Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007

Bestyrelsens beretning: 

generalforsamling i FALS 2007 

Det forløbne år har været præget af en fortsættelse 

af det gode søgemønster for samfundsfag, 

som har præget reformens implementering. 

Som det fremgår af vedlagte tabel, søger ca. 

35 pct ”samfundsvidenskabelige studieretninger”. 

Det er dog ikke udtryk for, hvor mange 

der søger samfundsfag A, idet betegnelsen også 

dækker studieretninger med samfundsfag B. 

Samfundsfag blev styrket med reformen. Det 

var også et af målene med den. Alle skal nu have 

samfundsfag C. Som valgfag har samfundsfag 

også fået en pæn repræsentation i elevernes 

valg, som det fremgår af tabel 2. Kombinationer 

af samfundsfag og engelsk er et af de populæreste 

valg. 

Det har stor bevågenhed i det politiske 

system, at mange vælger naturvidenskabelige 

fag: 

Det endelige antal studenter i 2010, der vil 

have direkte adgang til uddannelserne inden for 

naturvidenskab, sundhed og teknologi, vil derfor 

formentlig være over 5000. Til sammenligning 

kan nævnes, at der på studenterholdet i 2005 

Af Gregers Friisberg, formand for FALS. 

Tabel 2 :De 10 mest populære studieretninger på stx forår 2007 

3 

Bestyrelsens beretning 

Tabel 1: Ansøgere til studieretninger 2005-07 

Ansøgere til STX 2007 2006 2005 

Obligatorisk studieretning: 4813 4858 

Mat A+Fysik A/B+Kemi A/B 18 % 19 % 8612 

Øvrige naturvidenskabelige 4177 4128 36 % 

studieretninger 16 % 16 % 

Sproglige 5869 5963 5263 

studieretninger 22 % 23 % 22 % 

Samfundsvidenskabelige 9408 8608 7894 


Kunstneriske 2541 2432 2153 


Studieretning 87 154 239 

ikke angivet i ansøgningen 0 % 1 % 1 % 

Samlet antal ansøgere 

til STX pr. 15. marts x26895 26143 23922 

Procentvis ændring af 

ansøgertal i.f.t. året før +2,9% +9,3% - 

Størrelsen af en 

ungdomsårgang 67243 65932 63631 

Gymnasiefrekvens (STX) 40,0% 39,7% 37,6% 

Kilde: Ansøgertal til de gymnasiale uddannelser 2007. Uvm.dk 

Placering Antal elever Pct. Fag 1 Fag 2 Fag 3 

1 3.532 14,4% MatematikA Fysik B Kemi B 

2 2.051 8,3% Engelsk A Samfundsfag A Matematik B 

3 1.300 5,3% Engelsk A Samfundsfag B Psykologi C 

4 954 3,9% Engelsk A Spansk A Samfundsfag B 

5 861 3,5% Engelsk A Mediefag B Samfundsfag B 

6 715 2,9% Fysik A Matematik A Kemi B 

7 694 2,8% Biologi A Idræt B Matematik B 

8 691 2,8% Biologi A Kemi B Matematik B 

9 485 2,0% Engelsk A Tysk fortsætter A Samfundsfag B 

10 450 1,8% Engelsk A Spansk A 

Kilde: UNI-C Statistik og Analyse: Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007Anm.: Tabellen viser de studieretninger, 

som har størst tilslutning blandt eleverne.


(under den tidligere gymnasieordning) var 2755 

STX-studenter, der havde matematik A i kombination 

med fysik og kemi på mindst B-niveau 

(Kilde: Ansøgertal cit. værk). 

Da eleverne altså faktisk vælger disse fag i 

højere grad end i det ”gamle” gymnasium, synes 

et af de officielle mål med reformen at være 

nået. 

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale 

Uddannelser udsendte 8. juni 2007 sin fjerde 

rapport, hvor man da også konstaterede det 

samme som i ovenstående citat og belagde det 

med tal i bilaget til rapporten Analyse af student 

2008 fra UNI-C Tal og Analyse. (14. maj 2007). 

Med henblik på yderligere styrkelse af naturvidenskab 

og styrkelse af fremmedsprog, anbefalede 

følgegruppen ”en styrkelse af 2. fremmedsprog 

i de gymnasiale uddannelser - og dermed 

af den funktionelle sprogkompetence i mindst to 

fremmedsprog - gennem indførelse af følgende 

krav: ” 

Samtlige elever i stx skal gennem valg af studieretning 

og valgfag opnå en fagsammensætning 

som indeholder enten et matematisk-naturvidenskabeligt 

fag på A-niveau eller et fortsættersprog 

på A-niveau”. 

Forslaget blev lavet under forudsætning af, at 

der sker en ændring i udbud af fremmedsprog 

i grundskolen, således at grundskolen ud over 

tysk forpligtes til også at udbyde fransk (og evt. 

andre sprog), idet man mener, at det netop er 

fortsættersprog, der giver mulighed for at nå 

det høje niveau. Med denne forudsætning vil det 

kunne tage lang tid for ændringerne at slå igennem. 

En gennemførelse af dette forslag ville imidlertid 

kunne få virkninger for valget af samfundsfag 

på A-niveau i studieretning. 

Det fik bestyrelsen til at sende et brev til de 

uddannelsespolitiske ordførere (refereret i SFN 

167), hvor vi påpegede det uheldige i på denne 

måde at føre gymnasiet tilbage til noget, der 

kunne komme til at ligne det gamle linjegymnasiums 

deling i matematisk-fysisk linje og nysproglig 

linje. Det var endvidere bestyrelsens argument, 

at samfundsfag kvalificerer til en høj grad af faglighed 

og beherskelse af samfundsvidenskabelige 

4 

metoder, når man har faget på A-niveau og i studieretning. 

Bestyrelsens sammensætning og fordelingen 

af opgaver 

Formanden for FALS, Bent Fischer-Nielsen, 

overtog pr 1. august 2007 hvervet som fagkonsulent. 

En stor tak til Bent for hans arbejde 

som formand for foreningen. Men dermed stod 

foreningen uden formand. Gregers Friisberg og 

Marianne Nordentoft påtog sig hvervene som 

henholdsvis formand og næstformand frem til 

bestyrelsesmødet i september, hvor de genvalgtes 

frem til det konstituerende bestyrelsesmøde 

i december. 

Regionsarbejdet 

Regionsrepræsentantkurset i september havde 

deltagelse fra ca halvdelen af regionerne. Vi 

håber, dette tal kan bringes op, og at regionsarbejdet 

i øvrigt kan intensiveres. Flere regioner 

arrangerede på eget initiativ møder med deltagelse 

af fagkonsulenten. Det viser et behov for 

at blive opdateret omkring det nyeste i forbindelse 

med gymnasiereformen. 

Regionsarbejdet er et vigtigt led i FALS’ aktiviteter. 

Det giver mulighed for faglig formidling 

af erfaringer og for at møde fagkollegaer. 

Justering af vejledninger 

FALS har allerede haft et frugtbart samarbejde 

med den nye fagkonsulent om justering af vejledningerne. 

Det er mindre ændringer, der er 

lavet af især stxA og –B, og især afsnittene om 

mundtlig og skriftlig prøve. 

Et væsentligt fokusområde for bestyrelsen 

har i det forløbne år været studieretningsprojektet, 

hvor læreplan og vejledninger er blevet 

ændret, således at begrebet ”hovedfag” får en 

fremtrædende placering. Man kan nok forudse, 

at et betydeligt antal elever vil vælge samfundsfag 

som hovedfag for deres studieretningsprojekt. 

Der forestår da et betydeligt arbejde med 

de faglige formuleringer til opgaverne og tilvejebringelse 

af en eksempelsamling. På fagets side 

på EMU’en er lagt flere ideer til projekter, hvor

samfundsfag indgår som hovedfag. Hvis man ligger 

med gode forslag, opfordres man til at fremsende 

dem. 

Kultur- og Samfundsfag på HF 

Det har været en noget famlende start, hvor et 

udfordrende samarbejde mellem historie, religion 

og samfundsfag har skullet etableres. Som 

alt andet tværfagligt er det svært, når fagene er 

forskellige og har forskellig faglig tradition og 

metode. Især religion, har haft det svært. Manglen 

på anvendelige lærebøger til faget har ikke 

gjort det lettere. Vi tror på, at faget efterhånden 

får etableret sig som et fag, der vil bidrage til, at 

de studerende kan se forskellige problemstillinger, 

de møder i deres hverdag, ud fra forskellige 

vinkler, og dermed få en mere nuanceret opfattelse 

af problemstillinger de støder på i deres 

hverdag. Men der er et stykke vej endnu! 

Eksamen i ks blev for mange nøjagtig lige så 

frustrerende som frygtet: fagfaglighed, der forsvandt 

til eksamen, fag-dominerende eksaminatorer 

og censorer, tøvende eksaminerende censorer, 

der ikke vidste hvor undervisningen fokus 

havde ligget, ulige vilkår i elevforberedelsestid, 

der kunne gå fra 3 timer til over 5 timer. Alt i 

alt kan man spørge sig selv om ikke det opnåede 

eksamensresultat i ks i sommer mere var et 

udtryk for, at lærerne ikke ønskede, at de studerende 

skulle lide under en umulig eksamensform 

end de studerendes reelle faglige niveau. 

Skal problemerne løses, må eksamensformen 

ændres, så alle 3 undervisere i ks-faget er med 

ved eksamen og den ulige forberedelsestid forsvinder. 

Efteruddannelse 

Der har i årets løb været adskillige efteruddannelseskurser 

på både landsplan og i regionerne. 

FALS har det sidste par år arbejdet meget med 

at udvikle en model, der gør det muligt at lave 

lokal efteruddannelse uden for meget bureaukrati, 

der besværliggør det for de lokale på 

skolerne. Det har bl.a. ført til modellen med 

forlagsstøttet efteruddannelse, hvor forlaget 

betaler for oplægsholder (en forfatter) og deltagerne 

får et eksemplar af den pågældende bog. 

5 


Denne model er ikke blevet anvendt i særlig 

grad endnu, men kan måske blive det fremover, 

så der på en nem og overskuelig måde kan etableres 

efteruddannelse på skolerne, hvor de faste 

indslag kan være oplæg fra fagkonsulenten og 

omtale af problemstillinger i bøger fra Columbus 

eller evt. et andet forlag. 

I marts blev der afholdt et en-dagskursus i 

Odense om ”Det moderne Mellemøsten”. Der 

var overvældende interesse med et stort antal 

tilmeldte. 

M.h.t. Generalforsamlingskurset 2007: Der 

har i år været stor tilslutning til FALS’s generalforsamlingskursus, 

som holdes i Odense, med 

ca. 80 deltagere. Vi har mange forskellige emner 

på programmet, og der er oplæg og workshops 

om udenrigspolitik, politik og medier, studieretningsprojektet 

m.m. Per Stig Møller måtte melde 

afbud, så i stedet holder Mogens Lykketoft 

oplæg om dansk udenrigspolitik. Andre oplægsholdere 

er Peter Mogensen, Stig Hjarvad, Torben 

Spanget Christensen samt den nye og den 

gamle fagkonsulent. 

Samarbejdet med universiteterne er fortsat 

med udbud af nationaløkonomidag på Aarhus 

Universitet. Institut for Statskundskab på Aarhus 

Universitet har meldt sig med tilbud om 

oplægsholdere inden for følgende emner: 

Der udbydes foredrag indenfor seks temaer 

med følgende overskrifter: 

· Demokrati, demokratisering og afdemokratisering 

· Hvor kommer vore politiske holdninger fra? 

· Hvem bestemmer den politiske dagsorden? 

· Økonomiske incitamenter i den offentlige 

sektor 

· Den danske velfærdsstat: Stadigt et socialde- 

mokratisk paradis? 

· EU reformer 

Der er lavet et kursuskatalog med en række 

spændende kurser i samarbejde med RUC. 

Vedrørende forsøgs- og udviklingskurser: De 

af Fagligt Forum/ministeriet udmeldte fokusområder 

er Demokrati, menneskerettigheder 

- nationalt, regionalt og globalt og Progression 

i de samlede forløb, herunder planlægning af de 

frie valgfag.


Bestyrelsen har indledt et samarbejde med 

CVU Storkøbenhavn om en ansøgning om midler 

til et udviklingsprojekt om faglig progression 

i samfundsfag, hvor man ser på færdighedskravene 

i faget dels i forhold til det samlede forløb 

i faget i ungdomsuddannelserne og dels i lyset af 

faget som forberedende til studier i samfundsfag 

på videregående uddannelser. Der er også en 

mulighed for at Institut for Statskundskab kan 

tilknyttes projektet. Hovedindholdet i udviklingsprojektet 

foreslås at blive at sætte præcise 

begreber på fagets faglighed og en faglig progression 

i faget og udvikle og udbyde et kursus om 

denne tematik. 

M.h.t. udlandskurser har Bent Fischer-Nielsen 

arrangeret et kursus i Kina i oktober 2007 i 

samarbejde med kinesiske samarbejdspartnere. 

Dette kursus var tidligt overtegnet. Det viser 

en fortsat interesse for at få arrangeret udlandskurser. 

”Kina i øjenhøjde” var den ”officielle” 

betegnelse for kurset: 

22 deltagere boede en uge på et stort handelsgymnasium 

i Tianjin og lærte Kina at kende 

indefra gennem en daglig kontakt med skolens 

engelsklærere, elever og ledelse. Der var virksomhedsbesøg 

på Novo Nordisk, Novozymes, 

NNE Pharmaplan, TF Sunny (kinesisk tekstilfabrik) 

og Tasly (kinesisk medicinalvirksomhed), 

og der var tre foredrag om kinesisk økonomi 

og politik. Deltagerne holdt oplæg for skolens 

lærere om uddannelse, velfærd mm i Danmark. 

Inden opholdet i Kina havde Columbus arrangeret 

et kursus med Hatla Thelle om menneskerettigheder 

og Clemens Stubbe Østergaard om 

den seneste politiske udvikling i Kina, heunder 

den 17. partikomgres, som foregik, mens kursusdeltagerne 

var i Beijing. Alle deltagerne gav 

udtryk for stor tilfredshed med kurset. 

Samfundsfagsnyt 

”Samfundsfagsnyt” har i 2007 fået ny redaktør, 

idet Anna Frejbæk har overtaget redaktørposten 

efter Gregers Friisberg. Vi har igen i år 

bestræbt os på at bringe forskellige faglige og 

didaktiske artikler, der kan give inspiration til 

samfundsfagsundervisningen. Vi er glade for de 

mange bidrag, vi modtager til bladet, og opfor- 

6 

drer alle interesserede til at sende artikler. Bladets 

anmeldere har ydet en stor indsats med 

de mange nye samfundsfagsbøger, der er blevet 

udgivet på det seneste. Vi kan stadig bruge flere 

anmeldere, blandt andet til de nye grundbøger, 

hvoraf en del stadig ikke er blevet anmeldt. 

Web 

Fals.info er i årets løb blevet shinet op med ny 

forside. Det er ikke alle fag, der har selvstændig 

hjemmeside ud over EMU-siden. Indtil videre 

har opdelingen i to sider imidlertid fungeret 

godt. Der henvises kraftigt fra EMU-siden til 

Fals.info. Den væsentligste kilde til faglig inspiration 

er stadig EMU-siden. Gregers Friisberg 

fra bestyrelsen overtog fra 1. september posten 

som web-redaktør fra Morten Damsgaard-Madsen. 

En stor tak til Morten for mange gode links 

og indspark til faget i den tid, han virkede som 

redaktør. Det kan stadig overvejes på længere 

sigt at lægge de to sider sammen, som man har 

gjort i andre fag. Under alle omstændigheder vil 

bestyrelsen fremover diskutere, hvilke ting der 

skal ligge hvor. 

Mailliste 

Arbejdet med at etablere en mailliste med foreningens 

medlemmers mailadresser er fortsat i 

den forløbne periode. Man er nu nået op på et 

stor antal mails. Det er dog vanskeligt at etablere 

en fejlfri liste, da mange løbende skifter 

mailadresse. 

Foreningens regnskab 

Regnskabet vil blive udleveret som bilag og gennemgået 

nærmere på generalforsamling, men 

samlet set, er der sket det, at vi har fået flere 

indtægter og vi har haft færre udgifter. Sammensætningen 

af indtægterne er ændret lidt, 

idet vi både har fået mere ind via kontingenter, 

lidt mere i renteindtægt, og da vi nu er blevet 

kursusudbydere har vi også indtægt fra kursusvirksomhed, 

endelig har vi fået flere indtægter 

fra salg af labels og ikke mindst fra annoncer i 

Samfundsfagsnyt. 

Sammensætningen af udgifterne er også 

ændret, vi har f.eks. brugt færre penge på Sam-

fundsfagsnyt (Columbus har dækket to numre,vi 

har selv betalt to numre), som kursusudbydere 

har vi haft udgifter til kursus/ konference, som 

gav underskud (det er nyt for os at være kursusudbydere, 

og vi arbejde på at gøre det mere 

professionelt, ikke mindst i fastsættelsen af kursusgebyret). 

Vi har også brugt flere penge på pbs, kontorartikler 

og porto, og det skyldes dels at pbs har 

hævet priserne, at vi er blevet flere og dels at vi 

er begyndt at sende blade til nyindmeldte medlemmer, 

så de kan se, hvad vi har gang i. Den 

øgede kontingentindbetaling og salg af labels og 

annoncer har været kraftigt medvirkende til, at 

vi i regnskabsåret 1.8.2006 til 31.7.2007 har haft 

et overskud på godt 70.000 kr. 

Vi imødeser flere omkostninger i forbindelse 

med kursusafholdelse, bladet bliver formentlig 

dyrere at lave, både hvad angår trykkeudgifter 

og forsendelse og bestyrelsesarbejdet har antaget 

et omfang, som betyder, at der også vil være 

flere omkostninger i forbindelse med dette 

Internationalt samarbejde 

Vi er fortsat tilknyttet AEEE (Association of 

European Economics Education), som er i færd 

med at planlægge den næste konference (de holdes 

hver andet år), som skal afholdes i Den Haag 

i Holland, 10.-13.september 2008 med temaet : 

THE PROFITS OF PARTNERSHIP, 

· investments to improve the world; 

· how to educate students on the value of the 

Millennium Development Goals, Fair Trade 

and Global Compact?; 

· Good practices 

Derudover har vi forsøgt at etablere et samarbejde 

med vores svenske søsterorganisation, 

Föreningen Lärare i Samhällskunskap, men det 

er hidtil løbet ud i sandet. Vi er blevet indbudt 

til årsmöte i FLS –i Sverige. Desværre var ingen 

fra bestyrelsen i stand til at deltage. På vores 

opfordring og invitation vil Leif Jarlen, formand 

for FLS, til gengæld deltage i vort generalforsamlingskursus 

og generalforsamling. Vi glæder os 

over dette og ser frem til meningsudvekslinger 

med Leif om samfundsfag i Sverige og Danmark. 

7 


Samarbejde med Columbus 

FALS’ bestyrelse har en repræsentant i Columbusfondens 

bestyrelse, og det betyder, at vi som 

samfundsfagslærere, kan have en direkte indflydelse 

på, hvilke bøger - som er målrettet de 

læreplaner, som vi nu arbejder ud fra - forlaget 

skal udgive. 

De mange udbydere af bøger til samfundsfag 

betyder, at Columbus skal skærpe sin udgivelsespolitik. 

Det har bl.a. betydet, at der er blevet 

ansat to nye redaktører, nemlig Per Henriksen 

og Morten Damsgaard-Madsen. 

Vi har et smertensbarn, nemlig en opdateret 

udgave af den politikbog til A-niveau, som 

vi har en aftale med Jørgen Goul Andersen om. 

Den lader i den grad vente på sig, og det vides i 

skrivende stund ikke, hvornår den kan blive færdig, 

så der er gang i alternative planer på dette 

område. 

Columbus har dog også sat en del andre 

bogprojekter i gang, og det har jo resulteret i 

bl.a. en ny metodebog, en ny økonomibog, en 

ny mediebog og der er kommet nye forfattere 

til forlaget, f.eks Oliver Skov, som sammen 

med Richard Bundsgaard netop har fået udgivet 

bogen ”Hooligan – I’m fucking lovin it”. Det er 

en udgivelse, som peger på samarbejdsmuligheder 

mellem samfundsfag og engelsk. 

De nye redaktører har flere idéer på bedding 

– ikke mindst på it-området - som forhåbentlig 

vil vise sig i løbet af det næste år. 

Vi søsatte for et par år siden et kursussamarbejde 

mellem FALS og Columbus med udgangspunkt 

i relevante udgivelser, og det er ved at 

være godt i gang i regionerne. Vi havde f.eks. et 

rigtigt godt oplæg på regionsrepræsentantkurset 

med Niels Ploug med udgangspunkt i hans bog: 

”Social ulighed”, og flere regioner har planlagt 

kurser, hvor Columbus sørger for en oplægsholder 

og samtidig vil fagkonsulenten også komme. 

Tak for godt samarbejde 

I det forløbne år har Bent Fischer-Nielsen forladt 

FALS-bestyrelsen. Vi takker for et godt 

samarbejde. Bent har med stor flid og engagement 

arbejdet utrætteligt for foreningen. Det er 

derfor med glæde, vi ser, han er blevet fagkonsu


lent, så det gode samarbejde kan fortsætte. Selv 

om Bent indtager en rolle som embedsmand, er 

der næppe nogen tvivl om, at hans gode menneskelige 

egenskaber vil skinne igennem, også 

i denne funktion. I forbindelse med Generalforsamlingen 

og nyvalg forlader Lone Bentzen, 

Birgitte Nielsen og Morten Damsgaard-Madsen 

bestyrelsen. Dem skal der også rettes en stor 

tak til. Lone har arbejdet med kurser og foreningens 

regnskab. Birgitte har arbejdet med 

kurser og regioner. Hun har desuden sørget for 

at få foreningen repræsenteret ved kurser i samfundsfaglig 

didaktik for kandidater i uddannelsesstilling. 

Morten har været medansvarlig for bladet, 

og han har været webredaktør. I Mortens 

tid som webredaktør har Fals.info erhvervet et 

mere professionelt look og stil takket være det 

CMS-system, han tog initiativ til at indføre. 

