Samfundsfagsnyt 176 - FALS
Samfundsfagsnyt 176 - FALS
Samfundsfagsnyt 176 - FALS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
samfundsfagsnyt<br />
Columbus-prisen 2009<br />
aktionslæring og medborgerskab<br />
Bestyrelsens beretning<br />
<strong>176</strong> » december 2009<br />
foreningen af lærere i samfundsfag
deadline:<br />
Blad nr. 177: 15. februar 2010<br />
redaktion:<br />
Anders Brandt Sørensen,<br />
Diana Trankjær og<br />
Janne Bisgaard Wikman<br />
redaktionens adresse:<br />
Anders Brandt Sørensen<br />
Peder Skrams Vej 18<br />
9900 Frederikshavn<br />
Tlf. 2025 2943<br />
Email: as@frhavn-gym.dk<br />
Priser:<br />
Abonnement 300,00 kr./år<br />
Enkelteksemplar kr. 80,00<br />
Tegnes hos kasseren.<br />
annonceekspedition:<br />
Forlaget Columbus<br />
info@forlagetcolumbus.dk og<br />
bodil@forlagetcolumbus.dk<br />
annoncepriser:<br />
1/4 side kr. 500,00<br />
1/2 side kr. 1.000,00<br />
1/1 side kr. 2.000,00<br />
Farvetillæg + 100%<br />
udgivere:<br />
<strong>FALS</strong> og Forlaget<br />
Columbus Fond<br />
Produktion:<br />
Forlaget Columbus og<br />
Clemenstrykkeriet<br />
Manuskripter sendes pr. email<br />
(vedhæftet som rtf-fil) til<br />
as@frhavn-gym.dk<br />
Forsidefoto: Anne Styrbech.<br />
2<br />
indhold<br />
<strong>FALS</strong>: Bestyrelsens beretning 2008/2009 3<br />
Nyt fra fagkonsulenten 9<br />
artikler<br />
Tale til Christoffer Guldbrandsen i forbindelse<br />
med at han fik Columbusprisen 2009 15<br />
<strong>FALS</strong> Bestyrelsesmøde i Horsens –<br />
Referat 18<br />
Aktionslæring og medborgerskab<br />
– inspiration til udviklingen af<br />
samfundsfagets didaktik 22<br />
Initiativer om samfundsfagsdidaktik 34<br />
fra bestyrelsen<br />
Vedtægtsændringer 12<br />
Anmeldelser 38<br />
Bestyrelsen 45<br />
Øvrige adresser 46
fals: Bestyrelsens beretning 2008/2009<br />
af michael Bang sørensen, formand for fals<br />
Året har været fyldt med spændende udfordringer<br />
af meget forskellig karakter. Helt grundlæggende<br />
har vi selvfølgelig været optaget af at holde<br />
foreningen kørende på daglig basis. Det<br />
handler om kursusudvikling, kursusafvikling,<br />
redigering af <strong>Samfundsfagsnyt</strong>, medlemshåndtering<br />
og udvikling af digitale initiativer - og en<br />
masse små ad hoc opgaver.<br />
Derudover har bestyrelsens også mødt den<br />
politiske virkelighed. I første omgang i forbindelse<br />
med at Følgegruppen for Reformen af de<br />
Gymnasiale Uddannelser i januar 2009 foreslog<br />
en række justeringer af de gymnasiale uddannelser.<br />
Et af følgegruppens markante ændringsforslag<br />
var, at grundforløbet på STX skulle opdeles<br />
i to hovedområder; naturvidenskabeligt<br />
og sprogligt. Forslagets intention var at sikre at<br />
det var muligt at tone grundforløbet i overensstemmelse<br />
med denne to-strengede opdeling.<br />
Forventningen var således at styrke naturvidenskab<br />
og fremmedsprog. Undervisningsministerens<br />
positive indstilling over for forslaget skabte<br />
en vis bekymring i <strong>FALS</strong>.<br />
I <strong>FALS</strong> arbejdede vi af flere årsager aktivt<br />
imod denne markante reform af reformen. Vi<br />
var særligt optaget af at holde en god kontakt til<br />
både GL og til flere af forligskredsens oppositionspolitikere,<br />
hvor vi havde en konstruktiv dialog.<br />
Særligt via de personlige politiske kontakter<br />
fik vi markeret os aktivt i den politiske beslutningsproces.<br />
Som bekendt var resultatet af<br />
de politiske forhandlinger positivt for os, da de<br />
meste markante justeringer blev udeladt.<br />
I bestyrelsen har vi desuden været noget optaget<br />
af justeringen af fagets læreplaner. Helt<br />
grundlæggende har vi i <strong>FALS</strong> bestyrelse haft et<br />
godt og konstruktivt samarbejde med fagkonsulenten<br />
Bent Fisher-Nielsen. Der har været god<br />
tid til at diskutere vores holdninger og vores oplevelse<br />
er, at der er blevet lyttet til vores synspunkter<br />
i forhold til læreplansjusteringerne.<br />
Debatten har dog været præget af, at det er en<br />
fagkonsulent, der er mødt op med et bundet<br />
mandat.<br />
<strong>FALS</strong> generelle position i debatten om læreplanjusteringerne<br />
har været pragmatisk og konstruktiv<br />
idet vi har søgt indflydelse indenfor de<br />
givne rammer. Om vi i <strong>FALS</strong> også fremover skal<br />
fortsætte med at have den rolle, eller om vi skal<br />
repræsentere et kraftigere politisk modspil, er en<br />
af de overvejelser bestyrelsen og <strong>FALS</strong> øvrige<br />
medlemmer bør gøre sig i den nære fremtid.<br />
læreplanjusteringer sTX<br />
Indholdet i debatten om justeringerne af læreplanerne<br />
trækker tydelige tråde til sidste års vedtagelse<br />
af at binde samfundsfag A sammen med<br />
matematik B. I <strong>FALS</strong> beretning fra sidste år var<br />
kommentaren til netop den binding, at det nok<br />
ikke var fagets største livret, men at det var noget<br />
vi måtte lære at leve med.<br />
Det lever vi stadig med i år. Også nu hvor vi<br />
ser de afledte konsekvenser af sidste års beslutning,<br />
og det direkte har den effekt, at dette års<br />
læreplanjusteringer – generelt for STX vedkommende<br />
– er underlagt krav om at knytte sam-<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
3
BesTyrelsens BereTning<br />
fundsfags læreplan stærkere til den matematiske<br />
dimension.<br />
Kort sagt har dette års debat for stx’s vedkommende<br />
handlet meget om fortolkningen af<br />
det politiske budskab og om hvordan sidste års<br />
binding mellem samfundsfag og matematik<br />
kan udmøntes. Det har således ikke været et<br />
spørgsmål om at vælge mellem mere matematik<br />
eller mere politologi, sociologi eller antropologi<br />
– men et spørgsmål om; ’hvordan mere matematik?’.<br />
Vi har i <strong>FALS</strong> involveret os aktivt omkring<br />
ændringerne i lærerplanen i stx for at undgå en<br />
egentlig ’matematificering’ af faget ved blandt<br />
andet at foreslå to punkter, der trækker faget i<br />
en anden retning. Herunder formuleret uddybning<br />
til de to punkter i vejledningen. De to<br />
punkter var:<br />
y Undersøgelse af processer omkring magt og<br />
meningsdannelse (ser ud til at blive tilføjet i<br />
de faglige mål på A niveau)<br />
4 samfundsfagsnyt december 2009<br />
y Problemorienteret metode som en særlig<br />
samfundsfaglig metode (ser ud til at blive<br />
skrevet ind i vejledningen).<br />
Det er vores håb at diskussionerne kan fortsætte<br />
på blandt andet fagkonsulentens side.<br />
læreplanjusteringer Ks (tilpasses)<br />
Forligskredsen har i årets løb besluttet, at sammenlægge<br />
eksamen i ks og eksamensprojektet i<br />
det 2 årige hf, ud fra et ønske om at begrænse<br />
antallet af eksaminer og med det argument, at<br />
rigtigt mange kursister alligevel skrev eksamensprojekt<br />
i ks-fagene. De 3 fag har hele tiden<br />
ment, at denne sammenlægning var en rigtig<br />
dårlig ide, men stillet overfor en politisk færdig<br />
beslutning, valgte vi, at forsøge at arbejde sammen<br />
om et forslag til en fælles eksamensmodel.<br />
Vi har i årets løb haft et tæt samarbejde og mange<br />
gode møder med historie- og religionslærerforeningerne<br />
om arbejdet.<br />
På den ene side synes vi det var vigtigt at bevare<br />
kursisternes valgfrihed, engagement og
træning i de vigtige studiekompetencer, som<br />
eksamensprojektet har repræsenteret og på den<br />
anden side var det vigtigt, at de ks kompetencer<br />
kursisterne havde tilegnet sig gennem ks undervisningen<br />
også kunne testes til eksamen. Vi<br />
fandt frem til et oplæg der efter vores mening<br />
kunne rumme både ks-krav og ep-krav.<br />
Det resultat, som er lagt frem som forslag til<br />
ny læreplan i ks er imidlertid et helt andet. Andre<br />
hensyn i ministeriet har udmøntet sig i et<br />
forslag, hvor eksamen i ks/ep blot er en ”gammel”<br />
ks-eksamen nu med 2 ugers forberedelsestid<br />
og vejledning. Man har kun i ringe grad tilgodeset<br />
de studiekompetencer ep tidligere har<br />
givet kursisterne, og man kan frygte, at det kan<br />
få konsekvenser for kursisternes evne til senere<br />
at klare sig på videregående uddannelser. Med 2<br />
ugers forberedelsestid kan man også frygte, at<br />
kursisternes engagement i ks faget året igennem,<br />
kan ligge på et meget lille sted, når man<br />
har 2 uger til at ”læse op” op på et konkret<br />
emne til eksamen.<br />
I oplægget til høringsforslaget ligger der også<br />
læreplansændringer for det faglige indhold i ks.<br />
Der har været bred enighed om at kravene var<br />
for store. Vi havde fra <strong>FALS</strong> primært anbefalet,<br />
at der blev skåret i det særfaglige stof men der er<br />
også reduceret i det fællesfaglige stof. Om det er<br />
de rigtige områder der er beskåret, kan jo altid<br />
diskuteres.<br />
<strong>FALS</strong> har lavet et stort arbejde med at udforme<br />
forslag til en fælles eksamensmodel i samarbejde<br />
med historie- og religionslærerforeningerne<br />
men oplever at vores input ikke er indarbejdet<br />
i nuværende forslag.<br />
Vi opfordrer derfor medlemmerne til også<br />
selv at give deres besyv med i debatten – På<br />
EMU’en eller ved den formelle høring i februar<br />
2010.<br />
Pædagogisk samarbejdsudvalg<br />
<strong>FALS</strong> bestyrelsesrepræsentant har i Pædagogisk<br />
Samarbejdsudvalg under GL fulgt de aktuelle<br />
BesTyrelsens BereTning<br />
debatter. Samtidig har vi arbejdet for at blive<br />
hørt i forhold til dels bevarelsen af Almen Studieforberedelse<br />
og dels arbejdet for at fagkonsulenterne<br />
får flere timer, så de kan nå at komme<br />
ud på de forskellige gymnasier og fortælle om<br />
fagenes ændringer. Vi ser i <strong>FALS</strong> en risiko for at<br />
nogle gymnasier ikke har råd til at holde deres<br />
ansatte fagligt opdaterede.<br />
regionssamarbejde & regionskurset<br />
Regionsarbejdet fungerer fint i de fleste af de 12<br />
regioner. Der afholdes typisk 1 eller 2 årlige<br />
”samlinger” med deltagelse af fagkonsulenten<br />
og ofte efter Columbus-modellen, med gratis<br />
foredragsholdere fra forlagets forfatterpanel. I<br />
det forløbne år har de kommende læreplansændringer<br />
også været den del af debatten på flere<br />
regionsmøder.<br />
Der blev afholdt regionsrepræsentantkursus<br />
i september bl.a. med oplæg af professor Torben<br />
M Andersen fra Århus Universitets økonomisk<br />
institut, om hvilke udfordringer den finansielle<br />
og økonomiske krise stiller velfærdsstaten overfor.<br />
Morten Thorndal – forfatter til flere bøger<br />
på Columbus og medlem af opgavekommissionen<br />
var også inviteret til dels at fortælle om de<br />
skriftlige studentereksamensopgaver og dels at<br />
forklare ide, opbygning og anvendelse af ABCbøgerne.<br />
Regionerne bedes huske at maile til <strong>FALS</strong><br />
om kurserne, så de kan annonceres på www.<br />
fals.info.<br />
Århus-regionen mangler stadig en aktiv regionssekretær,<br />
vi opfordrer en Århus-skole til at<br />
melde sig.<br />
regnskab & lmfK<br />
<strong>FALS</strong> kan igen i år aflægge et flot regnskab med<br />
sorte tal på alle fronter - og på alle konti.<br />
Jon Urskov Pedersen der overtog kassererposten<br />
sidste år, har arbejdet hårdt på at få styr på<br />
det store medlemskartotek. Der er nu endeligt<br />
blevet forhandlet en aftale på plads med LMFKs<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
5
BesTyrelsens BereTning<br />
sekretariat, der fremover vil yde <strong>FALS</strong> bistand til<br />
denne funktion. Vi forventer at det bliver en stor<br />
lettelse at afgive denne del af kassererjobbet.<br />
samfundsfagsnyt<br />
Et år og fire numre er nu gået. Som alt andet har<br />
<strong>Samfundsfagsnyt</strong> – udover det faste stof – været<br />
fokuseret på finanskrisen. AE-rådet og Niels<br />
Kærgård har leveret udmærkede artikler. Det er<br />
desværre endnu ikke lykkedes at få Cepos og DI<br />
til at bidrage til debatten.<br />
Derudover har der i bladet været informeret<br />
fra fagkonsulenten om de igangværende justeringer<br />
af læreplaner.<br />
Til sidst skylder vi en stor tak til Columbus,<br />
for et godt samarbejde i forbindelse med udgivelsen<br />
af bladet.<br />
Vi siger en stor tak til den nu afgående redaktør,<br />
Anders Brandt Sørensen, for et godt<br />
arbejde som redaktør af bladet.<br />
facebook & www.fals.info<br />
I løbet af året har <strong>FALS</strong> udvidet sine digitale aktiviteter<br />
med en facebook-gruppe. Der er i skrivende<br />
stund 140 medlemmer. Med afsæt i facebook-gruppen<br />
har <strong>FALS</strong>-medlemmer delt erfaringer<br />
med anvendelse af sociale medier i undervisningen.<br />
Den resulterende artikel, som<br />
også blev bragt i <strong>Samfundsfagsnyt</strong>, kan læses på<br />
wiki-siden http://samfundsfagsnyt.wikispaces.<br />
com/.<br />
Endelig er der som vanligt løbende blevet offentliggjort<br />
aktiviteter med relevans for <strong>FALS</strong>’<br />
medlemmer på foreningens hjemmeside www.<br />
fals.info.<br />
Bøger og anmeldelser<br />
Der er i år skiftet anmelderredaktør på <strong>Samfundsfagsnyt</strong>.<br />
Ny redaktør er Janne Bisgaard<br />
Wikman og dvs. at fremtidige henvendelser skal<br />
stiles til hende.<br />
<strong>Samfundsfagsnyt</strong> bringer typisk 4-5 anmeldelser<br />
pr. blad, men redaktionen vil meget ger-<br />
6 samfundsfagsnyt december 2009<br />
ne bringe flere. Vi er så heldige at have en række<br />
faste og meget gode anmeldere og et stort tak til<br />
dem. Alligevel efterlyser vi stadig flere og også<br />
gerne nye anmeldere.<br />
Som et nyt tiltag er der fra denne sommer<br />
omtrentlige månedsvis lagt opdaterede nyudgivelseslister<br />
ud på <strong>FALS</strong>-gruppens væg på Facebook.<br />
Det giver en mulighed for endnu hurtigere<br />
at få at vide hvilke nye bøger, der ligger klar<br />
til anmeldelse, end når den opdaterede liste offentliggøres<br />
i hver udgave af <strong>Samfundsfagsnyt</strong>.<br />
Janne Bisgaard Wikman mail: akatjb[at]<br />
akat.dk<br />
Kurser<br />
Udlandskurser: Der er i år afholdt kurser i Istanbul<br />
i februar 2009 og i Syrien i marts 2009. Der<br />
er afviklet kursus i Haag om FN’s krigsforbryderdomstol.<br />
Universitetssamarbejde: Samarbejdet med universiteterne<br />
er fortsat i 2009. Disse udbyder etdagskurser<br />
med forskellige temaer.<br />
Århus universitet har igen haft succes med<br />
udbud og afvikling af kursusdag.<br />
I januar 2009 udbød CBS igen et et-dagsarrangement<br />
gratis incl. frokost med ca. 150 deltagere.<br />
Måske vil CBS gentage succesen endnu<br />
en gang!<br />
Institut for Statskundskab ved Københavns<br />
Universitet holdt sidst i april 2009 et et-dagsarrangement,<br />
som var velbesøgt. De vil gerne udbyde<br />
et et-dagskursus igen.<br />
Udviklingskurser: Der har i årets løb været afholdt<br />
udviklingskurser i både klimaundervisning,<br />
matematik og samfundsfag samt i spildidaktik.<br />
Første del af spildidaktikkurset blev gennemført<br />
i april, hvor otte lærere deltog og følges<br />
op af en konference på Sorø Akademi den 8.december.<br />
Det er stadig muligt at tilmelde sig<br />
konferencen i Sorø.
