget<br />
en officiel kritik af menneskerettighedssituationen<br />
i landet, som vi så i 1997, hvor den danske<br />
regering fremsatte et forslag i FNs menneskerettighedskommission<br />
om en sådan Kina-kritisk<br />
resolution. Resolutionen nåede ikke engang<br />
at blive fremlagt, men blev stoppet, inden den<br />
kunne komme til afstemning. Siden da har Kina<br />
åbnet eller genoptaget de såkaldte dialoger med<br />
mange lande og regioner, heriblandt EU, som<br />
har deltaget i en menneskerettighedsdialog med<br />
Kina siden begyndelsen af 1998. Danmark er en<br />
aktiv medspiller i denne aktivitet.<br />
Overvågningen af menneskerettighederne<br />
i det internationale system foregår grundlæggende<br />
gennem de såkaldte landerapporter.<br />
Underskrivelsen af en konvention forpligter landet<br />
til hver fjerde år at indsende en rapport om<br />
tilstanden i landet på det pågældende område<br />
(som for eksempel, hvad angår børns rettigheder)<br />
til den FN-komite, som varetager den<br />
pågældende konvention (i det nævnte eksempel<br />
altså Børnekonventionen). Kina afleverer disse<br />
rapporter til tiden, eller i hvert fald lige så rettidigt<br />
som de fleste andre lande, og stiller op til<br />
den efterfølgende ’eksaminering’ af komiteen<br />
med en tilstrækkelig kompetent delegation.<br />
Derudover underlægger man sig de forskellige<br />
’særlige procedurer’, som for eksempel ved at<br />
have modtaget de såkaldte specielle rapportører<br />
om uddannelse og tortur, og ved to gange<br />
at have modtaget FNs arbejdsgruppe omhand-
lende vilkårlige tilbageholdelser. Det skal med i<br />
billedet, at man efter de to rapportørers besøg<br />
har protesteret mere eller mindre voldsomt<br />
over konklusionerne i de temmelig kritiske rapporter,<br />
der kom ud af besøgene.<br />
Civile versus sociale rettigheder<br />
I menneskerettighedsverdenen skelner mellem<br />
flere ’generationer’ af rettigheder, primært<br />
de civile/politiske og de økonomiske/sociale.<br />
Opdelingen er et koldkrigsfænomen. Da de to<br />
ideologiske modpoler efter Anden Verdenskrigs<br />
afslutning satte sig for at udforme et internationalt<br />
system, der skulle forhindre en gentagelse<br />
af nazisternes forbrydelser, fokuserede hver<br />
part på sin egen forståelse af balancen mellem<br />
frihed og tryghed. Vestmagterne koncentrerede<br />
sig om frihedsrettighederne, som friheden til<br />
at udtrykke sig, dyrke sin religion, distribuere<br />
information og forsamle sig, mens den kommunistiske<br />
blok fremhævede de sociale forhold<br />
som retten til arbejde, sundhed, uddannelse og<br />
social tryghed. Resultatet blev de to ’store’ konventioner,<br />
nævnt ovenfor, i stedet for et samlet<br />
dokument indeholdende begge typer af rettigheder.<br />
Kinas dårlige ry i de sidste årtier angår<br />
primært frihedsrettighederne, hvor overgreb på<br />
tale-, presse- og religionsfriheden samt retten til<br />
en retfærdig rettergang er i søgelyset, mens der<br />
har været mindre fokus på overgreb på beskyttelsen<br />
af sociale rettigheder. Paradoksalt nok,<br />
for i forfatterens øjne er der igennem de sidste<br />
årtier sket en markant fremgang i Kina med<br />
hensyn til beskyttelsen af de civile rettigheder,<br />
som adgang til en retfærdig rettergang, personlig<br />
sikkerhed, ytrings-, forsamlings- og bevægelsesfrihed,<br />
mens der på det sociale område er<br />
tilbagegang for eksempel hvad angår retten til<br />
sundhed og retten til uddannelse.<br />
Positiv udvikling<br />
Reformpolitikken blev officielt lanceret i december<br />
1978, og siden da har Kinas Folkekongres<br />
vedtaget et væld af nye love af fundamental<br />
karakter for opbyggelsen af et retssamfund.<br />
En ny straffelov og retsplejelove blev vedtaget<br />
første gang i 1979 (begge blev revideret i 1996<br />
TEMA: KINA - Menneskerettigheder og sociale forhold<br />
13<br />
og skal revideres igen nu senest i 2008), og der<br />
er vedtaget love om beskyttelse af kvinder og<br />
børn, om arverettigheder, om kontrakter, om<br />
arbejdsforhold, om ejendomsret, om skolepligt,<br />
etc. Kinas forfatning er løbende blevet revideret<br />
og indeholder alle de rettigheder, som indgår<br />
i de internationale standarder. Senest er<br />
beskyttelsen af menneskerettighederne blevet<br />
skrevet ind i forfatningen i 2004 som en ny artikel<br />
33. Alle de nye love og forordninger indeholder<br />
ganske vist nogle svagheder i forhold til<br />
retsbeskyttelsen, og de bliver ikke håndhævet<br />
i tilstrækkelig grad, men de revideres løbende<br />
og er til genstand for en livlig akademisk og til<br />
en vis grad offentlig debat. Lovgivningen og diskussionerne<br />
er i sig selv med til at rejse vigtige<br />
spørgsmål og bevidstgøre dele af bureaukratiet<br />
og beslutningstagerne om problemer og mulige<br />
løsninger. Udenlandske erfaringer bliver nyttiggjort<br />
i denne proces, specielt gennem de mange<br />
samarbejdsprojekter som kinesiske institutioner<br />
indgår i, som for eksempel hvad vi arbejder med<br />
på det Danske Institut for Menneskerettigheder.<br />
Vi har diskuteret dødsstraf på adskillige seminarer<br />
og konferencer med indflydelsesrige jurister,<br />
som er imod dødsstraffen og arbejder systematisk<br />
hen imod en afskaffelse, i første omgang ved<br />
at skærpe kontrollen med afsagte dødsdomme<br />
(hvilket allerede er sket i betydeligt omfang), i<br />
næste omgang ved at afskaffe dødsstraf for økonomiske<br />
forbrydelser og narko-handel.<br />
Som en del af opbygningen af et retssamfund<br />
har man udviklet gamle og etableret nye former<br />
for klageadgange for borgerne, hvor også mindre<br />
bemidlede kan få gratis retshjælp, hvis de<br />
føler, deres rettigheder er blevet krænket af det<br />
offentlige; hvis de befinder sig i en civil konflikt,<br />
eller hvis de bliver tilbageholdt af magtapparatet<br />
og anklaget for en forbrydelse. Traditionelle<br />
systemer med mægling, voldgift, og bønskrivelser<br />
er blevet udbygget og sat i system og Justitsministeriet<br />
har opbygget et nyt system af retshjælpscentre<br />
over hele landet, hvor man kan få<br />
gratis rådgivning, repræsentation i retten eller<br />
en forsvarer i straffesager, hvis man opfylder<br />
visse betingelser. Igen er systemerne langtfra<br />
tilstrækkeligt udbyggede til at dække behovet,
TEMA: KINA - Menneskerettigheder og sociale forhold<br />
men staten anerkender per direktiv sin forpligtelse<br />
til at yde støtte til folk, der mener, deres<br />
rettigheder er blevet krænket.<br />
En vigtig indskrænkning i befolkningens<br />
frihed under planøkonomien var de strenge<br />
begrænsninger af bevægelsesfriheden, som blev<br />
knæsat af et civilt registreringssystem (hukou),<br />
der delte befolkningen ind i to adskilte grupper<br />
af bønder og byboere med forskellig juridisk status.<br />
Før reformernes indførelse var det stort<br />
set umuligt at rejse fra en del af landet til en<br />
anden uden tilladelse fra sin arbejdsenhed – man<br />
kunne ikke købe en busbillet uden et stemplet<br />
dokument, der forklarede hvor man skulle hen<br />
og hvorfor. Registreringssystemet findes stadig,<br />
men begrænsningerne er lempet meget, så man<br />
nu uhindret kan rejse rundt og for eksempel<br />
søge arbejde eller besøge familie og venner. Hvis<br />
man som bonde vil slå sig ned i en by, kræver<br />
det dog stadig tilladelse, men mulighederne for<br />
at bevæge sig rundt i landet og søge nye muligheder<br />
for at forbedre sin levestandard er øgede.<br />
Negativ udvikling<br />
Hvad angår beskyttelse af civile og politiske rettigheder,<br />
må disse også optræde under overskriften<br />
’negativ udvikling’. De ovenfor omtalte<br />
love implementeres som nævnt langt fra tilstrækkeligt.<br />
Fremtvingelse af tilståelser gennem<br />
tortur eller mishandling er et udbredt fænomen,<br />
ikke specielt i forhold til dissidenter, men<br />
som en systematisk del af retsapparatets måde<br />
at fungere på. Forsvarets rolle i straffesager er<br />
stærkt begrænset. Der henrettes alt for mange<br />
mennesker set i forhold til de internationale<br />
standarder. Og endelig findes uafhængige domstole<br />
ikke. Det er ikke normalt, at partiapparatet<br />
blander sig i enkeltsager, men de kan gøre<br />
det, og politisk følsomme domme afsiges i realiteten<br />
ikke af dommeren selv, men af et dommerpanel<br />
på højere niveau.<br />
Overgangen fra plan- til markedsøkonomi har<br />
totalt ændret levevilkårene for de kinesiske borgere.<br />
Fra at leve i et system med få valgmuligheder,<br />
og grundlæggende kontrol og omsorg er<br />
hverdagen nu fyldt med valg og muligheder, men<br />
også med stor økonomisk usikkerhed og stigen-<br />
14<br />
de udgifter på bolig, sundhed og uddannelse. De<br />
fleste mennesker har fået det langt bedre, end<br />
de havde det før 1980, men uligheden er stærkt<br />
voksende og ligger nu blandt de højeste i verden.<br />
Derudover har man forsømt at opbygge et<br />
tilstrækkeligt finmasket sikkerhedsnet, som kan<br />
opfange de mange, der har mistet deres job og<br />
ikke kan klare sig under den nye økonomiske<br />
orden. Under planøkonomien var lønnen lav,<br />
mens staten til gengæld dækkede alle udgifter til<br />
boliger, hospitaler, skoler og universiteter, ganske<br />
vist på et basalt niveau. Under markedsøkonomien<br />
steg lønningerne, men af disse skal nu<br />
betales udgifter til tag over hovedet, lægehjælp<br />
og skolegang.<br />
Nogle af de værste problemer findes i sundhedssystemet<br />
og skolevæsnet. Groft sagt er det<br />
sådan nu, at det koster dyrt for forældre at give<br />
deres børn og unge en uddannelse, eller bare<br />
de ni års skolegang, som er stipuleret i lovgivningen,<br />
og det kan ruinere en familie, hvis et af<br />
dens medlemmer bliver alvorligt syg. Overgangen<br />
til markedsøkonomi har i Kina betydet, at<br />
vigtige samfundsfunktioner er blevet taget ud<br />
af centralmagtens ansvarsområde og delegeret<br />
ned i systemet til lokale myndigheder eller familierne.<br />
Med hensyn til skolegang er udgifterne<br />
til grundskole nu blevet de lokale myndigheders<br />
ansvar, hvad der betyder, at kvaliteten af skoler<br />
og lærerkræfter bliver meget forskellig i forskellige<br />
dele af landet. Ydermere giver loven adgang<br />
til, at skolesystemet kan pålægge forældre ’visse<br />
afgifter’, hvilken mulighed benyttes vidt og bredt,<br />
så man nu kan komme til at betale for stole og<br />
borde til klasseværelset, hvis man bor i et amt,<br />
hvor myndighederne hellere vil bruge penge på<br />
at bygge et imponerende rådhus eller anlægge<br />
kilometervis af motorveje for at tiltrække udenlandske<br />
investeringer. Størrelsen af skolepengene<br />
rundt omkring i landet er et evigt tilbagevendende<br />
tema i medierne, hvor der klages over, at<br />
fattige børn ikke har råd til at komme i skole, og<br />
hvor centralregeringen gang på gang har opfordret<br />
de lokale ansvarshavere til at sørge for, at<br />
loven om ni års gratis grundskoleforløb bliver<br />
overholdt. Ligesådan på sundhedsområdet, hvor<br />
hospitalerne er blevet forretningsforetagender,
der skal tjene deres egne penge hjem. Dette<br />
gøres ved at pålægge patienter dyre, unødvendige<br />
undersøgelser eller udskrive for meget<br />
medicin. Igen problemer, som er blevet påpeget<br />
og diskuteret, uden at der indtil videre er fundet<br />
nogen rigtig effektiv løsning. Man har etableret<br />
et sygesikringssystem i byerne, hvor arbejdsgivere<br />
og ansatte i fællesskab bidrager til sociale<br />
fonde, der skal dække sundhedsudgifterne, men<br />
disse ordninger gælder selvsagt kun for folk i<br />
arbejde og ikke for børn og unge. På landet er<br />
kun 10 % af befolkningen omfattet af en eller<br />
anden form for sygesikring. Også her arbejder<br />
staten på at opbygge en effektiv model for finansiering,<br />
men de afsatte midler er absurd små og<br />
kan på ingen måde dække behovet for bare den<br />
mest grundlæggende sundhedspleje. I parentes<br />
bemærket er manglen på et effektivt socialt sikkerhedsnet<br />
et problem i den økonomiske udvikling.<br />
Det fremhæves ofte af økonomer, at den<br />
store private opsparing i Kina er en hæmsko<br />
for en udvikling i forbruget og dermed bremser<br />
økonomien. Men opsparing bliver jo en nødvendighed,<br />
hvis man ikke kan få hjælp i tilfælde af<br />
sygdom, og hvis man ikke har en effektiv pensionsordning.<br />
Også retten til bolig krænkes, blandt andet<br />
gennem tilfældige og ulovlige forflyttelser af folk,<br />
som det er blevet dokumenteret i forbindelse<br />
med opbygningen af det gigantiske kraftværk<br />
(De Tre Slugter) i Centralkina og ombygningen<br />
af Beijing i forbindelse med Olympiaden i 2008.<br />
Folk flyttes uden tilstrækkelig kompensation,<br />
pengene forsvinder i de forkerte lommer, byggefirmaer<br />
river huse ned hen over hovedet på<br />
folk og uden de nødvendige tilladelser.<br />
Endelig som det sidste punkt skal nævnes<br />
arbejdsforhold specielt for de mange millioner<br />
bønder, som arbejder på Østkysten som byggeriarbejdere,<br />
fabriksarbejdere eller husassistenter.<br />
Forsinkede lønudbetalinger, farlige arbejdsforhold<br />
og forbud mod organisering er dagligdag,<br />
og selve opretholdelsen af registreringssystemet<br />
udgør at brud på menneskeretten, fordi<br />
én gruppe borgere - der er registreret på landet<br />
- per definition ikke har samme rettigheder som<br />
en anden gruppe - folk der er registreret i byer-<br />
TEMA: KINA - Menneskerettigheder og sociale forhold<br />
15<br />
ne. Bønder, der arbejder et andet sted end de<br />
er registreret, er udsatte for vilkårlig magtanvendelse<br />
og er ikke dækket af det spinkle sociale<br />
sikkerhedsnet, som nogle byboere trods alt har.<br />
Afslutning<br />
I oplægget til dette foredrag blev der spurgt, om<br />
Kina kan påvirkes i retning af en bedre beskyttelse<br />
af menneskerettighederne. Svaret må være<br />
ja. Det er tydeligt, at den kinesiske regering<br />
ikke bryder sig om sit ry og om den voldsomme<br />
kritik, der rettes imod landets overholdelse af<br />
basale rettigheder. I FN-systemet gør man sig<br />
megen umage med at afbøje kritikken og forsvare<br />
sit samfundssystem, og man indgår i en<br />
uendelig række af menneskerettighedsdialoger,<br />
der kræver ressourcer og diplomatisk snilde.<br />
Derudover forsøger kræfter inde i landet, også<br />
højt oppe i det politiske system, at ændre på<br />
nogle af de uacceptable forhold, der fremhæves<br />
i den internationale kritik. Selvom dette indlæg<br />
begynder med en beklagelse over Kinas dårlige<br />
image i det internationale samfund er det ikke<br />
hensigten at bagatellisere de alvorlige overgreb,<br />
der finder sted i Kina, men blot at nuancere<br />
billedet. Omverdenens kritik er nødvendig,<br />
ligesom det er nødvendigt med organisationer,<br />
der samarbejder med folk inde i Kina om at forbedre<br />
forholdene. De kinesere i bureaukratiet<br />
og den akademiske verden, som arbejder for en<br />
forbedring af forholdene, støtter stærkt op om<br />
et internationalt samarbejde og fremhæver ofte,<br />
hvordan for eksempel udenlandske faggruppers<br />
besøg og interesse styrker deres kamp. Vi har<br />
altså ikke at gøre med en situation som tidligere<br />
i Sydafrika, eller nu i Burma, hvor den interne<br />
opposition tilråder et ophør af kontakter til<br />
regimet. Dokumentation af overgrebene som<br />
de bliver foretaget af de seriøse internationale<br />
menneskerettighedsorganisationer som Amnesty<br />
International og Human Rights Watch kan<br />
ikke undværes, ligesom bilateralt og multilateralt<br />
samarbejde også yder sit bidrag til de langsomme<br />
gradvise ændringer og forbedringer, der<br />
sker i Kina både hvad angår lovgivning og hvad<br />
angår samfundsmæssig praksis.