Bestyrelsen for FALS, november 2007. 

Sammenskrevet og redigeret v. Gregers Friisberg 

8

Nyt fra fagkonsulenten 

Nyt fra Fagkonsulenten 

ved Bent Fischer-Nielsen 

Studieretningsprojekter 

Hvis dette nummer af Samfundsfagsnyt udkommer 

i december, formoder jeg, at man på næsten 

alle skoler har skrevet opgaveformuleringerne, 

og at eleverne er i gang med at skrive deres 

besvarelser. Det har været endnu en ny udfordring 

i reformen at skrive opgaveformuleringerne 

sammen en lærer fra et andet fag. Der har 

været hjælp at hente på ministeriets konferencer 

og på emu’en, fals.info, generalforsamlingskurset, 

min mail og ikke mindst blandt kollegerne, hvor 

man har hjulpet hinanden. Jeg bidrager gerne til 

udbredelse af god praksis og vil opfordre til, at 

man sender eksempler på sine bedste formuleringer 

til mig eller til emu-redaktøren. 

Næste fase bliver bedømmelsen. Bedømmelseskriterierne 

står i læreplan og vejledning for 

studieretningsprojekt, og de bør naturligvis studeres 

nøje. Man skal bedømme ud fra 

· faglige mål i de anvendte fag 

· elevens besvarelse i forhold til 

opgaveformuleringen 

· elevens udvælgelse/inddragelse/bearbejdning/ 

vurdering/perspektivering af relevant fagligt 

stof 

· problemstillingens sværhedsgrad og 

kompleksitet samt formidlingen 

· en helhedsvurdering. 

Udfordringen er, at man skal votere med en 

lærer, der dækker det andet fag. Censor og den 

ene vejleder skal her gennem en tillidsfuld dialog 

nå frem til at finde den rigtige karakter. Hvis 

man ikke i første omgang er enige, må man aftale 

at tale sammen på ny, så man kan genvurdere 

opgaven, og de to vejledere kan tale sammen 

en gang mere og drøfte censors kommentarer. 

Derefter når vejleder og censor gennem fortsat 

dialog frem til en karakter. Selv om det er en ny 

situation, tror jeg på, at det med den sædvanlige 

professionelle indstilling lykkes at nå frem til et 

resultat. Efter at eleven har fået karakteren at 

9 

vide, anbefales det, at vejleder giver eleven en 

begrundelse for bedømmelsen. Hvis vejleder og 

censor ikke kan blive enige, gælder de generelle 

regler om karakterfastsættelse. 

I min egen klasse har mange elever valgt at 

skrive i samfundsfag og historie. Jeg ser frem til 

et frugtbart samspil mellem de to fag, som der 

ikke tidligere var mulighed for. Den historiske 

forståelse af en konflikt eller andre aktuelle forhold 

må styrke elevernes samfundsmæssige forståelse 

og fordybelse. 

Nye vejledninger 

Som jeg skrev i sidste nr. af Samfundsfagsnyt, er 

der kommer nye vejledninger dateret ”September 

2007”. Der er ikke ændret noget i indholdet, 

men læs nøje de nye afsnit om skriftlig og 

mundtlig prøve! 

Skriftlig prøve 

Til den skriftlige prøve i samfundsfag A skal eleverne 

kunne alle de faglige mål i læreplanen, og 

de skal have viden om alle emnerne i kernestoffet, 

så de kan anvende denne viden til at besvare 

opgavernes spørgsmål. 

Alle skoler har modtaget det andet vejledende 

opgavesæt ”Danskerne og verden”, som 

er normdannende for den skriftlige prøve sommer 

2008. I vejledningen står nu, hvad et notat 

normalt vil indeholde. Dette afsnit skulle være 

trykt her i bladet. Jeg modtager gerne jeres bedste 

eksempel på et notat, som jeg kan vise frem 

til kollegerne. 

Bemærk desuden indhold og rammer for de 

fælles spørgsmål 1a, 1b og 1c. Spørgsmålene stiller 

”præcise krav til opfyldelse af faglige mål, som 

fx anvendelse af samfundsfaglig viden, evne til at 

argumentere, anvendelse af modeller, opstilling 

af hypoteser, metodeforståelse og andre faglige 

mål”. Besvarelsen af 1a, 1b og 1c skal være kort 

og præcis. Tilsammen må 1a, 1b og 1c fylde mak-

NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne 

simalt 1000 ord (ca. 2 A4 sider). 1000 ord i Times 

Roman pkt. 12 med 1½ linieafstand og normale 

marginer kan komme til at fylde lidt mere end 2 

A4-sider, og det er OK. Alt materiale til spørgsmål 

1a, 1b og 1c udleveres til forberedelsestiden 

med mulighed for gruppearbejde. 

I bilagene til hele sættet kan der forekomme 

tekster på engelsk jf. de faglige mål. 

Skriftlig censor til sommer 

Hvis du har mod på at være skriftlig censor til 

sommer, så skriv til mig på 

Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk. Det er meget 

lærerigt! 

Undervisningsbeskrivelser for samfundsfag 

A som frit valgfag 

I vejledningen september 2007 er nævnt en 

række muligheder for at løse problemerne med 

at udarbejde undervisningsbeskrivelse for samfundsfag 

A som frit valgfag, når eleverne kommer 

fra forskellige klasser. Undervisningsbeskrivelsen 

for samfundsfag A som frit valgfag omfatter 

også undervisningsbeskrivelser for elevernes 

undervisning på B-niveau, da man ellers ikke kan 

opfylde alle faglige mål og dække alt kernestof og 

supplerende stof. 

Forløbenes overskrifter skal kunne bruges 

som overskrift på prøvesæt, således at de er 

kendt for eleverne. Eksaminator kan derfor 

overveje at tilpasse overskrifter/temaer, hvis 

det er muligt, evt. med brug af repetition. Elevernes 

skal naturligvis gøres bekendt med tilpasningerne. 

Hvis det ikke er muligt for alle forløb, 

kan man overveje at lave forskellige prøvesæt 

afhængig af hvilke klasser eleverne har gået i på 

B-niveau. Denne løsning får konsekvenser for 

elevernes grupper til prøven. Endelig kan man 

benytte sig af, at der ikke er noget krav om, at 

der skal udarbejdes prøvesæt i alle forløb. Dog 

skal faglige mål med anvendelse af fagets fire 

discipliner kunne demonstreres gennem de 

udarbejdede prøvesæt. 

Antal projekter til samfundsfag A 

Jeg får hyppigt spørgsmål om antal projekter. 

For samfundsfag A som studieretningsfag gælder 

10 

ifølge lærerplanens punkt 3.2 og 3.4, at eleverne 

skal udarbejde mindst 2 projekter + 2 tværfaglige 

projekter = i alt mindst 4 projekter. Projekterne 

kan være fra 1.-3.g, hvis de opfylder kravene i 

læreplanen. De tværfaglige projekter kan være 

projekter fra AT-forløb i 1.-3.g og studieretningsopgaven 

i 2.g, hvis de indeholder tilstrækkelig 

samfundsfaglig dybde og bredde. Den skriftlige 

dokumentation kan bestå i en projektopgave, en 

synopsis eller en powerpoint-præsentation. Læs 

nærmere i læreplan og vejledning om kravene til 

projekterne. 

For samfundsfag A som valgfag gælder, eleverne 

skal udarbejde mindst 2 projekter + 1 mindre 

projekter = i alt mindst 3 projekter. De 2 tværfaglige 

projekter er således reduceret til 1 mindre 

projekt, hvor samfundsfaglige problemstillinger 

fra et andet studieretningsfag skal indgå. 

Eleverne kan her dele sig i grupper efter hvilken 

studieretning de er på og udarbejde et projekt 

hvor fx samfundsfaglige problemstillinger fra biologi 

eller engelsk indarbejdes. Det kan også være 

et tværfagligt AT-projekt fra 1.-3.g med et studieretningsfag 

eller et projekt i forbindelse med studieretningsopgaven 

i 2.g, hvis det nævnte krav til 

det mindre projekt er opfyldt. De ”mindst 2 projekter” 

kan være fra samfundsfag A eller elevernes 

projekter fra samfundsfag B, hvis de opfylder 

kravene på samfundsfag A, hvor det ene projekt 

være resultat af en empirisk undersøgelse. 

Måske blev det ikke mere klart med denne 

udredning, men jeg har påpeget variationen i de 

muligheder man har.

Priser ex moms 

Ny grundbog til samfundsfag 

Serien består nu af fire grundbøger 

til samfundsfag og dækker kernestoffet 

i politik, økonomi, sociologi 

og international politik. 

Sociologi er inddelt i seks dele, der 

tilsammen dækker det sociologiske 

kernestof på gymnasiets A-niveau. 

Perspektiv og inspiration 

Med afsæt i sociologisk teori og 

metode belyser bogen praktiske 

eksempler på en perspektiverende 

og inspirerende måde. Emner som 

social differentiering, massekommunikation 

og kulturelle mønstre 

giver indblik i sociologiens betydning 

i dagligdagen. 

Faglighed og aktualitet 

Serien af grundbøger er skrevet af 

erfarne fagfolk og tager udgangspunkt 

i det samfund, der omgiver 

eleverne og behandler aktuelle 

problemstillinger. På www.grundbogsamfundsfag.gyldendal.dk 

findes 

opgaver og diskussionsoplæg til 

hvert kapitel. 

Kr. 159,- 

NAVN 

Tidligere er udkommet 

Økonomi 

Demokrati, magt og politik 

i Danmark 

International politik 

INSTITUTION 

Kr. 159,- pr. stk. 

GRUNDBØGER i 

SAMFUNDSFAG 

! 

LÆS BØGERNE 

ONLINE 

Ja tak, send til gennemsyn i 30 dage 

Sociologi Økonomi Demokrati, magt og politik i Danmark International politik 

ADRESSE 

POSTNR./BY 

11 

Gyldendal • Klareboderne 5 • 1001 Kbh. K. • Bestil også på tlf. 33 75 55 60 • fax 33 75 57 22 

eller køb direkte på www.gyldendal.dk/uddannelse og få 4% online-rabat! 

NYHED! 

- veje til viden

TEMA: KINA - Menneskerettigheder og sociale forhold 

Kina: Menneskerettigheder 

og sociale forhold 

Af Hatla Thelle, ph.d. Seniorforsker og projektleder ved Institut for Menneskerettigheder siden 

1997. 1979 cand.mag. i kinesisk og historie. 1980-1997 undervist og forsket i Kinas moderne 

sociale og økonomiske historie på Institut for Historie, Københavns Universitet. 

Beskyttelse af menneskerettighederne 

Kina er siden 1989 blevet verdens paria nummer 

et, hvad angår beskyttelse af menneskerettighederne. 

Hvor Sydafrika med apartheid-systemet 

i 1970erne og 1980erne blev nævnt først, når 

talen faldt på krænkelser af menneskerettighederne, 

vil man i dag høre Kina, måske Burma og 

dernæst Kina, men Riget i Midten nævnes altid 

som en af de to første. Dette image er ikke helt 

velfortjent, hvis man foretager en sammenligning 

både hvad angår geografi og historie. En 

global sammenligning kan rejse det spørgsmål, 

hvorfor andre lande ikke står højere på listen, 

for eksempel Saudi Arabien, hvor straffeloven 

tillader afhugning af hænder, eller Iran og andre 

muslimske lande, som officielt stener kvinder 

for utroskab, hvis de er blevet voldtaget. Hvis 

man sammenligner i tid, skygger diskursen for 

det faktum, at menneskerettighederne på alle 

måder er bedre beskyttet i Kina i dag end de var 

for 25-30 år siden. 

Kina i FN-systemet 

Kernen i FNs menneskerettighedsregime er 

seks store konventioner, hvoraf det to vigtigste 

er Konventionen om civile og politiske rettigheder 

(ICCPR) og Konventionen om økonomiske, 

sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR). De 

andre kendes på dansk bedst som Kvindekonventionen, 

Børnekonventionen, Torturkonventionen 

og Konventionen mod racediskrimination. 

Siden 1979, hvor Kinas Kommunistiske Parti 

(KKP) lancerede en helt ny politik, har regeringen 

ratificeret alle de seks store konventioner 

(bortset fra ICCPR, som er underskrevet, men 

12 

ikke ratificeret), og landet deltager aktivt i det 

internationale system til beskyttelse af menneskerettighederne. 

Så aktivt, at man bruger 

meget diplomatisk snilde på at undgå at få vedtaget 

en officiel kritik af menneskerettighedssituationen 

i landet, som vi så i 1997, hvor den danske 

regering fremsatte et forslag i FNs menneskerettighedskommission 

om en sådan Kina-kritisk 

resolution. Resolutionen nåede ikke engang 

at blive fremlagt, men blev stoppet, inden den 

kunne komme til afstemning. Siden da har Kina 

åbnet eller genoptaget de såkaldte dialoger med 

mange lande og regioner, heriblandt EU, som 

har deltaget i en menneskerettighedsdialog med 

Kina siden begyndelsen af 1998. Danmark er en 

aktiv medspiller i denne aktivitet. 

Overvågningen af menneskerettighederne 

i det internationale system foregår grundlæggende 

gennem de såkaldte landerapporter. 

Underskrivelsen af en konvention forpligter landet 

til hver fjerde år at indsende en rapport om 

tilstanden i landet på det pågældende område 

(som for eksempel, hvad angår børns rettigheder) 

til den FN-komite, som varetager den 

pågældende konvention (i det nævnte eksempel 

altså Børnekonventionen). Kina afleverer disse 

rapporter til tiden, eller i hvert fald lige så rettidigt 

som de fleste andre lande, og stiller op til 

den efterfølgende ’eksaminering’ af komiteen 

med en tilstrækkelig kompetent delegation. 

Derudover underlægger man sig de forskellige 

’særlige procedurer’, som for eksempel ved at 

have modtaget de såkaldte specielle rapportører 

om uddannelse og tortur, og ved to gange 

at have modtaget FNs arbejdsgruppe omhand-

lende vilkårlige tilbageholdelser. Det skal med i 

billedet, at man efter de to rapportørers besøg 

har protesteret mere eller mindre voldsomt 

over konklusionerne i de temmelig kritiske rapporter, 

der kom ud af besøgene. 

Civile versus sociale rettigheder 

I menneskerettighedsverdenen skelner mellem 

flere ’generationer’ af rettigheder, primært 

de civile/politiske og de økonomiske/sociale. 

Opdelingen er et koldkrigsfænomen. Da de to 

ideologiske modpoler efter Anden Verdenskrigs 

afslutning satte sig for at udforme et internationalt 

system, der skulle forhindre en gentagelse 

af nazisternes forbrydelser, fokuserede hver 

part på sin egen forståelse af balancen mellem 

frihed og tryghed. Vestmagterne koncentrerede 

sig om frihedsrettighederne, som friheden til 

at udtrykke sig, dyrke sin religion, distribuere 

information og forsamle sig, mens den kommunistiske 

blok fremhævede de sociale forhold 

som retten til arbejde, sundhed, uddannelse og 

social tryghed. Resultatet blev de to ’store’ konventioner, 

nævnt ovenfor, i stedet for et samlet 

dokument indeholdende begge typer af rettigheder. 

Kinas dårlige ry i de sidste årtier angår 

primært frihedsrettighederne, hvor overgreb på 

tale-, presse- og religionsfriheden samt retten til 

en retfærdig rettergang er i søgelyset, mens der 

har været mindre fokus på overgreb på beskyttelsen 

af sociale rettigheder. Paradoksalt nok, 

for i forfatterens øjne er der igennem de sidste 

årtier sket en markant fremgang i Kina med 

hensyn til beskyttelsen af de civile rettigheder, 

som adgang til en retfærdig rettergang, personlig 

sikkerhed, ytrings-, forsamlings- og bevægelsesfrihed, 

mens der på det sociale område er 

tilbagegang for eksempel hvad angår retten til 

sundhed og retten til uddannelse. 

Positiv udvikling 

Reformpolitikken blev officielt lanceret i december 

1978, og siden da har Kinas Folkekongres 

vedtaget et væld af nye love af fundamental 

karakter for opbyggelsen af et retssamfund. 

En ny straffelov og retsplejelove blev vedtaget 

første gang i 1979 (begge blev revideret i 1996 


13 

og skal revideres igen nu senest i 2008), og der 

er vedtaget love om beskyttelse af kvinder og 

børn, om arverettigheder, om kontrakter, om 

arbejdsforhold, om ejendomsret, om skolepligt, 

etc. Kinas forfatning er løbende blevet revideret 

og indeholder alle de rettigheder, som indgår 

i de internationale standarder. Senest er 

beskyttelsen af menneskerettighederne blevet 

skrevet ind i forfatningen i 2004 som en ny artikel 

33. Alle de nye love og forordninger indeholder 

ganske vist nogle svagheder i forhold til 

retsbeskyttelsen, og de bliver ikke håndhævet 

i tilstrækkelig grad, men de revideres løbende 

og er til genstand for en livlig akademisk og til 

en vis grad offentlig debat. Lovgivningen og diskussionerne 

er i sig selv med til at rejse vigtige 

spørgsmål og bevidstgøre dele af bureaukratiet 

og beslutningstagerne om problemer og mulige 

løsninger. Udenlandske erfaringer bliver nyttiggjort 

i denne proces, specielt gennem de mange 

samarbejdsprojekter som kinesiske institutioner 

indgår i, som for eksempel hvad vi arbejder med 

på det Danske Institut for Menneskerettigheder. 

Vi har diskuteret dødsstraf på adskillige seminarer 

og konferencer med indflydelsesrige jurister, 

som er imod dødsstraffen og arbejder systematisk 

hen imod en afskaffelse, i første omgang ved 

at skærpe kontrollen med afsagte dødsdomme 

(hvilket allerede er sket i betydeligt omfang), i 

næste omgang ved at afskaffe dødsstraf for økonomiske 

forbrydelser og narko-handel. 

Som en del af opbygningen af et retssamfund 

har man udviklet gamle og etableret nye former 

for klageadgange for borgerne, hvor også mindre 

bemidlede kan få gratis retshjælp, hvis de 

føler, deres rettigheder er blevet krænket af det 

offentlige; hvis de befinder sig i en civil konflikt, 

eller hvis de bliver tilbageholdt af magtapparatet 

og anklaget for en forbrydelse. Traditionelle 

systemer med mægling, voldgift, og bønskrivelser 

er blevet udbygget og sat i system og Justitsministeriet 

har opbygget et nyt system af retshjælpscentre 

over hele landet, hvor man kan få 

gratis rådgivning, repræsentation i retten eller 

en forsvarer i straffesager, hvis man opfylder 

visse betingelser. Igen er systemerne langtfra 

tilstrækkeligt udbyggede til at dække behovet,


men staten anerkender per direktiv sin forpligtelse 

til at yde støtte til folk, der mener, deres 

rettigheder er blevet krænket. 

En vigtig indskrænkning i befolkningens 

frihed under planøkonomien var de strenge 

begrænsninger af bevægelsesfriheden, som blev 

knæsat af et civilt registreringssystem (hukou), 

der delte befolkningen ind i to adskilte grupper 

af bønder og byboere med forskellig juridisk status. 

Før reformernes indførelse var det stort 

set umuligt at rejse fra en del af landet til en 

anden uden tilladelse fra sin arbejdsenhed – man 

kunne ikke købe en busbillet uden et stemplet 

dokument, der forklarede hvor man skulle hen 

og hvorfor. Registreringssystemet findes stadig, 

men begrænsningerne er lempet meget, så man 

nu uhindret kan rejse rundt og for eksempel 

søge arbejde eller besøge familie og venner. Hvis 

man som bonde vil slå sig ned i en by, kræver 

det dog stadig tilladelse, men mulighederne for 

at bevæge sig rundt i landet og søge nye muligheder 

for at forbedre sin levestandard er øgede. 

Negativ udvikling 

Hvad angår beskyttelse af civile og politiske rettigheder, 

må disse også optræde under overskriften 

’negativ udvikling’. De ovenfor omtalte 

love implementeres som nævnt langt fra tilstrækkeligt. 

Fremtvingelse af tilståelser gennem 

tortur eller mishandling er et udbredt fænomen, 

ikke specielt i forhold til dissidenter, men 

som en systematisk del af retsapparatets måde 

at fungere på. Forsvarets rolle i straffesager er 

stærkt begrænset. Der henrettes alt for mange 

mennesker set i forhold til de internationale 

standarder. Og endelig findes uafhængige domstole 

ikke. Det er ikke normalt, at partiapparatet 

blander sig i enkeltsager, men de kan gøre 

det, og politisk følsomme domme afsiges i realiteten 

ikke af dommeren selv, men af et dommerpanel 

på højere niveau. 

Overgangen fra plan- til markedsøkonomi har 

totalt ændret levevilkårene for de kinesiske borgere. 

Fra at leve i et system med få valgmuligheder, 

og grundlæggende kontrol og omsorg er 

hverdagen nu fyldt med valg og muligheder, men 

også med stor økonomisk usikkerhed og stigen- 

14 

de udgifter på bolig, sundhed og uddannelse. De 

fleste mennesker har fået det langt bedre, end 

de havde det før 1980, men uligheden er stærkt 

voksende og ligger nu blandt de højeste i verden. 

Derudover har man forsømt at opbygge et 

tilstrækkeligt finmasket sikkerhedsnet, som kan 

opfange de mange, der har mistet deres job og 

ikke kan klare sig under den nye økonomiske 

orden. Under planøkonomien var lønnen lav, 

mens staten til gengæld dækkede alle udgifter til 

boliger, hospitaler, skoler og universiteter, ganske 

vist på et basalt niveau. Under markedsøkonomien 

steg lønningerne, men af disse skal nu 

betales udgifter til tag over hovedet, lægehjælp 

og skolegang. 

Nogle af de værste problemer findes i sundhedssystemet 

og skolevæsnet. Groft sagt er det 

sådan nu, at det koster dyrt for forældre at give 

deres børn og unge en uddannelse, eller bare 

de ni års skolegang, som er stipuleret i lovgivningen, 

og det kan ruinere en familie, hvis et af 

dens medlemmer bliver alvorligt syg. Overgangen 

til markedsøkonomi har i Kina betydet, at 

vigtige samfundsfunktioner er blevet taget ud 

af centralmagtens ansvarsområde og delegeret 

ned i systemet til lokale myndigheder eller familierne. 