1-dagskonference om samarbejdet mellem<br />
samfundsfag og matematik var velbesøgt og<br />
kurset gentages på Egå Gymnasium onsdag den<br />
27. januar 2010.<br />
Næste års fokus for udviklingskurser forventes<br />
at blive henholdsvis skriftlighed og KS.<br />
Klima: På Samsø har været afholdt kursus om<br />
Danmarks CO 2 -neutrale energi ø.<br />
UM: Kursus i Udenrigsministeriet om Afghanistan.<br />
Samfundsdidaktik: Den 1. oktober afholdt <strong>FALS</strong><br />
i samarbejde med Columbus en konference i<br />
anledning af udgivelsen af Samfundsfagsdidaktik,<br />
2. udgave med oplæg fra Mogens Hansen,<br />
Rungsted Gymnasium, og Torben Spanget<br />
Christensen, SDU. I forbindelse med konferencen<br />
blev det besluttet at tage initiativ til et fagdidaktisk<br />
udviklingsarbejde i <strong>FALS</strong>-regi. Endvidere<br />
efterspurgte erfarne undervisere et fagdidaktisk<br />
”brush up”-kursus a la det, der gennemføres<br />
i sammenhæng med pædagogikum.<br />
En lignende konference vil blive gennemført<br />
på Holstebro Gymnasium 30.11.09<br />
GFK: Generalforsamlingskursets temaer er bl.a.<br />
politikerdating, sundhedsøkonomi og aktionslæring<br />
og globalt medborgerskab<br />
nye vedtægter<br />
På generalforsamlingen den 29. oktober blev det<br />
vedtaget at ændre i foreningens vedtægter vedrørende<br />
’valg til bestyrelsen’.<br />
Se andet sted i bladet.<br />
samarbejde med Columbus<br />
<strong>FALS</strong> bestyrelse mødes en gang om året med<br />
forlagets bestyrelse og redaktører. Vi oplever at<br />
der er et godt samarbejde mellem <strong>FALS</strong> og Columbus<br />
og ser at forlaget fortsat udvikler sig me-<br />
BesTyrelsens BereTning<br />
get. Det sidste år er der udkommet en betydelig<br />
mængde nye grundbøger og temabøger.<br />
Blandt sidste år udgivelser er den nye bog om<br />
Samfundsfagsdidaktik. <strong>FALS</strong> og Columbus har<br />
i fællesskab finansieret udgivelsen, og den gratis<br />
omdeling til alle <strong>FALS</strong> medlemmer. Det er vores<br />
håb og forventning, at bogen kan være med<br />
til at styrke den faglige identitet og igangsætte<br />
pædagogiske og didaktiske diskussioner.<br />
Forlaget er stadig optaget af at udvikle<br />
Columbusweb, og i det hele taget af at styrke<br />
den digitale profil. På nuværende tidspunkt er<br />
forlaget allerede nået langt med på digitale side,<br />
og mange bøger er suppleret med en mængde<br />
anvendelsesorienterede modeller, tabeller, arbejdsspørgsmål<br />
og meget andet webbaseret materiale.<br />
Se mere på http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/<br />
farvel … og goddag.<br />
<strong>FALS</strong> siger farvel og stort tak til de fire personer<br />
der fra i år vælger at bruge tid & energi andre<br />
steder; Marianne Nordentoft, Bente Sørensen,<br />
Anders Brandt og Jens Christian Von Holck.<br />
Jon Urskov fra Egå Gymnasium & Michael<br />
Bang Sørensen, Det frie Gymnasium blev begge<br />
genvalgt til bestyrelsen.<br />
Jørgen Lassen fra Sct. Knuds Gymnasium,<br />
Marie-Louise Bach fra Nyborg Gymnasium &<br />
HF, Lisbeth Basballe fra Mariagerfjord Gymnasium<br />
samt Susan Pauli Petersen fra Egedal<br />
Gymnasium blev alle valgt ind i bestyrelsen.<br />
Jens Folke Harrits fra Aalborg Katedralskole<br />
er valgt som suppleant.<br />
Vi ser alle frem til arbejdet i <strong>FALS</strong> det kommende<br />
år. Bestyrelsen konstituerer sig på det<br />
kommende møde i slutningen af november måned.<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
7
nyt fra fagkonsulenten<br />
af Bent fischer-nielsen<br />
fagkonsulentens side på emu<br />
På min side på emu’en kan du bl.a.<br />
y se de seneste udkast til justering af læreplanerne<br />
y deltage i debatten på bloggen<br />
y hente hjælp om skriftlig samfundsfag<br />
y se præsentationer om AT og videnskabsteori<br />
y læs nyheder i artikler og præsentationer<br />
Gå ind via www.emu.dk > Gymnasiale fag ><br />
Samfundsfag > Fagkonsulenten. Eller brug linket:http://www.emu.dk/gym/fag/sa/Undervisningsministeriet/Fagkonsulenten/index.html<br />
Justering af læreplaner for a, B og C<br />
Læreplanerne skal som bekendt justeres og Folketinget<br />
og ministeren har ønsket en større anvendelse<br />
af matematik i samfundsfag.<br />
Jeg har foreslået følgende 4 områder:<br />
y Tolkning af resultatet af chi2-test (p-værdi),<br />
som bliver obligatorisk på matematik B<br />
y Tolkning af resultatet af en regressionsanalyse<br />
(tendenslinie og korrelationskoefficient), som<br />
er obligatorisk på matematik C<br />
y Tolkning af simpel ligning om multiplikatorvirkning<br />
(se fx Per Henriksen: Økonomi ABC<br />
side 146)<br />
y Egne beregninger (% og indeks) og diagrammer<br />
med brug af it.<br />
Udkast til andre ændringer på A-niveau er bl.a.:<br />
y Fagligt mål: Undersøge processer omkring<br />
magt og politisk meningsdannelse.<br />
y Minimum af projekter nedsættes fra 4 til 2.<br />
y Videnskabeligt skrift bibeholdes, men skal<br />
ikke formidles individuelt af hver elev.<br />
y Mundtlig eksamen: Udarbejde problemformulering<br />
med problemstillinger<br />
y Udkast til ændringer på B-niveau er bl.a.:<br />
y Identitet og socialisation i forskellige lande,<br />
herunder Danmark<br />
y Egne beregninger (% og indeks) og diagrammer<br />
med brug af it.<br />
y Mundtlig eksamen: Udarbejde problemformulering<br />
med problemstillinger<br />
y Udkast til ændringer på C-niveau er bl.a.:<br />
y Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål<br />
og økonomiske styringsinstrumenter<br />
y Eksamen: Bilag på 2-3 normalsider. ”Kendt<br />
tema” = overskrift på forløb<br />
På min side på emu’en kan du som nævnt se de<br />
præcise forslag til ændringer i alle læreplaner for<br />
samfundsfag.<br />
Justering af læreplan for Ks<br />
Folketinget har vedtaget, at prøven i Kultur- og<br />
samfundsfaggruppen (KS) og eksamensprojekt<br />
(EP) skal slås sammen til én prøve. Besparelsen<br />
skal bruges til en historieopgave i 1.hf.<br />
Fagkonsulenterne i de 3 fag har – indenfor<br />
Folketingets og Undervisningsministeriets<br />
rammer - udarbejdet et udkast til en ny prøveform.<br />
Vores hensigt har været at inddrage de<br />
selvstændige kompetencer fra EP så meget som<br />
muligt i kravene til prøven:<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
9
nyT fra fagKonsulenTen<br />
2 uger før sidste undervisningsdag trækker<br />
kursisterne et af forløbene med et tilhørende bilagsmateriale.<br />
Kursisterne udarbejder i de 2<br />
uger en synopsis, som sendes til censor sammen<br />
med prøvematerialet. Synopsen skal indeholde<br />
en problemformulering, der skal besvares<br />
ud fra prøvematerialet, stof fra alle tre fag og relevant<br />
og væsentligt supplerende materiale, som<br />
eksaminanden selv skal finde.<br />
Synopsen skal indeholde fordybelse i forhold<br />
til gennemgået stof og må ikke indeholde genanvendelse<br />
af synopser.<br />
Til prøven fremægger kursisten synopsen efterfulgt<br />
af god tid til uddybende spørgsmål og<br />
en faglig dialog.<br />
Der er desuden i forlængelse af EVA-rapporten<br />
om KS forslag til en lille slankning af fagenes<br />
kernestof og det fællesfaglige stof.<br />
debatten og processen<br />
Jeg har debatteret mine udkast med bestyrelsen<br />
for <strong>FALS</strong>, Fagligt Forum, regionsrepræsentanter,<br />
opgavekommissioner og universiteter samt<br />
med deltagere i regionsmøder, udviklingskursus<br />
og generalforsamlingskursus. Der har været<br />
mange gode synspunkter og konstruktive forslag,<br />
som jeg har inddraget i mine overvejelser<br />
og justering af læreplanerne. Jeg lytter fortsat til<br />
konstruktive forslag om læreplaner og vejledninger.<br />
I skrivende stund (november 2009) er den<br />
videre proces, at de uddannelsesansvarlige i<br />
Undervisningsministeriet læser og kommenterer<br />
fagkonsulenternes udkast til ændringer,<br />
hvorefter fagkonsulenterne tilpasser deres udkast.<br />
Læreplanerne sendes i høring 29. januar til<br />
22. februar. 15. marts udstedes de nye læreplaner,<br />
som gælder for 1.g’ere, der starter august<br />
2010. 1. juni lægges nye vejledninger på uvm.dk.<br />
10 samfundsfagsnyt december 2009<br />
Kurser og konferencer<br />
27. januar: Kursus om anvendelse af matematik<br />
i samfundsfag.<br />
Udviklingskurset med anvendelse af matematik<br />
i samfundsfag blev afholdt med 140 deltagere<br />
i Odense. Der var ca. 40 på venteliste og<br />
derfor gentages kurset den 27. januar på Egå<br />
Gymnasium. Kurset starter kl. 11, så sjællænderne<br />
kan nå at være fremme med lyntoget. Der<br />
er bl.a. 3 workshops af hver en time, så man får<br />
mulighed for at lære en række færdigheder med<br />
brug af regneark.<br />
22. januar: ”Samfundsfag efter reformen” som<br />
del af et kursus for lærere på Fyn.<br />
13. februar: Regionalmøde for Storkøbenhavn.<br />
KVUC<br />
3. marts: Konferencedag for samfundsfagslærere<br />
med Jørgen Goul Andersen, Per Henriksen og<br />
Bent Fischer-Nielsen. VIA Center for undervisningsmidler,<br />
Skive.<br />
Januar: Undervisningsministeriet afholder 4<br />
konferencer om at styrke samarbejdet i studieretninger.<br />
Skolerne modtager brev herom.<br />
Skriftlighed i samfundsfag efter reformen og KS<br />
efter justeringen er indsatsområder for udviklingskurser<br />
i 2009-10. Jeg forventer, at grupper<br />
vil udvikle materiale, og at der vil blive afholdt<br />
kurser herom i efteråret 2010.<br />
srP<br />
SRP har fået en ny læreplan. Bemærk at der indgår<br />
anvendelse af ”forskellige faglige tilgange og<br />
metoder” i de faglige mål.<br />
Brug for flere skriftlige censorer<br />
For at eleverne kan få mere undervisning, er eksamensperioden<br />
gjort kortere. For at det kan<br />
lykkes, skal der kunne afvikles skriftlig prøve i
flere fag på en dag, og det betyder at eleverne<br />
kommer til skriftlig prøve i samfundsfag tirsdag<br />
den 25. maj eller mandag den 31. maj. Der er<br />
censormøde for alle fag onsdag den 16. juni i<br />
Odense Kongrescenter.<br />
Censorerne har kunnet vælge mellem at bedømme<br />
ca. 100 opgaver eller ca. 200 opgaver.<br />
Det betyder at jeg pt. mangler mindst 20 skriftlige<br />
censorer. Hvis du har mod på den lærerige<br />
opgave eller kan anbefale en velegnet kollega, så<br />
skriv til mig: Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk.<br />
Man skal have afsluttet et eller flere 3.g-hold eller<br />
som minimum afslutte et 3.g-hold med<br />
skriftlig prøve i dette skoleår.<br />
faglige mål for hvert forløb i<br />
undervisningsbeskrivelsen<br />
Undervisningsbeskrivelsen skal for hvert forløb<br />
indeholde de vigtigste faglige mål, som der har<br />
været fokus på i forløbet, og som eleverne skal<br />
kunne til eksamen.<br />
Hvis man fx bruger lectio skal nogle få faglige<br />
mål kopieres ind i notefeltet for det enkelte<br />
forløb. Man er velkommen til at skrive de faglige<br />
mål i en form, som er mere forståelig for eleverne,<br />
men dog genkendelig for censor. Censor<br />
skal kunne læse, hvordan de faglige mål er opfyldt.<br />
Det formelle grundlag for at de faglige mål<br />
skal med i undervisningsbeskrivelsen er stx-bekendtgørelsen<br />
§ 139 stk. 3: “Lærerteamet og læreren<br />
skal ved udarbejdelse af undervisningsbeskrivelsen<br />
benytte den af Undervisningsministeriet<br />
udarbejdede skabelon...”<br />
Skabelonen ligger på http://www.uvm.dk/<br />
Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Proever%20og%20eksamen/Proeve%20og%20eksamens%20administration/Undervisningsbesrivelser.aspx<br />
Her fremgår det, at læreren skal skrive indhold,<br />
omfang, særlige fokuspunkter og arbejdsformer<br />
i UV-beskrivelsen, og at det skal ske i en<br />
sådan detaljeringsgrad, at censor kan opfylde<br />
nyT fra fagKonsulenTen<br />
sin tilsynsforpligtelse ifølge Eksamensbekendtgørelsens<br />
§ 29.<br />
”Særlige fokuspunkter” må som minimum<br />
omfatte de faglige mål for hvert forløb, da de<br />
faglige mål er grundlaget for undervisningen og<br />
bedømmelsen.<br />
l7 på www.ft.dk<br />
Lovforslag L7 om ændring af gymnasieloven var<br />
til 1. behandling tirsdag den 3. november. Processen<br />
kan følges på Folketingets hjemmeside,<br />
hvor man fx kan læse ordførernes og organisationernes<br />
holdninger.<br />
Vismandsspillet på nettet<br />
På www.vismandsportalen.dk ligger Finansrådets<br />
Vismandsspil i en ny frit tilgængelig udgave<br />
udbygget med e-læringsmateriale.<br />
samfundsfag på life<br />
På LIFE, KU, kan man tilmelde sin klasse til<br />
foredrag om forskellige samfundsfaglige emner.<br />
Fx foredrag ved Niels Kærgård om ”Indvandringen<br />
og den danske velfærdsstat” eller ”Den økonomiske<br />
krise i historisk perspektiv”. Se nærmere<br />
på http://www.life.ku.dk/moed_life/Gymnasier/gymnasiebesoeg/Foredrag_og_oevelser.aspx<br />
samfundsfagsdiaktik 2. udgave<br />
Alle medlemmer af <strong>FALS</strong> og alle lærerkandidater<br />
har fået Samfundsfagsdidaktik 2. udgave<br />
med mange nye og opdaterede artikler. Bogen<br />
er fagdidaktisk pensum for lærerkandidater, og<br />
jeg kan stærkt anbefale, at alle lærere som reflekterende<br />
praktiker bruger bogen som inspiration.<br />
Held og lykke med udfordringerne i jobbet!<br />
08.11.2009<br />
Bent Fischer-Nielsen<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
11
Vedtægtsændringer<br />
Vedtaget på generalforsamlingen den 29. oktober 2009<br />
eksisterende vedtægter:<br />
§ 7 Senest 14 dage efter generalforsamlingen<br />
udsender valgbestyrelsen kandidatliste og stemmeseddel<br />
til foreningens medlemmer. Hvert<br />
medlem har lige så mange stemmer, som der er<br />
bestyrelsesmandater på valg. Månedsdagen efter<br />
generalforsamlingens afholdelse skal stemmesedlerne<br />
være valgbestyrelsen i hænde. Umiddelbart<br />
herefter offentliggøres resultatet. af afstemningen,<br />
således at de ikke valgte bliver suppleanter<br />
til bestyrelsen i den rækkefølge, stemmetallet<br />
angiver.<br />
§ 8 Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år, således<br />
at 5 vælges i år med lige årstal, og 4 i år<br />
med ulige årstal. Bestyrelsen, der konstituerer<br />
12 samfundsfagsnyt december 2009<br />
foreslås ændret til:<br />
§7: Valg til bestyrelsen afholdes på Generalforsamlingen<br />
af de fremmødte. Både de på Generalforsamlingen<br />
fremmødte og ikke-fremmødte<br />
medlemmer af <strong>FALS</strong> kan stille op jævnfør §6.<br />
De på Generalforsamlingen fremmødte medlemmer<br />
af <strong>FALS</strong> vælger den nye bestyrelse<br />
blandt de på valglisten opstillede. Hvis antal<br />
navne på valglisten svarer til antallet af nye<br />
medlemmer, der skal vælges, sker valget ved akklamation.<br />
Hvis et mindretal svarende til 25% af<br />
de fremmødte på Generalforsamlingen ønsker<br />
valget sendt til urafstemning, nedsættes en ad<br />
hoc valgbestyrelse blandt de på generalforsamlingen<br />
fremmødte, som forestår valget.<br />
Hvis der er flere navne på valglisten end det<br />
antal, der skal vælges, nedsættes en ad hoc valgbestyrelse<br />
blandt de på Generalforsamlingen<br />
fremmødte. Denne valgbestyrelse udfærdiger<br />
stemmesedler. Der kan maksimalt sættes et antal<br />
krydser på stemmesedlen svarende til det<br />