TEMA: KINA - Tendenser i Kinas økonomi og politik<br />
Tendenser i Kinas<br />
økonomi og politik:<br />
En ny udviklingsmodel?<br />
Historisk er der ingen fortilfælde for så lang<br />
vedvarende vækst, og så stor fattigdomsreduktion,<br />
som Kina har præsteret de sidste 30 år.<br />
Det har været et heldigt, og også dygtigt styret,<br />
forløb. Efter 30 års (næsten)planøkonomi, så vi<br />
gennem årtier en stadig mere markedsorienteret<br />
udvikling. Men jo mere markedsorienteret,<br />
jo mere sandsynligt er det jo, at der vil komme<br />
økonomiske tilbageslag med alvorlige følger<br />
for beskæftigelsen. Den private sektors andel<br />
af bruttonationalproduktet er steget fra 17% i<br />
1990 til 70% i dag, og i byerne er privatiseringen<br />
af boligmarkedet gået fra 15% til 70% ejerskab.<br />
Derfor vil en økonomisk nedtur ramme ind i en<br />
struktur, hvor beskæftigelsen er i private selskaber,<br />
og hvor partiet ikke bare kan sige: ”I producerer<br />
videre til lager”. Virksomhederne lukker,<br />
og folk bliver arbejdsløse: hvordan så betale<br />
huslånet, skolepengene, lægeregningen?<br />
Den kraftige vækst har også givet problemer,<br />
som ikke er ukendte for højvækst-økonomier:<br />
regional og individuel ulighed, øget land-by kløft,<br />
miljøforringelse ved hastig industrialisering i et<br />
svagt reguleringsregime, korruption og dårligt<br />
ledede lokalmyndigheder. De manglende institutionelle<br />
rammer til regulering af et vildtvoksende<br />
marked øger de nævnte problemer. Sundhed<br />
og uddannelse har lidt under afviklingen af de<br />
hidtidige offentlige rammer for dem.<br />
Jeg vil argumentere for, at de mange uheldige<br />
følger af den kraftige satsning på vækst under<br />
Deng Xiaopings udviklingsstrategi har overbevist<br />
de ledere, som kom til i 2002-3 om, at et<br />
paradigmeskift er nødvendigt: med et konfuciansk<br />
kodeord ”det harmoniske samfund”. I det<br />
følgende viser jeg først problemerne indenfor<br />
Af Clemens Stubbe Østergaard<br />
16<br />
sundhed, uddannelse, miljø og korruption, så<br />
ser jeg på de fremgangsmåder, den nye ledelse<br />
har anvendt for at ændre politik, derefter hvad<br />
den går ud på, og hvordan den kan forklares. Og<br />
endelig, hvilke problemer den indebærer.<br />
Sundhed: et sort kapitel<br />
Med 20% af verdens befolkning tegner regeringen<br />
sig for under 1% af verdens sundhedsudgifter.<br />
Det er faldet så meget i det seneste årti, at<br />
familierne nu må have halvdelen af udgifterne op<br />
af egen lomme (på landet ca 90%). Kun 12% har<br />
sygesikring, og halvdelen af Kinas mange bønder<br />
har ikke råd til et lægebesøg. Land-by kløften<br />
er slem på dette felt: på landet er børnedødeligheden<br />
2-3 gange større, det samme gælder<br />
underernæringen, og 20% af husstandene på landet<br />
har ikke ordentligt drikkevand. Centralregeringen<br />
har simpelthen læsset udgifterne over på<br />
folk selv, eller på de lokale amts- eller bystyrer.<br />
De er ofte gået konkurs, eller er i hvert fald<br />
meget forgældede, og for at skaffe penge sælger<br />
klinikker og hospitaler hellere kure og mediciner,<br />
end de laver forebyggende arbejde. Offentlige<br />
hospitaler får kun 10% af omkostningerne<br />
dækket af staten.<br />
Uddannelse: Konfucius ville være bedrøvet<br />
En million børn er droppet ud af skolen hvert<br />
år, fordi familierne ikke har råd til skolepenge<br />
og bøger. Andelen af analfabeter steg 36% mellem<br />
2000 og 2005, så den nåede 116 mio. Her<br />
er igen læsset for meget over på småbyer og<br />
landsbyer, som simpelthen ikke har pengene til<br />
skoledrift og lærerlønninger. De laver så masser<br />
af afgifter og særskatter, som vender den tunge
ende nedad. Der er en stor intelligensreserve<br />
på landet, men fire års universitetsuddannelse<br />
koster 40 års indtægt for en farmer i Vest-Kina.<br />
Der har manglet støtte til studerende fra landet.<br />
Miljø: træk ikke vejret for dybt<br />
Nu er 58% af Kinas floder så forurenede, at<br />
de ikke kan bruges til drikkevand. Grundvandet<br />
under 90% af byerne er også forurenet, og<br />
urensede kloakudløb ødelægger mange steder<br />
kysternes økosystemer. Enhver, der har trukket<br />
vejret i en af Kinas 170 millionbyer, ved at<br />
luftforureningen er slem, inden længe overgår<br />
Kina USA’s CO2-udslip. De forudsigelige sundhedsmæssige<br />
omkostninger ved dette er meget<br />
høje. I det hele taget koster miljøskader, ifølge<br />
Verdensbanken, over 3% af nationalindkomsten,<br />
mod det globale gennemsnit på 0,81% . Bag nogle<br />
af problemerne ligger ineffektiv ressourceudnyttelse<br />
som følge af et lavt teknologisk niveau.<br />
Fattigdom og ulighed: især land-bykløften<br />
Tre fjerdedele af den fattigdomsreduktion, verden<br />
har præsteret siden 1980, står Kina for.<br />
Efter at 400 millioner mennesker er løftet ud af<br />
fattigdom, har man fået reduceret andelen af fattige<br />
fra 53% til 8%. De er til gengæld rigtig svære:<br />
disse 130 mio, som lever for under en dollar<br />
om dagen, bor langt fra alfarvej i bjerge og andre<br />
naturligt ufavorable områder. Der er dog blevet<br />
flere i byerne: på 25 år er de vokset fra 2-3% til<br />
9-12% af befolkningen.<br />
Den florererende kapitalisme, i en økonomi,<br />
der ikke er transparent, har gjort nogle til milliardærer<br />
og millionærer. Indkomsten er steget<br />
i gennemsnit 9% om året de sidste 35 år. Men<br />
mens næsten alle er gået frem i absolutte tal, er<br />
indkomstuligheden vokset stærkt over 30 år, fra<br />
en Gini-koefficient på 0,21 til 0,45. Per capita<br />
indkomsten for de rigeste 100 af Kinas 2500+<br />
amter er 85 gange større end den for de fattigste<br />
592 amter. Indlandsprovinser er ringere stillede<br />
end kystprovinser under reformpolitikken,<br />
og på individplanet ejer de rigeste 10% ikke mindre<br />
end 45% af værdierne, mens de fattigste 10%<br />
må nøjes med 1,4%. Det kunne der rådes bod<br />
på med et socialt sikkerhedsnet, men de fonde,<br />
TEMA: KINA - Tendenser i Kinas økonomi og politik<br />
17<br />
man er i gang med at opbygge, mangler mellem<br />
300 og 1000 mia yuan for at slå til.<br />
Korruption – kan true partiets overlevelse<br />
En af Shanghai’s topledere, Chen Liangyu, mistede<br />
sit job i foråret, fordi han havde fundet mere givtige<br />
anvendelsesmuligheder for centralt tilførte<br />
pensionsmidler. I sommers fik den tidligere leder<br />
af Fødevare og Medicinstyrelsen Zheng Xiaoyu<br />
en dødsdom for bestikkelse, og nu skal alle de<br />
170.000 licenser udstedt under ham gennemgås.<br />
Bestikkelsessager findes hyppigt ved udnævnelser,<br />
offentlige indkøb og kontrakter, samt i bankvirksomhed<br />
og de selskaber, der har monopoler,<br />
fx elforsyningen. Folk finder sig ikke i det:<br />
på landet skyldes 30% af uroligheder med over<br />
100 deltagere korruption, 50% skyldes jordafståelsesproblemer<br />
som ofte har korrupt karakter,<br />
jf. at 4-5 af Kinas ti rigeste mænd er i ’real estate’<br />
. De sidste 20% skyldes forurening, hvor korrupt<br />
tilsynspraksis også kan være en faktor. Korruptionen<br />
er ikke værre end i andre u-lande, men<br />
den er vokset med reformerne, og sidste år blev<br />
skredet ind overfor næsten 100.000 af de 73 mio<br />
partimedlemmer.<br />
Problemerne er omfattende og erkendte.<br />
Samtidig giver de anledning til stigende utilfredshed.<br />
Men der synes at være en proces i gang for<br />
et paradigmeskift:<br />
Det begyndte med en masse symbol-politik<br />
fra den nyvalgte Generalsekretær Hu Jintao og<br />
senere Premierminister Wen Jiabao: det første<br />
møde i det nyvalgte Politburo handlede om fattigdom;<br />
derefter en tur til en af revolutionens<br />
vugger og tale om enkel levevis og hård kamp;<br />
så til fattige områder i Nordøst-Kina og Indre<br />
Mongoliet, i stedet for at drage til det velstående<br />
Shanghai; ovenpå det en partikonference om fattigdom<br />
på landet, betegnet ”Prioriteternes prioritet”;<br />
videre til diskussioner om, hvordan landbrugsstøtte<br />
kunne ydes direkte, udenom forskellige<br />
sugerør på provins og amtsniveau; endelig<br />
– og her er det mere end symbolpolitik – øgede<br />
bevillinger til uddannelse, sundhed og kultur især<br />
på landet.<br />
Processen gennem partiets styrende organer<br />
kan også aflæses. Den starter i den mindste for-
TEMA: KINA - Tendenser i Kinas økonomi og politik<br />
samling, de ni mand, der udgør Kinas ’koncernledelse’,<br />
dvs. Politburoets forretningsudvalg. I det<br />
nye 24-mands Politburo holdes der i forbindelse<br />
med de månedlige møder temacentrerede 1dagsseminarer<br />
med akademisk input fra universiteter<br />
og tænketanke, stundom med vestlige<br />
koncernledere. På de i gennemsnit årlige møder i<br />
Centralkomiteen fra 2003 frem bekræftes stadig<br />
mere artikulerede versioner af den ny politik. På<br />
mødet i oktober 2005 gælder det udmøntningen<br />
af 11. Femårsplan. Det er ikke længere planer i<br />
traditionel forstand, men det nærmeste, man<br />
kommer et partiprogram, og den viser, hvilke<br />
emner der prioriteres 2006-10. Den vedtages<br />
efterfølgende i marts 2006 af Kinas ’parlament’,<br />
Den nationale folkekongres. Den nye politiks<br />
gennemførelse er også afhængig af personer, og<br />
via en større kampagne over 18 måneder bliver<br />
hvert eneste partimedlem set efter i sømmene,<br />
så man kan selektere folk, der vil implementere<br />
de nye tanker. På den 17. partikongres i oktober<br />
<strong>2007</strong> bekræftedes endelig de forløbne års politiske<br />
arbejde, så de bliver grundlag for Hu-Wen<br />
administrationens anden femårstermin til 2012.<br />
(Ledere sidder kun 2 x 5 år, en regel, Deng Xiaoping<br />
fik indført for at forynge og regularisere<br />
ledelsen på alle niveauer.)<br />
Der mangler ikke slagord: ”Det harmoniske<br />
samfund”, ”menneskecentreret politik”, ”et samfund<br />
af boligejere”. Hu Jintao siger i april 2006:<br />
” Kina prøver at bygge et harmonisk samfund,<br />
et samfund med demokrati og retsstyre, med<br />
fairness og retfærdighed, integritet, broderskab,<br />
vitalitet, stabilitet, orden og harmoni mellem<br />
menneske og natur”. Da jeg over for en kinesisk<br />
bekendt anførte, at det havde jeg ligesom hørt<br />
før, svarede han ”Men det har vi ikke”, og det er<br />
jo rigtigt. Efter mange år med først klassekamp<br />
og så vækstfetischisme, handler det nu om at<br />
imødegå sociale spændinger<br />
I punktform kan den nye politik sammenfattes<br />
sådan her:<br />
1. Mere (livs)kvalitet og balance i væksten<br />
2. Mere lighed by-land imellem og mellem<br />
regioner<br />
3. Bæredygtighed økologisk og ressourcemæs-<br />
sigt, dvs. genbrug og energibesparelse<br />
18<br />
4. Innovation og teknologi: at øge evnen til<br />
selvstændig nytænkning<br />
5. Et harmonisk samfund: gennemsigtighed i<br />
administrationen og social retfærdighed.<br />
Nu kunne det hele være varm luft og populistiske<br />
forsøg på at samle om ikke stemmer, så<br />
goodwill i befolkningen. Derfor er det nødvendigt<br />
at se efter indikationer i form af konkret<br />
gennemført politik inden for problemområder<br />
inden for de seneste år.<br />
Landbrugspolitik: Her er skattebyrden sænket<br />
til nul, den flere tusinde år gamle landbrugsskat<br />
er væk. Der er også givet løfte om helbredsklinikker<br />
i alle 640.000 landsbyer, via en 87% stigning<br />
i sundhedsbudgettet. Der er givet gratis<br />
uddannelse til foreløbig 60% på landet, alle skal<br />
have det i løbet af de næste 2-3 år. Fra 2002<br />
begyndte man at oprette andelssygeforsikring<br />
(sygekasser) med et bidrag fra staten. Det er<br />
formentlig første gang i Kinas lange historie, at<br />
der flyder ressourcer fra by til land over regeringsbudgettet.<br />
Hidtil har landet betalt regningen<br />
for industrialiseringen og byernes boom.<br />
Miljøpolitik: Vesten ordnede miljøproblemerne,<br />
da man blev rige. Kina skal klare dem,<br />
mens de endnu er fattige. Der er en miljølovgivning,<br />
den skal bare håndhæves. Dvs. at lokale<br />
funktionærer skal overbevises om, at de bliver<br />
fyret eller får en dårlig karriere, hvis de holder<br />
hånden over lokale virksomheder. Derfor overvejer<br />
man at ændre forfremmelseskriterierne, så<br />
økonomisk vækst betyder mindre. Man rammer<br />
nu også krænkende virksomheder ved at nægte<br />
dem banklån.<br />
Den ineffektive ressourceudnyttelse bekæmper<br />
man ved at lukke mange små sværindustrier<br />
for at give de store råd til bedre teknologi (og<br />
forureningsindsats). Man giver også skattebegunstigelser<br />
til små nye virksomheder, der opfylder<br />
miljøkrav fra starten. I øvrigt bruger man tiltagende<br />
markedsmekanismen ved at lægge miljøafgifter<br />
på fx biler og træbaserede produkter,<br />
kræve miljøattester ved salg af nye boliger, etc.<br />
Kina har lavet 100 års udvikling på tyve år, og
ditto med forureningen desværre. Men den gode<br />
nyhed er, at teknologien findes, andre har løst<br />
smogproblemer (London i 50’erne), flodforurening<br />
(Rhinen i 60erne), tungmetalproblemer<br />
(Japan i 70erne), etc.<br />
Regionalpolitik er et andet eksempel på, at<br />
sejlene rebes i forhold til Deng Xiaopingtiden.<br />
Der er startet store programmer i Vest-Kina, på<br />
områder hvor Øst-Kina selv forventes at betale,<br />
så der er mere omfordeling end tidligere. Ikke<br />
i form af en skatterabat, men egentlige budgetoverførsler,<br />
øremærkede bevillinger og kompenserende<br />
overførsler.<br />
Industripolitik: Efter at have fyret 45 mio arbejdere<br />
i den statsejede industri mellem 1995 og<br />
2001 holder regeringen nu fast i visse vigtige<br />
firmaer. I syv nøglesektorer vil staten holde fast<br />
i over 51% ejerskab. Den resterende offentlige<br />
sektor stabiliseres nu over for privatisering<br />
og udenlandske opkøb. Her ses altså også en<br />
opbremsning.<br />
Jordpolitik: Lokale myndigheders lyssky jordtransaktioner<br />
bliver nu overvåget af en ny styrelse,<br />
som meget snedigt har ni regionale kontorer,<br />
dvs. den ligger under centret i Bejing men ovenover<br />
de 30 provinser, så den ikke bliver fedtet<br />
ind i lokale hensyn. Her skal man huske, at en<br />
provins kan være på størrelse med Frankrig og<br />
rumme 100 mio indbyggere, så der er noget at<br />
holde opsyn med.<br />
Mange af de politikker, som er beskrevet<br />
ovenfor, var i deres vorden før 2002, men nu er<br />
der flere penge og mere power bagved. Der er<br />
også, hos de ledere, der kom efter Jiang Zemin,<br />
et stærkt drive i retning af at identificere problemer<br />
i tide og foretage sig noget for at reducere<br />
deres betydning. Man responderer på det, der<br />
ses at bekymre befolkningen, næsten i en slags<br />
simuleret demokrati, som også omfatter tiltagende<br />
brug af offentlige høringer.<br />
Hvad er forklaringen på skiftet?<br />
Der er naturligvis mange gode grunde til at rette<br />
op på en politik, der har ført til de tilstande, som<br />
TEMA: KINA - Tendenser i Kinas økonomi og politik<br />
19<br />
er beskrevet tidligere, men hvilke faktorer har<br />
mon især været virksomme?<br />
- Den nye ledelses holdninger og dens bag-<br />
grund i fattigere indlandsprovinser er et<br />
oplagt element i en forklaring.<br />
- Den videnskabsbaserede tilgang til politik, og<br />
den megen anvendelse af forskningsinput<br />
hører også med. Der er ledt aktivt efter for-<br />
billeder i både tid og rum: Roosevelts ’New<br />
Deal’ politik fra 1930ernes USA, den tyske<br />
udgave af korporatisme, og nu den tiltræk-<br />
kende nordiske model som studeres indgå-<br />
ende af ekspeditioner fra Kommunistpartiet.<br />
- En voksende erkendelse af, at manglende<br />
bæredygtighed i bred forstand vil give en fal-<br />
dende levestandard og dermed undergrave<br />
partiets ledelsesmonopol, fratage det legiti-<br />
mering og dermed politisk magt.<br />
- En økonomisk begrundelse: for at komme<br />
yderligere væk fra eksportbaseret vækst skal<br />
der skabes et større hjemmemarked. Kine-<br />
serne sparer meget op pga. manglende pensi-<br />
on og udgifter til sundhed og uddannelse,<br />
derfor kan man øge forbruget ved at sætte<br />
ind her.<br />
- Endelig en mulig politisk begrundelse: hvis<br />
der er dannet en styrende alliance af økono-<br />
miske og politiske eliter, kan den have behov<br />
for at holde arbejdere og bønder i ro ved at<br />
smide nogle lunser om på bagsmækken. Dvs.<br />
lapperi for at bevare systemet.<br />
Problemerne for denne ’New Deal’ politik<br />
er mange.<br />
Det største problem ligger i implementering, at<br />
få lokale myndigheder til at gennemføre centrets<br />
politik. Her er omlægningen af forfremmelseskriterier,<br />
så de omfatter fx miljø, fattigdomsbekæmpelse,<br />
uddannelses og sundhedsindsatser,<br />
vejen frem. Også udvælgelsesprocessen før den<br />
17. Kongres er blevet brugt til at fremme den nye<br />
politik.<br />
Et andet problem ligger i det forhold, at markedsreformerne<br />
skabte nye grupper, der havde<br />
fordel af reformer, og som dermed fik ressourcer<br />
til at støtte videre reform. Det var en vinderkoalition<br />
af politikere og erhvervsliv, som
ARTIKEL TEMA: KINA - Negativ - Tendenser social i arv Kinas - Den økonomi Ideele og fjende politik<br />
naturligvis også medførte nogen korruption. 39%<br />
af direktører er partimedlemmer, 35% af de rigeste<br />
kinesere er det også. New Deal-politikken<br />
derimod gavner grupper, der ikke har den samme<br />
gennemslagskraft. Der er ganske vist nogle<br />
ledere, som prøver at kompensere reform-tabere<br />
ved en qinmin-politik (at række ud til almindelige<br />
mennesker). Men hvor langt kan man gå,<br />
før andre protesterer mod denne omfordeling?<br />
Den nye politik bruger jo budgettet til at gavne<br />
store interessegrupper, og på helt legitim vis.<br />
Alligevel kan man frygte en skatteprotest, hvis<br />
der fx laves en mere progressiv indkomstskat.<br />
Paradoksalt nok er der ikke meget demokratistøtte<br />
at hente fra nogen side. De besiddende<br />
vil have regeringen til at værne ejendomsretten,<br />
inkl. den nye Audi og ejerlejligheden; de tabende<br />
vil have velfærdsgarantier. Begge ser hen til, at<br />
Kommunistpartiet kan levere varen.<br />
Et tredje og mindre problem har udenrigspolitisk<br />
karakter: hvis det lykkes at få kineserne til<br />
at spare mindre op, hvem skal så købe de statslåns-<br />
og andre papirer som financierer USA’s<br />
store handels- og betalingsbalanceunderskud?<br />
Japanerne kan ikke klare det alene.<br />
Resumerende, hævder jeg altså, at Kina er gået<br />
fra Karl Marx via Adam Smith til Karl Polanyi:<br />
fra planøkonomi over (neo)liberalisme til New<br />
Deal-politik. Teoretikeren Eduard Bernstein og<br />
hans demokratiske socialisme er også relevant<br />
for en forståelse af Kina i dag. Man er gået fra<br />
Deng’s ”det er glorværdigt at blive rig” (lagt ham<br />
i munden af en journalist, men alligevel) til Wen<br />
Jiabao i <strong>2007</strong>: ”flåden sejler ikke hurtigere end<br />
det langsomste skib” (i hans skånselsløse rapport<br />
til folkekongressen i marts). I løbet af de<br />
sidste fem år er den årlige indkomst per hoved<br />
fordoblet, til $2000, men det er ikke lykkedes at<br />
få bremset den stigende ulighed. Derfor var den<br />
i fokus i den rapport, Hu Jintao gav til partiets<br />
17. Kongres i oktober, en kongres, som bekræftede<br />
’genopretningspolitikken’ skitseret ovenfor.<br />
De kommende fem år vil så vise, om den bliver<br />
gennemført i praktisk politik.<br />
20
21<br />
TEMA: KINA - Kina.kurset<br />
<strong>FALS</strong> arrangerede i oktober <strong>2007</strong> et rejsekursus til Kina.<br />
De følgende indlæg er skrevet af deltagere fra kurset<br />
Novo Nordisk i Kina<br />
Conni Steensgård :<br />
Hvorfor outsourcer så mange danske virksomheder<br />
til Kina? Rigtigt gættet: Lønnen er lav, og<br />
arbejderne arbejder hårdt.<br />
Novo Nordisk startede i Kina i 1995, og<br />
fra 2005 har de produceret deres insulinpen i<br />
TEDA - Tienjiins økonomiske udviklingszone.<br />
Verdens 6.største havn ligger 5 km. væk, så logistikken<br />
er i orden.<br />
Lønnen til ufaglærte kinesere er kun 10%<br />
af tilsvarende lønninger i Danmark - faglærte<br />
får dog hele 25 % af en faglært løn i Danmark.<br />
Novo ligger på medianlønnen i lokalområdet, og<br />
betaler selvfølgelig alle de lovpligtige forsikringer.<br />
Arbejdstiden er længere: 40 timer om ugen.<br />
Og det betyder virkelig 40 timer om ugen, for<br />
sygefraværet er kun på ca. 0,35 % pr år. Alligevel<br />
er.<br />
kineserne tilfredse. I hvert fald er der kun 5% pr.<br />
år, der forlader Novo, hvor Novo i Danmark må<br />
regne med en udskiftning på 15 %. Måske hænger<br />
stabiliteten sammen med, at arbejdsløshedsunderstøttelsen<br />
kun er på ca. 25 % af de ufaglærtes<br />
lønninger? Kineserne knokler mere end<br />
danskerne. De er på akkord og den sprænges<br />
konstant - med det resultat, at produktiviteten<br />
er højere end i Danmark.<br />
Også de faste omkostninger er lave i Kina:<br />
Byggegrunde og afgifter er kun halvt så dyre<br />
som hos os. Hele maskinparken importeres<br />
dog fra Danmark, for man passer på ikke at lade<br />
kineserne få adgang til al know how. De skulle<br />
jo nødigt løbe med alle de gode ideer og starte<br />
en rent kinesisk kopiproduktion. Derfor foregår<br />
hovedparten af forskningen også i Danmark og<br />
USA, men en lille del er dog udflyttet til Beijing.<br />
Der er 250 ansatte på hele virksomheden, og<br />
Af Conni Steensgård<br />
mange operatører er faktisk studenter. Novo<br />
bruger et headhunterfirma til at finde de rette<br />
ansøgere, og det er faktisk ikke helt let at få personale<br />
med de rette kompetencer. Alligevel er<br />
hele produktionen baseret på lokal arbejdskraft,<br />
idet der kun er 3 danskere ansat (heraf de 2 i<br />
ledelsen).<br />
Et gennemgående problem i Kina er, at der<br />
”fuskes” med standarderne. Novo forsøger at<br />
undgå dette ved kun at handle med certificerede<br />
leverandører, som også lever op til de sociale<br />
standarder i arbejdsprocessen.<br />
Kina udgør et enormt marked - faktisk er landet<br />
den 5.største aftager af Novos produkter -<br />
og det er endnu en grund til at lægge produktionen<br />
der. Godt nok er priserne ved salg af Novos<br />
produkter lavere i Kina end på verdensmarkedet,<br />
men de er dog på vej op. Kineserne har for<br />
tiden en inflation på godt 3%, hvilket bekymrer<br />
dem en del, men det har endnu ikke forhindret<br />
Kina i at have enorme vækstrater.<br />
Hvordan vil det så gå i fremtiden? Novo Nordisk<br />
er ikke i tvivl: De satser helhjertet på Kina.<br />
Fra 2006 har kineserne lavet alle insulinpenne til<br />
hele verdensmarkedet - og Novo vil øge investeringerne<br />
fremover. Betingelserne i Kina er så<br />
gode, at det ikke er nok at have salgskontorer<br />
der. Selve produktionen flyttes til Kina.