Med hensyn til skolegang er udgifterne 

til grundskole nu blevet de lokale myndigheders 

ansvar, hvad der betyder, at kvaliteten af skoler 

og lærerkræfter bliver meget forskellig i forskellige 

dele af landet. Ydermere giver loven adgang 

til, at skolesystemet kan pålægge forældre ’visse 

afgifter’, hvilken mulighed benyttes vidt og bredt, 

så man nu kan komme til at betale for stole og 

borde til klasseværelset, hvis man bor i et amt, 

hvor myndighederne hellere vil bruge penge på 

at bygge et imponerende rådhus eller anlægge 

kilometervis af motorveje for at tiltrække udenlandske 

investeringer. Størrelsen af skolepengene 

rundt omkring i landet er et evigt tilbagevendende 

tema i medierne, hvor der klages over, at 

fattige børn ikke har råd til at komme i skole, og 

hvor centralregeringen gang på gang har opfordret 

de lokale ansvarshavere til at sørge for, at 

loven om ni års gratis grundskoleforløb bliver 

overholdt. Ligesådan på sundhedsområdet, hvor 

hospitalerne er blevet forretningsforetagender,

der skal tjene deres egne penge hjem. Dette 

gøres ved at pålægge patienter dyre, unødvendige 

undersøgelser eller udskrive for meget 

medicin. Igen problemer, som er blevet påpeget 

og diskuteret, uden at der indtil videre er fundet 

nogen rigtig effektiv løsning. Man har etableret 

et sygesikringssystem i byerne, hvor arbejdsgivere 

og ansatte i fællesskab bidrager til sociale 

fonde, der skal dække sundhedsudgifterne, men 

disse ordninger gælder selvsagt kun for folk i 

arbejde og ikke for børn og unge. På landet er 

kun 10 % af befolkningen omfattet af en eller 

anden form for sygesikring. Også her arbejder 

staten på at opbygge en effektiv model for finansiering, 

men de afsatte midler er absurd små og 

kan på ingen måde dække behovet for bare den 

mest grundlæggende sundhedspleje. I parentes 

bemærket er manglen på et effektivt socialt sikkerhedsnet 

et problem i den økonomiske udvikling. 

Det fremhæves ofte af økonomer, at den 

store private opsparing i Kina er en hæmsko 

for en udvikling i forbruget og dermed bremser 

økonomien. Men opsparing bliver jo en nødvendighed, 

hvis man ikke kan få hjælp i tilfælde af 

sygdom, og hvis man ikke har en effektiv pensionsordning. 

Også retten til bolig krænkes, blandt andet 

gennem tilfældige og ulovlige forflyttelser af folk, 

som det er blevet dokumenteret i forbindelse 

med opbygningen af det gigantiske kraftværk 

(De Tre Slugter) i Centralkina og ombygningen 

af Beijing i forbindelse med Olympiaden i 2008. 

Folk flyttes uden tilstrækkelig kompensation, 

pengene forsvinder i de forkerte lommer, byggefirmaer 

river huse ned hen over hovedet på 

folk og uden de nødvendige tilladelser. 

Endelig som det sidste punkt skal nævnes 

arbejdsforhold specielt for de mange millioner 

bønder, som arbejder på Østkysten som byggeriarbejdere, 

fabriksarbejdere eller husassistenter. 

Forsinkede lønudbetalinger, farlige arbejdsforhold 

og forbud mod organisering er dagligdag, 

og selve opretholdelsen af registreringssystemet 

udgør at brud på menneskeretten, fordi 

én gruppe borgere - der er registreret på landet 

- per definition ikke har samme rettigheder som 

en anden gruppe - folk der er registreret i byer- 


15 

ne. Bønder, der arbejder et andet sted end de 

er registreret, er udsatte for vilkårlig magtanvendelse 

og er ikke dækket af det spinkle sociale 

sikkerhedsnet, som nogle byboere trods alt har. 

Afslutning 

I oplægget til dette foredrag blev der spurgt, om 

Kina kan påvirkes i retning af en bedre beskyttelse 

af menneskerettighederne. Svaret må være 

ja. Det er tydeligt, at den kinesiske regering 

ikke bryder sig om sit ry og om den voldsomme 

kritik, der rettes imod landets overholdelse af 

basale rettigheder. I FN-systemet gør man sig 

megen umage med at afbøje kritikken og forsvare 

sit samfundssystem, og man indgår i en 

uendelig række af menneskerettighedsdialoger, 

der kræver ressourcer og diplomatisk snilde. 

Derudover forsøger kræfter inde i landet, også 

højt oppe i det politiske system, at ændre på 

nogle af de uacceptable forhold, der fremhæves 

i den internationale kritik. Selvom dette indlæg 

begynder med en beklagelse over Kinas dårlige 

image i det internationale samfund er det ikke 

hensigten at bagatellisere de alvorlige overgreb, 

der finder sted i Kina, men blot at nuancere 

billedet. Omverdenens kritik er nødvendig, 

ligesom det er nødvendigt med organisationer, 

der samarbejder med folk inde i Kina om at forbedre 

forholdene. De kinesere i bureaukratiet 

og den akademiske verden, som arbejder for en 

forbedring af forholdene, støtter stærkt op om 

et internationalt samarbejde og fremhæver ofte, 

hvordan for eksempel udenlandske faggruppers 

besøg og interesse styrker deres kamp. Vi har 

altså ikke at gøre med en situation som tidligere 

i Sydafrika, eller nu i Burma, hvor den interne 

opposition tilråder et ophør af kontakter til 

regimet. Dokumentation af overgrebene som 

de bliver foretaget af de seriøse internationale 

menneskerettighedsorganisationer som Amnesty 

International og Human Rights Watch kan 

ikke undværes, ligesom bilateralt og multilateralt 

samarbejde også yder sit bidrag til de langsomme 

gradvise ændringer og forbedringer, der 

sker i Kina både hvad angår lovgivning og hvad 

angår samfundsmæssig praksis.

TEMA: KINA - Tendenser i Kinas økonomi og politik 

Tendenser i Kinas 

økonomi og politik: 

En ny udviklingsmodel? 

Historisk er der ingen fortilfælde for så lang 

vedvarende vækst, og så stor fattigdomsreduktion, 

som Kina har præsteret de sidste 30 år. 

Det har været et heldigt, og også dygtigt styret, 

forløb. Efter 30 års (næsten)planøkonomi, så vi 

gennem årtier en stadig mere markedsorienteret 

udvikling. Men jo mere markedsorienteret, 

jo mere sandsynligt er det jo, at der vil komme 

økonomiske tilbageslag med alvorlige følger 

for beskæftigelsen. Den private sektors andel 

af bruttonationalproduktet er steget fra 17% i 

1990 til 70% i dag, og i byerne er privatiseringen 

af boligmarkedet gået fra 15% til 70% ejerskab. 

Derfor vil en økonomisk nedtur ramme ind i en 

struktur, hvor beskæftigelsen er i private selskaber, 

og hvor partiet ikke bare kan sige: ”I producerer 

videre til lager”. Virksomhederne lukker, 

og folk bliver arbejdsløse: hvordan så betale 

huslånet, skolepengene, lægeregningen? 

Den kraftige vækst har også givet problemer, 

som ikke er ukendte for højvækst-økonomier: 

regional og individuel ulighed, øget land-by kløft, 

miljøforringelse ved hastig industrialisering i et 

svagt reguleringsregime, korruption og dårligt 

ledede lokalmyndigheder. De manglende institutionelle 

rammer til regulering af et vildtvoksende 

marked øger de nævnte problemer. Sundhed 

og uddannelse har lidt under afviklingen af de 

hidtidige offentlige rammer for dem. 

Jeg vil argumentere for, at de mange uheldige 

følger af den kraftige satsning på vækst under 

Deng Xiaopings udviklingsstrategi har overbevist 

de ledere, som kom til i 2002-3 om, at et 

paradigmeskift er nødvendigt: med et konfuciansk 

kodeord ”det harmoniske samfund”. I det 

følgende viser jeg først problemerne indenfor 

Af Clemens Stubbe Østergaard 

16 

sundhed, uddannelse, miljø og korruption, så 

ser jeg på de fremgangsmåder, den nye ledelse 

har anvendt for at ændre politik, derefter hvad 

den går ud på, og hvordan den kan forklares. Og 

endelig, hvilke problemer den indebærer. 

Sundhed: et sort kapitel 

Med 20% af verdens befolkning tegner regeringen 

sig for under 1% af verdens sundhedsudgifter. 

Det er faldet så meget i det seneste årti, at 

familierne nu må have halvdelen af udgifterne op 

af egen lomme (på landet ca 90%). Kun 12% har 

sygesikring, og halvdelen af Kinas mange bønder 

har ikke råd til et lægebesøg. Land-by kløften 

er slem på dette felt: på landet er børnedødeligheden 

2-3 gange større, det samme gælder 

underernæringen, og 20% af husstandene på landet 

har ikke ordentligt drikkevand. Centralregeringen 

har simpelthen læsset udgifterne over på 

folk selv, eller på de lokale amts- eller bystyrer. 

De er ofte gået konkurs, eller er i hvert fald 

meget forgældede, og for at skaffe penge sælger 

klinikker og hospitaler hellere kure og mediciner, 

end de laver forebyggende arbejde. Offentlige 

hospitaler får kun 10% af omkostningerne 

dækket af staten. 

Uddannelse: Konfucius ville være bedrøvet 

En million børn er droppet ud af skolen hvert 

år, fordi familierne ikke har råd til skolepenge 

og bøger. Andelen af analfabeter steg 36% mellem 

2000 og 2005, så den nåede 116 mio. Her 

er igen læsset for meget over på småbyer og 

landsbyer, som simpelthen ikke har pengene til 

skoledrift og lærerlønninger. De laver så masser 

af afgifter og særskatter, som vender den tunge

ende nedad. Der er en stor intelligensreserve 

på landet, men fire års universitetsuddannelse 

koster 40 års indtægt for en farmer i Vest-Kina. 

Der har manglet støtte til studerende fra landet. 

Miljø: træk ikke vejret for dybt 

Nu er 58% af Kinas floder så forurenede, at 

de ikke kan bruges til drikkevand. Grundvandet 

under 90% af byerne er også forurenet, og 

urensede kloakudløb ødelægger mange steder 

kysternes økosystemer. Enhver, der har trukket 

vejret i en af Kinas 170 millionbyer, ved at 

luftforureningen er slem, inden længe overgår 

Kina USA’s CO2-udslip. De forudsigelige sundhedsmæssige 

omkostninger ved dette er meget 

høje. I det hele taget koster miljøskader, ifølge 

Verdensbanken, over 3% af nationalindkomsten, 

mod det globale gennemsnit på 0,81% . Bag nogle 

af problemerne ligger ineffektiv ressourceudnyttelse 

som følge af et lavt teknologisk niveau. 

Fattigdom og ulighed: især land-bykløften 

Tre fjerdedele af den fattigdomsreduktion, verden 

har præsteret siden 1980, står Kina for. 

Efter at 400 millioner mennesker er løftet ud af 

fattigdom, har man fået reduceret andelen af fattige 

fra 53% til 8%. De er til gengæld rigtig svære: 

disse 130 mio, som lever for under en dollar 

om dagen, bor langt fra alfarvej i bjerge og andre 

naturligt ufavorable områder. Der er dog blevet 

flere i byerne: på 25 år er de vokset fra 2-3% til 

9-12% af befolkningen. 

Den florererende kapitalisme, i en økonomi, 

der ikke er transparent, har gjort nogle til milliardærer 

og millionærer. Indkomsten er steget 

i gennemsnit 9% om året de sidste 35 år. Men 

mens næsten alle er gået frem i absolutte tal, er 

indkomstuligheden vokset stærkt over 30 år, fra 

en Gini-koefficient på 0,21 til 0,45. Per capita 

indkomsten for de rigeste 100 af Kinas 2500+ 

amter er 85 gange større end den for de fattigste 

592 amter. Indlandsprovinser er ringere stillede 

end kystprovinser under reformpolitikken, 

og på individplanet ejer de rigeste 10% ikke mindre 

end 45% af værdierne, mens de fattigste 10% 

må nøjes med 1,4%. Det kunne der rådes bod 

på med et socialt sikkerhedsnet, men de fonde, 


17 

man er i gang med at opbygge, mangler mellem 

300 og 1000 mia yuan for at slå til. 

Korruption – kan true partiets overlevelse 

En af Shanghai’s topledere, Chen Liangyu, mistede 

sit job i foråret, fordi han havde fundet mere givtige 

anvendelsesmuligheder for centralt tilførte 

pensionsmidler. I sommers fik den tidligere leder 

af Fødevare og Medicinstyrelsen Zheng Xiaoyu 

en dødsdom for bestikkelse, og nu skal alle de 

170.000 licenser udstedt under ham gennemgås. 

Bestikkelsessager findes hyppigt ved udnævnelser, 

offentlige indkøb og kontrakter, samt i bankvirksomhed 

og de selskaber, der har monopoler, 

fx elforsyningen. Folk finder sig ikke i det: 

på landet skyldes 30% af uroligheder med over 

100 deltagere korruption, 50% skyldes jordafståelsesproblemer 

som ofte har korrupt karakter, 

jf. at 4-5 af Kinas ti rigeste mænd er i ’real estate’ 

. De sidste 20% skyldes forurening, hvor korrupt 

tilsynspraksis også kan være en faktor. Korruptionen 

er ikke værre end i andre u-lande, men 

den er vokset med reformerne, og sidste år blev 

skredet ind overfor næsten 100.000 af de 73 mio 

partimedlemmer. 

Problemerne er omfattende og erkendte. 

Samtidig giver de anledning til stigende utilfredshed. 

Men der synes at være en proces i gang for 

et paradigmeskift: 

Det begyndte med en masse symbol-politik 

fra den nyvalgte Generalsekretær Hu Jintao og 

senere Premierminister Wen Jiabao: det første 

møde i det nyvalgte Politburo handlede om fattigdom; 

derefter en tur til en af revolutionens 

vugger og tale om enkel levevis og hård kamp; 

så til fattige områder i Nordøst-Kina og Indre 

Mongoliet, i stedet for at drage til det velstående 

Shanghai; ovenpå det en partikonference om fattigdom 

på landet, betegnet ”Prioriteternes prioritet”; 

videre til diskussioner om, hvordan landbrugsstøtte 

kunne ydes direkte, udenom forskellige 

sugerør på provins og amtsniveau; endelig 

– og her er det mere end symbolpolitik – øgede 

bevillinger til uddannelse, sundhed og kultur især 

på landet. 

Processen gennem partiets styrende organer 

kan også aflæses. Den starter i den mindste for-


samling, de ni mand, der udgør Kinas ’koncernledelse’, 

dvs. Politburoets forretningsudvalg. I det 

nye 24-mands Politburo holdes der i forbindelse 

med de månedlige møder temacentrerede 1dagsseminarer 

med akademisk input fra universiteter 

og tænketanke, stundom med vestlige 

koncernledere. På de i gennemsnit årlige møder i 

Centralkomiteen fra 2003 frem bekræftes stadig 

mere artikulerede versioner af den ny politik. På 

mødet i oktober 2005 gælder det udmøntningen 

af 11. Femårsplan. Det er ikke længere planer i 

traditionel forstand, men det nærmeste, man 

kommer et partiprogram, og den viser, hvilke 

emner der prioriteres 2006-10. Den vedtages 

efterfølgende i marts 2006 af Kinas ’parlament’, 

Den nationale folkekongres. Den nye politiks 

gennemførelse er også afhængig af personer, og 

via en større kampagne over 18 måneder bliver 

hvert eneste partimedlem set efter i sømmene, 

så man kan selektere folk, der vil implementere 

de nye tanker. På den 17. partikongres i oktober 

2007 bekræftedes endelig de forløbne års politiske 

arbejde, så de bliver grundlag for Hu-Wen 

administrationens anden femårstermin til 2012. 

(Ledere sidder kun 2 x 5 år, en regel, Deng Xiaoping 

fik indført for at forynge og regularisere 

ledelsen på alle niveauer.) 

Der mangler ikke slagord: ”Det harmoniske 

samfund”, ”menneskecentreret politik”, ”et samfund 

af boligejere”. Hu Jintao siger i april 2006: 

” Kina prøver at bygge et harmonisk samfund, 

et samfund med demokrati og retsstyre, med 

fairness og retfærdighed, integritet, broderskab, 

vitalitet, stabilitet, orden og harmoni mellem 

menneske og natur”. Da jeg over for en kinesisk 

bekendt anførte, at det havde jeg ligesom hørt 

før, svarede han ”Men det har vi ikke”, og det er 

jo rigtigt. Efter mange år med først klassekamp 

og så vækstfetischisme, handler det nu om at 

imødegå sociale spændinger 

I punktform kan den nye politik sammenfattes 

sådan her: 

1. Mere (livs)kvalitet og balance i væksten 

2. Mere lighed by-land imellem og mellem 

regioner 

3. Bæredygtighed økologisk og ressourcemæs- 

sigt, dvs. genbrug og energibesparelse 

18 

4. Innovation og teknologi: at øge evnen til 

selvstændig nytænkning 

5. Et harmonisk samfund: gennemsigtighed i 

administrationen og social retfærdighed. 

Nu kunne det hele være varm luft og populistiske 

forsøg på at samle om ikke stemmer, så 

goodwill i befolkningen. Derfor er det nødvendigt 

at se efter indikationer i form af konkret 

gennemført politik inden for problemområder 

inden for de seneste år. 

Landbrugspolitik: Her er skattebyrden sænket 

til nul, den flere tusinde år gamle landbrugsskat 

er væk. Der er også givet løfte om helbredsklinikker 

i alle 640.000 landsbyer, via en 87% stigning 

i sundhedsbudgettet. Der er givet gratis 

uddannelse til foreløbig 60% på landet, alle skal 

have det i løbet af de næste 2-3 år. Fra 2002 

begyndte man at oprette andelssygeforsikring 

(sygekasser) med et bidrag fra staten. Det er 

formentlig første gang i Kinas lange historie, at 

der flyder ressourcer fra by til land over regeringsbudgettet. 

Hidtil har landet betalt regningen 

for industrialiseringen og byernes boom. 

Miljøpolitik: Vesten ordnede miljøproblemerne, 

da man blev rige. Kina skal klare dem, 

mens de endnu er fattige. Der er en miljølovgivning, 

den skal bare håndhæves. Dvs. at lokale 

funktionærer skal overbevises om, at de bliver 

fyret eller får en dårlig karriere, hvis de holder 

hånden over lokale virksomheder. Derfor overvejer 

man at ændre forfremmelseskriterierne, så 

økonomisk vækst betyder mindre. Man rammer 

nu også krænkende virksomheder ved at nægte 

dem banklån. 

Den ineffektive ressourceudnyttelse bekæmper 

man ved at lukke mange små sværindustrier 

for at give de store råd til bedre teknologi (og 

forureningsindsats). Man giver også skattebegunstigelser 

til små nye virksomheder, der opfylder 

miljøkrav fra starten. I øvrigt bruger man tiltagende 

markedsmekanismen ved at lægge miljøafgifter 

på fx biler og træbaserede produkter, 

kræve miljøattester ved salg af nye boliger, etc. 

Kina har lavet 100 års udvikling på tyve år, og

ditto med forureningen desværre. Men den gode 

nyhed er, at teknologien findes, andre har løst 

smogproblemer (London i 50’erne), flodforurening 

(Rhinen i 60erne), tungmetalproblemer 

(Japan i 70erne), etc. 

Regionalpolitik er et andet eksempel på, at 

sejlene rebes i forhold til Deng Xiaopingtiden. 

Der er startet store programmer i Vest-Kina, på 

områder hvor Øst-Kina selv forventes at betale, 

så der er mere omfordeling end tidligere. Ikke 

i form af en skatterabat, men egentlige budgetoverførsler, 

øremærkede bevillinger og kompenserende 

overførsler. 

Industripolitik: Efter at have fyret 45 mio arbejdere 

i den statsejede industri mellem 1995 og 

2001 holder regeringen nu fast i visse vigtige 

firmaer. I syv nøglesektorer vil staten holde fast 

i over 51% ejerskab. Den resterende offentlige 

sektor stabiliseres nu over for privatisering 

og udenlandske opkøb. Her ses altså også en 

opbremsning. 

Jordpolitik: Lokale myndigheders lyssky jordtransaktioner 

bliver nu overvåget af en ny styrelse, 

som meget snedigt har ni regionale kontorer, 

dvs. den ligger under centret i Bejing men ovenover 

de 30 provinser, så den ikke bliver fedtet 

ind i lokale hensyn. Her skal man huske, at en 

provins kan være på størrelse med Frankrig og 

rumme 100 mio indbyggere, så der er noget at 

holde opsyn med. 

Mange af de politikker, som er beskrevet 

ovenfor, var i deres vorden før 2002, men nu er 

der flere penge og mere power bagved. Der er 

også, hos de ledere, der kom efter Jiang Zemin, 

et stærkt drive i retning af at identificere problemer 

i tide og foretage sig noget for at reducere 

deres betydning. Man responderer på det, der 

ses at bekymre befolkningen, næsten i en slags 

simuleret demokrati, som også omfatter tiltagende 

brug af offentlige høringer. 

Hvad er forklaringen på skiftet? 

Der er naturligvis mange gode grunde til at rette 

op på en politik, der har ført til de tilstande, som 


19 

er beskrevet tidligere, men hvilke faktorer har 

mon især været virksomme? 

- Den nye ledelses holdninger og dens bag- 

grund i fattigere indlandsprovinser er et 

oplagt element i en forklaring. 

- Den videnskabsbaserede tilgang til politik, og 

den megen anvendelse af forskningsinput 

hører også med. Der er ledt aktivt efter for- 

billeder i både tid og rum: Roosevelts ’New 

Deal’ politik fra 1930ernes USA, den tyske 

udgave af korporatisme, og nu den tiltræk- 

kende nordiske model som studeres indgå- 

ende af ekspeditioner fra Kommunistpartiet. 

