Samfundsfagsnyt 174 - FALS

samfundsfagsnyt 

finanskrise 

selvstyre og demokrati i grønland 

Pædagogikkens medialisering 

174 » maj 2009 

foreningen af lærere i samfundsfag

deadline: 

Blad nr. 175: 15. august 2009 

redaktion: 

Anders Brandt Sørensen, 

Diana Trankjær og 

Janne Bisgaard Wikman 

redaktionens adresse: 

Anders Brandt Sørensen 

Peder Skrams Vej 18 

9900 Frederikshavn 

Tlf. 2025 2943 

Email: as@frhavn-gym.dk 

ekspedition: 

Enkelteksemplarer, annoncer 

mv.: Henvendelse til 


Priser: 

Abonnement 300,00 kr./år 

Enkelteksemplar kr. 80,00 

annoncer: 

1/4 side kr. 500,00 

1/2 side kr. 1.000,00 

1/1 side kr. 2.000,00 

Bagsiden kr. 4.000,00 

Farvetillæg + 100% 

udgivere: 

FALS og Forlaget 

Columbus Fond 

Produktion: 

Forlaget Columbus og 

Clemenstrykkeriet 

Manuskripter til Samfundsfagsnyt 

sendes pr. email (vedhæftet 

som rtf-fil) til 

as@frhavn-gym.dk 

Forsidefoto: Anders Dyrhave. 

2 

indhold 

Leder: Kommentar: Reform, reform … justering 3 

Nyt fra fagkonsulenten 4 

artikler 

På vej mod Selvstyre: Et postkolonialt blik på 

politisk identitet og demokrati i Grønland 22 

Pædagogikkens medialisering. Erfaringer med 

web 2.0 i samfundsfagsundervisningen 31 

Damaskus bag facaden 

– menneskerettigheder og kulturmøder 36 

fra bestyrelsen 

Generalforsamlingsdate med Folketinget 45 

Nyt fra kassereren 48 

Klimaundervisning.dk - 

Populært website viser lærere vej 

igennem klimajunglen 47 

Anmeldelser 54 

Bestyrelsen 61 

Øvrige adresser 62

Kommentar: reform, reform … justering 

af michael Bang sørensen, formand for fals 

Tidligere på året var der lagt op til en omfattende 

reform af reformen. Nu er forligspartierne 

bag gymnasiereformen blevet enige om en række 

mindre vidtrækkende justeringer. I FALS er 

vi tilfredse med at, reformgymnasiet ikke er ændret 

i sin grundform. 

Den nye aftale berører ikke direkte samfundsfag 

i stx, men har direkte betydning for 

kultur- og samfundsfagsgruppen på HF. Derudover 

vil ændringerne af AT og SRP sandsynligvis 

i mindre grad påvirke samfundsfag. 

Ks 

Som led i at afkorte eksamensperioden – og dermed 

forlænge undervisningsperiode – er prøven 

i kultur- og samfundsfagsgruppen koblet sammen 

med eksamensprojektet til én prøve. Sammenkoblingen 

kræver en lovændring og kan 

derfor først forventes at træde i kraft august 

2010. 

I FALS vil vi blandt andet bidrage til fagkonsulentens 

arbejde med at foretage nødvendige 

tilpasninger af de faglige mål. 

srP 

En del af den nye aftale omhandler justeringer af 

SRP. Aftalens punkt 7 indeholder en formulering 

om at skolens leder undtagelsesvis kan godkende, 

at studieretningsprojektet kan skrives 

alene på grundlag af ét studieretningsfag på Aniveau. 

En forudsætning er, at fastsatte mål opfyldes, 

og at der inddrages flere faglige dimensioner. 

Ud over risikoen for noget værre rod, baseret 

på individuelle skøn, så levner aftalen mulig- 

hed for at skrive SRP alene i samfundsfag. De 

flere faglige dimensioner kan velsagtens være 

økonomi og sociologi. 

samfundsfagsnyt maj 2009 

leder 

aT 

Bestemmelserne for almen studieforberedelse er 

blevet ændret. Timetallet er reduceret fra 240 til 

200, og karakterens vægt er reduceret fra 2 til 

1½. Prøveformen er ikke ændret. 

I FALS har vi tidligere argumenteret imod at 

reducere AT’s omfang og vægt og er derfor ikke 

begejstrede for denne nedjustering af de studieforberedende 

aktiviteter. Ud fra de politiske tilkendegivelser, 

vi tidligere har fået om ikke at 

pille ved AT, undrer vi os selvfølgelig også over, 

at alle forligspartier er enige om netop denne 

justering. 

Kommentarer 

Aftalen giver os i FALS lidt at arbejde med. Bestyrelsen 

mødes først efter bladets deadline, 

hvor vi vil tale mere om blandt andet ændringerne 

af gymnasiereformen. 

I bestyrelsen vil vi selvfølgelig meget gerne 

have andres kommentarer til ændringer af 

gymnasiereformen – og også gerne kommentarer 

til vores kommentar. 

Brug bladet og eventuelt FALS’ Facebookgruppe. 

På bestyrelsens vegne, 

Michael Bang Sørensen 

3

nyt fra fagkonsulenten 

af Bent fischer-nielsen 

eksamen 2009 

Det er vigtigt, at alle grundigt har læst siderne i 

vejledningerne juli 2008 om eksamen: For samfundsfag 

A er det side 37-45, samfundsfag B side 

31-35, samfundsfag C side 21-22 og for KS er 

det side 31-36. Ændringerne i vejledningerne 

juli 2008 fremgår tydeligt med rødt og blev forklaret 

i Samfundsfagsnyt september 2008. Læreplaner 

og vejledninger ligger samlet på www. 

uvm.dk under Fagene > Samfundsfag. 

Hvis alle involverede har læst vejledningerne 

om eksamen, burde der ikke opstå de store problemer. 

I er velkommen til at stille spørgsmål 

over mailen, men se venligst først i vejledningen 

og om svaret findes her. 

En vigtig del af ændringerne er en omtale af, 

hvordan censorerne ifølge Eksamensbekendtgørelsen 

skal ”medvirke til og påse, at prøverne 

gennemføres i overensstemmelse med de gældende 

regler”. 

Skriftlige censorer får en mail fra mig og skal 

selv holde øje på uvm.dk > Prøver og eksamen 

> Censorer > Orientering til censorer stx og hf 

fagkonsulentens blog 

Fra fagkonsulentens side på emu’en http://www. 

emu.dk/gym/fag/sa/Undervisningsministeriet/ 

Fagkonsulenten/index.html kan du som noget 

nyt åbne min blog, hvor jeg mindst hver 14. dag 

vil skrive et nyt indlæg, som du kan kommentere. 

Her vil der også være indlæg om eksamen, fx 

vil jeg give forklaringer på hyppigt stillede 

spørgsmål. 

4 samfundsfagsnyt maj 2009 

ændring af læreplan i samfundsfag 

Undervisningsminister Bertel Haarder udtaler i 

sin pressemeddelelse 16.03.2009, at han ”… regner 

med, at ministeriet kan udsende justerede læreplaner 

næste forår, så de er klare til at blive taget 

i brug, når de nye gymnasieelever begynder i 

august 2010. 

….. Alle får lejlighed til at diskutere udviklingen 

i deres fag med fagkonsulenterne. Vi skal blandt 

andet have fokus på … øgede krav om matematik 

i samfundsfag, for eksempel sandsynlighedsregning…. 

Desuden lægger jeg vægt på, at alle 

fag opleves som ”lige svære”, så fagvalget ikke påvirkes 

af, hvilke fag, der vurderes til at give den 

bedste karakter i forhold til indsatsen.” 

Det betyder 

y At læreplan for samfundsfag skal ændres, så 

der kommer større krav til anvendelse af matematik, 

fx af statistik. 

y At ændringer kommer til at gælde for 1.g’ere, 

der starter i 2010. 

y At skriftlig prøve i 2010-2012 bygger på den 

eksisterende læreplan. 

Jeg vil drøfte mulige ændringsforslag med Fagligt 

forum og FALS’s bestyrelse og med jer alle 

på konferencen om samfundsfag og matematik 

17. september, generalforsamlingskurset 29.-30. 

oktober, på regionsmøder arrangeret af regionssekretærerne 

og på min nye blog på emu’en. 

Det er undervisningsministeren, der i sidste 

ende bestemmer ændringernes indhold.

Konference om 

samfundsfag og matematik 

Torsdag den 17. september afholdes i trekantsområdet 

en landsdækkende konference, hvor 

der med udgangspunkt i den eksisterende læreplan 

vil blive præsenteret eksempler på forløb 

og opgaver med anvendelse af matematik i samfundsfag. 

Formålet er at lette denne anvendelse, 

som mange lærere er usikre overfor. Jeg vil opfordre 

alle skoler til at sende mindst én samfundsfagslærer 

til konferencen. Se nærmere i annonce 

her i bladet. 

ændring af læreplan i matematik 

I LMFK-bladet marts 2009 kan man læse at fagkonsulent 

Bjørn Grøn foreslår, at statistik og 

statistiske beregninger opgraderes i kernestoffet 

for matematik på stx B og A. Ifølge forslaget skal 

eleverne på matematik B bl.a. lære om signifikans 

og at udføre en chi2-test med beregning af 

p-værdi. Hvis forslaget vedtages med gyldighed 

fra august 2010, vil alle elever med matematik B 

herefter skulle lære disse færdigheder, hvilket vil 

øge elevernes forståelse og tolkning af statistiske 

mål i samfundsfag. 

aftale om ændring af gymnasiereformen 

2. april 2009 indgik forligskredsen en aftale om 

ændring af gymnasiereformen. Aftalen indeholder 

11 punkter og nogle af dem vedrører samfundsfag: 

nyt om srP 

Formålet med SRP præciseres. Eleven skal kunne 

”… kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, 

som forstærker den faglige fordybelse…”. 

Eleven vælger to fag: Et studieretningsfag, 

som ”eleven har på A-niveau samt et fag på 

mindst B-niveau”. Faget på mindst B-niveau 

kan altså fortsat være dansk eller historie eller 

ethvert andet fag på mindst B-niveau, fx et studieretningsfag, 

et naturvidenskabeligt fag, et 

sprogfag eller et valgfag. Skolen skal sikre, at 

nyT fra fagKonsulenTen 

kombinationen af fag underbygger den faglige 

fordybelse i fagene og området. 

Rektor kan undtagelsesvist godkende, at SRP 

skrives i ét studieretningsfag på A-niveau. 

”Godkendelsen forudsætter, at alle fastsatte mål 

for studieretningsprojektet opfyldes, herunder at 

der inddrages flere faglige dimensioner, og at 

målet om faglig fordybelse kan realiseres.” 

Vær opmærksom på fra hvornår de forskellige 

nye regler gælder. 

Hf: Prøven i Ks kobles sammen med eP 

Prøven i kultur- og samfundsfaggruppen kobles 

sammen med eksamensprojektet til én prøve. 

Her forestår en proces med en tilpasning af de 

faglige mål, og en præcisering af hvordan det 

skal foregå. 

Kortere eksamensperiode 

Antal eksamensbegivenheder reduceres fra 11 til 

9, heraf mindst 3 skriftlige og mindst 3 mundtlige 

+ prøve i AT. Der sker en udtrækning blandt 

alle de skriftlige fag, herunder samfundsfag, 

dansk mv. Alle elever aflægger mindst én prøve i 

fag med både skriftlig og mundtlig prøve. 

De skriftlige opgavesæt dubleres for at afkorte 

den skriftlige eksamensperiode. I det omfang 

det er muligt, fremsendes opgavebesvarelser 

samtidig til de to skriftlige censorer for at afkorte 

censurperioden. Det betyder, at der bliver 

brug for flere skriftlige censorer! 

gode srP-opgaveformuleringer 

Mange tak til censorerne for at have udvalgt og 

tilsendt er par opgaveformuleringer, som de synes 

var gode. Resultatet kan ses fagkonsulentens 

side på emu’en. 

evaluering af srP 

Og mere tak til censorerne for deres evalueringer 

af studieretningsprojekterne 2008-09. De 

gode nyheder er, at der har været mange spændende 

opgaver, og at opgaveformuleringerne er 


5


blevet bedre. Der har været et bedre samspil 

mellem fagene i opgaveformuleringerne, og eleverne 

er blevet bedre til at skrive flerfaglige opgaver. 

Der har især været et godt samspil med 

historie og dansk. Der er dog stadig nogle opgaver, 

der er for fagopdelte. 

Svage opgavebesvarelser er karakteriseret ved 

svag anvendelse af teori, begreber og empiri og 

mangelfuld anvendelse af faglitteratur. Nogle 

elever bruger kun nettet som kilde. Nogle opgaver 

med historie mangler anvendelse af teori, og 

nogle opgaver med dansk/sprogfag mangler 

inddragelse af empiri. 

Der har været større enighed om karaktergivning, 

som er foregået professionelt. Dog er 

der stadig nogle vejledere, der ifølge censorerne 

usagligt prøver at presse karaktererne op, og 

hvor et bundet mandat fra den anden vejleder 

vanskeliggør voteringen. 

Der er en vis usikkerhed om, hvorvidt eleverne 

skal gøre sig metodiske overvejelser i SRP. 

Metodiske overvejelser er ikke (som i AT) et krav 

ifølge de generelle bedømmelseskriterier til SRP. 

Dog skal man bl.a. bedømme ud fra de faglige 

mål i de fag der indgår i SRP, og en del af de faglige 

mål i samfundsfag A handler om metode. 

Men skal der opfyldes faglige mål om netop metode 

for at få 12? Jeg har svaret nej. Det er ikke 

absolut krav for at få 12, at eleven gør sig metodiske 

overvejelser, men det trækker naturligvis 

klart op at gøre det. Det hører med til god forskningsskik 

at redegøre for sin fremgangsmåde. 

I forligsaftalen 2. april 2009 er der formuleret 

et formål for SRP. Heri indgår at kunne 

”gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og 

metodisk grundlag”. Så vi må vente og se, om 

det udmøntes i en justering af bedømmelseskriterierne 

for SRP. 


Konferencer 

Konferencer om klimapolitik og klimaundervisning: 

28. august: Klimapolitik og økonomi. Ørestad 

Gymnasium. 

Undervisningsministeriet bevilger penge til udviklingskurser. 

Grupper af lærere udvikler ideer, 

forløb, opgaver mm og afholder konferencer, 

hvor resultaterne præsenteres sammen med faglige 

oplæg: 

15. september: Klima og klimapolitik. Frederiksberg 

Gymnasium. 

16. september: Klima og klimapolitik. Egå Gymnasium. 

17. september: Samfundsfag og matematik. 

Trekantområdet. 

8. december: Spildidaktik. Sorø Akademi. 

Se nærmere i annoncer i dette blad. 

spørgeskema til mundtlige censorer 

Sidste år havde jeg stor nytte af censorernes tilbagemeldinger 

på et lille spørgeskema, som alle 

censorer skal udfylde efter censuren. Der kommer 

forhåbentlig i år et tilsvarende spørgeskema 

på uvm.dk > Prøver og eksamen > Censorer > 

Censorindberetning om mundtlige prøver. 

Der er ikke tale om en egentlig indberetning, 

som hvis der er noget at klage over, men om en 

udramatisk tilbagemelding om, hvordan det er 

gået. Jeg bruger det til en opsummering af, 

hvordan eksamen gik generelt og bringer resultatet 

i Samfundsfagsnyt. 

fælles mål for samfundsfag i folkeskolen 

Der er vedtaget Fælles mål 2009 for samfundsfag 

i folkeskolen. Målene er ganske høje, og der lægges 

øget vægt på, at solid basisviden er grundlaget 

for kvalificeret stillingtagen. Målene kan ses

Tabel 1: STX: Mundtlige og skriftlige eksamens- og årskarakterer 2008. 

Udvalgte fag og gennemsnit for alle fag. 

Eksamen 

mundtlig 

Eksamen 

skriftlig 

på www.uvm.dk. Da samfundsfag desuden i 

nogle år har været et eksamensfag, må vi forvente, 

at eleverne fra folkeskolen fremover kan 

mere samfundsfag, når de starter i gymnasiet. 

Jeg vil opfordre til, at man i højere grad undersøger, 

hvad eleverne kan, når de starter i 1.g og 

tager sit udgangspunkt her. 

Årskarakakter 

mundtlig 


Årskarakakter 

skriftlig 

AT 8 - - - 8 

Billedkunst 7,4 - 7,3 - 7,4 

Biologi 7,2 5,3 6,9 7 6,8 

Dansk 7,1 5,8 7 6,8 6,6 

Engelsk 7,1 5,5 6,8 6,6 6,4 

Fransk 6,5 5,5 6,7 6,4 6,3 

Fysik 6,7 6 6,8 7,5 6,9 

Historie 7,4 - 7,1 - 7,1 

Idræt 7,7 - 7,6 - 7,6 

Kemi 6,3 5,5 7,1 7,3 6,9 

Matematik 5,9 5,8 6,6 6,5 6,3 

Mediefag 7,6 7,2 7,3 

Musik 7,8 5,5 7,6 6,5 7,2 

Naturgeografi 6,9 - 6,7 - 6,8 

Oldtidskundskab 7,3 - 7 - 7,1 

Psykologi 7,6 - 7,4 - 7,4 

Religion 6,9 - 7 - 7 

samfundsfag 7,3 6,2 6,9 7 6,9 

Spansk 5,7 5,1 5,8 5,6 5,5 

Tysk 6,5 5,5 6,5 6,3 6,4 

Total 7,2 5,7 7 6,7 6,8 

Karakterer for sTX 2008 

I Samfundsfagsnyt februar 2009 bragte jeg en tabel 

med eksamens- og årskarakterer, som viste 

gennemsnit for karaktererne total for alle gymnasiale 

uddannelse, dvs. samlet for stx, hf, hhx 

og hhx. 

Tabellen i dette blad viser gennemsnit kun 

for STX. Større fag med skriftlig prøve og store 

mundtlige fag er udvalgt, og der er et gennem- 


Total 

7


snit for alle fag på stx. Tallene kan findes på 

www.uvm.dk. 

Det fremgår at: 

y Totalt ligger karaktererne i samfundsfag (6,9) 

stort set på gennemsnit for alle fag (6,8). Samfundsfag 

har samme gennemsnit som fysik og 

kemi. 

y Til mundtlig prøve ligger samfundsfag (7,3) 

stort set på gennemsnit for alle fag (7,2). 

y Til skriftlig prøve ligger samfundsfag (6,2) 0,5 

points højere end gennemsnit for alle fag (5,7). 


y De skriftlige prøvekarakterer i samfundsfag 

ligger under de mundtlige prøvekarakterer 

(1,1), men forskellen er mindre end total for alle 

fag (1,5). 

y De skriftlige prøvekarakterer i samfundsfag 

ligger under de skriftlige årskarakterer (0,8), 

men forskellen er mindre end total for alle fag 

(1,0). 

13.04.2009 

Bent Fischer-Nielsen

finanskrisen - økonomisk 

analyse fra aerådet 

af michael madsen, arbejderbevægelsens erhvervsråd 

1. sorte vækstudsigter for 

dansk økonomi i 2009 

BNP faldt med 1,1 pct. i 2008. Alt peger på yderligere 

og større fald i BNP i 2009 på ca. 2½ pct. 

Det vil være den største tilbagegang i velstanden 

siden 1951. Det viser figur 1, som viser BNPvækstraten 

1949 til 2009. 

På AErådets hjemmeside www.ae.dk findes 

en række analyser af krisen årsag og virkning 

samt midler til at dæmme op for krisen. Nedenfor 

er nogle af pointerne fremhævet. 

Nedgangen i dansk økonomi rammer bredt. 

Det er især det private forbrug og investeringer- 

Figur 1. Årlig BNP-vækst og trendvækst, 1949-2009 

Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. 


ne i maskiner, software mv., der har trukket 

kraftigt ned i BNP i 4. kvartal 2008. Eksporten 

er også faldet kraftigt, men da importen er faldet 

endnu mere, er der faktisk et positivt vækstbidrag 

fra udenrigshandlen. 

Af figur 1 fremgår det, at BNP-trendvæksten, 

dvs. den faktiske BNP-vækst renset for 

cykliske udsving, har ligget stabilt omkring 2 

pct. siden 1970’erne. 