antal, der skal vælges. Ad hoc valgbestyrelsen<br />
organiserer valget på Generalforsamlingen og<br />
gennemfører optælling af stemmerne, samt forkynder<br />
resultatet. Resultatet af valget offentliggøres<br />
snarest derefter i <strong>Samfundsfagsnyt</strong> og på<br />
foreningens hjemmeside.<br />
§8 Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år. Så<br />
vidt det er muligt, sikres der kontinuitet ved, at<br />
bestyrelsesmedlemmer vælges forskudt af hinanden<br />
i ulige år og i lige år. Bestyrelsen, der
sig selv, kan nedsætte udvalg til behandling af<br />
forskellige sager.<br />
§ 9 På den ordinære generalforsamling vælges<br />
en valgbestyrelse på 3 medlemmer. Denne valgbestyrelse<br />
leder alle valg i det følgende kalenderår.<br />
Desuden vælges en revisor og en revisorsuppleant..<br />
§ l0 Ekstraordinær generalforsamling afholdes<br />
efter beslutning af bestyrelsen eller på skriftlig<br />
begæring af 1/6 af medlemmerne. Den indkaldes<br />
efter samme regler som ordinær generalforsamling.<br />
En ekstraordinær generalforsamling<br />
kan vedtage, at bestyrelsen skal afgå og nyvalg til<br />
bestyrelsen finde sted. I tilfælde af sådant nyvalg<br />
skal valgbestyrelsen indkalde til generalforsamling<br />
inden 30 dage med sædvanligt varsel. Kandidatopstilling<br />
og afstemningsprocedure foregår<br />
herefter ifølge de i 7 nævnte regler. De 5 henholdsvis<br />
4 nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, der<br />
har opnået flertal i stemmer, er valgt for den<br />
længste periode, således at bestemmelserne i § 8<br />
om successiv udskiftning af bestyrelsens medlemmer<br />
kan opretholdes. Den afgåede bestyrelse<br />
fungerer, indtil ny bestyrelse er valgt.<br />
konstituerer sig selv, kan nedsætte udvalg til behandling<br />
af forskellige sager.<br />
§9 På den ordinære generalforsamling vælges en<br />
revisor og en revisorsuppleant.<br />
§ l0 Ekstraordinær generalforsamling afholdes<br />
efter beslutning af bestyrelsen eller på skriftlig<br />
begæring af 1/6 af medlemmerne. Den indkaldes<br />
efter samme regler som ordinær generalforsamling.<br />
En ekstraordinær generalforsamling<br />
kan vedtage, at bestyrelsen skal afgå og nyvalg til<br />
bestyrelsen finde sted. I tilfælde af sådant nyvalg<br />
vælger den ekstraordinære generalforsamling en<br />
ny bestyrelse efter reglerne i §7. Kandidatopstilling<br />
sker blandt de fremmødte medlemmer, og<br />
afstemningsprocedure foregår herefter ifølge de<br />
i §7 nævnte regler.<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
13
Samfundsfag<br />
Se alle bøgerne<br />
på www.gyldendal-<br />
uddannelse.dk<br />
Grundbøger til<br />
samfundsfag<br />
Serien består af fire grundbøger til samfundsfag på A-niveau<br />
og dækker kernestoffet i politik, økonomi, sociologi og international<br />
politik.<br />
Faglighed og aktualitet<br />
Alle fire bøger behandler aktuelle problemstillinger og tager<br />
udgangspunkt i det samfund, der omgiver eleverne – formidlet<br />
af erfarne fagfolk. Eleverne får bl.a. en omhyggelig<br />
indføring i politiske systemer – nationale og inter natio nale,<br />
grundlæggende politiske teorier, økonomiske sammenhænge<br />
og sociologisk teori og metode.<br />
Perspektiv og inspiration<br />
Med afsæt i politologiske, økonomiske og sociologiske<br />
teorier, belyser bøgerne praktiske eksempler, der konkretiserer<br />
og perspektiverer teorierne.<br />
Hjemmeside<br />
På www.grundbogsamfundsfag.gyldendal.dk er der opgaver,<br />
diskussionsoplæg, litteraturforslag og links.<br />
Alle titler i serien:<br />
Demokrati, magt og politik i Danmark<br />
International politik<br />
Sociologi<br />
Økonomi<br />
Samfundsfag<br />
på<br />
A-niveau<br />
Pris pr. bog<br />
kr. 169,-<br />
ex moms<br />
- veje til viden<br />
www.gyldendal-uddannelse.dk<br />
Tlf. 33 75 55 60<br />
11826
Tale til Christoffer guldbrandsen<br />
i forbindelse med at han fik<br />
Columbusprisen 2009<br />
Den oplagte kandidat til at modtage Columbus-prisen<br />
2009 var filminstruktør Christoffer<br />
Guldbrandsen, da han først var foreslået.<br />
Fals og forlagets bestyrelser besluttede også at<br />
det i år skulle foregå i forbindelse med generalforsamlingen<br />
i Vejle. Her var et naturligt<br />
forum med mange samfundsfagslærere forsamlede<br />
til at hylde prismodtageren.<br />
Formanden for Fondens bestyrelse Lone<br />
Bentzen holdt talen (som er trykt herunder)<br />
og prismodtageren takkede i meget engagerede<br />
vendinger, hvor han betonede vigtigheden<br />
af en pris med den motivation, som er Co-<br />
lumbus-prisens – at støtte dem der styrker<br />
den saglige debat i samfundet.<br />
Lone Bentzens tale:<br />
Dokumentarfilm henter deres stof fra virkeligheden,<br />
men de præsenterer ofte stoffet ud fra en<br />
meget personlig synsvinkel. Dokumentarfilm<br />
kan vel næsten kaldes en kunstart, men en<br />
kunstart, som du har givet et politisk snit, og<br />
som har sin berettigelse som element i samfundsfagsundervisningen,<br />
derfor har vi også haft<br />
øje for dig.<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
15
ColumBus-Prisen 2009<br />
Hen ved 10 dokumentarfilm er det efterhånden<br />
blevet til og det må vel være sådan, at alle<br />
nu kender dig, Christoffer Guldbrandsen, i<br />
hvert fald kender de nogle af dine film - Den<br />
hemmelige krig, Fogh bag Facaden, og senest<br />
Dagbog fra midten.<br />
Hvis jeg nu var gået rigtigt dokumentarisk til<br />
værks, havde jeg selvfølgelig snuset ting og sager<br />
op om dit hidtidige liv og måske især dit gymnasieliv,<br />
det har jeg dog ikke gjort, men jeg er<br />
sikker på, at du, også da du gik i gymnasiet, var<br />
16 samfundsfagsnyt december 2009<br />
nysgerrig og ivrig efter at finde det særlige, de<br />
anderledes vinkler på tingene.<br />
I alle fald gør du med dine dokumentarfilm i<br />
realiteten det, vi forsøger hver eneste gang, vi<br />
underviser: Du går bag facaden på virkeligheden,<br />
og viser, at den er mangefacetteret, ofte<br />
dramatisk, præget af forskellige politiske værdier<br />
og altid en opklarende diskussion værd.<br />
Vi er ifølge de læreplaner, som er grundlaget<br />
for vores undervisning, forpligtet til at sørge<br />
for, at afdække magtstrukturer på en række ni-
veauer og dine film er et vægtigt bidrag til dette<br />
i vores undervisning. For det første virker det<br />
altid godt at have en film på programmet og for<br />
det andet tager du i den henseende med dine<br />
film fat om og du tager fat på særdeles relevante<br />
temaer på en inspirerende og udfordrende<br />
måde.<br />
Du går ind, hvor andre går udenom. Du finder<br />
det store i det små, det som sætter sind i bevægelse<br />
og maner til eftertanke og omtanke, det<br />
som pirker til vores måske stereotype opfattelse<br />
af beslutningstagerne, deres baggrund, forudsætninger<br />
og hensigter.<br />
Derfor ser vi Per Stig Møller i et andet perspektiv<br />
end vi er vant til, når vi ser Fogh bag facaden<br />
og vi møder en rystet Naser Khader, som<br />
(ved vi nu) vil få svært ved at finde sine politiske<br />
ben at stå på, i Dagbog fra midten.<br />
ColumBus-Prisen 2009<br />
”Dagbog fra midten”, bliver jo ikke det sidste,<br />
vi hører til dig, og vi vil opfordre dig til at<br />
fortsætte dit virke, som den påtrængende dokumentarist,<br />
samfundsfagslærere inspireres af -<br />
med stort fagligt udbytte til følge - og som alle<br />
andre bør udfordres af for at få gjort op med<br />
vantetænkning og fastlåste forestillinger om<br />
virkeligheden.<br />
”Jeg prøver at fortælle sandheden”, har jeg<br />
set dig citeret for. Bliv ved med det – og forhåbentlig<br />
kan Columbusprisen også være et incitament<br />
til dette.<br />
Til lykke med Columbusprisen 2009!<br />
Foto: Anne Styrbech<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
17
fals Bestyrelsesmøde i Horsens<br />
– referat<br />
onsdag den 9. september – aften:<br />
Valg af ordstyrer: Anders B og<br />
referent: Michael B.<br />
Godkendelse af dagsorden - OK<br />
Godkendelse af referat – OK<br />
Andre kommentarer:<br />
Opmærksomhed på placering af møderne fremover.<br />
Opmærksomhed på antallet af punkter.<br />
Vi beslutter at godkende referater efter hvert<br />
møde<br />
Nye medlemmer; Gider medlemmerne ikke<br />
foreningen …<br />
(Alle:15-30 minutter)<br />
Det er vigtigt også at søge medlemmer med erfaring<br />
– hvem kender vi?<br />
Forslag der kan virke motiverende :<br />
Social motivation for at deltage – weekendarrangement<br />
-> ejerskab.<br />
Strukturel forandring. Tid og mulighed for at<br />
overlever erfaringer.<br />
Gavekort for fx kursusarrangering eller særlige<br />
funktioner eller andet. -> Det er besluttet at genoptage<br />
tidligere beslutning om tildeling af gavekort<br />
eller lignende. På bestyrelsesmødet efter<br />
GFK konkretiseres beslutningen.<br />
Uenigheder, kommunikation, kommunikationsmåder<br />
og samarbejde i bestyrelsen<br />
(Alle: 30-45 minutter)<br />
Punktet blev diskuteret.<br />
18 samfundsfagsnyt december 2009<br />
Udviklingskurser; KS + skriftlighed i STX – Aniveau<br />
(BS-10 minutter)<br />
KS: Ansøgning 15. oktober til udviklingskursus.<br />
Fx som Istanbul kurset. Mulig kontakt til Marie-Louise<br />
fra religionsforeningen. Vi taler videre<br />
om det på regionssekretærkurset. A.B. tager<br />
kontakt til relevant person.<br />
STX: Ansøgning om kaskadekursus vedrørende<br />
skriftlighed; Den smides ud til regionsrepræsentanterne.<br />
Der bliver taget personlig kontakt.<br />
Janne er ankerkvinde.<br />
Regionskurser; konkurrence (BS-10 Minutter)<br />
Center for undervisningsmidler; Region Midtjylland<br />
arrangerer en konferencedag for lærerne<br />
– deltagelse af fagkonsulent med flere. Vi ser<br />
initiativet som et supplement til regionernes arbejde.<br />
Vigtigt at være opmærksom på nye kursusudbydere,<br />
så regionerne fortsat har en stærk<br />
position.<br />
Torsdag den 10. september – formiddag:<br />
Valg af ordstyrer: Anders B. og<br />
referent: Michael B.<br />
Tilpasning af dagsorden<br />
Ingen tilpasning.<br />
GFK; Noget nyt?<br />
Husk EAN-nummer på deltagere.<br />
Spørg regionssekretærerne om de vil skrive ud<br />
og om vi kan støtte dem.<br />
Vi skal være fleksible med tilmeldingsdato.<br />
BFN annoncerer GFK på blokken.
Anmeldelser til <strong>Samfundsfagsnyt</strong><br />
(Janne 5 minutter)<br />
Redaktøren træffer endelige afgørelser. Enighed<br />
om at anmelde både lærebogsmateriale og andet<br />
materiale.<br />
Columbus; kandidater til fondsbestyrelsen<br />
(Alle: 15-30)<br />
Bente Sørensen er <strong>FALS</strong> kandidat.<br />
Budget for næste år<br />
(Jon: 15-30 minutter)<br />
Generel orientering om næste års budget samt<br />
aftale om at afsætte penge til udvikling af faget i<br />
kommende budget. Anvendelsen af udviklingsmidlerne<br />
diskuteres på næste møde.<br />
Samfundsfag; Gir det studiekompetence?<br />
(MBS: max. 15 minutter)<br />
Vi tager kontakt til universiteterne for at tale om<br />
samfundsfag som adgangsgivende fag - opmærksomhed<br />
på A & B:<br />
Relevante kontaktpersoner: Gorm Rye fra RU +<br />
Lars Bill & Henrik Jensen fra KU + Thomas Pallesen<br />
og Peter Munk Christiansen fra AU. Michael<br />
er ankerperson sammen med Anders B.<br />
Vi husker at opsamle erfaringer fra <strong>FALS</strong><br />
Bestyrelsens beretning; hvad og hvordan?<br />
(MBS: 5 minutter)<br />
Alle skriver om årets aktiviteter og sender til Michael,<br />
der samler og redigerer et udkast, der kan<br />
præsenteres på GFK. Send tekst før efterårsferien.<br />
Tilbagemelding fra PS; Tema og holdninger<br />
(MBS: 10 minutter)<br />
Generel orientering om PS-mødet.<br />
Vi skal finde en kursusansvarlig på mødet efter<br />
GFK.<br />
Henvendelser til <strong>FALS</strong>: Ræson, Advokatrådet,<br />
faglige foreninger fra HHX + andre henvendelser?<br />
(Alle-15 minutter)<br />
Michael tage kontakt til FLSH (taler med<br />
Marianne forinden)<br />
Michael tager kontakt til Clement og aftaler<br />
at han kan tale om mulige samarbejder mellem<br />
Ræson og <strong>FALS</strong> på GFK. Sørger for at der er adgang<br />
til Ræson via www.fals.info + gerne information<br />
i <strong>Samfundsfagsnyt</strong>.<br />
Michael genoptager kontakt til SKAT for at<br />
høre om status på deres udvikling af undervisningsmaterialet.<br />
Tjek eksisterende materiale til<br />
10. Klasse.<br />
Læreplansændringer; Opfølgning på sidste<br />
mødes debat og debatten på mailen<br />
(BFN/Alle: 60-120 Minutter)<br />
Samf-A; Vi drøftede lærerplansændringer og<br />
kom med forslag til justeringer. Fagkonsulenten<br />
noterede sig forslagene.<br />
Samf-B; Vi drøftede lærerplansændringer og<br />
kom med forslag til justeringer. Fagkonsulenten<br />
noterede sig forslagene. Vi havde fokus på den<br />
internationale dimension og kom med forskellige<br />
forslag.<br />
Samf-C; orientering<br />
Eksamensform i KS<br />
(BFN/Alle: 30-60 minutter)<br />
KS/EP: Der blev fremlagt to modeller angående<br />
sammenlægning af KS & EP. Begge modeller<br />
blev diskuteret og kommenteret. <strong>FALS</strong> tilslutter<br />
sig model B som fremlagt og med efterfølgende<br />
præciseringer.<br />
Nyt fra fagkonsulenten<br />
(BFN: 20 minutter)<br />
Orientering fra BFN<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
19
ANNoNCE<br />
Grænseland<br />
– krig og kulturmøde<br />
Syv procent af Europas befolkning tilhører et nationalt<br />
mindretal. Hvordan opfatter de deres egen identitet?<br />
Ny flerfaglig gymnasiebog afdækker mindretals levevilkår<br />
og identitetskonflikter med udgangspunkt i det<br />
dansk-tyske grænseland.<br />
”Grænseland – krig og kulturmøde” griber<br />
fat i identitetsspørgsmålet fra en ikke tidligere<br />
set vinkel i undervisningsbøger: Kulturmødet<br />
i det dansk-tyske grænseland, hvor<br />
befolkningen langsomt, men sikkert, er gået<br />
fra et ”imod hinanden” til et ”med hinanden”.<br />
AT på Stx<br />
”Grænseland – krig og kulturmøde” er<br />
beregnet til undervisning i AT på stx med<br />
inddragelse af fagene historie, samfundsfag,<br />
dansk og tysk. Hvert fag bidrager med sit<br />
fags teorier og metoder, og bogen kan<br />
således anvendes både flerfagligt og enkeltfagligt.<br />
Formålet med bogen er at få eleverne til<br />
at udvide deres synsfelt og forståelse af,<br />
hvad det vil sige ikke at have et entydigt nationalt<br />
tilhørsforhold. Eleverne vil få en<br />
aha-oplevelse, når det går op for dem, at<br />
der bor dansksindede lige syd for grænsen<br />
og tysksindede i Sønderjylland, som har<br />
måttet kæmpe for deres nationale identitet<br />
gennem Slesvigs århundredelange blodige<br />
historie.<br />
Dobbeltidentitet vs. monokultur<br />
Bogen beskriver blandt andet, hvordan<br />
unge fra et mindretal oplever at have en<br />
dobbeltidentitet, og at det er en ressource<br />
for ikke bare dem selv, men også for det<br />
samfund, de lever i.<br />
De unge fra det danske mindretal i Sydslesvig<br />
og det tyske mindretal i Sønderjylland<br />
sætter den danske monokultur i perspektiv<br />
og kan bidrage til at få danske<br />
gymnasieelever til at reflektere over deres<br />
egen kulturelle identitet og opnå en mere<br />
differentieret forståelse af henholdsvis det<br />
danske og det fremmede.