- En voksende erkendelse af, at manglende 

bæredygtighed i bred forstand vil give en fal- 

dende levestandard og dermed undergrave 

partiets ledelsesmonopol, fratage det legiti- 

mering og dermed politisk magt. 

- En økonomisk begrundelse: for at komme 

yderligere væk fra eksportbaseret vækst skal 

der skabes et større hjemmemarked. Kine- 

serne sparer meget op pga. manglende pensi- 

on og udgifter til sundhed og uddannelse, 

derfor kan man øge forbruget ved at sætte 

ind her. 

- Endelig en mulig politisk begrundelse: hvis 

der er dannet en styrende alliance af økono- 

miske og politiske eliter, kan den have behov 

for at holde arbejdere og bønder i ro ved at 

smide nogle lunser om på bagsmækken. Dvs. 

lapperi for at bevare systemet. 

Problemerne for denne ’New Deal’ politik 

er mange. 

Det største problem ligger i implementering, at 

få lokale myndigheder til at gennemføre centrets 

politik. Her er omlægningen af forfremmelseskriterier, 

så de omfatter fx miljø, fattigdomsbekæmpelse, 

uddannelses og sundhedsindsatser, 

vejen frem. Også udvælgelsesprocessen før den 

17. Kongres er blevet brugt til at fremme den nye 

politik. 

Et andet problem ligger i det forhold, at markedsreformerne 

skabte nye grupper, der havde 

fordel af reformer, og som dermed fik ressourcer 

til at støtte videre reform. Det var en vinderkoalition 

af politikere og erhvervsliv, som

ARTIKEL TEMA: KINA - Negativ - Tendenser social i arv Kinas - Den økonomi Ideele og fjende politik 

naturligvis også medførte nogen korruption. 39% 

af direktører er partimedlemmer, 35% af de rigeste 

kinesere er det også. New Deal-politikken 

derimod gavner grupper, der ikke har den samme 

gennemslagskraft. Der er ganske vist nogle 

ledere, som prøver at kompensere reform-tabere 

ved en qinmin-politik (at række ud til almindelige 

mennesker). Men hvor langt kan man gå, 

før andre protesterer mod denne omfordeling? 

Den nye politik bruger jo budgettet til at gavne 

store interessegrupper, og på helt legitim vis. 

Alligevel kan man frygte en skatteprotest, hvis 

der fx laves en mere progressiv indkomstskat. 

Paradoksalt nok er der ikke meget demokratistøtte 

at hente fra nogen side. De besiddende 

vil have regeringen til at værne ejendomsretten, 

inkl. den nye Audi og ejerlejligheden; de tabende 

vil have velfærdsgarantier. Begge ser hen til, at 

Kommunistpartiet kan levere varen. 

Et tredje og mindre problem har udenrigspolitisk 

karakter: hvis det lykkes at få kineserne til 

at spare mindre op, hvem skal så købe de statslåns- 

og andre papirer som financierer USA’s 

store handels- og betalingsbalanceunderskud? 

Japanerne kan ikke klare det alene. 

Resumerende, hævder jeg altså, at Kina er gået 

fra Karl Marx via Adam Smith til Karl Polanyi: 

fra planøkonomi over (neo)liberalisme til New 

Deal-politik. Teoretikeren Eduard Bernstein og 

hans demokratiske socialisme er også relevant 

for en forståelse af Kina i dag. Man er gået fra 

Deng’s ”det er glorværdigt at blive rig” (lagt ham 

i munden af en journalist, men alligevel) til Wen 

Jiabao i 2007: ”flåden sejler ikke hurtigere end 

det langsomste skib” (i hans skånselsløse rapport 

til folkekongressen i marts). I løbet af de 

sidste fem år er den årlige indkomst per hoved 

fordoblet, til $2000, men det er ikke lykkedes at 

få bremset den stigende ulighed. Derfor var den 

i fokus i den rapport, Hu Jintao gav til partiets 

17. Kongres i oktober, en kongres, som bekræftede 

’genopretningspolitikken’ skitseret ovenfor. 

De kommende fem år vil så vise, om den bliver 

gennemført i praktisk politik. 

20

21 

TEMA: KINA - Kina.kurset 

FALS arrangerede i oktober 2007 et rejsekursus til Kina. 

De følgende indlæg er skrevet af deltagere fra kurset 

Novo Nordisk i Kina 

Conni Steensgård : 

Hvorfor outsourcer så mange danske virksomheder 

til Kina? Rigtigt gættet: Lønnen er lav, og 

arbejderne arbejder hårdt. 

Novo Nordisk startede i Kina i 1995, og 

fra 2005 har de produceret deres insulinpen i 

TEDA - Tienjiins økonomiske udviklingszone. 

Verdens 6.største havn ligger 5 km. væk, så logistikken 

er i orden. 

Lønnen til ufaglærte kinesere er kun 10% 

af tilsvarende lønninger i Danmark - faglærte 

får dog hele 25 % af en faglært løn i Danmark. 

Novo ligger på medianlønnen i lokalområdet, og 

betaler selvfølgelig alle de lovpligtige forsikringer. 

Arbejdstiden er længere: 40 timer om ugen. 

Og det betyder virkelig 40 timer om ugen, for 

sygefraværet er kun på ca. 0,35 % pr år. Alligevel 

er. 

kineserne tilfredse. I hvert fald er der kun 5% pr. 

år, der forlader Novo, hvor Novo i Danmark må 

regne med en udskiftning på 15 %. Måske hænger 

stabiliteten sammen med, at arbejdsløshedsunderstøttelsen 

kun er på ca. 25 % af de ufaglærtes 

lønninger? Kineserne knokler mere end 

danskerne. De er på akkord og den sprænges 

konstant - med det resultat, at produktiviteten 

er højere end i Danmark. 

Også de faste omkostninger er lave i Kina: 

Byggegrunde og afgifter er kun halvt så dyre 

som hos os. Hele maskinparken importeres 

dog fra Danmark, for man passer på ikke at lade 

kineserne få adgang til al know how. De skulle 

jo nødigt løbe med alle de gode ideer og starte 

en rent kinesisk kopiproduktion. Derfor foregår 

hovedparten af forskningen også i Danmark og 

USA, men en lille del er dog udflyttet til Beijing. 

Der er 250 ansatte på hele virksomheden, og 

Af Conni Steensgård 

mange operatører er faktisk studenter. Novo 

bruger et headhunterfirma til at finde de rette 

ansøgere, og det er faktisk ikke helt let at få personale 

med de rette kompetencer. Alligevel er 

hele produktionen baseret på lokal arbejdskraft, 

idet der kun er 3 danskere ansat (heraf de 2 i 

ledelsen). 

Et gennemgående problem i Kina er, at der 

”fuskes” med standarderne. Novo forsøger at 

undgå dette ved kun at handle med certificerede 

leverandører, som også lever op til de sociale 

standarder i arbejdsprocessen. 

Kina udgør et enormt marked - faktisk er landet 

den 5.største aftager af Novos produkter - 

og det er endnu en grund til at lægge produktionen 

der. Godt nok er priserne ved salg af Novos 

produkter lavere i Kina end på verdensmarkedet, 

men de er dog på vej op. Kineserne har for 

tiden en inflation på godt 3%, hvilket bekymrer 

dem en del, men det har endnu ikke forhindret 

Kina i at have enorme vækstrater. 

Hvordan vil det så gå i fremtiden? Novo Nordisk 

er ikke i tvivl: De satser helhjertet på Kina. 

Fra 2006 har kineserne lavet alle insulinpenne til 

hele verdensmarkedet - og Novo vil øge investeringerne 

fremover. Betingelserne i Kina er så 

gode, at det ikke er nok at have salgskontorer 

der. Selve produktionen flyttes til Kina.

TEMA: KINA - Kina-kurset 

Novo Nordisk 

Engineering i Kina 

Også kinesiske ingeniører arbejder hårdt og 

stort set uden sygefravær. Her er lønnen til 

en kinesisk ingeniør (startløn) typisk 1/6 af en 

dansk ingeniørs. Kineserne er generelt dygtige, 

men der er sprogproblemer, og de skal ledes/ 

sættes i gang, og hvis nogen laver fejl eller skal 

kritiseres, må det ske ”under fire øjne”, fordi de 

ellers taber ansigt. 

Der er ikke de store problemer med, at arbejdskraften 

forlader firmaet efter at være blevet 

opkvalificeret, sandsynligvis fordi organisationsstrukturen 

er forholdsvis flad i danske virk-somheder. 

Novo Nordisk Engineering, som tidligere var 

en intern afdeling af Novo Nordisk, er et biotech- 

ingeniørfirma, som nu er et selvstændigt 

selskab. De beskæftiger sig med at lave fabrikker 

til medicinalfirmaer, men leverer også en række 

andre ydelser til andre typer firmaer, f. eks. Arla 

og Vestas. Deres største kunde er Novozymes, 

som bygger stor fabrik i Shanghai. 

De har været længere på det kinesiske marked 

end så mange andre virksomheder, havde 

allerede licens til at lave fabrikker i Kina i 

1990’erne og har derfor både erfaring med og 

god kontakt til de relevante kinesiske myndigheder. 

NNE’s kernekompetence er som sagt planlægning 

og byggeri af fabrikker. Heri indgår 

typisk detaljeret 3-dimensional design af den 

fremtidige indre struktur i fabrikken, automatisering 

og it-anvendelse / it-løsninger, kvalitetskontrol, 

sikkerhedshensyn, miljøhensyn og 

dermed en lang række godkendelser hos de 

kinesiske myndigheder. Miljøkravene synes at 

være større til danske virksomheder end til de 

kinesiske!! 

Da NNE har væsentlige erfaringer, er de såle- 

Af Lise Johnson 

22 

des efterspurgt af andre virksomheder til netop 

at hjælpe disse i gang og til opfølgning på byggeri 

samt håndteringen af kontakten til de kinesiske 

myndigheder. Således ydes også nogle af disse 

serviceydelser til konkurrenter, f. eks. medicinalfirmaet 

Glaxo. 

Som helhed går det altså rigtig godt for NNE i 

Kina, så godt, at de regner med at udvide afdelingen 

i Tianjin, som vi besøgte, fra de 200 ansatte 

(14-15 danske) til ca. 300 ansatte til næste år. 

De virksomheder, vi besøgte i Kina, spændte fra 

forholdsvis enkel produktion/tekstiler over 

produktion af insulinpenne (Novo Nordisk) og 

enzymer (Novozymes) til ingeniørvirksomhed 

(NovoNordisk Engineering) med komplekse og 

mangeartede ydelser. 

Arbejdstiden for de ansatte varierede fra 48 

timer på tekstilfabrikken til 40 timer på NNE og 

Novo Nordisk. 

Byen Tianjin er i færd med at nedlægge mange 

af de gamle forurenende fabrikker inde i byen 

og har i stedet anlagt den økonomiske udviklingszone, 

hvor de satser på at tiltrække fremmed 

kapital med en vis viden og teknologisk 

niveau. Kineserne ser også joint venture-formen 

som en mulighed for at få indsigt i en produktion 

højere oppe i værdikæden, men i tilfældet 

Novozymes fik de afslag på en sådan ordning. 

Novozymes har 4.000 patenter, som er beskyttet, 

og de fik altså lov at producere trods et nej 

til kinesernes ønske om joint venture.

I den første uge af samfundsfagslærernes kursus 

i Kina boede vi på skolen Tifert, som ligger i 

megabyen Tianjin ca. 200 km fra Beijing. Allerede 

ved ankomsten til lufthavnen i Beijing fik 

vi en forsmag på, hvad der ventede os. En bus 

fra Tifert stod parat til at køre os til Tianjin, og 

en lille herre ved navn Mr. Lee bød os velkommen 

til Kina. Han er tilknyttet Tifert og tager 

sig af alle praktiske opgaver i forbindelse med 

udenlandske besøg. Han skulle vise sig at være 

en uovertruffen organisator og beskytter, der 

på sin smilende og venlige facon kunne klare alle 

problemer. Med sin uundværlige mobil kunne 

arrangementer og aftaler hurtigt justeres, og 

det var i høj grad hans fortjeneste, at alt klappede 

millimeterpræcist. Da vi ankom til skolen 

blev vi mødt af smilende og nysgerrige studerende, 

der hjalp os med at bære vores bagage 

til vores værelser, og dagen sluttede med en flot 

velkomstmiddag, hvor alle fra skolens ledelse 

var til stede. Stor tak til alle på Tifert for deres 

enestående gæstfrihed. 

Tifert fungerer som et campus-område og 

ligger som en oase i den buldrende og uoverskuelige 

storby. Området udgør omkring 244.000 

kvadratmeter. På den ene side af området ligget 

et lidt snusket kvarter med små forretninger, 

værksteder og beboelse, med udsigt til et kraftværk 

i det fjerne. På den anden side af området 

kan man iagttage det mere moderne Tianjin, 

bl.a. i form af igangværende vej-og højhusbyggeri. 

Navnet Tifert er en forkortelse for: Tianjin 

Institute of Foreign Economic Relations and Trade. 

Skolen blev grundlagt i 1961, dengang som 

middle-school, men er senere blevet opgraderet 

til secondary- school og business high-school 

med speciale i international handel og forretningssprog. 

Der er ca. 7000 studerende på skolen, de fleste 

i alderen fra 18-21 år. Størstedelen af elever- 

Tifert 

Af Claus Fromholt 

23 


ne bor på skolen i de tre år, uddannelsen varer, 

typisk i 8-mands værelser (4 køjesenge). Der 

er kun plads til de mest nødvendige ejendele i 

værelserne, og de små altaner benyttes flittigt 

som garderobe og til ophængning af vasketøj. 

Eleverne rekrutteres fra hele Kina, og en elev, 

jeg snakkede med, havde en togrejse på ca. 20 

timer, når han skulle besøge sine forældre i det 

sydlige Kina. Det gjorde han to gange om året. 

Skolen er statsejet, men eleverne må selv 

betale for en del af opholdet og undervisningen. 

Egenbetalingen for de tre år udgør ca. 4000- 

6000 yang pr. elev (100 yang svarer til 60- 70 

danske kroner). Man skal her tænke på, at det 

typiske lønniveau for en kineser på landet ligger 

på ca. 1000 yang/ måned. 

Eleverne kan i deres uddannelsesforløb på 

skolen specialisere sig i forskellige retninger: 

Forretningssprog (engelsk, tysk, fransk, japansk 

og fra 2008 også koreansk), virksomhedsledelse, 

international handel, administration m.v. Skolens 

ambition er, at den skal uddanne ledere til det 

(private) erhvervsliv, og erfaringerne hermed 

er indtil videre gode. Der lægges stor vægt på, 

at undervisningen hele tiden tilpasses de krav, 

erhvervslivet stiller, og man satser i uddannelsen 

på et tæt samspil mellem teoretisk uddannelse 

og praktisk træning på en kinesisk eller udenlandsk 

virksomhed. Den internationale orientering 

prioriteres højt, herunder et tæt samarbejde 

med uddannelsesinstitutioner og virksomheder 

over hele verden. Ud over undervisningslokaler 

og beboelsesblokke findes der på skolen 

alle de faciliteter, som er nødvendige for drive 

et campus-område, herunder bibliotek, sundhedscenter, 

sprog – og computerlaboratorium, 

en stor sportsplads mm. Eleverne kan få opfyldt 

alle deres behov inden for området, og det er 

mit indtryk, at de sjældent bevæger sig udenfor. 

Portene til området låses kl. 22.30, og lyset på 

elevernes værelser slukkes kl. 23.00.


Elevernes hverdag starter tidligt om morgenen. 

Allerede ved 6-tiden begynder skolen at 

summe af aktivitet. De morgenfriske er på atletikbanen 

og starter dagen med lidt morgenmotion 

– andre sidder på bænke, eller går rundt alene 

eller i små grupper og forbereder dagens lektier. 

Alle med en mobiltelefon inden for rækkevidde. 

De danske lærere får et stort smil af eleverne, 

når vi møder dem på området. 

Vi får også mulighed for at deltage i undervisningen 

i en lektion i engelsk. Elevtallet i klasserne 

er op til 50. Den lærer, jeg skal følge, deler 

klassen op i tre grupper, og hver af os tre danske 

lærere skal undervise en gruppe. Dagens emne 

er: Ægteskab på tværs af grænser. I den gruppe, 

jeg bliver placeret i, kommer vi vidt omkring. 

Eleverne er meget frimodige og nysgerrige, og 

jeg er overrasket over, hvor godt de fleste af 

eleverne formulerer sig på engelsk. Jeg fortæller 

dem om Danmark, og om hvordan det er at 

være ung i Danmark. Eleverne stiller masser af 

spørgsmål, ikke mindst da jeg viser dem billeder 

fra min skole og fra mit hjem. De fleste af eleverne 

er enebørn, og jeg stiller dem spørgsmål 

om den officielle kinesiske etbarns-politik. Det 

overrasker mig noget, at langt de fleste af eleverne 

udtaler sig positivt om etbarns-politikken og 

siger, at de ikke selv vil have mere end et barn. 

Efter skoletid er der igen travl aktivitet på 

området. Der spilles basket – og pigerne går 

rundt og hygger sig med hinanden i hånden. 

Endnu en fordom om det videregående kinesiske 

uddannelsessystem bliver aflivet: Som på 

de fleste videregående uddannelsesinstitutioner 

i Danmark, er der også på Tifert overvægt 

af piger. Om aftenen har eleverne travlt med 

at bære vand op på værelserne i deres termokandelignende 

flasker, hvis man da ikke lige skal 

flirte lidt med kæresten. 

Om den pædagogiske metode på Tifert er med 

til at fremelske selvstændighed og kreativitet hos 

de studerende – som man ønsker – er ikke til 

at afgøre. Vi havde naturligvis også mulighed for 

at tale med lærerne på skolen. De tjener typisk 

mellem 2000-4000 yang pr. måned, afhængigt at 

anciennitet og af resultater. Det individuelle lønsystem 

er altså også nået til Kina. I øvrigt kunne 

24 

lærerne berette, at problemer med uro i timerne 

og mobiltelefoner under bordene, tilsyneladende 

er ligeså udbredte i Kina som i Danmark. Alt i alt 

fik vi altså bekræftet, at vi lever i en globaliseret 

verden på godt og ondt.

Tianjin er Beijings havneby. Den ligger 100 km 

sydøst for Beijing. Havneby er dog så meget 

sagt, for der er 50 km til havet. Men helt ude 

ved havet, hvor der for 20 år siden kun var et 

par fiskerbyer, oprettede man en økonomisk 

udviklingszone for udenlandske virksomheder, 

med skattesubsidier og udbygget infrastruktur. 

I zonen, der hedder TEDA, Tianjin Economical 

Development Area, ligger i dag Kinas 3. største 

havn og verdens 6. største. I zonen er de 

udenlandske virksomheder væltet ind, Novo, 

Novozymes og Vestas er her, og Toyota har sin 

største fabrik med 8000 arbejdere. 

Tianjins byområde er på størrelse med Nordsjælland, 

her bor 11 millioner hårdtarbejdende 

kinesere. 1-2 millioner af dem er migrantarbejdere 

fra landet, som for en ussel løn knokler fra 

morgen til aften, og som ofte sover i de bygninger, 

de er ved at opføre. 

Det vilde vesten 

I Tianjin er der endnu mere knald på den økonomiske 

udvikling end i Beijing. Nye højhuse 

skyder op som paddehatte, motorveje fletter 

sig ud og ind i byrummet, ofte i flere etager for 

at få plads. De ældre veje nedenunder motorvejene 

rettes op og asfalteres. Gamle fabrikker 

og lave bebyggelser fjernes for at give plads for 

nye gader og huse. Der er masser af orden og 

organisation, men meget lidt æstetisk sans. Dog 

har den tilstundende Olympiade, der også skal 

foregå i Tianjin, betydet at der plantes buske og 

træer langs motorvejene, og der anlægges parker 

i udfletningerne og langs kanalerne. Hære af 

gartnerarbejdere planter og vander de støvede 

og grå buske og træer. 

I forhold til Beijings mere velordnede udvikling 

med sans for kultur og æstetik er Tianjin det 

vilde vesten, styret af rå, kapitalistisk konkurrence 

og ambitiøse byggematadorer med forbindelser 

til administration og politikere. På dage, 

Tianjin 

Af Ole Krogh 

25 


hvor smoggen ligger tung og kvælende over 

byen, fremtræder den som et gråt, teknokratisk 

limbo, hvor indbyggerne er skygger. 

Sikkerhedstjenestens hovedkvarter er en 

moderne borg i glas og beton med voldgrav 

omkring. 

Et autoritært etparti-styre 

Mentalt set identificerer kineserne sig 100 % 

med deres land og den fantastiske økonomiske 

udvikling. Repressionen er internaliseret, de ser 

ikke noget alternativ til kommunistpartiets altdominerende 

rolle, selvom de spage protester 

primært retter sig mod korruptionen og retsløsheden. 

De unge kinesere drømmer om at komme op 

i systemet, op i lyset, ud i verden, til USA. Vejen 

frem er at knokle, udnytte forbindelser og at slå 

sig igennem i de ekstremt konkurrencebetonede 

omgivelser. 

Kadrerne i kommunistpartiet sidder på alle 

de ledende poster i de politiske organer, administrationen, 

domstolene, anklagemyndigheden og 

de statslige virksomheder. Den enkelte kadres 

karrierevej går fra den ene instans til den anden. 

Der er ingen magtdeling. 

På trods af disse forhold møder man meget 

livsglæde og engagement hos kineserne. De er 

dygtige, ambitiøse, og de knokler. 

Hos partiledelsen møder man også et præcist 

fokus på alle de ømme punkter og et udtalt 

ønske om at gøre noget ved dem. Men angsten 

for økonomisk tilbageslag og dermed følgende 

arbejdsløshed og social uro sidder forståeligt 

nok dybt i kroppen på lederne. 

Et autoritært etparti-styre som det i Singapore 

ser ud til at være det politiske mål. Et 

system med velstand, retssikkerhed og ingen 

korruption, bygget på den nyeste teknologi og 

udvikling af de intellektuelle ressourcer i befolkningen.