Længden af høj- og lavkonjunkturer har siden 

1970 varieret fra to til syv år. I gennemsnit 

har højkonjunkturerne varet godt 5 år og lavkonjunkturerne 

varet 3½ år. Det vil sige 5 år,

Figur 2. Boligpriser og privat beskæftigelse, 1980-2008 

. 

0 

1 

0 

= 

0 

2 

s 

e 

k 

d 

In 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

2.200 

2.100 

2.000 

1.900 

1.800 

40 

1.700 

1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008 

Real kontantpris Privat beskæftigelse (højre akse) 

Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik og Realkreditrådet. 

hvor væksten ligger over trend efterfulgt af 3½ 

år med vækstrater under trend. Gennemsnitsvæksten 

i højkonjunkturerne har været på 3½ 

pct., mens gennemsnitsvæksten i lavkonjunkturer 

har været på -0,7 pct. Udsvingene er 

imidlertid blevet mindre i styrke, hvilket både 

gælder høj- og lavkonjunkturerne. Den nuværende 

kraftige vækstkrise vil tilsyneladende ændre 

denne tendens. 

Vi skal op på vækstrater over 1½-2 pct. – 

som er det produktiviteten over en lang årrække 

er steget med – for at undgå stigninger i arbejdsløsheden. 

I lyset af den dårlige produktivitetsudvikling 

vil dansk økonomi imidlertid 

næppe nå over 2 pct. vækst før i 2011-12. Det 

betyder, at ledigheden vil stige og beskæftigelsen 

falde frem mod 2011 selvom vækstbunden 

nås inden da. 

Den private beskæftigelse er allerede faldet 

med 22.000 personer fra toppunktet i 1. kvartal 

2008 til 4. kvartal 2008. Krisen rammer beskæftigelsen 

i alle private hovederhverv. Således 

er beskæftigelsen inden for service faldet med 

7.000 personer, men industrien og bygge-anlæg 

har oplevet et beskæftigelsesfald på hhv. 8.000 

1000 personer 


finansKrisen 

og 5.000 personer i samme periode. Det største 

procentvise beskæftigelsesfald er dog inden for 

bygge- og anlægssektoren. 

dansk økonomi vendte 

før finanskrisen satte ind 

Lavkonjunkturen var således i gang i Danmark, 

før finanskrisen for alvor slog igennem i efteråret 

2008. Finanskrisen har dog bidraget til, at 

vendingen er kommet med en stor styrke. 

Figur 2 viser, at boligpriserne toppede i 3. 

kvartal 2007, hvilket således var et ½ år før, beskæftigelsen 

toppede, og et år før finanskrisen 

for alvor slog igennem. Vendingen i dansk økonomi 

er derfor ikke kun kommet til os fra udlandet, 

den er „hjemmelavet“. Den internationale 

finanskrise er dog ansvarlig for, at den 

økonomiske vending har fået en så voldsom 

styrke. 

Figuren viser, at boligpriserne (realt) ikke siden 

1980 er faldet, uden det har haft negative 

konsekvenser på beskæftigelsen ca. ½-¾ år senere. 

At sammenhængen mellem boligpriser og 

beskæftigelse er mindre god omkring 2003, skal 

ses i lyset af indførelsen af de afdragsfrie lån. 

11

finansKrisen 

Med de sorte vækstudsigter for dansk økonomi 

kan det kun gå for langsomt med at komme 

i gang med en vækstpakke. 

2. forårspakke 2.0 kan modgå 

ledighedsstigning i én måned 

Forårspakken 2.0 er et skridt frem, mens de seneste 

nationalregnskabstal slår dansk økonomi 

to skridt tilbage. Forårspakken bidrager i sig selv 

til, at ledigheden stiger med 5.500 personer 

mindre i år, end den ellers ville have gjort. Det 

svarer dog blot til, hvad ledigheden stiger med 

hver eneste måned i øjeblikket. 

Finansloven for 2009 og trafikplanen, som 

begge blev vedtaget i december 2008, bidrager 

isoleret set positivt til BNP-væksten svarende til 

ca. ½ pct. point og beskæftigelsen svarende til 

ca. 10.000 personer. Men selv med indregning 

af disse bidrag skønnes det i AErådets prognose 

fra februar 2009, at ledigheden når 120.000 personer 

ved slutningen af 2010. 

Efterfølgende har regeringen vedtaget Forårspakke 

2.0 i marts 2009, som yderligere bidrager 

til at stimulere dansk økonomi via både finanspolitikken 

og muligheden for at folk kan trække 

deres egen opsparede SP-indestående ud. 

Men samtidig med aftalen om Forårspakke 

2.0 viste nye nationalregnskabstal for dansk 

økonomi omtrent dobbelt så dystre vækstudsigter 

for dansk økonomi, end dem der lå til grund 

for AErådets februarprognose. Derfor er Forårspakke 

2.0 et skridt frem, mens de seneste nationalregnskabstal 

slår dansk økonomi to skridt 

tilbage. 

forårspakke 2.0 giver 5.500 job i 2009 

I regeringens Forårspakke 2.0 er det primære instrument 

til at stimulere dansk økonomi, underfinansierede 

skattelettelser fra januar 2010 på 

14,1 mia. kr. Virkningen på vækst og beskæftigelse 

vil selvsagt først have virkning fra foråret 

næste år, hvor skattelettelserne træder i kraft. 

Det fremgår af tabel 1. 


Endvidere er der i Forårspakken lagt op til 

en pulje til privat renovering og bygningsarbejde 

for 1½ mia. kr. samt et løft i kommunernes 

anlægsinvesteringer på 2 mia. kr. i 2009 som 

dog ikke er nye penge, men penge fra kommunernes 

kasse eller lån. 

Samlet set lægger Forårspakken op til en finanspolitisk 

stimulans på 3½ mia. kr. i 2009 

samt muligheden for udbetaling af SP. I 2010 er 

stimulansen på over 14 mia. kr., udelukkende 

som følge af at den underfinansierede skattereform 

træder i kraft. Det fremgår af tabel 1. 

Regeringen har også givet mulighed for, at 

danskerne kan få udbetalt deres SP-opsparing. 

Der er ikke tale om en ekspansiv finanspolitik. 

Det er ikke muligt præcist at skønne, hvor 

mange som vil gøre brug af muligheden for at 

hæve denne opsparing. Regeringen skriver selv, 

at hvis en fjerdedel af hele formuen hæves, øges 

de disponible indkomster med cirka 7-8 mia. 

kr., hvilket er det, der regnes på nedenfor. 

AErådets vurdering er, at muligheden for udbetaling 

af SP-opsparingen er et ekstremt usikkert 

instrument til at stimulere dansk økonomi. 

Samtidig er det ikke det bedste tidspunkt for 

folk at hæve deres opsparing, fordi SP-formuen 

er faldet kraftigt som følge af finanskrisen og er 

derfor ikke så meget værd. 

Tabel 1. Direkte provenuvirkninger af 

Forårspakke 2.0 

1. Underfinansierede skattelettelser 14,1 

2. Pulje til renovering og 

bygningsarbejde 

1½ 

3. Kommunernes 

anlægsinvesteringer 

2 

4. Finanspolitisk stimulans i 

Forårspakke 2.0 (1-3) 

5. Hertil kommer løft i disponible 

3½ 14,1 

indkomster, hvis ¼ af SPindeståender 

hæves sfa. 

mulighed for SP-udbetaling 

8 

Kilde: AErådets beregninger på Aftale om Forårspakke 2.0, 

marts 2009.

AErådets beregninger viser, at beskæftigelsesvirkningen 

af Forårspakke 2.0 i sig selv giver et 

beskæftigelsesbidrag på 5.500 personer i 2009 og 

godt 7.000 personer i 2010. Det fremgår af tabel 

2, der viser beskæftigelsesvirkningerne af de enkelte 

tiltag i Forårspakke 2.0. 

for lidt og for sent 

Problemet med regeringens store vægt på underfinansierede 

skattelettelser er, at det både virker 

sent og ikke særligt effektivt på beskæftigelsen. 

I 2010 øger underfinansiering på 14 mia. kr. 

blot beskæftigelsen med 2.800 personer første 

år. Var de 14 mia. kr. alternativt anvendt til offentlige 

investeringer, ville beskæftigelsesvirkningen 

være ca. 14.000 personer. Eller sagt på en 

anden måde: omtrent samme positive beskæftigelseseffekt 

opnås ved at gøre op med regeringens 

anlægsloft og i stedet øge kommunernes 

anlægsinvesteringer med 2 mia. kr. Det fremgår 

af tabel 2. Det skyldes, at offentlige investeringer 

er langt mere effektive til at øge beskæftigelsen 

på kort sigt – særligt når det gælder vedligehold 

og renovering, som er meget arbejdskraftintensivt. 

Tabel 2. Beskæftigelseseffekter af Forårspakke 

2.0 (efterspørgselseffekt) 1000 personer 

2009 2010 

1. Underfinansierede 

skattelettelser 

2,8 

2. Pulje til renovering og 

bygningsarbejde 

1,5 0,6 

3. Kommunernes 

anlægsinvesteringer 

2,4 1,0 

4. Finanspolitisk stimulans i 

Forårspakke 2.0 (1-3) 

3,9 4,4 

5. Hertil kommer løft i 

disponible indkomster, 

hvis ¼ af SP-indeståender 

hæves sfa. mulighed for 

SP-udbetaling 

1,7 2,8 

6. Stimulans i alt (4+5) 5,5 7,2 

Kilde: AErådets beregninger på ADAM-modellen 


finansKrisen 

Virkningen af puljen til renovering og bygningsarbejde 

afhænger af, hvor meget af et tilskud, 

som resulterer i meraktivitet. I den nuværende 

situation er dette beregnet, som var det en gennemsnitlig 

investering uden gearing. Det skyldes, 

at denne form for stimulans medfører et 

vist dødvægtstab, da nogle alligevel ville have 

foretaget renoveringen uden et tilskud. 

På den ene side kan fortsat faldende boligpriser 

og stigende arbejdsløshed lede til større 

tilbageholdenhed blandt husholdninger og 

virksomheder end normalt. I givet fald kan beskæftigelseseffekterne 

blive mindre, end det 

modelberegningerne viser. På den anden side 

kan skattelettelser og muligheden for at hæve 

sin SP-opsparing kaste en grad af optimisme af 

sig blandt forbrugere og virksomheder. Det kan 

gavne efterspørgslen og dermed beskæftigelseseffekterne 

mere, end det modelberegningerne 

af Forårspakke 2.0 viser. Tillidseffekterne er 

dog bestemt også til stede ved at fremrykke offentlige 

investeringer, alene fordi beskæftigelseseffekterne 

er større og mere sikre end ved 

skattelettelser. 

I lyset af de nyeste vækstudsigter, det rekord 

høje antal konkurser mv. er der fortsat et stort 

behov for en vækstpakke, der virker hurtigt og 

effektivt – behovet er endda større nu, end før 

Forårspakke 2.0 blev vedtaget. En sådan vækstpakke 

bør i højere grad indeholde rentable og 

relevante investeringsprojekter, der ligger inden 

for bl.a. energirenovering, renovering af almene 

boliger og vedligehold af infrastruktur. Vækstpakkens 

formål skal være at stimulere økonomien 

og beskæftigelsen nu og ikke først til næste 

forår. 

3. underfinansieret skattereform 

virker for sent og for lidt 

En vækstpakke med fokus på underfinansierede 

skattelettelser fra 2010 vil virke for sent og for 

lidt sammenlignet med en vækstpakke med fo- 

13

finansKrisen 

Figur 3. Beskæftigelsesvirkning af underfinansieret skattelettelse og af offentlige investeringer for 

samme beløb, men fremrykket et år 

Kilde: AErådet pba. ADAM-modellen 

kus på offentlige investeringer, der kan sættes i 

gang hurtigt. 

Regeringens skattereform indeholder underfinansierede 

skattelettelser frem mod 2019. 

Først efter 2019 er skattereformen fuldt finansieret. 

Således reduceres skatten på arbejde med 

14,1 mia. kr. i 2010 - mere end der kradses ind 

igen via anden finansiering. Underfinansieringen 

i 2011 og 2012 er på hhv. 8,4 og 7,9 mia. kr. 

Den underfinansierede skattereform bevirker, 

at beskæftigelsen øges med 2.800 personer i 

2010 stigende til 8.500 personer i 2012. 

skattelettelser kontra offentlige investeringer 

I figur 3 er vist modelberegninger på beskæftigelseseffekten 

af underfinansiering i Forårspakke 

2.0 sammenlignet med, at præcis samme beløb 

alternativt anvendes på offentlige investeringer 

allerede fra år. 

Resultatet er, at offentlige investeringer virker 

langt mere effektivt de først tre år sammenlignet 

med skattelettelserne. Faktisk virker offentlige 

investeringer i 2010 op mod fem gange 


så effektivt på beskæftigelsen som en underfinansieret 

skattereform. Først fra 2012 virker 

skattelettelsen mere effektivt end offentlige investeringer. 

I alt vil underfinansieringen på over 30 mia. 

kr. frem mod 2012 akkumuleret bidrage til 

knap 18.000 flere stillinger over tre år, end der 

ellers ville have været. Samme beløb på offentlige 

investeringer vil akkumuleret bidrage med 

46.000 stillinger frem mod 2012. 

Regeringens skattereform har størst beskæftigelseseffekt 

i 2012 og virker dermed for sent og kan 

risikere ligefrem at virke modsat intentionen, 

nemlig medcyklisk, dvs. at skubbe ekstra gang i 

de økonomiske hjul, når konjunkturerne måske 

er vendt. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt 

sige, hvor langstrakt krisen bliver. Historisk har 

længden af lavkonjunkturer (med vækstrater 

under trend) varieret fra to til syv år siden 

1970’erne og har i gennemsnit varet 3½ år. 

Væksten lå allerede under trend i 2008 og forventer 

ikke at se vækst over trend og en vending 

i arbejdsmarkedet før 2011.

Figur 4. Bygge-ledighed viser eksplosiv stigning 

procent 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Anm.: Omfatter Træ-Industri-Byg, El-faget og Byggefagenes a-kasse. 

Kilde: AErådet (sæsonkorrektion og korrektion) pba. Danmarks Statistik. 

Som ovenstående modelberegningerne viser, 

er offentlige investeringer det mest effektive instrument 

til at øge beskæftigelsen på kort sigt. 

Det er en økonomisk kendsgerning. Det fremgår 

også af de økonomiske vismænds kronik i 

Berlingske Tidende den 20. december 2008, 

hvor de skriver ”Et alternativ til at lempe finanspolitikken 

i forbindelse med en skattereform 

kan være at øge det offentlige forbrug eller 

de offentlige investeringer. Disse udgifter har en 

kraftigere kortsigtet effekt på aktiviteten end 

skattelettelser, fordi en del af en skattelettelse vil 

blive anvendt til opsparing og til import frem for 

øget indenlandsk forbrug”. 

At offentlige investeringer har større beskæftigelseseffekter 

på kort sigt skyldes, at offentlige 

investeringer er en direkte indsprøjtning i den 

samfundsøkonomiske blodåre, mens skattelettelser 

først skal over husholdningsbudgettet og 

fordøjes. Samtidig er der risiko for, at pengene 

fra skattelettelser ender under puden, fordi daglige 

nyheder om finanskrise, fyringer og faldende 

friværdier gør virksomheder og forbrugere 

tilbageholdende. 


finansKrisen 

de ledige hænder er til rådighed 

Argumentet mod at igangsætte offentlige investeringer 

har været, at der ikke er ledige hænder, 

og at øgede offentlige udgifter derfor vil ende 

som lønstigninger. 

Figur 4 viser arbejdsløshedsudviklingen for 

de a-kasser, der traditionelt er tilknyttet bygge- 

og anlægssektoren. Som det fremgår, er arbejdsløsheden 

steget eksplosivt fra 1,5 pct. siden 

juni 2008 til 5,5 pct. i februar 2009. Vi skal 

mere end tre år tilbage for at finde et tilsvarende 

ledighedsniveau for disse a-kasser. Og det er vel 

at mærke en klar undervurdering, dels fordi 

tallene halter efter virkeligheden ved at være 

måneder gamle opgørelser, dels fordi alle bygge- 

og anlægsarbejderne, der er beskæftiget i 

andre sektorer, ikke indgår i opgørelsen. De ledige 

hænder til anlægsprojekter er således til rådighed. 

offentlige investeringer har også langsigtede 

struktureffekter 

Offentlige investeringer i bl.a. infrastruktur vil 

på linje med lavere skat på arbejde bidrage til at 

øge beskæftigelse og produktivitet på sigt. 

15

Almen studieforberedelse 

AT KLIMA 

Første bog i serien AT-tema 

Ny serie til AT 

Den første bog i Gyldendals nye serie af 

bøger til AT behandler klimaproblemet 

fra forskellige faglige vinkler. For at forstå 

baggrunden, ud fordringerne og de mulige 

løsninger er det nødvendigt at inddrage 

viden, metoder og synsvinkler fra flere fag 

og fag områder. 

Højaktuelt undervisningsforløb 

AT Klima giver grundlag for et højaktuelt 

under vis ningsforløb og redegør for det 

naturviden skabelige grundlag for klimaforand 

ringerne, går i dybden med de 

økonomiske og politiske aspekter, belyser 

avisernes behandling af miljø- og klimastoffet, 

præsenterer engelsksprogede 

tekster om Al Gore og hans film, og endelig 

diskuteres de etiske problemstillinger 

ved rørende klimaændringerne. 

Nyhed 

til AT 

176 sider 

kr.199,- 

ex moms 

- veje til viden 

www.gyldendal-uddannelse.dk 

Tlf. 33 75 55 60 

11368 GYL Ann nr. 2 Samfundsfagnyt_AT-Klima_170x250.indd 1 4/3/09 2:15 PM 

www.kogp.dk • 11368

At offentlige investeringer på linje med skat 

bidrager til at øge beskæftigelse og produktivitet 

er belyst i AErådets Økonomiske Tendenser 

2008, hvor det bl.a. vises, at alene bilkøer og 

togforsinkelser koster over 40.000 tabte arbejdsår, 

og det tal stiger, hvis der ikke investeres. 

Det Økonomiske Råds skriver også i deres 

efterårsrapport 2008, at ”investeringer i uddannelse 

eller bedre infrastruktur naturligvis vil 

øge produktiviteten”. 

En vækstpakke har desuden til formål at 

dæmme op for et endnu voldsommere stemningsskifte 

hos forbrugere og virksomheder, 

end det som allerede er tilfældet, og derved 

dæmme op for en negativ økonomisk spiral, 

hvor virksomheder og husholdninger bliver 

endnu mere tilbageholdende, så det går endnu 

værre for dansk vækst og beskæftigelse. 

Et vigtigt formål med en vækstpakke er at 

bidrage til at undgå, at ledigheden og tilbagetrækningen 

aflejrer sig på et permanent højere 

niveau, som svækker den finanspolitiske holdbarhed 

yderligere. Krisen øger den længerevarende 

ledighed, hvilket resulterer i tab af uddannelses- 

og arbejdsmæssige kompetencer, 

som gør det vanskeligt at komme tilbage i beskæftigelse, 

når konjunkturerne vender. Krisen 

øger også den førtidige tilbagetrækning blandt 

ældre, som sjældent kommer tilbage i arbejdsstyrken 

igen, selvom konjunkturerne forbedres. 

Herved får midlertidige forhold varige effekter 

og derfor vil en midlertidig vækstpakke have 

langsigtede positive virkninger. 

uanset konjunktursituationen 

udestår der vedligehold 

AE anbefaler, at man hurtigst muligt får alle relevante 

og rentable offentlige investeringsprojekter 

på bordet, og de projekter, der umiddelbart 

kan sættes i gang, skal gøres klar allerede 

nu, så skovlen kan sættes i jorden fra sommeren 

2009. For uanset konjunktursituationen udestår 


finansKrisen 

der vedligehold af offentlige bygninger og anlæg. 

Det vidner en lang række rapporter om. 

En rapport fra COWI fra 2008 viser, at der er 

et vedligeholdelsesefterslæb i kommunerne på 8 

mia. kr., og det stiger med 1½ mia. kr. årligt, 

hvis der ikke investeres. 