Grænseland<br />
– krig og kulturmøde<br />
Redaktion Mette Hermann et al.<br />
1. udgave 2009<br />
ISBN 978-87-7970-096-3<br />
<strong>176</strong> sider<br />
Skolepris kr. 129,- excl. moms og<br />
forsendelse<br />
”Grænseland – krig og kulturmøde” er<br />
udgivet i et samarbejde mellem Grænseforeningen<br />
og forlaget Columbus med<br />
støtte fra Undervisningsministeriets tipsmidler.<br />
forlaget © columbus<br />
Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk
aktionslæring og medborgerskab<br />
– inspiration til udviklingen af<br />
samfundsfagets didaktik<br />
af Bjørn Hansen og rune Baastrup, uddannelseskoordinatorer<br />
hos ms actionaid danmark<br />
aktivt medborgerskab – et nøglebegreb<br />
i samfundsfag<br />
Debatten om medborgerskab og demokratisk<br />
dannelse er kommet stadig stærkere på dagsordenen<br />
i uddannelsessystemet og i den pædagogiske<br />
debat, eksempelvis opsummeret i professor<br />
ved Danmarks pædagogiske Universitetsskole<br />
Ove Korsgaards seneste bogtitel: ”Medborgerskab<br />
– et nyt dannelsesideal?”.<br />
I gymnasiet ses det eksempelvis formuleret i<br />
formålsparagraffen stk. 4 og 5, hvor det bl.a.<br />
hedder at uddannelsen og skolekulturen som<br />
helhed skal:<br />
”… forberede eleverne til medbestemmelse,<br />
medansvar, rettigheder og pligter i et samfund<br />
med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele<br />
skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed,<br />
ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem<br />
opnå forudsætninger for aktiv medvirken i<br />
et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne<br />
for individuelt og i fællesskab at bidrage<br />
til udvikling og forandring samt forståelse af såvel<br />
det nære som det europæiske og globale perspektiv<br />
(kapitel 1, § 2, stk. 5).<br />
Ganske ambitiøse mål og en klar formulering af<br />
et ideal om aktivt medborgerskab, der i øvrigt<br />
går igen i bestemmelsen af samfundsfagets formål<br />
og identitet:<br />
22 samfundsfagsnyt december 2009<br />
Det er en del af samfundsfags identitet at ”kvalificere()<br />
standpunkter og handlemuligheder”, ligesom<br />
formålet tilsiger at faget skal ”fremme elevernes<br />
lyst og evne til at forholde sig til og deltage<br />
i den demokratiske debat og gennem undervisningens<br />
indhold og arbejdsformer engagere eleverne<br />
i forhold af betydning for demokratiet og<br />
samfundsudviklingen.” 1<br />
Disse formuleringer kan på fin vis siges at indramme<br />
et ideal om (ud)dannelse til medborgerskab<br />
2 , der typisk defineres ud fra følgende tre dimensioner<br />
(Korsgaard 2008):<br />
1. Viden (om demokratiske institutioner og<br />
samfundsforhold)<br />
2. Færdigheder (konkrete skills til at virke som<br />
aktiv medborger i demokratiske processer)<br />
1 Flere artikler i den nysudkomne antologi ”Samfundsfagsdidaktik”<br />
berører tillige dette emne (redigeret af Jytte<br />
Merete Knudsen og Per Henriksen; Columbus, 2009 )<br />
2 Undervisningsministeriet skriver i en publikation fra<br />
2006 om demokratisk dannelse i folkeskole og ungdomsuddannelser:<br />
”Aktivt medborgerskab. At være medborger<br />
indebærer, at man både har rettigheder og pligter. Men at<br />
være aktiv medborger indebærer også, at man deltager i<br />
og tager ansvar for det samfund, man er en del af.<br />
Grundskoler og ungdomsuddannelser skal være med til at<br />
vække interessen hos de unge til at få viden om og indflydelse<br />
på det samfund, de vokser op i. De skal lære at engagere<br />
sig, og skolen skal klæde de unge på til at deltage<br />
aktivt….” (Ref., UVM XX)
Rune Baastrup.<br />
3. Værdier (fx grundlæggende forestillinger om<br />
lighed, ytringsfrihed mv. ses som en forudsætning<br />
for demokratisk medborgerskab)<br />
Det er værd her at bide mærke i tre forhold af<br />
relevans for vores ærinde:<br />
1. Dels det klare værdimæssige grundlag for hele<br />
skolens virke: demokrati, ligeværd og frihed.<br />
Skolen virker fra et klart normativt standpunkt,<br />
som den eksplicit søger at assimilere<br />
eleverne til.<br />
2. Dels den klare betoning af ikke blot viden om<br />
demokrati og forståelse af samfundsudviklingen<br />
i lokalt som globalt perspektiv – men også<br />
evner til at bidrage til og påvirke denne, at<br />
give handlemuligheder.<br />
3. En fordring om at motivere – indgyde eleverne<br />
lyst til medvirken<br />
aKTionslæring og medBorgersKaB<br />
lidt om baggrunden for vores<br />
pædagogiske eksperimenter<br />
De tanker, vi vil udfolde i denne artikel, er<br />
en refleksion over vores undervisningspraksis<br />
de sidste 5-6 år dels på Krogerup<br />
Højskoles medborgerskabslinje og ’globaliseringsforløb’<br />
”Projekt Verden Brænder”,<br />
som vi var med til at starte. Samt<br />
dels mens disse linjer skrives, hos Mellemfolkeligt<br />
Samvirke (MS) hvor vi har haft<br />
det privilegium at kunne udvikle en helt<br />
ny uddannelse fra bunden af med titlen<br />
Global Change (www.ms.dk/globalchange).<br />
Denne nye uddannelse opererer på<br />
akademisk niveau (deltagerne kan få merit<br />
for deres deltagelse) og omsætter begreberne<br />
om aktionslæring og handlekompetencer<br />
i et intensivt semester-langt læringsforløb.<br />
Dermed bør det være fremhævet at de<br />
rammer vores tænkning er udviklet under<br />
er ganske forskellige fra gymnasiets,<br />
idet vi i så vid udstrækning selv har kunnet<br />
definere dem. Et centralt spørgsmål er<br />
derfor, om de på meningsfuld vis kan<br />
omsættes til gymnasiets hverdag med<br />
pensumkrav, eksamener mv.?<br />
Det er vores opfattelse – ikke mindst<br />
via vores mange samtaler med gymnasielærere<br />
landet over – at det i høj grad<br />
er tilfældet, ikke mindst takket være den<br />
seneste gymnasiereform, der åbner for<br />
mere fleksibel og tværgående undervisningsplanlægning.<br />
Projekt Globale Gymnasier som udvikles<br />
i disse år af Rosborg, Svendborg,<br />
Langkær og Københavns Åbne Gymnasium<br />
samt MS og Operation Dagsværk er<br />
et lovende om end endnu spædt eksempel<br />
herpå.<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
23
aKTionslæring og medBorgersKaB<br />
Samfundsfagsundervisningen specifikt har med<br />
andre ord ikke blot til opgave at uddanne ungdommen<br />
til kritisk refleksion og analyse – men<br />
også til aktive medborgere, der kan og vil engagere<br />
sig i og præge demokrati og samfundsudvikling<br />
nært som fjernt.<br />
I denne artikel er det vores mål slå et slag for<br />
lidt nytænkning hvad angår de pædagogiske og<br />
didaktiske strategier, man anvender i undervisningsdesignet<br />
for at opnå disse ambitiøse læringsmål.<br />
Vi vil indlede med at argumentere for, hvorfor<br />
vi mener man bør indarbejde en generel<br />
handlingsorientering i undervisningen – og siden<br />
noget kortfattet udlægge en pædagogisk<br />
praksis centreret om begreberne aktionslæring<br />
og handlekompetencer, som inspiration til en<br />
mulig vej at gå.<br />
Hvordan går det så med ungdommen og<br />
den demokratiske deltagelse?<br />
Ovennævnte værdimæssige grundlag for vores<br />
centrale uddannelsesinstitutioner leder til at<br />
spørge hvor langt vi er nået med at uddanne aktive<br />
medborgere med evner til at handle?<br />
I mødet med vores elever er vi gang på gang<br />
stødt på samme forhold: Der er en enorm modsætning<br />
mellem hvad unge tror de kan på den<br />
ene side og på den anden side hvad de rent faktisk<br />
viser at kunne, når de kommer i gang med<br />
at eksperimentere med politiske handlinger.<br />
Danske unge synes at have en eklatant mangel<br />
på tillid til deres egne evner, deres egne muligheder<br />
for og evner til at gøre en forskel. Om<br />
end de måske både har viden, færdigheder og<br />
holdninger – ja, objektivt set stærke handlekompetencer<br />
– er det ikke deres egen opfattelse.<br />
Uanset hvor meget de har på hjertet ender<br />
de i valget mellem handling og ikke-handling<br />
oftest på det sidste.<br />
”Nej, jeg er ikke politisk” er et svar, vi ofte<br />
hører, og som giver bolden videre til de få (som<br />
oftest fyre), der har en til tider overdreven tro<br />
24 samfundsfagsnyt december 2009<br />
på egne evner: Som diskuterer politik derhjemme,<br />
kender koderne og interesser sig for<br />
”det politiske” forstået som det medieformidlede<br />
politiske dag-til-dag trummerum centreret<br />
omkring Christiansborg og Slotsholmen. Hvis<br />
målet er, at unge ikke blot kan handle, men rent<br />
faktisk også vil handle – som vi så det galt for<br />
samfundsfagsundervisningen – er det nødvendigt<br />
at vi knytter en subjektiv dimension til<br />
medborgerskabsdiskussionen. Den politiske<br />
selvtillid må på dagsordenen.<br />
Vores fornemmelse bekræftes i en interessant<br />
undersøgelse fra 2004. En svensk forskergruppe<br />
foretog et udtræk i en stor tværeuropæisk<br />
undersøgelse over europæiske unges<br />
politiske deltagelse, og fokuserede særligt på<br />
sammenhængen mellem de unges selvbillede og<br />
deres egne forventninger til fremtidig politisk<br />
deltagelse (Åmnå et al, 2004).<br />
Undersøgelsen opererer med fire former for<br />
politisk deltagelse (s. 11-13): 1. Stemmeafgivelse<br />
ved valg. 2. Repræsentation (fra indmeldelse i et<br />
politisk parti til at opstille til valg for partiet). 3.<br />
Protestere (skrive læserbreve, samle underskrifter<br />
ind, deltage i lovlige demonstrationer).<br />
4. Lovbrud (forskellige former for civil<br />
ulydighed, fra at male politisk graffiti til besættelse<br />
af offentlige bygninger).<br />
Nordiske unge skiller sig ud i undersøgelsen<br />
ved at have den største forventede deltagelse i<br />
den første form for politisk aktivitet – stemmeafgivelse.<br />
I de tre øvrige ligger de nordiske unge<br />
klart lavest. For eksempel forventer kun 15% af<br />
de danske unge (den laveste værdi i studiet) at<br />
melde sig ind i et politisk parti, mens det<br />
samme gælder for 49 pct. i Letland (den højeste<br />
værdi i studiet). Der er tale om et klart mønster:<br />
De mindste niveauer for forventet fremtidig<br />
repræsentation findes i de skandinaviske lande.<br />
Det interessante er, hvorfor det ser således ud.<br />
Her opererer forskergruppen med begrebet political<br />
eficacy, som de yderligere opdeler i internal<br />
og external political eficacy (politisk virk-
ningsfuldhed). Den eksterne politiske virkningsfuldhed<br />
er individets tiltro til, at beslutningstagere<br />
vil lytte til borgernes holdninger, at<br />
det politiske system er responsivt, mens intern<br />
politisk virkningsfuldhed drejer sig om individets<br />
selvopfattelse; det er selvopfattelsen egen<br />
politiske kompetence og potentiale for at ”gøre<br />
sin stemme hørt” (make oneself heard).<br />
Undersøgelsens konklusion er, at den udslagsgivende<br />
faktor i forklaringen på forskellene<br />
på de europæiske unges forskellige forventninger<br />
til politisk deltagelse er den interne politiske<br />
virkningsfuldhed. I alle de tre sidste deltagelsesformer<br />
– hvor unge fra Skandinavien ligger<br />
lavest – er intern politisk virkningsfuldhed<br />
den faktor med største forklaringskraft af de<br />
forskellige variable, der indgår i undersøgelsen.<br />
De unge regner så at sige ikke med at engagere<br />
sig, fordi de ikke tror på deres egne mu-<br />
aKTionslæring og medBorgersKaB<br />
ligheder for at gøre sig gældende – de mangler<br />
politisk selvtillid. I rapporten peger forfatterne<br />
blandt andet på at de ’ældre’ demokratier, hvor<br />
de demokratiske institutioner har mange år på<br />
bagen måske har en tendens til i højere grad at<br />
skræmme de unge væk.<br />
Står denne analyse til troende, er der langt<br />
igen til en realisering af et af gymnasiet og samfundsfagsundervisningens<br />
centrale formålsbestemmelser.<br />
Det kalder på nytænkning!<br />
medborgerskab og handlingens forrang:<br />
Borger vs. forbruger<br />
Er læseren imidlertid ikke overbevist af dette argumentationsspor,<br />
kan et alternativt udkastes:<br />
Det aktive medborgerskab er en uhyre central<br />
dannelseshorisont – men under voldsomt institutionelt<br />
pres.<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
25
aKTionslæring og medBorgersKaB<br />
”Ungdommen er en generation af narcissistiske<br />
og selvoptagne forbrugere uden blik for andet<br />
end dem selv og deres perverterede jeg-projekt”.<br />
Har vi hørt det før? Sangen om ungdommens<br />
moralske dekadence og værdiernes forfald har<br />
vi hørt igen og igen fra kulturkonservative til<br />
både højre og venstre – og den er ikke aftaget de<br />
senere år.<br />
Frem for det evindelige blame-game, som<br />
ungdoms- og kulturdebatten er præget af, er en<br />
mere nøgtern analyse berettiget. I det følgende<br />
vil vi med forskellige litterære referencer<br />
forsøge at beskrive det institutionelle og politiske<br />
ophav til forskydningerne mellem vores<br />
roller som hhv. medborgere og forbrugere.<br />
Rune Lykkeberg diskuterer i sit hovedværk<br />
Kampen om Sandhederne den iboende konflikt<br />
mellem forbrugerrollen og borgerrollen: vores<br />
rolle som forbrugere æder sig gradvist ind på<br />
vores rolle som borgere. Vi fortærer så at sige<br />
verden med vores forbrug – men registrerer det<br />
med mishag som borgere. Et mishag vi har<br />
svært ved at forsone os med.<br />
Lykkeberg gør den centrale iagttagelse, at det<br />
ikke skyldes at vi er historisk dårlige mennesker,<br />
at vi dyrker den umiddelbare begærs- og<br />
behovstilfredsstillelse i forbrugerrollen og<br />
glemmer borgerrollen. Det er derimod et resultat<br />
af en større samfundsmæssig eller institutionel<br />
forskydning, hvor muligheden for at udfylde<br />
rollen som borger reduceres, samtidig med<br />
at vi møder stadig større udfoldelses- og selvrealiseringsmuligheder<br />
som forbrugere. En stadig<br />
mere akut problemstilling, truslerne fra klimaforandringerne<br />
in mente.<br />
I dønningerne fra 11. september var det ikke<br />
først og fremmest amerikanernes status som<br />
medborgere, præsidenten påkaldte sig. Det var<br />
deres rolle som forbrugere. Det var helt afgørende,<br />
slog han fast, at terroristerne ikke fik<br />
held med at skræmme amerikanerne ”to the<br />
point where we don’t shop”. Økonomien – og<br />
det gælder i udpræget grad den amerikanske<br />
26 samfundsfagsnyt december 2009<br />
men også den danske – har udviklet sig til at<br />
være ekstremt afhængig af en fortsat udvidelse<br />
af privatforbruget som en helt afgørende stimulans.<br />
Det truende kollaps i forbruget i tiden efter<br />
11. september, som mange amerikanere<br />
netop beskriver som en erfaring af at stoppe op<br />
og tænke efter, reflektere på en ny måde og<br />
finde nye impulser i medborgerskabet frem for i<br />
forbrugerrollen, er derfor potentielt langt mere<br />
katastrofal end de konkrete skader, den udefrakommende<br />
terrorhandling havde forårsaget.<br />
’Det er patriotisk at forbruge’, var derfor refrænet<br />
fra det politiske maskineri, hvilket sætter<br />
sagen på spidsen: institutionelt og politisk<br />
banes vejen for vores rolle som forbrugere,<br />
mens vores rolle som medborgere har været under<br />
betydeligt strukturelt pres.<br />
Præcis det samme gør sig i øvrigt gældende<br />
herhjemme, hvor det efterhånden er fast kotume<br />
for skiftende finansministre eksplicit i lyset<br />
af finanskrisen at opfordre borgerne til at gøre<br />
deres borgerpligt: svinge dankortet lidt mere,<br />
som Claus Hjort Frederiksen formulerede det<br />
ved præsentationen af årets finanslovsforslag.<br />
Lykkeberg viser med en læsning af Kirsten<br />
Hammans bog Fra Smørhullet klart, hvordan<br />
denne konflikt udspiller sig på et subjektivt<br />
plan: som en kamp mellem en indre borgerstemme<br />
overfor en indre forbrugerstemme i<br />
kunstneren Mette. Hun har nogle klare idealer<br />
om, hvordan man som god borger bør opføre<br />
sig, men som hun konstant ikke formår at efterleve.<br />
Hun forfalder til fjernsyn, forbrug og B.T.,<br />
mens hun selv synes hun burde læse bøger,<br />
foretage politiske handlinger og læse Weekendavisen.<br />
”Mette er ret optaget af spørgsmålet: ’Hvad<br />
kan jeg gøre for verden?” Hun må kunne komme<br />
på en god idé, der kan løse et stort problem, og<br />
hun må handle,” citerer Lykkeberg Hamman.<br />
Han parafraserer videre Hammans udlægning<br />
af Mettes overvejelser: ”Hun vil ikke være<br />
’sig selv nok’, men mener intuitivt, at man bør
’gøre noget’. Det er rigtig at være aktiv og forkert<br />