Smoggen 

Selvom de mest forurenende fabrikker er flyttet 

langt udenfor byen, de gamle, dieselosende 

lastbiler er et sjældent syn, og den individuelle 

kulfyring i husene er stærkt begrænset, så er 

smoggen uhyggelig på stille, disede dage. Den 

river i halsen, og der hviler et evigt tusmørke 

over byrummet. Det er det kolossale pres fra 

de 11 millioner indbyggeres utallige aktiviteter, 

som forårsager smoggen. Bilparken eksploderer, 

tunge lastbiler med containere fra TEDA passerer 

igennem byen, kulfyrede kraftværker udvides 

26 

og nyopføres, fabrikker og anlæg knopskyder, og 

byen breder sig. Egentlige miljøforbedrende aktiviteter 

er en by i Rusland. Den fortsatte økonomiske 

udvikling er den eneste prioritet. 

Tianjin er et farligt og fascinerende mix af 

ustyrlig dynamik og et gråt og knugende miljø. 

Fotos: Finn Christensen, Viborg Katedralskole

LÆS 

SKRIV 

RING 

DELTAG 

WWW.SYSTIME.DK 

SYSTIME@SYSTIME.DK 

TLF: 70 12 11 00 

BLOG.SYSTIME.DK 

ARTIKEL - Medier og offentlighed i Mellemøsten 

PÅ TVÆRS AF SAMFUNDSVIDENSKAB 

– SYNOPSIS, MUNDLIG EKSAMEN OG AT 

En kort introduktion af samfundsvidenskabelig metode som hjælp til synopsis og 

mundtlig eksamen. 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1. SAMFUNDSVIDENSKAB 

1.1. Om begreber, modeller, teorier 

og metoder 

1.2. Samfundsvidenskabelige 

perspektiver 

1.3. Fænomenologiske perspektiver 

– det specifi kke 

1.4. Hypotetisk-deduktive perspektiver 

– det generelle 

1.5. Prøv selv (1): Uddannelse 

1.6. Deduktion og induktion 

1.7. Hvad er begreber 

1.8. Prøv selv (2): OL-medaljer 

1.9. Specielt om cases og casemetoden 

1.10. Specielt om komparativ metode 

1.11. På tværs af videnskab 

1.12. Centrale begreber 

27 

2. SYNOPSIS 

2.1. Vejledning til at udarbejde en 

synopsis 

2.2. Prøv selv (3): Integration 

2.3. Eksempel på synopsis 

2.4. Prøv selv (4): Skriv en synopsis 


3. MUNDTLIG EKSAMEN MED SYNOPSIS 

3.1. Synopsis 

3.2. Den mundtlige præsentation 

3.2.1. Eksempel på PowerPoint 

3.3. Diskussionen efter præsentationen 

3.4. Faget AT – en oversigt 

3.5. Eksempel på milepæle i AT-forløbet 


Bjarne Villads Larsen | Bog ca. 60 s. | Pris kr. 50,- 

Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.

ARTIKEL - Makroøkonomisk metodologi 

Makroøkonomisk metodologi 

i et samfundsvidenskabeligt 

perspektiv 

Af Jesper Jespersen 

Disputats forsvaret for dr.scient.adm.-graden ved Roskilde Universitetscenter 

Keynes’ metodevalg, makroøkonomisk 

teori og effektiv efterspørgsel 

Afhandlingens hovedtema er videnskabsteori. 

Sigtet er at diskutere sammenhængen mellem 

metodevalg og videnskabelige resultater. Dette 

gøres inden for rammen af den makroøkonomiske 

disciplin. Makroøkonomiens fader, John 

Maynard Keynes, står som inspirator for denne 

diskussion. Han demonstrerede i sit hovedværk 

The General Theory of Employment, Interest 

and Money fra 1936, at der er en afgørende 

sammenhæng mellem teoretiske konklusioner 

og den anvendte analysemetode. 

Den gang (som i dag) var den dominerende 

makroøkonomiske teori kendetegnet ved et 

implicit metodevalg, der benytter en generaliseret 

ligevægtsmodel som den analytiske analysemodel. 

De makroøkonomiske resultater 

bliver deduceret på baggrund af en matematisk 

formuleret generel markedsmodel. Denne 

metodemæssige tilgang har en række svagheder, 

når der skulle opnås resultater vedrørende den 

faktiske makroøkonomiske udvikling. I 1930erne 

var forudsætningen om en ’market-clearende’ 

(dvs. udbud = efterspørgsel) ligevægt på arbejdsmarkedet 

åbenbart realistisk, som den fortsat 

er det i de fleste europæiske lande i dag. 

For Keynes kom det i mellemkrigstiden i stigende 

grad til at stå klart, at en sådan idealiseret 

markedsøkonomisk model formuleret matematisk 

havde en række analytiske svagheder, når 

det var den virkelige (observerbare) udvikling i 

makroøkonomien, der skulle forstås. 

I shall argue that the postulates of classi- 

28 

cal theory are only applicable to a special case 

only and not to the general case, the situation 

which it assumes being a limiting point of the 

possible positions of equilibrium. Moreover, the 

characteristics of the special case assumed by 

the classical theory happen not to be those of 

the economic society in which we actually live, 

with the result that its teaching is misleading and 

disastrous if we attempt to apply it to the fact 

of experience, (Keynes, 1936:3, min understregning). 

Keynes havde selv frem til og med udarbejdelsen 

af A Treatise on Money udgivet i 1930 

arbejdet inden for rammen af en generel ligevægtsmodel. 

Så han kendte dens analytiske svagheder. 

I 1936 er det navnlig begrebet usikkerhed 

eller usikker information, der adskiller hans 

nye makroøkonomiske teori om den effektive 

efterspørgsel. Herved kommer det metodiske 

spørgsmål i centrum: hvordan analyseres et økonomisk 

system, hvor usikkerhed med hensyn til 

fremtiden øver væsentlig indflydelse på både de 

enkelte aktørers handlinger og derved på det 

samlede makroøkonomiske systems funktion? 

Dette spørgsmål stillede Keynes i skarp opposition 

til sine samtidige (neoklassiske) kolleger, 

der havde negligeret dette forhold; for det kan 

ikke analytisk rummes inden for rammerne af en 

generel ligevægtsmodel, hvor fuld beskæftigelse 

er ’naturtilstanden’. Keynes blev i stedet fortaler 

for en metodologi, der kunne rumme hele samfundsøkonomien 

som ét integreret hele (because 

the economy as a whole is different from the 

sum of its parts).

Economics is a science of thinking in terms 

of models joined to the art of choosing models 

which are relevant to the contemporary world. 

It is compelled to be this, because, unlike 

the natural science, the material to which it is 

applied is, in too many respects, not homogeneous 

through time, (CWK, XIV, 1937, p.296/97.) 

Keynes’ afgørende nye teoretiske resultat var 

påvisningen af den betydning, som usikkerhed 

har for den individuelle forventningsdannelse 

og dermed for den effektive efterspørgsel, der 

bl.a. er bestemt af virksomhedernes usikre profitforventninger. 

Usikkerhed var dog ikke et nyt 

begreb for Keynes, idet han allerede i A Treatise 

on Probability (fra 1921) havde analyseret, 

hvorledes der kan træffes rationelle beslutninger 

på mikroniveau i situationer karakteriseret 

ved usikkerhed – i modsætning til risiko. Denne 

analyser blev i The General Theory udvidet til at 

omfatte the economy as a whole. 

Det var den metodemæssige baggrund for 

Keynes’ teori om den effektive efterspørgsel 

som en væsentlig og hidtil overset forklaringsfaktor 

på makroniveau. Udtrykket den effektive 

efterspørgsel har desværre forledt mange 

(ligevægts)økonomer til at konkludere, at det 

kun er efterspørgslen, som har betydning i 

Keynes- modellen. Jeg påviser dog i afhandlingen 

(kap. 8), at dette er en fejlfortolkning, idet 

der i teorien om den effektive efterspørgsels 

determinanter gemmer sig en langt mere raffineret 

analyse af det makroøkonomiske system 

end ofte fremstillet. Den effektive efterspørgsel 

efter arbejdskraft bliver bl.a. bestemt af: 1. virksomhedernes 

forventninger til efterspørgslen 

efter varer og tjenester på makroniveau, 2.virksomhedernes 

omkostningsforhold og endelig 

3. konkurrenceforholdene på hhv. vare- og 

arbejdsmarkederne. 

Den ’neoklassiske’ syntese 

Men Keynes’ spæde tilløb til et metodologisk 

sporskifte inden for den makroøkonomiske 

teori blev desværre ikke umiddelbart forstået 

af hans elever endsige anerkendt af hans jævnaldrende 

kolleger. Hans nye makroøkonomiske 

teori om betydningen af den effektive efter- 


29 

spørgsel blev derfor hurtigt afpasset den fortsat 

dominerende, neoklassiske skole og dens metodemæssige 

valg baseret på individuel optimering 

under fuldt kendskab til fremtiden kombineret 

med antagelsen om generel markedsøkonomisk 

ligevægt. Det førte hurtigt til etablering af den 

såkaldte neoklassiske syntese (også kendt som 

ISLM-modellen), hvori det makroøkonomiske 

system af bl.a. Paul Samuelson og Franco Modigliani 

blev beskrevet som et mekanisk urværk 

(og fremstillet i fysisk form som en hydraulisk 

maskine, hvor vandets gennemstrømning skulle 

illustrere det økonomiske kredsløb). Urværket 

kunne dog midlertidigt blive slået ud af takt. Det 

skete, hvis der blev ’kastet grus ind i maskineriet’. 

Dette ’grus’ kunne bestå i manglende fleksibilitet 

i pris- og løndannelsen, f.eks. i form af 

monopolpriser eller fagforeningsmagt, eller det 

kunne være forårsaget af politiske indgreb i form 

af f.eks. offentlige budgetunderskud eller en lovbestemt 

minimumsløn. Om denne neoklassiske 

syntesemodel gjaldt det dog fortsat, at hvis blot 

der var fuld markedsmæssig fleksibilitet, og hvis 

politikerne kunne ’passiviseres’, så ville markedskræfterne 

og pristilpasningen af sig selv sikre at 

en ny generel ligevægt med fuld beskæftigelse 

blev etableret. Dette metodevalg er fortsat helt 

dominerende inden for neoklassisk makroøkonomisk 

teori, uanset at der benyttes varierende 

betegnelser: monetarisme, nyklassisk teori, real 

business cycle-teori og endelig (til almindelig 

forvirring) ny-keynesiansk teori. Disse teoriretninger 

har alle det til fælles, at de søger at finde 

forklaringen på f.eks. den høje arbejdsløshed i 

1980erne og 1990erne, som en konsekvens af, 

at der er blevet kastet grus i markedsmodellen, 

så ligevægten forstyrres i længere perioder af 

bl.a. velfærdsstatslige ydelser, indkomst- og forbrugsafhængige 

skatter og arbejdsmarkedsregulering. 

I det danske empiriske forskningsmiljø er den 

neoklassiske syntese og den generelle ligevægtsmodel 

repræsenteret af hhv. ADAM-modellen 

(der benyttes til mere kortsigtede konjunkturprognoser) 

og DREAM-modellen (der benyttes 

til fremskrivninger af dansk økonomi, der 

rækker både 40 og 50 år ud i fremtiden). Om


ADAM-modellen gælder det, at den igennem 

årene er blevet tilpasset kravet om konvergens 

til en langsigtet ligevægt. Som det formuleres i 

disse modelkredse: det er nødvendigt, at modellen 

har ’pæne langsigtsegenskaber’, hvilket forskerne 

så sørger for ved udformningen af de 

matematiske ligninger. Den langsigtede ligevægt 

er således ikke et resultat af en empirisk analyse, 

men derimod en del af det aksiomatiske grundlag 

for modelberegningerne. Noget tilsvarende 

gør sig gældende for nogle af udbudseffekterne, 

navnlig på arbejdsmarkedet: de er begrundede 

i neoklassisk mikroteori med antagelsen om 

rationelle forventninger; men svære at eftervise 

empirisk. Her vælges i DREAM-modellen 

den teoretiske konklusion, at arbejdsudbudet er 

positivt korreleret med den disponible nettorealløn 

– det giver også ’pæne modelmæssige langtidsegenskaber’, 

jfr. f.eks. Andersen og Pedersen 

(2006) 

Kritisk realisme 

I afhandlingen diskuteres indgående betydningen 

af inddragelse af usikkerhed for valget af 

analysemetode. Keynes nåede som nævnt ikke 

selv at udvikle en sådan ny analysemetode, hvilket 

var en medvirkende årsag til, at hans teori 

om den effektive efterspørgsel blev ’oversat’ til 

manglende pris- og lønfleksibilitet i den neoklassiske 

syntese-model. Med afsæt i en genlæsning 

af Keynes’ noget fragmenterede metodologiske 

overvejelser har jeg begrundet, at hans videnskabsteoretisk 

forståelse har en række træk fælles 

med Kritisk Realisme i den fortolkning, som 

er blevet udviklet af bl.a. Karl Popper (1998) og 

navnlig Tony Lawson (1997). Her spiller forståelsen 

af genstandsfeltets fremtrædelsesform en 

helt afgørende rolle for, hvilken analysemetode, 

der med fordel kan benyttes. En ligevægtsmodel 

vil være et glimrende valg, hvis genstandsfeltet er 

karakteriseret ved regelmæssighed og stabilitet, 

som f.eks. et planetsystem, derimod er det mindre 

åbenbart at benytte en ligevægtsmodel til 

analyse af makroøkonomiske systemer, der ikke 

mindst overladt til sig selv kan gå i spind, som det 

var tilfældet bl.a. i 1930’erne og atter i 1970erne 

og 1980erne. 

30 

Den makroøkonomiske udvikling fremstår 

således i praksis ofte som indetermineret. 

Det er ikke på forhånd givet, hvorledes det vil 

udvikle sig – hvilket ikke mindst den økonomiske 

udvikling på globalt plan er et eksempel på. Det 

makro-/globaløkonomiske system er med andre 

ord åbent – udfaldsrummet kendes ikke. Hertil 

kommer det forhold, som navnlig fremhæves af 

kritisk realister, at en række strukturer og magtrelationer 

ikke er umiddelbart observerbare. 

Samfundsøkonomien kan i den henseende sammenlignes 

med et isbjerg, hvoraf kun ca. 10 procent 

kan observeres over havets overflade. Det 

forhindrer dog ikke, at der kan anstilles hypoteser 

om, hvorledes resten af isbjerget ser ud, 

som så i varierende grad kan empirisk verificeres, 

f.eks. ved hjælp af ekkolod o. lign. Den fulde 

forståelse af, hvorledes isbjerget ser ud endsige, 

hvorledes det ændrer form, og hvilken drift det 

har på havet, vil aldrig kunne nås; men gennem 

systematisk arbejde kan der opnås en bedre forklaring 

af isbjerges dynamik. Efterfølgende må 

der for hvert enkelt isbjerg, som har interesse, 

gennemføres en mere specifik analyse afpasset 

den konkrete historiske kontekst. Dette arbejde 

muliggør, at der kan udarbejdes videnskabeligt 

begrundede udviklingstendenser, som ’isbjerget’ 

med en vis usikkerhed kan forventes at følge. Jo 

længere ud i horisonten disse udviklingslinjer forsøges 

udstrakt, jo mere usikre bliver konturen 

af dem. En mulig måde at mindske usikkerheden 

omkring navigeringen i et isfyldt hav ville naturligvis 

være at vælge en mere sydlig rute – det vil 

sige i praksis at ændre de institutionelle rammer 

for sejladsen – så opløses den specifikke problematik, 

der knytter sig til usikkerhed med hensyn 

til sammenstød med isbjerge; men så må der i 

stedet tages højde for andre (og ligeledes delvis 

ukendte) risici. 

Analyser inspireret af kritisk realisme vil således 

tage afsæt i den konkrete virkelighed. Det 

er derfor det naturlige videnskabsteoretiske 

grundlag for post-keynesiansk makroøkonomisk 

teori, der har som formål at forstå den specifikke 

makroøkonomiske udvikling, hvorom det 

gælder, at to forløb aldrig vil være ens. De vil 

være både kontekstspecifikke og sti-afhængige

(path-dependent). Her søges i modsætning til 

den ideale ligevægtsteori efter kausale sammenhænge, 

f.eks. den effektive efterspørgsel, der 

kan bidrage til at give en realistisk forståelse af, 

hvilke faktorer der er medbestemmende for den 

konkrete makroøkonomiske udvikling igennem 

historisk tid. Makroøkonomiens sociale kontekst 

må derfor gøres (med)bestemmende for valget 

af den analysemetode, som med størst fordel kan 

benyttes for at opnå en realistisk forståelse af de 

potentielle udviklingsforløb. For at sikre denne 

realistiske forståelse er det helt afgørende, at 

analysen har en empirisk forankring. Dette krav 

kan søges opfyldt med inspiration fra bl.a. Karl 

Popper’s krav om en empirisk afprøvning af de 

postulerede kausale sammenhænge. Hermed er 

det bestemt ikke sagt, at historien gentager sig; 

men snarere at hvis de kausale mekanismer skal 

være andet end et interessant tankeeksperiment, 

så må det have en bekræftet empirisk reference. 

Viden om samfundet bliver først videnskab, når 

dens gyldighed for samfundet er blevet afprøvet. 

Men det er svært at gennemføre kontrollerede 

eksperimenter inden for makroøkonomi, her må 

et vigtigt test-kriterium være, i hvilken grad forudsigelser 

går i opfyldelse. (ØMU-afstemningen 

i 2000 om dansk tilknytning til den fælles europæiske 

mønt gav anledning til en række forudsigelser, 

hvoraf nogle efterfølgende har vist sig 

mindre forkerte end andre!). 

Atomistiske fejlslutninger kan udgås 

I afhandlingen gives der også eksempler på, hvorledes 

brug af en ikke relevant model kan føre til 

det teoretiske fejlræsonnement, der benævnes 

en atomistisk fejlslutning. Det klassiske eksempel 

på en atomistisk fejlslutning er det såkaldte 

’opsparingsparadoks’ – det forhold, at en øget 

individuel opsparing kan resultere i en mindsket 

kollektiv opsparing. Inden for rammerne af en 

simpel neoklassisk ligevægtsmodel, der bygger 

på metodisk individualisme, og hvor det antages, 

at det økonomiske system er lukket, vil dette 

resultat ganske rigtigt fremstå som et paradoks, 

idet der inden for en sådan generel ligevægtsmodel 

sædvanligvis er et sammenfald mellem 

et individuelt forventet udfald og det kollektivt 


31 

forventede udfald. Benyttes derimod en åben 

path-dependent model, så opløses paradokset. 

Øget individuel opsparing indebærer nemlig, at 

forbrugsefterspørgslen mindskes, hvilket har 

den afledte virkning, at produktion og indkomst 

efterfølgende reduceres. Når indkomsten falder, 

så falder den samlede opsparing, hvorved paradokset 

ophører med at fremstå som et paradoks! 

Et tilsvarende ræsonnement kan gennemføres 

vedrørende sammenhængen mellem løn og 

beskæftigelse. For den enkelte lønmodtager gælder 

det, at det bliver lettere at opnå beskæftigelse, 

hvis han/hun sænker sit lønkrav; men hvis 

alle lønmodtagere dæmpede deres lønkrav, så 

ville effekten være mindre entydig; for mindsket 

løn betyder mindre købekraft hos lønmodtagerne, 

hvilket reducerer den effektive efterspørgsel 

efter arbejdskraft. Også her kan der opstå det 

’paradoks’, at en lavere løn fører til mindsket 

beskæftigelse, hvis der benyttes en åben pathdependent 

analysemodel. 

Inden for den post-keynesianske teoridannelse 

benyttes som hovedregel åbne analysemodeller, 

så det er ikke overraskende, at der her ofte 

drages fundamentalt forskellige konklusioner 

sammenlignet med resultaterne fra den idealiserede 

generelle ligevægtsmodel. I valget mellem 

de to analyseformer må virkeligheden (dvs. den 

empiriske forankring) være overdommer, hvilket 

desværre begge teoretiske skoler ikke sjældent 

forsømmer sig imod. 

Konklusion 

I afhandlingen gives der således en række eksempler 

på, at den makroøkonomiske analyse er 

bestemt af det metodemæssige valg. En lukket 

ligevægtsmodel vil give væsensforskellige resultater 

sammenlignet med en åben og sti-afhængig 

(path-dependent) analyse. Denne metodemæssige 

diskussion blev inden for makroøkonomi 

indledt af Keynes tilbage i 1930erne og lå 

bag hans teori om betydningen af den effektive 

efterspørgsel for forståelsen af den makroøkonomiske 

udvikling. I en lang periode efter krigen 

blev metodevalgets betydning negligeret, idet 

den neoklassiske syntese dominerede helt frem


til midten af 1980erne. Afstanden mellem økonomisk 

teori og virkelighed var på det tidspunkt 

blevet så udtalt, at der opstod et fornyet behov 

for en mere grundlæggende metodediskussion. 

Den fik inspiration fra den videnskabsteoretiske 

retning, der i dag benævnes kritisk realisme, 

og som blandt andet er udviklet af Karl Popper 

(generelt) og Tone Lawson (økonomi). Inden for 

kritisk realisme understreges betydningen af, at 

teoretiske arbejder først bliver til egentlig videnskab, 

når de er blevet empirisk bekræftet på et 

relevant grundlag. 

Afhandlingens hovedkonklusion er således, 

at metodevalget er afgørende for den makroøkonomiske 

forståelse og dermed også for den 

makroøkonomiske politik, der på et videnskabeligt 

grundlag kan anbefales. 

Litteratur: 

Andersen, T. M. (2000), ’Makroteori’, in Chr. Hjorth-Andersen (ed.) Udviklingslinjer i 

økonomisk teori, København: DJØFs Forlag. 

Andersen, T. M. & Pedersen, L. H. (2005), ’Debat om fremtidens velfærd – opsamling 

og replik’, Nationaløkonomisk Tidsskrift, vol. 143/nr. 2/november, p.275-298. 