Og en rapport fra Landsbyggefonden i 2006 

vurderer, at vedligeholdelsesefterslæbet i almene 

boliger kræver investeringer på godt 8 mia. 

kr. årligt, men det er aftalt, at fonden blot kan 

støtte årlige investeringer for 2,4 mia. kr. frem 

til 2012. 

En Rambøll-rapport ”State of the Nation 

2008” angiver, at bl.a. jernbaner og kloakker er 

så nedslidte, at de ikke kan varetage deres funktion 

uden kraftige investeringer. 

Arbejdstilsynet har dokumenteret, at det 

ikke kun står slemt til med uhumske toiletter, 

men at 7 ud af 10 folkeskolers indeklima får en 

sur eller meget sur smiley ved en gennemgang 

af 337 folkeskoler. 

Kommunerne har fremlagt ønske om at 

hæve anlægsinvesteringerne med 2½-3 mia. kr. 

Regeringens anlægsstop betyder, at kommunerne 

ikke har kunnet gennemføre anlægsinvesteringer 

for samlet set mere end 15 mia. kr. i 

2009. Investeringsrammen er over ½ mia. kr. 

lavere end i 2008. Der er dog udsigt til, at regeringen 

hæver anlægsloftet. 

Investeringer i energirenovering af offentlige 

bygninger kan bidrage til at nedbringe de efterfølgende 

driftsudgifter via besparelser på udgifterne 

til opvarmning. Herved kan energirenovering 

være driftsøkonomisk økonomisk rentabelt 

og endvidere give en miljøgevinst og derved 

være samfundsøkonomisk rentabel. 

Investeringer i samfundets infrastruktur, 

bygninger mv. er af betydning for velfærden i 

dag såvel som for den velfærd, der er til rådighed 

om 10 og 20 år. 

17

finansKrisen 

fokuser også på arbejdsmarkedspolitik og 

uddannelse i krisen 

Udover at øge de offentlige investeringer er det 

samtidig vigtigt, at den aktive arbejdsmarkeds- 

og socialpolitik er helt oppe i gear, når arbejdsløsheden 

stiger. Der ligger især en stor udfordring 

i at få opkvalificeret arbejdsstyrken – særligt 

de mange ufaglærte som har valgt lønchecken 

frem for skolebænken under de seneste års 

beskæftigelsesfremgang – til de uddannelseskrav, 

der stilles på fremtidens arbejdsmarked. 

Offentlige investeringer i uddannelse er en væsentlig 

faktor til at bidrage til øget beskæftigelse 

og produktivitet på sigt. Her har den aktive arbejdsmarkedspolitik 

også en vigtig rolle at spille. 

Derfor er det bekymrende, at regeringen sammen 

med Dansk Folkeparti har valgt at kommunalisere 

arbejdsmarkedspolitikken per 

august 2009. Dels har man allerede i dag – på 

trods af den lave arbejdsløshed – problemer 

med at leve op til de målsætninger, der er for 

den aktive beskæftigelsespolitik. Dels er der næsten 

garanti for en nedgang i aktiveringsomfanget, 

da det er erfaringerne fra andre større administrative 

omlægninger som eksempelvis oprettelsen 

af jobcentrene. 

4. myte at offentlige investeringer kun 

gavner bygge- og anlægssektor 

Det er en myte, at kun bygge- og anlægssektoren 

får glæde af øgede offentlige investeringer i 

bygninger og anlæg. Serviceerhvervene og industrien 

skal lave og levere byggematerialer mv., 

og derfor ses det, at beskæftigelsesvirkningen på 

servicesektoren er lige så stor som i bygge- og 

anlægssektoren. Offentlige investeringer vil have 

den største beskæftigelsesvirkning, hvis pengene 

bruges på arbejdskraftintensivt vedligeholdelsesinvesteringer, 

og det kan samtidig sættes hurtigt 

i gang. 


Øget aktivitet i bygge- og anlægssektoren giver 

også øget aktivitet i servicesektoren og industrien. 

Det skyldes, at bygge- og anlægssektoren 

er afhængig af input fra servicesektoren 

og industrien. Eksempelvis leverer industrien 

mursten, cement, isolering, tagsten, træ og materialer 

i jern og metal, som engrosforhandlerne 

i servicesektoren så kan forhandle videre til 

byggeriet. Bygge- og anlæg har endvidere brug 

for rådgivning af ingeniører og arkitekter fra 

servicesektoren, ligesom serviceydelser som 

regnskab, renovation og rengøring vil blive efterspurgt. 

Faktisk er virkningen på servicesektoren 

omtrent lige så stor som i bygge- og anlægssektoren. 

Offentlige investeringer bidrager således ikke 

til at holde hånden under beskæftigelsen i én 

sektor, men bidrager til at holde hånden under 

hele den danske økonomi. 

effekter spreder sig 

Effekterne af øgede offentlige investeringer kan 

deles op i direkte, indirekte effekter og indkomsteffekter. 

Den direkte effekt af, at der investeres 

i bygninger og anlæg, er, at bygge- og anlæg skal 

producere noget mere, hvilket kræver arbejdskraft 

som input. De indirekte effekter dækker 

over beskæftigelseseffekter som følger af, at industrien 

og servicesektoren skal levere input til 

bygge- og anlæg for, at bygge- og anlæg overhovedet 

kan producere mere. Dertil kommer, at 

industrien og serviceerhvervene skal levere input 

til hinanden for at kunne levere de nødvendige 

input til bygge- og anlæg, og underbrancherne 

i industri og service leverer også internt i 

sektorerne input til hinanden, hvilket også skaber 

beskæftigelse. 

Endelig er der de afledte effekter af, at øgede 

offentlige investeringer øger produktionen og 

derigennem indkomst og privat forbrug. Produktionsstigningen 

giver anledning til øget beskæftigelse 

og fald i arbejdsløsheden.

Figur 5. Beskæftigelseseffekter fordelt på sektorer af offentlige bygge- og anlægsinvesteringer 

for 10 mia. kr. i tre år 

Kilde: AErådet pba. ADAM-modellen. 

I figur 5 er vist beskæftigelseseffekterne i diverse 

sektorer af at øge de offentlige bygge- og 

anlægsinvesteringer med 10 mia. kr. i tre år. 

Den største beskæftigelseseffekt ses i bygge- 

og anlægssektoren på knap 8.000 personer i 

2011. Men den øgede aktivitet i bygge- og anlæg 

har stor effekt på beskæftigelsen i servicesektoren. 

I 2011 skabes der således 7.000 stillinger i 

servicesektoren. 

I industrien er effekten målt i hoveder ikke 

så stor, men det skyldes, at servicesektoren er 

meget større end industrien – den relative effekt 

på beskæftigelsen i industrien af de øgede offentlige 

investeringer er næsten lige så stor, som 

i servicesektoren. 

At beskæftigelseseffekten stiger over tid skyldes, 

at der er forsinkede effekter, således at en 

investering i 2009 ikke kun øger beskæftigelsen 

i 2009, men også i 2010 og 2011. 


finansKrisen 

Vedligeholdelsesinvestering giver mere 

beskæftigelse end nyanlæg 

Penge brugt på renovering og vedligehold af offentlige 

bygninger øger beskæftigelsen mere end 

nyanlæg inden for infrastrukturen for samme 

beløb. Det skyldes, at vedligehold er mere arbejdskraft-intensivt 

og mindre råvare- og kapital-intensiv. 

Derfor bør en effektiv vækstpakke, 

der skal tage toppen af ledigheden, især fokusere 

på renovering og vedligehold. 

Kommunerne har projekter klar for 2½ mia. 

kr. mere, end det nuværende anlægsloft giver 

dem mulighed for. I forbindelse med Forårspakke 

2.0 er der udsigt til, at kommunerne får 

hævet dette anlægsloft. Samtidig vil regeringen 

fremrykke 2½ mia. kr. infrastruktur-investeringer 

til både 2009 og 2010. 

Sammenlignes beskæftigelseseffekterne af 

hhv. 2½ mia. kr. brugt på vedligehold af offentlige 

bygninger med 2½ mia. kr. brugt på nyanlæg 

af infrastruktur ses det at vedligeholdelses- 

19

finansKrisen 

Figur 6. Beskæftigelseseffekter af investeringer i hhv. vedligehold og nyanlæg for 2½ mia. kr. i både 

2009 og 2010 

Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistiks input-output tabeller og ADAM-modellen. 

investeringer er 50 procent mere effektive end 

nyanlæg. 

Vedligehold løfter således beskæftigelsen 

med 3.000 personer i 2009 og i 2010 med 4.200 

personer. Til sammenligning løfter nyanlæg således 

beskæftigelsen med 2.000 personer i 2009 

og i 2010 med 2.800 personer i 2010. Det fremgår 

af figur 6. 


Cepos er også blevet bedt om en økonomisk analyse 

af krisen, hvilket de indvilgede i. De sprang 

imidlertid fra i sidste øjeblik. 

I næste nummer vil professor Niels Kærgård 

give sin vurdering af krisen.

Kultur og samfund 

En grundbog til Kultur- og samfundsfagsgruppen på hf 

Kultur og samfund inddrager både det 

tværfaglige og særfaglige perspektiv og 

fungerer som det fælles fundament, der 

også virker som springbræt til arbejdet i 

fagene. 

Bogens sidste del er et metodeafsnit om 

problemformulering, synopsis, kildekritik 

og feltarbejde. 

Læs bogen på systime.dk 

Christina Blach Hansen, Pernille Bødker Frank, 

Lene Madsen og Sofi e Reimick 

Bog 240 s. kr. 180,- 

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime 

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

På vej mod selvstyre: 

et postkolonialt blik på politisk identitet 

og demokrati i grønland 

af maliina abelsen, cand.scient.soc., Jens Brandt sørensen, cand.scient.pol 

indledning 

Den 25. november 2008 stemte det grønlandske 

folk overbevisende ja til indførelsen af Selvstyre. 

Lov om Grønlands Selvstyre er den største reform 

af forholdet mellem Grønland og Danmark 

siden indførelsen af Hjemmestyret i 1979. 

Politisk og juridisk betragtes Selvstyre som det 

sidste stop inden selvstændighed. Inden Selvstyret 

officielt træder i kraft på Grønlands nationaldag 

21. juni 2009, skal loven også vedtages i Folketinget, 

hvor den stadig er til behandling. 

Men i en postkolonial 1 analyse hvad er indførelsen 

af Selvstyre i Grønland så egentlig udtryk 

for? 

Der er ingen tvivl om, at Grønland med 

Selvstyre øger sine politiske beføjelser i forhold 

til Danmark. En statsforfatningsmæssig ændring 

af relationerne mellem den danske og 

grønlandske administration er dog ikke ensbetydende 

med øget demokratisk selvbevidsthed 

og engagement i Grønland – faktorer som er afgørende 

på vejen mod grønlandsk selvstændighed. 

Med udgangspunkt i debatten om Selvstyre 

vil vi i denne artikel fokusere på, hvorvidt 

Selvstyret er med til at skabe en politisk identi- 

1 I forlængelse af Jensen (2004: 8) betegner vi postkolonialisme 

som den paradoksale tilstand af både brud og kontinuitet, 

der kendetegner tidligere kolonier og kolonilandes 

forhold til hinanden. I artiklen behandler vi først og fremmest 

postkolonialisme i forhold til de politiske institutioner 

i Grønland. 


tet, der fordrer dannelsen af et stærkt demokratisk 

medborgerskab i Grønland. 

Vores argumentation er grundlæggende, at 

mens Selvstyre blandt grønlandske og danske 

politikere bliver fremstillet som endnu et skridt 

væk fra Grønlands tidligere kolonistatus, kan 

debatten op til afstemningen om Selvstyre opfattes 

som, at forholdet til Danmark stadigvæk 

er det dominerende element i grønlandsk politik. 

De grønlandske borgere er tilskuere til i stedet 

for at være deltagere i Selvstyreprocessen, 

som i stedet varetages af de grønlandske og 

danske politikere. Dette fastholder landet i et 

afhængighedsforhold til Danmark, hvilket 

hæmmer udviklingen af et aktivt politisk medborgerskab 

i Grønland. 

I artiklen ser vi først på begreberne politisk 

identitet og demokratisk medborgerskab, da 

disse står centralt i artiklen. Herefter ser vi på 

indholdet af Selvstyret i et historisk perspektiv. 

Endelig analyseres selvstyredebatten som den 

tog sig ud i det offentlige rum i løbet af 2008, og 

vi ser på, hvordan debatten relaterer sig til 

spørgsmålet om demokratisk medborgerskab. 

Artiklen bygger ikke på en metodisk dataindsamling, 

men er derimod en kritisk læsning 

af den politiske debat, som den fandt sted i 

dagspressen, Landstinget og på diverse debat- 

og informationsmøder.

Politisk identitet og 

demokratisk medborgerskab 

Identitet er et begreb, som i den grad er blevet 

mainstream indenfor samfundsvidenskaberne – 

også i politologien. Problemet er imidlertid, at 

efterhånden som identitet er blevet et hverdagsord, 

er begrebets analytiske stringens og kvaliteter 

forsvundet 2 . Vi definerer identitet som det, 

der ”… foreskriver, konstituerer og definerer 

bestemte måder at fortolke og forstå situationer 

og udføre eller ordne handlinger på. Identiteten 

er således med til at skabe et meningsunivers…” 

hvori politisk handling finder sted (Hoff og 

Nørgaard Kristensen, 2001: 46). 

Ovenstående definition er et godt udgangspunkt 

for vores forståelse af begrebet, nemlig at 

identitet danner rammen omkring forståelse og 

handling i forskellige situationer. Som Amartya 

Sen (2007) argumenterer for, har mennesker 

dog flere identiteter. Vi er sammensatte mennesker, 

der handler i forskellige sociale rum: Forbrug, 

etnisk, kulturelt, seksuelt osv. I denne artikel 

interesserer vi os for den politiske identitet 

– det sæt af anskuelser, principper og forpligtelser 

der udformer den enkeltes forståelse af og 

rolle i politik. 

Politisk identitet er rammerne inden for 

hvilke, individer tænker og handler politisk. 

Politisk identitet er derfor både med til at aktivere 

og indskrænke handling, da den siger noget 

om, hvem der kan deltage i politik, på hvilke 

præmisser den deltagelse skal foregå og hvordan. 

Der kan således godt være politisk uenighed 

om eksempelvis understøttelse, samtidig 

med at der er fælles rammer for, hvem der deltager 

(politikere, borgere, medier, etc.) og hvordan 

(afstemninger, læserbreve, demonstrationer, 

private diskussioner, etc.). Selvstyredebat- 

2 Se Brubaker og Cooper (2001) for en diskussion af brugen 

af identitet i samfundsvidenskabelig forskning. Vi mener 

ikke at brugen af identitet i sig selv er problematisk – 

dog er det vigtigt, at definition og applikation af begrebet 

i hvert enkelt tilfælde er uddybet. 

På VeJ mod selVsTyre 

ten foregår på samme måde inden for bestemte 

rammer, der definerer, hvilke emner der er politiske, 

og hvilke roller henholdsvis politikere 

og borgere udfylder. 

Disse rammer er dog ikke statiske. Politisk 

identitet er ikke en fast størrelse. Derimod eksisterer 

der en vekselvirkning mellem politisk 

identitet som et strukturelt vilkår og politisk 

identitet som noget foranderligt, der påvirkes af 

forhold uden for den politiske sfære – bredere 

kulturelle og sociale forandringer – og af toneangivende 

debatter og aktører inden for den politiske 

sfære. Den politiske identitet formuleres 

og reformuleres over tid. 

Politisk identitet er et vigtigt begreb, fordi 

det siger noget om forudsætningerne for politik 

og demokrati. Hvis ikke der eksisterer et politisk 

sprog, traditioner eller kanaler for at udtrykke 

sin politiske mening, er de formelle rettigheder 

og muligheder ikke meget værd. I den 

sammenhæng forklarer man ofte det manglende 

folkelige engagement i EU med, at der mangler 

en europæisk politisk identitet. Politisk identitet 

er også interessant i en postkolonial optik, 

ved at kaste lys på, om formel selvstændighed 

fyldes ud med reelt indhold. Det vil sige, om der 

skabes en politisk identitet, hvor befolkningen 

oplever sig selv som hovedpersoner i det nye politiske 

fællesskab. 

Politisk identitet er som analytisk begreb 

især interessant, når det ses i sammenhæng 

med et normativt begreb som demokratisk 

medborgerskab. Begrebet omfatter den aktive 

borger, der oplever et politisk tilhørsforhold til 

samfundet, det demokratiske politiske system 

og har kendskab til de politiske instanser og 

processor. Som medborger frem for borger er 

man ikke kun passiv indehaver af rettigheder, 

men også forpligtet til at deltage aktivt i det politiske 

fællesskab (Andersson & Hansbøl 2006). 

Det demokratiske medborgerskab er et ideal, 

men et ideal værd at stræbe efter, da det – i vo- 


23


res øjne og blandt de grønlandske politikere – 

er nødvendigt for et selvstændigt demokratisk 

Grønland. 3 

Spørgsmålet er, hvorvidt debatten om Selvstyre 

gav udtryk for en politisk identitet, der åbner 

op for, at idealet om et demokratisk medborgerskab 

er muligt. Var den enkelte borger en 

aktiv del i den politiske debat vedrørende Selvstyre, 

og kan man på den baggrund forvente at 

de lovgivningsmæssige kompetencer Grønland 

får ’oppefra’ modsvaret af et folkeligt engagement 

og deltagelse ’nedefra’? 

selvstyre i et historisk perspektiv 

I perioden fra Danmarks kolonisering af Grønland 

i 1721 og frem til indførelsen af Hjemmestyre 

i 1979 havde det grønlandske folk kun meget 

begrænset indflydelse på egne forhold. I 

1911 blev der oprettet kommune- og landsråd 

med meget begrænset deltagelse og kompetencer. 

I 1951 blev de afløst af kommunalbestyrelser 

og et landsråd. Øverste autoritet forblev dog 

en dansk embedsmand i form af landshøvdingen. 

Med Hjemmestyrets indførsel i 1979 blev der 

oprettet en lovgivende forsamling (Landstinget) 

og en udøvende magt (Landsstyre). I Hjemmestyreloven 

fremgik det, hvilke kompetencer 

Grønland kunne hjemtage fra Danmark, hvilket 

blandt andet var sundheds- og socialvæsen, 

infrastruktur og uddannelse. Råstoffer forblev 

dog et fælles anliggende. 20 år efter – i 1999 – 

var næsten alle disse områder hjemtaget (Selvstyrekommissionen 

2008: 5-10). 

To kommissioner er siden blevet nedsat: Den 

Grønlandske Selvstyrekommission, der skulle 

afdække de interne grønlandske ønsker til en ny 

regulering af forholdet til Danmark, og Grønlandsk-dansk 

Selvstyrekommission med delta- 

3 Koblingen mellem politisk identitet og medborgerskab er 

inspireret af Mouffe (1992), som ser på, hvilken politisk 

identitet, der fremmer medborgerskab i hendes radikale 

demokrati. 


gelse af både grønlandske og danske parlamentarikere, 

assisteret af en lang række embedsmænd 

og forfatningsretlige eksperter. Formålet 

med denne kommission var dels at diskutere 

principielle problemstillinger i forhold til Rigsfællesskabet, 

dels at udarbejde et konkret lovforslag 

og betænkning om grønlandsk Selvstyre. 

Det er resultatet af sidstnævnte kommission, 

der i løbet af 2008 var til debat. 

Forslaget til Selvstyrelov indeholder især tre 

vigtige punkter for Grønland (Selvstyrekommissionen 

2008: 103): 

Grønland anerkendes som folk i folkeretlig 

forstand med ret til selvstændighed, og grønlandsk 

bliver det officielle sprog. 

Grønland får rettighederne til råstofferne i 

undergrunden. Får Selvstyret årligt indtægter 

over 75 mio. kr. reduceres bloktilskuddet fra 

Danmark med halvdelen af denne indtægt. 

Grønland kan hjemtage alle de områder, 

som ikke kendetegner en suveræn stat 4 . Hjemtagelsen 

af disse områder skal fuldt ud finansieres 

af Grønlands Selvstyre. Det årlige bloktilskud 

fastfryses samtidigt til ca.3,2 mia. kroner. 

Hvad angår den politiske opdeling internt i 

Grønland, er der ingen ændringer. Her skelner 

man stadigvæk mellem Landstinget og Landsstyret, 

som hhv. lovgivende og udøvende magt, 

samt domstolene (der stadig hører under Danmark, 

men som kan hjemtages) som dømmende 

magt. Selvstyret betyder således en udvidelse 

af mulighederne for hjemtagelse af kompetence, 

men giver ikke den grønlandske befolkning flere 

muligheder for at deltage i de politiske processer 

eller for at kontrollere sine politikere. 

Selvstyret er derimod en juridisk vejledning i, 

hvordan det politiske og administrative niveau i 

4 I bilaget til loven oplistes de områder, der kan hjemtages. 

I bemærkningerne uddybes, hvad der ikke kan hjemtages: 

Statsforfatning, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, 

forsvars- og sikkerhedspolitik, samt valuta- og pengepolitik 

(Bemærkninger til lovforslaget om Grønlands 

Selvstyre, Selvstyrekommissionen (2008: 161ff).

Grønland øger sine beføjelser i forhold til de 

danske myndigheder. 

selvstyre som omdrejningspunktet 

i den politiske debat 

Siden Selvstyrekommissionen begyndte sit arbejde 

tilbage i 2003, har der blandt de grønlandske 

politikere været stort fokus på at deltage i 

dette arbejde. Alle partierne har haft fokus på 

indførelse af Selvstyre, og det er da også partiernes 

topfigurer5, der har siddet med i Selvstyrekommissionens 

konkrete arbejde. Interessen og 

diskussionen i medierne har dog hovedsageligt 

fundet sted blandt politikere. Her er selvstyrespørgsmålet 

blevet knyttet sammen med overordnede 

betragtninger om vejen mod selvstændighed 

samt ejerskabet til råstofferne, mens de- 

5 Jonathan Motzfeldt og Lars-Emil Johansen (Siumut), Kupik 

Kleist (IA), Per Bertelsen (Demokraterne), Agusta Salling 

(Atassut) 


batten om overtagelsen af konkrete sagsområder 

er udeblevet. For eksempel er visioner og handlingsplaner 

for overtagelsen af et vigtigt område 

som retsplejen udeblevet. 

Selve befolkningen syntes at have en beskeden 

viden om indholdet af Selvstyreloven og lovens 

konsekvenser . I en spørgeskemaundersøgelse 

fra januar 2008 fremgik det, at omkring 

halvdelen af befolkningen oplevede at være 

mangelfuldt eller direkte dårligt orienteret om 

Selvstyre (HS Analyse 2008). Til dette skal dog 

bemærkes, at Hjemmestyrets officielle informationskampagne 

på daværende tidspunkt ikke 

var begyndt. 

Ved årsskiftet 2007-2008 begyndte man dog 

politisk at åbne debatten og involvere befolkningen. 

Dette skete, da Landsstyreformand 

Hans Enoksen til nogens forundring i sin nytårstale 

slog fast, endnu før betænkningens lå 

færdig, at spørgsmålet om Selvstyre skulle til 


25


folkeafstemning i november 2008, og at Selvstyrets 

ikrafttræden skulle ske på den efterfølgende 

nationaldag 21. juni – året der symbolsk 

markerer 30-året for Hjemmestyrets indførsel. 

Hjemmestyrets oplysningskampagne koordineres 

fra Landsstyreformandens Departement 

– i Selvstyrekontoret – og bestod dels af 

en række borgermøder i 30 forskellige byer og 

bygder på Grønlands kyst, hvor repræsentanter 

for partierne deltager og dels af en oplysningskampagne 

i tv, radio og trykte nationale medier. 

Selvstyredebatten har bevægede sig i løbet af 

2008 fra lukkede forhandlingsfora i Selvstyrekommissionen 

ud i offentligheden, hvor det 

blev det absolut vigtigste politiske emne i Grønland. 

den politiske identitet og selvstyre 

Under den politiske debat om Selvstyre, var der 

især to interessante forhold at bide mærke i. 

For det første var debatten centreret omkring 

Grønlands forhold til Danmark. Det er 

naturligt, da Selvstyre netop handler om kompetenceforskydning 

mellem disse to dele af Riget. 

Desuden er det for en tidligere koloni klart, 

at opgøret med den tidligere koloniherre er 

både vigtigt og nødvendigt, for skabelsen af en 

særegen politisk identitet. Det kritiske opstod 

imidlertid ved, at kun forholdet til Danmark 

blev politiseret – ikke forholdet mellem vælger 

og politiker i Grønland. Identitetsmæssigt betyder 

det lidt groft sagt, at borgeren er et politisk 

individ i forhold til Danmark men ikke i samme 

grad internt i Grønland. Dette indskrænker 

mulighederne for at deltage i det interne politiske 

liv – som er forudsætningen for et aktivt demokratisk 

medborgerskab – og fastholder den 

politiske afhængighed af Danmark 

Dette forhold ses tydeligt i en spørgeskemaundersøgelse 

fra starten af 2008. Adspurgt om, 

hvad man ser mest frem til, ved indførelsen af 

Selvstyre havner øget borgerdeltagelse på en 

fjerdeplads (15%). Politisk uafhængighed 


(36%), retten til undergrunden (25%) og øget 

selvværd (19%) bliver vægtet højere (HS Analyse 

2008: 7). Det er derfor tydeligt at de øgede 

politiske kompetencer blandt befolkningen ikke 

ses politisk empowerment – det at man kan involvere 

sig i flere politiske spørgsmål og stille 

større krav til sine politikere. Derimod er der 

mere fokus på de følelsesmæssige emner som 

uafhængighed og selvværd. 

For det andet, og i forlængelse af ovenstående, 

blev Selvstyre ikke et spørgsmål om, at det 

grønlandske folk får øgede politiske kompetencer, 

men udelukkende et spørgsmål om, at de 

grønlandske politikere fik tildelt ekstra lovgivningskompetencer. 

På den måde blev den grønlandske 

borger tilskuer til magtforskydningen, 

hvilket ikke nødvendigvis tilskynder til øget 

demokratisk medborgerskab. Et godt eksempel 

herpå var Hjemmestyrets officielle oplysningskampagne 

om Selvstyre, hvor oplysningsmateriale 

og politikere informerede om det formelle 

indhold af Selvstyreloven, frem for at diskutere 

de forskellige partiers bud på, hvordan man ville 

forvalte de øgede politiske kompetence. 

I lang tid stod det klart, at man fra politisk 

side ikke formåede at involvere den almene borger. 

Diskussionerne mindede lidt om dem, vi 

kender fra Danmark op til EU-afstemningerne: 

Traktatteksten er svær at forstå og de politiske 

konsekvenser uoverskuelige, så man stemmer i 

stedet ud fra helt overordnede betragtninger 

om forholdet til EU. 

Debatten om Selvstyre tegnede derfor længe 

til at blive meget ensidig, da alle de politiske 

partier og interesseorganisationer var tilhængere 

af et ja. Men i august 2008 foretog Landstingets 

enfant terrible i form af partiet Demokraterne 

en kraftig kovending i deres holdning til 

Selvstyret. De anbefalede nu et nej, da de mente, 

at aftalen var for dyr for. Landet skulle som 

tidligere nævnt nu selv finansiere nye hjemtagne 

områder, samtidig med at bloktilskuddet 

fastfryses og råstofindtægterne fortsat skal deles

med Danmark. Partiets synspunkt om en genforhandling 

var ikke realistisk og blev afvist fra 

alle sider i det politiske spektrum. Men deres 

synspunkt betød meget for debatten, fordi japartierne 

nu blev tvunget til at producere konkrete 

argumenter for Selvstyret. Samtidig blev 

det blandt vælgerne også mere legitimt at stille 

spørgsmålstegn ved Selvstyret. 

Især den yngre generation var svær at overbevise 

om, at Selvstyret per definition var at 

foretrække. Meningsmålinger på en række 

gymnasier i Grønland viste, at ungdommen var 

delt i to lige store lejre, med et lille flertal imod 

Selvstyret. Dette betyder ikke nødvendigvis, at 

ungdommen er mere pro Danmark og ikke ønsker 

øget selvstændighed. Derimod var utilfredsheden 

i lige så høj grad udtryk for en utilfredshed 

med det etablerede politiske system. 

Ungdommen har ikke oplevet det kæmpe brud, 

som Hjemmestyret var et udtryk for, og de er 

derfor ikke lige så loyale overfor de etablerede 

partier og deres holdninger. 

På trods af Demokraternes positive indvirkning 

på debatten om Selvstyre, forblev den 

overordnede iagttagelse intakt: Befolkningen 

var hovedsageligt interessant ved, at den skulle 

godkende overtagelsen af beslutningskompetence 

fra Danmark. Denne kompetence skal efterfølgende 

varetages af de grønlandske politikere, 

hvilket udmøntes i love, som påvirker den 

grønlandske befolkning. Denne tankegang – 

som er markeret ved den stiplede linje i figur 1 

– er ikke befordrende for en politisk identitet 

som gør den grønlandske borger til en aktiv demokratisk 

medborger. Befolkningen oplyses 

blot om de øgede kompetencer, men oplever 

ikke på samme tid en politisk mobilisering og 

bevidsthedsgørelse med henblik på at udnytte 

disse. 

For at styrke det demokratiske medborgerskab 

skal det derimod gøres tydeligt, at de suveræne 

subjekter er den grønlandske befolkning. I 


virkeligheden er det dem, der modtager de øgede 

kompetencer fra Danmark. Disse kompetencer 

indgår derefter i en parlamentarisk styringskæde, 

ved at blive overladt til politikernes 

og embedsværkets forvaltning. Denne model er 

markeret ved den optrukne linje i figuren. 

En forklaring på hvorfor en politisk identitet 

rettet mod interne grønlandske politiske forhold, 

kun langsomt udvikles er, at politikernes 

legitimitet og selvforståelse – især fra de gamle 

partier6 – netop er bundet op på forholdet til 

Danmark. Partierne opstod i løbet af 70’erne 

med forholdet til Danmark som den absolut 

vigtigste politiske mærkesag (Andersen & Tonsgaard 

2004: 59). Samme parti (Siumut) har siden 

Hjemmestyrets indførsel siddet på magten, 

og partiets popularitet var og er i høj grad baseret 

på indførslen af Hjemmestyret. Ved at iscenesætte 

sig som dem, der gennemfører Selvstyret, 

er man mindre sårbare overfor politisk kritik 

og problemer på hjemmefronten. Som en 

fremtrædende politiker fra Siumut – Lars Emil 

Johansen – rammende udtalte det: 

”Da jeg … første gang blev valgt ind i dette [Folke]Ting, 

havde jeg et overordnet mål: at komme 

herfra med en hjemmestyreordning for mit land. 

Det lykkedes som bekendt. Da jeg for godt 6 år siden 

blev valgt igen, havde jeg et nyt overordnet 

mål: at komme herfra med en ny selvstyrelov for 

Grønland, der kunne afløse hjemmestyret og indføre 

en langt højere grad af selvstændighed …” 

(AG 2008: 27) 

Det er ikke kun de formelle og konstitutionelle 

rammer, der afgør det politiske handlerum. Vi 

har argumenteret for, at den politiske identitet 

er ligeså vigtig, da det er den meningsgivende 

ramme for politisk handling. Med udgangspunk 

i ovenstående kan man argumentere for, at de- 

6 Her tænker vi på de tre ’gamle’ partier: Siumut, Atassut 

og IA 


27


Figur 1: Selvstyre og afgivelse af 

beslutningskompetence 

Danmark 

Grønlandske 

politikere 

Grønlandske 

befolkning 

batten om Selvstyre ikke var udtryk for eksistensen 

af et demokratisk medborgerskab, der baserer 

sig på grønlandske forhold med fokus på interne 

grønlandske problemstillinger. Selvstyredebatten 

definerede derimod det politiske 

handlerum i Grønland, ved hovedsagligt at fokusere 

på forholdet til Danmark. Konsekvensen 

er, at Grønland fortsat fastholdes i en form for 

post-kolonialisme, hvor forholdet til Danmark 

fortsat er afgørende for den politiske debat. 

modsatrettede tendenser? 

Heldigvis påvirkes den politiske identitet ikke 

kun af fænomener inden for den formelle politiske 

sfære. Særligt indenfor de sidste 5-10 år 

har der været bevægelser indenfor det politiske 

liv i Grønland hvor nye organiserings- og udtryksformer 

er opstået som alternativ til parlamentarismen. 

Inden for det etablerede politiske system er 

et eksempel på bevægelse kommunevalgene i 

april 2008, hvor partierne Inuit Ataqatigiit og 

Demokraterne sammen konstituerede sig i den 

nye Øst-vest kommune, hvor bl.a. hovedstaden 

Nuuk ligger. Det er første gang, Siumut oplever 

at stå udenfor en kommunalbestyrelse i Nuuk. 


Uden at ville gå dybere ned i vælgervandringerne 

er det tydeligt, at der er alternativer og ændringer 

i det politiske system. Det synes at været 

mindre ’fastfrosset’ end tidligere. 

Uden for det etablerede system foregår der 

en stigende NGO-mobilisering, hvilket også er 

forholdsvis nyt i grønlandsk politik. En af de 

mest fremtrædende har været foreningen ’Bedre 

Børneliv’, som har været en vigtig drivkraft i 

forhold til at skabe øget fokus på børns vilkår 

efter flere forskellige historier i medierne. Dette 

har presset Landsstyret og de politiske partier 

til at gøre en indsats på netop dette område. 

Det interessante er, at disse bevægelser – 

som udspringer direkte fra civilsamfundet – er 

et udtryk for en politisk identitet, som er mere 

rettet mod grønlandske forhold end den selvstyredebatten 

gav udtryk for. En debat som hovedsageligt 

foregik blandt den politiske elite. 

Samtidig udvider denne organisering måderne 

hvorved man handler politisk, og der opstår på 

den baggrund flere forskellige muligheder for at 

påvirke de politiske processer. Den grønlandske 

borger er politisk aktiv og dermed oplever et 

øget medborgerskab og tilhørsforhold til landets 

politiske institutioner Dette er i vores øjne 

et klar udtryk for en styrkelse af det demokratiske 

medborgerskab og en nødvendig forudsætning 

for et selvstændigt Grønland. 

En analyse der fokuserer på politisk identitet 

er mindre optimistisk i forhold til Selvstyrets 

potentiale for demokratisk medborgerskab end 

en analyse, der fokuserer på Selvstyrets juridiske 

og formelle indhold. Det er de grønlandske 

politikere, der står i forreste række som politiske 

subjekter i Grønland frem for den grønlandske 

borger. Dette forhold kan hæmme den 

videre udvikling af det demokratiske medborgerskab 

i Grønland, som vi betragter som kernen 

i et fremtidigt selvstændigt Grønland.

Konklusion 

Afstemningen om Selvstyre endte med overbevisende 

76 % for og 24 % imod og en stemmeprocent 

tæt på 72 %. Artiklens postkoloniale 

analyse af perspektiverne for Grønlands kommende 

Selvstyre kan derfor med rette beskyldes 

for at være alt for pessimistisk: Selvstyret medvirker 

ikke automatisk til øget løsrivelse fra 

Danmark og intern politisk oprejsning. Tværtimod 

er der elementer i selvstyredebatten, der tyder 

på, at den politiske identitet hæmmer det 

grønlandske folks muligheder for direkte indflydelse 

på politiske problemstillinger, partier og 

institutioner i Grønland, da kun forholdet til 

Danmark politiseres. Vi ser derfor en risiko for, 

at Selvstyret er med til at øge befolkningens 

fremmedgørelse overfor for det etablerede politiske 

system, hvilket er uhensigtsmæssigt på vejen 

mod politisk og økonomisk selvstændighed. 

Men vil det ikke altid være et eliteprojekt, 

når man som tidligere koloni løsriver sig fra 

moderlandet, og nye politiske institutioner skal 

etableres? Vi medgiver, at der i artiklen stilles 

store krav til det demokratiske indhold af denne 

løsrivelse – især hvad angår den politiske debat 

og det demokratiske engagement. Vi mener 

dog ikke, at de demokratiske udfordringer er 

uoverkommelige – tværtimod. Grønlands demokratiske 

fremtid og vej mod selvstændighed, 

er ikke kun noget der defineres ovenfra. Det er i 

høj grad en bevægelse, der skal ske nedefra, og 

her er der grund til optimisme. Tendenserne i 

retning af at de politiske krav i højere grad bliver 

organiseret og fremsat udenom partierne, 

samtidig med at der bliver stemt mere oppositionelt 

til kommunalvalgene, peger på at den politiske 

identitet i Grønland ændrer sig, hvilket 

åbner op for et reelt demokratisk engagement 

og medborgerskab. 


Kilder: 

AG 2008: Atuagagdliutit/Grønlandsposten, 12. 

juni 

Andersen, Thomas & Ole Tonsgaard (2004): 

Vælgermagt i Grønland, i Gorm Winther (red): 

Demokrati og magt i Grønland, Århus: Aarhus 

Universitetsforlag 

Andersson, Mattias & Gorm Hansbøl (2006): 

Dannelse til Demokratisk Medborgerskab, Efterskolernes 

Forlag 

Brubaker, Roger og Frederick Cooper (2000): 

Beyond Identity, Theory and Society, vol. 29 

Hoff, Jens & Nørgaard Kristensen, Niels (2001): 

Anneks-Demokratiet, Grus nr. 63, side. 45-66 

HS:Analyse (2008): Selvstyret og borgerne – en 

analyse af borgernes holdning til planerne om 

Selvstyre, undersøgelse gennemført på vegne af 

Landsstyret Sekretariat, Selvstyresekretariatet 

Jensen, Lars (2004): Grønland og aboriginalt 

Australien i et postkolonialistisk perspektiv, 

Kult: En temaserie for overløbere, Roskilde Universitetscenter 

Mouffe, Chantal (1992): Citizenship and Political 

Identity, The Identity in Question, vol. 61 

Selvstyrekommissionen (2008): Grønlandskdansk 

selvstyrekommissions betænkning om 

selvstyre i Grønland 

Sen, Amartya (2007): Identitet og vold, København: 

Informations Forlag 


29

Sociologisk set 

Ny grundbog til sociologi – A & B-niveau 

Sociolgisk set tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra elevernes 

hverdag og klæder dem på til at analysere sociologisk. 

Bogen inddrager ny teori, forskellige typer af empiri og brug af internetsøgninger. 

Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas Secher Lund 

Udkommer maj 2009 

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Pædagogikkens medialisering. 

erfaringer med web 2.0 i samfundsfagsundervisningen 

af Birgitte Prytz Clausen, martin ingemann Hansen, anders Hassing, 

lars Krogsholm, maja Kieffer Pedersen og anders stubkjær 

Denne artikel er blevet til som en kollektiv 

produktion, hvor medlemmer af FALS’ Facebook-gruppe, 

der har brugt sociale netværkstjenester, 

blogs, wikier og lignende i undervisningen, 

har nedfældet deres erfaringer og 

refleksioner i fællesdokumentet http://samfundsfagsnyt.wikispaces.com/. 

Dokumentet 

er redigeret af Anders Hassing. 

Web 2.0 er en samlebetegnelse for de sociale 

netværksteknologier, der i øjeblikket tager nettet 

med storm i form af Facebook, blogs, wikier og 

meget andet. Fælles for disse former for sociale 

værktøjer er, at de er lette, inviterende og gratis 

at bruge, de tillader en form for mange-til-mange-kommunikation, 

og de bliver ofte brugt aktivt 

i identitetsdannelse og identitetsmarkering 

hos brugerne. 

Mange lærere har formodentlig oplevet især 

Facebook som et forsøg på det, der vist i hackersprog 

kaldes ”fjendtlig overtagelse” af undervisningen. 

Facebook optræder som ét blandt en 

række virtuelle underholdningstilbud, som det 

kan være vanskeligt at konkurrere med som lærer. 

Derfor kan der være gode argumenter for 

helt at lukke ned for de digitale netværk, når 

elever skal forpligtes på en fælles læringssituation. 