at være passiv. Men ’politisk forbrug’ og indbetaling<br />
af girokort anerkendes ikke som rigtige<br />
’handlinger’. Mette er skeptisk overfor ideen om,<br />
at hun ’skal give sine egne penge væk’, når det er<br />
’hele systemet’, der er ’noget galt med’. ’Og desuden<br />
køber hun jo bare aflad, fordi hun ikke<br />
handler.’” (Lykkeberg 2008: 299)<br />
Der er med andre ord en klar bevidsthed om<br />
verdens problemer og behovet for at man som<br />
individ og borger gør noget ved dem. Der er et<br />
klart sæt af værdier og normative fordringer for,<br />
hvordan man som borger bør leve sit liv på og<br />
foretage politiske handlinger. Men der er en<br />
omfattende lede og ikke mindst selvlede ved<br />
hele situationen, fordi hun ikke kan komme op<br />
med den geniale ide til, hvad hun skal stille op –<br />
og ikke har tillid til at andre vil følge trop. Der<br />
er med andre ord et voldsomt overload af fordringer<br />
– og en betydelig mangel på praktiske<br />
måder, disse fordringer kan efterleves på. Et<br />
skisma der træder lysende klart frem når vi har<br />
de indledende diskussioner med vores elever<br />
hver gang et nyt semesterhold startes.<br />
Mette gør erkendelsen af, at hun kategoriserer<br />
sine sporadiske politiske handlinger i religiøse<br />
termer som ”aflad”, og egentlig selv finder<br />
dem hule eller nyttesløse, fordi de ikke forbinder<br />
hende til et større politisk fællesskab af personer,<br />
der gør som hende. I det omfang hun<br />
agerer i et handlefællesskab – i demonstrationer<br />
mod Irak-krigen – internaliserer hun den tidstypiske<br />
kynismes blik på sine unge fæller: gymnasieelevernes<br />
naivitet og frelsthed og ”følsomme<br />
sange” i antikrigsdemonstrationen giver<br />
hende kvalme.<br />
I en kort sentens peger Lykkeberg på det centrale:<br />
den indre konflikt, som udspiller sig så<br />
klart i Kirsten Hammans kunstner-figur har et<br />
politisk og institutionelt ophav:<br />
”…(Mettes) manglende engagement kan<br />
(ikke) reduceres til en personlig dissonans, men<br />
aKTionslæring og medBorgersKaB<br />
(må) også henføres til et fundamentalt misforhold<br />
mellem de globale problemer (krigen i<br />
Irak, den globale ulighed og klimatruslen) og de<br />
politiske institutioner.” (Lykkeberg 2008: 299)<br />
Forkrøblingen af de politiske institutioners<br />
evne til at håndtere de problemer, vi som samfund<br />
står overfor, er med til at afskalle og afklæde<br />
borgeren. Men det er kun den ene side af<br />
sagen: Fra oven ser vi et misforhold mellem de<br />
politiske institutioners evne til at inddæmme<br />
og håndtere de globale udfordringer – mens vi<br />
fra neden i en parallel bevægelse, som borgere<br />
mister de kanaler eller handlerum, via hvilke vi<br />
kan bidrage til problemernes løsning eller påvirke<br />
det politiske system. Sidstnævnte kan<br />
udlægges som en strukturel afkobling af det objektive<br />
og det subjektive: af det strukturelle<br />
niveau for samfundsforandringer, og den personlige<br />
sfære for indflydelse som medborgere. 3<br />
Vores handlinger former vores bevidsthed<br />
Rune Lykkeberg berører indirekte det afgørende<br />
for vores ærinde når han beskriver hvorledes<br />
den institutionelle forkrøbling af vores handlemuligheder<br />
som medborgere slår om i en personlig<br />
krise og leder til et opgør på det værdimæssige<br />
plan, et omslag i vores bevidsthed. Bemærk<br />
bevægelsen: bevidstheden følger af handlingerne,<br />
ikke omvendt!<br />
Idet Mettes mulighed for at udfolde en praktisk<br />
livsførelse, der stemmer overens med hendes<br />
værdier og idealer, forsvinder – forsvinder<br />
hendes mulighed for at opretholde det livssyn,<br />
hun ønsker. Forarmelsen af handlemulighederne<br />
forarmer bevidstheden.<br />
Det er min mulighed for og evne til at handle<br />
som borger, som menneske, som producent,<br />
som arbejder eller som forbruger, der former<br />
min identitet, min bevidsthed, mine værdier og<br />
3 Sociologen Zygmunt Bauman har nogle fine betragtninger<br />
herom i ”Det belejrede Samfund”, Hans Reitzel, 2004<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
27
aKTionslæring og medBorgersKaB<br />
mine holdninger; kort sagt min samlede subjektive<br />
tilegnelse af verden.<br />
I det omfang jeg bruger det meste af min tid<br />
på at handle som forbruger og ikke borger, forskyder<br />
jeg gradvist min selvforståelse, identitet<br />
og tilgang til verden over mod forbrugerrollens<br />
perspektiv og blik på bekostning af borgerrollens<br />
ditto. 4<br />
Samlet er det, hvad vi kalder for handlingens<br />
primat. Den menneskelige praksis, vores gøren<br />
og laden, vores daglige rutiner har dermed forrang<br />
for vores kognitive rubricering og indordning<br />
af samme. Vi tilskriver vores verden mening<br />
i en aktiv proces som refleksion over vores<br />
praksis. Det betyder ikke, at man ikke kan blive<br />
påvirket af at høre om en begivenhed eller få en<br />
eller anden form for rent kognitivt input og<br />
derpå foretage handlinger, man ikke har<br />
foretaget før; ændre sin praksis. Men det betyder<br />
at den primære indsigt at gøre sig i denne<br />
sammenhæng er, at vores handlinger og praksis<br />
har en langt større indvirken på vores bevidsthed,<br />
end omvendt. Tænkt blot på, hvor svært<br />
det er at omstille vores samlede livspraksis i<br />
mere klima-venlig retning, uanset at mange efterhånden<br />
synes at netop dén ide er god.<br />
I litterær sammenhæng kan Christian Jungersens<br />
Undtagelsen læses som en lang bestræbelse<br />
på at forstå og dissekere disse intrikate<br />
forhold og derigennem forbinde en bestemt udlægning<br />
af den menneskelige antropologi med<br />
en dybere forståelse af menneskelig ondskab.<br />
Scenen er sat i menneskerettighedsmiljøet<br />
blandt forskere i Holocaust og folkedrab med<br />
4 Det er med andre ord ikke ’systemet’ eller ’kapitalismen’<br />
der skaber mig som forbruger – men mig selv i min daglige<br />
gøren og laden, i mine handlinger og min praksis, der<br />
gradvis omformer min bevidsthed og mit subjektive blik på<br />
verden. Vi former os selv i et dialektisk spil mellem vores<br />
handlinger og vores bevidsthed – indskrevet i en større<br />
samfundsmæssig ramme. Dermed har sådanne formationsprocesser<br />
en klar samfundsmæssig og politisk karakter –<br />
den har et institutionelt ophav, som beskrevet med et enkelt<br />
eksempel ovenfor.<br />
28 samfundsfagsnyt december 2009<br />
de ’højeste værdier’ og dybeste indsigter i menneskets<br />
iboende evne til at udføre ekstremt<br />
ondskabsfulde handlinger overfor deres medmennesker.<br />
Jungersen illustreres lysende klart<br />
hvordan de etablerede værdisystemer er et ydre,<br />
en overbygning på et fundament af handlinger<br />
og gerninger: De ansatte på centeret bedriver<br />
selv en stille og subtil terrorvirksomhed mod<br />
deres kollega, mens de pynter sig i de fineste<br />
værdimæssige gevandter og skriver lange lærde<br />
artikler om ondskabens psykologi. ”Handlinger<br />
skaber holdninger”, erklærer hovedpersonen<br />
Iben i et af sine indlæg i centerets tidsskrift, og<br />
beskriver via en række psykologiske studier<br />
hvordan vi har en stærk tilbøjelighed til at tilpasse<br />
vores bevidsthed til vores praksis:<br />
”Det er en almindelig opfattelse at vores<br />
holdninger bestemmer hvordan vi handler. Men<br />
det omvendte årsagssammenhæng gælder også:<br />
De ting vi gør, påvirker hvad vi tænker, føler og<br />
mener. Når mennesker bliver bevidste om at deres<br />
handlinger er i konflikt med deres holdninger,<br />
mærker de et ubehag som de vil forsøge at<br />
fjerne. Ofte vil de – uden selv at være bevidst om<br />
det – gøre det ved at ændre holdninger og følelser<br />
i stedet for at ændre deres handlinger.” ( Jungersen<br />
2004: 351)<br />
Vores handlinger og praksis har med andre<br />
ord en stærk indflydelse på vores bevidsthed –<br />
ofte endda som en snigende og umærkelig ændring,<br />
vi knapt selv registrerer.<br />
Den magelige kynisme, Rune Lykkeberg<br />
identificerer som en central facet ved samtiden<br />
kan dermed læses direkte ud af denne sammenhæng.<br />
Vores passivitet – som har sin rod i<br />
udtømmelsen af vores handlerum og handlemuligheder<br />
som borgere – fører til en betydelig<br />
konflikt mellem en subjektiv position som<br />
Mettes, der ønsker at handle og engagere sig i<br />
verdens problemer, og vores mulighed for faktisk<br />
at udfolde disse fordringer i aktive handlinger.<br />
Denne konflikt bliver – lex Iben – ofte
omsat til en forskydning af vores holdninger og<br />
idealer: den magelige kynisme passer her langt<br />
bedre til de fattige handlemuligheder, den enkelte<br />
har – og bliver dermed den foretrukne<br />
normative positur at indtage.<br />
Konsekvensen af denne indsigt er ganske<br />
omfattende. Dermed udleveres forståelsen af<br />
den menneskelige antropologi, af vores dybe tilbøjeligheder<br />
og vores grundlæggende konstituerende<br />
karaktertræk til en ekstrem afhængighed<br />
af det politiske.<br />
I ekstreme tilfældet med folkedrab synes det<br />
klart, at den menneskelige psyke og bevidsthed<br />
afgørende deformeres. I vores udlægning af<br />
disse forhold kan man imidlertid – med Lykkeberg<br />
og Hamman som eksemplificering – pege<br />
på en generalisering af samme indsigt: uden et<br />
handlerum forarmes vi som borgere, og transformeres<br />
som individer. Uden kanaler for at<br />
udleve vores subjektive værdier, fordringer og<br />
idealer, forkrøbles vi og resignerer i apati.<br />
Og i den positive version: via handlemuligheder<br />
vokser vi i vores borgerrolle og kan<br />
transformere os selv til aktører, der ikke ser<br />
samfundet som noget, eliterne kører – men noget<br />
vi selv kan være med til at forme.<br />
Transformativt medborgerskab<br />
Den svenske undersøgelse peger på, at der tilsyneladende<br />
er et behov for at finde nye måder at<br />
danne og uddanne ungdommen til demokrati,<br />
end den vi hidtil har praktiseret her til lands.<br />
Tilsvarende har vi identificeret et kritisk<br />
modsætningsforhold mellem vores rolle som<br />
forbruger og borger, og peget på det institutionelle<br />
ophav som central årsag til mange af de<br />
udfordringer, medborgerskabet står overfor i<br />
dag – og siden understreget hvor afgørende<br />
handlingsdimensionen er i formningen vores<br />
identitet og subjektive tilegnelse af verden.<br />
aKTionslæring og medBorgersKaB<br />
Konsekvensen heraf er umiddelbar: den institutionelle<br />
krise 5 som medborgerskabet<br />
rammes af efterlader uddannelsen til aktivt<br />
medborgerskab i en betydelig knibe. Hvis de<br />
institutioner og handlerum, borgerne gerne<br />
skal kunne indtræde i for at virke som aktive<br />
medborgere i sig selv er i krise – hvordan søren<br />
skal vi så udleve de store idealer, bekendtgørelserne<br />
foreskriver om netop aktivt medborgerskab<br />
og demokratisk deltagelse?<br />
I vores øjne er det centrale svar herpå, at vi<br />
må indarbejde en transformativ dimension i<br />
medborgerskabsundervisningen: det er ikke<br />
nok at bede ungdommen at ’fatte demokratiet’ 6<br />
– vi må lære dem at bidrage til at videreudvikle<br />
det.<br />
I forlængelse heraf kan man således tale om<br />
transformativt medborgerskab 7 , der betoner<br />
hvordan borgerne ’fra neden’ så at sige, udfordrer,<br />
udvider og forandrer de politiske institutioner<br />
og dermed medborgerskabet i sig selv. Med<br />
andre ord er det ikke blot en normativt assimilation<br />
til demokrati, der fordres – men en opdragelse<br />
til et skabende og transformerende medborgerskab,<br />
der lærer ungdommen at møde de<br />
epokale nøgleproblemer med friske øjne, hittepåsomhed<br />
og mod+evner til at udkaste nye veje.<br />
Kort sagt: vi skal uddanne ungdommen med<br />
stærke demokratiske handlekompetencer via<br />
hvad vi foreslår at kalde aktionslæringsforløb<br />
5 Som pladsen desværre ikke tillader os at uddybe tilfredsstillende.<br />
Et ambitiøst forsøg på at indfange forandringerne<br />
findes i Tim Knudsens bog ”Fra folkestyre til markedsdemokrati”<br />
fra 2007.<br />
6 Som var titlen på et stort anlagt medborgerskabs og demokratiprojekt<br />
fra Folkehøjskolernes side for nogle år siden.<br />
7 Etienne Balibar er nok den europæiske intellektuelle, der<br />
har givet mest fylde til et sådant begreb. Artiklen ”Transformative<br />
Citizenship” (2004) af Fermin P. Manalo er en<br />
god introduktion med Filippinerne som case.<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
29
aKTionslæring og medBorgersKaB<br />
demokratiske handlekompetencer<br />
og aktionslæring<br />
Et opgør med den danske tradition for uformelle<br />
demokratiske dannelsesprocesser er imidlertid<br />
vigtigt.<br />
Ved siden af lærebøgerne om demokratiets<br />
historie, institutioner og udvikling (viden) har<br />
den danske tradition for demokratisk dannelse<br />
især fokuseret på uformel læring gennem en demokratisk<br />
kultur på skolen (lærer-rollen, dialogen<br />
i klassen og på skolen, elevrådet mv.).<br />
Det sæt af ideer og forestillinger, der ligger<br />
bag denne tradition, synes at forudsætte at hvis<br />
man behandler eleverne som ligeværdige individer<br />
i en demokratisk kultur i skolens minisamfund,<br />
så vil de siden tage disse værdier med<br />
sig videre som basis for deres adfærd som borgere<br />
i det ’store samfund’ (se fx Gleerup 2001<br />
eller Magtudredningens udgivelse om oplæring<br />
til demokrati i Folkeskolen, ”Den vordende demokrat”,<br />
Jacobsen et al 2004 ).<br />
Den store fokus på demokrati som værdi og<br />
som kultur, glemmer imidlertid at demokrati i<br />
lige så høj grad er en styreform i konstant vekselvirkning<br />
mellem konflikt og konsensus, og<br />
hvor det kræves meget mere end indlæring af<br />
nogle vigtige grundidealer for at begå sig.<br />
Frem for den dominerende fokus på værdier<br />
og normativ assimilation – bør vi i langt højere<br />
grad fokusere på at give ungdommen demokratiske<br />
handlekompetencer.<br />
For at begå sig som aktiv medborger kræves<br />
kort sagt demokratiske handlekompetencer, der<br />
betoner både en objektiv, subjektiv – og transformativ<br />
dimension:<br />
Med begrebet handlekompetence<br />
forstår vi den som:<br />
(a) Ser sig selv som aktør i eget liv, de nære fællesskaber<br />
og i samfundsmæssige processer –<br />
lokalt som globalt. (subjektiv dimension)<br />
30 samfundsfagsnyt december 2009<br />
(b) Har de nødvendige færdigheder og tilstrækkelig<br />
viden til rent faktisk at handle i en foranderlig<br />
verden (objektiv dimension)<br />
(c) Opbygger og udvikler en social fantasi – en<br />
forestillings- og fremstillingsevne, der knytter<br />
sig til praksis, men også overskrider praksis<br />
og formår at begribe og udforme det nye<br />
(transformativ dimension)<br />
Spørgsmåler er så, hvordan man udvikler læreprocesser,<br />
der giver eleverne sådanne kompetencer?<br />
Det afgørende i vores øjne er at slå et slag for<br />
den grundlæggende erkendelse, at man ikke<br />
kan opbygge handlekompetencer uden at gøre<br />
sig erfaringer med at handle – og pædagogikken<br />
må derfor i langt højere grad tilføjes en erfaringsbaseret<br />
dimension. Her er det ikke nok som<br />
et par af bidragene i den nysudkomne antologi<br />
Samfundsfagsdidaktik at henvise handlingsdimensionen<br />
til et slags appendiks til undervisningen<br />
og ofte som opbygget omkring rollespil<br />
af forskellig slags. Der skal mere kød på, før det<br />
batter. Det kalder vi for aktionslæring eller Public<br />
Action Learning. 8<br />
Hvad forstår vi så ved aktionslæring? I hvert<br />
fald ikke i den snævre betydning at lære at lave<br />
”aktioner”. Vi sigter i denne sammenhæng i stedet<br />
på at centrere læringsprocesser omkring<br />
handlinger – nærmere bestemt offentlige handlinger.<br />
9<br />
8 Action Learning bruges ikke mindst på engelsk ofte også<br />
som et udtryk for praksis baseret læring eller on-the-jobtraining.<br />
’Public Action’ understreger altså at der er tale<br />
om en særligt handlings-begreb i denne sammenhæng.<br />
9 For de langhårede kan man hente inspiration hos Hanna<br />
Arendt, der i ”Det Menneskelige Vilkår” centrerer sin politiske<br />
filosofi omkring handling og offentlighed. Handling<br />
hos Arendt er først og fremmest rettet mod en fælles offentlighed.<br />
Gennem handling orienterer vi os som mennesker<br />
mod en intersubjektiv, fælles verden – og det er gennem<br />
offentlige handlinger at vi realiserer vores individualitet.