Jespersen, J. (1996), Økonomi og Virkelighed. København: Fremad. 

Jespersen, J. (2004), Kritisk Realisme – med makroøkonomiske eksempler, in L. 

Fuglsang & 

P. Bitsch Olsen (eds), Videnskabsteori for Samfundsvidenskaberne, Frederiksberg: 

Samfundsfagslitteratur. 

Keynes, J. M., The Collected Writings, (CWK), vol. i-xxx, edited by Donald Moggridge 

and published by Macmillan & Cambridge University Press for The Royal Economic 

Society in the years 1972-1989. 

Keynes, J. M. (1936), The General Theory of Employment, Interest and Money, 

CWK, vol. VII 

Lawson, T. (1997), Economics and Reality, London: Routledge. 

Popper, K. R. (1999), All Life is Problem Solving, London: Routledge 

32

I det udsendte vejledende opgavesæt nr. 2 (marts 

2007) og i vejledende opgavesæt nr. 1 (maj 2006) 

optræder ordet notat. Også i de kommende studentereksamensopgaver 

kan notat-genren forekom-me. 

Opgaveformuleringen: Opgaveformuleringen 

vil indeholde en problemstilling og baggrunden 

her-for, samt en præcis angivelse af en afsender 

(fx en politisk rådgiver eller en økonom) og en 

modta-ger (fx en minister, en partileder eller et 

folketingsudvalg). Opgaven kan indeholde bilag, 

men det mest normale vil være, at dokumentationen 

sker på grundlag af materiale til de øvrige 

spørgsmål i samme delopgave eller ved henvisning 

til hjælpemidlerne. 

Opgavebesvarelsen: Et notat er skrevet af en 

33 

ARTIKEL - Om genren notat 

Om genren notat 

Nedenstående er en aktuel tilføjelse til vejledningen for samfundsfag A stx 

bestemt afsender til en bestemt modtager, og 

derved bliver den faglige argumentation snævrere, 

mere målrettet (fokuseret) og mere grundig. 

Et notat er nøgternt og sagligt i fremstillingen. 

I et notat vil der normalt optræde følgende 

elementer: 

1o En eller normalt flere strategier eller 

løsningsforslag 

2o En gennemført faglig argumentation, hvori 

konsekvenserne (fordele og ulemper) af 

strategier eller løsningsforslag præsenteres. 

Argumentationen skal indeholde dokumen- 

tation og kan indeholde et tidsperspektiv, 

hvor der skelnes mellem konsekvenser på 

kort og på lang sigt. 

3o En konklusion, der skal indeholde en præcis 

og velbegrundet anbefaling af en bestemt 

strategi eller et bestemt løsningsforslag.

DEBATINDLÆG - Samfundsfaglige mål - et idéudkast 

Samfundsfaglige mål 

– et idéudkast 

Nedenstående forslag er ud over det daglige 

arbejde med faget og eleverne inspireret af Per 

Henriksens kommentarer til de faglige mål i 

Samfundsfagsnyt nr. 166, 2007, side 6. 

Her siges bla. at de faglige mål bør ”blive 

færre og mere præcise” samt gerne ”overskuelige, 

dekomponérbare, operationalisérbare og 

gensidigt udelukkende”. Det er rigtigt, men det 

vigtigste er for mig at se, at målene har en tydelig 

relation til fagets identitet. Dermed sikres en 

langtidsholdbar profilering af faget i forhold til 

andre fag, og hvis de tillige er formuleret kortfattet, 

præcist og med tydelig reference til elevernes 

arbejde med faget i dagligdagen, kan eleverne 

også (sideløbende med arbejdet med mange 

andre fag og faglige mål) forholde sig til arbejdet 

med de faglige mål i vores fag. 

Samfundsfags identitet er foruden som første 

punkt i læreplanerne til samfundsfag også 

uddybet beskrevet i undervisningsvejledningen 

til Almen studieforberedelse (september 2007) 

side 23 samt i det udmærkede lille afsnit ”Hvornår 

er det samfundsfag?” i Ole Hedegaard Jensen: 

Dit samfund, (2005), side 7. 

Med udgangspunkt i ovenstående mener jeg, 

at de faglige mål for samfundsfag kan formuleres 

på følgende måde: 

1. Viden om danske og udenlandske 

samfundsforhold og internationale/globale 

relationer. 

2. Viden om samfundsfaglige begreber. 

3. Viden om samfundsfaglige teorier. 

4. Viden om samfundsfaglige metoder. 

5. Anvende samfundsfaglige begreber, teorier og 

metoder i arbejdet med konkrete forhold. 

6. Formulere samfundsfaglige 

spørgsmål/problemstillinger. 

Steen Carl Nielsen, Nordfyns Gymnasium 

34 

7. Indsamle og udvælge relevant materiale. 

8. Bearbejde samfundsfaglige 

spørgsmål/problemstillinger. 

9. Formidle resultaterne af arbejdet med 

samfundsfaglige spørgsmål/problemstillinger. 

Samme mål bør gælde for både A, B og Cniveauerne, 

men udformet forskelligt, hvor 

f.eks kravene til målene 1-4 kan differentieres 

ved brug af ordene: grundlæggende, udvidet og 

dyberegående. 

Punkt 5 kan differentieres ved såvel antallet 

af anvendte begreber, teorier og metoder som 

måden, hvorpå det foregår. 

Målene 6-9 har tydelig relevans for den skriftlige 

dimension af faget, men også den mundtlige 

dimension såvel til hverdag som til eksamen. Ved 

projektforløb er fx alle fire mål i spil, medens 

punkterne 8 og 9 er de centrale ved skriftlig studentereksamen 

og punkterne 6, 8 og 9 ved udarbejdelse 

af synopser, hvor også udvælgelsesdelen 

af punkt 7 hører med ved disse former. Disse fire 

mål kan også differentieres på niveauerne fx ved 

graden af præcision, struktur og nuancering. Ord 

der også anvendes i de eksisterende læreplaner. 

Håber ovenstående markeringer kan indgå i 

arbejdet med de faglige mål for vores fag.

FALS’s bestyrelsesmøde torsdag 8. november kl. 16 

Sted: Odense Congress Center. 

Dagsorden: 

1. Valg af ordstyrer og referent 

2. Bestyrelsens beretning 

3. Kassererens beretning – herunder 

fastsættelse af kontingent. 

4. Forslag om vedtægtsændring: 

Vedtægter mht. foreningens økonomiske 

ansvar ved kurser: Formuleres 

således: ”Foreningen af lærere i Samfundsfag 

hæfter kun med foreningens 

egne aktiver og tegnes af formanden”. 

Begrundelse: Ændring af vedtægter 

nødvendig, så vi kun hæfter for FALS’s 

egenkapital i forbindelse med arrangement 

af kurser. 

5. Forlagets beretning 

6. Kandidatopstilling. 

7. Valg af valgbestyrelse for perioden 

2007-08 

8. Valg af revisor og revisorsuppleant 

9. Eventuelt 

Ad 1: 

Ordstyrer: Susanne Vogelius 

Referent: Michael Bang Sørensen 

Ad 2: 

Det blev indledningsvist bemærket, at generalforsamling 

er rettidigt indkaldt. 

Formanden fremførte bestyrelsens beretning. 

Beretningen var at finde på www.fals.info forud 

for generalforsamlingen. Den vil blive trykt i 

næste nummer af Samfundsfagsnyt 

Beretningens hovedtemaer var: 

Samfundsfags rolle i gymnasieskolen 

Regionskurser 

KS 

REFERAT - Generalforsamling i FALS 

Referat af generalforsamling 

i FALS 2007 

35 

Efteruddannelse 

Samfundsfagsnyt 

Web & Mailliste. 

Supplerende oplysninger til beretningen fra 

bestyrelsen: 

Der mangler en regionsrepræsentant fra Aarhus 

området. Interesserede kan henvende sig til 

bestyrelsen. 

Der mangler anmeldere til grundbøger. Flere af 

de nye bøger er endnu ikke anmeldt. 

Der blev gjort særlig opmærksom på efteruddannelseskurserne 

på RUC. Se mere på www. 

fals.info 

Bestyrelsens beretning blev godkendt 

Ad 3 

Efter gennemgang af resultatopgørelsen var konklusionen, 

at der var et overskud for regnskabsåret 

06/07 på kroner 73.230,73 

På grund af forventninger om stigende omkostninger 

i forbindelse med fx. udsendelse af Samfundsfagsnyt 

og rejseaktiviteter, så foreslog 

bestyrelsen en regulering af kontingent. 

Fremtidigt kontingent: 350 kr. for fuldtidsansatte 

og 175 kr. for ansatte i udannelsesstilling og halvtidsansatte. 

Kassererens beretning blev godkendt. 

Regnskabet er godkendt 

Det blev vedtaget enstemmigt, at kontingentstigningen 

er i orden. 

Ad 4 

Foreslåede vedtægtsændring blev vedtaget. 

Ad 5 

Der har været stabsudskiftning hos Columbus. 

Per Henriksen & Morten Damsgaard er blevet 

ansat. 

Økonomien i Columbus: 

Detaljer i regnskabet blev gennemgået. Konklu-

REFERAT - Generalforsamling i FALS 

sionen er, at det går godt. 

2006/2007: Overskud kr. 906.071 

2007/2008: Overskud kr. 2.370.779 

Der er uddelt støtte til en række aktiviteter: 

Bøger, diverse rejseaktiviteter, Dannerhuset, 

Samfundsfagsnyt, finansiering af regionale kurser 

m.v. 

Nye og kommende udgivelser blev kommenteret. 

Se mere på www.forlagetcolumbus.dk 

Ad 6 

På valg er: Marianne Nordentoft (genopstiller), 

Anna Frejbæk (genopstiller), Birgitte Nielsen 

(genopstiller ikke). Jørgen Dan holder desuden 

også op. Fire holder op. Det vil sige fem ”vakante”. 

Kandidater: 

Hasan Yildiz 

Anders Brandt Sørensen 

Jon U. Pedersen 

Tina Lens Vold 

Jens Kristian Holk 

Michael B. Sørensen 

Ad7 

Som valgbestyrelse valgtes lærerne på Frederiksværk 

Gymnasium, som går i gang med at arran- 

Generalforsamlingskursus 2007 

36 

gere valg i henhold til Fals’ vedtægter. 

Ad 8 

Kandidater: 

Steffen Kristensen 

Lise Johnsen 

De blev begge valgt 

Ad 9 

Forslag om en seniorordning. 

Forslag om en ungdomsorganisation. 

Referent Michael B. Sørensen 

Mogens Lykketoft på generalforsamlingskurset

Referat af bestyrelsesmøde i FALS, søndag den 9. september 

kl. 19-22, mandag den 10. september kl. 9-12 

på Jørgensens Hotel 

Ad 1: Valg af dirigent (Birgitte) og referent 

(Morten). Godkendelse af referat fra sidste 

møde. Godkendelse af dagsorden. Godkendt 

Ad 2: Valg af ny formand og næstformand. 

Gregers og Marianne fortsætter frem til generalforsamlingen 

som hhv. formand og næstformand. 

Flere andre overvejer. 

Ad 3: Nyt om følgegruppens anbefalinger 

og vores henvendelse til Minister og 

uddannelsesordførere. Vi har sendt bøger til 

medlemmerne af uddannelsesudvalget. Vi diskuterede 

samfundsfags stilling i det fremtidige gymnasium. 

Hovedpunkter: 

En snak om brevet og bøgerne, der er udsendt 

(”Økonomi”, ”Hvordan samarbejder vi i EU?”, 

”Global Politik” og ”Samfundsstatistik”) 

Kravene i samfundsfag er blevet skærpet – kompetencer 

og sværhedsgrad på niveau med de 

andre A-fag. 

Samfundsfag i reformen (AT, tværfaglig dimension) 

Almendannende perspektiv – vi åbner op for 

mange unges videre vej i uddannelses-systemet. 

Modvirker eliteperspektiv på de videregående 

uddannelser 

Valgfrihed mellem reelt forskellige retninger – vi 

skal passe på med for mange bindinger. 

Problemorienteret – understøtter synopsis. 

Referere til ”Gymnasier i verdensklasse” – rapport 

fra Mandag Morgen. 

Evt. tilbud om at følge en elev en dag. 

REFERAT - Bestyrelsesmøde i FALS 

Referat af bestyrelsesmøde 

i FALS september 2007 

37 

Ad 4: Nyt fra fagkonsulenten. Bent orienterede. 

Hovedpunkter fra diskussionen: 

Revision af vejledninger. Vi vurderede, at mange 

præciseringer vil fjerne en del usikkerhed og 

dermed gøre det nemmere at afvikle de nye 

eksamensformer. 

Ad 5: Status over kurser. Generalforsamlingskursus 

(Anna og Gregers) Forslaget til 

vedtægtsændringer (fra mødet i maj). Ingen 

indvendinger til formuleringen. Per Stig Møller 

har meldt afbud. Vi leder hurtigt efter afløser. 

Vi prøver at brede os lidt ud, så vi ikke fokuserer 

for meget på STX. Vi kunne prøve at gøre 

det mere praksisorienteret og lade workshops 

reflektere dette. 

Forslag til bestyrelseskandidater? Vi drøftede 

forskellige forslag. Anna nævner i sin mail til deltagerne 

på GF-kurset, at vi mangler kandidater. 

Kinakursus (Bent) Det kører planmæssigt. Der 

arbejdes på artikler og fotos til bladet og hjemmesiden. 

New York Marianne arbejder videre. 

Regionskurser. Der arbejdes på et Istanbul-kursus 

i regionsregi. Vi ser på mulighederne for at 

inddrage religion/historie 

Andre kurser. Henvendelse fra Lars Thorsen 

(CBS). De vil gerne afholde kurser med os. Brev 

med emner rundsendes til bestyrelsen. Lone og 

Marianne tager kontakt. 

Henvendelse fra Torben Spanget (IFPR). Tilbud 

om pædagogisk-didaktiske kurser kombineret 

med noget fagligt. Birgitte tager kontakt. 

Ad 6: Emner, der skal tages op med regionsrepræsentanterne. 

Maillister, herunder 

også kontakter til HTX. 

Vi har nu efterhånden de fleste mails, men det 

er et stort problem, at mange skifter job og dermed 

mailadresser


Hvordan styrkes det regionale arbejde/regionalkurserne? 

Vi diskuterede strukturen for de regionale 

kurser, herunder aflønning og indhold 

Bent tilkendegav, at han meget gerne vil optræde 

på regionskurser. Han understregede, at han ikke 

besøger enkeltskoler – skolerne må arrangere et 

regionskursus hvis de vil have besøg. Bestyrelsen 

bifaldt denne holdning og håber, at det kan give 

øget aktivitet på regionskursusområdet. 

Vi skal huske at offentliggøre kurserne i GL-kursuskataloget, 

på EMU, på fals.info og i Bladet. Vi 

udarbejder en checkliste med kontaktadresser. 

Vi tager kontakt til regionerne på GF-kurset 

Ad 7: Evt. ansøgning om udviklings-/eller 

pilotprojekt 

Bent foreslog, at vi prioriterede HF koblet med 

det anvendelsesorienterede perspektiv. Vi diskuterer 

videre med regionsrepræsentanterne. 

Vi diskuterede forskellige muligheder for samarbejde 

med eksterne kursusudbydere. 

Vi snakkede om mulighed for at lave synopsiskurser. 

Ad 8: En medredaktør til bladet uden for 

bestyrelsen. Anna. Annas kollega træder ind 

og hjælper med redaktionen af bladet. Vi foreslår, 

at han på sigt opfordres til at indtræde i 

bestyrelsen. 

Ad 9: Evt. Gregers efterlyste en repræsentant 

til PS-møde tirsdag 25/9 

Marianne orienterede om materiale fra etisk råd 

om stamceller 

38


Referat af bestyrelsesmøde 

i FALS november 2007 

FALS’s bestyrelsesmøde onsdag 7. november kl. 19.30- 

22.30 og torsdag den 8.november kl. 9.00-12.00 

Sted: Odense Congress Center 

Ad 1:Valg af dirigent (Lone) og referent 

(Marianne). Godkendelse af referat fra sidste 

møde. Godkendelse af dagsorden, med tilføjelser 

og ændringer 

Ad 2: Nyt fra fagkonsulenten. Der blev diskuteret 

for og imod undervisningsbeskrivelser, 

og hvad censor har behov for at vide 

De nye vejledninger drejer sig især om skriftlig 

og mundtlig eksamen. 

3 timers prøver er under hårdt pres pga. de 

praktiske problemer og den ulige forberedelsestid 

i en gruppe. 

Ad 3: Generalforsamlingskursus. Vi dropper 

referater af kurset og vil i stedet bede Stig 

Hjarvard om at komme med indlæg til bladet 

mod betaling. Evt. kan bestyrelsen skrive kort 

referat af kurset eller anden form for indlæg til 

bladet. 

Ad 4: Generalforsamling. Beretning. Gregers 

har lavet PowerPoint. Lone gennemgår regnskabet. 

Forslag til bestyrelseskandidater: 

Michael Bang. Sørensen, Det fri Gymnasium, 

Hasan, Yildiz, VUC Vest, Anders Brandt Sørensen 

Frederikshavn Gymnasium, Jon Urskov 

Pedersen, Egaa Gymnasium, Tina Lensvold 

Nærum Gymnasium, Jens Christian Holck Avedøre 

Gymnasium, Anna Frejbæk, Sønderborg 

Statsskole, Marianne Nordentoft, Frederiksberg 

Tekniske Gymnasium. Hvis der bliver kampvalg, 

skal resultatet foreligge senest 8. december. Jørgen 

Dan trækker sig fra bestyrelsen, også Birgitte 

Nielsen, Morten Damsgaard og Bent Fischer- 

Nielsen og Lone Bentzen trækker sig. Dirigent: 

Susanne Vogelius. Revisor: Steffen Christensen 

39 

og Lise Joensen. Valgbestyrelse: Frederiksværk 

Gymnasium. 

Ad 5: Kurser. fremover (Kursusudvalget) 

Carsten Thuelund Uddannelseskoordinator, 

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 

og Torben Spanget fra SDU har tilbudt sig 

til at arrangere kurser (og rejser) med oplægsholdere, 

annoncering, tilmelding mv. FALS skal 

formulere ønsker og de vil udarbejde ideer og 

komme med forslag til kursus og oplægsholdere. 

Birgitte melder tilbage, og bestyrelsen henvender 

sig og aftaler mere, når den er konstitueret 

til januar. 

Torben Spanget vil gerne have opbygget et netværk 

med forbindelse til FALS. Et netværk af 

samfundsfagslærere, der vi indgå i en form for 

samarbejde i relation til den pædagogiske forskning. 

Torben Spangets ide er, at samarbejdet kan 

danne basis for udvikling af kurser der både har 

et fagligt og et pædagogisk indhold. 

Regions-/forlagskurser : Her blev oversigten diskuteret. 

Nu er der navne på mange regionsrepræsentanter. 

Istanbul (Bente)Regionskursus til Mellemøsten. 

Der er lavet skitse til rejse og indhold ud fra GLskabelonen 

i samarbejde med religion og historie. 

Mehmet Necef fra SDU hjælper med kontakter. 

Vil appellere meget til HF-lærere, foredrag 

og studiebesøg. Kurset ligger i uge 41 2008, pris 

ca. 7.500 kr., plads til ca. 25 deltagere. Hederegionen 

arrangerer, derfor har disse fortrinsret 

til kurset. Kurset arrangeres af lærere fra Hederegionen. 

Målgruppen er primær Kulturfagets 

lærere/samfundsfagslærere Det blev foreslået, at 

kursusarrangørerne søger tilskud/sponsormidler 

i Columbusfonden. Bente undersøger, om det 

kan lade sig gøre og melder hurtigt tilbage. 

New York: Marianne samarbejder med Gitte 

Lyager fra fle. Der kommer snarest flere informationer.


RUC: Annoncen kan komme i bladet endnu en 

gang. Annoncering er lagt ud på www.fals.info. 

Tidsfristen for tilmelding er rykket til 2. januar 

2008. Anna får en kort beskrivelse af kursets 

indhold fra Gorm Rye, som evt. kan sættes i 

Gymnasieskolen og Samfundsfagsnyt. Vi kan evt. 

også maile ud til regionsrepræsentanter. Marianne 

mailer ud til htx i hele landet og beder dem 

videresende til samfundsfagslærerne. 

Kursus på CBS 14. januar 2008 er annonceret på 

www.fals.info . 

GFK 08: i uge 45 torsdag 6. til fredag 7. november 

2008 

Fagligt Forum – fremtidig mødeaktivitet. Indsatsområder 

for forsøgs- og udviklingskurser. 

Fagkonsulenten indkalder til møde i begyndelsen 

af 2008. 

Regions-/forlagskurser: Årsplan fremlagt for alle 

regioner, husk at der skal annonceres for regionskurser 

i bladet. 

Ad 6: GL’s kursuskatalog. 

Vi må sørge for, at der kommer noget i inden 

næste deadline, som ultimo april 2008. Her kan 

Generalforsamlingskurset til november 2008 

annonceres. 

Ad 7: Videnskabsteoriundervisning i forbindelse 

med AT-forløb. Samfundsfag skal 

holde fast i sin del af de videnskabelige metoder 

i AT. Filosofi kan holde fast i erkendelsesteorierne 

Man tager filosofilærere ind i den udstrækning, 

det er naturligt. 

Ad 8: Eksamenshonorering. Diskussion om 

der bruges mere tid til at forberede eksamen 

end før reformen. Der, hvor der bruges mest tid 

er, hvor der er hold sammensat fra mange forskellige 

klasser. 

Der bruges mange timer til forberedelse og 

afvikling og logistikken. 

40 

Ad 9: Tid og sted for konstituerende 

bestyrelsesmøde. Konstituerende møde på 

Hotel Ansgar i Odense søndag den 6.januar 

2008 kl. 10.00.