Fælles forpligtende læring kræver mental 

tilstedeværelse! 

På den anden side er den virtuelle verden et 

vilkår, som eleverne skal lære at navigere i og 

udnytte på et fagligt grundlag. Samtidig tilbyder 

web 2.0-teknologierne en række muligheder, 

der kalder på en didaktisk anvendelse. Ligeså 

gode grunde som der nogle gange kan være 

til at lukke de virtuelle netværk ude af undervisningen, 

kan der med andre ord være til at 

lukke dem ind og ”lade undervisningen komme 

til eleverne, hvis eleverne ikke vil komme til 

undervisningen”. 

facebook, facebook, facebook 

Maja Kieffer Pedersen, Skive Gymnasium, har 

forsøgt sig med Facebook i undervisningen. 

- Eleverne skulle undersøge den politiske 

kommunikation, der foregik her. De fandt 

blandt andet forskellige fremtrædende politikeres 

profiler (nogle klart mere interessante end 

andre), og på baggrund heraf fik vi en diskussion 

omkring den måde, de forskellige politikere 

ønskede at fremstå på, og hvem de appellerede 

til. Her kan man både tale om de fotos, der er 

lagt ind af den pågældende politikere samt relevansen 

og formålet med de forskellige informationer, 

som politikeren kommunikerer om sig 

selv. Til orientering så har særligt Anders Fogh 

været ret omhyggelig med sin udfyldelse af fanebladet 

”information”. 


31

erfaringer med weB 2.o i samfundsfagsunderVisningen 

Anders Hassing fra Ørestad Gymnasium har 

også eksperimenteret med Facebook. 

- Konkret har jeg eksperimenteret med at 

lade eleverne oprette Facebook-grupper for og 

imod forskellige faglige fænomener. Det kan 

være noget så usexet som velfærdsmodeller, eller 

det kan være selvvalgte mærkesager, som 

lægger op til en diskussion om forskellige politiske 

indflydelseskanaler og effekten af forskellige 

former for politisk aktivitet. 

Erfaringerne er blandede. 

- Facebook og andre nettjenester udgør jo 

sådan et multimedialt miljø, hvor eleverne kan 

benytte mange flere formidlingsformer end den 

traditionelle skriftlighed og mundtlighed. En 

Facebook-gruppe inviterer fx både til kommunikation 

med film, billeder, linksamlinger, debatfora 

m.m. foruden tekst. Hvis man vil udnytte 

det, kræver det blandt andet, at læreren 

skal bedømme en type æstetiske produkter, 

som vi ikke er vant til. 

god anderledeshed 

Andre udfordringer knytter sig til den pædagogiske 

proces og elevernes måde at gå til medierne 

på. 

- På den ene side er det attraktivt at kunne 

møde eleverne der, hvor mange af dem tilsyneladende 

uvægerligt befinder sig, med mindre 

man beder dem klappe skærmen i. Første gang, 

jeg bad en klasse om at gå på Facebook, reagerede 

de nærmest med chok. Derefter blev de 

ikke overraskende begejstrede, og en del af dem 

formåede også at levere et fagligt produkt af en 

vis kvalitet. Men mange havde svært ved at 

håndtere den signalforvirring, som opgaven 

kunne afføde: Var det bare for sjov? Facebook 

er jo for sjov i de fleste menneskers bevidsthed, 

og derfor kræver det en vis bearbejdning at skabe 

forståelse for, at det nu er en skolelogik, der 

kræver faglighed, fokus, fordybelse etc., der skal 

styre indsatsen, siger Anders Hassing. 


Martin Ingemann Hansen fra Horsens 

Gymnasium har lignende erfaringer. 

- Signalforvirringen ved inddragelse af de 

sociale tjenester eleverne kender fra fritiden forplanter 

sig i mange tilfælde også i elevernes 

sprogbrug. Den faglige og objektive sprogbrug 

som underviserne normalvis afkræver eleverne 

erstattes af slang, netsprog uden subjekt, smileys 

og andet. Inddragelsen kræver derfor en 

diskussion af produkternes sproglige fremtræden, 

hvis læreplanens målsætning om tilegnelse 

af fagets termer og begreber skal opfyldes. 

At skolen betræder et territorium, som eleverne 

normalt betragter som et frirum, knytter 

an til grundlæggende diskussioner om forholdet 

mellem elever og undervisningsinstitutioner. 

Er det – med en populær omskrivning af 

Habermas – et bekymrende udtryk for, at skolelogikken 

koloniserer elevernes livsverden? Eller 

er det tværtimod Thomas Ziehes ”gode anderledeshed”, 

der møder eleverne, hvor de er? 

Martin Ingemann Hansen: 

- I en udgave af Deadline 2. sektion fremhævede 

Thomas Ziehe de muligheder, som ligger i 

brugen af den popkultur (herunder regner jeg 

facebook), der er elevernes foretrukne hjemmebane. 

Man behøver således ikke altid lade eleverne 

spille på udebane. Man kan lige så vel ændre 

rammerne omkring hjemmebanen og dermed 

præsentere eleverne for nye muligheder og 

vinkler på allerede kendte emner - altså den 

’gode anderledeshed’. En diskussion om forskellige 

anvendelsesmuligheder af de sociale tjenester, 

herunder faglige formål, vil kunne fungere 

som en sådan mulighed for at lægge nye dimensioner 

til elevernes individuelle brug af Facebook: 

at en profil kan bestå af andet end taggs, 

quizzer og smalltalk. 

der går privatliv i den 

Birgitte Prytz Clausen understreger på den anden 

side behovet for at opretholde en professio-

nel distance mellem lærere elever, som ikke harmonerer 

med et virtuelt ”venskab”. 

- Jeg vil gerne være på Facebook med mine 

elever når de er gået ud af skolen. Så kan jeg følge 

lidt med i deres liv, studier og nye kærester. 

Men der går for meget privatliv i min kontakt 

med dem, hvis jeg er venner med de nuværende 

elever. 

Hun fremhæver dog også positive erfaringer 

ved brug af Facebook i undervisningen. 

- Til forberedelse af en studietur til Wales fik 

vi faktisk mulighed for at ’besøge’ en frivilligorganisation 

på forhånd ved at blive venner med 

dem på Facebook og se deres daglige rapporteringer 

af deres aktiviteter. På den måde starter 

besøget i den virtuelle verden før vi er der i virkeligheden. 

Og når vi kommer hjem kan de 

nemt se vores efterbearbejdning og fotos. 

Lars Krogsholm fra Thornbjerg Gymnasium 

har startet Facebookgruppen ”Danske gymnasieelever 

og EU-parlamentsvalget”. Meningen er 

at engagere de unge i det forestående valg ved at 

etablere et digitalt mødested for elever, lærere 

og EP-kandidater. 

Han har også forsøgt sig med ”hardcore web 

2.0-undervisning” i form af et wiki-eksperiment 

i samarbejde mellem et 2.g b-niveau-hold 

og IT-forum på Syddansk Universitet. 

- Wikien skulle lægge op til klassens deltagelse 

i et særligt Open Space-seminar på SDU 

med deltagelse af mine elever, repræsentanter 

fra erhvervslivet og forskellige it-uddannelser. 

Der var virkelig tale om hardcore 2.0 undervisning 

- hvilket stadig er meget uvant for eleverne 

(og mig!), så metodikken er ikke lige klar og 

fornemmelsen for ”udbytte” hos eleverne noget 

diffus. Alligevel tror jeg, at det må udgøre en 

væsentlig del af ”pakken” i fremtiden. 

En central udfordring ved de virtuelle læringsrum 

er underviserens tab af central placering 

i undervisningsrummet. Det stiller særlige 

krav om fast definerede opgaver og elevselvstændighed. 


Anders Hassing: 

- Jeg har trænet virtuel undervisning med 

mine elever ved at give dem en prøve og oprette 

et debatforum. Øvelsen gik ud på, at de skulle 

lave individuelle besvarelser, men gerne måtte 

kommunikere med hinanden via debatforummet. 

Jeg kunne også selv blande mig i debatten 

– og det hele foregik i samme fysiske rum. Det 

virkede en smule akavet kun at kommunikere 

på skrift, når man sidder ansigt til ansigt, men 

det tvinger på den anden side elever – og læreren 

selv – til at øve sig i at bruge social teknologi, 

som senere kan bruges uden at man er fysisk 

i nærheden af hinanden. På den måde får man 

som lærer også et vist indblik i elevernes arbejdsprocess. 

Kommunikationen dokumenteres 

jo i hvert fald på skrift. Et alternativ kan 

også være mere portfoliolignende instrumenter. 

En blog kan fx bruges til at lade eleverne dokumentere 

deres arbejdsproces, og her har de også 

Blog: (weblog) er en hjemmeside, som opdateres 

jævnligt med korte tekster. Der er 

ofte mulighed for, at læserne kan kommentere 

de enkelte indlæg. Indholdet kan variere 

fra det personligt dagbogsagtige til det politisk 

debatterende eller tematiske. En blog er 

ofte knyttet til en person, men kan også deles 

af en større gruppe. En person, der skriver/redigerer 

en blog, kaldes en blogger. 

faCeBooK: Digital ”blå bog” skabt af den 

amerikanske studerende Mark Zuckerberg i 

2004. Netværket har i dag mere end 200 

millioner brugere verden over. 

weB 2.0 refererer til anden generation af tjenester, 

der er tilgængelige på internettet, 

som lader brugere samarbejde om og dele 

information online. 

wiKi er en hjemmeside hvor enhver kan oprette, 

vedligeholde og forfatte webdokumenter 

og websider i samarbejde med andre. 

Wiki wiki betyder ”hurtig” på hawaiiansk. 

Kilde: da.wikipedia.org. 


33


mulighed for at kommentere på hinandens arbejde. 

Frem for alt kræves dog en upåklagelig teknik. 

Det måtte Anders Stubkjær, Sønderborg 

Statsskole, sande, da han benyttede webstedet 

del.icio.us: 

- Delicious er et websted, der tilbyder bookmarking. 

Det kan være særdeles relevant for 

elever i forbindelse med research til opgaver, 

lektier og andet. Det kan bruges i samfundsfag, 

men også engelsk, hvor det kan være det at læse 

brugsanvisninger. Planen var, at klassen skulle 

oprette en profil, få brugernavn, etc. Jeg havde 

fået instrueret dem i at gøre det hele, og alt fungerede 

efter hensigten. Øvelser var planlagt, så 

de kunne komme i gang. Det, der fik projektet 

til at falde på gulvet var, at skolens firewall ikke 

ville tillade, at programmet blev downloaded på 

skolens PC’ere. Tough luck. Det var sidste time 


før sommerferien. IT-ansvarlig sagde venligt, at 

han da gerne ville se på det i løbet af sommeren. 

Men den døde lidt... Så prøv med delicious, 

men husk for alt i verden at tale med IT-ansvarlig 

først! 

Find FALS på Facebook via forsiden på www. 

fals.info 

Wikien fra Lars Krogsholms projekt kan findes 

på: http://installation.gratiswiki.dk/cgibin/gratiswiki.pl?Installation.Gratiswiki.Dk. 

Erfaringerne er også foreviget på http:// 

www.youtube.com 

Del.icio.us findes på: http://delicious.com/ 

En wiki kan oprettes nemt og gratis på 

http://wikispaces.com/

192 sider 

Skolepris kr. 120,00 

ekskl. moms og forsendelse 

Direkte salg 

Peter Nedergaard 

Klimapolitik 

Et centralt policy-område behandles med 

en national, regional og international vinkel 

Gregers Friisberg 

Politik ABC 

- Kernestof fra C til A-niveau 

Næste bog i ABC-serien er på trapperne. 

En række centrale politologiske begreber og temaer behandles i 

denne bog på de tre niveauer – det drejer sig om: ideologier, 

demokrati, globalisering og dansk politik. 

Hertil kommer selvfølgelig centrale stofområder som politisk 

kommunikation, politiske systemer og betydningen af EU. Samtidig 

står de faglige kompetencer centralt i hvert kapitel – hvad 

skal eleverne kunne efter at have arbejdet med kapitlet? Bogen 

tager således både kernestoffet og de faglige mål på ordet. 

Dette understøttes af en række elevaktiverende øvelser og supplerende 

materiale, som vil kunne findes på ColumbusWeb. 

Bogen består af 3 dele (C, B og A) og indeholder i alt 25 kapitler 

med en tydelig progression og hvert kapitel skåret i spiselige 

bidder. 

Udkommer 15. maj 2009 

I bogen indgår forskellige teoretiske synsvinkler (økonomi, spilteori, 

international politik) på problematikken. 

Desuden behandles indholdet i en række centrale internationale 

aftaler – fra Rio til Kyoto. Netop klimapolitik er eksemplarisk til at vise 

samspillet mellem det nationale, regionale og internationale niveau. 

I forhold til 1. udgaven er bogen udvidet med 40 sider. Den er i høj 

grad tilrettelagt sådan at den vil kunne bruges til opgaveskrivning 

idet der for hvert kapitel er angivet en række forslag til opgaveemner. 

Der er et Minileksikon med aktører, forkortelser og begreber. 

Bogen vil kunne anvendes i samfundsfag på A- og B-niveau i stx, hf, 

hfe og htx og vil desuden være velegnet til samspil med andre fag i 

fx AT. 

I tilknytning til bogen er der en hjemmeside med links til supplerende 

materiale, relevant statistik og opgave- og projektforslag. 

Ny 

udgave 

forlaget © columbus 

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk 

110 sider 



Direkte salg

damaskus bag facaden 

– menneskerettigheder og kulturmøder 

af Per Bregengaard 

Syrien repræsenterer en slags mellemøstligt, 

gammeldags Østeuropa. Landet smager mere af 

stivnet grå beton og slyngelstat end af farverig 

mangfoldighed. 

Deltagerne i FALSs rejsekursus: ”Damaskus 

bag facaden – menneskerettigheder og kulturmøder” 

(28.3.-5.4.) kan nikke genkendende til 

dette billede af Syrien. Præsident Bashar Al-Assad 

ser med et stille smil på os fra husgavlen, fra 

fotoet i købmandens butiksvindue eller på væggen 

i nonneklosterets modtagelsessalon. Det 

lykkes aldrig at få ministeriets tilladelse til det 

planlagte gymnasiebesøg eller gennemføre besøget 

i Udenrigsministeriet 


Advokaten og den forhenværende dommer 

Haitham Maleh lægger ikke fingrene imellem, 

da vi besøger ham på hans hjemmekontor i 

kælderen under huset: Regimet er fascistisk og 

præsidenten styrer landet med en brutal hånd 

sammen med en mere eller mindre hemmelig 

magtklikke. Folk bliver spærret inde uden konkrete 

anklagepunkter og er fængslet i årevis under 

umenneskelige forhold. Mindst 15.000 personer 

er forsvundet. 

Den gamle mand var selv spæret inde i perioden 

1980-86. I dag har han udrejseforbud, fordi 

han kritiserer regimet. Han griner højlydt af 

systemet: Det er som om, landets 20 efterret-

nings- og statssikkerhedstjenester ikke har opdaget, 

at vi lever i en moderne verden. Menneskerettighedsorganisationer, 

verdenspressen og 

vi kommer blot til ham. 

Maleh er en uforfærdet systemkritikker, for 

han har alligevel kun de færreste år af livet tilbage. 

Og dem kan de bare tage, hvis de vil. Han 

kæmper for folket og menneskerettighederne 

og navnlig for de mange, der ikke nyder international 

beskyttelse ved at være personer, der er 

kendte i den vestlige verden. 

Mod slutningen af vores samtale udtrykker 

Maleh en anelse optimisme: Hvis der bliver taget 

små skridt til mere frihed, vil folket støtte 

damasKus Bag faCaden 

det. ”Lad ikke folket gå under jorden – lad dem 

tale frit” lyder Malehs appel. Det bør være i regimets 

interesse at følge den. 

Det lyder dog ikke som om, han tror på hurtige 

forandringer. Samarbejdet mellem Syrien 

og EU kan imidlertid være en løftestang for 

menneskerettighederne. USA’s invasion i Irak 

og hidtidige Mellemøstenpolitik trækker i den 

modsatte retning. 

Malehs metafor giver dog en god grund til at 

kæmpe videre: ”The drop of water will break 

the stone – I am the drop of water!” 

Han vil demokratiet. Han er ikke medlem af 

det forbudte og forfulgte Muslimske Broderskab, 

men er en nær ven. Demokrat og fundamentalist 

er en uvant cocktail for os. 

En smilende souschef, Hanne Fugl Eskjær modtager 

os på den danske ambassade. Hun viser os 

rundt, orienterer om ambassadens opgaver og 

landets situation: 

70 pct. af statsbudgettet finansieres af olieindtægter, 

der vil forsvinde i løbet af de næste 

10 år. Olieindtægterne bruges blandt andet til 


37


subsidiering af fødevarer og vand. Sammen 

med en voldsom befolkningsvækst vil det udfordre 

landets stabilitet i en overskuelig fremtid. 

Syrien set som en krudttønde vil blive mere 

eksplosiv. 

Vi koncentrerer os om arbejdet med menneskerettigheder: 

Regimet frygter, at aktivister 

under dække af kampen for menneskerettigheder 

vil underminere og vælte styret. Det er bange 

for den islamistiske bølge. 


Ambassaden har med EU som udgangspunkt 

ret til at følge alle retssager og koordinerer 

arbejdet med andre EU-lande. De politiske 

sager rejses normalt ved Statssikkerhedsdomstolen, 

og man er her uden appelret. Tilsyneladende 

har Statssikkerhedsdomstolen ikke fungeret 

det sidste halve år., men man møder op 

hver uge for at forhøre sig om, hvad der sker. 

Med ratificeringen af en kommende associeringsaftale 

med EU, regner man med at kunne 

intensivere arbejdet. 

Ambassaderne samarbejder med menneskerettighedsaktivister, 

men aktivisterne har en 

ringe tillid til hinanden. Det er ikke kun regimet, 

der har det med at opføre sig paranoidt. 

Det har forkæmperne for demokrati og menneskerettigheder 

også. Begge parter kan have sine 

gode grunde. 

Et diplomatisk pres på styret kan blive modsagt 

med, om man virkelig ønsker at slippe Al- 

Qaedas krigere løs.

Efterretnings- og statssikkerhedstjenesterne er 

overalt. Det er trygheden også. Familiens sociale 

kontrol bidrager efter sigende til den. 

Døren til vores lille bitte slyngelværtshus i 

Old Damaskus’ ”Lige Gades” kristne ende holdes 

åben af tre kasser øl stablet op ude på gaden. 

I Danmark vil det ikke kunne lade sig gøre 

uden svind. Nogle af os holder ud til de små timer. 

Vi vandrer frejdigt hjem gennem den sovende 

by. Dagtimernes menneskemylder er afløst 

af skraldevognene, der kører ud. Der er 

pænt og rent i byens centrum. 

Dagtimernes menneskemængde er ikke farverig, 

men mangfoldig. Kvinderne skiller sig 

mere ud fra hinanden end mændene. Smarte 

kvinder i modetøj og tilhyllede sortklædte iranske 

shiitiske kvinder på pilgrimsrejse danner 

kontrasterne. 


Bjørn Meidell er vores kyndige guide med adskillige 

besøg i Syrien bag sig. Han viser os de 

mange smukke gårdmiljøer, hvor Det danske 

Kulturinstitut er en af perlerne. Nogle af dets 

mure går tilbage til et romersk teater. Vi får en 

rundvisning ved direktøren Hans Christian 

Korsholm Nielsen. Instituttet har sørget for 

kontakten til Kuftaro-instituttet, det græsk-ortodokse 

patriarkat og UNRWA. 

Old City emmer af oldgammel kultur og 

sameksistens mellem muslimer, kristne og jøder, 

hvor den sidste religiøse gruppe næsten er 

forsvundet. Staten Israel har sået meget ondt 

blod i hele Mellemøsten, men i italesættelsen af 

den religiøse mangfoldighed og sameksistens er 

den udtrykkeligt med. 

Vi går ind i Den store Umayyad-moske. 

Iranske shiiter valfarter til gitterværket omkring 

det stofomvundne skrin med martyren 

Hussein afhuggede hoved. Der er højlydt gråd. 


39


De slår sig for brystet og jamrer: Hussein, Hussein.. 

og en hel del andet. I den anden ende af 

moskeen, hvor lyset i det store rum med læsende 

og mumlende mænd glider ind ad højtsiddende 

kulørte glasvinduer, befinder Johannes 

Døberens sarkofag sig. 

Moskeer, kirker og klostre er fælles valfartssteder 

for kristen og muslimer og for muslimer, 

hvad enten de er sunni, shia eller noget tredje. 

Vi besøger nogle dage senere Bjørn Meidells ældre 

veninde, moder Christina, der er valgt af søstrene 

til at lede nonneklosteret i Seydnaya i 

bjergene nord for Damaskus. Kirken huser et 

ikon, der er knyttet til legenden om kejser Justinians 

møde med en hjort, der forvandler sig til 

jomfru Maria. 

Miraklernes tid er ikke forbi. Man sætter sin 

lid til mødet med billedet og en klat olie på en 

tot bomuld, hvad enten man er den muslimske 

verdens første rummand eller Bashar Al-Assad 

sammen med Venezuelas præsident Hugo Chavez. 

At han investerer en klat af oliepengene i en 


syrisk bilfabrik, er vel en slags mirakel for det 

arbejdsløshedsplagede land. 

Den 78-årige abbedisse taler om og ønsker 

fred mellem religioner og glæder sig i øvrigt til 

sin gamle mors besøg. Familiesnak, religion og 

storpolitik glider ud i et. 

Der er mere struktur på mødet med den afdøde 

stormuftis søn, Ahmed Kuftaro, som leder 

Kuftaro-instituttet. Det omfatter både et islamisk 

universitet med også udenlandske studerende, 

en gymnasial uddannelse og et børnehjem. 

Vi sidder i hestesko. Ahmed Kuftaro, hans 

tolk og vores to ”kære ledere”, som de blev udnævnt 

til, Mette Thorup Pedersen og Bjørn 

Meidell er for bordenden, unge studerende fra 

instituttet og vi andre sidder langs langsiderne. 

Mødet bliver optaget på video. Dagen efter 

modtager vi alle cd’en. Samtalen foregår i en 

forunderlig blanding af en formel og en ivrig 

engageret atmosfære.

Svaret på spørgsmålet om Muhammed-tegningerne 

handler om tolerance og respekt for 

hinandens religion, og hvor grænserne for 

ytringsfriheden bør gå. Det bliver der fulgt op 

på i en efterfølgende small-talk. For os handler 

ytringsfrihedens grænser om alvorlige personlige 

krænkelser, herunder fordomsfyldte generaliseringer. 

For dem handler det også om en respekt 

for profet og religioner. Kan blasfemi så 

betragtes som en art personlig krænkelse, hvis 

man nu er ét med sin Gud? 

Tegningerne er en anledning til, at vi skal 

lære meget mere om hinanden, lyder det forsonlige 

budskab. 

I den gymnasiale uddannelse indgår det 

obligatoriske fag: komparativ religion. Forholdet 

mellem islam, kristendom og jødedom 

står centralt. Men undervisningen inddrager 

også buddhisme og marxisme betragtet som en 

livsfilosofi. 


35 pct. af den gymnasiale undervisning er 

helliget islamiske studier, mens 65 pct. af tiden 

anvendes på almindelige sekulære fag. I universitetsuddannelsen 

indgår kurser i ”dialog mellem 

civilisationer”, der først og fremmest bygger 

på læsning af primære tekster. 

Hvad er årsagen til islamisk terrorisme og ekstremisme? 

Det spørgsmål er Kuftaro-instituttet især 

glad for. Det udløser en lidt for lang forelæsning 

om statsterrorisme og individuel terrorisme, og 

hvordan Koranen beskriver drabet på en uskyldig 

sjæl som et angreb på hele menneskeheden. 

En studerende fra Frankrig supplerer med, at 

muslimerne i Europa er ofre for terrorhandlinger 

i kraft af de fordomme, de bliver mødt med, 

og undrer sig over, at konflikten mellem IRA og 

unionisterne i Nordirland eksempelvis aldrig 

på lignende vis er blevet betragtet som et resultat 

af kristendommen. 


41


Vi befinder os alle i samme båd og står over 

for en moralsk krise. 

Ahmed Kuftaro pointerer, at den sekulære 

statsmagt er vigtig for en fredelig sameksistens 

mellem religionerne. En ældre amerikansk konvertit 

og lærer på instituttet betoner, at hvis vi 

alle blot følger Guds lov, så er der ingen problemer. 

På vej til fotograferingen diskuterer hun 

dette ivrigt med en yngre veltalende syrisk 

mand. Der er tilsyneladende ikke enighed om, 

hvordan det skal forstås. Jeg tænker på, hvordan 

naturretten i sin tid blev anvendt som et 

fælles filosofisk/religiøst grundlag for lovene. 

Hvad er det i dag? 

Besøget slutter med, at forældreløse, yndige 

småpiger synger og danser for os i lange strutskørter. 

Vi modtager hver især en blomst og ser, 

hvordan de bor. 

Talsmanden for den græsk-ortodokse kirke lyder 

som et ekko af Kuftaro, når det handler om 

sameksistensen mellem trossamfundene. Men 


han er mindre ulden, når det handler om demokrati. 

Regimet er en garanti for en sekulær stat. 

Opløsningen og den blodige borgerkrig i Libanon 

skyldes et repræsentativt demokrati, hvor 

man baserer sig på religion. Demokrati betyder, 

at flertallet bestemmer. Det bestemmer over 

mindretallet, mener han. Vi ønsker ikke et sådan 

demokrati. 

Diktaturet er en garanti for et sekulært styre. 

Men tør andre end en frygtløs ældre advokat og 

nogle få ligesindede mene noget andet? Præsident 

Bashar Al-Assad, hans afdøde far og andre 

i det centrale og korrupte magthierarki tilhører 

alawitterne. De er også et religiøst mindretal. 

Rummeligheden i det syriske samfund handler 

om andet end religion. Syrien er millioner af 

flygtninges opholdsland, forklarer de hos UNR- 

WA. Jeg lader besøget hos UNWRA være et sidste 

spot fra en oplevelsesrig studierejse, der indeholder 

meget mere end det beskrevne bl.a. historiske 

udflugter til Palmyra og Bosra. Sidst-

nævnte er en hurtigt arrangeret erstatning for de 

aflyste programpunkter. 

Palæstinensere, der kom til landet efter uddrivelsen 

fra Israel i 1948, er flygtninge på 1. 

klasse. De er ikke syriske statsborgere og har 

således ikke valgret, men har i øvrigt lige rettigheder 

med syrerne. Det gælder adgang til uddannelse, 

arbejde og bosættelse. De har på 

grund af flygtningearbejdets uddannelsesindsats 

efter al sandsynlighed et højere uddannelsesniveau 

end syrerne. Flygtningestatus arves i 

øvrigt partilineært. 

De senere palæstinensiske flygtninge fra 

Vestbredden og Libanon betegnes som uregistrerede 

flygtninge. De nyder ikke de samme 

rettigheder. Men de har tilsyneladende adgang 

til de uddannelsesprojekter, vi besøger på stedet. 

Irakerne kan lige som palæstinenserne tælles 

i milliontal. De er flygtninge på tredje klasse. 

De har ikke tilladelse til at arbejde, men den 

græsk-ortodokse kirke driver indkomstgenererende 

projekter for denne gruppe, og her spørges 

der i øvrigt ikke til religion. Det er her 

uklart, hvad arbejdsforbuddet gælder. Den 

mere informelle sektor synes i al fald undtaget. 

Man kan vælge sig en fortælling om Syrien, der 

handler om et brutalt diktatur, beton og slyngelstat. 

Man kan også fokusere på en venlig og 


imødekommende befolkning, som på trods af 

ringe levevilkår magter en kulturel rummelighed, 

og hvor i al fald ledende personligheder er 

ivrige efter at prædike den. Men hvad sker der, 

hvis eller når landets stabilitet udfordres ved 

olieindtægternes ophør? 

Mette Thorup Pedersen og Bjørn Meidells 

veltilrettelagte studierejse og de mange personlige 

kontakter har givet os et nuanceret billede 

af facaden eller den herskende diskurs, som det 

hedder nu om dage, og også lejlighed til at 

møde systemkritikken bag facaden. Man kan 

læse sig til meget, men det kan ikke erstatte den 

personlige oplevelse og kontakt, jeg her har forsøgt 

at formidle. 

En reprise kan på det varmeste anbefales. 

Per Bregengaard, Køge Gymnasium 


43

Samfundsfag 

Udkommer 

juni 2009 

50 samfunds 

tænkere 

Nyt uundværligt opslagsværk 

50 Samfundstænkere indeholder en introduktion til de filosofer, 

sociologer, politiske tænkere og økonomer, som gennem tiden 

har formuleret tanker om samfundets indretning. Alle kapitler 

indledes med en kort biografi over den aktuelle tænkers liv, 

hvorefter der gives en grundig beskrivelse af vedkommendes 

teorier og tanker. 

Den kronologiske gennemgang gør bogen til et fantastisk og 

overskueligt opslagsværk, der giver læseren en bred præsentation 

af samfundstænkning gennem 50 filosofer, sociologer, 

politiske tænkere og økonomer. Læseren får også en alsidig 

indføring i samfundstænkningens historie og præsenteres for 

en række tænkere, som på forskellig vis perspektiverer den 

aktuelle diskussion af samfundets indretning, uanset hvornår 

teorierne er udviklet. 

Biografi og 

teori samlet 

i én bog 

Nyt 

opslagsværk 

700 sider 

kr. 399,- 

ex moms 

- veje til viden 

www.gyldendal-uddannelse.dk 

Tlf. 33 75 55 60 

www.kogp.dk • 11367

generalforsamlingsdate med folketinget 

Ved næste generalforsamlingskursus vil man 

kunne opleve en ny form for aktivitet, hvor deltagerne 

i grupper får mulighed for at føre en 

mere personlig dialog med politikerne. Vi har 

således sendt nedenstående indbydelse til medlemmer 

af folketingets uddannelsesudvalg. 

Foreløbigt har Nanna Westerby (SF) og Charlotte 

Dyremose (K) givet tilsagn om at komme. 

Kære [Politikerens navn] 

Vi håber, du har lyst til at komme som repræsentant 

for dit parti ved ”politikerdating” på vores 

generalforsamling torsdag den 29. oktober i 

Park Inn i Vejle i tidsrummet 13-16. 

Tilbuddet inkluderer to ting: 

1) Dialog med skiftende grupper af samfundsfagslærere. 

Denne del varer tre timer inklusiv 

pauser. I dette tidsrum får du mulighed for at gå 

i dialog med omkring 50 af de mest engagerede 

samfundsfagslærere i gymnasieverdenen. 

2) Dating Dokumentation. Efter din deltagelse 

i politikerdating får du stillet to sider uredigeret 

til rådighed i samfundsfagslærernes blad Samfundsfagsnyt. 

Bladet modtages af alle foreningens 

medlemmer; det vil sige små tusind samfundsfagslærere. 

Ad. 1. Politikerdating 

Dating Dialogen varer tre timer inklusiv pauser. 

De fremmødte samfundsfagslærere ved generalforsamlingen 

vil blive inddelt i grupper svarende 

til antallet af medvirkende politikere. Hver politiker 

vil så cirkulere mellem de forskellige grupper 

med 20-30 minutters interval (vi håber på 

deltagelse fra 6-7 fremtrædende folketingspolitikere 

fra forskellige partier). 

Vi vil på forhånd bede de deltagende samfundsfagslærere 

om at angive, hvad de godt kunne 

tænke sig at gå i dialog om. På den måde sikrer 

vi, at der er et klart fokus for diskussionen i hver 

af de lærergrupper, du møder i løbet af de tre timer. 

Fokus er endnu ikke helt fastlagt, men 

kunne fx gå på dialog om 

a) Det politiske arbejde på Christiansborg; Små 

fortællinger og anekdoter fra jeres professionelle 

politikerliv. Fortællinger, som vi kan bruge i vores 

undervisning. 

b) Valgkampe før og nu; Hvordan har du oplevet 

valgkampe, og hvordan kan vi bedst formidle 

denne del af det politiske for vores elever? 

c) Aktuelle emner fra den politiske dagsorden; 

Hvorfor og hvordan kom det på dagsordenen, og 

på hvilken måde er netop disse emner relevante 

for vores elever? 

d) Fremtidens uddannelse i Danmark; Hvorfor 

og hvordan skal vi uddanne i morgendagens 

gymnasier? 

Vi har valgt denne model, da samfundsfagslærere 

må formodes at være nogle af de bedst orienterede 

vælgere, I kan møde. Det giver derfor lille 

mening at lave paneldebatarrangementer i dette 

forum, da samfundsfagslærere på forhånd er så 


45

afklarede omkring jeres standpunkter, at det vil 

være vanskeligt at tilføre noget nyt i en relativt 

kort debat. En paneldebat ville med andre ord få 

mere karakter af ”show of” end af effektiv udnyttelse 

af de tilstedeværendes tid. 

Ad. 2. Dating Dokumentationen 

Du får her to sider uredigeret i samfundsfagslærernes 

blad. Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt 

i dine oplevelser under Dating Dialogen, 

men vi vil ikke bestemme det for dig, hvis du fx 

vælger at udfylde dobbeltsiden med en stor valgannonce. 

I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at 

samfundsfag er faget, hvor der undervises i politik, 

og at foreningen dækker lærere på både Stx, 

hf, Htx og Hhx. Læserne af Samfundsfagsnyt 

står kort sagt for introduktionen til politik for 


en meget stor del af danske unge. Samtidigt er 

det primært samfundsfagslærerne, der står for 

organiseringen af politiske (valg)arrangementer 

på de enkelte ungdomsuddannelser. 

Hvis du har mod og lyst til at deltage i vores Politikerdating 

torsdag den 29. oktober klokken 

13-16 i Vejle, vil vi bede dig om at melde tilbage 

inden den 15. april. Hvis du med det samme 

ved, at du ikke kan komme, må du meget gerne 

sende invitationen videre til en anden fremtrædende 

politiker fra dit parti med en mailkopi til 

os, så vi bevarer overblikket. 

Med venlig hilsen og på vegne af bestyrelsen i 

Foreningen Af Lærere i Samfundsfag (FALS), 

Jens Christian von Holck

Klimaundervisning.dk - 

Populært website viser lærere vej 

igennem klimajunglen 

Alle taler om klimaet, og det er uden tvivl et oplagt 

emne at tage op i skolernes undervisning 

nu, hvor FN’s klimatopmøde hastigt 

nærmer sig. 

Inden for de sidste par år er der blevet produceret 

en enorm mængde læremidler med klima 

som fokus, og det vrimler med tilbud om 

efteruddannelse, besøg på naturskoler og invitationer 

til diverse klimabegivenheder. 

Det kan alt sammen være en jungle at finde 

rundt i. Mængden og forskelligheden af materialerne 

kan gøre det uoverkommeligt for lærere 

at få tid til selv at finde nye og spændende læremidler 

om klima. 

alt er samlet et sted 

Men nu er inspirationen kun få klik væk på 

www.klimaundervisning.dk. Her findes over 700 

læremidler til alle niveauer – lige fra børnehaveklassen 

til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. 

Alt er samlet ét sted. 

1800 lærere har allerede tilmeldt sig 

– og ikke kun de naturvidenskabelige 

Karen Vesterager fra Dansk Naturvidenskabsformidling 

er projektleder for klimaundervisning.dk, 

og hun er overrasket over den store interesse 

hos lærerne: 

”Selvom der først rigtig kommer fokus på klimatopmødet 

i efteråret, er det fantastisk at se, at der 

allerede nu er 1800 tilmeldte lærere. Og det er 

ikke kun blandt naturfagslærere – også undervisere 

fra andre fag som samfundsfag, dansk og billedkunst 

tilmelder sig. Det viser bare, at der er et 

kæmpe potentiale for at brede klimaundervisningen 

ud.” 

yderligere oplysninger 

Klimaundervisning.dk indeholder læremiddelssamling, 

kalender, konferenceoversigt, klimalærernetværk, 

klimaformidlernetværk og meget 

mere. 

Undervisningsministeriet: Undervisningskonsulent 

Claus Helmann Christensen, tlf. 3392 5324 

/ 2097 7481 

Dansk Naturvidenskabsformidling: Direktør 

Mikkel Bohm, tlf. 20 22 46 33, mb@formidling. 

dk eller projektleder Karen Vesterager, tlf. 22 18 

87 67 , kv@formidling.dk for yderligere oplysninger. 


47

nyt fra kassereren 

FALS har indgået et samarbejde med LMFK om 

overtagelse af enkelte administrative opgaver. 

Det drejer sig primært om medlemsadministration 

samt regnskab og revision. FALS får ved 

samme lejlighed mulighed for at købe sig til andre 

administrative ydelser i forbindelse med administration 

af kurser og udsendelser til foreningens 

medlemmer. Vi håber på den måde at 

få reduceret den administrative byrde i foreningen 

mest muligt. 

I forbindelse med overtagelsen kan der forekomme 

mindre gener. Det er hensigten af 

LMFK meget snart opretter et medlemskarto- 


tek og udsender kontingentbetalinger. Disse er 

dermed forsinket i forhold til sidste år, men vi 

er blevet lovet, at de bliver udsendt inden sommerferien. 

Vi håber at dette forløber problemfrit, 

men skulle der opstå problemer i processen 

håber vi på Jeres forståelse. 

På forhånd tak 

Med venlig hilsen 

Jon Urskov 

Kasserer i FALS

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

samfundsfagsnyt februar 2009 

49

Kursusdag om klimaundervisning - egå / frederiksberg 

Kursusdag om klimaundervisning på egå og frederiksberg gymnasium 

Kursusudbyder 

Undervisningsministeriet 

formål 

At vise mulighederne for at inddrage samfundsfag, biologi, matematik, fysik, kemi og naturgeografi 

i et tværfagligt samarbejde om emnet klima med fokus på klimaændringer, global opvarmning 

og klimapolitik. 

indhold 

Der er tale om ét kursus som afholdes både på Egå Gymnasium og på Frederiksberg Gymnasium. 

Kurset vil dels indeholde nogle faglige oplæg indenfor forskellige aspekter om klimaet, men 

vil primært være fokuseret på mulighederne for samarbejde fagene imellem. Dette vil i praksis 

betyde, at de undervisningsforløb, som er udviklet og lagt op på EMU vil blive præsenteret, 

præciseret og arbejdet med dem i praksis vil blive diskuteret i plenum samt i mindre grupper. 

arbejdsform 

Foredrag og gruppearbejde. 

målgruppe 

Naturvidenskabelige lærere samt samfundsfagslærere i STX og HTX 

undervisere 

Hanne Busk, Jon Urskov mfl. 

Tid og sted 

Onsdag d. 16. september 2009 klokken 10-17, Egå Gymnasium Mejlbyvej 4 8250 Egå 

Tirsdag d. 15. september 2009 klokken 10-17, Frederiksberg Gymnasium Falkoner Plads 2, 

2000 Frederiksberg 

Pris: 400 kr. 

Tilmelding 

Senest torsdag d. 1. september 2009 til Jon Urskov på jp@egaa-gym.dk 

50 samfundsfagsnyt februar 2009

samarbejde mellem samfundsfag og matematik 

I foråret 2008 vedtog Folketinget justeringer af Gymnasieloven (stx), hvor samfundsfag A-niveau 

(studieretningsfag, valgfag) blev bundet til matematik på B-niveau, ligesom det i bemærkningerne 

til ovenstående blev præciseret, at eleverne kan have glæde af matematik i besvarelsen 

af de skriftlige opgaver i samfundsfag. Undervisningsministeren ønsker en justering af læreplanen 

for samfundsfag A fra 2010, herunder en præcisering af kernestof og faglige mål, hvor 

samfundsfag kan anvende matematik. 

For at lette anvendelsen af matematik i samfundsfag, er der bevilget midler til udvikling af undervisningsmateriale 

og eksempler på skriftlige opgaver (hjemmeopgaver og eksamensopgaver 

til fællesdel, delopgaver og studieretningsprojekter). 