Aktionslæring kan illustreres med følgende figur:<br />
handling<br />
Aktionslæring på formel:<br />
Praksislæring + social fantasi + offentlige handlinger<br />
På kort form handler aktionslæring om at indarbejde<br />
et element af praksis- eller erfaringsbaseret<br />
læring i arbejdet med at uddanne aktive<br />
medborgere. Eleverne skal ganske enkelt udføre<br />
konkrete, offentlige handlinger som en integreret<br />
del af undervisningen.<br />
Vi plæderer med andre ord for et nyt paradigme<br />
at tænke læring og uddannelse indenfor,<br />
hvor handlingsdimensionen indtager en mere<br />
prægnant og central plads, end den yderst begrænsede<br />
rolle, den spiller i dag.<br />
Fremstillet helt skematisk: Eleverne erhverver<br />
sig viden om et konkret samfundsproblem,<br />
diskuterer det indgående med hinanden i klassen<br />
og tager stilling til deres individuelle og fælles<br />
holdninger til problemet og dets mulige løsninger.<br />
Dernæst beslutter de sig i fællesskab<br />
eller i mindre grupper for konkrete handlinger<br />
– formuleret som et samlet projekt – der kan<br />
adressere problemet med offentligheden som<br />
ramme. Næste skridt er den faktiske udførsel af<br />
disse handlinger ved implementeringen af deres<br />
projekt. Til slut evalueres projektet og den deri-<br />
viden<br />
aKTionslæring og medBorgersKaB<br />
kritisk<br />
stillingtagen<br />
gennem erhvervede viden reflekteres, diskuteres<br />
og deles.<br />
Viden og handling er således intimt forbundet.<br />
På den ene siden er anvendelsen af viden-ihandling<br />
et afgørende moment ved handling<br />
overhovedet. På den anden siden transformeres<br />
viden-som-erkendelse af handling, ligesom<br />
handling i sig selv kan bidrage til at forandre<br />
den objektive verden, eleven tilegner sig viden<br />
om (den transformative dimension).<br />
Mens viden og kritisk stillingtagen er en<br />
fasttømret og integreret del af eksempelvis det<br />
almene gymnasium – er handlingsdimensionen<br />
ofte nedtonet eller helt fraværende.<br />
Når vi formulerer idealet om at danne unge<br />
til at se sig selv som aktører i en samfundsmæssig<br />
kontekst drejer det sig om ikke alene at indtage<br />
en beskuende, iagttagende og distanceret<br />
position overfor de samfundsmæssige fænomener<br />
eller begivenheder, man konfronteres med.<br />
Netop denne distancerede og beskuende position<br />
er i vid udstrækning den, der undervises<br />
ud fra i traditionelle læringssammenhænge i<br />
eksempelvis gymnasiet. Her reduceres læring<br />
ofte til en objektiverende, rent tekstmæssig omgang<br />
med stoffet, hvor eleven tillærer sig en bestemt<br />
objektiv, kritisk evaluerende og bedøm-<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
31
aKTionslæring og medBorgersKaB<br />
mende anskuelsesvinkel, der søger at inddele,<br />
beskrive og analysere det specifikke emne eller<br />
materiale, der arbejdes med. Det er vores fornemmelse<br />
at det danske uddannelsessystem er<br />
noget nær verdensmester i disciplinen at uddanne<br />
til kritisk analyse og refleksion. De elever<br />
vi møder er ekstremt gode til at pille fra hinanden<br />
og skyde ned, sætte fingeren præcis dér,<br />
hvor problemet er. Det er sig selv en uhyre<br />
vigtig egenskab og et adelsmærke for et uddannelsessystem<br />
at formå at uddanne ungdommen<br />
til et højt vidensniveau og en skarp kritisk sans.<br />
Det er i vores øjne imidlertid ikke nok.<br />
Uddannelsessystemet må over en bred kam i<br />
langt højere grad lære ungdommen at handle.<br />
Det er afgørende, at man tillærer sig nogle<br />
alternative positioner, der bryder med denne distancerede<br />
tilgang og i stedet fordrer en anden<br />
form for personlig involvering og investering i<br />
det emne, der bearbejdes.<br />
Ved at koble en handlingsdimension til læringsforløbet<br />
får man en anden proces, hvor det<br />
konkrete emne skal konfronteres mere direkte<br />
med personlige vurderinger, værdier og forestillinger,<br />
og hvor den enkelte skal forholde sig<br />
aktivt og handlende på baggrund af kritisk stillingtagen.<br />
Gennem denne proces lærer den en-<br />
32 samfundsfagsnyt december 2009<br />
kelte at se sig selv som en handlende og aktiv<br />
part med mulighed for at indvirke på det emne<br />
eller fænomen, der bearbejdes, og lærer dermed<br />
i bredere forstand at se sig selv som aktør i samfundsmæssige<br />
processer.<br />
Læring uden handling svarer til at lade eleven,<br />
der gerne vil lære at spille guitar, starte<br />
med at lære at læse noder, lytte til smukke guitarsoloer<br />
og diskutere guitarspillets mange facetter<br />
– for først herefter godt forberedt at hive<br />
fat i guitaren. Som med guitarspillet lærer man<br />
ikke at handle demokratisk ved at læse, men<br />
ved – at handle.<br />
Med andre ord - mener man formålsbestemmelsen<br />
for samfundsfaget alvorligt: at man ikke<br />
blot sætter som mål at give eleverne viden om<br />
demokrati, men også evner til at udfolde det,<br />
bør man ganske enkelt opskrue supplere samfundsfagsdidaktikken<br />
med et sundt skud aktionslæring.<br />
Pladsen tillader desværre ikke at vi går yderligere<br />
i dybden med de mange spørgsmål og udfordringer,<br />
der automatisk melder sig – men følgende<br />
illustration udgør en forsimplet model,<br />
man med fordel kan bruge at tænke videre ud<br />
fra.
Seminar om Vismandsspillet<br />
Finanskrise og<br />
beskæftigelses-<br />
muligheder:<br />
Økonomiske sammenhænge<br />
og politiske handlemuligheder<br />
Den 26. november 2009<br />
Kl. 10.00 – 15.00.<br />
i Finansrådets Hus, Amaliegade 7, 1256 København K.<br />
Deltag i seminaret om ”Finanskrise og beskæftigelsesmuligheder”<br />
og hør cheføkonom<br />
Steen Bocian, Danske Bank og direktør Lars<br />
Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd<br />
fremlægge og debattere forskellige synsvinkler<br />
på krisens karakter og løsningsmuligheder.<br />
Hør lektor Ernst Jensen, FalkonerGårdens<br />
Gymnasium og professor Per Kongshøj Madsen,<br />
Aalborg Universitet når de fortæller om<br />
den nye webbaserede udgave af Vismandsspillet,<br />
samt hvorledes spillet kan bruges i et<br />
undervisningsforløb. Anvendelsen af og faldgrubber<br />
ved denne type undervisningsmaterialer<br />
diskuteres med direktør Lars Andersen,<br />
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.<br />
Udviklingen i dansk økonomi har udgjort det<br />
mest dramatiske konjunkturomslag i efterkrigstiden.<br />
Det er kun et år siden, at arbejdsløsheden<br />
var nede på 45.000. Nu melder de<br />
fleste prognoser om ledighedstal på op mod<br />
200.000 ved udgangen af 2011.<br />
På få måneder har den politiske dagsorden<br />
skiftet fra at handle om mangel på hænder til<br />
at fokusere på mangel på jobs.<br />
Et fundamentalt spørgsmål er, hvorvidt krisen<br />
er et ”bump på vejen”, eller om den peger<br />
frem mod grundlæggende strukturforandringer<br />
forårsaget af skift i det internationale<br />
finanssystem, den internationale arbejdsdeling<br />
og de globale økonomiske magtbalancer?<br />
Samtidig er der strid om hovedlinjerne i den<br />
økonomiske politik. Hvordan kan der balanceres<br />
mellem kortsigtede hensyn til at sænke<br />
ledigheden og langsigtede mål om at øge<br />
arbejdsstyrken? Hvordan kan en ekspansiv<br />
finanspolitik prioritere mellem skattelettelser<br />
og øgede offentlige udgifter?<br />
Krisens karakter og mulige løsningsmuligheder<br />
er i centrum på Finansrådets seminar om<br />
finanskrise og beskæftigelsesmuligheder.<br />
TILMELDING: Senest den 20. november<br />
2009 via mail til Annette Stampe Kofoed,<br />
ask@finansraadet.dk. Tilmelding er bindende<br />
og håndteres efter først-til-mølle-princippet.<br />
PRIS: Deltagerprisen er kr. 1.650,-.
initiativer om samfundsfagsdidaktik<br />
af anders Hassing<br />
1. oktober afholdt <strong>FALS</strong> og forlaget Columbus<br />
en konference på Ørestad Gymnasium om samfundsfagsdidaktik<br />
i anledning af den nye udgave<br />
af bogen med samme navn.<br />
Mogens Hansen, forhenværende fagkonsulent,<br />
nuværende rektor ved Rungsted Gymnasium<br />
og flittig debattør, gjorde status over fagets<br />
didaktik og efterlyste blandt andet en diskussion<br />
i det faglige miljø om fagets studieforberedende<br />
kvaliteter.<br />
Torben Spanget Christensen, der er adjunkt i<br />
samfundsfagsdidaktik ved SDU, reflekterede<br />
over de paradoksale kendsgerninger, at 1) faget<br />
er populært blandt elever, selvom det ikke formelt<br />
kvalificerer til mange uddannelser, 2) faget<br />
er populært som samarbejdspartner for andre<br />
fag, selvom det ofte møder kritik fra selvsamme<br />
og 3) at faget er kommet styrket ud af alle uddannelsespolitiske<br />
reformer siden 1960, selvom<br />
det ofte møder kritik fra dele af det politiske niveau.<br />
Det samfundsfagsdidaktiske svar, mente<br />
Torben Spanget, er fagets kvalitet qua sit fokus<br />
på det enkelte individs behov og muligheder for<br />
at deltage kvalificeret i samfundslivet og fagets<br />
balancerede mix af videnskabelig viden og<br />
hverdagsviden.<br />
Begge foredragsholderes powerpoint vil kunne<br />
findes på www.fals.info. Et lignende arrangement<br />
afvikles ved Holstebro Gymnasium og<br />
HF 30. november.<br />
34 samfundsfagsnyt december 2009<br />
udviklingsprojekt<br />
Som et fremadrettet resultat af konferencerne<br />
blev det besluttet at iværksætte et samfundsfagsdidaktisk<br />
udviklingsprojekt i <strong>FALS</strong>-regi med arbejdstitlen<br />
”bedømmelse” – i meget bred forstand.<br />
Blooms taksonomi har i mange år udgjort<br />
en rygrad i ikke mindst de skriftlige eksamener.<br />
Hvad sker der, hvis den suppleres med<br />
andre taksonomier? Hvilken rolle spiller evnen<br />
til at kunne bedømme eget standpunkt for især<br />
såkaldt skolefremmede elever? Og hvordan kan<br />
nye digitale medier bruges til selvbedømmelse<br />
og bedømmelse af andres faglige standpunkt og<br />
læreprocesser?<br />
Tidsplan og organisering ligger endnu ikke<br />
fast, men interesserede kan melde sig til Anders<br />
Hassing, aha@oerestadgym.dk.
Kurser<br />
Kurser<br />
Kurser<br />
Kurser<br />
Kurser<br />
Kurser<br />
Kurser<br />
Kurser<br />
Kurser<br />
samfundsfagsnyt februar 2009<br />
35
efteruddannelse til gymnasielærere i samfundsfag<br />
efteruddannelse til gymnasielærere i samfundsfag på institut for samfund og<br />
globalisering, roskilde universitet (ruC) onsdag den 17. marts 2010<br />
Vi tilbyder dig en dag med indsigt og ny viden om samfundsvidenskabelige spørgsmål, der optager<br />
os. Du kan sammensætte 5 sessioner efter behov og interesser. Hver session består af en<br />
forelæsning på ca. 40 min. og 20. min diskussion af emnet – og især diskussion af emner og<br />
muligt undervisningsmateriale. Deltagelse inkl. frokost er gratis.<br />
Tid og sted:<br />
onsdag d. 17. marts 2010 på RUC, Universitetsvej 1, Bygning 25<br />
Tilmelding:<br />
Senest 15. februar: www.ruc.dk/isg<br />
Program<br />
36 samfundsfagsnyt februar 2009<br />
spor 1 spor 2<br />
9.00 Ankomst, kaffe/te og velkomst ved Institutleder Gorm Rye olsen<br />
9.30 - 10.30 Økonomisk teori efter krisen:<br />
videnskab eller ideologi?,<br />
v/ Professor Jesper Jespersen<br />
10.45 - 11.45 Europæisering af civilsamfundet<br />
v/ Professor Thomas Boje<br />
11.45 - 12.30 ISG er vært for frokost<br />
12.30 - 13.30 Policy analyse: Hvad er det?<br />
v/ Lektor Karl Löfgren<br />
13.45 - 14.45 Radikaliseret individualisering og<br />
sammenhængskraft<br />
v/ Lektor Søren Juul<br />
14.45 - 15.00 Kaffe<br />
15.00 - 16.00 Europæisering og globalisering –<br />
eksempler på og fra<br />
v/ Lektor Kennet Lynggaard<br />
Nye styringsformer i den<br />
offentlige sektor<br />
v/ Adjunkt Trine Fotel<br />
Kina – magt, udvikling og<br />
globalisering<br />
v/ Lektor ole Bruun<br />
Finanskrisen: en krise for økonomisk<br />
teori og/eller for kapitalismen<br />
v/ Professor Hans Aage<br />
Nyere videnskabsteoretiske<br />
overvejelser inden for samfundsvidenskaberne<br />
v/ Professor Peter Høilund<br />
Fra international politik til<br />
global politik<br />
v/ Lektor Michael Kluth og<br />
Institutleder Gorm Rye olsen
Kursusdag om samarbejde mellem matematik og samfundsfag<br />
Kursusudbyder:<br />
Undervisningsministeriet<br />
formål:<br />
Kurset er stort set en gentagelse af den konference der blev afholdt i september. Der findes nu<br />
en del materiale på EMU, hvor en lang række emner som spilteori, chi-i-anden-test, multiplikator,<br />
elasticitetet, indkomstfordeling(gini) og Korrelation/regression er gennemgået, og hvor<br />
sammenhængen samt samarbejdet med matematikken tydeligt fremgår. Dette materiale vil blive<br />
præsenteret, præciseret og senere arbejdet med i workshops på kurset. Mere info følger på<br />
www.fals.info<br />
arbejdsform:<br />
Foredrag og gruppearbejde<br />
undervisere:<br />
Per Henriksen, Thomas Schausen, Peter Axelsen, Jon Urskov, Morten Damsgaard-Madsen mfl.<br />
Tid og sted:<br />
onsdag d. 27. januar 2010 kl. 11:00, Egå Gymnasium Mejlbyvej 4 8250 Egå<br />
Pris:<br />
800 kr.<br />
Tilmelding:<br />
Senest mandag d. 4. januar 2010 kl. 11-18. til LMFK LMFK@skolekom.dk<br />
Angiv kursus, navn samt skole.<br />
samfundsfagsnyt februar 2009<br />
37
anmeldelser<br />
anmeldelser<br />
Pernille Bødker frank, sofie<br />
reimick, lene madsen og<br />
Christina Blach Hansen<br />
Kultur og samfund. en<br />
grundbog til kultur- og<br />
samfundsfagsgruppen på hf<br />
Systime 2009<br />
Reformen medførte som bekendt<br />
et nyt tiltag på hf, nemlig<br />
kultur- og samfundsfagsgruppen,<br />
i daglig tale: KS. Diverse<br />
forlag fokuserede efter reformen<br />
meget på Almen Studieforberedelse<br />
(AT) og til brug for den<br />
”sag” er der efterhånden kommet<br />
en række publikationer, så<br />
nu er turen kommet til KS.<br />
Systimes bud på en grundbog<br />
til brug i undervisningen i KS<br />
hedder ”Kultur og samfund” og<br />
lægger ud med en meget konkret<br />
og grundig introduktion til,<br />
hvad genstandsområdet i KS er,<br />
samt hvordan de tre involverede<br />
fag kan bidrage til at belyse en<br />
fælles ”sag” – i dette tilfælde terrorangrebet<br />
på World Trade<br />
Center d. 11. september 2001.<br />
Efterfølgende præsenteres de<br />
enkelte fag, hvor der fokuseres<br />
på deres genstandsområder, begreber<br />
samt metoder. Disse præsentationsafsnit<br />
fungerer efter<br />
hensigten og de indlagte øvelser,<br />
hvor eleverne f. eks. i samfundsfag<br />
får mulighed for at arbejde<br />
nærmere med Molins model,<br />
fremstår meget konkrete og velvalgte.<br />
38 samfundsfagsnyt december 2009<br />
Introduktionsafsnittet afsluttes<br />
med et såkaldt ”brillekursus”,<br />
hvor tråden fra den fælles<br />
”sag” – terrorangrebet på World<br />
Trade Center d. 11. september<br />
2001 – tages op igen. Her introduceres<br />
eleverne til begrebet<br />
problemformulering og skal på<br />
baggrund af den givne problemformulering:<br />
Hvilke årsager var<br />
der til al-Qaedas angreb den 11.<br />
september 2001? arbejde i dybden<br />
med, hvordan de tre fag på<br />
hver deres måde kan bidrage til<br />
at besvare problemformuleringen.<br />
I den forbindelse skal det<br />
dog bemærkes, at forfatterne<br />
ikke er helt konsekvente i deres<br />
brug af begreberne problemformulering<br />
og problemstilling.<br />
Herefter følger seks fællesfaglige<br />
emner, som følger kernestoffet<br />
i KS inklusive et såkaldt<br />
områdestudium, hvor forfatterne<br />
fokuserer på Kina mellem<br />
tradition og fornyelse. At de fællesfaglige<br />
emner tager direkte<br />
udgangspunkt i læreplanen, gør<br />
det nemmere for de involverede<br />
lærere at planlægge deres KSforløb<br />
og danner et godt fundament,<br />
som man tage udgangspunkt<br />
i. Til bogen knytter sig<br />
også en hjemmeside, hvor man<br />
kan finde supplerende materiale<br />
til de fællesfaglige emner; men<br />
ved redaktionens afslutning er<br />