ANMELDELSER - Makroøkonomisk metodologi 

Keynes, modelkrigen, 

mainstream-økonomien 

og Jesper Jespersen 

Anmeldelse og diskussion af opposition og forsvar ved 

Jesper Jespersens disputats forsvar på RUC fredag, den 9. november 2007 

Jesper Jespersen: Makroøkonomisk metodologi – i et 

samfundsvidenskabeligt perspektiv. 307 s. inkl. litteraturliste 

og ordforklaringer. Jurist– og Økonomforbundets 

Forlag 2007. 300 kr. til 30. november – 450 

kr. herefter. 

Jesper Jespersen: Økonomiskole: 1. Fra drøm til virkelighed. 

2. Er Danmark i balance? 3. Når teorien 

kommer til kort. 4. Myten om underskuddet. Artikler 

i Politiken 30. oktober, 2., 6. og 9. november 2007. 

Jesper Jespersen: Samfundsøkonomisk uenighed. 

Kronik i Information fredag den 9.november 2007 

giver en introduktion til disputatsen. 

Gennem snart mange år har jeg med fornøjelse 

gennemgået og anmeldt Keynes-orienteret økonomisk 

faglitteratur i Samfundsfagsnyt. Denne 

anmeldelse er lidt længere og mere udførlig end 

normalt. Jeg har valgt at inddrage de oplevelser, 

som deltagerne fik på en stormfuld og våd 

novembereftermiddag i Henning Larsens Store 

Auditorium på RUC (mens Storebæltsbroen 

var lukket for trafik), og så den læseoplevelse 

som det er at beskæftige sig med både Keynes 

og især Jesper Jespersens seneste værk: Makroøkonomisk 

metodologi – i et samfundsvidenskabeligt 

perspektiv. Denne fremstilling er den første 

økonomiske disputats på dansk siden Niels 

Kærgårds: Økonomisk vækst – En økonometrisk 

analyse af Danmark 1870-1981 fra 1991. 

Forløb og opposition 

Fredag den 9. november kl. 13 var Auditoriet 

fyldt med forventningsfulde tilhørere. Der var 

RUC-lærere, økonomer og samfundsforskere fra 

mange institutioner, folk fra den alternative vel- 

41 

færdskommission, studiekammerater, venner og 

interesserede studerende. 

Henning Salling Olesen styrede forhandlingerne 

på RUCs vegne og indledte med at takke Jesper 

Jespersen for det store arbejde, han gjorde 

i hverdagen, og for at han oven i købet havde 

sikret sit universitet en spændende doktorafhandling. 

5 timer varede det klassiske disputatsforsvar 

med en enkelt kort kaffepause ind imellem. 

Jesper Jespersen introducerede pædagogisk og 

festligt sin afhandling og fremlagde sine resultater. 

Derefter gik formanden for bedømmelsesudvalget 

Klaus Nielsen (tidligere RUC, nu Birkbeck 

College, London) i gang med at stille ”13 

spørgsmål,” som gennem spørgsmål og svar fik 

svage og stærke sider i afhandlingen frem. 

Så var der kaffe. 

Derefter fik de 3 opponenter, der havde meldt 

sig ex auditorio ordet: 

Fra mainstream-økonomerne havde tidligere 

vismand professor dr. polit. Niels Kærgård en 

meget skarp men også humoristisk kritik af Jesper 

Jespersens – og postkeynesianernes standpunkter. 

Professor dr.merc Steen Scheuer RUC kritiserede 

nogle af de videnskabsteoretiske overvejelser, 

som indgik i diskussionen af kritisk realisme. 

Tidligere departementschef i Erhvervsministeriet, 

Jørgen Rosted, der i dag er udviklingsdirektør 

i Erhvervs- og Boligstyrelsen, var som modelbruger 

og politiker-vejleder interesseret i, hvordan 

Jesper Jespersens resultater kunne bruges. 

Derefter gik den afsluttende og sidste del af 

forsvaret i gang. Anden officielle opponent: pro-


fessor fil.dr. (i økonomisk historie) Lars Pålsson 

Syll, Malmö Högskola kritiserede og analyserede 

den brug, Jesper Jespersen havde gjort af Popper, 

og den måde, han havde kommenteret Poppers 

arbejde på. Trætheden var nu klart tilstede. Den 

skånske sprogtone og fremstilling gik ikke helt 

klart igennem diskussionen, og en vis udmattelse 

viste sig. Lidt i seks fløjtede Henning Salling Olesen 

forsvaret af. 

Bedømmelsesudvalget trak sig i kort tid tilbage, 

mens deltagerne overgik til en lille reception 

med styrkende indhold – og præcis kl. 18.00 blev 

Jesper Jespersen erklæret berettiget til doktor– 

titlen: dr.scient.adm.- efterfulgt af mange velanbragte 

lykønskninger og blomster. 

Det var fornøjeligt – og lærerigt at overvære 

det man uden forbehold kan kalde en klassisk 

disputatshandling. 

Fremstilling og resultater stod klart frem, og 

de positioner, som der er indenfor økonomifaget, 

og som betyder noget i praksis, blev præsenteret. 

Repræsentanter for de forskellige 

opfattelser ytrede sig. Men der manglede en 

hel del af de ”tunge drenge” i dansk økonomisk 

forskning. Ganske vist var de tidligere vismænd 

og professorer Anders Ølgaard og Niels Blomgren-Hansen 

tilstede, men hvor var nutidens vismænd: 

Torben M. Andersen, Peter Birch Sørensen, 

hvor var Dream- og Cepos-økonomerne i 

dagens metodiske debat? 

Danmark er som akademisk land så lille, at det 

selv under en valgkamp for økonomifagets egen 

skyld er vigtigt, at den eneste kritiske disputats 

i årevis inden for faget kommenteres og diskuteres 

i den akademiske offentlighed. Men det kan 

jo være, at det kommer i Nationaløkonomisk 

Tidsskrift, Samfundsøkonomen eller andre steder? 

Fremstilling og positioner 

Jespersens egne analyser som post-keynesianer 

Jesper Jespersen offentliggjorde i dagene før sit 

forsvar i dagbladet Politiken sin ”Økonomiskole”, 

hvor afhandlingens metodiske konklusioner 

er anvendt på analyse af aktuelle økonomiske 

sammenhænge, og de modeller, der bruges. Det 

var lige netop manglende økonomiske cases eller 

42 

analyser, som blev efterspurgt af flere opponenter 

– uden hensyntagen til de mange analyser, 

som Jesper Jespersen har sørget for gennem årene 

at bringe frem i offentligheden. Det har drejet 

sig om kritikken af ØMU’en og den økonomiske 

spændetrøje, det lægger på vækstmulighederne 

i Tyskland, Frankrig og Italien. Det kan være 

hans aktuelle analyse af betydningen af de store 

offentlige overskud i øjeblikkets danske økonomi 

eller Velfærdskommissionens anvendelse af 

DREAM-modellen. 

Men det var slet ikke afhandlingens ærinde at 

fremstille konkrete analyser. 

Afhandlingens formål og resultater 

Afhandlingen er en videnskabsteoretisk analyse 

af mainstream-økonomiens og dens modelmæssige 

forudsætninger og den sammenhæng, der er 

mellem model/teoriforudsætninger, og de resultater, 

som en makro-økonomisk analyse frembringer. 

I sin mangeårige kærlighed til Keynes-diskussionen 

og Keynes-teksterne har Jesper Jespersen 

fundet sit ståsted som kritisk realist og postkeynesianer, 

og det er denne sammenhæng, som 

afhandlingen også udbygger og forklarer. 

I sin egen forelæsning indledte han med at 

præsentere sin problemstilling og sine resultater 

på kort form. Med baggrund i den post-keynesianske 

diskussion og ud fra et kritisk realistisk 

grundlag opstillede han en række krav og muligheder, 

som en økonomisk empirisk og teoretisk 

begrundet analyse skal leve op til. 

I denne sammenhæng modstiller Jespersen de 

neoklassiske ligevægtsøkonomer med de postkeynesianske 

økonomer (og de økonomer, der 

ikke arbejder med den generelle ligevægtsmodel 

som forståelsesramme for deres økonomiske 

analyser). 

De krav, der stilles til en virkelighedstro og 

empirisk begrundet analyse sammenfattes i følgende 

forhold: 

1) Analysen må inddrage usikkerhed som et 

grundlæggende og fundamentalt forhold 

(samfundsvidenskab omfatter en række ufor- 

klarlige forhold og forhold, som ændrer sig, 

eller som er vanskelige at afdække).

2) Analysen må bygge på retroduktion og abduk- 

tion ved konstruktion af teori og sikker viden 

(hvor man ved en neoklassisk analyse anven- 

der deduktion og ved en hypotetisk-deduktiv 

fremgangsmåde udvikler ny viden). 

3) Analysen må bygge på helhedsanalyser og en 

sammenhængende forståelse af makro- 

sammenhængene 

4) Analysen må bygge på at en samfundsudvik- 

ling er path-dependent. 

Disse videnskabsteoretiske forudsætninger 

(der bygger på kritisk realisme) giver mulighed 

for at karakterisere de etablerede økonomiske 

traditioner og teoriopfattelser og gør, at Jespersen 

fastholder en dikotomi mellem ”ligevægtsøkonomer” 

og ”post-keynesianere”. 

I velgennemtænkte skematiske opstillinger 

gennembearbejdes de forskellige moderne 

makroteorikonstruktioner siden 1945 og mange 

økonomer placeres. 

Det resultat, som fremlægges i afhandlingen, 

er, at analyseresultater er metodeafhængige. 

Hvis man anvender den lukkede, formalistiske, 

ideelle ligevægtsmodel, kan man udlede og 

beregne en lang række konsekvenser og angive 

præcise policy-løsninger – men forudsætningerne 

for modellerne og analyserne er problematiske 

set i forhold til de post-keynesianske (kritisk 

realistiske) videnskabskrav. Kun hvor deres 

forudsætninger er i orden – kan man bruge den 

nyklassiske eller nykeynesianske fremgangsmåde. 

I en række afsnit i afhandlingen (ofte som 

appendikser) gennemgås en række af de fejlslutninger, 

som den generelle ligevægtsmodeltænkning 

medfører. Makroøkonomi omhandler mere 

end summen af de enkelte dele – den atomistiske 

fejlslutning er et kendt begreb også fra Jespersens 

tidligere arbejder. Her gennemgås atter arbejdsløshedsproblemet 

ud fra en neoklassisk og en 

post-keynesiansk opfattelse med de tilknyttede 

policy-anbefalinger og konsekvenser. Jeg blev lidt 

stolt, da Jespersen under sin forelæsning nævnte 

”Henrik” som støtte til udarbejdelse af de figurer, 

der også findes i Oikos (s 137-39). Når man 

skal have fat i sammenhængene (det sikres gennem 

”ontologisk refleksion”), er man nødt til 


43 

at etablere et ”økonomisk landskab”, der netop 

fastlægger de makro-sammenhænge og makroaktører, 

der findes, og mulige strømme/påvirkninger 

mellem dem og den viden, vi har om kausale 

sammenhænge m.v. 

Usikkerhed analyseres på mange måder i fremstillingen, 

og hvor økonomer normalt anvender 

lukkede modeller, indfører Jespersen begrebet 

midlertidig afsnøring om sammenhænge (som 

f.eks. multiplikatoren), der kan undersøges analytisk 

i dybden, for at man bagefter i en åben 

model og i en udviklingssammenhæng kan undersøge, 

om bestemte mekanismer eller sammenhænge 

findes. 

Kritik og kritisk realisme 

Opponenterne havde hver sin måde at undersøge 

afhandlingen på. Klaus Nielsen gav gennem 

sine 13 spørgsmål den vurdering, at netop opstillingen 

og placeringen af de mange økonomimodeller 

og traditioner i en samlet syntese styret 

af kravene fra ”kritisk realisme” sikrede en god 

oversigt og væsentlige forhold, der skulle diskuteres, 

når analyser eller undersøgelser skulle 

gennemføres, og policy-anbefalinger udarbejdes. 

Det tilsluttede Jørgen Rosted sig, der i mange 

år som embedsmand havde manglet en ramme 

til at vurdere de policyforslag som blev leveret af 

økonomer. Det var ikke ideologiske forhold eller 

interessevaretagelse, der alene kunne anvendes 

til at ”sortere” i resultaterne, det var nu også de 

videnskabsteoretiske forudsætninger. 

Steen Scheuer og Lars Pålsson Syll gik mere 

i dybden med ”kritisk realisme” og den måde, 

Popper var blevet anvendt på. Jespersen medgav, 

at han primært havde anvendt den ’sene’ Popper 

som inspiration, og at Jespersens World 1 

(virkeligheden) kan anskues i det normale kritisk 

realistiske perspektiv, hvor den sociale ontologi 

antages at kunne opdeles i tre lag: 

- 1) det vi kan se, iagttage og beskrive (data, 

hændelser, begivenheder - ”toppen af isbjerget 

”) og 2) de faktisk/erkendbare sammenhænge 

og endelig 3) det ’dybe’ lag, hvor en række sociale 

mekanismer og magtstrukturer, som antages 

at øve indflydelse på de observerede sammenhænge, 

’gemmer sig’ indtil forskeren ved hjælp


af sin abduktive metode får disse sammenhænge 

afdækket. 

Lars Pålsson Syll tilhører selv den kritisk realistiske 

retning, og der var mange indforståede 

bemærkninger som mit ellers fint mærkende 

skånske øre ikke fik fat i. Men det, jeg selv vil tillægge, 

er, at begreberne abduktion og retroduktion 

(der sammenkobler empiri-teori til viden) 

er centrale for at forstå, hvad det er kritisk realisme 

går ud på, og som netop stiller nye krav til 

økonomers tankemåde, teoriudvikling og modelkonstruktion. 

Kritik af økonomi-delen 

Klaus Nielsen havde mange spørgsmål til de 

økonomiske dele af afhandlingen. Et afsnit, som 

var meget oversigtsmæssigt (men som er en 

god huskeliste) er Kap 3: Det makroøkonomiske 

landskab. Det gav anledning til diskussion af, 

om forskellen mellem mainstream økonomernes 

”økonomiske kredsløb” og post-keynesianernes 

”økonomiske landskab” var til stede. På samme 

måde, som der rejstes kritik af den firkantede 

placering af lukkede modeller, formalistiske 

modeller, osv. hos alle andre end post-keynesianerne- 

når ”afsnøring” vel bare var modeller 

med eksogent fastlagte variable? Og hvor var 

forskellene? 

Mainstream økonomens kritik af Jespersens 

projekt blev hen på eftermiddagen (under en 

kraftig regnbyge) rejst af Niels Kærgård. Han 

karakteriserede afhandlingen ”som en lang argumentation 

for, at den post-keynesianske skole er 

den mest frugtbare tilgang til økonomisk forskning. 

Disputatsen er en utypisk repræsentant for 

den danske økonomverden. 

De danske økonomers forhold til internationale 

skoler har været lidt som sommerfuglens til 

blomsterne. De har normalt flakket fra skole til 

skole og har taget det, de mente at kunne bruge. 

Man finder meget få danske ortodokse tilhængere 

af de kendte skoler. Og sådan har det været 

i århundreder. 

Man kan diskutere disputatsen på to måder: 

enten givet de post-keynesianske præmisser 

- hvor meget disputatsen bringer denne skole 

videre eller udefra at diskutere den post-keyne- 

44 

sianske skoles stærke og svage sider. Det er det 

sidste, jeg (Niels Kærgård) vil gøre… 

Det er et problem i disputatsen, at alle andre 

skoler i så høj grad optræder som karikaturer 

og skydeskiver. Hele bogen igennem bliver mainstream 

makroøkonomi repræsenteret stort set 

alene ved Hans Jørgen Jacobsen & Peter Birch 

Sørensens lærebog for 2.-3.årsstuderende og så 

Torben M. Andersens oversigtsartikel beregnet 

til efteruddannelse af ældre økonomer. Det er 

ikke noget bredt og nuanceret billede af mainstream 

økonomi, man derved får.” 

I en længere og morsom fremstilling sagde 

Kærgård:”… at Jesper Jespersen næsten er lige 

så sikker på, hvad Keynes mente, som Søren 

Krarup er på, hvad Luther ville mene ”,– og henviste 

til diskussion om Hicks ISLM-model, som 

Keynes ikke tog afstand fra i levende live – men 

som Jespersen mente, han ville have gjort. Det 

var sammenblandingen af postkeynesianerne 

mod alle andre, som Kærgaard reagerede på. 

Usikkerhed, makroøkonomi som ”a whole”, 

ligevægt på flere måder og path-dependency er 

ikke kun grundlag for post-keynesianerne – men 

mange andre økonomer anvender også disse 

sammenhænge, uden at de er post-keynesianere. 

Kærgård henviste til Frank Knight, Ragnar Frisch, 

Hector Estrup og nævnte en række eksempler 

fra økonomiens discipliner. 

I en afsluttende kommentar brugte Kærgård 

billedet fra Kinas tidligere leder Deng Xiao-Ping, 

der sagde, at han var ligeglad med, om katten er 

hvid eller sort, bare den fanger mus. …”Der er 

i disputatsen intet spor af konkrete økonomiske 

analyser. I disputatsen skrives der meget om realisme, 

men bogen er helt renset for eksempler 

på brugen af metoden på virkeligheden. Hvordan 

vil den konkrete post-keynesianske analyse se 

ud? Kan den post-keynesianske kat fange mus? 

Det er det, der må afgøre, om denne disputats 

er et nyttigt bidrag til den økonomiske metodes 

udvikling”, afsluttede Kærgård sin opposition. 

Det bliver interessant at se, om de tunge 

drenge i dansk økonomi selv tager diskussionen 

op. Jeg håber det for fagets skyld. Men når både 

professor Niels Kærgårds opposition og professor 

Henrik Jensens (Økonomisk Institut KU)

kommentar (Information 14 november: ”Jesper 

Jespersen mistænkeliggør andre økonomer”) 

prøver at marginalisere Jespersens synspunkter 

som en enkeltstående forskers ensidige politisering 

og afvisning af alle andre økonomers arbejde, 

viser det mere om det danske økonommiljøs 

lukkethed, end om betydningen af de argumenter 

og den debat, de ”post-keynesianske økonomer” 

fører i marken. 

Det må være argumenterne, der tæller. Det 

er den reelle analyse af videnskabsteoretiske forudsætninger, 

der har betydning i en videnskabelig 

praksis, der skal drøftes. Man kunne forestille 

sig, at netop det danske økonommiljø havde brug 

for en videnskabsteoretisk udfordring (som alle 

andre samfundsforskere i Danmark også kender 

til). Det er vigtigt at have kendskab til forskellige 

videnskabsteoretiske opfattelser og kunne placere 

sine egne analyser i disse sammenhænge. 

For gymnasielæreren 

Det er klart, at dele af afhandlingen passer som 

fod i hose til de afsnit i Oikos-fremstillingen, 

der dækker teorihistorien og forklarer brugen 

af økonomiske modeller som SMEC, ADAM og 

DREAM. Her får læreren - og i nogle afsnit også 

elever, - foræret sammenhænge og argumentation. 

Men det er vanskeligt stof, selvom meget forklares, 

og der er en ordliste med ordforklaringer 

til alle de videnskabsteoretiske begreber. Jesper 

Jespersens fremstilling er læselig og kort – ca. 

300 sider, så det er god efteruddannelse, - det er 

som at spise konfekt. 

Det spændende ved afhandlingen er, at økonomifaget 

nu udfordres på den videnskabsteoretiske 

side – indtil nu har det mere været interessevaretagelse 

og ideologiske forestillinger. der er 

lagt til grund for kritikken af fx ”economic man”- 

forestillingerne. Videnskabsteoretiske overvejelser 

har været mere anvendt i andre samfundsvidenskaber. 

Men videnskabsteori som disciplin er 

vigtig ved både teori-, model- og undersøgelseskonstruktion. 

Med Almen studieforberedelse som fagområde 

i gymnasiet har økonomidelen af samfundsfag 

derfor også nu fået et supplement. Man kan rolig 


45 

bestille et ”kritisk realisme- synspunkt” også i 

økonomiske sammenhænge. 

Jeg mangler lige at nævne at Jesper Jespersen 

under sit forsvar fortalte, at Skidelskys trebindsværk 

om Keynes gav ham oplevelsen af at spise 

ris à la mande juleaften! – du kan stadig nå det, 

se min anmeldelse i Samfundsfagsnyt nr 139, maj 

2001 s 55-57: Keynes i aktion. 

Henrik Adrian, Herlev Gymnasium 

Jeg takker mange gange Niels Kærgård for at jeg 

måtte låne hans manus og Jesper Jespersen for kommentarer.

ANMELDELSER - Økonomi - principper, praksis og perspektiver 

Økonomi - principper, 

praksis og perspektiver 

Kåre Clemmesen og Per Henriksen: Økonomi - principper, 

praksis og perspektiver 

Forlaget Columbus. 

Nettopris 129,- 

I Så er der atter kommet en ny udgave af Clemmesens 

og Henriksens økonomibog. En meget 

benyttet og særdeles lødig lærebog, især rettet 

mod A-niveau. 

Denne udgave er ikke ændret voldsomt på det 

indholdsmæssige plan i forhold til 2002-udgaven. 

Der er selvfølgelig sket opdatering, ligesom visse 

figurer/tabeller er forsvundet, mens andre er 

kommet til. Desuden er der sket mindre justeringer 

af enkelte kapitler. 

Derimod er der sket væsentlige ændringer og 

forbedringer i forfatternes forslag til den pædagogiske 

anvendelse. For det første er der kommet 

mange opgaver efter hvert kapitel, hvoraf 

en del kan bruges som mindre hjemmeopgaver, 

andre som arbejdsopgaver i timerne. For det 

andet findes stribevis af tjekspørgsmål til hvert 

kapitel på bogens hjemmeside. For det tredje 

findes en udbygget vejledning, også indeholdende 

opgaver, i samarbejdet samfundsfag-matematik. 

Alt sammen grundigt, fint og anvendeligt. 

M.h.t. bogens indhold synes jeg ,at forfatterne 

bør overveje nogle ændringer til næste udgave. 

F.eks. om arbejdsmarkedet, som på mange 

måder er et glimrende, velstruktureret kapitel, 

men hvor den store fokus på ledighed burde 

erstattes af fokus på mangel på arbejdskraft, der 

formodentlig vil være det centrale problem på 

arbejdsmarkedet i mange år fremover. ”Arbejdsdelingsstrategien” 

virker i denne sammenhæng 

som en forældet strategi. Derimod burde den 

offentlige sektors rolle i forhold til arbejdsmarkedet 

opprioriteres. Foruden stramningsstrategi 

og opkvalificeringsstrategi spiller skattepolitik og 

velfærdspolitik, bl.a. det store antal på overførs- 

46 

ler i den arbejdsdygtige alder, en central rolle i 

udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Strukturreformer 

i forhold til arbejdsmarkedet er vel 

en af de væsentligste former for økonomisk politik 

nu og i fremtiden. 

Et andet forslag til overvejelse er en opprioritering 

af en mere beskrivende økonomihistorie 

med nogle lange linjer bagud. Jeg tror, det kan 

lette elevernes tilgang til det ”tørre” økonomistof. 

Det kan integreres i de i øvrigt glimrende 

kapitler om dansk erhvervsliv og globaliseringen 

af verdenshandelen. Her kan ”sektorforskydninger” 

fra kap. 3 samt dele af EU’s økonomiske 

udvikling også indgå. 

Et tredje forhold vedrører den finansielle sektor, 

både nationalt og globalt. Her savner jeg en 

udredning af begrebet ’en finansiel krise’. Den 

øjeblikkelige er jo langt fra den første. Desuden 

at regeringen faktisk kan føre pengepolitik, f.eks. 

ved at ændre låneregler og –vilkår i forhold til 

boligfinansiering, hvad der har vist sig at have 

stor makroøkonomisk betydning. 

Disse 3 forslag/indvendinger skal dog ikke skjule, 

at jeg varmt kan anbefale bogen som økonomilærebog 

for A-niveau. Jeg har selv brugt de to 

tidligere udgaver med stor tilfredshed i en lang 

række undervisningsforløb. 

Niels Lund

Anmeldelse af Søren Kolstrup: ”Polen i 1000 år – set 

fra Krakow”. Forlaget Skovlænge 2007. Pris inkl. 

Moms 195 kr. 

Polen er et nærliggende rejseland. Det gælder 

også for studieture. 

Sørens Kolstrups bog er det første samlede værk 

om Polens historie på dansk og bør være obligatorisk 

i lærerens og til dels klassens forberedelse 

af en studierejse – også hvis den har samfundsfag 

og de nuværende samfundsforhold og turbulente 

politiske svingninger som fokus. 

I rejsesammenhæng er det et scoop, at Krakows 

historie med skildringer af byens kvarterer og 

bygninger i små selvstændige kapitler er glimrende 

integreret i den historiske fremstilling fra 

middelalderens kirkebyggeri til sovjetkommunismens 

manifestationer. Byen blev i modsætning 

til Warszawa i høj grad skånet for omfattende 

ødelæggelser under 2. Verdenskrig og er sluppet 

nådigt igennem de utallige krige, som præger 

Polens historie. 

Bogen bygger på en omfattende især udenlandsk 

litteratur og handler først og fremmest om 

Polens politiske historie. Mere glimtvis skinner 

en materialistisk samfundsforståelse igennem i 

skildringer af forandringerne i klassestrukturen 

og landets økonomiske udvikling. Enkelte steder 

opridses eksplicit en materialistisk og en politisk 

forklaring på et fænomen. Der er også udblik til 

de kulturelle strømninger - ikke mindst de religiøse 

forhold. 

Til tider føler man sig overvældet af historiske 

oplysninger, som man ved, vil være glemt næste 

gang bogen åbnes, men en overordnet udviklingslinie 

skabes og kan fastholdes under læsningen. I 

ANMELDELSER - Polen i 1000 år – set fra Krakow 

Polen i 1000 år 

– set fra Krakow 

47 

en afsluttende epilog er historien sammenskrevet 

i en udmærket oversigt på to sider. Det kan 

være klogt at starte, men ikke at lade sig nøje 

med den. 

Bogen er læseværdig, og det malende kolstrupske 

sprog bidrager til det med udtryk som: 

”Det autoritære styre var på retræte, kommunistpartiet 

brændt sammen”. Mange sider tidligere 

skildres Polens opløsning 12-1300-tallet 

som ”opslidende konflikter mellem en sværm af 

småfyrster”, og om Maria-kirken i Krakow hedder 

det, at ”her møder vi et kompliceret byggeri 

med slidstærke løsninger”. 

Kolstrups Polenshistorie giver en glimrende 

historiske forståelse af den katolske kirkes meget 

stærke position og store betydning for den nationale 

identitet. Den giver en god baggrund for 

at forstå, hvorfor både det sovjetkommunistiske 

system og den sejrende modmagt: Solidaritet 

går til grunde og skaber den politiske ustabilitet 

og de til tider bizarre internationale markeringer, 

som præger Polen i dag. 

Der er ligeledes forsigtige bud på, hvordan den 

særlige østeuropæiske historie præger den 

såkaldte virkeliggjorte socialisme og særtrækkene 

i Polens historie i denne periode. 

Bogen er absolut anbefalelsesværdig til bibliotek 

og studiecenter og et enkelt klassesæt kan være 

på sin plads, hvis skolen har tradition for studierejser 

til dette noget forsømte naboland. Polen 

er noget andet end de steder, eleverne og deres 

familier plejer at foretrække som ferie- og storbymål, 

og en af gymnasiets mange opgaver er vel 

at gøre verden lidt større. 

Per Bregengaard, Køge Gymnasium

ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse 

Bøger til anmeldelse 

I øjeblikket er modtaget følgende bøger 

til anmeldelse: 

Helt nye bøger: 

Poul Brejnold: Sociologi. 

Grundbog til samfundsfag på A-niveau. Gyldendal. 

159 kr. ex. moms. 

Mads Christian Esbensen: Public affairs – lobbyisme 

i praksis. 

Informations Forlag. 248 kr. 

Jacob Buhl Jensen: Det brogede Spanien – Spaniens 

historie fra Franco til i dag. 

Frydenlund. 112 kr. 

Per H. Jensen (red): Velfærd – dimensioner og 

betydninger. 

Frydelund. 229 kr. 

Peter Lodberg (red): Sammenhængskraften. 

Replikker til Fogh. Forlaget Univers. 149 kr. 

Nanna Mik-Meyer og Kaspar Villadsen: Magtens 

former. 

Sociologiske perspektiver på statens møde med 

borgerne. Hans Reitzels forlag. 250 kr. inklusiv 

moms. 

John Palm Nielsen: Økonomi. 

Grundbog til Samfundsfag på A-niveau. Gyldendal. 

159 ex. moms. 

Kurt Aaagard Nielsen og Birger Steen Nielsen: 

Demokrati og naturbeskyttelse. 

Dannelse af borgerfællesskaber gennem social 

læring – med Møn som eksempel. Frydenlund. 

229 kr. 

Finn Rasmussen: Massemedier og politisk kommunikation. 

Columbus. 109 kr. ex moms og forsendelse. 

48 

Øvrige bøger: 

Torben M. Andersen: Samfundsøkonomi. 

Systime. 

198 kr. ex moms. 

Thomas Brudholm og Martin Mennecke (red): 

Efter folkedrab - en flerfaglig undervisningsbog. 

Dansk institut for internationale studier. 

anmeldelser - Bøger til anmeldelse 

Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist: Samfundslex. 

3. udgave. Gyldendal. 229 kr. ex moms. 

Erik Christensen og Per Christensen (red.): Fælleder 

i forandring. 

Aalborg Universitetsforlag. 250 

kr. 

Gregers Friisberg: Politik og økonomi. 

Columbus. 

Nettopris kr. 139. excl. Moms og forsendelse. 

Christina Guldbrandt og Arne Simonsen: ”Bananrepublik 

- et kritisk portræt af Mellemamerika”. 

Siesta. 

Benny Jacobsen og Ove Outzen: Tjek samfundet. 

Columbus. (Grundbog til samfundsfag i folkeskolen). 

Jesper Bo Jensen: ”Langt ude? 

Essays om fremtiden”. Academica. 

Ole Hedegaard Jensen: Dit samfund. 

Samfundsfag på C-niveau. Systime. 140 kr. Ved 

køb af min. 100 stik på samme ordre: kr. 100. 

Malene Haakansson: Det værste er at dø i stilhed 

- stemmer fra Darfur. 

Informations Forlag. 168 kr.

Peter Nielsen (red): Økonomi og samfund 2007. 

Frydenlund. 249 kr. (En ny årbog med essays om 

bl.a. forbrugssamfundet, globalisering og verdensøkonomi) 

Flemming Petersen, Bjarning Grøn, Asger N. 

Kristiansen og Anette Christensen: ”Det danske 

vindmølleeventyr”. 

Fysikforlaget. 110 kr. v. køb af 

10 stik. 1500 kr. for 30 stk. 

Charlotte Rassin, Jacob Buksti og Jørn Thulstrup: 

Danskerne 2007 - om overdreven bekymring: Energi 

og klima, ulighed, de ældre, dødsstraf og medierne. 

Institut for Konjunktur-Ananlyse. 237.50 kr. inkl. 

moms. 

Christen Sørensen: ”Arbejdsmarkedet og den danske 

flexicurity-model”. 

Academica. 

Jørgen Winding: Basissamf.dk. 

3. udgave. Systime. 140,- ekskl. Moms. (100,- pr 

stk ved køb af mindst 100 på samme ordre) 

Hvis du vil anmelde en af disse bøger, kan du få 

tilsendt et anmeldereksemplar. Ring eller send 

en mail til: Anna Amby Frejbæk. Tlf. 35123543 

anna.amby.frejbaek@skolekom.dk 

ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse 

49

KURSER 

Tag efteruddannelse på RUC 

Institut for Samfund og Globalisering og 

FALS tilbyder i foråret 2008 etdags-kurser: 

1. Paradokser i den økonomiske politik: Hvorfor er økonomer så uenige? 

2. Globalisering, udvikling og sikkerhed 

3. Europæisering 

4. Policyanalyse 

5. Samspil mellem teknologi og samfund 

Pris pr. kursus: 1.780 kr. ekskl. moms 

Tilmeldingsfrist: 2. januar 2008 

Tilmelding: www.ruc.dk/isg 

Nationaløkonomidag 

Juridisk Auditorium i Universitetsparken, Århus 

Mandag 14. januar 2008 kl. 9.30 – 16.00 

For gymnasiesektorens lærere i Samfundsfag, International Økonomi og De Erhvervsøkonomiske Fag. 

Juridsk Auditorium (bygning 1343) i Universitetsparken, Aarhus Universitet (se www.au.dk/da/kort). 

Kom i god tid, da det kan være vanskeligt at finde en parkeringsplads i Universitetsparken. 

Program 

Kl. 9.30: Kaffe, te og morgenbrød i Samfundsfagenes Kantine, bygning 1321. 

Kl. 10.15: Velkomst ved institutleder, professor. ph.d. Per Baltzer Overgaard. 

Kl. 10.20-11.20: Professor, dr.oecon. Claus Vastrup: 

"Nye modeller, resultater og deres anvendelse i penge- og finanspolitikken". 

Kl. 11.20: Kort pause. 

Kl. 11.30-12.30: Professor, ph.d. Bo Sandemann Rasmussen: "Arbejdsudbud og indkomstskat". 

Kl. 12.30: Frokost i Samfundsfagenes Kantine, bygning 1321. 

Kl. 13.40-14.40: Professor, cand.oecon., ph.d. Helena Skyt Nielsen: 

"Et økonomisk analyse af unges uddannelsesvalg". 

Kl. 14.40: Kort pause 

Kl. 14.50-15.50: Lektor, cand.oecon., ph.d. Bjarne Brendstrup: "Om nobelprisen i Økonomi 2007". 

Kl. 16.00: Afslutning 

Pris: 150,- kr, (for hele arrangementet inkl. kaffe, morgenbrød og frokost) 

Tilmelding: Senest den 19. december 2007. Send en e-mail til mates@econ.au.dk 

(Marie Louise Ates, tlf. 8942 1971), hvor du oplyser dit navn og arbejdssted 

Betaling: Betaling sker kontant i forbindelse med kaffe, te og morgenbrød 

i Samfundsfagenes Kantine, 

NB! Vi er desværre nødt til at begrænse deltagerantallet til 180. Hvis flere end 180 

tilmelder sig arrangementet, vil vi anvende "først til mølle"-princippet. 

50

Faglig inspiration og fornyelse for samfundsfagslærerne i gymnasiet m.fl. 

– en kursusdag med ekspertoplæg på CBS 

Vi har fornøjelsen at invitere samfundsfagslærerne i gymnasiet m.fl. til at tilbringe en dag med foredrag 

om aktuelle samfundsmæssige temaer leveret af anerkendte forskere på CBS: 

”Regioner: Samfund, politik og kultur” 

Under titlen ”Regioner: Samfund, politik og kultur” indleder vi et nyt tiltag med 1-2 årlige foredragsdage 

for samfundsfagslærerne. 

Dette første arrangement dækker regionerne USA, Kina og Europa. Der bliver selvfølgelig også tid til at 

diskutere med forskerne, til at tale med studievejledere og netværke med hinanden samt til at nyde en 

frokost med CBS som vært. 

Deltagelse er gratis. 

Tilmelding senest: Fredag 14. december 2007 

Information og tilmelding på: www.cbs.dk/kursusdag 

Tak til FALS for velvillig assistance og konstruktiv sparring. 

Program 

KURSER - Regioner: Samfund, politik og kultur 

Regioner: 

Samfund, politik og kultur 

Copenhagen Business School – Handelshøjskolen 

Mandag 14. januar 2008, kl. 9.45-16.00 

Kl. 9.45-10.15: Ankomst og morgenkaffe 

Kl. 10.15-10.45: Velkommen 

CBS’ uddannelser og deres tilgang til økonomi, sociologi og politik i CBS 

v/ lektor Sven Bislev, Prodekan for Uddannelse 

Kl. 10.45-12.00: USA: ”Kongen Vender Tilbage: Præsident George W. Bush og magtbalancen 

i det amerikanske demokrati” 

v/ lektor Niels Bjerre-Poulsen, Center for the Study of the Americas 

Kl. 12.00-13.00: Frokostbuffet og mulighed for rundvisning 

Kl. 13.00-14.15: Kina: “Økonomi og politik I det 21. århundredes kinesiske vækstsamfund” 

v/ professor Kjeld Erik Brødsgaard, Asia Research Centre 

Kl. 14.15-14.45: Pause. Kaffe mm. 

Kl. 14.45-16.00: Europa: ”EU - superstat eller føderation af 

nationalstater?” 

v/ professor Uffe Østergaard, 

International Center for Business and Politics 

Kl. 16:00: Tak for i dag 

51

KURSER - Kursus i samfundsfag 

Regionalmøde og 

kursus i samfundsfag 

Nykøbing Katedralskole 

onsdag 17. januar 2008 kl. 10 – 15 

Program 

Kl. 10.00-10.15: Morgenkaffe og rundstykker 

Kl. 10.15-12.00: Hooliganisme og ungdomskulturer v. Oliver Skov og Richard Bundsgaard. 

Oplæg ca. 1 time og derefter diskussion med udgangspunkt i oplægget og 

deres bog af samme navn (som udleveres til deltagerne). 

Kl. 12.00-13.00: Frokost 

Kl. 13.00-14.30: Aktuelle problemstillinger i samfundsfagsundervisningen, eksamen m.v. 

V. fagkonsulent Bent Fischer-Nielsen. 

Kl. 14.30-14.45: Kaffe 

Kl. 14.45-15.00: Storstrøm regionalt: Valg af regionssekretær. 

Pris: 200,- kr, 

som bedes indbetalt før kurset på konto 2650 4375 889 884 eller kontant på kurset. 

Tilmelding senest onsdag 2.1.08 til Gregers.Friisberg@nykat-gym.dk eller tlf. 54 85 93 54 

Regionskurser på vej 

Region Skole Tidspunkt Tovholder(e) Oplægsholder 

ud over fagkonsulent 

Nordjylland VUC Torsdag 7.2.08 Jesper Andersen Fagkonsulenten 

Nordjyll. I Ålborg Jakob Skjøtt 

om sociale klasser og 

social differentiering 

Sydvestjylland Ribe 1.2.08 Ole Hedegaard Fagkonsulenten 

Katedralskole Morten Hansen Thorndal: 

”Menneskerettigheder” 

Vestsjælland Slagelse 15.11.07 Fagkonsulenten 

Gymnasium samt en anden oplægsholder 

Storstrøm Nykøbing 17.1.08 Gregers Fagkonsulenten 

Katedralskolen Oliver Skov og 

Richard Bundsgaard: 

Hooliganisme og 

Ungdomskulturer 

52

ADRESSER 

Bestyrelse 

Gregers Friisberg 

Cypernvej 11 

4800 Nykøbing F 

Tlf. 54 85 93 54 

Gregers.Friisberg@nykat-gym.dk 

Marianne Nordentoft 

Kongensvej 21 

2000 Frederiksberg 

marianne.nordentoft1@skolekom.dk 

Kasserer: 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

lone.bentzen@skolekom.dk 

Anna Amby Frejbæk 

Fridasholmvej 51 

5240 Odense NØ 

tlf. 86 19 66 56 

anna.amby.frejbaek@skolekom.dk 

Birgitte Nielsen 

Lindevej 7 

6051 Almind 

Tlf. 75 56 16 40 

bn@kolding-gym.dk 

Bente Sørensen 

Viborgvej 318, 

7830 Vinderup 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 

Jørgen Dan 

Raunstrupvej 4, 

2720 Vanløse 

Nærum Gymnasium 

da@nagym.dk 

web-redaktør 

Morten Damsgaard-Madsen 

Overdrevet 8 

8382 Hinnerup 

tlf. 86 91 25 20 

md@egaa.gym.dk 

53 

Bestyrelsesudvalg 

Ny bestyrelse i FALS 

Efter generalforsamlingen 8.11.07 er valgt 

følgende medlemmer af bestyrelsen i Fals: 

Gregers Friisberg 

Nykøbing Katedralskole 

gregersf@gmail.com 

Marianne Nordentoft 

Frederiksberg Tekniske Gymnasium 

Marianne.Nordentoft1@skolekom.dk 

Bente Sørensen 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 

Anna Frejbæk 

Sønderborg Statsskole 

anna@ambyfrej.dk 

Hasan Yildiz 

VUC Vest 

vhy@vuc-vest.dk 

Michael Bang Sørensen, 

Det frie Gymnasium 

mbs@detfri.dk 

Anders Brandt Sørensen 

Frederikshavn Gymnasium 

as@frhavn-gym.dk 

Jon Urskov Pedersen 

Egå Gymnasium 

jp@egaa-gym.dk 

Jens Christian Holck 

Avedøre Gymnasium 

jens@TeamReality.dk 

Bestyrelsen konstituerer sig ved et kommende 

møde, hvorefter opgavefordelingen vil blive meddelt 

på Fals.info og i næste nummer af bladet. 

FALS PÅ NETTET: www.fals.info 

Stof til hjemmesiden sendes til Gregers 

gregers.friisberg@nykat-gym.dk

ADRESSER 

Regionsfortegnelse 

Sønderjylland 

Ole Østergaard 

Åbenrå gymnasium 

Ole.oestergaard@skolekom.dk 

Tlf. 74 62 20 54 

Hederegionen 

Samfundsfagslærerne på 

Struer Gymnasium 

Fyn 

Samfundsfagslærerne på 

Svendborg Gymnasium 

jw@svendborg-gym.dk 

Tlf. 62 61 66 07 

Roskilde 

Erik Zinglersen 

Roskilde Gymnasium 

rgez@roskilde-gym.dk 

Tlf. 46 36 37 10 

Storkøbenhavn 

Anne-Grete Rovbjerg 

N.Zahles Gymnasium 

ar@nzg.dk 

Tlf. 33 23 76 00 

Sydvestjylland 

Ole Hedegaard Jensen 

Ribe Katedralskole 

oh@ribekatedralskole.dk 

Tlf. 75 42 28 66 

Frederiksborg 

Randi S. Grib 

Frederiksværk Gymnasium 

risg@koebenhavn.mail.tele.com 

Tlf. 46 76 20 16 

Århus 

Lærerne på Egå Gymnasium 

Fondsbestyrelsen 

Henrik Arbo-Bähr 

Bakkehusene 25 

2970 Hørsholm 

Tlf. 45 16 18 91 

E-mail: HAB@forlagetcolumbus.dk 

Hans Chr. Bauerlund 

Esberns Alle 8 A 

2860 Søborg 

Tlf. 39 69 75 45 

Mikael Frydlund 

MAQS 

Gutenberghus 

Pilestræde 58, 4. sal 

1112 København K 

Lise Hansen 

Nattergalevej 37 

8210 Århus V 

Steffen Bruun Christensen 

Mylius Erichsensvej 11 

9900 Frederikshavn 

Tlf. nr : 98 42 60 14 

E-mail: sc@frhavn-gym.dk 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

Rigmor Bækholm 

Fasanvej 5 

4000 Roskilde 

Tlf. 46 36 47 70 

Per Rasmussen 

Tonysvej 25 

2920 Charlottenlund 

Tlf. 39 64 19 02 

E-mail: 

PR@forlagetcolumbus.dk 

Fondsbestyrelsen 

afholder tre møder årligt. 

På hvert møde behandles 

indkomne ansøgninger til fonden. 

Se vores hjemmeside om, hvad 

man kan få støtte til, og hvordan 

man søger. 

54 

Øvrige 

Forlaget 

Columbus 

Østerbrogade 54 C 

2100 København Ø 

Tlf. 35 42 00 51 

Fax. 35 42 05 21 

E-mail: info@forlagetcolumbus.dk 

Opgavekommission 

Bent Fischer-Nielsen 

Peter Lundberg Thomsen 

Kirsten Krehan 

Morten Hansen Thorndal 

Claus Just Andersen 

Fagkonsulent 

Bent Fischer-Nielsen 

Sølystparken 2 

2990 Nivå. 

Tlf.: 25574152 

Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk 

Internetsider 

Samfundsfag: 

www.emu.dk/gym/fag/sa/ 

Forlaget Columbus: 

www.forlagetcolumbus.dk/ 

www.fals.info

Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?