Dette materiale præsenteres på en konference d. 17.september kl. 10.00 - 16.00. Stedet bliver 

et sted i trekantsområdet. Der vil blive opkrævet et mindre gebyr til at dække frokost m.v. Skolerne 

afholder selv udgifter til transport. 

På konferencen bliver der holdt oplæg, ligesom der i workshops vil være lejlighed til at afprøve 

materialet og diskutere materialets anvendelighed. 

Umiddelbart efter sommerferien vil der til alle skoler blive udsendt et mere detaljeret program 

med tilmeldingsskema. 

Arbejdsgruppen og fagkonsulenten opfordrer alle skoler til at sende mindst én repræsentant. 

I forlængelse af konferencen vil der blive afholdt kurser i regionerne. Disse vil blive afviklet vinteren 

2009/10 og foråret 2010. 

Tilmelding til Per Henriksen, ph@samf.dk senest d. 1.september 2009. Der vil derefter blive mulighed 

for at vælge workshops. Allerede tilmeldte til den først udmeldte dato (29.april) er automatisk 

tilmeldt. 

På gruppens vegne 

Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent 

Per Henriksen 


51

Konference om spildidaktik 

På initiativ fra Undervisningsministeriet, og med udgangspunkt i et udviklingskursus i spildidaktik 

for samfundsfag den 2. og 3. april 2009, indbydes til konference. Konferencen finder sted i 

lokalerne til Sorø Akademis nye Science Center tirsdag den 8. december 2009, kl. 9.45-16.45. 

Tidspunktet er valgt, så det passer med togene fra Jylland og København. 

Formålet med konferencen er at præsentere og eksemplificere ”tommelfingerregler” omkring, 

hvordan man som samfundsfagslærer kan integrere spil i den konkrete undervisningssituation. 

Fokus ligger altså på praksis frem for teori. Vi forsøger at give hver enkelt deltager redskaber til 

at blive ”privatpraktiserende spildesigner”. 

På forårets udviklingskursus har vi arbejdet med forskellige spiltyper i forhold til fagets fire kerneområder. 

I løbet af konferencen introduceres deltagerne til disse spiltyper gennem korte præsentationer 

og praktiske øvelser. 

Derudover planlægger vi at invitere repræsentanter fra forskellige organisationer og virksomheder, 

der i en eller anden forstand tilbyder spillignende setups til samfundsfag. Denne del af konferencen 

vil blive gennemført som et datingkoncept, så man får mulighed for at tale direkte 

med de forskellige repræsentanter. 

Det skal understreges, at denne konference ikke fokuserer på brugen af computerspil i undervisningen, 

men på hvordan man som lærer kan benytte forskellige former for rollespil, vidensspil, 

narrative setups mm. til at krydre undervisningen. 

Evt. spørgsmål til Jens på: 26 71 86 42 / Jens@teamreality.dk 

Koordinatorer for Undervisningsministeriet og ansvarlige for konferencen: 

Friisberg, Gregers. Nykøbing Katedralskole. 

von Holck, Jens Christian. Avedøre Gymnasium. 

Endvidere er følgende samfundsfagslærere med til at tilrettelægge og/eller gennemføre konferencen 

(deltog i udviklingskurset i efteråret): 

Jørgensen, Frederik Andreas. Århus Statsgymnasium. 

Lollike, Elisabeth. Ordrup Gymnasium. 

Ludvigsen, Claes. Bornholms Gymnasium. 

Seneberg Christensen, Mads. Kalundborg Gymnasium. 

Svendsen, Claus. Rødovre Gymnasium. 

Svendsen, Thomas Øe. Sankt Annæ Gymnasium. 

Tid og sted 

Kursus 9298, GL-E: Tirsdag den 8. december 2009, kl. 9.45-16.45, Sorø. 

Pris: 1.100 kroner inkl. forplejning 

Tilmelding sker på www.gl.org, GL-E, senest mandag den 2. november 2009. Max. antal deltagere 

efter først til mølleprincippet: 70. 

52 samfundsfagsnyt februar 2009

Klimapolitik og økonomi 

få ny inspiration og fagligt input til din klimaundervisning i efteråret. Konference 

på Ørestad gymnasium fredag d. 28. august. 

Klimaundervisning.dk afholder konferencen ”Klimapolitik og økonomi” for lærere i samfundsfag 

på stx og international økonomi på hhx. 

De faglige oplæg vil dække temaer som klimapolitik og økonomi, sikkerhedspolitik, virksomhederne 

og klimapolitikken samt forhandlingerne. I konferencens anden halvdel vil der være mulighed 

for at høre eksempler på tværfaglige undervisningsforløb om klima og udveksle erfaringer 

med de øvrige deltagere. 

Konferencens formål er at sætte fokus på det tværfaglige samarbejde, bl.a. mellem samfundsfag 

og matematik samt international økonomi og matematik. 

Tilmeld dig her: http://dnf.synkron.com/sw26610.asp 


53

anmeldelser 

anmeldelser 

nicolai sennels: 

Blandt kriminelle muslimer. 

en psykologs erfaringer fra 

Københavns kommune, 

Trykkefrihedsselskabets Bibliotek 

2009 

Nicolai Sennels har været psykolog 

på Sønderbro, et ungdomsfængsel 

med forskellige afdelinger. 

Sennels er den første 

og hidtil eneste psykolog på Københavns 

Kommunes eneste 

sikrede institution. De fleste 

indsatte er varetægtsfængslet. 

2/3 er af muslimsk baggrund. 

Sennels har, i den tid han var 

der, haft 250 unge kriminelle til 

terapi og samtaler, heraf 150 

med muslimsk baggrund. 

Bogen indeholder en beskrivelse 

af terapi og samtaler og 

derudfra tegner han en psykologisk 

profil af de muslimske unge. 

Dette er bogens tyngdepunkt og 

interessant som case i sociologiundervisningen. 

Derudover indeholder 

bogen overvejelser over 

pædagogisk strategi overfor de 

kriminelle muslimske unge, 

men også generelle overvejelser 

over integrationsproblemer i 

Danmark og mulige løsninger. 

Sennels skelner mellem kulturelle 

og religiøse muslimer. 

Langt de fleste af de indsatte på 

Sønderbro er ikke religiøse. Alligevel 

ligger det dybt i dem, at 

islam og Muhammed skal forsvares, 

hvad der blev tydeligt 


med Muhammedtegningerne. 

De har en stærk solidaritet overfor 

familie og venner, hvad der 

ofte udmøntes i vold, når solidariteten 

skal forsvares. Kun få af 

dem føler sig som danske, skønt 

de er født og opvokset her og taler 

perfekt dansk. Et andet forhold 

Sennels iagttog i sit arbejde 

med de kriminelle muslimske 

unge er deres racisme. De tænker 

meget i ”dem og os”, stereotyper 

om danskere er klart tilstede. 

Sennels har i sit terapeutiske 

arbejde fokuseret en del på de 

unge kriminelles forhold til følelser, 

herunder vrede. De unge 

har generelt en kort lunte, og 

problemer med at håndtere deres 

vrede og aggressioner. Det 

har klart ledt til voldskriminalitet. 

De muslimske unge var 

markant anderledes end de danske. 

Det var meget vanskeligt for 

Sennels at få de muslimske unge 

til at indse at de havde et problem, 

hvorimod danskerne ofte 

var klar over at de havde et problem. 

Vrede opfattes som et positivt 

konfliktløsningsredskab i 

den muslimske kultur. Vrede 

skaber respekt, så ens opfattelse 

trænger igennem. Derimod vil 

vrede i dansk kultur ofte opfattes 

som, at man ikke kan styre 

sig, at man ikke kan tale problemerne 

igennem og nå til en løsning. 

Vrede er altså et svaghedstegn, 

medens det hos muslimer- 

ne er tegn på styrke. Vreden 

rettes udad: Det er de andres 

skyld hvis jeg har et problem. 

”De kan bare lade være med at 

provokere”. Sammenhængende 

hermed er offerrollen. Når det er 

de andres skyld, er man jo selv 

et offer for de andre og ens reaktion 

er derfor ”retfærdig”, selvom 

reaktionen kan være nok så 

destruktiv. 

Hvordan mener Sennels så 

sanktioner og den pædagogiske 

strategi overfor de kriminelle 

muslimske unge skal udmøntes? 

Opdragelsen i den muslimske 

kultur sker med konsekvens 

(straf) og ikke med samtale/ 

overtalelse. Derfor forstår den 

kriminelle muslimske unge ikke 

de danske sanktioner om ”at 

tænke sig om” og ”få en ny 

chance”. De opfatter det som 

svaghed, inkonsekvens. Derfor 

må man (myndighederne) bruge 

en konsekvent pædagogik. 

Men det er udbredt i pædagog 

og lærerkredse at bruge ”ansvar 

for egen læring”, hvad der ikke 

dur overfor muslimske unge. 

Alligevel er det centralt hos Sennels, 

at de kriminelle muslimske 

unge skal tage ansvar for deres 

egne problemer og ikke skyde 

skylden på andre (offerrollen). 

Det var meget vanskeligt for 

Sennels at få dem til at erkende 

at deres vrede/aggression var et 

problem, også for dem selv.

Sennels mere konfronterende 

konsekvensprægede pædagogik 

bragte ham i modsætning til 

mange af det øvrige personale, 

der ofte understøttede offerrollen: 

Det var ikke deres egen 

skyld, men de uheldige/dårlige 

ydre vilkår de unge muslimer 

var underlagt. Denne modsætning 

kulminerede på en konference 

som Københavns kommune 

holdt i februar 2008 om 

integration. Resultatet blev, at 

Sennels måtte forlade sin stilling. 

I forlængelse heraf ligger 

også at Sennels opfatter den 

muslimske kultur som en væsentlig 

faktor i den dårlige integration, 

og dermed også kriminalitet. 

For den herskende opfattelse 

på Københavns Rådhus 

skyldes integrationsproblemerne 

derimod sociale forhold, dvs. 

de dårlige vilkår muslimerne er 

underlagt i det danske samfund. 

Sennels er ret pessimistisk 

m.h.t. fremtiden, med mindre 

der sker ændringer i integrationsstrategien 

fra myndighedernes 

side i retning af en ”Hårdere”, 

konfronterende strategi med 

konkrete krav og sætten grænser. 

Hvis ikke, fortsætter problemerne 

og bliver formodentlig 

værre, hvad udviklingen det sidste 

års tid måske vidner om. 

Bogen kan klart anbefales. Dels 

for sin konkrete case. Dels for sit 

indlæg i debatten om integration 

i Danmark. Her er noget at 

hente til sociologiundervisningen. 

Niels Lund 

oliver Boserup skov og 

richard Bundsgaard 

B-bogen, din grundbog om 

politik, økonomi og velfærd. 

Columbus 2009, 198 sider. 

Oliver Boserup Skov og Richard 

Bundsgaard har skrevet en ny 

bog til samfundsfag B-niveau, 

som er velstruktureret, delt op i 

temaer, skarpt skåret og skrevet 

efter læreplanen. Forfatterne 

forsøger med bogen at gøre faget 

og emnerne mere vedkommende 

for eleverne ved i indledningen 

til hvert tema at forklare eleven, 

hvorfor kapitlet skal læses 

og hvad eleven skal bruge det til. 

Hermed har forfatterne skrevet 

en bog, som præsenterer faget 

på en helt ny måde, som er nemmere 

tilgængelig og forståelig for 

eleverne. Bogen er således et 

utrolig godt og meget velkomment 

alternativ til de bøger, der 

er skrevet til B-niveauet på samfundsfag. 

Jens Peter Larsen, underviser 

i samfundsfag på VoksenUddannelsescenter 

Frederiksberg. 

oliver Boserup skov og 

richard Bundsgaard 

B-bogen, din grundbog om 

politik, økonomi og velfærd. 

Columbus 2009, 198 sider. 

”B-bogen – din grundbog til 

politik, økonomi og velfærd” intenderer 

at være grundbogen til 

samfundsfag på B-niveau, og 

dette opfyldes til fulde. Det er 

meget almindeligt ude på skolerne 

at stykke kernestoffet sammen 

fra adskillige grundbøger, 

hvilket giver en inkonsistent læ- 

anmeldelser 

seoplevelse for eleverne pga. variation 

i begrebsfremstillingen 

og pga. forskelligt didaktisk 

fremstillingsform. Derfor må vi 

modtage B-bogen med tak og et 

håb om at skolerne faktisk vil og 

kan købe den til B-klasserne. 

Pædagogikken er ny 

B-bogen forsøger at nytænke 

pædagogikken, således at den 

ikke blot fremstiller teorierne, 

men indtænker eksamensformen, 

hvor eleven fremstiller en 

problemorienteret synopsis som 

udgangspunkt for eksaminationen. 

En prisværdig tanke. 

Konkret starter hvert afsnit 

derfor med en lille ’manchet’ 

med spørgsmålene ”Hvorfor 

skal jeg læse dette afsnit?” og 

”Hvad skal jeg bruge det til?”. 

De taksonomiske begreber ’redegøre’, 

’forklare’, ’diskutere’ og 

’vurdere’ bruges aktivt i besvarelsen 

af spørgsmålene, f.eks.: 

”Hvorfor skal jeg læse det her 

afsnit?”: ”Fordi der bliver redegjort 

for bl.a. følgende begreber: 

Den Økonomiske og Monetære 

Union (ØMU’en), Stabilitets- og 

vækstpagten og den Europæiske 

Centralbank”. Og … 

”Hvad skal jeg så bruge de begreber 

til?”: ”Du kan forklare 

processen i det politiske system.” 

og ”Du vil bedre kunne 

vurdere og forstå, hvorfor eksempelvismenneskerettighederne 

er så centrale globalt set.” 

Tanken er god, og om det 

kommer til at virke som en appetitvækker 

på eleverne, så de 

skynder sig hjem og læse svaret 

på de interessante spørgsmål, 

må brugen af bogen vise. Ovenstående 

eksempler fik mig til at 


55

anmeldelser 

trække på smilebåndet, pædagogikken 

ligner husmorpædagogikken: 

”Du skal vaske hænder?” 

”Hvorfor?” 

”Så du kan lære at blive renlig.” 

Måske kunne man lige så godt 

have skrevet en manchet af introducerende 

art uden at kro sig så 

meget. Men det er et prisværdigt 

forsøg på at få eleverne i tale. 

En overset væsentlig del af 

pædagogikken er det koncept, 

at her er en samlet fremstilling 

af kernestof for et helt fag (bortset 

fra sociologi-området). Væk 

med kopier fra utallige steder 

med deres skavanker af ulæselighed, 

forskellighed og bliv væk 

i rodet-hed. DET er et stort 

fremskridt. 

stillejet 

Alle relevante begreber præsenteres, 

forklares og eksemplificeres 

på en meget spiselig og lødig 

facon. Bogen er lige til at bruge. 


Niveauet er klart over 

C-niveau. 

fagligheden: 

eu-stoffet 

EU-afsnittene er længe 

savnet. De afsnit, 

bogen præsenterer, er 

perfekte til B-niveau. 

Netop hjemvendt fra 

en studietur til Bruxelles 

med et B-niveauhold, 

så ønsker 

jeg, at jeg havde haft 

bogen, før jeg drog 

derned med klasse. 

For vores nuværende 

materialer til EU er 

enten på et indviklet 

og måske også forældet niveau 

eller også informationsmaterialer 

fra EU-informationen. Ikke 

godt nok tilrettelagt og ikke 

konsistent nok fremstillet. 

B-bogen gennemgår beslutningsprocesserne, 

eller rettere 

vælger den mest udbredte ud: 

’fælles beslutningsprocedure’. 

Stramt og relevant redigeret! 

Vi danskere må have et fælles 

nationalt traume, der gør at EU 

næsten altid tages op som 

’emne/forløb’ og ikke integreres 

i f.eks. magtens tredeling. Den 

’den lovgivende magt’ angives i 

B-bogen til at være Folketinget – 

EU burde også angives, da 80 

procent af lovene kommer herfra. 

Men EU er meget bedre inddraget, 

end hidtil set. I B-bogen 

er EU med som initiativtagende 

og forberedende instans til lovgivningsprocessen 

sammen med 

f.eks. mediedebat, organisationer 

og politiske partier – dette 

er nok lidt (eller meget) skævt. 

Her burde EU måske ses som en 

magtinstans på linje med Folketinget. 

fagligheden: 

udblik til andre lande 

Afsnittet om demokrati er super 

godt. Især er det dejligt at se forklaringerne 

til parlamentarisme 

udvidet, således at Tysklands 

positive parlamentarisme stilles 

over for Danmarks negative parlamentarisme. 

På samme måde 

stilles forholdstalsvalg i Danmark 

over for flertalsvalg i USA, 

og så gives et charmerende eksempel 

på en tænkt valgsituation 

mellem samfundsfagstilhængere 

(Samf4ever) og samfundsfagsmodstandere 

(NeverSamf), 

hvor afstemningsresultatet bliver 

forskelligt alt efter, hvilken 

metode, der benyttet. Det kan 

også vore elever forstå. 

Udblik af den art hæver niveauet 

og gør det også interessant 

for eleverne, der i takt med 

globaliseringen stiller mange 

spørgsmål til samfundsforholdene 

i andre lande. Måske kan 

man ønske sig mere af denne 

perspektivering, og dog skal 

man være klar over, at for megen 

perspektivering kan drukne 

fokus på de faglige begreber. 

fagligheden: 

Økonomibegreber 

Bogen har afsnit både om markedsmekanisme,Phillipskurven, 

Gini-koefficienten, Lorenzkurven 

og så EU-politikken, når 

det gælder finanspolitik, arbejdsmarkedspolitik,valutapolitik 

og pengepolitik. Forfatterne 

skal have ros for at tage EU-stoffet 

med – her er det i øvrigt relevant 

at placere EU-stoffet som

særskilte afsnit, men i direkte 

efterfølgelse af det øvrige økonomistof. 

Eleverne er solidt stillede 

til en B-eksamen, og hvad 

kan man som lærer så ønske sig 

mere. 

Konklusion 

Bogen modsvarer de teoretiske 

krav til B-niveau, når det gælder 

politik, økonomi og velfærd. Sociologi 

beskæftiger bogen sig 

ikke med, bortset fra Habermas’ 

system-livsverden-teori, der 

grundigt forklares under politik- 

og velfærdsafsnittene. Her 

må der suppleres. Lad os håbe 

forfatterne laver en lille sociologibog, 

så man har et helt og 

konsistent system. Og lad os 

håbe at samfundsfagslærerne får 

øje på denne bog og køber den. 

Eleverne vil glæde sig over det. 

Lona Holdt, 

Ørestad Gymnasium 

aage frandsen: 

lovgivningsprocessen i 

praksis, 

Jurist- og Økonomforbundets 

Forlag 2008 

Hvad foregår der egentlig på 

Christiansborg? Hvori består de 

skrevne og uskrevne regler? 

Hvor ligger den egentlige magt? 

Det er nogle af de spørgsmål, 

der behandles i Aage Frandsens 

bog. 

Aage Frandsen har siddet i 

folketinget for SF i perioden 

1971-75, 1987-90 og 1994-2005, 

og han er cand. mag i samfundsfag 

og historie. Lad det 

være sagt med det samme: Bogen 

er et eksempel på en vellyk- 

ket forening af praktikeren og 

politologen. 

Aage Frandsen opstiller en 

række områder, hvor de faktiske 

forhold i betydelig grad adskiller 

sig fra de billeder, der også tegnes 

i samfundsfaglige lærebøger. 

regeringen bestemmer 

mere end folketinget. 

Regeringen sætter ”fodaftryk”, 

Folketinget kun ”fingeraftryk”. 

Det viser sig på en række punkter. 

For det første er stort set alle 

de lovforslag, der bliver vedtaget, 

fremsat af regeringen. Det 

påvises i en af de mange tabeller, 

der alle er ført helt op til 2008. 

For det andet har regeringen 

en række fordele, når det gælder 

om at sætte den politiske dagsorden. 

Ministrene har de gode 

historier, som de, ikke mindst 

ved hjælp af spindoktorer, kan 

vinkle på den rigtige måde. 

Statsministeren nyder megen 

bevågenhed fx ved de ugentlige 

pressemøder, ved hjemkomsten 

efter sommerferien og ved nytårstalen. 

For det tredje omtaler Frandsen 

en række nye tendenser 

vedr. nedsættelse af kommissioner 

og udvalg. Fra 1990`erne 

og især efter 2001 har regeringer 

sikret sig, at sammensætningen 

af kommissionerne giver nogle 

konklusioner, som passer regeringen 

godt. 

For det fjerde har regeringerne 

i de sidste 10-15 år styrket deres 

indflydelse på lovgivningsarbejdet 

via udarbejdelse af meget 

detaljerede regeringsgrundlag 

og ved daglig styring i regeringens 

økonomiudvalg under den 

tidligere socialdemokratiske re- 

anmeldelser 

gering, og fra 2001 i Koordinationsudvalget 

som udgør en slags 

forretningsudvalg for regeringen. 

For det femte omtales de 

mange og det stigende antal 

rammelove, som det er op til 

ministerierne at udfylde med 

bekendtgørelser og cirkulærer, 

og der gives et konkret eksempel 

på en lov, der reelt kun består af 

bemyndigelser til ministeren. 

Hermed fraskriver Folketinget 

sig noget af den indflydelse, der 

skulle ligge i at vedtage indholdet 

i lovgivningen. Endelig 

fremføres det, at Folketingets 

parlamentariske kontrol med regeringen 

er svækket. Det gælder 

bl.a. i forbindelse med kvaliteten 

af de svar, som ministre giver på 

spørgsmål fra folketinget. 

Frandsen omtaler svarene som 

”ikke-svar”, og han nævner 3 

konkrete eksempler. Pointen er, 

at dette kun får konsekvenser 

for en minister, hvis et flertal i 

folketinget bakker om kritikken 

af ministerens svar. 

Folketingsudvalgene har reelt 

en meget begrænset indflydelse. 

Man kan i mange lærebøger 

se folketingsudvalgene betegnet 

som Folketingets ”værksteder”. 

Dette udtryk giver, ifølge Frandsen, 

en fejlagtig opfattelse af de 

faktiske forhold. I sin grundige 

gennemgang af arbejdet i udvalgene 

påpeger Frandsen, at behandlingen 

af lovforslag er langt 

mindre omfattende end tidligere, 

hvor lovforslagene blev diskuteret 

paragraf for paragraf. 

Frandsen omtaler endvidere interesseorganisationers 

mulighed 

for at søge foretræde. Her understreger 

han, at deputationer- 


57

anmeldelser 

ne har et kvarter til rådighed til 

at fremføre deres synspunkter 

og til at svare på de spørgsmål, 

udvalget måtte stille. Derimod 

kan deputationerne ikke stille 

spørgsmål til udvalget, og der 

foregår ikke en diskussion mellem 

deputation og udvalg. 

Frandsens lidt nedslående 

konklusion lyder, at ”en deputations 

reelle påvirkningsmulighed 

ved at møde op i et folketingsudvalg 

i de fleste tilfælde er 

yderst begrænset” (s.181). Det er 

dog to folketingsudvalg, der har 

stor reel betydning, nemlig Finansudvalget 

og Europaudvalget. 

forlig indgås fØr 

behandlingen i folketinget. 

Det er i dag ifølge Frandsen hovedreglen, 

at forlig indgås FØR 

en sag fremlægges til første behandling 

i Folketinget. Denne 

praksis har stået på i 10-15 år. Et 

eksempel er vedtagelsen af gymnasiereformen. 

Her blev der ført 

forhandlinger mellem undervisningsministeren 

og partiernes 

ordførere fra januar til maj 2003, 

hvor der blev indgået et forlig 

mellem alle partier, undtagen 


Enhedslisten. Først i oktober 

2003 gik behandlingen i Folketinget 

i gang med endelig vedtagelse 

i februar 2004. Behandlingen 

i Folketinget og udvalgsbehandlingen 

med foretræde fra 

deputationer fik således karakter 

af en ren formalitet. 

forligskultur 

Dette begreb bruger Frandsen 

til at karakterisere en udvikling, 

der har fundet sted i løbet af de 

seneste 15-20 år. Der er ”etableret 

en forligskultur omkring forhandlinger 

og vedtagelse af centrale 

reformer, herunder lovforslag. 

Regler herfor kan man ikke 

finde nedskrevet noget om – 

hverken i Grundloven, Folketingets 

forretningsorden eller andre 

skriftligt formulerede regler… 

Der er alligevel udviklet en tradition 

for, hvordan forhandlinger 

gribes an, hvordan et forlig indgås, 

hvornår noget er omfattet af 

et forlig, hvordan ændringer sker 

i et eksisterende forligsgrundlag, 

hvornår forlig ophører.” Denne 

forligskultur kan bl.a. forklare, 

hvorfor SF valgte at indgå i aftalen 

om Femern Bælt-broen i 

2008. Ifølge Frandsen har SF 

ikke fået opfyldt nogle krav i selve 

aftalen, men pointen er, at SF 

som forligspartner har vetoret i 

forbindelse med opfølgningen af 

bro-aftalen, fx i form af udbygning 

af jernbanetrafikken. 

Frandsens gennemgang af forligskulturen 

er også interessant i 

et fremtidigt perspektiv. Det er 

en central del af kulturen, at 

indgåede forlig skal respekteres, 

og at de kun kan ophæves ved 

enighed mellem forligspartierne. 

Ved et nyt parlamentarisk 

flertal efter næste valg, kan dette 

betyde, at det nye flertal ikke 

kan manifestere sig på en række 

politiske områder, der er reguleret 

af eksisterende forlig. Er det 

et demokratisk problem? 

Bogen er forsynet med et 

grundigt stikordsregister og 

med 12 sider med definition af 

politiske udtryk og begreber. 

Bogen bør høre til i ethvert 

samfundsfagsbibliotek, og den 

vil være velegnet for elever, der 

ønsker at fordybe sig i dansk politik 

i teori og praksis i de sidste 

20 år. 

Niels Teglskov, 

Aarhus Akademi

Bøger til anmeldelse 

Har du lyst til at 

anmelde en bog? 

Samfundsfagsnyt søger nye såvel 

som erfarne boganmeldere. Har 

du lyst til at anmelde en af de 

anførte bøger, kan du få tilsendt 

et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt 

efterspørger alle 

anmeldere og det er ingen hindring, 

hvis du er ny i faget. Skriv 

eller ring til Janne Bisgaard 

Wikman på akatjb@akat.dk eller 

tlf. 28 25 70 25. 

Helt nye bøger 

Lea K. Andersen, Poul B. Justesen, 

Anders W. Jensen og Annika 

Yderstræde: Næste generation. 

Forlaget Radius 2009 

Jakob Linaa Jensen og Anne 

Marit Waade: Medier og Turisme. 

Academica 2009. 207 s, kr. 

268 

Anders Blok og Torben Elgaard 

Jensen: Bruno Latour – hybride 

tanker i en hybrid verden. Hans 

Reitzels Forlag (maj) 2009, kr. 

278 

Thomas Lemke: Biopolitik. En 

introduktion. Hans Reitzels Forlag 

2009. kr. 225 

Quentin Skinner: Politik og historie. 

Hans Reitzels Forlag 

(juni) 2009. kr. 248 

Espen Jerlang (red.): Sociologiske 

tænkere – et tekstudvalg. 

Hans Reitzels Forlag 2009. 288 

sider, kr. 298 

Ole Thyssen: Verdenssamfundet 

– et filosofisk essay. Hans Reitzels 

Forlag 2009. 246 sider, kr. 

278 

Per Kongshøj Madsen og Ernst 

Jensen: Samfundets økonomi. 

Columbus, 2. udg. 2009, 111 sider, 

kr. 190 inkl. moms/ 109 

ekskl. moms 

Per Henriksen: Trafikpolitik – 

økonomi, sociologi eller bare politik. 

Columbus 2009, 93 sider, 

kr. 159 inkl. moms/ 89 ekskl. 

moms og forsendelse 

Karen Conrad: Fra utopi til virkelighed. 

Tekstsamling til belysning 

af utopibegrebet ved Karen 

Conrad. Frydenlund 2009. 297 

sider, kr. 199 

Dorthe Frost og Malene Dietz: 

Samfundsfag. Gyldendals små 

opslagsbøger. Gyldendal 2009. 

278 sider, kr. 143 ekskl. moms 

anmeldelser 

Birgit Andersen, Helle Bertelsen, 

Vinni Bøgelund, Anna 

Christoffersen og René Dybdal 

Pedersen: Senmoderne religiøsitet 

i Danmark. Systime 2009, 

206 sider, kr. 180 ekskl. Moms/ 

225 inkl. moms 

Sofie Reimick, Lene Madsen, 

Christina Blach Hansen og Pernille 

Bødker Frank: Kultur og 

samfund. En grundbog til kultur 

og samfundsfagsgruppen på HF. 

Systime 2009. 240 sider, kr. 280 

ekskl. moms/ 225 inkl. moms 

Øvrige bøger 

Morten Kelstrup, Dorte Sindbjerg 

Martinsen og Marlene 

Wind: Europa i forandring – en 

grundbog om EU´s politiske og 

retlige system. Hans Reitzels 

Forlag 2008, 472 sider, kr. 398 

Jørn Helder, Torbjörn Bredenlöw 

og Jens Lautrup Nørgaard 

(red.), Kommunikationsteori - 

en grundbog, Hans Reitzels Forlag, 

584 sider, kr. 525 inkl. 

moms 


59

anmeldelser 

Jørgen Vestergård Jacobsen, Annette 

Jensen og Bente Kirsten 

Sørensen: Kultur- & samfundsfagsbogen. 

Columbus. Skolepris 

109 kr. ekskl. moms 

Morten Hansen Thorndahl: Sociologi 

ABC – kernestof fra C til 

A-niveau. Columbus. Nettopris 


Marie Fugl og Bent Laursen: Politisk 

smag. Columbus. Nettopris 


Jens Bencke og Flemming Schmidt: 

Danskerne og samfundet. 

Grundbog til samfundsfag C. 

Columbus 2. udg 2008. Nettopris 


Pernille Molsgaard og Leif 

Nordberg: Cuba – utopi og virkelighed. 

Columbus. Nettopris 


Andsersen og Banke (red.): Internationale 

retsopgør – Krigsforbrydelser, 

folkedrab og forbrydelser 

mod menneskeheden. Den 

ny verden – Tidsskrift for internationale 

studier. Dansk Institut 

for Internationale Studier 

Ulrik Norup Jørgensen m.fl. 

(red.): Krigens regler – under 

pres. En undervisningsbog til historie 

og samfundsfag. Dansk 

Røde Kors. Gratis undervisningstilbud 

– man betaler kun 

for portoen 

Erik Lindsø (red.): Mellem adskillige 

grænser – nationale mindretal 

i Europa. Grænseforeningens 

årbog 2009 


Lars Erslev Andersen, Karina 

Pultz og Kasper Ege: Religion 

og/eller politik – Danske terrorsager, 

fraværende håndtryk og 

asymmetriske konflikter. Den ny 

verden – Tidsskrift for internationale 

studier. Dansk Institut for 

Internationale Studier 

Hans Branner: Det politiske 

Europa. En grundbog om EU. 

Columbus. 109 kr. ekskl. moms 

Birgitte Prytz Clausen: Politics 

in af Global World. Non-fiction 

tekster, der kan bruges af bådeengelsk 

og samfundsfag. Systime. 

160 ekskl. moms 

Kåre Clemmesen og Per Henriksen: 

Økonomi – principper, 

praksis og perspektiver. Columbus. 

Nettopris 139 ekskl. moms 

og forsendelse 

Paul du Gay: Hyldest til bureaukratiet. 

Weber, organisation, 

etik. Hans Reitzels Forlag. 279 

kr. inkl. Moms 

Jonathan Bugge Harder og Sigge 

Winther Nielsen: Om politisk 

tæft. 14 historier om dansk og 

international politik. Brugen af 

cases i samfundsvidenskabelig 

undervisning. Thomson Reuters 

Klaus Holleufer og Morten Bülow 

(red.): SamfNU. Grundbog 

til samfundsfag. HTX. B-niveau. 

Systime. 260 kr. ekskl. moms. Enøgle, 

der giver adgang til 

SamfNU-seriens website medfølger 

Klaus Holleufer og Morten Bülow 

(red.): SamfNU. Grundbog 

til samfundsfag. HTX. C-niveau. 

Systime. 260 kr. ekskl. moms. Enøgle, 



Anette Faye Jacobsen: Menneskerettigheder, 

demokrati og 

retssamfund. Gyldendal. 167 kr. 

ekskl. moms 

Lars Bo Kaspersen: Danmark i 

verden. Hans Reitzels Forlag, 

298 kr. inkl. moms 

Anders Hedegaard Kristiansen 

og Morten Bülow (red.): 

SamfNU. Grundbog til samfundsfag. 

Stx&HF. B-niveau. Systime. 

260 kr. ekskl. moms. Enøgle, 



Anders Hedegaard Kristiansen 

og Morten Bülow (red.): 

SamfNU. Grundbog til samfundsfag. 

Stx&HF. C-niveau. Systime. 

160 kr. ekskl. moms. Enøgle, 



Henrik Kureer og Claus Lasse 

Frederiksen: Samfundsfag C. 2. 

Udgave. Systime. 260 kr. ekskl. 

moms 

Stig Hjarvard: En verden af medier. 

Medialisering af politik, 

sprog, religion og leg. Samfundslitteratur

Bestyrelsen 

Bestyrelsen i fals 

formand 


Det frie Gymnasium 

mbs@detfri.dk 

næstformand 

Marianne Nordentoft 

Frederiksberg Tekniske Gymnasium 

Marianne.Nordentoftl@skolekom.dk 

Kasserer 

Jon Urskov Pedersen 

Egå Gymnasium 

jp@egaa-gym.dk 

Bente Sørensen 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 


Frederikshavn Gymnasium 

as@frhavn-gym.dk 

Jens Christian Holck 

Avedøre Gymnasium 

jens@TeamReality.dk 

Diana Trankjær 

Køge Gymnasium 

Diana.Trankjaer@kggym.dk 

Janne Bisgaard Wikman 

Århus Katedral Skole 

akatjb@akat.dk 

Anders Hassing 

Ørestadens Gymnasium 

aha@oerestadgym.dk 


61

Øvrige adresser 

regionsfortegnelse 

Nordjylland 

Støvring Gymnasium 

sønderjylland 

Ole Østergaard 

Abenrå Gymnasium 

Tlf. 74 62 20 54 

Ole.oestergaard@skolekom.dk 

Hederegionen 

Flemming Johansen 

Struer Gymnasium 

Tlf. 97 51 04 32 

jo@struer-gym.dk 

Sydvestjylland 

Ole Hedegaard Jensen 

Ribe Katedralskole 

Tlf. 75 42 28 66 

oh@ribekatedralskole.dk 

Århus 


Egå Gymnasium 

Jp@egaa-gym.dk 

Fyn 

Jannie Wilsted 

Svendborg Gymnasium 

62 61 66 07 

jw@svendborg-gym.dk 

Vestsjælland 

Kasper Levring 

Slagelse Gymnasium 

kl@slagelse-gym.dk 

Roskilde 

Erik Zinglersen 

Roskilde Gymnasium 

Tlf.46 36 37 10 

rgez@roskilde-gym.dk 

Storkøbenhavn 

Anne-Grete Rovbjerg 

N.Zahles Gymnasium 

Tlf. 33 23 76 00 

ar@nzg.dk 


Frederiksborg 

Randi S. Grib 

Frederiksværk Gymnasium 

Tlf.46 76 20 16 

risg@koebenhavn.mail.tele.com 

Bornholm 

Claes Ludvigsen 

Bornholms Gymnasium 

cl@bornholm-gym.dk 

fondsbestyrelsen 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

lone.bentzen@skolekom.dk 

Steffen Bruun Christensen 

Mylius Erichsensvej 11 

9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 60 14 

sc@frhavn-gym.dk 

Mikael Frydlund 

MAQS 

Gutenberghus 

Pilestræde 58, 4.sal 

1112 København K 

Lise Hansen 

Nattergalevej 37 

8210 Århus V 

Per Rasmussen 

Tonysvej 25 

2920 Charlottenlund 

Tlf. 39 64 19 02 

pr@forlagetcolumbus.dk 


Stevnsgade 11, 4. th. 

2200 København N 

mbs@detfri.dk 

Fondsbestyrelsen afholder tre møder 

årligt. På hvert møde behandles indkomne 

ansøgninger til fonden. Se 

vores hjemmeside om, hvad man kan 

få støtte til, og hvordan man søger. 

Øvrige 

Forlaget Columbus 

Østerbrogade 54 C 

2100 København Ø 

Tlf. 35 42 00 51 

Fax. 35 42 05 21 

info@forlagetcolumbus.dk 

opgavekommission 

Formand: Claus Just Andersen 

Peter Lundberg Thomsen 

Kirsten Krehan 

Morten Hansen Thorndal 

fagkonsulent 

Bent Fischer-Nielsen 

Sølystparken 2 

2990 Nivå 

Tlf. 25 57 41 52 

Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk 

internetsider 

Samfundsfag: 

www.emu.dk/gym/fag/sa 

Forlaget Columbus: 

www.forlagetcolumbus.dk 

www.fals.info

176 sider 



Direkte salg 

Henrik Adrian og Marianne Dideriksen 

Ud i samfundet 

Ud og brug de samfundsvidenskabelige 

metoder og teorier 

Benny Jacobsen og Ove Outzen 

Liv i Danmark - 2 

Efterfølgeren til den mest 

solgte c-niveau bog 

Nu er de to forfattere på banen med den naturlige efterfølger. 

Indholdet er igen af høj faglig kvalitet og dækker de obligatoriske 

områder, som er beskrevet i læreplanen til samfundsfag på B-niveau. 

Bogen er inddelt i 4 kapitler: 

Kap. 1: ”Fra politikerstyre til markedsdemokrati” 

Kap. 2: ”Velfærdens økonomi” 

Kap. 3: ”Danmark i den store verden” 

Kap. 4: ”Menneskerettigheder – en global strid” 

I de enkelte kapitler er der øvelser, der skal forberede eleverne til 

eksamensformen på B-niveau, ligesom der som et gennemgående 

princip er knyttet metodiske overvejelser til stofgennemgangen. 

Hjemmesiden med figurer, opgaver og øvelser er på plads. 

Ny 

metode- 

bog 

Samfundsvidenskabelige metoder og analyseformer i samfundsfag og 

almen studieforberedelse 

I dag er det almindeligt at eleverne i Gymnasiet og HF skal udvikle projekter 

og gennemføre samfundsfaglige under-søgelser på egen hånd og 

uden større lærervejledning. 

Denne metodebog er skrevet på baggrund af mange års pædagogisk arbejde 

med elevundersøgelser og „ud-af-skolen-aktiviteter“. De mange analyseformer 

er skabt til at holde eleverne „på sporet“ med faglige problemstillinger 

og begreber. Analyseformerne er bygget op omkring hverdagsliv, 

virksomheder, institutioner, kvarter- og boligforhold, politiske holdninger, 

medieforhold, lokalsamfund og kulturforskelle. Her får eleverne begreber og 

ideer til, hvordan de kan gennemføre egne undersøgelser, der fastholder projekterne 

i en samfundsfaglig ramme. 

Metodebogen indeholder desuden afsnit om videnskabsteoretiske og metodiske 

overvejelser, som eleverne har brug for i tværfaglige og studieforberedende 

aktiviteter. Bogen er derfor også et bidrag til den kvalificering, som faget 

„Almen studieforberedelse“ skal give i samfundsvidenskab. 



Ny 

grundbog til 

B-niveau 

102 sider 



Direkte salg

Afsender: Samfundsfagsnyt 


Steinmannsgade 11 3th 

8000 Århus 

Returneres ved varig adresseændring 

Nye bøger 

Alle priser er excl. moms og forsendelse. 

Benny Jacobsen 

og Ove Outzen 

Liv i Danmark - 2 

Skolepris: 129,00 kr. 

Henrik Adrian og 

Marianne Dideriksen 

Ud i samfundet 


Ny 

udgave 



Peter Nedergaard 

Klimapolitik 


Gregers Friisberg 

Politik ABC 

Udkommer 15. maj 

Skolepris: 120,00 kr.

Samfundsfagsnyt 174 - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?