denne side endnu ikke tilgængelig<br />
– desværre.<br />
Afslutningsvist indeholder<br />
bogen et metodeafsnit omhandlende<br />
problemformulering, synopsis,<br />
kildekritik og feltarbejde.<br />
Især siderne om, hvordan man<br />
laver en god problemformulering<br />
og strukturerer en brugbar<br />
synopsis, hvor eleverne har mulighed<br />
for at arbejde med de<br />
indlagte øvelser, er efter denne<br />
anmelders mening yderst brugbare.<br />
I det hele taget er dette bud på<br />
en grundbog til KS meget gennemført<br />
og velskrevet. De indledende<br />
afsnit om fagenes genstandsområder<br />
samt metoder og<br />
det efterfølgende brillekursus<br />
giver eleverne et solidt fundament<br />
til at ”anvende og kombinere<br />
viden og metoder fra faggruppen<br />
til at opnå indsigt i historiske,<br />
samfundsmæssige og<br />
kulturelle sammenhænge med<br />
forståelse af det enkelte fags særpræg”,<br />
som læreplanen i KS forskriver.<br />
Udstyret med et klassesæt af<br />
denne bog er man som lærer -<br />
og elev - meget godt rustet til de<br />
flerfaglige samarbejde i KS – og<br />
som sidegevinst, så kan også<br />
drage nytte af bogen i AT sammenhæng.<br />
Marie-Louise Bach
malene dietz og dorthe frost<br />
gyldendals små<br />
opslagsbøger<br />
samfundsfag<br />
Gyldendal 2009<br />
I serien ”Gyldendals små opslagsbøger”<br />
er det nu kommet<br />
en til brug for samfundsfagsundervisningen<br />
i folkeskolens ældste<br />
klasse. Formålet med opslagsbogen<br />
er at komme med<br />
uddybende forklaringer på de<br />
samfundsfaglige ord og begreber,<br />
som eleverne hører i timerne<br />
samt i medier mv.<br />
Opslagsbogen skal ses som en<br />
miniudgave af Gyldendals Samfundslex,<br />
om end forfatterne er<br />
forskellige, og målgruppen er ej<br />
heller identisk. Som anført<br />
ovenfor, så er opslagsbogen rettet<br />
mod 8.-9. Klasse, men med<br />
gymnasiereformen er samfundsfag<br />
på C-niveau som bekendt<br />
blevet obligatorisk i 1g,<br />
hvorfor en kort anmeldelse her<br />
kan have relevans.<br />
I tilknytning til forklaringerne<br />
på samfundsfaglige ord og<br />
begreber indeholder bogen også<br />
flere billeder og figurer/tabeller,<br />
der for sidstnævntes vedkommende<br />
uddyber opslagsordet/<br />
begrebet.<br />
I 1g præsenteres eleverne for<br />
begreber som riskosamfund,<br />
medialisering og habitus samt<br />
forskellige typer af modeller f.<br />
eks. Molins-model og velfærdsstatsmodeller.<br />
Til af få uddybende<br />
oplysninger om ovenstående<br />
kan opslagsbogen ikke anvendes,<br />
men derfor kan den efter<br />
denne anmelders mening godt<br />
anvendes som supplement til de<br />
begrebslister, som flere af C-ni-<br />
veau bøgerne i forvejen er udstyret<br />
med.<br />
Min erfaring siger mig dog, at<br />
eleverne nok i højere grad vil ty<br />
til internettet som ”opslagsværk”<br />
end at bruge et decideret<br />
”fysisk” opslagsværk, hvorfor<br />
jeg ikke vil anbefale mine 1g’ere<br />
at købe opslagsbogen, men i stedet<br />
bruge tid på at give dem en<br />
grundig introduktion til, hvordan<br />
man bruger internettet finde<br />
de oplysninger man søger –<br />
eksempelvis ved brug af www.<br />
denstoredanske.dk.<br />
Marie-Louise Bach<br />
Per Henriksen<br />
Økonomi aBC. Kernestof fra<br />
C til a-niveau<br />
Columbus 2009.<br />
Per Henriksen, tidligere fagkonsulent,<br />
har sendt en ny økonomibog<br />
på markedet. Så sent som<br />
i 2007 lavede han en økonomibog<br />
til samfundsfagsundervisningen<br />
sammen med Kåre<br />
Clemmesen, men den nye bog er<br />
væsentligt omarbejdet i forhold<br />
til 2007-udgaven. En del er sorteret<br />
fra, idet bogen nu kun indeholder<br />
kernestof. Til gengæld<br />
er afsnittene i bogen ordnet efter<br />
hvilket niveau i samfundsfag de<br />
dækker. Hele stoffet er organiseret<br />
i 4 dele: Markedet – økonomiens<br />
motor, Fordeling og velfærd,<br />
Økonomisk vækst og økonomisk<br />
politik og endelig International<br />
økonomi.<br />
Generelt er der tale om en<br />
særdeles grundig, omfattende<br />
og lødig økonomibog.<br />
Indvendingerne går på at enkelte<br />
afsnit kan virke lovligt ab-<br />
anmeldelser<br />
strakte og nok vanskelige for<br />
eleverne at håndtere, f.eks. afsnit<br />
3 om velfærdsøkonomi (for Aniveau).<br />
Desuden har bogen visse<br />
skævheder vedrørende udbuddet<br />
af sundhedsydelser og<br />
privathospitaler. Det hævdes at<br />
kapaciteten er uændret på kort<br />
sigt, men hvordan kan bogen så<br />
samtidig hævde at ventetiden<br />
også er nedbragt også på kort<br />
sigt. Kapaciteten må være øget.<br />
Samme tendens findes i afsnit<br />
7: Skat, fordeling og arbejde (Bniveau).<br />
Afsnittet domineres af<br />
figurer, tabeller og beregninger.<br />
Lidt abstrakt og ikke helt nemt,<br />
når man tænker på at en stor del<br />
af B-niveau-eleverne er det vi<br />
tidligere kaldte sproglige piger.<br />
Den samme indvending kan rettes<br />
mod afsnit 2: Den formelle<br />
markedsmodel.<br />
Bogen introducerer økonomi<br />
på en pædagogisk fin måde (Cniveau)<br />
med konkrete eksempler.<br />
Det sker i indledningen og<br />
afsnit 1: På markedet – alting<br />
har en pris. Desuden er der en<br />
beskrivelse af den økonomiske<br />
udvikling – de lange linjer (afsnit<br />
10 for C-niveau), hvad der<br />
giver en historisk baggrund, så<br />
nutiden bedre forstås. Dog savnes<br />
her en inddragelse af den offentlige<br />
sektors kolossale vækst.<br />
A-niveauet er generelt godt<br />
fremstillet, specielt tror jeg de<br />
gode elever vil være glade for afsnittene<br />
om økonomisk vækst<br />
og globalisering (16 og 20).<br />
Endvidere er de mange eksempler<br />
fra Kina spændende.<br />
Per Henriksen har på Columbus<br />
Web, der kan nås via forlaget<br />
columbus.dk, et omfattende<br />
program som hjælp til læsning i<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
39
anmeldelser<br />
og undervisning ud fra bogen.<br />
Siden indeholder repetitionsspørgsmål<br />
til afsnittene, øvelsesopgaver,<br />
forslag til hjemmeopgaver,<br />
interaktive modeller osv.<br />
Niels Lund<br />
Jens Blom-Hansen<br />
og Jørgen elklit (red.)<br />
Perspektiver på politik -<br />
Bidrag til samfundsdebatten<br />
Lad det være sagt med det samme;<br />
jeg er meget begejstret for<br />
langt de fleste af de 50 essays,<br />
der er udgivet i anledning af 50året<br />
for indvielsen af Institut for<br />
Statskundskab ved Aarhus Universitet.<br />
Der er tale om et utraditionelt<br />
jubilæumsskrift, der<br />
skal invitere til debat. De korte<br />
og letlæste tekster giver fremragende<br />
indblik i den forskning,<br />
der bedrives på instituttet aktuelt,<br />
men de gøre mere end det!<br />
Under læsningen kom jeg<br />
gang på gang til at tænke på det<br />
program, som man kan se på en<br />
af de bedre TV-kanaler for tiden.<br />
Programmet hedder mythbusters<br />
og handler i al sin enkelthed<br />
om afprøvning af naturvidenskabelige<br />
myter – vandrehistorier<br />
og lodret nonsens. I<br />
denne temmelig amerikanske<br />
udgave af myteafprøvning ender<br />
det ofte eksplosioner eller et fotogent<br />
flammehav.<br />
Brag og ild er der ikke meget<br />
af, men ”Perspektiver på politik<br />
- Bidrag til samfundsdebatten”<br />
er (trods den ret kedelige titel)<br />
for en samfundsinteresseret lige<br />
så spændende og provokerende.<br />
40 samfundsfagsnyt december 2009<br />
Man får som læser et klart indblik<br />
i samfundsvidenskabens<br />
praktikere som systematiske<br />
myte-dræbere – og det er en fornøjelse<br />
at læse disse beskrivelser<br />
af jagten på myterne i det politiske<br />
Danmark.<br />
Bogens tekster er inddelt i<br />
seks hovedgrupper:<br />
y Politiske holdninger og repræsentation<br />
y Indvandrere og fremmede<br />
y Styring af staten og statens<br />
styring<br />
y De politiske institutioner i<br />
Danmark<br />
y Demokratisering i verden<br />
omkring os<br />
y Internationale politiske forhold<br />
1. del: ”Politiske holdninger og<br />
repræsentation”. De 8 essays i<br />
denne del giver forskellige og<br />
provokerende indblik i (blandt<br />
meget andet) vælgeradfærd og<br />
forholdene mellem medierne,<br />
politikerne og vælgerne. Teksterne<br />
kommer også ind på subkulturer<br />
og tillid som forklaring<br />
i økonomisk teori og meget<br />
mere. Her er et par smagsprøver:<br />
I teksten ”Men nu siger du jo<br />
det sammen om Pia Kjærsgaard”<br />
viser Kasper Lippert Rasmussen,<br />
hvordan meningssegregering<br />
og ad hominem-argumenter<br />
virker lammende på den<br />
kvalificerede politiske debat.<br />
Meget fornuftigt ender han ud<br />
med nogle konkrete anvisninger<br />
på, hvordan og hvor der skal tages<br />
fat, hvis vi skal blive mere<br />
kvalitetsbevidste borgere. Det er<br />
ikke den letteste og mest elevvenlige<br />
tekst i bogen, men den<br />
fungerer og lægger op til debat –<br />
præcis som det er intentionen.<br />
Det bliver i uhyggelig grad klart,<br />
at vi (alt for) ofte vælger at forkaste<br />
holdninger fordi vi ikke vil<br />
mene det samme, som dem vi<br />
ikke vil sættes i politisk bås<br />
med.<br />
Rune Slothuus skriver i ”Behøver<br />
politikerne løbe efter vælgernes<br />
holdninger” om det oversete<br />
forhold i meningsdannelsen<br />
hos de politiske partiers vælgerkorps:<br />
”… partierne har faktisk<br />
mulighed for at påvirke optionen<br />
og oven i købet gøre det<br />
konstruktivt, så folks politiske<br />
holdninger i højere grad kommer<br />
til at hvile på gode argumenter<br />
…”. Et positivt budskab<br />
som alle fokusgruppe-ivrige<br />
partistrateger bør læse - og derefter<br />
holde en fridag.<br />
Gængse konventioner bliver<br />
også sat på hovedet, når Gert<br />
Tinggaard Svendsen søger at efterspore<br />
det manglende led i<br />
økonomisk vækstteori, der vil<br />
kunne forklarer, hvorfor de<br />
skandinaviske lande kan opretholde<br />
deres høje velstandsniveau.<br />
Uddannelse og ’fysisk kapital’<br />
kan sandsynligvis forklarer<br />
¾ - men hvad med den sidste<br />
fjerdedel? Tinggaard Svendsen<br />
foreslår begreberne tillid og social<br />
kapital som de manglende<br />
led. Det er tilliden til samfundsinstitutionerne<br />
der adskiller de<br />
skandinaviske lande fra andre<br />
rige samfund. Lenin sagde en<br />
gang, at ”tillid er godt, men kontrol<br />
er bedre”. Tinggaard Svendsen<br />
konkluderer: ”kontrol er<br />
godt, men tillid er billigere”. Aktiv<br />
brug af den sociale tillid kan<br />
ses på bundlinjen og derfor skal
vi passe på den politisk, og teoretisk<br />
indarbejde den i de økonomiske<br />
teorier.<br />
Anden del af antologien viser,<br />
hvordan forskningen om Indvandrere<br />
og fremmede – integration,<br />
nationalisme, islamisme<br />
og multikulturel sensitivitet<br />
kan begribes. Det er nok for de<br />
fleste i denne del af bogen, man<br />
kan finde flest alment vedtagne<br />
myter, der bliver aflivet. I ’Når<br />
”multikulturel sensitivitet” ikke<br />
er nok’ viser Peter Nannestad, at<br />
det sandsynligvis ikke vil hjælpe<br />
det store, hvis flere politifolk<br />
kom fra de nydanske minoritetsgrupper.<br />
Empirien viser, at<br />
minoritetsgrupperne stoler<br />
mere på de etnisk danske politikfolk<br />
end på politifolk fra andre<br />
etniske grupper eller betjente<br />
fra deres egen etniske gruppe.<br />
Nannestad ender ud med en<br />
konklusion, der sikkert ville<br />
være sjov, hvis ikke integrations-<br />
og kriminalitetsproblemerne<br />
var så forbandet alvorlige.<br />
Han skriver: ”Politikker, der er<br />
baseret på en fejlagtig kausalteori<br />
(i den relevante litteratur ofte<br />
kaldet forandringsteori), er en<br />
sikker opskrift på politiske<br />
fejlslag.”<br />
Det er ikke alle teksterne i<br />
dette afsnit, som fungerer lige<br />
godt. Mehdi Mozaffari leverer<br />
med sin essay ”Islamismens<br />
kompleksitet” en kompleks og<br />
lidt indforstået diskussion af<br />
den religion og religiøsitet, der<br />
bruges som diskursiv ramme for<br />
meget af den aktuelle politiske<br />
debat. Mozaffari vil meget på de<br />
syv sider, men opgaven er for<br />
stor. Netop fordi han ikke tager<br />
udgangspunkt i en afgrænset<br />
myte eller et klart spørgsmål bliver<br />
teksten for ’snakkende’ og<br />
universitær. Islam står helt sikkert<br />
som kompleks for læseren<br />
efter endt læsning. Det er ikke<br />
bogens bedste tekst og den vil<br />
være for vanskelig for de fleste af<br />
vores 3.g’ere.<br />
Den sidste tekst jeg vil nævne<br />
fra bogens anden del, er Thomas<br />
Olsens essay om ”Muhammedtegningerne<br />
og den porøse offentlighed”.<br />
Det er en velskrevet<br />
tekst, der giver et klart signalement<br />
af en globaliseret verden,<br />
hvor symboler virker stærkt og<br />
hurtigt. Hvis man skal uddrage<br />
noget af tegninge-krisen, kan<br />
læringen begynde hér.<br />
3. del: ”Styring af staten og statens<br />
styring” byder på ikke færre<br />
end tolv vinkler på forholdene<br />
mellem stat og styring. Gorm<br />
Harste spørge for eksempel<br />
”Hvorfor vokser staterne?” – et<br />
godt klart spørgsmål, som vores<br />
elever sagtens kan arbejde med.<br />
Harste begynder med at redegøre<br />
for myten om at venstreorienterede<br />
regeringer fremmer statens<br />
vækst mens højreorienterede<br />
bremser den. Ved at lave en<br />
historisk analyse, der fokuserer<br />
på militære forhold viser han<br />
som forventet, at der ikke kan<br />
findes en klar sammenhæng<br />
mellem ideologier og staternes<br />
udvikling. Det er nærmere krige,<br />
deres økonomiske omkostninger<br />
og institutionelle forudsætninger,<br />
der skal bruges som<br />
forklaring, hvis man vil forstå<br />
staternes vækst. Den konklusion<br />
overraskede faktisk mig!<br />
anmeldelser<br />
Rygerpolitik, kommunalreformen,troværdighedsproblemer<br />
i den offentlige sektor og<br />
mange andre væsentlige problematikker<br />
behandles i andre af<br />
teksterne i denne del af bogen.<br />
Der er masser af gode illustrative<br />
figurer og citater, der kan<br />
bruges i undervisningen – og så<br />
opfordre forfatterne endda til at<br />
man kontakter dem!<br />
4. del: ”De politiske institutioner<br />
i Danmark”<br />
Et par udpluk: EU og de danske<br />
folkeafstemninger analyseres<br />
i den første tekst i denne del<br />
af antologien. Derec Beach stiller<br />
det provokerende spørgsmål:<br />
”Er vælgerne kompetente til at<br />
træffe en kvalificeret beslutning<br />
om, hvorvidt Danmark skal tiltræde<br />
en ny traktat …”. Konklusionen<br />
formulerer han med en<br />
konstatering af, at vælgerne ikke<br />
(!) er dumme. Ja-siden skal undgå<br />
at tale ned til borgerne ved<br />
kun at påpege fordele. En nuanceret<br />
information virker bedre,<br />
hvis man ønsker at overvinde<br />
tvivl. En erkendelse i den retning<br />
kunne da være positiv, men<br />
lige nu ser det ud til, at Europas<br />
ledere har fået nok af folkeafstemninger,<br />
så det kan være, det<br />
tager noget tid, før Beachs erkendelser<br />
kan komme til at påvirke<br />
debatten.<br />
Den ene halvdel af redaktionen<br />
– Jens Blom-Hansen – beskriver,<br />
hvordan kommunerne<br />
kun tilsyneladende sejrede da<br />
kommunalreformen i 2007 blev<br />
realiseret. Det der på overfladen<br />
ligner en sejer til kommunerne<br />
og deres organisation KL er ifølge<br />
Blom-Hansen i realiteten et<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
41
anmeldelser<br />
taktisk mesterværk fra statens<br />
side. Kommunerne er afviklet<br />
som demokratiske rammer for<br />
lokalsamfundene. Kommunerne<br />
skal fra nu af blot sikre at statens<br />
politik bliver leveret i hver<br />
en afkrog af landet, skriver<br />
Blom-Hansen. Her er masser at<br />
tage fat på for vores elever; demokratiformer,<br />
magt osv.<br />
5. Del: Demokratisering i verden<br />
omkring os<br />
Hvad skal det nytte? Spørger<br />
Jørgen Elklit, der om nogen har<br />
haft fingrene nede i demokratiets<br />