TEMA: KINA - Kina-kurset<br />
Novo Nordisk<br />
Engineering i Kina<br />
Også kinesiske ingeniører arbejder hårdt og<br />
stort set uden sygefravær. Her er lønnen til<br />
en kinesisk ingeniør (startløn) typisk 1/6 af en<br />
dansk ingeniørs. Kineserne er generelt dygtige,<br />
men der er sprogproblemer, og de skal ledes/<br />
sættes i gang, og hvis nogen laver fejl eller skal<br />
kritiseres, må det ske ”under fire øjne”, fordi de<br />
ellers taber ansigt.<br />
Der er ikke de store problemer med, at arbejdskraften<br />
forlader firmaet efter at være blevet<br />
opkvalificeret, sandsynligvis fordi organisationsstrukturen<br />
er forholdsvis flad i danske virk-somheder.<br />
Novo Nordisk Engineering, som tidligere var<br />
en intern afdeling af Novo Nordisk, er et biotech-<br />
ingeniørfirma, som nu er et selvstændigt<br />
selskab. De beskæftiger sig med at lave fabrikker<br />
til medicinalfirmaer, men leverer også en række<br />
andre ydelser til andre typer firmaer, f. eks. Arla<br />
og Vestas. Deres største kunde er Novozymes,<br />
som bygger stor fabrik i Shanghai.<br />
De har været længere på det kinesiske marked<br />
end så mange andre virksomheder, havde<br />
allerede licens til at lave fabrikker i Kina i<br />
1990’erne og har derfor både erfaring med og<br />
god kontakt til de relevante kinesiske myndigheder.<br />
NNE’s kernekompetence er som sagt planlægning<br />
og byggeri af fabrikker. Heri indgår<br />
typisk detaljeret 3-dimensional design af den<br />
fremtidige indre struktur i fabrikken, automatisering<br />
og it-anvendelse / it-løsninger, kvalitetskontrol,<br />
sikkerhedshensyn, miljøhensyn og<br />
dermed en lang række godkendelser hos de<br />
kinesiske myndigheder. Miljøkravene synes at<br />
være større til danske virksomheder end til de<br />
kinesiske!!<br />
Da NNE har væsentlige erfaringer, er de såle-<br />
Af Lise Johnson<br />
22<br />
des efterspurgt af andre virksomheder til netop<br />
at hjælpe disse i gang og til opfølgning på byggeri<br />
samt håndteringen af kontakten til de kinesiske<br />
myndigheder. Således ydes også nogle af disse<br />
serviceydelser til konkurrenter, f. eks. medicinalfirmaet<br />
Glaxo.<br />
Som helhed går det altså rigtig godt for NNE i<br />
Kina, så godt, at de regner med at udvide afdelingen<br />
i Tianjin, som vi besøgte, fra de 200 ansatte<br />
(14-15 danske) til ca. 300 ansatte til næste år.<br />
De virksomheder, vi besøgte i Kina, spændte fra<br />
forholdsvis enkel produktion/tekstiler over<br />
produktion af insulinpenne (Novo Nordisk) og<br />
enzymer (Novozymes) til ingeniørvirksomhed<br />
(NovoNordisk Engineering) med komplekse og<br />
mangeartede ydelser.<br />
Arbejdstiden for de ansatte varierede fra 48<br />
timer på tekstilfabrikken til 40 timer på NNE og<br />
Novo Nordisk.<br />
Byen Tianjin er i færd med at nedlægge mange<br />
af de gamle forurenende fabrikker inde i byen<br />
og har i stedet anlagt den økonomiske udviklingszone,<br />
hvor de satser på at tiltrække fremmed<br />
kapital med en vis viden og teknologisk<br />
niveau. Kineserne ser også joint venture-formen<br />
som en mulighed for at få indsigt i en produktion<br />
højere oppe i værdikæden, men i tilfældet<br />
Novozymes fik de afslag på en sådan ordning.<br />
Novozymes har 4.000 patenter, som er beskyttet,<br />
og de fik altså lov at producere trods et nej<br />
til kinesernes ønske om joint venture.
I den første uge af samfundsfagslærernes kursus<br />
i Kina boede vi på skolen Tifert, som ligger i<br />
megabyen Tianjin ca. 200 km fra Beijing. Allerede<br />
ved ankomsten til lufthavnen i Beijing fik<br />
vi en forsmag på, hvad der ventede os. En bus<br />
fra Tifert stod parat til at køre os til Tianjin, og<br />
en lille herre ved navn Mr. Lee bød os velkommen<br />
til Kina. Han er tilknyttet Tifert og tager<br />
sig af alle praktiske opgaver i forbindelse med<br />
udenlandske besøg. Han skulle vise sig at være<br />
en uovertruffen organisator og beskytter, der<br />
på sin smilende og venlige facon kunne klare alle<br />
problemer. Med sin uundværlige mobil kunne<br />
arrangementer og aftaler hurtigt justeres, og<br />
det var i høj grad hans fortjeneste, at alt klappede<br />
millimeterpræcist. Da vi ankom til skolen<br />
blev vi mødt af smilende og nysgerrige studerende,<br />
der hjalp os med at bære vores bagage<br />
til vores værelser, og dagen sluttede med en flot<br />
velkomstmiddag, hvor alle fra skolens ledelse<br />
var til stede. Stor tak til alle på Tifert for deres<br />
enestående gæstfrihed.<br />
Tifert fungerer som et campus-område og<br />
ligger som en oase i den buldrende og uoverskuelige<br />
storby. Området udgør omkring 244.000<br />
kvadratmeter. På den ene side af området ligget<br />
et lidt snusket kvarter med små forretninger,<br />
værksteder og beboelse, med udsigt til et kraftværk<br />
i det fjerne. På den anden side af området<br />
kan man iagttage det mere moderne Tianjin,<br />
bl.a. i form af igangværende vej-og højhusbyggeri.<br />
Navnet Tifert er en forkortelse for: Tianjin<br />
Institute of Foreign Economic Relations and Trade.<br />
Skolen blev grundlagt i 1961, dengang som<br />
middle-school, men er senere blevet opgraderet<br />
til secondary- school og business high-school<br />
med speciale i international handel og forretningssprog.<br />
Der er ca. 7000 studerende på skolen, de fleste<br />
i alderen fra 18-21 år. Størstedelen af elever-<br />
Tifert<br />
Af Claus Fromholt<br />
23<br />
TEMA: KINA - Kina-kurset<br />
ne bor på skolen i de tre år, uddannelsen varer,<br />
typisk i 8-mands værelser (4 køjesenge). Der<br />
er kun plads til de mest nødvendige ejendele i<br />
værelserne, og de små altaner benyttes flittigt<br />
som garderobe og til ophængning af vasketøj.<br />
Eleverne rekrutteres fra hele Kina, og en elev,<br />
jeg snakkede med, havde en togrejse på ca. 20<br />
timer, når han skulle besøge sine forældre i det<br />
sydlige Kina. Det gjorde han to gange om året.<br />
Skolen er statsejet, men eleverne må selv<br />
betale for en del af opholdet og undervisningen.<br />
Egenbetalingen for de tre år udgør ca. 4000-<br />
6000 yang pr. elev (100 yang svarer til 60- 70<br />
danske kroner). Man skal her tænke på, at det<br />
typiske lønniveau for en kineser på landet ligger<br />
på ca. 1000 yang/ måned.<br />
Eleverne kan i deres uddannelsesforløb på<br />
skolen specialisere sig i forskellige retninger:<br />
Forretningssprog (engelsk, tysk, fransk, japansk<br />
og fra 2008 også koreansk), virksomhedsledelse,<br />
international handel, administration m.v. Skolens<br />
ambition er, at den skal uddanne ledere til det<br />
(private) erhvervsliv, og erfaringerne hermed<br />
er indtil videre gode. Der lægges stor vægt på,<br />
at undervisningen hele tiden tilpasses de krav,<br />
erhvervslivet stiller, og man satser i uddannelsen<br />
på et tæt samspil mellem teoretisk uddannelse<br />
og praktisk træning på en kinesisk eller udenlandsk<br />
virksomhed. Den internationale orientering<br />
prioriteres højt, herunder et tæt samarbejde<br />
med uddannelsesinstitutioner og virksomheder<br />
over hele verden. Ud over undervisningslokaler<br />
og beboelsesblokke findes der på skolen<br />
alle de faciliteter, som er nødvendige for drive<br />
et campus-område, herunder bibliotek, sundhedscenter,<br />
sprog – og computerlaboratorium,<br />
en stor sportsplads mm. Eleverne kan få opfyldt<br />
alle deres behov inden for området, og det er<br />
mit indtryk, at de sjældent bevæger sig udenfor.<br />
Portene til området låses kl. 22.30, og lyset på<br />
elevernes værelser slukkes kl. 23.00.
TEMA: KINA - Kina-kurset<br />
Elevernes hverdag starter tidligt om morgenen.<br />
Allerede ved 6-tiden begynder skolen at<br />
summe af aktivitet. De morgenfriske er på atletikbanen<br />
og starter dagen med lidt morgenmotion<br />
– andre sidder på bænke, eller går rundt alene<br />
eller i små grupper og forbereder dagens lektier.<br />
Alle med en mobiltelefon inden for rækkevidde.<br />
De danske lærere får et stort smil af eleverne,<br />
når vi møder dem på området.<br />
Vi får også mulighed for at deltage i undervisningen<br />
i en lektion i engelsk. Elevtallet i klasserne<br />
er op til 50. Den lærer, jeg skal følge, deler<br />
klassen op i tre grupper, og hver af os tre danske<br />
lærere skal undervise en gruppe. Dagens emne<br />
er: Ægteskab på tværs af grænser. I den gruppe,<br />
jeg bliver placeret i, kommer vi vidt omkring.<br />
Eleverne er meget frimodige og nysgerrige, og<br />
jeg er overrasket over, hvor godt de fleste af<br />
eleverne formulerer sig på engelsk. Jeg fortæller<br />
dem om Danmark, og om hvordan det er at<br />
være ung i Danmark. Eleverne stiller masser af<br />
spørgsmål, ikke mindst da jeg viser dem billeder<br />
fra min skole og fra mit hjem. De fleste af eleverne<br />
er enebørn, og jeg stiller dem spørgsmål<br />
om den officielle kinesiske etbarns-politik. Det<br />
overrasker mig noget, at langt de fleste af eleverne<br />
udtaler sig positivt om etbarns-politikken og<br />
siger, at de ikke selv vil have mere end et barn.<br />
Efter skoletid er der igen travl aktivitet på<br />
området. Der spilles basket – og pigerne går<br />
rundt og hygger sig med hinanden i hånden.<br />
Endnu en fordom om det videregående kinesiske<br />
uddannelsessystem bliver aflivet: Som på<br />
de fleste videregående uddannelsesinstitutioner<br />
i Danmark, er der også på Tifert overvægt<br />
af piger. Om aftenen har eleverne travlt med<br />
at bære vand op på værelserne i deres termokandelignende<br />
flasker, hvis man da ikke lige skal<br />
flirte lidt med kæresten.<br />
Om den pædagogiske metode på Tifert er med<br />
til at fremelske selvstændighed og kreativitet hos<br />
de studerende – som man ønsker – er ikke til<br />
at afgøre. Vi havde naturligvis også mulighed for<br />
at tale med lærerne på skolen. De tjener typisk<br />
mellem 2000-4000 yang pr. måned, afhængigt at<br />
anciennitet og af resultater. Det individuelle lønsystem<br />
er altså også nået til Kina. I øvrigt kunne<br />
24<br />
lærerne berette, at problemer med uro i timerne<br />
og mobiltelefoner under bordene, tilsyneladende<br />
er ligeså udbredte i Kina som i Danmark. Alt i alt<br />
fik vi altså bekræftet, at vi lever i en globaliseret<br />
verden på godt og ondt.
Tianjin er Beijings havneby. Den ligger 100 km<br />
sydøst for Beijing. Havneby er dog så meget<br />
sagt, for der er 50 km til havet. Men helt ude<br />
ved havet, hvor der for 20 år siden kun var et<br />
par fiskerbyer, oprettede man en økonomisk<br />
udviklingszone for udenlandske virksomheder,<br />
med skattesubsidier og udbygget infrastruktur.<br />
I zonen, der hedder TEDA, Tianjin Economical<br />
Development Area, ligger i dag Kinas 3. største<br />
havn og verdens 6. største. I zonen er de<br />
udenlandske virksomheder væltet ind, Novo,<br />
Novozymes og Vestas er her, og Toyota har sin<br />
største fabrik med 8000 arbejdere.<br />
Tianjins byområde er på størrelse med Nordsjælland,<br />
her bor 11 millioner hårdtarbejdende<br />
kinesere. 1-2 millioner af dem er migrantarbejdere<br />
fra landet, som for en ussel løn knokler fra<br />
morgen til aften, og som ofte sover i de bygninger,<br />
de er ved at opføre.<br />
Det vilde vesten<br />
I Tianjin er der endnu mere knald på den økonomiske<br />
udvikling end i Beijing. Nye højhuse<br />
skyder op som paddehatte, motorveje fletter<br />
sig ud og ind i byrummet, ofte i flere etager for<br />
at få plads. De ældre veje nedenunder motorvejene<br />
rettes op og asfalteres. Gamle fabrikker<br />
og lave bebyggelser fjernes for at give plads for<br />
nye gader og huse. Der er masser af orden og<br />
organisation, men meget lidt æstetisk sans. Dog<br />
har den tilstundende Olympiade, der også skal<br />
foregå i Tianjin, betydet at der plantes buske og<br />
træer langs motorvejene, og der anlægges parker<br />
i udfletningerne og langs kanalerne. Hære af<br />
gartnerarbejdere planter og vander de støvede<br />
og grå buske og træer.<br />
I forhold til Beijings mere velordnede udvikling<br />
med sans for kultur og æstetik er Tianjin det<br />
vilde vesten, styret af rå, kapitalistisk konkurrence<br />
og ambitiøse byggematadorer med forbindelser<br />
til administration og politikere. På dage,<br />
Tianjin<br />
Af Ole Krogh<br />
25<br />
TEMA: KINA - Kina-kurset<br />
hvor smoggen ligger tung og kvælende over<br />
byen, fremtræder den som et gråt, teknokratisk<br />
limbo, hvor indbyggerne er skygger.<br />
Sikkerhedstjenestens hovedkvarter er en<br />
moderne borg i glas og beton med voldgrav<br />
omkring.<br />
Et autoritært etparti-styre<br />
Mentalt set identificerer kineserne sig 100 %<br />
med deres land og den fantastiske økonomiske<br />
udvikling. Repressionen er internaliseret, de ser<br />
ikke noget alternativ til kommunistpartiets altdominerende<br />
rolle, selvom de spage protester<br />
primært retter sig mod korruptionen og retsløsheden.<br />
De unge kinesere drømmer om at komme op<br />
i systemet, op i lyset, ud i verden, til USA. Vejen<br />
frem er at knokle, udnytte forbindelser og at slå<br />
sig igennem i de ekstremt konkurrencebetonede<br />
omgivelser.<br />
Kadrerne i kommunistpartiet sidder på alle<br />
de ledende poster i de politiske organer, administrationen,<br />
domstolene, anklagemyndigheden og<br />
de statslige virksomheder. Den enkelte kadres<br />
karrierevej går fra den ene instans til den anden.<br />
Der er ingen magtdeling.<br />
På trods af disse forhold møder man meget<br />
livsglæde og engagement hos kineserne. De er<br />
dygtige, ambitiøse, og de knokler.<br />
Hos partiledelsen møder man også et præcist<br />
fokus på alle de ømme punkter og et udtalt<br />
ønske om at gøre noget ved dem. Men angsten<br />
for økonomisk tilbageslag og dermed følgende<br />
arbejdsløshed og social uro sidder forståeligt<br />
nok dybt i kroppen på lederne.<br />
Et autoritært etparti-styre som det i Singapore<br />
ser ud til at være det politiske mål. Et<br />
system med velstand, retssikkerhed og ingen<br />
korruption, bygget på den nyeste teknologi og<br />
udvikling af de intellektuelle ressourcer i befolkningen.
TEMA: KINA - Kina-kurset<br />
Smoggen<br />
Selvom de mest forurenende fabrikker er flyttet<br />
langt udenfor byen, de gamle, dieselosende<br />
lastbiler er et sjældent syn, og den individuelle<br />
kulfyring i husene er stærkt begrænset, så er<br />
smoggen uhyggelig på stille, disede dage. Den<br />
river i halsen, og der hviler et evigt tusmørke<br />
over byrummet. Det er det kolossale pres fra<br />
de 11 millioner indbyggeres utallige aktiviteter,<br />
som forårsager smoggen. Bilparken eksploderer,<br />
tunge lastbiler med containere fra TEDA passerer<br />
igennem byen, kulfyrede kraftværker udvides<br />
26<br />
og nyopføres, fabrikker og anlæg knopskyder, og<br />
byen breder sig. Egentlige miljøforbedrende aktiviteter<br />
er en by i Rusland. Den fortsatte økonomiske<br />
udvikling er den eneste prioritet.<br />
Tianjin er et farligt og fascinerende mix af<br />
ustyrlig dynamik og et gråt og knugende miljø.<br />
Fotos: Finn Christensen, Viborg Katedralskole
LÆS<br />
SKRIV<br />
RING<br />
DELTAG<br />
WWW.SYSTIME.DK<br />
SYSTIME@SYSTIME.DK<br />
TLF: 70 12 11 00<br />
BLOG.SYSTIME.DK<br />
ARTIKEL - Medier og offentlighed i Mellemøsten<br />
PÅ TVÆRS AF SAMFUNDSVIDENSKAB<br />
– SYNOPSIS, MUNDLIG EKSAMEN OG AT<br />
En kort introduktion af samfundsvidenskabelig metode som hjælp til synopsis og<br />
mundtlig eksamen.<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
1. SAMFUNDSVIDENSKAB<br />
1.1. Om begreber, modeller, teorier<br />
og metoder<br />
1.2. Samfundsvidenskabelige<br />
perspektiver<br />
1.3. Fænomenologiske perspektiver<br />
– det specifi kke<br />
1.4. Hypotetisk-deduktive perspektiver<br />
– det generelle<br />
1.5. Prøv selv (1): Uddannelse<br />
1.6. Deduktion og induktion<br />
1.7. Hvad er begreber<br />
1.8. Prøv selv (2): OL-medaljer<br />
1.9. Specielt om cases og casemetoden<br />
1.10. Specielt om komparativ metode<br />
1.11. På tværs af videnskab<br />
1.12. Centrale begreber<br />
27<br />
2. SYNOPSIS<br />
2.1. Vejledning til at udarbejde en<br />
synopsis<br />
2.2. Prøv selv (3): Integration<br />
2.3. Eksempel på synopsis<br />
2.4. Prøv selv (4): Skriv en synopsis<br />
2.5. Centrale begreber<br />
3. MUNDTLIG EKSAMEN MED SYNOPSIS<br />
3.1. Synopsis<br />
3.2. Den mundtlige præsentation<br />
3.2.1. Eksempel på PowerPoint<br />
3.3. Diskussionen efter præsentationen<br />
3.4. Faget AT – en oversigt<br />
3.5. Eksempel på milepæle i AT-forløbet<br />
3.6. Centrale begreber<br />
Bjarne Villads Larsen | Bog ca. 60 s. | Pris kr. 50,-<br />
Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.
ARTIKEL - Makroøkonomisk metodologi<br />
Makroøkonomisk metodologi<br />
i et samfundsvidenskabeligt<br />
perspektiv<br />
Af Jesper Jespersen<br />
Disputats forsvaret for dr.scient.adm.-graden ved Roskilde Universitetscenter<br />
Keynes’ metodevalg, makroøkonomisk<br />
teori og effektiv efterspørgsel<br />
Afhandlingens hovedtema er videnskabsteori.<br />
Sigtet er at diskutere sammenhængen mellem<br />
metodevalg og videnskabelige resultater. Dette<br />
gøres inden for rammen af den makroøkonomiske<br />
disciplin. Makroøkonomiens fader, John<br />
Maynard Keynes, står som inspirator for denne<br />
diskussion. Han demonstrerede i sit hovedværk<br />
The General Theory of Employment, Interest<br />
and Money fra 1936, at der er en afgørende<br />
sammenhæng mellem teoretiske konklusioner<br />
og den anvendte analysemetode.<br />
Den gang (som i dag) var den dominerende<br />
makroøkonomiske teori kendetegnet ved et<br />
implicit metodevalg, der benytter en generaliseret<br />
ligevægtsmodel som den analytiske analysemodel.<br />
De makroøkonomiske resultater<br />
bliver deduceret på baggrund af en matematisk<br />
formuleret generel markedsmodel. Denne<br />
metodemæssige tilgang har en række svagheder,<br />
når der skulle opnås resultater vedrørende den<br />
faktiske makroøkonomiske udvikling. I 1930erne<br />
var forudsætningen om en ’market-clearende’<br />
(dvs. udbud = efterspørgsel) ligevægt på arbejdsmarkedet<br />
åbenbart realistisk, som den fortsat<br />
er det i de fleste europæiske lande i dag.<br />
For Keynes kom det i mellemkrigstiden i stigende<br />
grad til at stå klart, at en sådan idealiseret<br />
markedsøkonomisk model formuleret matematisk<br />
havde en række analytiske svagheder, når<br />
det var den virkelige (observerbare) udvikling i<br />
makroøkonomien, der skulle forstås.<br />
I shall argue that the postulates of classi-<br />
28<br />
cal theory are only applicable to a special case<br />
only and not to the general case, the situation<br />
which it assumes being a limiting point of the<br />
possible positions of equilibrium. Moreover, the<br />
characteristics of the special case assumed by<br />
the classical theory happen not to be those of<br />
the economic society in which we actually live,<br />
with the result that its teaching is misleading and<br />
disastrous if we attempt to apply it to the fact<br />
of experience, (Keynes, 1936:3, min understregning).<br />
Keynes havde selv frem til og med udarbejdelsen<br />
af A Treatise on Money udgivet i 1930<br />
arbejdet inden for rammen af en generel ligevægtsmodel.<br />
Så han kendte dens analytiske svagheder.<br />
I 1936 er det navnlig begrebet usikkerhed<br />
eller usikker information, der adskiller hans<br />
nye makroøkonomiske teori om den effektive<br />
efterspørgsel. Herved kommer det metodiske<br />
spørgsmål i centrum: hvordan analyseres et økonomisk<br />
system, hvor usikkerhed med hensyn til<br />
fremtiden øver væsentlig indflydelse på både de<br />
enkelte aktørers handlinger og derved på det<br />
samlede makroøkonomiske systems funktion?<br />
Dette spørgsmål stillede Keynes i skarp opposition<br />
til sine samtidige (neoklassiske) kolleger,<br />
der havde negligeret dette forhold; for det kan<br />
ikke analytisk rummes inden for rammerne af en<br />
generel ligevægtsmodel, hvor fuld beskæftigelse<br />
er ’naturtilstanden’. Keynes blev i stedet fortaler<br />
for en metodologi, der kunne rumme hele samfundsøkonomien<br />
som ét integreret hele (because<br />
the economy as a whole is different from the<br />
sum of its parts).
Economics is a science of thinking in terms<br />
of models joined to the art of choosing models<br />
which are relevant to the contemporary world.<br />
It is compelled to be this, because, unlike<br />
the natural science, the material to which it is<br />
applied is, in too many respects, not homogeneous<br />
through time, (CWK, XIV, 1937, p.296/97.)<br />
Keynes’ afgørende nye teoretiske resultat var<br />
påvisningen af den betydning, som usikkerhed<br />
har for den individuelle forventningsdannelse<br />
og dermed for den effektive efterspørgsel, der<br />
bl.a. er bestemt af virksomhedernes usikre profitforventninger.<br />
Usikkerhed var dog ikke et nyt<br />
begreb for Keynes, idet han allerede i A Treatise<br />
on Probability (fra 1921) havde analyseret,<br />
hvorledes der kan træffes rationelle beslutninger<br />
på mikroniveau i situationer karakteriseret<br />
ved usikkerhed – i modsætning til risiko. Denne<br />
analyser blev i The General Theory udvidet til at<br />
omfatte the economy as a whole.<br />
Det var den metodemæssige baggrund for<br />
Keynes’ teori om den effektive efterspørgsel<br />
som en væsentlig og hidtil overset forklaringsfaktor<br />
på makroniveau. Udtrykket den effektive<br />
efterspørgsel har desværre forledt mange<br />
(ligevægts)økonomer til at konkludere, at det<br />
kun er efterspørgslen, som har betydning i<br />
Keynes- modellen. Jeg påviser dog i afhandlingen<br />
(kap. 8), at dette er en fejlfortolkning, idet<br />
der i teorien om den effektive efterspørgsels<br />
determinanter gemmer sig en langt mere raffineret<br />
analyse af det makroøkonomiske system<br />
end ofte fremstillet. Den effektive efterspørgsel<br />
efter arbejdskraft bliver bl.a. bestemt af: 1. virksomhedernes<br />
forventninger til efterspørgslen<br />
efter varer og tjenester på makroniveau, 2.virksomhedernes<br />
omkostningsforhold og endelig<br />
3. konkurrenceforholdene på hhv. vare- og<br />
arbejdsmarkederne.<br />
Den ’neoklassiske’ syntese<br />
Men Keynes’ spæde tilløb til et metodologisk<br />
sporskifte inden for den makroøkonomiske<br />
teori blev desværre ikke umiddelbart forstået<br />
af hans elever endsige anerkendt af hans jævnaldrende<br />
kolleger. Hans nye makroøkonomiske<br />
teori om betydningen af den effektive efter-<br />
ARTIKEL - Makroøkonomisk metodologi<br />
29<br />
spørgsel blev derfor hurtigt afpasset den fortsat<br />
dominerende, neoklassiske skole og dens metodemæssige<br />
valg baseret på individuel optimering<br />
under fuldt kendskab til fremtiden kombineret<br />
med antagelsen om generel markedsøkonomisk<br />
ligevægt. Det førte hurtigt til etablering af den<br />
såkaldte neoklassiske syntese (også kendt som<br />
ISLM-modellen), hvori det makroøkonomiske<br />
system af bl.a. Paul Samuelson og Franco Modigliani<br />
blev beskrevet som et mekanisk urværk<br />
(og fremstillet i fysisk form som en hydraulisk<br />
maskine, hvor vandets gennemstrømning skulle<br />
illustrere det økonomiske kredsløb). Urværket<br />
kunne dog midlertidigt blive slået ud af takt. Det<br />
skete, hvis der blev ’kastet grus ind i maskineriet’.<br />
Dette ’grus’ kunne bestå i manglende fleksibilitet<br />
i pris- og løndannelsen, f.eks. i form af<br />
monopolpriser eller fagforeningsmagt, eller det<br />
kunne være forårsaget af politiske indgreb i form<br />
af f.eks. offentlige budgetunderskud eller en lovbestemt<br />
minimumsløn. Om denne neoklassiske<br />
syntesemodel gjaldt det dog fortsat, at hvis blot<br />
der var fuld markedsmæssig fleksibilitet, og hvis<br />
politikerne kunne ’passiviseres’, så ville markedskræfterne<br />
og pristilpasningen af sig selv sikre at<br />
en ny generel ligevægt med fuld beskæftigelse<br />
blev etableret. Dette metodevalg er fortsat helt<br />
dominerende inden for neoklassisk makroøkonomisk<br />
teori, uanset at der benyttes varierende<br />
betegnelser: monetarisme, nyklassisk teori, real<br />
business cycle-teori og endelig (til almindelig<br />
forvirring) ny-keynesiansk teori. Disse teoriretninger<br />
har alle det til fælles, at de søger at finde<br />
forklaringen på f.eks. den høje arbejdsløshed i<br />
1980erne og 1990erne, som en konsekvens af,<br />
at der er blevet kastet grus i markedsmodellen,<br />
så ligevægten forstyrres i længere perioder af<br />
bl.a. velfærdsstatslige ydelser, indkomst- og forbrugsafhængige<br />
skatter og arbejdsmarkedsregulering.<br />
I det danske empiriske forskningsmiljø er den<br />
neoklassiske syntese og den generelle ligevægtsmodel<br />
repræsenteret af hhv. ADAM-modellen<br />
(der benyttes til mere kortsigtede konjunkturprognoser)<br />
og DREAM-modellen (der benyttes<br />
til fremskrivninger af dansk økonomi, der<br />
rækker både 40 og 50 år ud i fremtiden). Om
ARTIKEL - Makroøkonomisk metodologi<br />
ADAM-modellen gælder det, at den igennem<br />
årene er blevet tilpasset kravet om konvergens<br />
til en langsigtet ligevægt. Som det formuleres i<br />
disse modelkredse: det er nødvendigt, at modellen<br />
har ’pæne langsigtsegenskaber’, hvilket forskerne<br />
så sørger for ved udformningen af de<br />
matematiske ligninger. Den langsigtede ligevægt<br />
er således ikke et resultat af en empirisk analyse,<br />
men derimod en del af det aksiomatiske grundlag<br />
for modelberegningerne. Noget tilsvarende<br />
gør sig gældende for nogle af udbudseffekterne,<br />
navnlig på arbejdsmarkedet: de er begrundede<br />
i neoklassisk mikroteori med antagelsen om<br />
rationelle forventninger; men svære at eftervise<br />
empirisk. Her vælges i DREAM-modellen<br />
den teoretiske konklusion, at arbejdsudbudet er<br />
positivt korreleret med den disponible nettorealløn<br />
– det giver også ’pæne modelmæssige langtidsegenskaber’,<br />
jfr. f.eks. Andersen og Pedersen<br />
(2006)<br />
Kritisk realisme<br />
I afhandlingen diskuteres indgående betydningen<br />
af inddragelse af usikkerhed for valget af<br />
analysemetode. Keynes nåede som nævnt ikke<br />
selv at udvikle en sådan ny analysemetode, hvilket<br />
var en medvirkende årsag til, at hans teori<br />
om den effektive efterspørgsel blev ’oversat’ til<br />
manglende pris- og lønfleksibilitet i den neoklassiske<br />
syntese-model. Med afsæt i en genlæsning<br />
af Keynes’ noget fragmenterede metodologiske<br />
overvejelser har jeg begrundet, at hans videnskabsteoretisk<br />
forståelse har en række træk fælles<br />
med Kritisk Realisme i den fortolkning, som<br />
er blevet udviklet af bl.a. Karl Popper (1998) og<br />
navnlig Tony Lawson (1997). Her spiller forståelsen<br />
af genstandsfeltets fremtrædelsesform en<br />
helt afgørende rolle for, hvilken analysemetode,<br />
der med fordel kan benyttes. En ligevægtsmodel<br />
vil være et glimrende valg, hvis genstandsfeltet er<br />
karakteriseret ved regelmæssighed og stabilitet,<br />
som f.eks. et planetsystem, derimod er det mindre<br />
åbenbart at benytte en ligevægtsmodel til<br />
analyse af makroøkonomiske systemer, der ikke<br />
mindst overladt til sig selv kan gå i spind, som det<br />
var tilfældet bl.a. i 1930’erne og atter i 1970erne<br />
og 1980erne.<br />
30<br />
Den makroøkonomiske udvikling fremstår<br />
således i praksis ofte som indetermineret.<br />
Det er ikke på forhånd givet, hvorledes det vil<br />
udvikle sig – hvilket ikke mindst den økonomiske<br />
udvikling på globalt plan er et eksempel på. Det<br />
makro-/globaløkonomiske system er med andre<br />
ord åbent – udfaldsrummet kendes ikke. Hertil<br />
kommer det forhold, som navnlig fremhæves af<br />
kritisk realister, at en række strukturer og magtrelationer<br />
ikke er umiddelbart observerbare.<br />
Samfundsøkonomien kan i den henseende sammenlignes<br />
med et isbjerg, hvoraf kun ca. 10 procent<br />
kan observeres over havets overflade. Det<br />
forhindrer dog ikke, at der kan anstilles hypoteser<br />
om, hvorledes resten af isbjerget ser ud,<br />
som så i varierende grad kan empirisk verificeres,<br />
f.eks. ved hjælp af ekkolod o. lign. Den fulde<br />
forståelse af, hvorledes isbjerget ser ud endsige,<br />
hvorledes det ændrer form, og hvilken drift det<br />
har på havet, vil aldrig kunne nås; men gennem<br />
systematisk arbejde kan der opnås en bedre forklaring<br />
af isbjerges dynamik. Efterfølgende må<br />
der for hvert enkelt isbjerg, som har interesse,<br />
gennemføres en mere specifik analyse afpasset<br />
den konkrete historiske kontekst. Dette arbejde<br />
muliggør, at der kan udarbejdes videnskabeligt<br />
begrundede udviklingstendenser, som ’isbjerget’<br />
med en vis usikkerhed kan forventes at følge. Jo<br />
længere ud i horisonten disse udviklingslinjer forsøges<br />
udstrakt, jo mere usikre bliver konturen<br />
af dem. En mulig måde at mindske usikkerheden<br />
omkring navigeringen i et isfyldt hav ville naturligvis<br />
være at vælge en mere sydlig rute – det vil<br />
sige i praksis at ændre de institutionelle rammer<br />
for sejladsen – så opløses den specifikke problematik,<br />
der knytter sig til usikkerhed med hensyn<br />
til sammenstød med isbjerge; men så må der i<br />
stedet tages højde for andre (og ligeledes delvis<br />
ukendte) risici.<br />
Analyser inspireret af kritisk realisme vil således<br />
tage afsæt i den konkrete virkelighed. Det<br />
er derfor det naturlige videnskabsteoretiske<br />
grundlag for post-keynesiansk makroøkonomisk<br />
teori, der har som formål at forstå den specifikke<br />
makroøkonomiske udvikling, hvorom det<br />
gælder, at to forløb aldrig vil være ens. De vil<br />
være både kontekstspecifikke og sti-afhængige
(path-dependent). Her søges i modsætning til<br />
den ideale ligevægtsteori efter kausale sammenhænge,<br />
f.eks. den effektive efterspørgsel, der<br />
kan bidrage til at give en realistisk forståelse af,<br />
hvilke faktorer der er medbestemmende for den<br />
konkrete makroøkonomiske udvikling igennem<br />
historisk tid. Makroøkonomiens sociale kontekst<br />
må derfor gøres (med)bestemmende for valget<br />
af den analysemetode, som med størst fordel kan<br />
benyttes for at opnå en realistisk forståelse af de<br />
potentielle udviklingsforløb. For at sikre denne<br />
realistiske forståelse er det helt afgørende, at<br />
analysen har en empirisk forankring. Dette krav<br />
kan søges opfyldt med inspiration fra bl.a. Karl<br />
Popper’s krav om en empirisk afprøvning af de<br />
postulerede kausale sammenhænge. Hermed er<br />
det bestemt ikke sagt, at historien gentager sig;<br />
men snarere at hvis de kausale mekanismer skal<br />
være andet end et interessant tankeeksperiment,<br />
så må det have en bekræftet empirisk reference.<br />
Viden om samfundet bliver først videnskab, når<br />
dens gyldighed for samfundet er blevet afprøvet.<br />
Men det er svært at gennemføre kontrollerede<br />
eksperimenter inden for makroøkonomi, her må<br />
et vigtigt test-kriterium være, i hvilken grad forudsigelser<br />
går i opfyldelse. (ØMU-afstemningen<br />
i 2000 om dansk tilknytning til den fælles europæiske<br />
mønt gav anledning til en række forudsigelser,<br />
hvoraf nogle efterfølgende har vist sig<br />
mindre forkerte end andre!).<br />
Atomistiske fejlslutninger kan udgås<br />
I afhandlingen gives der også eksempler på, hvorledes<br />
brug af en ikke relevant model kan føre til<br />
det teoretiske fejlræsonnement, der benævnes<br />
en atomistisk fejlslutning. Det klassiske eksempel<br />
på en atomistisk fejlslutning er det såkaldte<br />
’opsparingsparadoks’ – det forhold, at en øget<br />
individuel opsparing kan resultere i en mindsket<br />
kollektiv opsparing. Inden for rammerne af en<br />
simpel neoklassisk ligevægtsmodel, der bygger<br />
på metodisk individualisme, og hvor det antages,<br />
at det økonomiske system er lukket, vil dette<br />
resultat ganske rigtigt fremstå som et paradoks,<br />
idet der inden for en sådan generel ligevægtsmodel<br />
sædvanligvis er et sammenfald mellem<br />
et individuelt forventet udfald og det kollektivt<br />
ARTIKEL - Makroøkonomisk metodologi<br />
31<br />
forventede udfald. Benyttes derimod en åben<br />
path-dependent model, så opløses paradokset.<br />
Øget individuel opsparing indebærer nemlig, at<br />
forbrugsefterspørgslen mindskes, hvilket har<br />
den afledte virkning, at produktion og indkomst<br />
efterfølgende reduceres. Når indkomsten falder,<br />
så falder den samlede opsparing, hvorved paradokset<br />
ophører med at fremstå som et paradoks!<br />
Et tilsvarende ræsonnement kan gennemføres<br />
vedrørende sammenhængen mellem løn og<br />
beskæftigelse. For den enkelte lønmodtager gælder<br />
det, at det bliver lettere at opnå beskæftigelse,<br />
hvis han/hun sænker sit lønkrav; men hvis<br />
alle lønmodtagere dæmpede deres lønkrav, så<br />
ville effekten være mindre entydig; for mindsket<br />
løn betyder mindre købekraft hos lønmodtagerne,<br />
hvilket reducerer den effektive efterspørgsel<br />
efter arbejdskraft. Også her kan der opstå det<br />
’paradoks’, at en lavere løn fører til mindsket<br />
beskæftigelse, hvis der benyttes en åben pathdependent<br />
analysemodel.<br />
Inden for den post-keynesianske teoridannelse<br />
benyttes som hovedregel åbne analysemodeller,<br />
så det er ikke overraskende, at der her ofte<br />
drages fundamentalt forskellige konklusioner<br />
sammenlignet med resultaterne fra den idealiserede<br />
generelle ligevægtsmodel. I valget mellem<br />
de to analyseformer må virkeligheden (dvs. den<br />
empiriske forankring) være overdommer, hvilket<br />
desværre begge teoretiske skoler ikke sjældent<br />
forsømmer sig imod.<br />
Konklusion<br />
I afhandlingen gives der således en række eksempler<br />
på, at den makroøkonomiske analyse er<br />
bestemt af det metodemæssige valg. En lukket<br />
ligevægtsmodel vil give væsensforskellige resultater<br />
sammenlignet med en åben og sti-afhængig<br />
(path-dependent) analyse. Denne metodemæssige<br />
diskussion blev inden for makroøkonomi<br />
indledt af Keynes tilbage i 1930erne og lå<br />
bag hans teori om betydningen af den effektive<br />
efterspørgsel for forståelsen af den makroøkonomiske<br />
udvikling. I en lang periode efter krigen<br />
blev metodevalgets betydning negligeret, idet<br />
den neoklassiske syntese dominerede helt frem
ARTIKEL - Makroøkonomisk metodologi<br />
til midten af 1980erne. Afstanden mellem økonomisk<br />
teori og virkelighed var på det tidspunkt<br />
blevet så udtalt, at der opstod et fornyet behov<br />
for en mere grundlæggende metodediskussion.<br />
Den fik inspiration fra den videnskabsteoretiske<br />
retning, der i dag benævnes kritisk realisme,<br />
og som blandt andet er udviklet af Karl Popper<br />
(generelt) og Tone Lawson (økonomi). Inden for<br />
kritisk realisme understreges betydningen af, at<br />
teoretiske arbejder først bliver til egentlig videnskab,<br />
når de er blevet empirisk bekræftet på et<br />
relevant grundlag.<br />
Afhandlingens hovedkonklusion er således,<br />
at metodevalget er afgørende for den makroøkonomiske<br />
forståelse og dermed også for den<br />
makroøkonomiske politik, der på et videnskabeligt<br />
grundlag kan anbefales.<br />
Litteratur:<br />
Andersen, T. M. (2000), ’Makroteori’, in Chr. Hjorth-Andersen (ed.) Udviklingslinjer i<br />
økonomisk teori, København: DJØFs Forlag.<br />
Andersen, T. M. & Pedersen, L. H. (2005), ’Debat om fremtidens velfærd – opsamling<br />
og replik’, Nationaløkonomisk Tidsskrift, vol. 143/nr. 2/november, p.275-298.<br />
Jespersen, J. (1996), Økonomi og Virkelighed. København: Fremad.<br />
Jespersen, J. (2004), Kritisk Realisme – med makroøkonomiske eksempler, in L.<br />
Fuglsang &<br />
P. Bitsch Olsen (eds), Videnskabsteori for Samfundsvidenskaberne, Frederiksberg:<br />
Samfundsfagslitteratur.<br />
Keynes, J. M., The Collected Writings, (CWK), vol. i-xxx, edited by Donald Moggridge<br />
and published by Macmillan & Cambridge University Press for The Royal Economic<br />
Society in the years 1972-1989.<br />
Keynes, J. M. (1936), The General Theory of Employment, Interest and Money,<br />
CWK, vol. VII<br />
Lawson, T. (1997), Economics and Reality, London: Routledge.<br />
Popper, K. R. (1999), All Life is Problem Solving, London: Routledge<br />
32
I det udsendte vejledende opgavesæt nr. 2 (marts<br />
<strong>2007</strong>) og i vejledende opgavesæt nr. 1 (maj 2006)<br />
optræder ordet notat. Også i de kommende studentereksamensopgaver<br />
kan notat-genren forekom-me.<br />
Opgaveformuleringen: Opgaveformuleringen<br />
vil indeholde en problemstilling og baggrunden<br />
her-for, samt en præcis angivelse af en afsender<br />
(fx en politisk rådgiver eller en økonom) og en<br />
modta-ger (fx en minister, en partileder eller et<br />
folketingsudvalg). Opgaven kan indeholde bilag,<br />
men det mest normale vil være, at dokumentationen<br />
sker på grundlag af materiale til de øvrige<br />
spørgsmål i samme delopgave eller ved henvisning<br />
til hjælpemidlerne.<br />
Opgavebesvarelsen: Et notat er skrevet af en<br />
33<br />
ARTIKEL - Om genren notat<br />
Om genren notat<br />
Nedenstående er en aktuel tilføjelse til vejledningen for samfundsfag A stx<br />
bestemt afsender til en bestemt modtager, og<br />
derved bliver den faglige argumentation snævrere,<br />
mere målrettet (fokuseret) og mere grundig.<br />
Et notat er nøgternt og sagligt i fremstillingen.<br />
I et notat vil der normalt optræde følgende<br />
elementer:<br />
1o En eller normalt flere strategier eller<br />
løsningsforslag<br />
2o En gennemført faglig argumentation, hvori<br />
konsekvenserne (fordele og ulemper) af<br />
strategier eller løsningsforslag præsenteres.<br />
Argumentationen skal indeholde dokumen-<br />
tation og kan indeholde et tidsperspektiv,<br />
hvor der skelnes mellem konsekvenser på<br />
kort og på lang sigt.<br />
3o En konklusion, der skal indeholde en præcis<br />
og velbegrundet anbefaling af en bestemt<br />
strategi eller et bestemt løsningsforslag.
DEBATINDLÆG - Samfundsfaglige mål - et idéudkast<br />
Samfundsfaglige mål<br />
– et idéudkast<br />
Nedenstående forslag er ud over det daglige<br />
arbejde med faget og eleverne inspireret af Per<br />
Henriksens kommentarer til de faglige mål i<br />
Samfundsfagsnyt nr. 166, <strong>2007</strong>, side 6.<br />
Her siges bla. at de faglige mål bør ”blive<br />
færre og mere præcise” samt gerne ”overskuelige,<br />
dekomponérbare, operationalisérbare og<br />
gensidigt udelukkende”. Det er rigtigt, men det<br />
vigtigste er for mig at se, at målene har en tydelig<br />
relation til fagets identitet. Dermed sikres en<br />
langtidsholdbar profilering af faget i forhold til<br />
andre fag, og hvis de tillige er formuleret kortfattet,<br />
præcist og med tydelig reference til elevernes<br />
arbejde med faget i dagligdagen, kan eleverne<br />
også (sideløbende med arbejdet med mange<br />
andre fag og faglige mål) forholde sig til arbejdet<br />
med de faglige mål i vores fag.<br />
Samfundsfags identitet er foruden som første<br />
punkt i læreplanerne til samfundsfag også<br />
uddybet beskrevet i undervisningsvejledningen<br />
til Almen studieforberedelse (september <strong>2007</strong>)<br />
side 23 samt i det udmærkede lille afsnit ”Hvornår<br />
er det samfundsfag?” i Ole Hedegaard Jensen:<br />
Dit samfund, (2005), side 7.<br />
Med udgangspunkt i ovenstående mener jeg,<br />
at de faglige mål for samfundsfag kan formuleres<br />
på følgende måde:<br />
1. Viden om danske og udenlandske<br />
samfundsforhold og internationale/globale<br />
relationer.<br />
2. Viden om samfundsfaglige begreber.<br />
3. Viden om samfundsfaglige teorier.<br />
4. Viden om samfundsfaglige metoder.<br />
5. Anvende samfundsfaglige begreber, teorier og<br />
metoder i arbejdet med konkrete forhold.<br />
6. Formulere samfundsfaglige<br />
spørgsmål/problemstillinger.<br />
Steen Carl Nielsen, Nordfyns Gymnasium<br />
34<br />
7. Indsamle og udvælge relevant materiale.<br />
8. Bearbejde samfundsfaglige<br />
spørgsmål/problemstillinger.<br />
9. Formidle resultaterne af arbejdet med<br />
samfundsfaglige spørgsmål/problemstillinger.<br />
Samme mål bør gælde for både A, B og Cniveauerne,<br />
men udformet forskelligt, hvor<br />
f.eks kravene til målene 1-4 kan differentieres<br />
ved brug af ordene: grundlæggende, udvidet og<br />
dyberegående.<br />
Punkt 5 kan differentieres ved såvel antallet<br />
af anvendte begreber, teorier og metoder som<br />
måden, hvorpå det foregår.<br />
Målene 6-9 har tydelig relevans for den skriftlige<br />
dimension af faget, men også den mundtlige<br />
dimension såvel til hverdag som til eksamen. Ved<br />
projektforløb er fx alle fire mål i spil, medens<br />
punkterne 8 og 9 er de centrale ved skriftlig studentereksamen<br />
og punkterne 6, 8 og 9 ved udarbejdelse<br />
af synopser, hvor også udvælgelsesdelen<br />
af punkt 7 hører med ved disse former. Disse fire<br />
mål kan også differentieres på niveauerne fx ved<br />
graden af præcision, struktur og nuancering. Ord<br />
der også anvendes i de eksisterende læreplaner.<br />
Håber ovenstående markeringer kan indgå i<br />
arbejdet med de faglige mål for vores fag.
<strong>FALS</strong>’s bestyrelsesmøde torsdag 8. november kl. 16<br />
Sted: Odense Congress Center.<br />
Dagsorden:<br />
1. Valg af ordstyrer og referent<br />
2. <strong>Bestyrelsens</strong> <strong>beretning</strong><br />
3. Kassererens <strong>beretning</strong> – herunder<br />
fastsættelse af kontingent.<br />
4. Forslag om vedtægtsændring:<br />
Vedtægter mht. foreningens økonomiske<br />
ansvar ved kurser: Formuleres<br />
således: ”Foreningen af lærere i Samfundsfag<br />
hæfter kun med foreningens<br />
egne aktiver og tegnes af formanden”.<br />
Begrundelse: Ændring af vedtægter<br />
nødvendig, så vi kun hæfter for <strong>FALS</strong>’s<br />
egenkapital i forbindelse med arrangement<br />
af kurser.<br />
5. Forlagets <strong>beretning</strong><br />
6. Kandidatopstilling.<br />
7. Valg af valgbestyrelse for perioden<br />
<strong>2007</strong>-08<br />
8. Valg af revisor og revisorsuppleant<br />
9. Eventuelt<br />
Ad 1:<br />
Ordstyrer: Susanne Vogelius<br />
Referent: Michael Bang Sørensen<br />
Ad 2:<br />
Det blev indledningsvist bemærket, at <strong>generalforsamling</strong><br />
er rettidigt indkaldt.<br />
Formanden fremførte bestyrelsens <strong>beretning</strong>.<br />
Beretningen var at finde på www.fals.info forud<br />
for <strong>generalforsamling</strong>en. Den vil blive trykt i<br />
næste nummer af Samfundsfagsnyt<br />
Beretningens hovedtemaer var:<br />
Samfundsfags rolle i gymnasieskolen<br />
Regionskurser<br />
KS<br />
REFERAT - Generalforsamling i <strong>FALS</strong><br />
Referat af <strong>generalforsamling</strong><br />
i <strong>FALS</strong> <strong>2007</strong><br />
35<br />
Efteruddannelse<br />
Samfundsfagsnyt<br />
Web & Mailliste.<br />
Supplerende oplysninger til <strong>beretning</strong>en fra<br />
bestyrelsen:<br />
Der mangler en regionsrepræsentant fra Aarhus<br />
området. Interesserede kan henvende sig til<br />
bestyrelsen.<br />
Der mangler anmeldere til grundbøger. Flere af<br />
de nye bøger er endnu ikke anmeldt.<br />
Der blev gjort særlig opmærksom på efteruddannelseskurserne<br />
på RUC. Se mere på www.<br />
fals.info<br />
<strong>Bestyrelsens</strong> <strong>beretning</strong> blev godkendt<br />
Ad 3<br />
Efter gennemgang af resultatopgørelsen var konklusionen,<br />
at der var et overskud for regnskabsåret<br />
06/07 på kroner 73.230,73<br />
På grund af forventninger om stigende omkostninger<br />
i forbindelse med fx. udsendelse af Samfundsfagsnyt<br />
og rejseaktiviteter, så foreslog<br />
bestyrelsen en regulering af kontingent.<br />
Fremtidigt kontingent: 350 kr. for fuldtidsansatte<br />
og 175 kr. for ansatte i udannelsesstilling og halvtidsansatte.<br />
Kassererens <strong>beretning</strong> blev godkendt.<br />
Regnskabet er godkendt<br />
Det blev vedtaget enstemmigt, at kontingentstigningen<br />
er i orden.<br />
Ad 4<br />
Foreslåede vedtægtsændring blev vedtaget.<br />
Ad 5<br />
Der har været stabsudskiftning hos Columbus.<br />
Per Henriksen & Morten Damsgaard er blevet<br />
ansat.<br />
Økonomien i Columbus:<br />
Detaljer i regnskabet blev gennemgået. Konklu-
REFERAT - Generalforsamling i <strong>FALS</strong><br />
sionen er, at det går godt.<br />
2006/<strong>2007</strong>: Overskud kr. 906.071<br />
<strong>2007</strong>/2008: Overskud kr. 2.370.779<br />
Der er uddelt støtte til en række aktiviteter:<br />
Bøger, diverse rejseaktiviteter, Dannerhuset,<br />
Samfundsfagsnyt, finansiering af regionale kurser<br />
m.v.<br />
Nye og kommende udgivelser blev kommenteret.<br />
Se mere på www.forlagetcolumbus.dk<br />
Ad 6<br />
På valg er: Marianne Nordentoft (genopstiller),<br />
Anna Frejbæk (genopstiller), Birgitte Nielsen<br />
(genopstiller ikke). Jørgen Dan holder desuden<br />
også op. Fire holder op. Det vil sige fem ”vakante”.<br />
Kandidater:<br />
Hasan Yildiz<br />
Anders Brandt Sørensen<br />
Jon U. Pedersen<br />
Tina Lens Vold<br />
Jens Kristian Holk<br />
Michael B. Sørensen<br />
Ad7<br />
Som valgbestyrelse valgtes lærerne på Frederiksværk<br />
Gymnasium, som går i gang med at arran-<br />
Generalforsamlingskursus <strong>2007</strong><br />
36<br />
gere valg i henhold til Fals’ vedtægter.<br />
Ad 8<br />
Kandidater:<br />
Steffen Kristensen<br />
Lise Johnsen<br />
De blev begge valgt<br />
Ad 9<br />
Forslag om en seniorordning.<br />
Forslag om en ungdomsorganisation.<br />
Referent Michael B. Sørensen<br />
Mogens Lykketoft på <strong>generalforsamling</strong>skurset
Referat af bestyrelsesmøde i <strong>FALS</strong>, søndag den 9. september<br />
kl. 19-22, mandag den 10. september kl. 9-12<br />
på Jørgensens Hotel<br />
Ad 1: Valg af dirigent (Birgitte) og referent<br />
(Morten). Godkendelse af referat fra sidste<br />
møde. Godkendelse af dagsorden. Godkendt<br />
Ad 2: Valg af ny formand og næstformand.<br />
Gregers og Marianne fortsætter frem til <strong>generalforsamling</strong>en<br />
som hhv. formand og næstformand.<br />
Flere andre overvejer.<br />
Ad 3: Nyt om følgegruppens anbefalinger<br />
og vores henvendelse til Minister og<br />
uddannelsesordførere. Vi har sendt bøger til<br />
medlemmerne af uddannelsesudvalget. Vi diskuterede<br />
samfundsfags stilling i det fremtidige gymnasium.<br />
Hovedpunkter:<br />
En snak om brevet og bøgerne, der er udsendt<br />
(”Økonomi”, ”Hvordan samarbejder vi i EU?”,<br />
”Global Politik” og ”Samfundsstatistik”)<br />
Kravene i samfundsfag er blevet skærpet – kompetencer<br />
og sværhedsgrad på niveau med de<br />
andre A-fag.<br />
Samfundsfag i reformen (AT, tværfaglig dimension)<br />
Almendannende perspektiv – vi åbner op for<br />
mange unges videre vej i uddannelses-systemet.<br />
Modvirker eliteperspektiv på de videregående<br />
uddannelser<br />
Valgfrihed mellem reelt forskellige retninger – vi<br />
skal passe på med for mange bindinger.<br />
Problemorienteret – understøtter synopsis.<br />
Referere til ”Gymnasier i verdensklasse” – rapport<br />
fra Mandag Morgen.<br />
Evt. tilbud om at følge en elev en dag.<br />
REFERAT - Bestyrelsesmøde i <strong>FALS</strong><br />
Referat af bestyrelsesmøde<br />
i <strong>FALS</strong> september <strong>2007</strong><br />
37<br />
Ad 4: Nyt fra fagkonsulenten. Bent orienterede.<br />
Hovedpunkter fra diskussionen:<br />
Revision af vejledninger. Vi vurderede, at mange<br />
præciseringer vil fjerne en del usikkerhed og<br />
dermed gøre det nemmere at afvikle de nye<br />
eksamensformer.<br />
Ad 5: Status over kurser. Generalforsamlingskursus<br />
(Anna og Gregers) Forslaget til<br />
vedtægtsændringer (fra mødet i maj). Ingen<br />
indvendinger til formuleringen. Per Stig Møller<br />
har meldt afbud. Vi leder hurtigt efter afløser.<br />
Vi prøver at brede os lidt ud, så vi ikke fokuserer<br />
for meget på STX. Vi kunne prøve at gøre<br />
det mere praksisorienteret og lade workshops<br />
reflektere dette.<br />
Forslag til bestyrelseskandidater? Vi drøftede<br />
forskellige forslag. Anna nævner i sin mail til deltagerne<br />
på GF-kurset, at vi mangler kandidater.<br />
Kinakursus (Bent) Det kører planmæssigt. Der<br />
arbejdes på artikler og fotos til bladet og hjemmesiden.<br />
New York Marianne arbejder videre.<br />
Regionskurser. Der arbejdes på et Istanbul-kursus<br />
i regionsregi. Vi ser på mulighederne for at<br />
inddrage religion/historie<br />
Andre kurser. Henvendelse fra Lars Thorsen<br />
(CBS). De vil gerne afholde kurser med os. Brev<br />
med emner rundsendes til bestyrelsen. Lone og<br />
Marianne tager kontakt.<br />
Henvendelse fra Torben Spanget (IFPR). Tilbud<br />
om pædagogisk-didaktiske kurser kombineret<br />
med noget fagligt. Birgitte tager kontakt.<br />
Ad 6: Emner, der skal tages op med regionsrepræsentanterne.<br />
Maillister, herunder<br />
også kontakter til HTX.<br />
Vi har nu efterhånden de fleste mails, men det<br />
er et stort problem, at mange skifter job og dermed<br />
mailadresser
REFERAT - Bestyrelsesmøde i <strong>FALS</strong><br />
Hvordan styrkes det regionale arbejde/regionalkurserne?<br />
Vi diskuterede strukturen for de regionale<br />
kurser, herunder aflønning og indhold<br />
Bent tilkendegav, at han meget gerne vil optræde<br />
på regionskurser. Han understregede, at han ikke<br />
besøger enkeltskoler – skolerne må arrangere et<br />
regionskursus hvis de vil have besøg. Bestyrelsen<br />
bifaldt denne holdning og håber, at det kan give<br />
øget aktivitet på regionskursusområdet.<br />
Vi skal huske at offentliggøre kurserne i GL-kursuskataloget,<br />
på EMU, på fals.info og i Bladet. Vi<br />
udarbejder en checkliste med kontaktadresser.<br />
Vi tager kontakt til regionerne på GF-kurset<br />
Ad 7: Evt. ansøgning om udviklings-/eller<br />
pilotprojekt<br />
Bent foreslog, at vi prioriterede HF koblet med<br />
det anvendelsesorienterede perspektiv. Vi diskuterer<br />
videre med regionsrepræsentanterne.<br />
Vi diskuterede forskellige muligheder for samarbejde<br />
med eksterne kursusudbydere.<br />
Vi snakkede om mulighed for at lave synopsiskurser.<br />
Ad 8: En medredaktør til bladet uden for<br />
bestyrelsen. Anna. Annas kollega træder ind<br />
og hjælper med redaktionen af bladet. Vi foreslår,<br />
at han på sigt opfordres til at indtræde i<br />
bestyrelsen.<br />
Ad 9: Evt. Gregers efterlyste en repræsentant<br />
til PS-møde tirsdag 25/9<br />
Marianne orienterede om materiale fra etisk råd<br />
om stamceller<br />
38
REFERAT - Bestyrelsesmøde i <strong>FALS</strong><br />
Referat af bestyrelsesmøde<br />
i <strong>FALS</strong> november <strong>2007</strong><br />
<strong>FALS</strong>’s bestyrelsesmøde onsdag 7. november kl. 19.30-<br />
22.30 og torsdag den 8.november kl. 9.00-12.00<br />
Sted: Odense Congress Center<br />
Ad 1:Valg af dirigent (Lone) og referent<br />
(Marianne). Godkendelse af referat fra sidste<br />
møde. Godkendelse af dagsorden, med tilføjelser<br />
og ændringer<br />
Ad 2: Nyt fra fagkonsulenten. Der blev diskuteret<br />
for og imod undervisningsbeskrivelser,<br />
og hvad censor har behov for at vide<br />
De nye vejledninger drejer sig især om skriftlig<br />
og mundtlig eksamen.<br />
3 timers prøver er under hårdt pres pga. de<br />
praktiske problemer og den ulige forberedelsestid<br />
i en gruppe.<br />
Ad 3: Generalforsamlingskursus. Vi dropper<br />
referater af kurset og vil i stedet bede Stig<br />
Hjarvard om at komme med indlæg til bladet<br />
mod betaling. Evt. kan bestyrelsen skrive kort<br />
referat af kurset eller anden form for indlæg til<br />
bladet.<br />
Ad 4: Generalforsamling. Beretning. Gregers<br />
har lavet PowerPoint. Lone gennemgår regnskabet.<br />
Forslag til bestyrelseskandidater:<br />
Michael Bang. Sørensen, Det fri Gymnasium,<br />
Hasan, Yildiz, VUC Vest, Anders Brandt Sørensen<br />
Frederikshavn Gymnasium, Jon Urskov<br />
Pedersen, Egaa Gymnasium, Tina Lensvold<br />
Nærum Gymnasium, Jens Christian Holck Avedøre<br />
Gymnasium, Anna Frejbæk, Sønderborg<br />
Statsskole, Marianne Nordentoft, Frederiksberg<br />
Tekniske Gymnasium. Hvis der bliver kampvalg,<br />
skal resultatet foreligge senest 8. december. Jørgen<br />
Dan trækker sig fra bestyrelsen, også Birgitte<br />
Nielsen, Morten Damsgaard og Bent Fischer-<br />
Nielsen og Lone Bentzen trækker sig. Dirigent:<br />
Susanne Vogelius. Revisor: Steffen Christensen<br />
39<br />
og Lise Joensen. Valgbestyrelse: Frederiksværk<br />
Gymnasium.<br />
Ad 5: Kurser. fremover (Kursusudvalget)<br />
Carsten Thuelund Uddannelseskoordinator,<br />
Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier<br />
og Torben Spanget fra SDU har tilbudt sig<br />
til at arrangere kurser (og rejser) med oplægsholdere,<br />
annoncering, tilmelding mv. <strong>FALS</strong> skal<br />
formulere ønsker og de vil udarbejde ideer og<br />
komme med forslag til kursus og oplægsholdere.<br />
Birgitte melder tilbage, og bestyrelsen henvender<br />
sig og aftaler mere, når den er konstitueret<br />
til januar.<br />
Torben Spanget vil gerne have opbygget et netværk<br />
med forbindelse til <strong>FALS</strong>. Et netværk af<br />
samfundsfagslærere, der vi indgå i en form for<br />
samarbejde i relation til den pædagogiske forskning.<br />
Torben Spangets ide er, at samarbejdet kan<br />
danne basis for udvikling af kurser der både har<br />
et fagligt og et pædagogisk indhold.<br />
Regions-/forlagskurser : Her blev oversigten diskuteret.<br />
Nu er der navne på mange regionsrepræsentanter.<br />
Istanbul (Bente)Regionskursus til Mellemøsten.<br />
Der er lavet skitse til rejse og indhold ud fra GLskabelonen<br />
i samarbejde med religion og historie.<br />
Mehmet Necef fra SDU hjælper med kontakter.<br />
Vil appellere meget til HF-lærere, foredrag<br />
og studiebesøg. Kurset ligger i uge 41 2008, pris<br />
ca. 7.500 kr., plads til ca. 25 deltagere. Hederegionen<br />
arrangerer, derfor har disse fortrinsret<br />
til kurset. Kurset arrangeres af lærere fra Hederegionen.<br />
Målgruppen er primær Kulturfagets<br />
lærere/samfundsfagslærere Det blev foreslået, at<br />
kursusarrangørerne søger tilskud/sponsormidler<br />
i Columbusfonden. Bente undersøger, om det<br />
kan lade sig gøre og melder hurtigt tilbage.<br />
New York: Marianne samarbejder med Gitte<br />
Lyager fra fle. Der kommer snarest flere informationer.
REFERAT - Bestyrelsesmøde i <strong>FALS</strong><br />
RUC: Annoncen kan komme i bladet endnu en<br />
gang. Annoncering er lagt ud på www.fals.info.<br />
Tidsfristen for tilmelding er rykket til 2. januar<br />
2008. Anna får en kort beskrivelse af kursets<br />
indhold fra Gorm Rye, som evt. kan sættes i<br />
Gymnasieskolen og Samfundsfagsnyt. Vi kan evt.<br />
også maile ud til regionsrepræsentanter. Marianne<br />
mailer ud til htx i hele landet og beder dem<br />
videresende til samfundsfagslærerne.<br />
Kursus på CBS 14. januar 2008 er annonceret på<br />
www.fals.info .<br />
GFK 08: i uge 45 torsdag 6. til fredag 7. november<br />
2008<br />
Fagligt Forum – fremtidig mødeaktivitet. Indsatsområder<br />
for forsøgs- og udviklingskurser.<br />
Fagkonsulenten indkalder til møde i begyndelsen<br />
af 2008.<br />
Regions-/forlagskurser: Årsplan fremlagt for alle<br />
regioner, husk at der skal annonceres for regionskurser<br />
i bladet.<br />
Ad 6: GL’s kursuskatalog.<br />
Vi må sørge for, at der kommer noget i inden<br />
næste deadline, som ultimo april 2008. Her kan<br />
Generalforsamlingskurset til november 2008<br />
annonceres.<br />
Ad 7: Videnskabsteoriundervisning i forbindelse<br />
med AT-forløb. Samfundsfag skal<br />
holde fast i sin del af de videnskabelige metoder<br />
i AT. Filosofi kan holde fast i erkendelsesteorierne<br />
Man tager filosofilærere ind i den udstrækning,<br />
det er naturligt.<br />
Ad 8: Eksamenshonorering. Diskussion om<br />
der bruges mere tid til at forberede eksamen<br />
end før reformen. Der, hvor der bruges mest tid<br />
er, hvor der er hold sammensat fra mange forskellige<br />
klasser.<br />
Der bruges mange timer til forberedelse og<br />
afvikling og logistikken.<br />
40<br />
Ad 9: Tid og sted for konstituerende<br />
bestyrelsesmøde. Konstituerende møde på<br />
Hotel Ansgar i Odense søndag den 6.januar<br />
2008 kl. 10.00.
ANMELDELSER - Makroøkonomisk metodologi<br />
Keynes, modelkrigen,<br />
mainstream-økonomien<br />
og Jesper Jespersen<br />
Anmeldelse og diskussion af opposition og forsvar ved<br />
Jesper Jespersens disputats forsvar på RUC fredag, den 9. november <strong>2007</strong><br />
Jesper Jespersen: Makroøkonomisk metodologi – i et<br />
samfundsvidenskabeligt perspektiv. 307 s. inkl. litteraturliste<br />
og ordforklaringer. Jurist– og Økonomforbundets<br />
Forlag <strong>2007</strong>. 300 kr. til 30. november – 450<br />
kr. herefter.<br />
Jesper Jespersen: Økonomiskole: 1. Fra drøm til virkelighed.<br />
2. Er Danmark i balance? 3. Når teorien<br />
kommer til kort. 4. Myten om underskuddet. Artikler<br />
i Politiken 30. oktober, 2., 6. og 9. november <strong>2007</strong>.<br />
Jesper Jespersen: Samfundsøkonomisk uenighed.<br />
Kronik i Information fredag den 9.november <strong>2007</strong><br />
giver en introduktion til disputatsen.<br />
Gennem snart mange år har jeg med fornøjelse<br />
gennemgået og anmeldt Keynes-orienteret økonomisk<br />
faglitteratur i Samfundsfagsnyt. Denne<br />
anmeldelse er lidt længere og mere udførlig end<br />
normalt. Jeg har valgt at inddrage de oplevelser,<br />
som deltagerne fik på en stormfuld og våd<br />
novembereftermiddag i Henning Larsens Store<br />
Auditorium på RUC (mens Storebæltsbroen<br />
var lukket for trafik), og så den læseoplevelse<br />
som det er at beskæftige sig med både Keynes<br />
og især Jesper Jespersens seneste værk: Makroøkonomisk<br />
metodologi – i et samfundsvidenskabeligt<br />
perspektiv. Denne fremstilling er den første<br />
økonomiske disputats på dansk siden Niels<br />
Kærgårds: Økonomisk vækst – En økonometrisk<br />
analyse af Danmark 1870-1981 fra 1991.<br />
Forløb og opposition<br />
Fredag den 9. november kl. 13 var Auditoriet<br />
fyldt med forventningsfulde tilhørere. Der var<br />
RUC-lærere, økonomer og samfundsforskere fra<br />
mange institutioner, folk fra den alternative vel-<br />
41<br />
færdskommission, studiekammerater, venner og<br />
interesserede studerende.<br />
Henning Salling Olesen styrede forhandlingerne<br />
på RUCs vegne og indledte med at takke Jesper<br />
Jespersen for det store arbejde, han gjorde<br />
i hverdagen, og for at han oven i købet havde<br />
sikret sit universitet en spændende doktorafhandling.<br />
5 timer varede det klassiske disputatsforsvar<br />
med en enkelt kort kaffepause ind imellem.<br />
Jesper Jespersen introducerede pædagogisk og<br />
festligt sin afhandling og fremlagde sine resultater.<br />
Derefter gik formanden for bedømmelsesudvalget<br />
Klaus Nielsen (tidligere RUC, nu Birkbeck<br />
College, London) i gang med at stille ”13<br />
spørgsmål,” som gennem spørgsmål og svar fik<br />
svage og stærke sider i afhandlingen frem.<br />
Så var der kaffe.<br />
Derefter fik de 3 opponenter, der havde meldt<br />
sig ex auditorio ordet:<br />
Fra mainstream-økonomerne havde tidligere<br />
vismand professor dr. polit. Niels Kærgård en<br />
meget skarp men også humoristisk kritik af Jesper<br />
Jespersens – og postkeynesianernes standpunkter.<br />
Professor dr.merc Steen Scheuer RUC kritiserede<br />
nogle af de videnskabsteoretiske overvejelser,<br />
som indgik i diskussionen af kritisk realisme.<br />
Tidligere departementschef i Erhvervsministeriet,<br />
Jørgen Rosted, der i dag er udviklingsdirektør<br />
i Erhvervs- og Boligstyrelsen, var som modelbruger<br />
og politiker-vejleder interesseret i, hvordan<br />
Jesper Jespersens resultater kunne bruges.<br />
Derefter gik den afsluttende og sidste del af<br />
forsvaret i gang. Anden officielle opponent: pro-
ANMELDELSER - Makroøkonomisk metodologi<br />
fessor fil.dr. (i økonomisk historie) Lars Pålsson<br />
Syll, Malmö Högskola kritiserede og analyserede<br />
den brug, Jesper Jespersen havde gjort af Popper,<br />
og den måde, han havde kommenteret Poppers<br />
arbejde på. Trætheden var nu klart tilstede. Den<br />
skånske sprogtone og fremstilling gik ikke helt<br />
klart igennem diskussionen, og en vis udmattelse<br />
viste sig. Lidt i seks fløjtede Henning Salling Olesen<br />
forsvaret af.<br />
Bedømmelsesudvalget trak sig i kort tid tilbage,<br />
mens deltagerne overgik til en lille reception<br />
med styrkende indhold – og præcis kl. 18.00 blev<br />
Jesper Jespersen erklæret berettiget til doktor–<br />
titlen: dr.scient.adm.- efterfulgt af mange velanbragte<br />
lykønskninger og blomster.<br />
Det var fornøjeligt – og lærerigt at overvære<br />
det man uden forbehold kan kalde en klassisk<br />
disputatshandling.<br />
Fremstilling og resultater stod klart frem, og<br />
de positioner, som der er indenfor økonomifaget,<br />
og som betyder noget i praksis, blev præsenteret.<br />
Repræsentanter for de forskellige<br />
opfattelser ytrede sig. Men der manglede en<br />
hel del af de ”tunge drenge” i dansk økonomisk<br />
forskning. Ganske vist var de tidligere vismænd<br />
og professorer Anders Ølgaard og Niels Blomgren-Hansen<br />
tilstede, men hvor var nutidens vismænd:<br />
Torben M. Andersen, Peter Birch Sørensen,<br />
hvor var Dream- og Cepos-økonomerne i<br />
dagens metodiske debat?<br />
Danmark er som akademisk land så lille, at det<br />
selv under en valgkamp for økonomifagets egen<br />
skyld er vigtigt, at den eneste kritiske disputats<br />
i årevis inden for faget kommenteres og diskuteres<br />
i den akademiske offentlighed. Men det kan<br />
jo være, at det kommer i Nationaløkonomisk<br />
Tidsskrift, Samfundsøkonomen eller andre steder?<br />
Fremstilling og positioner<br />
Jespersens egne analyser som post-keynesianer<br />
Jesper Jespersen offentliggjorde i dagene før sit<br />
forsvar i dagbladet Politiken sin ”Økonomiskole”,<br />
hvor afhandlingens metodiske konklusioner<br />
er anvendt på analyse af aktuelle økonomiske<br />
sammenhænge, og de modeller, der bruges. Det<br />
var lige netop manglende økonomiske cases eller<br />
42<br />
analyser, som blev efterspurgt af flere opponenter<br />
– uden hensyntagen til de mange analyser,<br />
som Jesper Jespersen har sørget for gennem årene<br />
at bringe frem i offentligheden. Det har drejet<br />
sig om kritikken af ØMU’en og den økonomiske<br />
spændetrøje, det lægger på vækstmulighederne<br />
i Tyskland, Frankrig og Italien. Det kan være<br />
hans aktuelle analyse af betydningen af de store<br />
offentlige overskud i øjeblikkets danske økonomi<br />
eller Velfærdskommissionens anvendelse af<br />
DREAM-modellen.<br />
Men det var slet ikke afhandlingens ærinde at<br />
fremstille konkrete analyser.<br />
Afhandlingens formål og resultater<br />
Afhandlingen er en videnskabsteoretisk analyse<br />
af mainstream-økonomiens og dens modelmæssige<br />
forudsætninger og den sammenhæng, der er<br />
mellem model/teoriforudsætninger, og de resultater,<br />
som en makro-økonomisk analyse frembringer.<br />
I sin mangeårige kærlighed til Keynes-diskussionen<br />
og Keynes-teksterne har Jesper Jespersen<br />
fundet sit ståsted som kritisk realist og postkeynesianer,<br />
og det er denne sammenhæng, som<br />
afhandlingen også udbygger og forklarer.<br />
I sin egen forelæsning indledte han med at<br />
præsentere sin problemstilling og sine resultater<br />
på kort form. Med baggrund i den post-keynesianske<br />
diskussion og ud fra et kritisk realistisk<br />
grundlag opstillede han en række krav og muligheder,<br />
som en økonomisk empirisk og teoretisk<br />
begrundet analyse skal leve op til.<br />
I denne sammenhæng modstiller Jespersen de<br />
neoklassiske ligevægtsøkonomer med de postkeynesianske<br />
økonomer (og de økonomer, der<br />
ikke arbejder med den generelle ligevægtsmodel<br />
som forståelsesramme for deres økonomiske<br />
analyser).<br />
De krav, der stilles til en virkelighedstro og<br />
empirisk begrundet analyse sammenfattes i følgende<br />
forhold:<br />
1) Analysen må inddrage usikkerhed som et<br />
grundlæggende og fundamentalt forhold<br />
(samfundsvidenskab omfatter en række ufor-<br />
klarlige forhold og forhold, som ændrer sig,<br />
eller som er vanskelige at afdække).
2) Analysen må bygge på retroduktion og abduk-<br />
tion ved konstruktion af teori og sikker viden<br />
(hvor man ved en neoklassisk analyse anven-<br />
der deduktion og ved en hypotetisk-deduktiv<br />
fremgangsmåde udvikler ny viden).<br />
3) Analysen må bygge på helhedsanalyser og en<br />
sammenhængende forståelse af makro-<br />
sammenhængene<br />
4) Analysen må bygge på at en samfundsudvik-<br />
ling er path-dependent.<br />
Disse videnskabsteoretiske forudsætninger<br />
(der bygger på kritisk realisme) giver mulighed<br />
for at karakterisere de etablerede økonomiske<br />
traditioner og teoriopfattelser og gør, at Jespersen<br />
fastholder en dikotomi mellem ”ligevægtsøkonomer”<br />
og ”post-keynesianere”.<br />
I velgennemtænkte skematiske opstillinger<br />
gennembearbejdes de forskellige moderne<br />
makroteorikonstruktioner siden 1945 og mange<br />
økonomer placeres.<br />
Det resultat, som fremlægges i afhandlingen,<br />
er, at analyseresultater er metodeafhængige.<br />
Hvis man anvender den lukkede, formalistiske,<br />
ideelle ligevægtsmodel, kan man udlede og<br />
beregne en lang række konsekvenser og angive<br />
præcise policy-løsninger – men forudsætningerne<br />
for modellerne og analyserne er problematiske<br />
set i forhold til de post-keynesianske (kritisk<br />
realistiske) videnskabskrav. Kun hvor deres<br />
forudsætninger er i orden – kan man bruge den<br />
nyklassiske eller nykeynesianske fremgangsmåde.<br />
I en række afsnit i afhandlingen (ofte som<br />
appendikser) gennemgås en række af de fejlslutninger,<br />
som den generelle ligevægtsmodeltænkning<br />
medfører. Makroøkonomi omhandler mere<br />
end summen af de enkelte dele – den atomistiske<br />
fejlslutning er et kendt begreb også fra Jespersens<br />
tidligere arbejder. Her gennemgås atter arbejdsløshedsproblemet<br />
ud fra en neoklassisk og en<br />
post-keynesiansk opfattelse med de tilknyttede<br />
policy-anbefalinger og konsekvenser. Jeg blev lidt<br />
stolt, da Jespersen under sin forelæsning nævnte<br />
”Henrik” som støtte til udarbejdelse af de figurer,<br />
der også findes i Oikos (s 137-39). Når man<br />
skal have fat i sammenhængene (det sikres gennem<br />
”ontologisk refleksion”), er man nødt til<br />
ANMELDELSER - Makroøkonomisk metodologi<br />
43<br />
at etablere et ”økonomisk landskab”, der netop<br />
fastlægger de makro-sammenhænge og makroaktører,<br />
der findes, og mulige strømme/påvirkninger<br />
mellem dem og den viden, vi har om kausale<br />
sammenhænge m.v.<br />
Usikkerhed analyseres på mange måder i fremstillingen,<br />
og hvor økonomer normalt anvender<br />
lukkede modeller, indfører Jespersen begrebet<br />
midlertidig afsnøring om sammenhænge (som<br />
f.eks. multiplikatoren), der kan undersøges analytisk<br />
i dybden, for at man bagefter i en åben<br />
model og i en udviklingssammenhæng kan undersøge,<br />
om bestemte mekanismer eller sammenhænge<br />
findes.<br />
Kritik og kritisk realisme<br />
Opponenterne havde hver sin måde at undersøge<br />
afhandlingen på. Klaus Nielsen gav gennem<br />
sine 13 spørgsmål den vurdering, at netop opstillingen<br />
og placeringen af de mange økonomimodeller<br />
og traditioner i en samlet syntese styret<br />
af kravene fra ”kritisk realisme” sikrede en god<br />
oversigt og væsentlige forhold, der skulle diskuteres,<br />
når analyser eller undersøgelser skulle<br />
gennemføres, og policy-anbefalinger udarbejdes.<br />
Det tilsluttede Jørgen Rosted sig, der i mange<br />
år som embedsmand havde manglet en ramme<br />
til at vurdere de policyforslag som blev leveret af<br />
økonomer. Det var ikke ideologiske forhold eller<br />
interessevaretagelse, der alene kunne anvendes<br />
til at ”sortere” i resultaterne, det var nu også de<br />
videnskabsteoretiske forudsætninger.<br />
Steen Scheuer og Lars Pålsson Syll gik mere<br />
i dybden med ”kritisk realisme” og den måde,<br />
Popper var blevet anvendt på. Jespersen medgav,<br />
at han primært havde anvendt den ’sene’ Popper<br />
som inspiration, og at Jespersens World 1<br />
(virkeligheden) kan anskues i det normale kritisk<br />
realistiske perspektiv, hvor den sociale ontologi<br />
antages at kunne opdeles i tre lag:<br />
- 1) det vi kan se, iagttage og beskrive (data,<br />
hændelser, begivenheder - ”toppen af isbjerget<br />
”) og 2) de faktisk/erkendbare sammenhænge<br />
og endelig 3) det ’dybe’ lag, hvor en række sociale<br />
mekanismer og magtstrukturer, som antages<br />
at øve indflydelse på de observerede sammenhænge,<br />
’gemmer sig’ indtil forskeren ved hjælp
ANMELDELSER - Makroøkonomisk metodologi<br />
af sin abduktive metode får disse sammenhænge<br />
afdækket.<br />
Lars Pålsson Syll tilhører selv den kritisk realistiske<br />
retning, og der var mange indforståede<br />
bemærkninger som mit ellers fint mærkende<br />
skånske øre ikke fik fat i. Men det, jeg selv vil tillægge,<br />
er, at begreberne abduktion og retroduktion<br />
(der sammenkobler empiri-teori til viden)<br />
er centrale for at forstå, hvad det er kritisk realisme<br />
går ud på, og som netop stiller nye krav til<br />
økonomers tankemåde, teoriudvikling og modelkonstruktion.<br />
Kritik af økonomi-delen<br />
Klaus Nielsen havde mange spørgsmål til de<br />
økonomiske dele af afhandlingen. Et afsnit, som<br />
var meget oversigtsmæssigt (men som er en<br />
god huskeliste) er Kap 3: Det makroøkonomiske<br />
landskab. Det gav anledning til diskussion af,<br />
om forskellen mellem mainstream økonomernes<br />
”økonomiske kredsløb” og post-keynesianernes<br />
”økonomiske landskab” var til stede. På samme<br />
måde, som der rejstes kritik af den firkantede<br />
placering af lukkede modeller, formalistiske<br />
modeller, osv. hos alle andre end post-keynesianerne-<br />
når ”afsnøring” vel bare var modeller<br />
med eksogent fastlagte variable? Og hvor var<br />
forskellene?<br />
Mainstream økonomens kritik af Jespersens<br />
projekt blev hen på eftermiddagen (under en<br />
kraftig regnbyge) rejst af Niels Kærgård. Han<br />
karakteriserede afhandlingen ”som en lang argumentation<br />
for, at den post-keynesianske skole er<br />
den mest frugtbare tilgang til økonomisk forskning.<br />
Disputatsen er en utypisk repræsentant for<br />
den danske økonomverden.<br />
De danske økonomers forhold til internationale<br />
skoler har været lidt som sommerfuglens til<br />
blomsterne. De har normalt flakket fra skole til<br />
skole og har taget det, de mente at kunne bruge.<br />
Man finder meget få danske ortodokse tilhængere<br />
af de kendte skoler. Og sådan har det været<br />
i århundreder.<br />
Man kan diskutere disputatsen på to måder:<br />
enten givet de post-keynesianske præmisser<br />
- hvor meget disputatsen bringer denne skole<br />
videre eller udefra at diskutere den post-keyne-<br />
44<br />
sianske skoles stærke og svage sider. Det er det<br />
sidste, jeg (Niels Kærgård) vil gøre…<br />
Det er et problem i disputatsen, at alle andre<br />
skoler i så høj grad optræder som karikaturer<br />
og skydeskiver. Hele bogen igennem bliver mainstream<br />
makroøkonomi repræsenteret stort set<br />
alene ved Hans Jørgen Jacobsen & Peter Birch<br />
Sørensens lærebog for 2.-3.årsstuderende og så<br />
Torben M. Andersens oversigtsartikel beregnet<br />
til efteruddannelse af ældre økonomer. Det er<br />
ikke noget bredt og nuanceret billede af mainstream<br />
økonomi, man derved får.”<br />
I en længere og morsom fremstilling sagde<br />
Kærgård:”… at Jesper Jespersen næsten er lige<br />
så sikker på, hvad Keynes mente, som Søren<br />
Krarup er på, hvad Luther ville mene ”,– og henviste<br />
til diskussion om Hicks ISLM-model, som<br />
Keynes ikke tog afstand fra i levende live – men<br />
som Jespersen mente, han ville have gjort. Det<br />
var sammenblandingen af postkeynesianerne<br />
mod alle andre, som Kærgaard reagerede på.<br />
Usikkerhed, makroøkonomi som ”a whole”,<br />
ligevægt på flere måder og path-dependency er<br />
ikke kun grundlag for post-keynesianerne – men<br />
mange andre økonomer anvender også disse<br />
sammenhænge, uden at de er post-keynesianere.<br />
Kærgård henviste til Frank Knight, Ragnar Frisch,<br />
Hector Estrup og nævnte en række eksempler<br />
fra økonomiens discipliner.<br />
I en afsluttende kommentar brugte Kærgård<br />
billedet fra Kinas tidligere leder Deng Xiao-Ping,<br />
der sagde, at han var ligeglad med, om katten er<br />
hvid eller sort, bare den fanger mus. …”Der er<br />
i disputatsen intet spor af konkrete økonomiske<br />
analyser. I disputatsen skrives der meget om realisme,<br />
men bogen er helt renset for eksempler<br />
på brugen af metoden på virkeligheden. Hvordan<br />
vil den konkrete post-keynesianske analyse se<br />
ud? Kan den post-keynesianske kat fange mus?<br />
Det er det, der må afgøre, om denne disputats<br />
er et nyttigt bidrag til den økonomiske metodes<br />
udvikling”, afsluttede Kærgård sin opposition.<br />
Det bliver interessant at se, om de tunge<br />
drenge i dansk økonomi selv tager diskussionen<br />
op. Jeg håber det for fagets skyld. Men når både<br />
professor Niels Kærgårds opposition og professor<br />
Henrik Jensens (Økonomisk Institut KU)
kommentar (Information 14 november: ”Jesper<br />
Jespersen mistænkeliggør andre økonomer”)<br />
prøver at marginalisere Jespersens synspunkter<br />
som en enkeltstående forskers ensidige politisering<br />
og afvisning af alle andre økonomers arbejde,<br />
viser det mere om det danske økonommiljøs<br />
lukkethed, end om betydningen af de argumenter<br />
og den debat, de ”post-keynesianske økonomer”<br />
fører i marken.<br />
Det må være argumenterne, der tæller. Det<br />
er den reelle analyse af videnskabsteoretiske forudsætninger,<br />
der har betydning i en videnskabelig<br />
praksis, der skal drøftes. Man kunne forestille<br />
sig, at netop det danske økonommiljø havde brug<br />
for en videnskabsteoretisk udfordring (som alle<br />
andre samfundsforskere i Danmark også kender<br />
til). Det er vigtigt at have kendskab til forskellige<br />
videnskabsteoretiske opfattelser og kunne placere<br />
sine egne analyser i disse sammenhænge.<br />
For gymnasielæreren<br />
Det er klart, at dele af afhandlingen passer som<br />
fod i hose til de afsnit i Oikos-fremstillingen,<br />
der dækker teorihistorien og forklarer brugen<br />
af økonomiske modeller som SMEC, ADAM og<br />
DREAM. Her får læreren - og i nogle afsnit også<br />
elever, - foræret sammenhænge og argumentation.<br />
Men det er vanskeligt stof, selvom meget forklares,<br />
og der er en ordliste med ordforklaringer<br />
til alle de videnskabsteoretiske begreber. Jesper<br />
Jespersens fremstilling er læselig og kort – ca.<br />
300 sider, så det er god efteruddannelse, - det er<br />
som at spise konfekt.<br />
Det spændende ved afhandlingen er, at økonomifaget<br />
nu udfordres på den videnskabsteoretiske<br />
side – indtil nu har det mere været interessevaretagelse<br />
og ideologiske forestillinger. der er<br />
lagt til grund for kritikken af fx ”economic man”-<br />
forestillingerne. Videnskabsteoretiske overvejelser<br />
har været mere anvendt i andre samfundsvidenskaber.<br />
Men videnskabsteori som disciplin er<br />
vigtig ved både teori-, model- og undersøgelseskonstruktion.<br />
Med Almen studieforberedelse som fagområde<br />
i gymnasiet har økonomidelen af samfundsfag<br />
derfor også nu fået et supplement. Man kan rolig<br />
ANMELDELSER - Makroøkonomisk metodologi<br />
45<br />
bestille et ”kritisk realisme- synspunkt” også i<br />
økonomiske sammenhænge.<br />
Jeg mangler lige at nævne at Jesper Jespersen<br />
under sit forsvar fortalte, at Skidelskys trebindsværk<br />
om Keynes gav ham oplevelsen af at spise<br />
ris à la mande juleaften! – du kan stadig nå det,<br />
se min anmeldelse i Samfundsfagsnyt nr 139, maj<br />
2001 s 55-57: Keynes i aktion.<br />
Henrik Adrian, Herlev Gymnasium<br />
Jeg takker mange gange Niels Kærgård for at jeg<br />
måtte låne hans manus og Jesper Jespersen for kommentarer.
ANMELDELSER - Økonomi - principper, praksis og perspektiver<br />
Økonomi - principper,<br />
praksis og perspektiver<br />
Kåre Clemmesen og Per Henriksen: Økonomi - principper,<br />
praksis og perspektiver<br />
Forlaget Columbus.<br />
Nettopris 129,-<br />
I Så er der atter kommet en ny udgave af Clemmesens<br />
og Henriksens økonomibog. En meget<br />
benyttet og særdeles lødig lærebog, især rettet<br />
mod A-niveau.<br />
Denne udgave er ikke ændret voldsomt på det<br />
indholdsmæssige plan i forhold til 2002-udgaven.<br />
Der er selvfølgelig sket opdatering, ligesom visse<br />
figurer/tabeller er forsvundet, mens andre er<br />
kommet til. Desuden er der sket mindre justeringer<br />
af enkelte kapitler.<br />
Derimod er der sket væsentlige ændringer og<br />
forbedringer i forfatternes forslag til den pædagogiske<br />
anvendelse. For det første er der kommet<br />
mange opgaver efter hvert kapitel, hvoraf<br />
en del kan bruges som mindre hjemmeopgaver,<br />
andre som arbejdsopgaver i timerne. For det<br />
andet findes stribevis af tjekspørgsmål til hvert<br />
kapitel på bogens hjemmeside. For det tredje<br />
findes en udbygget vejledning, også indeholdende<br />
opgaver, i samarbejdet samfundsfag-matematik.<br />
Alt sammen grundigt, fint og anvendeligt.<br />
M.h.t. bogens indhold synes jeg ,at forfatterne<br />
bør overveje nogle ændringer til næste udgave.<br />
F.eks. om arbejdsmarkedet, som på mange<br />
måder er et glimrende, velstruktureret kapitel,<br />
men hvor den store fokus på ledighed burde<br />
erstattes af fokus på mangel på arbejdskraft, der<br />
formodentlig vil være det centrale problem på<br />
arbejdsmarkedet i mange år fremover. ”Arbejdsdelingsstrategien”<br />
virker i denne sammenhæng<br />
som en forældet strategi. Derimod burde den<br />
offentlige sektors rolle i forhold til arbejdsmarkedet<br />
opprioriteres. Foruden stramningsstrategi<br />
og opkvalificeringsstrategi spiller skattepolitik og<br />
velfærdspolitik, bl.a. det store antal på overførs-<br />
46<br />
ler i den arbejdsdygtige alder, en central rolle i<br />
udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Strukturreformer<br />
i forhold til arbejdsmarkedet er vel<br />
en af de væsentligste former for økonomisk politik<br />
nu og i fremtiden.<br />
Et andet forslag til overvejelse er en opprioritering<br />
af en mere beskrivende økonomihistorie<br />
med nogle lange linjer bagud. Jeg tror, det kan<br />
lette elevernes tilgang til det ”tørre” økonomistof.<br />
Det kan integreres i de i øvrigt glimrende<br />
kapitler om dansk erhvervsliv og globaliseringen<br />
af verdenshandelen. Her kan ”sektorforskydninger”<br />
fra kap. 3 samt dele af EU’s økonomiske<br />
udvikling også indgå.<br />
Et tredje forhold vedrører den finansielle sektor,<br />
både nationalt og globalt. Her savner jeg en<br />
udredning af begrebet ’en finansiel krise’. Den<br />
øjeblikkelige er jo langt fra den første. Desuden<br />
at regeringen faktisk kan føre pengepolitik, f.eks.<br />
ved at ændre låneregler og –vilkår i forhold til<br />
boligfinansiering, hvad der har vist sig at have<br />
stor makroøkonomisk betydning.<br />
Disse 3 forslag/indvendinger skal dog ikke skjule,<br />
at jeg varmt kan anbefale bogen som økonomilærebog<br />
for A-niveau. Jeg har selv brugt de to<br />
tidligere udgaver med stor tilfredshed i en lang<br />
række undervisningsforløb.<br />
Niels Lund
Anmeldelse af Søren Kolstrup: ”Polen i 1000 år – set<br />
fra Krakow”. Forlaget Skovlænge <strong>2007</strong>. Pris inkl.<br />
Moms 195 kr.<br />
Polen er et nærliggende rejseland. Det gælder<br />
også for studieture.<br />
Sørens Kolstrups bog er det første samlede værk<br />
om Polens historie på dansk og bør være obligatorisk<br />
i lærerens og til dels klassens forberedelse<br />
af en studierejse – også hvis den har samfundsfag<br />
og de nuværende samfundsforhold og turbulente<br />
politiske svingninger som fokus.<br />
I rejsesammenhæng er det et scoop, at Krakows<br />
historie med skildringer af byens kvarterer og<br />
bygninger i små selvstændige kapitler er glimrende<br />
integreret i den historiske fremstilling fra<br />
middelalderens kirkebyggeri til sovjetkommunismens<br />
manifestationer. Byen blev i modsætning<br />
til Warszawa i høj grad skånet for omfattende<br />
ødelæggelser under 2. Verdenskrig og er sluppet<br />
nådigt igennem de utallige krige, som præger<br />
Polens historie.<br />
Bogen bygger på en omfattende især udenlandsk<br />
litteratur og handler først og fremmest om<br />
Polens politiske historie. Mere glimtvis skinner<br />
en materialistisk samfundsforståelse igennem i<br />
skildringer af forandringerne i klassestrukturen<br />
og landets økonomiske udvikling. Enkelte steder<br />
opridses eksplicit en materialistisk og en politisk<br />
forklaring på et fænomen. Der er også udblik til<br />
de kulturelle strømninger - ikke mindst de religiøse<br />
forhold.<br />
Til tider føler man sig overvældet af historiske<br />
oplysninger, som man ved, vil være glemt næste<br />
gang bogen åbnes, men en overordnet udviklingslinie<br />
skabes og kan fastholdes under læsningen. I<br />
ANMELDELSER - Polen i 1000 år – set fra Krakow<br />
Polen i 1000 år<br />
– set fra Krakow<br />
47<br />
en afsluttende epilog er historien sammenskrevet<br />
i en udmærket oversigt på to sider. Det kan<br />
være klogt at starte, men ikke at lade sig nøje<br />
med den.<br />
Bogen er læseværdig, og det malende kolstrupske<br />
sprog bidrager til det med udtryk som:<br />
”Det autoritære styre var på retræte, kommunistpartiet<br />
brændt sammen”. Mange sider tidligere<br />
skildres Polens opløsning 12-1300-tallet<br />
som ”opslidende konflikter mellem en sværm af<br />
småfyrster”, og om Maria-kirken i Krakow hedder<br />
det, at ”her møder vi et kompliceret byggeri<br />
med slidstærke løsninger”.<br />
Kolstrups Polenshistorie giver en glimrende<br />
historiske forståelse af den katolske kirkes meget<br />
stærke position og store betydning for den nationale<br />
identitet. Den giver en god baggrund for<br />
at forstå, hvorfor både det sovjetkommunistiske<br />
system og den sejrende modmagt: Solidaritet<br />
går til grunde og skaber den politiske ustabilitet<br />
og de til tider bizarre internationale markeringer,<br />
som præger Polen i dag.<br />
Der er ligeledes forsigtige bud på, hvordan den<br />
særlige østeuropæiske historie præger den<br />
såkaldte virkeliggjorte socialisme og særtrækkene<br />
i Polens historie i denne periode.<br />
Bogen er absolut anbefalelsesværdig til bibliotek<br />
og studiecenter og et enkelt klassesæt kan være<br />
på sin plads, hvis skolen har tradition for studierejser<br />
til dette noget forsømte naboland. Polen<br />
er noget andet end de steder, eleverne og deres<br />
familier plejer at foretrække som ferie- og storbymål,<br />
og en af gymnasiets mange opgaver er vel<br />
at gøre verden lidt større.<br />
Per Bregengaard, Køge Gymnasium
ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse<br />
Bøger til anmeldelse<br />
I øjeblikket er modtaget følgende bøger<br />
til anmeldelse:<br />
Helt nye bøger:<br />
Poul Brejnold: Sociologi.<br />
Grundbog til samfundsfag på A-niveau. Gyldendal.<br />
159 kr. ex. moms.<br />
Mads Christian Esbensen: Public affairs – lobbyisme<br />
i praksis.<br />
Informations Forlag. 248 kr.<br />
Jacob Buhl Jensen: Det brogede Spanien – Spaniens<br />
historie fra Franco til i dag.<br />
Frydenlund. 112 kr.<br />
Per H. Jensen (red): Velfærd – dimensioner og<br />
betydninger.<br />
Frydelund. 229 kr.<br />
Peter Lodberg (red): Sammenhængskraften.<br />
Replikker til Fogh. Forlaget Univers. 149 kr.<br />
Nanna Mik-Meyer og Kaspar Villadsen: Magtens<br />
former.<br />
Sociologiske perspektiver på statens møde med<br />
borgerne. Hans Reitzels forlag. 250 kr. inklusiv<br />
moms.<br />
John Palm Nielsen: Økonomi.<br />
Grundbog til Samfundsfag på A-niveau. Gyldendal.<br />
159 ex. moms.<br />
Kurt Aaagard Nielsen og Birger Steen Nielsen:<br />
Demokrati og naturbeskyttelse.<br />
Dannelse af borgerfællesskaber gennem social<br />
læring – med Møn som eksempel. Frydenlund.<br />
229 kr.<br />
Finn Rasmussen: Massemedier og politisk kommunikation.<br />
Columbus. 109 kr. ex moms og forsendelse.<br />
48<br />
Øvrige bøger:<br />
Torben M. Andersen: Samfundsøkonomi.<br />
Systime.<br />
198 kr. ex moms.<br />
Thomas Brudholm og Martin Mennecke (red):<br />
Efter folkedrab - en flerfaglig undervisningsbog.<br />
Dansk institut for internationale studier.<br />
anmeldelser - Bøger til anmeldelse<br />
Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist: Samfundslex.<br />
3. udgave. Gyldendal. 229 kr. ex moms.<br />
Erik Christensen og Per Christensen (red.): Fælleder<br />
i forandring.<br />
Aalborg Universitetsforlag. 250<br />
kr.<br />
Gregers Friisberg: Politik og økonomi.<br />
Columbus.<br />
Nettopris kr. 139. excl. Moms og forsendelse.<br />
Christina Guldbrandt og Arne Simonsen: ”Bananrepublik<br />
- et kritisk portræt af Mellemamerika”.<br />
Siesta.<br />
Benny Jacobsen og Ove Outzen: Tjek samfundet.<br />
Columbus. (Grundbog til samfundsfag i folkeskolen).<br />
Jesper Bo Jensen: ”Langt ude?<br />
Essays om fremtiden”. Academica.<br />
Ole Hedegaard Jensen: Dit samfund.<br />
Samfundsfag på C-niveau. Systime. 140 kr. Ved<br />
køb af min. 100 stik på samme ordre: kr. 100.<br />
Malene Haakansson: Det værste er at dø i stilhed<br />
- stemmer fra Darfur.<br />
Informations Forlag. 168 kr.
Peter Nielsen (red): Økonomi og samfund <strong>2007</strong>.<br />
Frydenlund. 249 kr. (En ny årbog med essays om<br />
bl.a. forbrugssamfundet, globalisering og verdensøkonomi)<br />
Flemming Petersen, Bjarning Grøn, Asger N.<br />
Kristiansen og Anette Christensen: ”Det danske<br />
vindmølleeventyr”.<br />
Fysikforlaget. 110 kr. v. køb af<br />
10 stik. 1500 kr. for 30 stk.<br />
Charlotte Rassin, Jacob Buksti og Jørn Thulstrup:<br />
Danskerne <strong>2007</strong> - om overdreven bekymring: Energi<br />
og klima, ulighed, de ældre, dødsstraf og medierne.<br />
Institut for Konjunktur-Ananlyse. 237.50 kr. inkl.<br />
moms.<br />
Christen Sørensen: ”Arbejdsmarkedet og den danske<br />
flexicurity-model”.<br />
Academica.<br />
Jørgen Winding: Basissamf.dk.<br />
3. udgave. Systime. 140,- ekskl. Moms. (100,- pr<br />
stk ved køb af mindst 100 på samme ordre)<br />
Hvis du vil anmelde en af disse bøger, kan du få<br />
tilsendt et anmeldereksemplar. Ring eller send<br />
en mail til: Anna Amby Frejbæk. Tlf. 35123543<br />
anna.amby.frejbaek@skolekom.dk<br />
ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse<br />
49
KURSER<br />
Tag efteruddannelse på RUC<br />
Institut for Samfund og Globalisering og<br />
<strong>FALS</strong> tilbyder i foråret 2008 etdags-kurser:<br />
1. Paradokser i den økonomiske politik: Hvorfor er økonomer så uenige?<br />
2. Globalisering, udvikling og sikkerhed<br />
3. Europæisering<br />
4. Policyanalyse<br />
5. Samspil mellem teknologi og samfund<br />
Pris pr. kursus: 1.780 kr. ekskl. moms<br />
Tilmeldingsfrist: 2. januar 2008<br />
Tilmelding: www.ruc.dk/isg <br />
Nationaløkonomidag<br />
Juridisk Auditorium i Universitetsparken, Århus<br />
Mandag 14. januar 2008 kl. 9.30 – 16.00<br />
For gymnasiesektorens lærere i Samfundsfag, International Økonomi og De Erhvervsøkonomiske Fag.<br />
Juridsk Auditorium (bygning 1343) i Universitetsparken, Aarhus Universitet (se www.au.dk/da/kort).<br />
Kom i god tid, da det kan være vanskeligt at finde en parkeringsplads i Universitetsparken.<br />
Program<br />
Kl. 9.30: Kaffe, te og morgenbrød i Samfundsfagenes Kantine, bygning 1321.<br />
Kl. 10.15: Velkomst ved institutleder, professor. ph.d. Per Baltzer Overgaard.<br />
Kl. 10.20-11.20: Professor, dr.oecon. Claus Vastrup:<br />
"Nye modeller, resultater og deres anvendelse i penge- og finanspolitikken".<br />
Kl. 11.20: Kort pause.<br />
Kl. 11.30-12.30: Professor, ph.d. Bo Sandemann Rasmussen: "Arbejdsudbud og indkomstskat".<br />
Kl. 12.30: Frokost i Samfundsfagenes Kantine, bygning 1321.<br />
Kl. 13.40-14.40: Professor, cand.oecon., ph.d. Helena Skyt Nielsen:<br />
"Et økonomisk analyse af unges uddannelsesvalg".<br />
Kl. 14.40: Kort pause<br />
Kl. 14.50-15.50: Lektor, cand.oecon., ph.d. Bjarne Brendstrup: "Om nobelprisen i Økonomi <strong>2007</strong>".<br />
Kl. 16.00: Afslutning<br />
Pris: 150,- kr, (for hele arrangementet inkl. kaffe, morgenbrød og frokost)<br />
Tilmelding: Senest den 19. december <strong>2007</strong>. Send en e-mail til mates@econ.au.dk<br />
(Marie Louise Ates, tlf. 8942 1971), hvor du oplyser dit navn og arbejdssted<br />
Betaling: Betaling sker kontant i forbindelse med kaffe, te og morgenbrød<br />
i Samfundsfagenes Kantine,<br />
NB! Vi er desværre nødt til at begrænse deltagerantallet til 180. Hvis flere end 180<br />
tilmelder sig arrangementet, vil vi anvende "først til mølle"-princippet.<br />
50
Faglig inspiration og fornyelse for samfundsfagslærerne i gymnasiet m.fl.<br />
– en kursusdag med ekspertoplæg på CBS<br />
Vi har fornøjelsen at invitere samfundsfagslærerne i gymnasiet m.fl. til at tilbringe en dag med foredrag<br />
om aktuelle samfundsmæssige temaer leveret af anerkendte forskere på CBS:<br />
”Regioner: Samfund, politik og kultur”<br />
Under titlen ”Regioner: Samfund, politik og kultur” indleder vi et nyt tiltag med 1-2 årlige foredragsdage<br />
for samfundsfagslærerne.<br />
Dette første arrangement dækker regionerne USA, Kina og Europa. Der bliver selvfølgelig også tid til at<br />
diskutere med forskerne, til at tale med studievejledere og netværke med hinanden samt til at nyde en<br />
frokost med CBS som vært.<br />
Deltagelse er gratis.<br />
Tilmelding senest: Fredag 14. december <strong>2007</strong><br />
Information og tilmelding på: www.cbs.dk/kursusdag<br />
Tak til <strong>FALS</strong> for velvillig assistance og konstruktiv sparring.<br />
Program<br />
KURSER - Regioner: Samfund, politik og kultur<br />
Regioner:<br />
Samfund, politik og kultur<br />
Copenhagen Business School – Handelshøjskolen<br />
Mandag 14. januar 2008, kl. 9.45-16.00<br />
Kl. 9.45-10.15: Ankomst og morgenkaffe<br />
Kl. 10.15-10.45: Velkommen<br />
CBS’ uddannelser og deres tilgang til økonomi, sociologi og politik i CBS<br />
v/ lektor Sven Bislev, Prodekan for Uddannelse<br />
Kl. 10.45-12.00: USA: ”Kongen Vender Tilbage: Præsident George W. Bush og magtbalancen<br />
i det amerikanske demokrati”<br />
v/ lektor Niels Bjerre-Poulsen, Center for the Study of the Americas<br />
Kl. 12.00-13.00: Frokostbuffet og mulighed for rundvisning<br />
Kl. 13.00-14.15: Kina: “Økonomi og politik I det 21. århundredes kinesiske vækstsamfund”<br />
v/ professor Kjeld Erik Brødsgaard, Asia Research Centre<br />
Kl. 14.15-14.45: Pause. Kaffe mm.<br />
Kl. 14.45-16.00: Europa: ”EU - superstat eller føderation af<br />
nationalstater?”<br />
v/ professor Uffe Østergaard,<br />
International Center for Business and Politics<br />
Kl. 16:00: Tak for i dag<br />
51
KURSER - Kursus i samfundsfag<br />
Regionalmøde og<br />
kursus i samfundsfag<br />
Nykøbing Katedralskole<br />
onsdag 17. januar 2008 kl. 10 – 15<br />
Program<br />
Kl. 10.00-10.15: Morgenkaffe og rundstykker<br />
Kl. 10.15-12.00: Hooliganisme og ungdomskulturer v. Oliver Skov og Richard Bundsgaard.<br />
Oplæg ca. 1 time og derefter diskussion med udgangspunkt i oplægget og<br />
deres bog af samme navn (som udleveres til deltagerne).<br />
Kl. 12.00-13.00: Frokost<br />
Kl. 13.00-14.30: Aktuelle problemstillinger i samfundsfagsundervisningen, eksamen m.v.<br />
V. fagkonsulent Bent Fischer-Nielsen.<br />
Kl. 14.30-14.45: Kaffe<br />
Kl. 14.45-15.00: Storstrøm regionalt: Valg af regionssekretær.<br />
Pris: 200,- kr,<br />
som bedes indbetalt før kurset på konto 2650 4375 889 884 eller kontant på kurset.<br />
Tilmelding senest onsdag 2.1.08 til Gregers.Friisberg@nykat-gym.dk eller tlf. 54 85 93 54<br />
Regionskurser på vej<br />
Region Skole Tidspunkt Tovholder(e) Oplægsholder<br />
ud over fagkonsulent<br />
Nordjylland VUC Torsdag 7.2.08 Jesper Andersen Fagkonsulenten<br />
Nordjyll. I Ålborg Jakob Skjøtt<br />
om sociale klasser og<br />
social differentiering<br />
Sydvestjylland Ribe 1.2.08 Ole Hedegaard Fagkonsulenten<br />
Katedralskole Morten Hansen Thorndal:<br />
”Menneskerettigheder”<br />
Vestsjælland Slagelse 15.11.07 Fagkonsulenten<br />
Gymnasium samt en anden oplægsholder<br />
Storstrøm Nykøbing 17.1.08 Gregers Fagkonsulenten<br />
Katedralskolen Oliver Skov og<br />
Richard Bundsgaard:<br />
Hooliganisme og<br />
Ungdomskulturer<br />
52
ADRESSER<br />
Bestyrelse<br />
Gregers Friisberg<br />
Cypernvej 11<br />
4800 Nykøbing F<br />
Tlf. 54 85 93 54<br />
Gregers.Friisberg@nykat-gym.dk<br />
Marianne Nordentoft<br />
Kongensvej 21<br />
2000 Frederiksberg<br />
marianne.nordentoft1@skolekom.dk<br />
Kasserer:<br />
Lone Bentzen<br />
Torvevej 20<br />
2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 84 48 69<br />
lone.bentzen@skolekom.dk<br />
Anna Amby Frejbæk<br />
Fridasholmvej 51<br />
5240 Odense NØ<br />
tlf. 86 19 66 56<br />
anna.amby.frejbaek@skolekom.dk<br />
Birgitte Nielsen<br />
Lindevej 7<br />
6051 Almind<br />
Tlf. 75 56 16 40<br />
bn@kolding-gym.dk<br />
Bente Sørensen<br />
Viborgvej 318,<br />
7830 Vinderup<br />
Holstebro Gymnasium<br />
bs@hogym.dk<br />
Jørgen Dan<br />
Raunstrupvej 4,<br />
2720 Vanløse<br />
Nærum Gymnasium<br />
da@nagym.dk<br />
web-redaktør<br />
Morten Damsgaard-Madsen<br />
Overdrevet 8<br />
8382 Hinnerup<br />
tlf. 86 91 25 20<br />
md@egaa.gym.dk<br />
53<br />
Bestyrelsesudvalg<br />
Ny bestyrelse i <strong>FALS</strong><br />
Efter <strong>generalforsamling</strong>en 8.11.07 er valgt<br />
følgende medlemmer af bestyrelsen i Fals:<br />
Gregers Friisberg<br />
Nykøbing Katedralskole<br />
gregersf@gmail.com<br />
Marianne Nordentoft<br />
Frederiksberg Tekniske Gymnasium<br />
Marianne.Nordentoft1@skolekom.dk<br />
Bente Sørensen<br />
Holstebro Gymnasium<br />
bs@hogym.dk<br />
Anna Frejbæk<br />
Sønderborg Statsskole<br />
anna@ambyfrej.dk<br />
Hasan Yildiz<br />
VUC Vest<br />
vhy@vuc-vest.dk<br />
Michael Bang Sørensen,<br />
Det frie Gymnasium<br />
mbs@detfri.dk<br />
Anders Brandt Sørensen<br />
Frederikshavn Gymnasium<br />
as@frhavn-gym.dk<br />
Jon Urskov Pedersen<br />
Egå Gymnasium<br />
jp@egaa-gym.dk<br />
Jens Christian Holck<br />
Avedøre Gymnasium<br />
jens@TeamReality.dk<br />
Bestyrelsen konstituerer sig ved et kommende<br />
møde, hvorefter opgavefordelingen vil blive meddelt<br />
på Fals.info og i næste nummer af bladet.<br />
<strong>FALS</strong> PÅ NETTET: www.fals.info<br />
Stof til hjemmesiden sendes til Gregers<br />
gregers.friisberg@nykat-gym.dk
ADRESSER<br />
Regionsfortegnelse<br />
Sønderjylland<br />
Ole Østergaard<br />
Åbenrå gymnasium<br />
Ole.oestergaard@skolekom.dk<br />
Tlf. 74 62 20 54<br />
Hederegionen<br />
Samfundsfagslærerne på<br />
Struer Gymnasium<br />
Fyn<br />
Samfundsfagslærerne på<br />
Svendborg Gymnasium<br />
jw@svendborg-gym.dk<br />
Tlf. 62 61 66 07<br />
Roskilde<br />
Erik Zinglersen<br />
Roskilde Gymnasium<br />
rgez@roskilde-gym.dk<br />
Tlf. 46 36 37 10<br />
Storkøbenhavn<br />
Anne-Grete Rovbjerg<br />
N.Zahles Gymnasium<br />
ar@nzg.dk<br />
Tlf. 33 23 76 00<br />
Sydvestjylland<br />
Ole Hedegaard Jensen<br />
Ribe Katedralskole<br />
oh@ribekatedralskole.dk<br />
Tlf. 75 42 28 66<br />
Frederiksborg<br />
Randi S. Grib<br />
Frederiksværk Gymnasium<br />
risg@koebenhavn.mail.tele.com<br />
Tlf. 46 76 20 16<br />
Århus<br />
Lærerne på Egå Gymnasium<br />
Fondsbestyrelsen<br />
Henrik Arbo-Bähr<br />
Bakkehusene 25<br />
2970 Hørsholm<br />
Tlf. 45 16 18 91<br />
E-mail: HAB@forlagetcolumbus.dk<br />
Hans Chr. Bauerlund<br />
Esberns Alle 8 A<br />
2860 Søborg<br />
Tlf. 39 69 75 45<br />
Mikael Frydlund<br />
MAQS<br />
Gutenberghus<br />
Pilestræde 58, 4. sal<br />
1112 København K<br />
Lise Hansen<br />
Nattergalevej 37<br />
8210 Århus V<br />
Steffen Bruun Christensen<br />
Mylius Erichsensvej 11<br />
9900 Frederikshavn<br />
Tlf. nr : 98 42 60 14<br />
E-mail: sc@frhavn-gym.dk<br />
Lone Bentzen<br />
Torvevej 20<br />
2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 84 48 69<br />
Rigmor Bækholm<br />
Fasanvej 5<br />
4000 Roskilde<br />
Tlf. 46 36 47 70<br />
Per Rasmussen<br />
Tonysvej 25<br />
2920 Charlottenlund<br />
Tlf. 39 64 19 02<br />
E-mail:<br />
PR@forlagetcolumbus.dk<br />
Fondsbestyrelsen<br />
afholder tre møder årligt.<br />
På hvert møde behandles<br />
indkomne ansøgninger til fonden.<br />
Se vores hjemmeside om, hvad<br />
man kan få støtte til, og hvordan<br />
man søger.<br />
54<br />
Øvrige<br />
Forlaget<br />
Columbus<br />
Østerbrogade 54 C<br />
2100 København Ø<br />
Tlf. 35 42 00 51<br />
Fax. 35 42 05 21<br />
E-mail: info@forlagetcolumbus.dk<br />
Opgavekommission<br />
Bent Fischer-Nielsen<br />
Peter Lundberg Thomsen<br />
Kirsten Krehan<br />
Morten Hansen Thorndal<br />
Claus Just Andersen<br />
Fagkonsulent<br />
Bent Fischer-Nielsen<br />
Sølystparken 2<br />
2990 Nivå.<br />
Tlf.: 25574152<br />
Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk<br />
Internetsider<br />
Samfundsfag:<br />
www.emu.dk/gym/fag/sa/<br />
Forlaget Columbus:<br />
www.forlagetcolumbus.dk/<br />
www.fals.info