maskinrum rundt omkring i<br />
verden. Elklit belærer os om, at<br />
vi ikke skal sætte forventningerne<br />
for højt – men også at vi kan<br />
gøre det bedre. Helt poetisk ender<br />
han ud med en konklusion,<br />
der lyder: ”Windows of opportunity<br />
er vigtige, men hvis de<br />
kun åbner til en verden af korruption<br />
og etniske og sociale<br />
problemer, som ingen kan finde<br />
ud af at løse, skal man være påpasselig,<br />
før man bruger det som<br />
anledning til at kravle indenfor.”<br />
Visdomsord der sikkert kan bruges<br />
endnu mere generelt i udenrigs-<br />
og sikkerhedspolitikken.<br />
42 samfundsfagsnyt december 2009<br />
Den sidste tekst jeg vil omtale,<br />
er George Sørensens essay ”Verdensorden<br />
2009: Et liberalt dilemma”<br />
der runder hele antologien<br />
af og lægger et verdensomsluttende<br />
perspektiv. Sørensen<br />
har skrevet en af bogens bedste<br />
tekster, hvis det handler om,<br />
hvad vi kan bruge umiddelbart i<br />
undervisningen. Der redegøres<br />
for den aktuelle situation, med<br />
udviklingen fra Bi- til unipolaritet,<br />
og selvom det er en underdrivelse,<br />
når der står i teksten, at<br />
der er større risiko for at en civil<br />
amerikaner bliver dræbt af en<br />
meteor end at vedkommende<br />
dør ved et terrorangreb, forstår<br />
man pointen i at sætte truslerne<br />
i perspektiv. George Sørensen<br />
afviser Huntingtons tanker om<br />
civilisationernes sammenstød,<br />
som ellers virker dejlig logisk på<br />
mange af mine elever (!). Han<br />
går videre og formulere en analyse<br />
om, at det i realiteten er de<br />
svage stater, der udgør den virkelige<br />
trussel. Løsningerne ligger<br />
et sted mellem aktivisme og<br />
moderation. Der skal gøres noget<br />
for sikkerheden. Pendulet<br />
svinger; fra Bush til Obama.<br />
Som eksempel på en faglig dis-<br />
kussion fungerer teksten fremragende,<br />
og jeg vil helt sikkert<br />
bruge den næste gang jeg underviser<br />
om sikkerhedspolitik.<br />
Hvis man lader eleverne læse<br />
nogle af de mange essays kan de<br />
let få øje på de metodiske og teoretiske<br />
forskelle. Institutionelle<br />
analyser, diskursanalyser, magtanalyser<br />
og mange andre analysemetoder<br />
anvendes og forfatterne<br />
overbeviser læseren om, at<br />
de valget metoder og – ofte provokerende<br />
– konklusioner er velunderbyggede<br />
og meget konkrete.<br />
Ideen om at formidle helt aktuel<br />
og samfundsfaglig forskning<br />
i kort og klar form er<br />
entydig god og andre institutioner<br />
burde følge AAU’s eksempel.<br />
Jeg vil slutte af med at undskylde<br />
overfor alle de forfattere i<br />
bogen, som ikke er nævnt ovenfor.<br />
Når man sidder med 50 essays,<br />
kan en anmeldelse kun blive<br />
et strejftog med punktnedslag.<br />
Morten Winther Bülow
Bøger til anmeldelse<br />
Har du lyst til at<br />
anmelde en bog?<br />
<strong>Samfundsfagsnyt</strong> søger nye såvel<br />
som erfarne boganmeldere. Har<br />
du lyst til at anmelde en af de anførte<br />
bøger, kan du få tilsendt et<br />
anmeldereksemplar. <strong>Samfundsfagsnyt</strong><br />
efterspørger alle anmeldere<br />
og det er ingen hindring,<br />
hvis du er ny i faget.<br />
Skriv eller ring til Janne Bisgaard<br />
Wikman på akatjb[snabela]akat.<br />
dk eller tlf. 28 25 70 25.<br />
Helt nye bøger<br />
Fagdidaktik i økonomifagene,<br />
red. Anette Lind, Mads Achilles,<br />
Jens Ditlev Hansen og Per Henriksen,<br />
Columbus, 1. udg. 2009,<br />
kr. 248,50 incl. moms/ kr. 140<br />
excl. moms<br />
Grænseland - krig og kulturmøde,<br />
red. Mette Hermann et al.,<br />
Columbus, 1. udg. 2009, <strong>176</strong><br />
sider, kr. 230 incl. moms/ kr.<br />
129 excl. moms<br />
EU – politik og økonomi. En<br />
grundbog, Peter Nedergaard,<br />
Columbus, 1. udg. 1. opl. 2009,<br />
144 sider, kr. 239 incl. moms/ kr.<br />
139 excl. moms<br />
Samfundsfagsdidaktik, red. Jytte<br />
Merete Knudsen og Per Henriksen,<br />
Columbus, 2. udg. 1. opl.<br />
2009, 186 sider, kr. 174 incl.<br />
moms/ kr. 98 excl. moms<br />
Kulturforståelse. Columbus’<br />
vejviser til nye verdner, Geert A.<br />
Nielsen og Karen Schmedes,<br />
Columbus, 208 sider, kr. 246<br />
incl. moms/ kr. 139 excl. moms<br />
Samfundsstatistik 2009 med den<br />
digitale håndbog vedlagt på cd,<br />
Columbus, 1. opl. 2009, 157 sider<br />
Globalisering – samfundsvidenskabelige<br />
perspektiver, Morten<br />
Winther Bülow, Thomas Malthe<br />
Christensen, Martin Marcussen,<br />
George Sørensen og Lasse<br />
Ørum Wikman, Systime, 1.<br />
udg. 1. opl. 2009, 116 sider, kr.<br />
128 excl. moms<br />
Miljøpolitik. Miljø og klimapolitik<br />
i samfundsfag, Rune Valentin<br />
Gregersen, Systime, 1. udg.<br />
1. opl. 2009, 136 sider, kr. 140<br />
excl. moms<br />
Økonomi på formler, Torben M.<br />
Andersen og Michael H. J.<br />
Stæhr, Systime, 1. udg. 1. opl.,<br />
186 sider, kr. 180 excl. moms/ebog<br />
kr. 45 excl. moms<br />
anmeldelser<br />
Mellemøstkonflikter. Historie<br />
og samfund, Anders Jerichow,<br />
Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2009,<br />
263 sider<br />
Samfundslex, Peter Nørbæk<br />
Hansen og Palle Qvist, Gyldendal,<br />
4. udg. 1. opl 2009 (1997),<br />
478 sider<br />
Perspektiver på politik – Bidrag<br />
til samfundsdebatten, red. Jens<br />
Blom-Hansen og Jørgen Elklit,<br />
Academoca, 1. udg. 1. opl. 2009,<br />
352 sider, kr. 195<br />
No Life. Respekt og drengezoner,<br />
Kirsten Hviid, Aalborg Universitetsforlag<br />
2009, 127 sider<br />
Refleksiv sociologi i praksis.<br />
Empiriske undersøgelse inspireret<br />
af Pierre Bourdieu, red. Ole<br />
Hammerslev, Jens Arnholtz<br />
Hansen og Ida Willing, Hans<br />
Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl.<br />
2009, 237 sider<br />
Globaliseringens udfordringer.<br />
Politiske og administrative modeller<br />
under pres, red. Martin<br />
Marcussen og Carsten Ronit,<br />
Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1.<br />
opl. 2009, 304 sider<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
43
anmeldelser<br />
Michel Foucault. En introduktion,<br />
Roddy Nilsson, Hans Reitzels<br />
Forlag, 1. udg. 1 opl. 2009,<br />
204 sider<br />
Biopolitikkens fødsel. Forelæsninger<br />
på Collége de France<br />
1978-1979, Michel Foucault,<br />
Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1.<br />
opl. 2009<br />
Kampen om Integrationen, Retina<br />
Wolfgang rennisom, 1. udg.<br />
1. opl. 2009, 272 sider, kr. 298<br />
inkl. moms<br />
Et sociologisk værktøj. En introduktion<br />
til den kvantitative metode,<br />
Erik Jørgen Hansen og<br />
Bjarne Hjorth Andersen, Hans<br />
reitzels Forlag, 2. udg. 1. opl.<br />
2009, 286 sider, kr. 348 inkl.<br />
moms<br />
Det demokratiske system. Valg,<br />
Folketinget, forvaltning og organisationer,<br />
Anne Skorkjær Binderkrantz<br />
et al, Academoca,<br />
1. opl. 2. udg. 2009, 200 sider,<br />
kr. 225<br />
Fællesskabsfølelser. Kunst, politik<br />
og filosofi, red. Mikkel Bolt<br />
og Jacob Lund, Klim, 1. udg. 1.<br />
opl. 2009, 238 sider, kr. 250<br />
Øvrige bøger<br />
50 samfundstænkere, opslagsværk,<br />
Gyldendal, 700 sider, 399<br />
kr. eks. moms<br />
Vindkrafteventyret og de globale<br />
kriser, Uffe Gertsen, Forlaget<br />
Klim, 286 sider, 249 kr.<br />
44 samfundsfagsnyt december 2009<br />
Klima. AT – Tema, Peder Agger,<br />
Lars Andersen, Mikael Skou<br />
Andersen, Hans Brenner, Rasmus<br />
Bo Sørensen og Jesper<br />
Theilgaard, Gyldendal <strong>176</strong> sider,<br />
199 kr. eks. moms.<br />
Global miljøpolitik. Om klima-<br />
og andre globale miljøforandringer,<br />
Kirsten Worm, Gyldendal,<br />
114 sider, 167 kr. eks. moms<br />
Klimapolitik – i Danmark og<br />
EU, Peter Nedergaard, Columbus<br />
110 sider, 89 kr. eks./ 159 kr.<br />
inkl. moms<br />
Politik ABC. Kernestof fra C til<br />
A-niveau, Gregers Friisberg,<br />
Columbus, 192 sider, 129 kr.<br />
eks./230 kr. inkl. moms<br />
Ud i samfundet, Henrik Adrian<br />
og Marianne Dideriksen, Columbus,<br />
101 sider, 98 kr. eks./<br />
174 kr. inkl. moms<br />
Liv i Danmark 2, Benny Jacobsen<br />
og Ove Outsen, Columbus,<br />
160 sider, 129 kr. eks./ 230 kr.<br />
inkl. moms<br />
Sociologisk SET – en grundbog<br />
i sociologi, Maria Bruun Bundsgård,<br />
Evald Bundgård Iversen og<br />
Thomas Secher Lund, Systime,<br />
173 sider, 150 kr. eks. mons, ebog<br />
37,50 kr. eks. moms<br />
Umyndiggørelse, Rasmus Willig,<br />
Hans Reitzels Forlag, 160 sider,<br />
198 kr. inkl. moms<br />
Bruno Latour – Hybride tanker i<br />
en hybrid verden, Anders Blok<br />
og Torben Elgaard Jensen, Hans<br />
Reitzels Forlag, 278 sider, 298 kr.<br />
inkl. moms<br />
Udenfor eller – Sociale marginaliseringsprocessersmangfoldighed,<br />
Jørgen Elm Larsen og Nils<br />
Mortensen, Hans Reitzels Forlag,<br />
239 sider, 298 kr. inkl.<br />
moms<br />
Udenlandske investeringer –<br />
hvorfra og hvorfor, red. Peter Sørensen<br />
og Kasper S. Skovgaard.<br />
Academica 2009, 298 sider, kr.<br />
295<br />
Perspektiver på politik – bidrag<br />
til samfundsdebatten, red. Jens<br />
Blom-Hansen og Jørgen Elklit,<br />
Academica 2009, 352 sider, kr.<br />
195<br />
Velfærdssamfundet – en grundbog,<br />
Bent Greve, Academica<br />
2009, 160 sider<br />
Næste generation, Lea K. Andersen,<br />
Poul B. Justesen, Anders W.<br />
Jensen og Annika Yderstræde,<br />
Forlaget Radius 2009<br />
Medier og Turisme ,Jakob Linaa<br />
Jensen og Anne Marit Waade,<br />
Academica 2009. 207 sider, kr.<br />
268<br />
Bruno Latour – hybride tanker i<br />
en hybrid verden, Anders Blok<br />
og Torben Elgaard Jensen, Hans<br />
Reitzels Forlag (maj) 2009, kr.<br />
278<br />
Thomas Lemke: Biopolitik. En<br />
introduktion. Hans Reitzels Forlag<br />
2009. kr. 225<br />
Quentin Skinner: Politik og historie.<br />
Hans Reitzels Forlag<br />
(juni) 2009. kr. 248
Bestyrelsen<br />
Bestyrelsen i fals<br />
formand<br />
Michael Bang Sørensen<br />
Det frie Gymnasium<br />
mbs@detfri.dk<br />
Kasserer<br />
Jon Urskov Pedersen<br />
Egå Gymnasium<br />
jp@egaa-gym.dk<br />
Diana Trankjær<br />
Køge Gymnasium<br />
Diana.Trankjaer@kggym.dk<br />
Janne Bisgaard Wikman<br />
Århus Katedral Skole<br />
akatjb@akat.dk<br />
Anders Hassing<br />
Ørestadens Gymnasium<br />
aha@oerestadgym.dk<br />
nye medlemmer af bestyrelsen:<br />
Jørgen Lassen fra Sct. Knuds Gymnasium,<br />
Marie-Louise Bach fra Nyborg Gymnasium<br />
& HF,<br />
Lisbeth Basballe fra Mariagerfjord<br />
Gymnasium samt<br />
Susan Pauli Petersen fra Egedal Gymnasium<br />
blev alle valgt ind i bestyrelsen.<br />
Jens Folke Harrits fra Aalborg Katedralskole<br />
er valgt som suppleant.<br />
samfundsfagsnyt december 2009<br />
45
Øvrige adresser<br />
regionsfortegnelse<br />
Nordjylland<br />
Støvring Gymnasium<br />
sønderjylland<br />
ole Østergaard<br />
Abenrå Gymnasium<br />
Tlf. 74 62 20 54<br />
ole.oestergaard@skolekom.dk<br />
Hederegionen<br />
Flemming Johansen<br />
Struer Gymnasium<br />
Tlf. 97 51 04 32<br />
jo@struer-gym.dk<br />
Sydvestjylland<br />
ole Hedegaard Jensen<br />
Ribe Katedralskole<br />
Tlf. 75 42 28 66<br />
oh@ribekatedralskole.dk<br />
Århus<br />
Jon Urskov Pedersen<br />
Egå Gymnasium<br />
Jp@egaa-gym.dk<br />
Fyn<br />
Jannie Wilsted<br />
Svendborg Gymnasium<br />
Tlf. 62 61 66 07<br />
jw@svendborg-gym.dk<br />
Vestsjælland<br />
Kasper Levring<br />
Slagelse Gymnasium<br />
kl@slagelse-gym.dk<br />
Roskilde<br />
Erik Zinglersen<br />
Roskilde Gymnasium<br />
Tlf.46 36 37 10<br />
rgez@roskilde-gym.dk<br />
Storkøbenhavn<br />
Anne-Grete Rovbjerg<br />
N.Zahles Gymnasium<br />
Tlf. 33 23 76 00<br />
ar@nzg.dk<br />
46 samfundsfagsnyt december 2009<br />
Frederiksborg<br />
Randi S. Grib<br />
Frederiksværk Gymnasium<br />
Tlf. 46 76 20 16<br />
risg@koebenhavn.mail.tele.com<br />
Bornholm<br />
Claes Ludvigsen<br />
Bornholms Gymnasium<br />
cl@bornholm-gym.dk<br />
fondsbestyrelsen<br />
Lone Bentzen<br />
Torvevej 20<br />
2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 84 48 69<br />
lone.bentzen@skolekom.dk<br />
Steffen Bruun Christensen<br />
Mylius Erichsensvej 11<br />
9900 Frederikshavn<br />
Tlf. 98 42 60 14<br />
sc@frhavn-gym.dk<br />
Mikael Frydlund<br />
MAQS<br />
Gutenberghus<br />
Pilestræde 58, 4.sal<br />
1112 København K<br />
Lise Hansen<br />
Nattergalevej 37<br />
8210 Århus V<br />
lh@egaa-gym.dk<br />
Per Rasmussen<br />
Tonysvej 25<br />
2920 Charlottenlund<br />
Tlf. 39 64 19 02<br />
pr@forlagetcolumbus.dk<br />
Michael Bang Sørensen<br />
Stevnsgade 11, 4. th.<br />
2200 København N<br />
mbs@detfri.dk<br />
Anna Amby Frejbæk<br />
Sønderborg Statsskole<br />
anna@ambyfrej.dk<br />
Bente Sørensen<br />
Holstebro Gymnasium<br />
bs@hogym.dk<br />
Fondsbestyrelsen afholder tre møder<br />
årligt. På hvert møde behandles indkomne<br />
ansøgninger til fonden. Se<br />
vores hjemmeside om, hvad man kan<br />
få støtte til, og hvordan man søger.<br />
Øvrige<br />
Forlaget Columbus<br />
Østerbrogade 54 C<br />
2100 København Ø<br />
Tlf. 35 42 00 51<br />
Fax. 35 42 05 21<br />
info@forlagetcolumbus.dk<br />
opgavekommission<br />
Formand: Claus Just Andersen<br />
Peter Lundberg Thomsen<br />
Kirsten Krehan<br />
Morten Hansen Thorndal<br />
fagkonsulent<br />
Bent Fischer-Nielsen<br />
Sølystparken 2<br />
2990 Nivå<br />
Tlf. 25 57 41 52<br />
Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk<br />
internetsider<br />
Samfundsfag:<br />
www.emu.dk/gym/fag/sa<br />
Forlaget Columbus:<br />
www.forlagetcolumbus.dk<br />
www.fals.info
Nye grundbøger<br />
Med disse nye gennemredigerede grundbøger er der skabt<br />
en serie med tydelig progression i de enkelte forløb og til det<br />
samlede gymnasieforløb. Det gælder for alle tre bøger at der<br />
på bøgernes hjemmesider udvikles et omfattende materiale<br />
som udbygger bøgernes muligheder.<br />
Se bøgerne online.<br />
Morten Hansen<br />
Thorndahl<br />
Sociologi ABC<br />
192 sider<br />
Skolepris: 120,00 kr.<br />
Alle priser er excl. moms og forsendelse.<br />
Gregers Friisberg<br />
Politik ABC<br />
192 sider<br />
Skolepris: 120,00 kr.<br />
forlaget © columbus<br />
Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk<br />
Per Henriksen<br />
Økonomi ABC<br />
224 sider<br />
Skolepris: 129,00 kr.
Afsender: <strong>Samfundsfagsnyt</strong><br />
Jon Urskov Pedersen<br />
Steinmannsgade 11 3th<br />
8000 Århus<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
Konflikt, samarbejde og institutioner<br />
i de europæiske politiske systemer<br />
Peter Nedergaard<br />
Politik i Europa<br />
172 sider<br />
Skolepris kr. 119,-<br />
Udkommer 1. januar 2010<br />
Alle priser er excl. moms og forsendelse.<br />
Europæisk politik er et spændende emne, der bestandigt<br />
er i bevægelse. Den politiske situation i de<br />
europæiske lande har på én og samme tid både forskellige<br />
og ens træk, der gør det oplagt at foretage<br />
sammenligninger mellem landene.<br />
I denne bog er to aspekter ved europæisk politik<br />
i centrum. For det første er der institutionerne og de<br />
politiske spilleregler, som skaber arenaerne for politik<br />
i landene i Europa. For det andet er der den politiske<br />
adfærd, som udspiller sig i disse arenaer. Fælles<br />
for de europæiske lande er, at de stort set alle styres<br />
efter parlamentarisk-demokratiske spilleregler, som<br />
indebærer, at politiske partier og valg til parlamenterne<br />
kommer til at spille en helt central rolle. I<br />
forfatningsmæs sige termer har disse spilleregler at<br />
gøre med forbindelserne mellem den lovgivende,<br />
udøvende og dømmende magt, det vil sige mellem<br />
parlament, regering og domstole. Den politiske adfærd<br />
fokuserer især på, hvordan disse institutioner<br />
forholder sig til resten af samfundet og kan fx beskrives<br />
som enten pluralistisk eller korporatistisk alt<br />
efter, hvordan samarbejdet mellem institutioner og<br />
samfundsinteresser er organiseret.<br />
forlaget © columbus<br />
Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk