samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
187 » september 2012<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong><br />
USA<br />
optakt til<br />
Generalforsamlingskursus<br />
FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG
Deadline:<br />
Blad nr. 188: 15.11.2012<br />
Redaktion:<br />
Marie-Louise Bach og<br />
Janne Bisgaard Wikman<br />
Redaktionens adresse:<br />
Marie-Louise Bach<br />
Christianslundsvej 14<br />
5800 Nyborg<br />
Tlf. 8620 1570 / 2070 7812<br />
Email: samfnyt@gmail.com<br />
Priser:<br />
Abonnement 300,00 kr./år<br />
Enkelteksemplar kr. 80,00<br />
Henv. vedr. abonnement:<br />
falskasserer@gmail.com<br />
Annonceekspedition:<br />
Forlaget Columbus<br />
info@forlagetcolumbus.dk og<br />
bodil@forlagetcolumbus.dk<br />
Annoncer:<br />
1/4 side kr. 500,00<br />
1/2 side kr. 1.000,00<br />
1/1 side kr. 2.000,00<br />
Bagsiden kr. 4.000,00<br />
Farvetillæg + 100%<br />
Udgivere:<br />
<strong>FALS</strong> og Forlaget<br />
Columbus Fond<br />
Produktion:<br />
Forlaget Columbus og<br />
Clemenstrykkeriet<br />
Manuskripter til Samfundsfagsnyt<br />
sendes pr. email<br />
(vedhæftet som rtf-fil) til<br />
samfnyt@gmail.com<br />
Forsidefoto:<br />
Polfoto.<br />
2<br />
Indhold<br />
<strong>FALS</strong><br />
Nyt fra bestyrelsen 3<br />
Nyt fra fagkonsulenten 5<br />
Nyt fra forlaget 8<br />
Eksamen 2012<br />
Bent Fischer-Nielsen: Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 11<br />
Kristian Mols Rasmussen: Eksemplarisk notat<br />
– stx-eksamen 2012 17<br />
Kirsten Krehan: Kommentar til besvarelsen 21<br />
USA<br />
Mark Herron: Præsidentiel retorik 24<br />
Lotte Møller Bøtcher: ”God Bless America”<br />
– civilreligion i USA 31<br />
Øvrige artikler<br />
Jens Jonatan Steen: Den moderne værdikamp: ulighed! 37<br />
Debat<br />
Peter Gorm Larsen: Gentækning af samfundsvidenskab<br />
En kritisk analyse 40<br />
Anmeldelser 47<br />
Kurser 56<br />
Bestyrelsen 61
Nyt fra bestyrelsen: ”Hvor samfundsfag<br />
er stor og smuk, kuku kuku faldara”<br />
Midt i sommerferiens behagelige afveksling<br />
mellem et vist overindtag af forskellige kulturelle<br />
nydelser og dyrkelse af den stille familieidyl<br />
blev Deres ydmyge formand ringet op af radiokanalen<br />
24/7 der ville have en kommentar til<br />
rektorforeningens formand Jens Boe Nielsens<br />
karakteristik af samfundsfag som en ”gøgeunge”.<br />
Udsagnet var fremsat i Berlingske<br />
Tidende 12.7 og Boe fik lejlighed til at uddybe<br />
synspunktet i radioen. Boe Nielsens kritik af<br />
”gøgeungefaget” drejede sig om, at alt for<br />
mange har valgt samfundsfaglige studieretninger<br />
i den tro, at de er en let adgang til en studentereksamen.<br />
Derved kommer alt for mange til<br />
efterfølgende at skulle tage suppleringskurser<br />
for at komme ind på deres uddannelser. Da<br />
samfundsfag ikke er adgangsgivende til nogen<br />
videregående uddannelser spilder de unge altså<br />
tiden og de får de ikke de rette forudsætninger,<br />
som de skal bruge for at blive ingeniører o.lign.<br />
Udmeldingen kom som noget af en overraskelse<br />
midt i den provencalske varme, så jeg et<br />
øjeblik troede, at det var mig, der havde fået solstik.<br />
At formanden for vores arbejdsgivere på<br />
den måde undsiger de studentereksamener,<br />
vores elever tager i løbet af 3 år, er en ”ualmindelighed”.<br />
Da jeg kom hjem fra ferien, var der ganske<br />
stille om sagen og det er godt det samme. Vi har<br />
ikke brug for at skændes for åbent tæppe til<br />
glæde for sensationshungrende journalister og<br />
politikere med afsmag for vores fags nuværende<br />
position.<br />
Vi skal nok ikke regne med, at det er sidste<br />
gang vi bliver vidne til kritik af vores fags succes.<br />
Tværtimod tror jeg, at ”sagen Jens Boe Nielsen”<br />
kan ses som udtryk for en synsmåde, der er<br />
fremherskende blandt visse ganske væsentlige<br />
spillere omkring uddannelsespolitikken. Vi har<br />
set både DI og DIA været ude med meldinger,<br />
der peger i den samme retning og der er flere<br />
politikere, der enige heri. Vi er derfor nødt til<br />
som de, der repræsenterer og udøver faget, at<br />
forholde os åbent og dialogisk til kritik og<br />
påstande og ikke agere som ”de tre aber” (ikke<br />
høre, ikke se, ikke tale).<br />
Lad os for en kort stund se lidt på vores<br />
A-niveau fag i STX. Det er beregnet, at en elev<br />
der har faget på A-niveau og som skriver SRP i<br />
samfundsfag ikke kommer over 1/6 af i det samlede<br />
tidsforbrug i gymnasiet. Samfundsfag på A<br />
niveau er jo som bekendt født med matematik<br />
på B-niveau og rigtig mange elever vil i øvrigt<br />
have engelsk på A-niveau. Det kan ingen vel<br />
synes er spild af tid. Faget er kendetegnet ved<br />
kompleksitet i de problemstillinger, som der<br />
arbejdes med. Det er befordrende for udvikling<br />
af den studiekompetence, som jo er et bærende<br />
element i det moderne gymnasium. At eleverne<br />
ikke får de adgangsgivende fag, som de behøver<br />
for at læse til ingeniør mm., kan næppe tilskrives<br />
samfundsfag, men en kombination af interesse<br />
og motivation hos eleverne til at vælge<br />
”de rigtige fag”, og de snævre (og ikke altid lige<br />
logiske) adgangskrav på de videregående<br />
uddannelser.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
3
NYT FRA BESTYRELSEN<br />
Jeg er derudover af den overbevisning, at<br />
samfundsfag tilbyder de unge det dannelsesgrundlag,<br />
som er nødvendigt for mange i forhold<br />
til et liv i det, vi ofte omtaler som senmoderniteten.<br />
Hvor 1800-tallets borgerskab<br />
spejlede sig i Antikkens klarhed og idealer og<br />
hvor 1900-tallets mennesker så sig i deres nations<br />
forklarende lys fra 1864 til genforeningen,<br />
så forstår det sen-moderne menneske sig<br />
gennem begreber om individualisering, den<br />
kontinuerlige forandring og globalisering. Centrale<br />
begreber i vores fag. På den måde har samfundsfag<br />
indtaget rollen som det almendannende<br />
fag og derfor forekommer faget eleverne<br />
så relevant, at de vælger det frem for andre vigtige<br />
og relevante fag.<br />
Vi må altså melde hus forbi til rektorformanden.<br />
Vi er som tidligere nævnt nødt til at tage<br />
problemstillingen op omkring den begrænsende<br />
søgning til de naturvidenskabelige studieretninger,<br />
dog ud fra det faktum at samfundsfag ikke<br />
er årsagen til denne nedgang.<br />
Problemet med den vigende søgning til de<br />
naturvidenskabelige studieretninger har flere<br />
årsager. Kun en skal nævnes her. Man har bl.a<br />
fra rektorernes side undladt at interessere sig for<br />
at udvikle kombinationer af naturvidenskabelige<br />
fag med samfundsfag. Jeg vil gerne på vegne<br />
af foreningen opfordre til at foranstalte initiativer<br />
hvor samfundsfag kan bidrage til at gøre<br />
naturvidenskaben relevant. Vores fag har fokus<br />
på de strukturelle forhold, som de unge er<br />
spundet ind i. Ved et øget fokus på de studieretningstilbud,<br />
der udgøres af naturvidenskab og<br />
samfundsfag, tror jeg, at man kan få flere elever<br />
til at vælge naturvidenskabelige fag.<br />
4 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
Måske skulle man overveje om bekendtgørelsen<br />
kunne åbnes op for mere frie toningsmuligheder,<br />
så samfundsfagslærerne havde muligheden<br />
for at intensivere undervisningen i naturvidenskabelige<br />
– teknologiske orienterede<br />
problematikker. En mere offensiv strategi, hvor<br />
samspillet mellem natur og samfund, mellem<br />
teknologi og samfundsudvikling og mellem de<br />
naturvidenskabelig fundrede anbefalingerne til<br />
politikerne og de politiske beslutningsprocesser<br />
kunne danne grundstammen for samf-nat kombinationer<br />
i fremtidens studieretninger i gymnasiet.<br />
Med en tilpas intensiv efteruddannelsespolitik<br />
på gymnasierne ville det efter min<br />
mening kunne løses op for meget af problemet<br />
med den vigende søgning til naturvidenskaberne<br />
i STX.<br />
Rabataftale mellem <strong>FALS</strong> og<br />
CPH:DOX og DOX:BIO<br />
Fals og de to filmdistributører CHP:DOX og<br />
DOX:BIO har indgået en aftale hvorved medlemmer<br />
af Fals og deres elever får rabat på filmforvisninger.<br />
Se nærmere inde i bladet.<br />
Samfundsfags EMU-redaktør.<br />
Desværre har vores EMU-redaktør valgt at sige<br />
sit job op. Derfor er redaktørstillingen slået op<br />
igen. Vi må håbe at den næste redaktør bliver en<br />
person som vi kommer til at nikke genkende til<br />
i mange år frem.<br />
Jørgen Lassen
Nyt fra fagkonsulenten<br />
af Bent Fischer-Nielsen<br />
Skriftlig prøve 2012<br />
Læs her i bladet særlig artikel om den skriftlige<br />
prøve og elevbesvarelse med notat.<br />
Justering af vejledninger juli 2012<br />
Der er kommet nogle få vigtige ændringer i vejledningerne<br />
for samfundsfag. De står med rødt,<br />
og på side 1 i vejledningerne kan man se, på<br />
hvilke sider de er. Så det er meget nemt at tjekke<br />
ændringerne.<br />
I alle vejledninger er tilføjet, at ”når eleverne<br />
skal lære samfundsøkonomiske sammenhænge<br />
på makro- eller mikroplan kan der med fordel<br />
tages et konkret udgangspunkt i privatøkonomiske<br />
forhold”. Der gives eksempler på, hvordan<br />
det kan gøres.<br />
I vejledningen for Samfundsfag A er det<br />
uddybet, hvordan eleverne skal kunne tolke<br />
resultatet af lineær regression og af en chi-ianden-test.<br />
Desuden fremgør det, at opgavetypen<br />
”Angiv og dokumentér” udgår til den skriftlige<br />
prøve.<br />
I vejledningerne for Samfundsfag C (stx,<br />
hhx, htx og hfe) er det jf. læreplanerne præciseret,<br />
at ”hvert prøvemateriale skal således bestå af<br />
forskellige materialetyper (tekst og statistik samt<br />
evt. klip fra elektroniske medier)”.<br />
Censorerne om de mundtlig prøver<br />
Mange tak til de censorer, der gik på nettet og<br />
udfyldte et lille spørgeskema om en mundtlig<br />
prøve! Censorerne blev spurgt, hvad de synes<br />
der havde været godt, og hvad der havde været<br />
mindre godt ved eksaminationen. Se deres kom-<br />
mentarer og min kommentar hertil i skema<br />
nedenfor (næste side).<br />
Nye læreplaner<br />
Til prøverne i 2013 vil det alene være de nye<br />
læreplaner og vejledninger, der gælder (bortset<br />
fra 4-årige Team Danmark-elever).<br />
Kurser og konferencer<br />
Europas udvikling, identitet og udfordringer.<br />
Fals og GL-E:<br />
2/10. Høje Taastrup<br />
25/10. Århus<br />
14/12. Odense<br />
2/10. Samfundsændringer og unges politiske<br />
deltagelse. CFU Aalborg. Se www.fals.info.<br />
7/10. Avanceret Excel. Middelfart. Per Henriksen,<br />
Columbus og GL-E.<br />
11/10. Hf-konference. MBU.<br />
6-13/10. Det arabiske forår. Rejsekursus til<br />
Cairo. Fals og Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut.<br />
23-24/10. Sikkerhedspolitik. Værløse. Atlantsammenslutningen.<br />
1-2/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart<br />
om USA. Fals.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
5
NYT FRA FAGKONSULENTEN<br />
Niv. Godt Mindre godt<br />
A Spørgsmålene var meget brede<br />
og gav derfor eleverne mulighed<br />
for at præstere.<br />
A 24 timers forberedelse skaber<br />
nogle fornuftige synopser og dermed<br />
relativt godt forberedte elever.<br />
A Gode bilagsmaterialer, med relevante<br />
og opdatererede (nyere)<br />
tekster & tabeller. Eleverne var<br />
velinstueret om tidsrammerne og<br />
målene for den mundtlige prøve.<br />
B Igen i år kunne jeg konstatere at<br />
synopsiseksamen med 24 timers<br />
forberedelse giver en anden ro<br />
under eksamen end tidligere.<br />
6 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
Ærgerligt at der ikke er accept<br />
af den opgave man har som<br />
censor – specielt ældre kollegaer<br />
ser let ned på os.<br />
Det kan være svært at differentiere<br />
ved 4 af de samme bilagssæt<br />
efter hinanden. Afveksling<br />
hjælper.<br />
Flere elever taler dog for længe,<br />
og der må brydes ind for at<br />
samtalen kan starte.<br />
B Eleverne var dårlige til at dokumentere<br />
deres påstande og<br />
brugte ikke materialet ret godt.<br />
Der blev ikke arbejdet med faglige<br />
mål. Eksaminator forsøgte<br />
hele tiden at trække eleverne op<br />
karaktermæssigt.<br />
B Bilagsmaterialet bestod i høj<br />
grad af tekster – få statistikker<br />
(bortset fra meningsmålinger).<br />
Eleverne kunne ikke koble teori<br />
og empiri – enten for meget deduktiv<br />
snak ellers bilagsgennemgang.<br />
Få kunne lave koblingen.<br />
B Det er meget inspirerende at se<br />
forskellige måder at leve op til<br />
bestemmelserne på. Gudskelov<br />
for at detailbestemmelserne ikke<br />
er så voldsomme at forskellighed<br />
bliver umulig.<br />
C Mindre godt: Eksamenssæt<br />
dækkede ikke bekendtgørelsen<br />
(indberetning indsendt)<br />
C Gode bilagstekster Til dels mangel på talmateriale i<br />
bilag. Det blev rettet noget efter<br />
samtale med censor<br />
C Spørgsmålene kom for sent, undervisningsbeskrivelsen<br />
var temmelig<br />
mangelfuld og det materiale,<br />
som var anvendt, var 6-7 år<br />
gammelt, f.eks. materiale om de<br />
politiske partier fra 2003 (der<br />
har været flere valg siden da!).<br />
Flere faglige mål var ikke opfyldt,<br />
spørgsmålene var helt ufokuserede<br />
og bevægede sig ikke<br />
på de taksonomiske niveauer.<br />
C Gode spørgsmål med relevante<br />
bilag, der dækkede kravene på<br />
C-niveau<br />
BF’s kommentar<br />
som regel til ”mindre godt”<br />
Håber det er en undtagelse.<br />
Vejledningen anbefaler afveksling<br />
mht. prøvesæt og højst 3 i en<br />
gruppe.<br />
Sådan skal det gøres!<br />
Godt at I afbrød fremlæggelsen<br />
(efter ca. 10 minutter).<br />
Ikke godt.<br />
Der skal være kobling mellem teori<br />
og empiri, som kommer til udtryk i<br />
alle de faglige mål.<br />
Helt korrekt at skrive indberetning,<br />
hvor reglerne ikke er overholdt. Se<br />
Eksamensbekendtgørelsen § 29<br />
Godt at censor griber ind og får det<br />
rettet.<br />
Her skal man som censor først gøre<br />
alt for at sikre, at spørgsmålene<br />
ændres, og at der bruges aktuelt<br />
materiale.<br />
Derefter skal man skrive en indberetning<br />
til skolens leder, hvis reglerne<br />
– selv efter censors indgreb –<br />
ikke er overholdt.<br />
Sådan skal det være.
Spørg fagkonsulenten om vejledende opgaver,<br />
it, KS, SRP, innovation mm.<br />
7/12 2012. Medborgerskab i samfundsfagsundervisningen.<br />
København.<br />
14/3 2013. Kina. Odense. GL-E<br />
NYT FRA FAGKONSULENTEN<br />
Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev<br />
Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens<br />
nyhedsbrev på min side på emu’en:<br />
www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag<br />
> Fagkonsulenten.<br />
14.08.2012<br />
Bent Fischer-Nielsen<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
7
Nyt fra forlaget<br />
af Anders Hassing, redaktør på Forlaget Columbus<br />
Tematisk undervisning<br />
Ifølge samfundsfags læreplaner skal undervisningen<br />
”tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes<br />
undren og nysgerrighed vedrørende<br />
aktuelle samfundsmæssige problemstillinger”.<br />
Men hvad er egentlig et godt tema? Og hvordan<br />
forener man hensigtsmæssigt det aktuelle og<br />
tværdisciplinære med fagets begrebstunge<br />
discipliner? Et nyt bud er Columbus’ landeserie.<br />
Nye udgivelser<br />
USA-bogen har haft mange forudbestillinger og<br />
er nu udkommet! Peter Brøndum og Annegrethe<br />
Rasmussens USA’s udfordringer giver de<br />
bedste forudsætninger for at arbejde med det<br />
8 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
amerikanske præsidentvalg. Forfatter-duoen<br />
Peter Brøndum (medforfatter til Luk samfundet<br />
op!) og Annegrethe Rasmussen (Informations<br />
korrespondent i Washington) har samtidig<br />
skrevet en grundbog til samfundsfag, der indkredser<br />
den udfordrede supermagt gennem<br />
fagets traditionelle kerneområder: det demokratiske<br />
politiske system, økonomi, velfærd, sammenhængskraft<br />
og international politik. Det<br />
giver dels mange forskellige anvendelsesmuligheder<br />
til USA-forløb, dels en mulighed for at<br />
løfte fagets kernestof fra C-niveauet til B- og<br />
A-niveau.<br />
Du kan møde forfatterne: Peter Brøndum<br />
holder oplæg om USA’s rolle i verden på <strong>FALS</strong>’<br />
generalforsamlingskursus, og i forbindelse med<br />
præsidentvalget turnerer Annegrethe Rasmussen<br />
på landets ungdomsuddannelser (kontakt<br />
evt. på anra@information.dk).<br />
Janus Graves Rasmussen og Jacob Graves<br />
Sørensens Mellemøsten under forandring (B- og<br />
A-niveau) giver baggrund og perspektiver til det<br />
lange arabiske forår. Som USA-bogen er her tale<br />
om en bearbejdning med begreberne fra samfundsfags<br />
grundlæggende discipliner. Det gør<br />
det muligt at arbejde tematisk i undervisningen<br />
uden at skulle bekymre sig om at kunne nå<br />
igennem læreplanen. Med en grundig behandling<br />
af ”minefeltet i international politik”<br />
behandles også IP-dimensionen på A-niveau.<br />
Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensens<br />
Brasilien – en ny stormagt (B- og A-niveau)<br />
er skåret over samme læst, men af gode grunde<br />
med større vægtning af det økonomiske stof.
Med fokus på Latinamerikas kæmpe kan eleverne<br />
med fagets velkendte begreber og modeller<br />
få et unikt indblik i den fremmedartede verdensorden,<br />
der er ved at vokse frem. Hvad er<br />
det økonomisk, socialt og udenrigspolitisk for<br />
et land, der spiller en stadigt større rolle i globale<br />
spørgsmål?<br />
Endelig har det populære temaforløb om<br />
kriminalitet fået et nyt og særdeles kompetent<br />
grundlag med professor, dr.jur. Eva Smiths<br />
Kriminalitet og retfærdighed. Få af nutidens<br />
unge er politisk aktive, men mange er grebet af<br />
etiske og moralske spørgsmål. Det kan være en<br />
tændsats i undervisningen med denne bog, der<br />
inviterer eleverne ind i konkrete retssager og<br />
helt ind i den juridiske tankegang.<br />
Bøger på vej<br />
Til samfundsfag kommer Hans Branner med en<br />
ny udgave af Det politiske Europa, grundbogen<br />
til samfundsfags ”moving target” nr. 1. I et<br />
nyskrevet kapitel med et væld af nye, spændende<br />
figurer gennemgås de grundlæggende<br />
problemer som krisen rejser: Overlever EU?<br />
Kan eurokrisen overvindes – og med hvilke<br />
midler? Hvilke nye demokratiske udfordringer<br />
er EU stillet over for? Er Europa på vej mod global<br />
marginalisering?<br />
I politikbogen Skandalemaskinen behandler<br />
lektor ved Roskilde Universitet Mark Ørsten et<br />
centralt kendetegn ved det moderne demokrati:<br />
De politiske skandaler. Hvad kan forklare mediernes<br />
skandaledækning? Hvad kendetegner<br />
politiske skandaler? Hvorfor overlever nogle<br />
politikere store skandaler, mens andre politikere<br />
fældes af småting? Og hvad betyder de politiske<br />
skandaler for demokratiet?<br />
Til erhvervsøkonomi kommer Sofie Kærn<br />
Heding og Marie Louise Telling Jepsens grundbog<br />
Luk virksomheden op!, og til historie<br />
udkommer Heidi Funders Skriv historie, en<br />
brugsbog til elev og lærer om skriftlighed i<br />
historie. Den følger i kølvandet på to andre<br />
historiebøger, der begge er skrevet af forfatterparret<br />
Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: Danmark<br />
i verden og Dansk og historie i samspil.<br />
Endelig udkommer Anders Hassing og Christian<br />
Vollmonds grundbog Hvad er historie?,<br />
der introducerer historiefagets identitet, metode<br />
og teori.<br />
Vi der har ventet længe…<br />
… venter ikke længere forgæves. Man kan nu<br />
på www.forlagetcolumbus.dk få en smagsprøve<br />
på Jørgen Goul Andersens Politik og samfund,<br />
en nærmest mytologisk samfundsfagsbog, som<br />
har været efterspurgt i en årrække. Bogen løfter<br />
kernestoffet om politik og giver solide forudsætninger<br />
for at forstå den turbulente politiske<br />
arena.<br />
Gymportalen<br />
De velkendte papirbøger udgør stadig langt<br />
størstedelen af Columbus’ udgivelser. Men vi<br />
har taget hul på samarbejdet med andre faglige<br />
forlag på Gymportalen (omtalt i sidste nr. af<br />
Samfundsfagsnyt). Med UNI-login giver én<br />
kode nu eleverne adgang til alle deres digitale<br />
lærebøger i både samfundsfag og andre fag. Her<br />
kan Columbus bøger erhverves som ebøger<br />
(pdf), og nogle udgivelser kommer som egentlige<br />
interaktive ibøger®. www.gymportalen.dk<br />
Midler til udviklingsarbejde<br />
Har du søgt støtte til udviklingsprojekter i samfundsfag?<br />
Forlaget Columbus Fond støtter bl.a.<br />
pædagogisk udviklingsarbejde. Det kan være<br />
enkelte lærere, lærerteams eller hele faggrupper<br />
med gode ideer til projekter, der kan komme<br />
samfundsfagsundervisningen og i sidste ende<br />
eleverne til gode.<br />
Læs mere på www.forlagetcolumbus.dk.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
9
Forlaget Columbus på Gymportalen.dk<br />
Forlaget Columbus er med på GYMPORTALEN – det nye digitale bogskab for<br />
ungdoms uddannelserne, hvor eleven logger sig ind med Uni-login til alle sine digitale<br />
materialer fra forskellige forlag, men købt samme sted. Med adgang til i-bøger® er<br />
der også adgang til egne noter lærerens supplerende noter og bilag. e-bøgerne<br />
håndteres af Acrobat Reader med adgang til highlight og noter.<br />
e-bøger til C-niveau samfundsfag<br />
i-bøger® til B-niveau samfundsfag<br />
Temabøger<br />
Grundbøger fra C- til A-niveau<br />
forlaget © columbus<br />
– samfundsfagslærernes forlag
Skriftlig prøve i samfundsfag 2012<br />
af Bent Fischer-Nielsen<br />
1. Karakterfordeling<br />
Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i<br />
2011 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev<br />
på 6,3, og 2,4 % bestod ikke prøven. Gennemsnit<br />
for 2012 er lidt højere end i 2011 og dumpeprocent<br />
er lidt lavere end i 2011.<br />
Andel af 12-taller steg fra et typisk niveau på<br />
ca. 4 % til 6,1 %, hvilket er positivt. Det var blevet<br />
indskærpet overfor censorerne, at der til 12<br />
godt kan være få uvæsentlige mangler.<br />
Gennemsnit for de to ordinære sæt og it-sæt<br />
er på samme niveau, hvilket er tilfredsstillende.<br />
Næsten alle skoler havde valgt at placere skriftlig<br />
samfundsfag på den første dag.<br />
Tabel 1 viser endelige karakter indtastet på<br />
censormødet i Odense. Verificerede karakterer<br />
for samfundsfag og andre fag offentliggøres<br />
senere af UNI-C.<br />
Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2010-2012<br />
Ud af 7554 elever skrev 1130 elever (15 %)<br />
den digitalt stillede opgave med adgang til internettet.<br />
Det er positivt, at så mange elever deltog<br />
i den nye prøveform, hvor der er mulighed for<br />
at anvende nettet, og hvor eleven skal kunne<br />
anvende videoklip og regneark i besvarelsen af<br />
opgaverne.<br />
Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag<br />
var på 6,35 og som valgfag på 6,08.<br />
Forskellen i 2012 var større end i 2011, hvor SRfaget<br />
lå på 6,1 og valgfaget på 5,9. Der er åbenbart<br />
stadig problemer med at træne de skriftlige<br />
kompetencer på valgfaget på grund af de noget<br />
vanskeligere vilkår. Det kan fortsat stærkt anbefales<br />
at placere elevtimer i de underliggende<br />
B-niveau-klasser og blandt lærerne her aftale,<br />
hvilke skriftlige færdigheder, der trænes på<br />
B-niveau, således at eleverne på valgholdene i<br />
2012 2012 2012 2012 2011 2010<br />
Sæt 1 Sæt 2 It Total Total Total<br />
Gennemsnit 6,25 6,57 6,38 6,3 6,1 6,1<br />
12 6,2 8,0 4,9 6,1 3,8 4,1<br />
10 18,6 19,0 20,6 18,9 18,8 17,9<br />
7 32,6 34,6 34,4 33,0 33,6 33<br />
4 28,6 26,8 27,7 28,4 28,1 30,6<br />
2 11,3 10,5 10,6 11,2 12,9 11,7<br />
0 2,5 0,7 1,7 2,3 2,7 2,7<br />
-3 0,1 0,2 0,0 0,1 0,1 0,0<br />
Antal 6.034 410 1.130 7.554 6.705 6301<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
11
SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012<br />
3.g har nogle fælles færdigheder at bygge videre<br />
på.<br />
60 % af eleverne valgte opgaven med international<br />
politik i sæt 1. I it-opgaven valgte 68 %<br />
af eleverne opgaven med sociologi.<br />
Opgave C, hvor der skulle skrives et notat i<br />
spørgsmål 3, blev kun valgt af 14 % af eleverne<br />
og karaktergennemsnit var lavere end i opgaver,<br />
hvor spørgsmål 3 bestod af en diskussion. I itopgaven<br />
valgte 18 % at skrive opgave B med<br />
notat, men her var gennemsnittet på 6,9 og der-<br />
Tabel 2. Første-censorernes karakter for sæt 1 (Rød eller blå?) fordelt på valg af delopgave<br />
1. censor sæt 1 2012 A B C Sæt 1 2012<br />
Gennemsnit 6,2 6,3 5,3 6,1<br />
Fordeling pct. DK’s økonomi DK’s udenrigspol Valget og værdierne<br />
12 8,6 7,2 3,8 6,3<br />
10 16,7 20,1 11,1 17,8<br />
7 31,2 31,4 29,2 31,4<br />
4 27,2 26,4 33,6 28,3<br />
2 12,9 11,3 17,7 12,7<br />
0 3,0 3,4 4,3 3,4<br />
-3 0,6 0,1 0,3 0,1<br />
Delopgaver pct. 27 60 14 100<br />
Tabel 3. Første-censorernes karakter for it-sæt (Uddannelse) fordelt på valg af delopgave<br />
1. censor it 2012 A B C It 2012<br />
Gennemsnit 6,0 6,9 6,9 6,2<br />
Fordeling pct. Social arv i udd Udd og skillelinjer Udd og konk.evne<br />
12 5,1 8,9 7,6 6,1<br />
10 16,6 22,3 28,6 19,5<br />
7 32,6 34,4 27,6 31,4<br />
4 28,9 24,2 24,8 27,8<br />
2 14,0 8,9 11,0 12,7<br />
0 2,7 1,3 0,5 2,4<br />
-3 0,0 0,0 0,0 0,1<br />
Delopgaver pct. 68 14 18 100<br />
12 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
med højere end gennemsnit for alle it-opgaverne.<br />
I it-opgaven med notat fik 8,9 % 12, hvilket<br />
er den højeste andel 12-taller. Mange elever<br />
har altså lært, hvordan man skriver notat til 12,<br />
men få elever vælger denne genre. Der er behov<br />
for en præcisering og gode eksempler på, hvordan<br />
man skriver et godt notat, og hvordan man<br />
træner eleverne i at gøre det. Se eksempel på et<br />
godt notat her i bladet.<br />
Man kan få hjælp til at skrive notat og de<br />
øvrige opgavetyper i vejledningen til samfunds-
fag A og på fagkonsulentens side på emu’en:<br />
http://www.emu.dk/gym/fag/sa/Undervisningsministeriet/Fagkonsulenten/index.html.<br />
Se<br />
under SKRIFTLIG SAMFUNDSFAG: ”Nyt<br />
materiale om opgavetyper og skriftlighed: Elevhandouts,<br />
øvelser mm”. Vælg ”Elevhandouts”<br />
og ”Samlet kompendie”, hvor alle opgavetyper<br />
er gennemgået. Fx er notat gennemgået i ”Elevhandouts”<br />
side 18-19 og i ”Samlet kompendie”<br />
side 77-95, hvor der er opgaver med stilladsering,<br />
fx et halvfærdigt notat der skal skrives færdigt<br />
(side 90).<br />
Der er stor forskel i karaktergennemsnit for<br />
de mange hold. For hold med mindst ti elever er<br />
højeste gennemsnit 9,93 og laveste gennemsnit<br />
er 2,64, og otte hold har fået et gennemsnit på<br />
over 8,5, og seks hold har under 3,5. Der er således<br />
fortsat et stort behov for, at man blandt kollegerne<br />
på den enkelte skole hjælper hinanden<br />
med, hvad der kræves til den skriftlige prøve, og<br />
hvordan man bedst muligt træner eleverne i<br />
disse færdigheder. Der er hjælp at hente i materialet<br />
nævnt overfor.<br />
Jeg har skrevet til de otte skoler med hold<br />
med mindst ti elever, der har fået over 8,5 i snit,<br />
og bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke<br />
forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der<br />
vurderes som hovedårsagen til det gode resultat.<br />
Jeg har også skrevet til de fem skoler med hold<br />
med mindst ti elever, der har gennemsnit på<br />
under 3,5 og anmodet rektor om at indsende<br />
en redegørelse for eventuelle særlige forhold,<br />
der kan have været medvirkende til de lave<br />
resultater.<br />
2. Opgavetyperne og censorernes<br />
tilbagemeldinger<br />
Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en<br />
meget stor andel af de faglige mål og dækkede<br />
centralt kernestof indenfor typisk tre af de fire<br />
discipliner.<br />
Der er udarbejdet bedømmelsesvejledninger<br />
både for de to ordinære opgavesæt og de to it-<br />
SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012<br />
sæt, og man kan her se, hvilke krav der stilles til<br />
den suveræne besvarelse af de forskellige opgaver.<br />
De fire bedømmelsesvejledningerne sendes<br />
til skolerne i august 2012. Censorerne udtrykte<br />
stor tilfredshed med, at de kunne anvende disse<br />
bedømmelsesvejledninger, som medvirkede til<br />
at sikre en national standard for bedømmelsen.<br />
I stort set alle i opgaver med sammenligning,<br />
diskussion og notat var der tilføjet et fagligt krav<br />
om, at der skulle anvendes teorier, begreber eller<br />
en bestemt faglig viden i besvarelsen.<br />
F.eks.: Du skal anvende …<br />
y teorier om international politik<br />
y økonomiske teorier<br />
y sociologisk teori<br />
y sociologiske begreber<br />
y begreberne hård og blød magt<br />
y viden om politiske partiers adfærd<br />
y viden om forholdet mellem partier og vælgere<br />
y viden om forskellige opfattelser af<br />
globalisering<br />
y viden om økonomisk vækst<br />
y viden om demokratiopfattelser<br />
y viden om integration i EU<br />
Censorerne var meget positive i deres vurdering<br />
af disse faglige præciseringer. Præciseringer gør<br />
det mere tydeligt for eleverne, hvad der kræves i<br />
opgaven. Kravene løftede det faglige niveau i<br />
besvarelserne mht. anvendelse af teorier og<br />
begreber. Desuden blev det lettere for censorerne<br />
at differentiere i bedømmelsen, da det er<br />
tydeligt, om kravet er opfyldt eller ej.<br />
Det er ikke nok blot at referere teori og<br />
begreber. Teori og begreber skal anvendes til at<br />
svare på spørgsmålet:<br />
y Begreber skal anvendes i sammenligningen fx<br />
til at karakterisere bilagenes opfattelse af brug af<br />
hård og blød magt.<br />
y Teorierne skal anvendes i diskussionen fx ved<br />
at modstille argumentationer ud fra hver sin<br />
sociologiske teori som fx Giddens og Bourdieu.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
13
SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012<br />
y Viden om politiske partiers adfærd fx Molins<br />
model skal anvendes til at skrive et notat.<br />
Se nærmere i bedømmelsesvejledningerne til de<br />
enkelte opgaver.<br />
Beregningskravet var i dette års opgaver placeret<br />
i undersøgelsesopgaverne. Mindst en af<br />
tabellerne bestod af absolutte tal, som skulle<br />
omregnes til indekstal og/eller procenttal for at<br />
man kunne foretage rigtige konklusioner. Eleverne<br />
skulle selv vurdere hvilke(n) af tabellerne,<br />
det gav mening at foretage beregninger på. Der<br />
var som hjælp i tabellens overskrift angivet, at<br />
det var ”Absolutte tal”.<br />
It-opgaverne var formuleret som hidtil mht.<br />
brug af nettet og digitale muligheder. I de typiske<br />
undersøgelsesopgaver blev der udleveret<br />
færre figurer end i de ordinære opgaver, og der<br />
skulle til gengæld inddrages ”supplerende materiale”<br />
eller ”supplerende statistisk materiale”,<br />
som kan være fra nettet, men også kan være fra<br />
medbragt materiale. I bedømmelsesvejledningen<br />
blev det som sidste år præciseret, at man<br />
kan ”godt forestille sig en fremragende besvarelse,<br />
som blot inddrager et enkelt relevant supplerende<br />
materiale, da der i bedømmelsen skal<br />
tages højde for, at det tager en del tid at finde<br />
supplerende materiale”. I diskussions- og notatopgaver<br />
var brug af nettet en mulighed, men<br />
ikke et krav. Hvis man bruger nettet, skal der<br />
angives kilde. Udlevering af opgaven i digital<br />
form indebar, at der blev udleveret et tv-klip<br />
med debatoplæg eller reportage primært til dis-<br />
Tabel 4. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne?<br />
14 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
kussions-opgaverne og en eller flere tabeller i<br />
regneark med absolutte tal, som skulle bearbejdes<br />
for at kunne nå frem til rigtige svar på det<br />
stillede spørgsmål.<br />
Censorernes vurdering af årets sæt var som<br />
helhed var meget positiv. Især anså censorerne<br />
det for positivt med de faglige præciseringer i<br />
sammenligning, diskussion og notat.<br />
Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne<br />
i 2012 ligger på det sædvanligt høje<br />
niveau, hvilket er meget tilfredsstillende (tabel<br />
4).<br />
Der er på nogle hold fortsat problemer med<br />
hypoteseopgaven. På nogle hold har alle skrevet<br />
forklarende hypoteser. På andre hold er der<br />
ingen, der opstiller forklarende hypoteser, men i<br />
stedet nøjes med beskrivende hypoteser. En<br />
måde at tydeliggøre kravene for eleverne er at<br />
fremhæve, at de selv kan selv tjekke, om en<br />
hypotese er forklarende, idet sætningen skal<br />
indeholde ordet ”fordi”, ”da”, ”på grund af”<br />
eller lignende.<br />
Der er på nogle hold problemer med at<br />
opstille en model. På nogle hold opstiller alle en<br />
model med kasser og pile, mens man på andre<br />
hold nøjes med tekst. Eleverne skal trænes i,<br />
hvordan man ganske simpelt i Word indsætter<br />
ord i en kasse/ramme og tegner pile mellem to<br />
kasser, eller hvordan man kan bruge grafik til en<br />
model.<br />
Censorerne har fortsat meget forskellige<br />
opfattelser af notat-opgaven. Nogle mener, at<br />
hverken lærere eller elever kan lide opgavetypen,<br />
Ja i pct. 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3<br />
2012 sæt 1 92 76 82 93 79 95 92 82 68<br />
2012 net 58 88 88 94 100 82 88 82 76<br />
2011 sæt 1 92 86 48 100 90 95 85 100 93<br />
2010 sæt 2 98 76 73 93 76 82 86 90 68<br />
Note: Svarmulighederne for censorerne til spørgsmålene i tabel 3-5 var Ja, Nogenlunde og Nej. Der er i tabel 3-5 kun<br />
medtaget Ja-svarene i % af alle svar. 2012 net bygger på svar fra 16 censorer.
SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012<br />
Tabel 5. Gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen, dvs. anvende hele<br />
karakterskalaen?<br />
Ja i pct. 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3<br />
2012 sæt 1 42 55 59 90 94 77 91 81 75<br />
2012 net 35 71 71 88 100 100 100 100 100<br />
2011 sæt 1 52 56 47 86 99 86 79 93 96<br />
2010 sæt 2 45 42 61 76 76 71 83 74 75<br />
Note: Svarmulighederne for censorerne til spørgsmålene i tabel 3-5 var Ja, Nogenlunde og Nej. Der er i tabel 3-5 kun<br />
medtaget Ja-svarene i % af alle svar. 2012 net bygger på svar fra 16 censorer.<br />
Tabel 6. Gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne til at opfylde faglige mål?<br />
Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3<br />
2012 sæt 1 59 63 65 96 91 84 90 82 74<br />
2012 it 76 71 71 71 100 94 100 88 94<br />
2011 sæt 1 73 67 49 84 88 86 75 88 90<br />
2010 sæt 2 83 78 84 86 81 80 88 83 78<br />
Note: Se note til tabel 4.<br />
og at den skal afskaffes, mens andre mener, at<br />
eleverne får stadig mere styr på genren, og at den<br />
skal bevares. De faglige krav til notatet var præciseret<br />
i årets opgaver. Der stod fx, at det skulle<br />
være en ”fagligt begrundet strategi”, og at man<br />
skulle ”anvende viden om politiske partiers<br />
adfærd”. Notatgenren passer fint med det overordnede<br />
ønske om, at eleverne skal lære at være<br />
mere innovative jf. formålet for stx. Notatet har<br />
et handlings- eller løsningsorienteret aspekt,<br />
som fremmer elevernes innovative kompetencer.<br />
Censorernes vurdering af opgaverne i 2012<br />
mht. mulighed for at differentiere ligger på det<br />
sædvanligt høje niveau. Differentieringsmulighederne<br />
vurderes alle år at være bedst i delopgaverne<br />
og at være gode eller nogenlunde gode i<br />
fællesdelen. Forskellen kan skyldes, at besvarelserne<br />
af fællesdelen har visse fælles træk som<br />
følge af gruppearbejdet.<br />
Censorernes vurdering af opgaverne mht. at<br />
bedømme opfyldelse af faglige mål ligger i 2012<br />
højt i fællesdelen og meget højt i delopgaverne.<br />
Når fællesdelen ligger lavere end delopgaverne,<br />
kan det som i tabel 5 skyldes, at der er visse fælles<br />
træk i besvarelserne som følge af gruppearbejdet.<br />
3. Anbefalinger<br />
Eleverne skal kunne mange opgavetyper. Ud fra<br />
erfaringer fra hold med høje gennemsnit kan<br />
det anbefales at bruge opgavetyperne ikke kun i<br />
de skriftlige opgaver, men i også den daglige<br />
undervisning. Det kan fx være, at man ud fra<br />
dagens lektie skal opstille en model, der kan forklare<br />
et bestemt fænomen. Eller at man skal<br />
opstille forklarende hypoteser ud fra en tabel,<br />
eller at man ud fra en bestemt ideologi/teori skal<br />
argumentere imod synpunkterne i en artikel. På<br />
den måde kan de mange opgavetyper bedre<br />
”komme ind under huden”, end hvis det alene<br />
trænes i de skriftlige opgaver.<br />
Desuden viser erfaringer fra hold med høje<br />
gennemsnit, at man systematisk har brugt Per<br />
Henriksen og Torben Stener Nielsen: Fold dig<br />
ud i samfundsfaglige metoder. Columbus 2010,<br />
ovennævnte materiale på nettet (”Elevhan-<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
15
SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012<br />
douts”) eller Lasse Ørum Wikman: Skriftlig<br />
eksamen i samfundsfag – knæk koden. Systime<br />
2011.<br />
4. Prøven i 2013<br />
I 2013 vil opgaverne i fællesdelen blive ændret<br />
således, at tabeller, figurer og citater først udleveres<br />
kl. 10 i 2. del af opgaven. Der vil kun være to<br />
spørgsmål i fællesdelen (1a og 1b), og opgavetypen<br />
”Angiv og dokumentér” udgår.<br />
Det betyder, at alle elever fra nu af skal trænes i<br />
at udnytte gruppearbejdet i den første time til at<br />
forberede alle opgaverne uden brug af bilag:<br />
Hvad skal man helt konkret gøre i de enkelte<br />
opgaver? Hvilke dele af kernestoffet skal anvendes<br />
til de enkelte spørgsmål? Står der direkte et<br />
krav om inddragelse af bestemt kernestof, eller<br />
skal man selv finde ud af, hvilket kernestof der<br />
er relevant? Hvordan kan teori og begreber bru-<br />
16 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
ges bedst muligt til at svare på de forskellige<br />
spørgsmål? Hvilke delopgaver står vi bedst<br />
rustet til at besvare? Hvilke argumenter og teorier/begreber<br />
kan være relevant at modstille i<br />
diskussionsspørgsmål? Hvilke teorier/begreber<br />
og hvilke faglige argumenter kan det være relevant<br />
at inddrage i et notat?<br />
Der blev i februar 2012 udsendt ”Vejledende<br />
eksempler på opgaver” i forlængelse af den ny<br />
læreplan med større anvendelse af matematik i<br />
samfundsfag, og der vil i foråret 2013 blive<br />
udsendt yderligere to vejledende opgavesæt.<br />
Disse sæt viser desuden, at tabeller, figurer og<br />
citater til fællesdelen først bliver udleveret i 2.<br />
del af opgaven, og at der kun er to spørgsmål i<br />
fællesdelen, der dog stadig vejer med ca. 1/3.<br />
14.08.2012<br />
Bent Fischer-Nielsen,<br />
fagkonsulent
Eksemplarisk notat – stx-eksamen 2012<br />
af Kristian Mols Rasmussen – Kolding Gymnasium<br />
Kære Helle Thorning-Schmidt.<br />
Efter valget 2011, står vi med en ny parlamentarisk<br />
situation i Danmark. Dit eget parti, Socialdemokratiet,<br />
har sammen med Socialistisk Folkeparti<br />
og De Radikale dannet regering. Det er i<br />
den forbindelse vigtigt at lægge en holdbar strategi<br />
angående det følsomme værdi-politiske<br />
emne omkring familie-sammenføring. 1 Dette er<br />
ikke en let sag, og der er mange hensyn og tage.<br />
Strategien skal tage højde for uenigheder internt<br />
i regeringen, der spænder fra Socialdemokratiet<br />
(der er med i forliget omkring 24-årsreglen) til<br />
De Radikale, der er sultne efter at aflive denne<br />
regel, sammen med enhver form for pointsystem<br />
og tilknytningskravet. Man må også i<br />
udformningen af strategien tage beskik af støttepartiet<br />
Enhedslisten, hvis holdning til emnet<br />
ligger sig tæt op af De Radikales, og endelig er<br />
der alle de vælgermæssige og parlamentariske<br />
forhold at tage hensyn til.<br />
Tid til selvransagelse – 2 valg<br />
For først og fremmest er det essentielt, at du<br />
klart definerer, hvor du selv står på området.<br />
Kommentatorer påstår, at Socialdemokratiets<br />
ryk imod en mere stram familiesammenføringspolitik<br />
skyldes populisme og, at dit parti i virkeligheden<br />
ønsker en løsere politik på området. 2<br />
Den korrekte strategi afhænger meget af om<br />
dette er sandt, derfor bør du klart tage stilling til<br />
om du ønsker:<br />
1 Bilag C4.<br />
2 Se Sammenligning.<br />
y En løsere politik på trods af tidligere udmeldinger.<br />
y En fastholdelse af den politik partiet fremlagde<br />
op til valget.<br />
Der er fordele og ulemper ved begge dele.<br />
En løsere politik vil medføre et forbedret<br />
forhold til partierne (SF), R og Ø, og kan tiltrække<br />
retnings-mindede issue-voters som har<br />
forladt dit parti og i protest sat deres kryds ved<br />
R eller Ø. De negative af konsekvenser af en<br />
løsere politik vil være en svækkelse af, hvad<br />
Molins model betegner som personfaktoren.<br />
Du kan blive beskyldt for løftebrud og din personlige<br />
troværdighed kan falde som følge af<br />
holdningsskiftet. Der kan også argumenteres<br />
for, at de issue-voters du ville vinde tilbage fra R<br />
og Ø, ikke ville opveje de stemmer du modsat<br />
vil miste til partier, der står fast på en restriktiv<br />
familiesammenføring som VKO blokken. Har<br />
kritikerne ret, er der selvfølgelig også den<br />
gevinst, at du får gennemført egentlig socialdemokratisk<br />
politik.<br />
Fastholder du i stedet den mere restriktive<br />
politik, som dit parti sammen med SF gik til<br />
valg på, vil din, på Molins model, strategiske<br />
faktor risikere at blive svækket. Flere vælgere<br />
kan forlade dit parti i protest imod denne kurs<br />
og i stedet stemme på ”blødere” værdipartier<br />
som R og Ø, omvendt kan du være heldig at<br />
trække stemmer over midten fra borgerlige partier<br />
ved at vise, at du står fast på en ”robust og<br />
retfærdig” udlændinge politik. Samarbejdet<br />
med SF – der trods alt er mere tøvende ved den<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
17
EKSEMPLARISK NOTAT – STX-EKSAMEN 2012<br />
mere restriktive politik end dit eget parti, R og<br />
Ø kan dog blive svækket og du risikerer at måtte<br />
give dig på andre vigtige politiske områder for<br />
at bevare regeringsmagten. Omvendt vil oppositionen<br />
(på nær Liberal Alliance, der ønsker en<br />
anderledes ”liberal” udlændingepolitik) være<br />
mere villige til at samarbejde med dig i kraft af<br />
et bedre forhold, hvilket kan komme dig til<br />
gavn, hvis du senere skulle mangle alternative<br />
flertal.<br />
Hvor ligger stemmerne?<br />
Hvis vi ser bort fra ideologi og politik og i stedet<br />
blot koncentrerer os om stemmer. Er det, hvis<br />
du ønsker en vote-seeking strategi, således vigtigt<br />
at vurdere, hvor de fleste stemmer er? Man<br />
kan som Rune Engelbrecht Larsen argumentere<br />
for, at vælgertabet til R og Ø i valgkampen tyder<br />
på, at der er stemmer at hente i en mere ”humanistisk”<br />
værdipolitik. 3 Omvendt kan man som<br />
Astrid Kragh og Ida Auken argumentere for, at<br />
udlændinge debatten opblussen i valgkampen<br />
var, hvad der resulterede i en generel tilbagegang<br />
for den daværende opposition, og nær<br />
havde kostet jer valget. 4<br />
Hvis du vil være et bredt catch-all parti, og<br />
tiltrække flest mulige stemmer må du derfor<br />
træde meget varsomt her, da den forkerte<br />
beslutning kan resultere i vælgertab. Spørgsmålet<br />
er hvilken gruppe der er størst, de som<br />
ønsker en ”humanistisk” værdipolitik, eller de<br />
som ønsker at fortsætte den restriktive linje.<br />
Lad os i den forbindelse tage et kig på din<br />
nuværende vælgersammensætning. Her ses det,<br />
at ud af partiets vælgere er kun 6,3% lærlinge,<br />
elever og studerende. 5 Unge mennesker, som<br />
grundet deres alder med god sandsynlighed<br />
generelt kan tilhøre Minerva-modellens<br />
moderne segment. Her trives værdier som fri-<br />
3 Bilag C1<br />
4 Bilag C2<br />
5 Tabel 1<br />
18 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
sind og kulturel liberalisme, hvilket harmonerer<br />
godt med en mere lempelig familiesammenføringspolitik.<br />
Det ses også at partier som R og Ø<br />
har en langt større relativ tilslutning fra denne<br />
befolkningsgruppe, 6 hvilket man kan argumentere<br />
for skyldes værdipolitikken. Her synes der<br />
altså virkelig at være potentiale for rekruttering,<br />
men pas på. Endnu et kig på dit partis vælgersammensætning<br />
viser, at du kan miste langt<br />
mere end du kan vinde. I gruppen der huser<br />
pensionister, førtidspensionister og efterlønnere,<br />
står dit parti nemlig stærkt. 7 En gruppe der<br />
kan argumenteres for, typisk vil befinde sig i<br />
Minerva-modellens traditionelle område. Hvor<br />
nationalisme er et buzz-ord. Værd at bemærke<br />
er, at VKO-partierne alle står meget stærkt i<br />
denne gruppe. 8 Igen kunne en del af forklaringen<br />
være værdipolitikken.<br />
Det er naturligvis usandsynligt, at de vælgere<br />
dit parti har blandt landets pensionister alle<br />
flygter skrigende bort ved lempelser i familiesammenføringspolitikken,<br />
men risikoen for, at<br />
du mister en bid af en stor vælgerskare er<br />
bestemt til stede.<br />
At spå om fremtiden<br />
En anden vurdering der er vigtig at foretage, er<br />
hvor vidt værdipolitikken og derved udlændingepolitikken<br />
og familiesammenføringspolitikken<br />
fortsat i fremtiden ville spille en stor rolle i<br />
dansk politik. Nogle vil som Bo Lidegaard argumentere<br />
for, at partiet Venstre, nu hvor de ikke<br />
længere er parlamentarisk afhængige af Dansk<br />
Folkeparti, vil medvirke til en gradvis nedtrapning<br />
af de skarpe linjer i den værdikamp, som vi<br />
har set i det foregående årti. 9 Hvis værdikampen<br />
virkelig står for døden, vil ændringer i den værdipolitiske<br />
linje (om der så er tale om stramninger<br />
eller lempelser) ikke have samme store<br />
6 Tabel 1<br />
7 Tabel 1<br />
8 Tabel 1<br />
9 Bilag C3
effekt som tidligere. Man kan dog også argumentere<br />
for at et fortsat effektivt pressemæssigt<br />
DF, sammen med fortsat mediedækning og den<br />
nationalvenlige bølge der i disse dage præger<br />
Europas valg og uroligheder i arabiske lande<br />
(Syrien, Iran etc.) vil sikre fortsat opmærksomhed<br />
omkring værdidebatten. Jeg vil derfor fraråde<br />
blot at anse den for værende død, da en<br />
fejltagelse her, potentielt kan koste regeringsmagten<br />
ved næste valg. Hvis partiet stadig søger<br />
at være office-seeking og catch-all, kan det være<br />
en fordel ikke klart at tage stilling i værdidebatten,<br />
men fortsat agere et midtsøgende. Vælges<br />
denne strategi skal der dog gøres opmærksom<br />
på det. Da det ellers kan blive opfattet som<br />
tøven og ubeslutsomhed.<br />
3 konkrete forslag<br />
Det er som nævnt meget vanskeligt at rådgive<br />
om en konkret strategi i forbindelse med familiesammenføring,<br />
dette skyldes primært de<br />
mange forhold og hensyn der eksisterer både<br />
vælgermæssigt og parlamentarisk, men også<br />
fordi der findes usikkerhed om Socialdemokratiets<br />
egentlige grundholdning. Jeg vil dog prøve<br />
at komme med tre konkrete råd til håndtering<br />
af politikken vedrørende familiesammenføring.<br />
De er givet ud fra det udgangspunkt, at partiet<br />
fortsat ønsker at være et bredt parti med både<br />
ministerbiler og vælgeropbakning.<br />
Tag stilling til om partiet virkelig ønsker<br />
lempelser af reglerne eller om det vil fortsætte<br />
sin hidtidige kurs. At tøve styrker dig ikke. Vælger<br />
man at gå ind for lempelser, må man overveje<br />
om den konkrete politik er de stemmer<br />
værd den eventuelt kan koste (eller give). Hvis<br />
det koster flertallet ved næste valg risikerer man<br />
jo blot, at VKO ruller det hele tilbage og at man<br />
så har sat sig selv udenfor beslutningerne.<br />
EKSEMPLARISK NOTAT – STX-EKSAMEN 2012<br />
Det er et meget følsomt emne så vær forsigtig og<br />
foreslå ændringer i den ene eller den anden retning<br />
gradvist, imens der holdes skarpt øje med<br />
meningsmålinger, så man har mulighed for at<br />
genoverveje sin position.<br />
Undervurdér ikke værdidebatten og døm<br />
den ikke død for tidligt. Her er forsigtighed igen<br />
vigtigt, medmindre man har det fint med at<br />
være et smalt protestparti, der holder fast i sine<br />
holdninger for enhver pris vælgermæssigt. Konklusion<br />
Det er et meget følsomt emne at rådgive. Det<br />
anbefales dog, at partiet vurderer om det virkelig<br />
ønsker lempelser eller vil fortsætte den mere<br />
stramme politik. Der er fordele og ulemper ved<br />
begge dele og den endelige strategi bør tage hensyn<br />
til den parlamentariske situation, oppositionen,<br />
de andre regeringspartier og enhedslisten.<br />
Ligeledes bør man vurdere hvor mange vælgere<br />
man kan tabe eller vinde på at indtage forskellige<br />
holdninger. I debatten om familiesammenføringspolitikken<br />
bør man også overveje, hvilken<br />
betydning værdidebatten i fremtiden vil<br />
have. Det anbefales her, at man ikke dømmer<br />
den død for tidligt.<br />
Konkret anbefales til sidst forsigtighed og at<br />
man tager en beslutning, men kun langsomt<br />
prøver den af hos vælgerne. Der er taget som<br />
forhold, at strategien skal være vote-seeking, da<br />
Socialdemokratiet i fremtiden fortsat skal være<br />
bredt catch-all parti til venstre for midten og<br />
ikke smalt protestparti.<br />
Venlig hilsen<br />
Politisk rådgiver, Kristian Mols Rasmussen<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
19
USA's udfordringer<br />
Grundbogen om USA til samfundsfag A- & B-niveau<br />
Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum<br />
Annegrethe Rasmussen<br />
og Peter Brøndum<br />
USA's udfordringer<br />
Skolepris kr. 119,-<br />
ekskl. moms og forsendelse<br />
Direkte salg<br />
forlaget © columbus<br />
– samfundsfagslærernes forlag<br />
Annegrethe Rasmussen, Informations korrespondent<br />
i Washington DC og den ene af forfatterne<br />
bag Luk samfundet op!, præsenterer den nye<br />
grundbog om USA. Bogens fem kapitler:<br />
Kapitel 1: USA - En ide eller en nation? (Kultur)<br />
Kapitel 2: USA – Et demokratisk forbillede eller et<br />
demokrati i krise? (Politik)<br />
Kapitel 3: USA – En økonomi der er ”over the<br />
top”? (Økonomi)<br />
Kapitel 4: USA – Et velfærdssamfund – men<br />
også en velfærdsstat? (Soc. Pol. og Øk.)<br />
Kapitel 5: USA – Hegemon eller supermagt i<br />
frit fald? (International politik)<br />
Velegnet til undervisningen af elever på samfundsfag<br />
A- eller B-niveau, men også kultur-<br />
og samfundsfagskursister kan give sig i kast<br />
med analyser af USA's politiske system, økonomiske<br />
tilstand, velfærdsmodel, sammenhængskraft,<br />
udenrigspolitik og internationale<br />
rolle. Masser af supplerende stof om amerikanske<br />
samfundsforhold og samfundsfaglige<br />
begreber og teorier kommer i anvendelse.<br />
Kulturteori, politiske systemer, økonomiske<br />
skoler, velfærdsmodeller, integrationsteori<br />
og teorier om social differentiering og om international<br />
politik.<br />
Til samarbejde med engelsk, historie og matematik i<br />
forbindelse med SRP, SRO og SSO og andre tværfaglige<br />
samarbejder. "USA’s udfordringer" er studieretningsbogen,<br />
hvor samfundsfag A eller B indgår sammen<br />
med engelsk.<br />
På bogens hjemmeside vil der udover opgaver være<br />
videointerviews med en række amerikanske eksperter<br />
blandt andre professor Robert O. Keohane.
Kommentar til besvarelsen<br />
af Kirsten Krehan<br />
I notatet præsenteres læseren indledningsvis for<br />
problemstillingen, og hvorfor denne er/bliver<br />
svær for statsministeren at håndtere. Kristian<br />
Mols Rasmussen påpeger, at politikken vedrørende<br />
familiesammenføring rummer mange<br />
forskellige hensyn både parlamentarisk og vælgermæssigt.<br />
I afsnittet ”tid til ransagelse – 2 valg” angiver<br />
Kristian Mols Rasmussen to strategier A og B.<br />
Disse to strategier uddybes ved at fremhæve<br />
nogle fordele og ulemper. Der argumenteres<br />
fagligt ved sikker anvendelse af relevante faglige<br />
modeller og begreber som f.eks. Molins model.<br />
I afsnittet ”hvor ligger stemmer?” fokuseres<br />
der på forskellige vælgergrupper. Afsnittet er et<br />
fint eksempel på, at man med fordel kan inddrage<br />
resultaterne fra sammenligningen samt<br />
tabellen fra fællesdelen og supplerer dette ved at<br />
anvende faglige begreber og modeller som<br />
eksempelvis Minerva-modellen uden at dette<br />
virker påklistret.<br />
”At spå om fremtiden” indeholder nuancerede<br />
overvejelser om værdipolitikkens betydning<br />
i dansk politik fremover ved at tage<br />
EKSEMPLARISK NOTAT – STX-EKSAMEN 2012<br />
udgangspunkt i Bo Lidegaards udsagn i C3<br />
(sammenligningen). Kristian Mols Rasmussen<br />
fremfører forskellige argumenter for værdipolitikkens<br />
betydning, men fraråder regeringen og<br />
dermed Helle Thorning-Schmidt at betragte<br />
værdipolitikken som værende død.<br />
”3 konkrete forslag” indeholder en opsummering<br />
af de berørte problemstillinger i notater<br />
og munder ud i en anbefaling med tre konkrete<br />
forslag til Helle Thorning-Schmidt. Yderligere<br />
afrundes notatet med en delkonklusion, som<br />
dog til dels er overlappende med de tre konkrete<br />
forslag fra det forrige afsnit, og der kan derfor<br />
argumenteres for, at delkonklusionen her er<br />
overflødig.<br />
Overordnet set et velstruktureret notat, hvor<br />
den faglige argumentation er i fokus. Anvendelse<br />
af det faglige begrebsapparat formidles<br />
overbevisende og sikker.<br />
Besvarelsen blev bedømt til karakteren 12.<br />
På opgavekommissionens vegne<br />
Kirsten Krehan<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
21
POLITIK<br />
Grundbog i dansk og international politik er en ny<br />
politikbog til ungdomsuddannelserne. Bogen dækker<br />
kernestoet i politik og international politik på A- og<br />
B-niveau på stx. Bogen er letlæselig og inddrager aktuelle<br />
eksempler fra dansk og international politik, som behandles<br />
med udgangspunkt i relevante teorier. Bogen opfylder<br />
kravene til faglig dybde og præcision, men den er ikke beregnet<br />
til at stå alene. Kernestoet i bogen bør kombineres<br />
med aktuelle artikler og andet supplerende materiale.<br />
Ole Hedegaard Jensen er forfatter og medforfatter til en<br />
række samfundsfagsbøger til ungdomsuddannelserne og<br />
grundskolen, blandt andet Dit samfund (Systime 2005) og<br />
Samfundsfag B&C (Systime 2008).<br />
NY GRUNDBOGG<br />
OM DANSK<br />
|<br />
OG<br />
INTERNATIONAL POLITIK<br />
Grundbog i dansk og international<br />
politik er en introduktion til politik til<br />
ungdomsuddannelserne. Grundbogen<br />
samler kernestoffet i politik og international<br />
politik på både B- og A-niveau<br />
på stx i én udgivelse. Bogens struktur<br />
gør det lettere at koble danske og internationale<br />
fænomener – fx når Danmarks<br />
deltagelse i krige ses i lyset af<br />
både danske og internationale politiske<br />
beslutningsprocesser.<br />
GRUNDBOG i dansk og international POLITIK<br />
Ole Hedegaard Jensen<br />
GRUNDBOG<br />
i dansk og international<br />
POLITIK<br />
Ole Hedegaard Jensen<br />
grundbog_politik_omslag.indd 1-3 15/05/12 11.44<br />
Ole Hedegaard Jensen | Bog | 238 sider | Pris kr. 220,-<br />
Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.<br />
Member of European Educational Publishers Group<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk<br />
Bogen er letlæst og inddrager aktuelle<br />
eksempler fra dansk såvel som international<br />
politik. Fremstillingen tager udgangspunkt<br />
i relevante teorier og alle<br />
kapitler afrundes af en oversigt over<br />
kernebegreber. Bogen opfylder kravene<br />
til faglig dybde og præcision, men bør<br />
kombineres med aktuelle artikler og andet<br />
supplerende materiale.
POLITIKNU<br />
NY iBOG®<br />
Rune Gregersen<br />
TIL UNDERVISNING I<br />
SAMFUNDSFAG PÅ A-NIEVAU<br />
politiknu.systime.dk<br />
Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen,<br />
Aage Frandsen og Rune Gregersen<br />
har i fællesskab lavet en anvendelsesorienteret<br />
grundbog: PolitikNU - holdninger,<br />
magt og politiske systemer.<br />
Eksempler fra den nyeste forskning er<br />
sammen med de relevante teorier og begreber<br />
præsenteret, så de kan bruges i<br />
behandlingen af den aktuelle udvikling.<br />
PolitikNU er skrevet, så den er let og engagerende<br />
at undervise efter.<br />
PolitikNU afsluttes med et kapitel med<br />
en ‘manual’, der viser, hvordan man kan<br />
analysere politik i praksis.<br />
Denne iBog ® rummer tekster, opgaver,<br />
interaktive øvelser og videoer med centrale<br />
aktører i dansk politik: politikere,<br />
folk fra interesseorganisationer, en departementschef<br />
og forfatterne selv.<br />
Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Aage Frandsen og Rune Gregersen<br />
iBog ® Lærer/klasselicens pr. bruger | 3 mdr. kr. 27,- | 1/2 år kr. 34,- | 1 år kr. 42,- | 2 år kr. 63,- | 3 år kr. 82,-<br />
Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.<br />
PolitikNU<br />
Holdninger, magt og politiske systemer<br />
Jørgen Goul Andersen , Peter Munk Christiansen<br />
Aage Frandsen, Rune Valentin Gregersen<br />
Jørgen Goul Andersen<br />
Peter Munk Christiansen<br />
Aage Frandsen<br />
Rune Valentin Gregersen<br />
iBog ®<br />
PolitikNU<br />
Holdninger, magt og politiske systemer<br />
Member of European Educational Publishers Group<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk<br />
Forfattere<br />
Jørgen Goul<br />
Andersen<br />
Peter Munk<br />
Christiansen<br />
Aage Frandsen<br />
iBog ®<br />
fordi fremtiden er digital
Præsidentiel retorik<br />
af Mark Herron<br />
Mark Herron er cand. mag. i Medievidenskab<br />
fra Københavns Universitet og nuværende ph.d.<br />
studerende ved Institut for Medier, Erkendelse<br />
og Formidling. Hans ph.d.-projekt omhandler<br />
brugen af personlige og nationale narrativer i<br />
præsidentiel retorik med udgangspunkt i Barack<br />
Obamas taler.<br />
”National story-teller”, ”Interpreter-in-Chief”,<br />
”National cheerleader” eller ”Mourner-in-<br />
Chief”. USA’s præsident har mange roller, han<br />
skal udfylde i sit embede, og det er ofte roller<br />
der udspiller sig på den nationale scene, hvor<br />
præsidenten med sine taler skal forsøge at fungere<br />
som én stemme for hele nationen. Dette<br />
behov for præsidentiel retorik har igennem<br />
historien også haft en indflydelse på selve udviklingen<br />
af præsidentens rolle i det politiske<br />
system i USA. Hvad enten det drejer sig om forholdet<br />
til de andre magtgrene i det amerikanske<br />
system eller til udenrigspolitik i form af brugen<br />
af det amerikanske militær, så har amerikanske<br />
præsidenter søgt at øge deres indflydelse bl.a.<br />
ved at fortolke deres egen rolle i systemet i<br />
netop offentlige taler.<br />
I deres arbejde med at kortlægge talegenrer<br />
for den amerikanske præsident har de amerikanske<br />
retorikforskere Kathleen Hall Jamieson<br />
og Karlyn Kohrs Campbell fremsat et argument<br />
for at præsidenten ved bestemte lejligheder har<br />
mulighed for med sin retorik at 1) udvide magtbeføjelserne<br />
for det amerikanske præsidentembede<br />
og 2) skaffe politisk kapital til at lede landet<br />
med. I disse situationer drejer det sig ofte<br />
24 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
om en bevidst fortolkning af rollen som leder<br />
for nationen. I det følgende vil jeg kort skitsere<br />
den rolle præsidenten oprindeligt var tiltænkt i<br />
det amerikanske politiske system, da landets<br />
forfatning blev skrevet. Dernæst vil jeg beskrive,<br />
hvordan individuelle præsidenter har været med<br />
til at forme embedet i en anden retning end<br />
først tiltænkt, og endeligt se på hvordan den<br />
nuværende præsident Barack Obama passer ind<br />
i denne udviklingsproces.<br />
Præsidenten som leder<br />
eller som bestyrer af nationen<br />
Hvor præsidenten i dag ses som en klar politisk<br />
leder i det amerikanske regeringssystem, så har<br />
det ikke altid været denne rolle der har været tiltænkt<br />
beboeren i Det Hvide Hus. I arbejdet med<br />
USA’s forfatning var præsidentens rolle primært<br />
tænkt som en aktiv politisk håndhæver eller<br />
bestyrer, den udøvende gren af det politiske<br />
system, der kunne eksekvere og de love der blev<br />
vedtaget i kongressen, den lovgivende gren.<br />
Præsidenten skulle ikke agere politisk, men forholde<br />
sig upartisk til de diskussioner der fandt<br />
sted i kongressen.<br />
Efter Uafhængighedskrigen var blevet vundet<br />
over kongemagten Storbritannien i 1783 var<br />
de fleste amerikanske politikere langt fra glade<br />
ved tanken om en enkelt person, der kunne<br />
besidde en lignende kongelig magtstatus.<br />
Spørgsmålet om hvor stor magt præsidenten<br />
skulle have delte repræsentanterne og var også<br />
en del af den større diskussion omkring magt-
fordelingen imellem de enkelte stater og den<br />
føderale regering.<br />
Der var dog også praktiske hensyn, der<br />
måtte tages med i overvejelserne omkring præsidentembedet.<br />
USA var en svækket nation efter<br />
Uafhængighedskrigen og i fare for yderligere<br />
angreb fra andre stærkere europæiske nationer.<br />
Derfor fandt man det nødvendigt at kunne føre<br />
en mere direkte udenrigspolitik, hvor præsidenten<br />
kunne handle hurtigt, i forhold til kongressen,<br />
hvor politiske beslutninger først skulle<br />
debatteres. Hvis USA blev angrebet var det nødvendigt<br />
at kunne svare igen indenfor kort tid, og<br />
præsidenten blev derfor gjort til Commanderin-Chief<br />
for det amerikanske militær. Delingen<br />
af magten på dette militære område blev dog<br />
også opretholdt ved, at det kun var kongressen<br />
der kunne erklære krig mod en anden nation.<br />
Præsidenten kunne altså ikke erklære krig på<br />
vegne af USA, men godt benytte sig af tropper<br />
til at forsvare landet, hvis det blev angrebet.<br />
Netop dette fokus på den militære rolle for præsidenten<br />
var også med til at få George<br />
Washington stor valgt som den første præsident<br />
for USA i 1789. Efter hans tid som leder for den<br />
amerikanske hær under Uafhængighedskrigen<br />
nød Washington respekt fra alle parter i<br />
amerikansk politik. Washington blev både set<br />
som havende den nødvendige erfaring som<br />
leder, samtidig med at han havde en høj<br />
moralsk status, fordi han frivilligt opgav magten<br />
over det amerikanske militær frivilligt efter Uafhængighedskrigen<br />
var slut. Både Washington og<br />
senere præsidenter har dog netop benyttet sig af<br />
den deling af magten, der er i det amerikanske<br />
politiske system, til at skabe flere magtbeføjelser<br />
for præsidenten end det oprindeligt var tænkt.<br />
Praktikeren og professoren<br />
I 1988 udgav Jeffrey K. Tulis bogen The Rhetorical<br />
Presidency, der sidenhen har fået stor indflydelse<br />
i forskningen omkring præsidentiel retorik.<br />
Bogen beskriver en udvikling i præsiden-<br />
PRÆSIDENTEL RETORIK<br />
tembedet mod en mere aktiv retorisk rolle, som<br />
det også antydes med bogtitlen. Ifølge Tulis<br />
havde de amerikanske præsidenter i det 19.<br />
århundrede i de flestes tilfælde affundet sig med<br />
det ovennævnte forhold mellem kongressen og<br />
præsidenten, hvor præsidenten blev set som den<br />
svagere part i det politiske arbejdsforhold. Men<br />
omkring århundredeskiftet mellem det 19. og<br />
20. århundrede fandt en ændring sted i dette<br />
forhold. I sin bog fremhæver Tulis særligt to<br />
præsidenter, der var med til at igangsætte dette<br />
skift mod en mere aktiv og egenrådig rolle for<br />
præsidenten: Præsident Theodore Roosevelt der<br />
var republikansk præsident fra 1901-1909 og<br />
præsident Woodrow Wilson der var demokratisk<br />
præsident fra 1913-1921.<br />
Af de to beskriver Tulis præsident Theodore<br />
Roosevelt som praktikeren, der tog afstand fra<br />
det nittende århundredes mindre selvstændige<br />
præsidenter, og i stedet så embedet som en<br />
mulighed for at ruske op i tingene og tale fra det<br />
han kaldte The Bully Pulpit (i Theodore Roosevelts<br />
tid kunne ordet bully også referere til noget<br />
der var godt). Theodore Roosevelt brød med<br />
traditionerne ved at træde ud af den upartiske<br />
rolle som var tildelt præsidenten. Der skulle<br />
skabes forandringer i det amerikanske samfund,<br />
og det var ikke altid at Roosevelt lyttede til<br />
stemmerne fra sit eget republikanske parti. I stedet<br />
gik han sine egne veje, hvis han mente det<br />
lønnede sagen. Roosevelt var også en mere folkelig<br />
præsident end sine forgængere. Han skrev<br />
om sin tid som cowboy, installerede en boksering<br />
i Det Hvide Hus, og måske vigtigst tog han<br />
på ture rundt i landet for at fremme diskussionen<br />
af politiske sager og vinde befolkningen<br />
over på sin side af debatten. Selvom Roosevelt<br />
på denne måde kunne ses som en populistisk<br />
politiker, så var hans mål egentlig at undgå, at<br />
der blev plads til demagoger i den offentlige<br />
debat som kunne opildne befolkningen. Den<br />
rolle var kun tiltænkt præsidenten, mente Roo-<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
25
PRÆSIDENTEL RETORIK<br />
sevelt, der bedre kunne udtrykke hvad der var<br />
nødvendigt for nationen.<br />
Hvor Theodore Roosevelt uden fokus på<br />
andet end sit eget præsidentembede søgte at<br />
ændre rollen for præsidenten, så gik den<br />
demokratiske præsident og professor Woodrow<br />
Wilson nogle år senere mere teoretisk bevidst til<br />
værks, i sit forsøg på at ændre opfattelsen af det<br />
amerikanske præsidentembede. Wilson blev<br />
valgt ind i Det Hvide Hus ved et valg i 1912,<br />
hvor de republikanske vælgere delte deres stemmer<br />
mellem den siddende republikanske præsident<br />
Howard Taft og Theodore Roosevelt, der<br />
på det tidspunkt var blevet så enerådig, at han<br />
havde dannet sit eget parti, The Bull Moose<br />
Party. Præsident Wilson ønskede en mere<br />
grundlæggende diskussion af forfatningens forståelse<br />
af præsidentens rolle, og han ville etablere<br />
en mere langvarende doktrin der kunne<br />
være med til at ændre synet på præsidenten.<br />
Wilson mente f.eks. ligesom Roosevelt, at præsidenten<br />
var den eneste, der kunne tale for hele<br />
nationen i stedet for andre politiske instanser,<br />
der talte for bestemte politiske interesser. Præsident<br />
Wilsons syn på forfatningen var at den<br />
skulle fortolkes af nutiden frem for at forstås<br />
som et statisk dokument fastlåst i fortidens<br />
USA. Wilson så det politiske system som en<br />
levende organisme, hvis dele måtte fungere<br />
sammen og udvikle sig over tid. Frygten for<br />
demagoger i samfundet var også blevet større<br />
siden Roosevelts tid i Det Hvide Hus og Wilson<br />
mente at præsidenten skulle kunne stå stærkt på<br />
den nationale scene for at kunne fungere som<br />
modvægt mod dette. En måde hvorpå Wilson<br />
søgte at styrke præsidentens position i systemet<br />
var ved at genindføre traditionen omkring<br />
afholdelsen af State of the Union talen i kongressen.<br />
Dette var blevet påbegyndt med George<br />
Washington, der holdt talen foran forsamlingen.<br />
Men Thomas Jefferson, der var præsident<br />
fra 1801-1809, valgte at ændre på proceduren<br />
og sendte i stedet talen i skreven form til kon-<br />
26 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
gressen. Officielt gjorde Jefferson dette, fordi<br />
han mente, at hele situationen omkring State of<br />
the Union talen mindede for meget om en konges<br />
tale til et parlament. Uofficielt er der dog<br />
blevet gisnet om, at årsagen i virkeligheden var,<br />
at Jefferson ikke var glad for at tale offentligt.<br />
Traditionen blev dog opretholdt helt frem til<br />
Woodrow Wilson. Wilsons genindførelse af den<br />
afholdte State of the Union tale var med til at<br />
give den amerikanske præsident en af hans<br />
stærkeste talepositioner i det politiske kalenderår<br />
i USA. I talen afrapporterer præsidenten<br />
ikke længere kun om nationens tilstand, som<br />
der står at han skal i forfatningen. Talen fungerer<br />
også som en agendasættende lejlighed, hvor<br />
præsidenten kan være med til at diktere, hvilke<br />
politiske sager der skal være i fokus det kommende<br />
år i kongressen. Selve situationen er også<br />
med til at understrege forholdet mellem kongressen<br />
og præsidenten og er forbundet med en<br />
vis ærbødighed for embedet, selv fra de politiske<br />
modstandere i salen, hvilket også tydeligt fremgår<br />
af måden hvorpå talen vises på tv.<br />
Hvor Theodore Roosevelt altså praktiserede<br />
en ny og mere aktiv præsidentiel stil, så skabte<br />
Wilson et stærkere teoretisk fundament for den<br />
nye indstilling til embedet. Præsident Franklin<br />
Roosevelt, der blev valgt til sin første af i alt fire<br />
embedsperioder i 1932, kan siges at være den<br />
præsident der cementerede denne udvikling.<br />
Han benyttede sig af Theodore Roosevelts personlige<br />
stil og direkte kontakt til befolkningen,<br />
ved bl.a. at bruge radiomediet til at være i mere<br />
direkte kontakt med amerikanerne. Med bl.a.<br />
New Deal programmerne søgte Franklin Roosevelt<br />
også at skabe en mere aktiv rolle for den<br />
udøvende magt i forhold til økonomiske og<br />
socialpolitiske forhold. På baggrund af dette<br />
opfattes Franklin Roosevelt også oftest som den<br />
første i rækken af præsidenter i det, man beskriver<br />
som det moderne præsidentembede i USA.
PRÆSIDENTEL RETORIK<br />
Tidligere præsidenters brug<br />
af retorik til magtskabelse<br />
Den amerikanske professor David Zarefsky<br />
mener dog at den bevidste retoriske tilgang til<br />
præsidentembedet som Tulis beskrev med Theodore<br />
Roosevelt og Woodrow Wilson begyndte<br />
meget tidligere. Allerede med George<br />
Washington, hvor den første præsident skabte<br />
bestemte traditioner, som netop blev traditioner<br />
via hans praksis. Dette gjaldt bl.a. traditionen<br />
omkring The Inaugural Address, eller indsættelsestalen,<br />
der ikke bliver nævnt i forfatningen,<br />
men er etableret af Washington, og han skabte<br />
derved præcedens for alle efterfølgende præsidenter<br />
om at holde en lignende tale. Thomas<br />
Jefferson blev i 1800 valgt som USA’s præsident<br />
efter en intens valgkamp, der efter sigende<br />
aldrig skulle være overgået i antallet af uforskammede<br />
usandheder, som hver af parterne<br />
fremførte om hinanden. I sin indsættelsestale<br />
understregede Jefferson derfor et element af forsoning<br />
og behovet for at nationen måtte samle<br />
sig, efter valgkampen havde fundet sted. Denne<br />
heling skulle finde sted med præsidenten som<br />
leder for hele folket ikke kun sit eget parti. Jefferson<br />
skabte altså her en rolle for præsidenten i<br />
talen, der hævede embedet op til status som<br />
national leder, og det er et element i talen, som<br />
har været til stede siden da, uanset hvordan<br />
præsidenten så efterfølgende har valgt at tolke<br />
sin rolle i forhold til vælgerne. The Inaugural<br />
Address og andre traditionsrige taler, som State<br />
of the Union, ses altså som en strategisk ressource<br />
for præsidenten, der kan være med til at<br />
hjælpe ham i rollen som leder for nationen, eller<br />
i første omgang blot at etablere ham som denne<br />
leder. Og det er dette som får David Zarefsky til<br />
at mene at den aktive retoriske tilgang til præsidentembedet<br />
også har været til stede tidligere<br />
end Jeffrey Tulis foreslog i sin bog.<br />
28 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
Brugen af medier og krig<br />
Zarefsky fremhæver en anden strategi der er<br />
gået igen for præsidenter op igennem det 19. og<br />
20. århundrede i forsøget på at vinde politisk<br />
indflydelse. Begrebet kaldes for ”going public”<br />
og beskriver præsidentens forsøg på at omgå det<br />
politiske system og tale direkte til befolkningen<br />
via medierne. Dette fandt til at begynde med<br />
sted via partipressen og er kun blevet et stærkere<br />
middel for præsidenten i takt med udviklingen<br />
af radio, TV, og internettet. Her kan man sige at<br />
den bevidste tilgang til embedets muligheder via<br />
retorik er blevet intensiveret, hvor massemedierne<br />
har været en fordel for præsidenten og<br />
gjort ham mere synlig for befolkningen. Præsidenten<br />
kan nemmere tale med én stemme i<br />
modsætning til kongressen. Det har også været<br />
med til at påvirke selve valgprocesserne, hvor<br />
præsidenterne før blev skabt af deres parti og<br />
valgt som kandidater på de nationale partikonventer.<br />
I dag ser vi en mere individuel valgproces,<br />
hvor en kandidat som f.eks. Barack Obama<br />
kunne opbygge momentum undervejs i primærvalgene<br />
og slå en mere etableret politiker<br />
som Hillary Clinton i 2008.<br />
En anden vigtig situation, der har været med<br />
til at skabe større politisk råderum for præsidenten<br />
er, når landet er i en krise, hvor det har<br />
været muligt at redefinere, hvad en præsident<br />
har af beføjelser for at kunne hjælpe nationen<br />
igennem prøvelserne. Særligt USA’s krige har<br />
været brugt som argument for præsidenten til at<br />
udvide magten for den udøvende magtgren. Det<br />
kan give mening i krisens øjeblik, men også<br />
skabe følger for senere præsidenters brug af<br />
magt, der går langt ud over den aktuelle situation.<br />
Når først én præsident har opnået en udvidelse<br />
af den politiske indflydelse for embedet, så<br />
er det sjældent at efterfølgende præsidenter fjerner<br />
denne magt igen. Præsident Abraham Lincoln<br />
udvidede f.eks. sine beføjelser meget under<br />
den amerikanske borgerkrig, hvor bl.a. habeas<br />
corpus blev suspenderet. Det var et tiltag der
gjorde det nemmere at føre borgerkrigen for<br />
Lincoln, men hans tiltag er efterfølgende blevet<br />
brugt af præsidenter som argument for lignende<br />
handlinger, f.eks. af præsident George W. Bush,<br />
der refererede direkte til Lincoln i nogle af sine<br />
tiltag i krigen mod terror.<br />
Professor Zarefskys pointe med at gennemgå<br />
både de traditionelle talesituationer og<br />
mere bevidste retoriske strategier er at præsidenter<br />
bevidst har omformet enten eksisterende<br />
praksis eller skabt nye traditioner for at skabe et<br />
retorisk lederskab i rollen som præsident. Det er<br />
netop også præsidentens rolle i samfundet der<br />
gør talerne vigtige. Ingen andre kan udføre den<br />
rolle i det amerikanske samfund, som når præsidenten<br />
taler ved en mindehøjtidelighed for en<br />
national tragedie. Det er vigtigt for præsidenten<br />
i disse talesituationer at skabe sin ret til at tale<br />
som nationens stemme, før han kan adressere<br />
resten af de vigtige elementer i talen. Det er ikke<br />
alle præsidenter der er lige aktive i dette arbejde<br />
med at skabe en ny politisk dagsorden, og nogle<br />
lykkedes med det mere end andre. Det blev f.<br />
eks. diskuteret om præsident Barack Obama<br />
med sit valg ville kunne ændre på den amerikanske<br />
befolknings negative syn på regeringsapparatet<br />
i Washington D.C., der har været fremherskende<br />
i amerikansk politik siden Watergate<br />
skandalen med Richard Nixon i 1970erne og sat<br />
ind i en bredere ramme med ordene fra Ronald<br />
Reagans indsættelsestale i 1981: ”Government is<br />
not the solution to the problem, government is<br />
the problem.”<br />
Obama går i sine forgængeres fodspor<br />
Præsident Barack Obama har også gjort brug af<br />
nogle af strategierne omtalt tidligere. Han har<br />
f.eks. gjort stor brug af sociale medier, i form af<br />
twitter, flickr, facebook og youtube videoer til at<br />
skabe direkte kontakt med vælgerne. Obama<br />
blev i valgkampen i 2008 kendt som kandidaten<br />
der brugte ord som ”håb” og ”forandring” i forhold<br />
til, hvordan han ville håndtere den politi-<br />
PRÆSIDENTEL RETORIK<br />
ske situation i Washington D.C.. Dette kunne<br />
han gøre, fordi han var et relativt ubeskrevet<br />
blad på den nationalpolitiske scene. Men efterfølgende<br />
har Præsident Obamas problem været,<br />
at det politiske klima i Washington snarere er<br />
blevet forværret end forbedret, hvilket har vanskeliggjort<br />
den rolle han skal spille som den<br />
samlende politiske figur, der kunne være hævet<br />
over partikonflikterne i kongressen. I sin indsættelsestale<br />
plæderede Obama netop som traditionen<br />
foreskrev for at man lagde valgkampen<br />
bag sig og i stedet søgte større politisk samarbejde.<br />
Efterfølgende har han også i en række<br />
højtprofilerede taler forsøgt at appellere til et<br />
bredt samarbejde på flere sager – og forsøgt at<br />
skabe en større balance i spørgsmålet om forholdet<br />
mellem regeringen og den enkeltes<br />
ansvar i det amerikanske samfund – et emne der<br />
kun er blevet mere aktuelt efter republikanernes<br />
præsidentkandidat Mitt Romneys valg af den<br />
ideologisk konservative vicepræsidentkandidat<br />
Paul Ryan til valgkampen i 2012. Især efter<br />
midtvejsvalget i 2010, hvor en række nye kongresmedlemmer<br />
fra The Tea Party kom ind i<br />
kongressen med en langt mere ideologisk dagsorden,<br />
er tingene blevet værre for Obama. Det<br />
blev tidligt et erklæret politisk hovedformål for<br />
republikanerne i kongressen at fjerne Barack<br />
Obama fra posten som præsident, hvilket har<br />
medført at flere politiske handlinger er gået i<br />
hårdknude, ikke mindst omkring sundhedsreformen<br />
og USA’s nationale budget.<br />
Med sådanne arbejdsomstændigheder har<br />
Obama selv søgt at øge magten for den<br />
udøvende magt, så nogle politiske tiltag kunne<br />
blive gennemført uden om kongressen. Dette<br />
har ikke alene været positivt, f.eks. i form af<br />
større hjælp til arbejdsløse i USA, Obama har<br />
også brugt sine præsidentielle magtbeføjelser på<br />
en mere foruroligende facon. Trods Obamas<br />
kritik af Bush regeringens behandling af modstandere<br />
i krigen mod terror, har Obama ikke<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
29
PRÆSIDENTEL RETORIK<br />
trukket mange af de beføjelser, Bush opnåede<br />
tilbage. Desuden er Obama gået længere i<br />
brugen af ubemandede droner til at slå terrorister<br />
ihjel frem for at fange dem til retsforfølgelse.<br />
I september 2011 gik det så vidt at to amerikanske<br />
statsborgere blev dræbt af et droneangreb<br />
i Yemen. Det er en beslutning der måske i<br />
den enkelte situation kunne retfærdiggøres,<br />
fordi de to amerikanere var ved at planlægge<br />
terrorangreb mod USA, men som stadig sætter<br />
en farlig præcedens for senere præsidenters<br />
brug af det amerikanske militær.<br />
Hvorvidt Obama vil stå som en præsident<br />
der har trukket embedet i en mere positiv end<br />
negativ retning vil nok først blive afgjort efter<br />
hans første og mulige anden periode. Om han<br />
til den tid også har formået som præsident at<br />
sætte en ny politisk dagsorden som strækker sig<br />
ud over hans egen tid i Det Hvide Hus, er også<br />
et åbent spørgsmål. Debatklimaet og samarbejdet<br />
i den amerikanske kongres er dog så dårligt<br />
efterhånden, at det er svært at forestille sig, at<br />
der ikke på et tidspunkt må komme et opgør<br />
som udstikker en ny retning for amerikansk<br />
politik, herunder præsidentens rolle i systemet.<br />
Sikkert er det dog at Obama har trådt ind i rækken<br />
af præsidenter, der aktivt forsøger at<br />
udnytte det rum der er til forhandling omkring<br />
præsidentembedets magtbeføjelser og bl.a. igennem<br />
sin retorik forsøger at definere den magt<br />
klarere overfor det amerikanske folk.<br />
30 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
Anbefalet læsning om præsidentiel retorik<br />
og de amerikanske præsidenter<br />
Arthur M. Schlesinger Jr. (nyeste udgave 2004):<br />
The Imperial Presidency. Houghton Mifflin<br />
Company<br />
Jeffrey K. Tulis (1988): The Rhetorical Presidency.<br />
Princeton University Press<br />
Karlyn Kohrs Campbell and Kathleen Hall<br />
Jamieson (2008): Presidents Creating the Presidency:<br />
Deeds Done in Words. The University of<br />
Chicago Press<br />
Leroy G. Dorsey – redaktør (2002): The Presidency<br />
and Rhetorical Leadership. Texas A&M<br />
University Press<br />
Nigel Hamilton (2011): American Caesars: Lives<br />
of the Presidents from Franklin D. Roosevelt to<br />
George W. Bush. Yale University Press<br />
Richard Neustadt (nyeste udgave 1990): Presidential<br />
Power and the Modern Presidents: The<br />
Politics of Leadership from Roosevelt to Reagan.<br />
Simon & Schuster Inc.<br />
Stephen Skowronek (1997): The Politics Presidents<br />
Make: Leadership from John Adams to Bill<br />
Clinton. Harvard University Press
”God Bless America”<br />
– civilreligion i USA<br />
af Lotte Møller Bøtcher<br />
Lotte Møller Bøtcher er lektor på Espergærde<br />
Gymnasium & HF og forfatter til bogen ”Når<br />
Gud bliver nationalist – civilreligion i USA og<br />
Danmark”, Forlaget Columbus, 2011.<br />
Introduktion<br />
Den amerikanske præsident er kendt for at<br />
afslutte sine taler til nationen med en bøn til<br />
gud om at bevare den amerikanske union. For<br />
folk, der ikke bor i USA, kan dette godt virke<br />
meget selvhøjtideligt og upassende. Især fordi<br />
den amerikanske forfatning fastslår adskillelse af<br />
religion og politik. Alligevel er der i USA en lang<br />
tradition for, at præsidenten taler om gud og<br />
bruger religiøse udtryk, når han står på talerstolen.<br />
Og det er ikke kun i præsidentens taler, at<br />
man kan finde religiøse henvisninger. Det findes<br />
i næsten alt, der har tilknytning til den amerikanske<br />
nation. På pengesedlerne står der ”In<br />
God We Trust”, i troskabseden sværger folket<br />
troskab til nationen ”Under God”, og i natio-<br />
Eksempler på civilreligiøs retorik<br />
nalhymnen hylder amerikanerne gud som unionen<br />
skaber og beskytter. Endvidere er der i den<br />
amerikanske selvforståelse blevet skabt en forestilling<br />
om, at Amerika er ”guds eget land”.<br />
Denne religiøsitet er et eksempel på det fænomen,<br />
som i religionssociologien kaldes civilreligion.<br />
Dette fænomen kan undersøges fra både<br />
en religiøs, historisk og samfundsfaglig vinkel<br />
og er derfor oplagt til undervisning i kultur- og<br />
samfundsfag (ks) på HF. I det følgende gives en<br />
kort indføring i den amerikansk civilreligion og<br />
inspiration til, hvordan de tre fag kan arbejde<br />
med emnet.<br />
Amerikansk civilreligion<br />
Teorien om den amerikansk civilreligion er<br />
udviklet af den amerikanske religionssociolog<br />
Robert N. Bellah i slutningen af 1960’erne. Bellah<br />
definerer civilreligion, som et sæt religiøse<br />
trosretninger, symboler og ritualer, der er vokset<br />
frem af de amerikanske historiske erfaringer,<br />
De, som står i spidsen for de lovløse regimer, skal vide, at vi stadig fastholder Abraham Lincolns<br />
tro: »De som nægter andre frihed, fortjener den ikke selv; og under en retfærdig Guds ledelse kan<br />
de ikke bibeholde den.«<br />
Citat fra George W. Bushs’ indsættelsestale d. 20. januar 2005<br />
Tiden er kommet til at bekræfte vores ukuelige ånd, at vælge vores gode historie, at viderebringe<br />
den kostbare gave, den noble tanke, som er givet videre fra generation til generation: Det gudgivne<br />
løfte at alle er lige, alle er frie, og alle har fortjent en chance for fuldt ud at forfølge deres egen<br />
lykke.<br />
Citat fra Barack Obamas indsættelsestale d. 20. januar 2009<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
31
”GOD BLESS AMERICA” – CIVILRELIGION I USA<br />
og som fortolkes ud fra dimensionen om en<br />
transcendent guddom. Den er tæt knyttet til<br />
præsidentembedet, hvor den viser sig i rituelle<br />
ceremonier, såsom aflæggelse af troskabseden<br />
ved indsættelsen, og religiøs retorik i politiske<br />
taler til nationen. I følge denne teori er det ikke<br />
den amerikanske præsidents egen personlige<br />
tro, som kommer til udtryk i hans taler, ligesom<br />
det heller ikke er en konventionel form for kristendom.<br />
1 Det er derimod en slags national religion,<br />
som er fælles for hele den amerikanske<br />
befolkning på tværs af trosretning, etnicitet,<br />
kulturel baggrund og politisk overbevisning.<br />
Man tilbeder altså ikke nogen specifik gud fra<br />
en særlig religion. Civilreligionen er derfor ikke<br />
en erstatning for den individuelle tro hos den<br />
enkelte amerikaner, men er i stedet en slags eks-<br />
32 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
tra religiøs dimension i hans eller hendes liv.<br />
Den har flere funktioner, bl.a. som kilde til legitimering<br />
af politiske beslutninger og begivenheder,<br />
og som integrerende fællesnævner i et multietnisk<br />
samfund. Bellahs teori ligger i forlængelse<br />
af Emile Durkheims og Jean Jacques<br />
Rousseaus teorier om religion og social integration<br />
fra henholdsvis 1912 og 1762. 2<br />
Da teorien om amerikansk civilreligion som<br />
udgangspunkt er religionssociologisk, er det<br />
muligt for både religions- og samfundsfagslæreren<br />
at undervise i denne del af emnet. Her<br />
kan man tage udgangspunkt i en gennemgang<br />
af religionens rolle i det traditionelle, det<br />
moderne og senmoderne samfund og efterfølgende<br />
se på, hvordan de forskellige teorier forklarer<br />
fremkomsten af den nye form for national<br />
religiøsitet.<br />
Mytologisering af fortiden<br />
Civilreligion hænger tæt sammen med den<br />
historiske udviklingen og derfor kan en historiefaglig<br />
vinkel bidrage til en dybere forståelse af<br />
fænomenet. I løbet af de første hundrede år af<br />
landets historie udviklede den amerikanske<br />
civilreligion sine egne ritualer og trossystem ved<br />
at fortolke fortiden i et religiøst perspektiv.<br />
Gennem erindringer, historien, legender, symboler,<br />
malerier, monumenter, helligdomme,<br />
patriotiske sange og helte fik amerikanerne<br />
deres egen fortid. Det lagde fundamentet til<br />
udviklingen af den amerikanske nationalisme<br />
og mytologi. Et centralt element i den nye selvforståelse<br />
var idéen om, at amerikanerne var<br />
guds udvalgte folk, som skulle udføre hans vilje<br />
på jorden. Denne tankegang stammede fra de<br />
første puritanske kolonister, som ankom til den<br />
nye verden i 1600-tallet. De ønskede at indgå en<br />
ny pagt med Gud i det forjættede land og skabe<br />
”A City upon af Hill”, der skulle være et kristent<br />
eksempel for resten af verden. Men i modsætning<br />
til puritanernes kristne mission, handlede<br />
Amerikas pagt med gud om at sikre og udbrede
de amerikanske værdier; frihed, lighed og<br />
demokrati. Dette havde sin oprindelse i oplysningstidens<br />
nye politiske ideer, som inspirerede<br />
”The Founding Fathers” til at løsrive landet fra<br />
monarkiet England, danne de forenede amerikanske<br />
stater og skabe en fri forfatning. Ét af de<br />
vigtigste tiltag i den nye amerikanske lovgivning<br />
var en adskillelse kirke og stat og retten til religionsfrihed.<br />
Det betød dog ikke, at religion i USA<br />
efterfølgende skulle være fuldstændig udelukket<br />
fra det politiske liv. Så længe religion var universal,<br />
uinstitutionaliseret og frivillig, kunne den<br />
bidrage med elementer som selvbeherskelse og<br />
god arbejdsmoral, der kunne komplettere dygtig<br />
ledelse. Derfor har amerikanerne til alle<br />
tider opfattet det som ønskværdigt, at deres<br />
præsident var en troende mand.<br />
En bibelsk pagtstanke og kristen etik kombineret<br />
med liberalistisk ideologi udgør således<br />
fundamentet for den amerikanske civilreligion.<br />
I det lys har man tolket historiske begivenheder,<br />
såsom den amerikanske revolution fra 1775-<br />
1783, Borgerkrigen fra 1861-1865 og kampen<br />
mod totalitære regimer efter 1945, som prøvelser<br />
fra Amerikas gud. I disse krige har den guddommelige<br />
fader afprøvet amerikanernes tro og<br />
styrke som det udvalgte folk. Disse prøvelser er<br />
centrale begivenheder i fortællingen om Amerika<br />
og vigtige elementer i skabelsen af en fælles<br />
amerikansk identitet. Disse store prøvelse har<br />
skabt de vigtigste civilreligiøse symboler, helligdomme,<br />
helgener og ritualer, der siden har<br />
været med til at samle det amerikanske folk i<br />
”One Nation under God”. Det ses bl.a. på nationale<br />
helligdage som Independence Day,<br />
Thanksgiving Day og Memorial Day, hvor amerikanerne<br />
hylder deres nation med flag, sang og<br />
parader. Her bekræfter den enkelte amerikaner<br />
sit nationale tilhørsforhold til USA og føler<br />
stolthed over at være en del af dette fællesskab,<br />
hvad enten han står på gaden i New York,<br />
bekæmper fjender i Mellemøsten eller sidder på<br />
en klapstol i Rebild Bakker.<br />
”GOD BLESS AMERICA” – CIVILRELIGION I USA<br />
Kampen mellem det gode og det onde<br />
Den amerikanske civilreligion har også påvirket<br />
udviklingen af landets udenrigspolitik. Dette<br />
startede allerede hos de første kolonister og første<br />
skridt var uafhængigheden fra England og<br />
skabelsen af en national amerikansk identitet.<br />
Herefter udvidedes rammerne for den civilreligiøse<br />
selvforståelse, i takt med at det nordamerikanske<br />
territorium blev større og større.<br />
I den forbindelse opstod idéen om ”Manifest<br />
Destiny”, som gik ud på, at det var USA’s<br />
guddommelige skæbne, som den første demokratiske<br />
nation, at skulle udbrede frihed og kristen<br />
civilisation til resten af det nordlige kontinent.<br />
Ved afslutningen af det 19. århundrede<br />
brød den civilreligiøse mission ud over landets<br />
grænser og bredte sig over havene til resten af<br />
verden i løbet af de næste 100 år. Ifølge den<br />
amerikanske sociolog Seymour Martin Lipset<br />
har denne udenrigspolitiske udvikling et<br />
moralsk grundlag, idet den amerikanske befolkning<br />
pga. deres puritanske arv er utopiske<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
33
”GOD BLESS AMERICA” – CIVILRELIGION I USA<br />
moralister. Således er krige gennem historien<br />
blevet legitimeret som moralske korstog. USA<br />
går i krig for at vinde over det onde og kan derfor<br />
ikke gå på kompromis i deres mission. Krigen<br />
skal ende med fjendens totale overgivelse,<br />
ellers har den intet formål. De lande, der ikke er<br />
på USA’s side, er onde og står i ledtog med<br />
mørkets magter, mens de nationer, der samarbejder<br />
med amerikanerne, er gode og redskaber<br />
i dydens tjeneste.<br />
Både historie-, religions- og samfundsfagslæreren<br />
kan undervise i udviklingen af den amerikanske<br />
civilreligion. I historie kan man arbejde<br />
med de lange linjer i den amerikanske historie<br />
og identificere den historiske baggrund for de<br />
forskellige civilreligiøse elementer, såsom flaget<br />
og nationalsangen, de store nationale helte som<br />
Washington og Lincoln samt mindesmærker<br />
som Mount Rushmore og The National Mall i<br />
Washington D.C. I religion kan man lave en<br />
analyse af de forskellige civilreligiøse ritualer i<br />
forbindelse med eksempelvis præsidentens indsættelsesceremoni<br />
eller mindehøjtider på<br />
34 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
Arlington kirkegården eller ved Ground Zero. I<br />
samfundsfag kan man gå i dybden med temaet<br />
amerikansk identitet og undersøge, hvilke rolle<br />
den amerikanske drøm spiller i den sammenhæng<br />
eller beskæftige sig med det politiske<br />
system i USA. 3<br />
Den civilreligiøse diskurs<br />
i amerikansk politik efter 1945<br />
Der skete store forandringer i det amerikanske<br />
samfund i sidste halvdel af det 20. århundrede.<br />
Især på det økonomiske, sociale og sikkerhedspolitiske<br />
plan oplevede USA en markant udvikling,<br />
og det påvirkede den nationale selvforståelse<br />
og værdierne i landet. Samtidigt var der i<br />
perioden en religiøs opblomstring i USA, og<br />
flere amerikanere søgte tilbage til religionen og<br />
kirken for at finde svar på livets store spørgsmål.<br />
Disse tendenser kan spores i de amerikanske<br />
præsidenters brug af civilreligion, hvor temaerne<br />
afspejler tidens politiske problemstillinger.<br />
Det skyldes, at magthaverne brugte civilreligiøs<br />
retorik i deres taler til at legitimere deres nye tiltag<br />
på både det indenrigs- og udenrigspolitiske<br />
område overfor befolkningen. Således kan man<br />
gennem en analyse af præsidenternes religiøse<br />
retorik samtidigt få et indblik i den historiske<br />
udvikling i perioden. På det indenrigspolitiske<br />
plan kan man overordnet se en ændring i fokus<br />
fra økonomi under Truman og Eisenhower i<br />
1950’erne til sociale problemer hos Kennedy,<br />
Johnson, Nixon, Ford og Carter i 1960’erne og<br />
1970’erne, til bløde samfundsværdier som familie,<br />
lokalsamfund og tro hos Reagan, Bush<br />
Senior og Bush Junior i 1980’erne og 2000’erne.<br />
Hos Clinton og Obama var temaet igen sociale<br />
problemer i samfundet i 1990’erne og<br />
2010’erne. Den kristne retorik fik også stigende<br />
indflydelse på talerne indtil 2009, hvor tendensen<br />
forsvandt til fordel for et mere traditionelt<br />
civilreligiøst sprogbrug. Det skete i takt med, at<br />
det kristne højre øgede deres politiske magt i<br />
det amerikanske samfund. Den religiøse væk-
kelse i USA nåede sit højdepunkt i 1980’erne og<br />
ebbede ud i starten af det nye årtusinde. De<br />
amerikanske præsidenter brugte også civilreligion<br />
i deres udenrigspolitiske taler, og her vandt<br />
den kristne retorik ligeledes terræn. Således blev<br />
den amerikanske mission om udbrede frihed,<br />
lighed og demokrati i verden fremstillet som en<br />
kamp mellem det gode og det onde. Dette er<br />
særligt tydelig i Ronald Reagans taler under den<br />
kolde krig og taler af George W. Bush taler efter<br />
terrorangrebet på USA 11. september 2001.<br />
Det er oplagt at lægge vægten i et ks-forløb<br />
om civilreligion i USA perioden efter 1945.<br />
Både historie og samfundsfag kan beskæftige sig<br />
med den amerikanske udenrigspolitik under<br />
den kolde krig, i kampen mod terror og i Irakkrigen,<br />
hvor man både kan analysere udviklingen<br />
fra en historisk vinkel og se på brug af forskellige<br />
magtformer samt arbejde med teorier<br />
om international politik. I religion kan man<br />
analysere udviklingen i den civilreligiøse diskurs<br />
i præsidenternes taler og eksempelvis sammenligne<br />
Bush Juniors og Obamas indsættelsestaler<br />
fra 2005 og 2009. Endvidere kan man diskutere<br />
det paradoksale i, at kristne kræfter i så høj grad<br />
påvirker det politiske liv i USA, selvom forfatningen<br />
fastslår adskillelse af religion og politik.<br />
Perspektivering til civilreligion<br />
i Danmark og Kina<br />
Det er ikke kun i USA, at der findes civilreligion.<br />
I mange moderne sekulariserede lande i<br />
vesten eksisterer der en form for national religion<br />
sideløbende med de etablerede religioner. I<br />
Danmark kommer det bl.a. til udtryk i Dronningens<br />
nytårstale, når majestæten afslutter med<br />
at sige ”Gud bevarer Danmark”. De danske religionssociologer<br />
er dog ikke enige om, hvordan<br />
den danske civilreligion skal defineres, og hvilken<br />
rolle gud spiller i den. Nogle mener, at civilreligion<br />
i Danmark er det samme som den religiøsitet,<br />
der findes i den danske folkekirken og<br />
dermed ikke for alle, som bor i landet. Andre<br />
”GOD BLESS AMERICA” – CIVILRELIGION I USA<br />
mener, at det civilreligiøse fænomen opstår, når<br />
det danske folk er samlet til eksempelvis fodboldlandskamp<br />
og hylder danskheden med<br />
klaphat og nationalsang.<br />
Når man sammenligner civilreligion i USA<br />
og Danmark er det tydeligt, at den er forskelligt<br />
i det to lande. Forklaringen på dette skal findes i<br />
den religiøse og politiske udvikling, som de to<br />
nationer har gennemgået i det 20. århundrede.<br />
Der findes mange aktivt troende mennesker i<br />
USA, mens størstedelen af den danske befolkning<br />
er kulturkristne. Således holdes religion i<br />
den private sfære i Danmark, mens den fylder<br />
mere i det offentlige rum i USA. Denne forskel<br />
afspejler sig også i civilreligionen, som er tæt<br />
forbundet med den religiøse udvikling. Danskerne<br />
er ikke vant til at høre deres statsminister<br />
tale om gud fra folketingets talerstol og størstedelen<br />
synes ikke, at religiøs retorik hører<br />
hjemme i politik. Når det kommer fra Dronningen<br />
er det dog en anden sag, fordi kongehuset i<br />
dag kun er en kulturel institution. Således skal<br />
forklaringen måske findes i den politiske struktur<br />
i Danmark. Mens liberalismen altid har<br />
været den dominerende ideologi i USA, er Danmark<br />
både blevet præget liberalistisk og socialistisk.<br />
Det har haft indflydelse på den rolle, som<br />
religion spiller på det sociale område i samfundet.<br />
Udviklingen af velfærdsstaten i de to nationer<br />
er et tydeligt eksempel på dette. I USA deltager<br />
kirker og religiøse organisationer aktivt i<br />
socialt velgørenhedsarbejde, men staten i Danmark<br />
i stigende grad har påtaget sig dette<br />
ansvar. Således ser de fleste danskere ikke længere<br />
omsorg for de svageste i samfundet som en<br />
kristen, næstekærlig gerning, men en solidarisk<br />
borgerpligt man betaler til gennem skatten. Det<br />
har ligeledes været med til at øge sekulariseringen<br />
i det danske samfund og gøre religion, og<br />
dermed også civilreligion, mindre tydeligt i det<br />
politiske samfund.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
35
”GOD BLESS AMERICA” – CIVILRELIGION I USA<br />
Gennem en perspektivering til civilreligion i<br />
Danmark er der rig mulighed for at diskutere og<br />
problematisere teorien i ks-undervisningen. Er<br />
den kun gyldig i USA eller kan man tale om<br />
civilreligion som et alment fænomen? Endvidere<br />
kan alle ks-fagene arbejde med en komparativ<br />
analyse af den religiøse, historiske og politiske<br />
udvikling i de to lande og dermed belyse<br />
den amerikanske ”exceptionalism” og de særlige<br />
kendetegn ved det danske samfund. På den baggrund<br />
kan man i undervisningen diskutere,<br />
hvad der kendetegner det gode samfund og<br />
hvilke muligheder og problemer henholdsvis<br />
amerikanere og danskere står overfor i det senmoderne<br />
samfund.<br />
En anden mulighed er, at se på fænomenet i<br />
en ikke-vestlig kontekst, eksempelvis i Kina, og<br />
undersøge om maoisme kan karakteriseres som<br />
civilreligion. Under kulturrevolutionen blev<br />
Mao Zedong næsten dyrket som en gud og<br />
Maos ”lille røde” fik status som hellig skrift.<br />
Dog anerkendte Mao ikke selv religion i kraft<br />
sin socialistiske overbevisning, og gik derfor ind<br />
for ateisme. Spørgsmålet er således, om en antireligiøs<br />
ideologi kan skabe en civilreligion?<br />
36 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
Dette er endnu en spændende problemstilling,<br />
som arbejdes med i forbindelse med emnet<br />
civilreligion.<br />
Forslag til forløbsplan, arbejdsopgaver, filmklip<br />
m.m. kan findes på hjemmesiden for bogen ”Når<br />
Gud bliver nationalist – civilreligion i USA og<br />
Danmark” på www.forlagetcolumbus.dk/kulturfag.<br />
Noter:<br />
1 Det skyldes, at der ikke henvises til Jesus<br />
Kristus. Det er altså ikke kristendom, selvom der<br />
er en tydelig kristen påvirkning, især i den bibelsk<br />
inspirerede pagtstanke om amerikanerne som<br />
Guds udvalgte folk.<br />
2 Jean Jacques Rousseau, ”Du contrat social”,<br />
1762 og Emile Durkheim, ”Les formes élémentaires<br />
de la vie religieuse”, 1912<br />
3 Hertil kan anbefales bogen ”USA i det 21.<br />
århundrede” af Carl Pedersen og Helle Porsdam<br />
fra Forlaget Columbus, 2005.<br />
Foto til artiklen er taget af forfatteren.
Den moderne værdikamp: ulighed!<br />
af Jens Jonatan Steen, analysechef i tænketanken Cevea<br />
Den siddende SRSF-Regeringen gik i 2011 til<br />
valg på at skabe større lighed i Danmark. Men<br />
siden har ambitioner lidt skibbrud og er fortsat<br />
ved at drukne i den økonomiske krise. Men kampen<br />
mod ulighed afgøres ikke alene af kroner og<br />
øre. Det handler i lige så høj grad om at føre<br />
værdikamp mod de normer og holdninger, der<br />
retfærdiggør uligheden.<br />
Det var med store armbevægelser og gode ambitioner<br />
om en anden politik, at den nyvalgte<br />
regering i september sidste år erklærede den stigende<br />
ulighed krig. I regeringsgrundlaget hed<br />
stod det selvsikkert: »Danmark er kendt som et<br />
land, hvor der er relativt få fattige, og hvor der<br />
ikke er store sociale og økonomiske skel …<br />
Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden.<br />
Regeringen vil måles på at mindske fattigdommen<br />
og sikre reelt lige muligheder.«<br />
Selv om regeringen lagde flot fra start ved<br />
først at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser og<br />
siden at gennemføre en overvejende fornuftig<br />
førtidspensionsreform, så har den alligevel<br />
reduceret ambitionerne drastisk. Ikke mindst<br />
med den stærkt omtalte skattereform. En stor<br />
del af undskyldningen har været de økonomiske<br />
udfordringer og de såkaldte økonomiske nødvendigheder.<br />
Bekæmpelse af de bestående uligheder<br />
er blevet et betydeligt sværere projekt i en<br />
tid med stigende arbejdsløshed, fortsat lavvækst<br />
og snigende recession.<br />
Vejen er brolagt med dårlige<br />
undskyldninger…<br />
Men det økonomiske pres bør ikke være en<br />
undskyldning for at droppe opgøret med uligheden.<br />
Vil man vinde den kamp, er våbnene<br />
ikke kun flere kroner og øre, satspuljer, kontanthjælp,<br />
socialøkonomiske virksomheder og<br />
omfordeling. Det handler også om at forstå<br />
ulighedens anatomi og overlevelsesevne. Gør<br />
man det indser man hurtigt, at kampen skal<br />
sættes ind mod en række værdier og normer,<br />
som fastholder uligheden. Det er således ikke<br />
naturgivent eller eviggyldigt, at vi partout skal<br />
leve i en deciderer ulige og uretfærdig verden.<br />
Der er derimod tale om en moderne og midlertidig<br />
konstruktion.<br />
Hvad der forekom retfærdigt og normalt i<br />
går, vil nemlig ofte blive vurderet som uretfærdigt<br />
i morgen. Slaveri var en selvfølgelighed for<br />
250 år siden. Demokratisk udelukkelse af kvinderne<br />
var naturligt indtil de fik stemmeret i<br />
1915. Og retten til slå sine egne børn blev først<br />
endeligt afskaffet i 1997. Vores opfattelse af retfærdighed<br />
og ulighed betinger således vores<br />
evne og mulighed for at gøre op med det.<br />
For at forstå ulighedens overlevelsesevne, er<br />
vi nødt til at adressere den sociale uligheds fem<br />
ansigter: elitisme, eksklusion, fordomme, grådighed<br />
og fortvivlelse. Det er de fem grundkategorier,<br />
der opretholder de grundlæggende uligheder<br />
i velstående vestlige samfund.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
37
DEN MODERNE VÆRDIKAMP: ULIGHED!<br />
Effektiv elite<br />
Den grundlæggende forestilling er, at eliterne er<br />
mere effektive og mere værdifulde end alle<br />
andre. Vi dyrker de mennesker, der har højest<br />
IQ, dem der bliver optaget på Niels Brocks elitegymnasium,<br />
eller kommer ind på et internationalt<br />
Ivy League-universitet. Vi hylder således<br />
Penkowa’er og de store nobelprismodtagere.<br />
Idealet er at skabe effektive supermennesker,<br />
som kan klare uden hjælp fra andre.<br />
Det er med til at fastholde uligheden, for<br />
hvorfor skulle de mere værdifulde ikke have<br />
flere goder, end de mindre skattede. Vejen frem<br />
er ikke at underkende mangfoldighed eller individualitet.<br />
Men det er altafgørende, at vi erkender,<br />
at også eliten er afhængig af fællesskabet.<br />
Nødvendig eksklusion<br />
Eksklusionen handler i denne definition om<br />
økonomisk eksklusion fra at holde ferie i udlandet,<br />
sende børn på skoleudflugt eller købe julegaver.<br />
Det handler altså ikke om ekstrem fattigdom,<br />
men om at nogle ekskluderes af fællesskabet<br />
pga. manglende økonomisk formåen.<br />
Denne type eksklusion blåstemples løbende,<br />
så vi til sidst opfatter den som både retfærdig og<br />
nyttig. Det er den gængse argumentation for<br />
lønforskellene mellem chefer og manden på<br />
gulvet et glimrende eksempel på.<br />
Mens de danske chefer i C20-virksomhederne<br />
holdt lønfest med stigninger på 13 pct. i<br />
2011, måtte lønmodtagerne i industrien nøjes<br />
med en fremgang på 1,26 pct. i 2012. Forskellen<br />
retfærdiggøres med forestilling om, at lønmodtagerne<br />
ikke arbejder hårdt nok. Det gør cheferne<br />
derimod. Dermed bliver eksklusion og<br />
dynamisk ulighed retfærdige redskaber, der skal<br />
hjælpe med, at få de dovne ud af sengen.<br />
Naturlige fordomme<br />
Fordomme er bygget op forestillinger om ’dem’<br />
og ’os’. ’Dem’ er ikke kun forbeholdt ’de fremmede’<br />
– der hentydes lige så ofte til ’dem, som<br />
38 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
ikke fortjener’. Der er således opstået en ny<br />
form for racisme. Vi morer os over teenagemødrene<br />
i De unge mødre og de gældsatte i<br />
Luksusfælden. Vi betragter dem som hjælpeløse<br />
og opfatter deres situation som selvvalgt. Vi<br />
lever efter et darwinistisk ideal, hvor opfattelsen<br />
er, at alle de der lider afsavn gør på grund af<br />
manglende evner. Derfor er vores fordomme<br />
retfærdige. Derfor fremstår ulighed som acceptabel<br />
og naturlig.<br />
Grådighed er godt<br />
Grådighed blev for alvor et ideal med det uforglemmelige<br />
slogan ’greed is good’ fra filmen<br />
Wall Street om den nådesløse spekulant Gordon<br />
Gekko. Det, som skulle have været en<br />
skræmmefigur i en Hollywoodfilm, blev i stedet<br />
et ideal i virkelighedens verden.<br />
Succes måles ikke længere i flid og skaberkraft,<br />
men alene i størrelsen på din bonus. At<br />
Peter Straarup høster et livslangt gyldent håndtryk<br />
på 67 millioner kroner for sin miserable<br />
indsats i Danske Bank er kun et blandt alt for<br />
mange eksempler.<br />
Uundgåelig fortvivlelse<br />
Øget grådighed og materiel succes har aldrig<br />
været nogen genvej til lykke. Elitisme og eksklusion<br />
har en pris, der ofte kommer i form af fortvivlelse.<br />
Frygt, mistillid, angst, mistro og følelsen<br />
af ikke at leve op til kravene skaber fortvivlelse<br />
eller psykisk sygdom. Vi accepterer<br />
psykiske lidelser, der allerede berør 1,5 millioner<br />
danskere, som et vilkår ved den moderne<br />
tilværelse. Det løses med psykofarmaka, uden at<br />
vi stiller spørgsmål til de strukturer, der skaber<br />
udfordringen.<br />
Ulighedens fem ansigter slår langt fra igennem<br />
samtidig eller på samme måde, men de<br />
udgør alle en del af historien om udviklingen i<br />
den vestlige verden. Det er en historie, der ikke<br />
repræsenterer status quo, men tværtimod kendetegner<br />
en udvikling, der er slået igennem
siden 1970’erne, og som på mange måder har<br />
været negativ for ligheden.<br />
Indtil 1970’erne steg reallønnen, de riges<br />
andel af den samlede indkomst faldt. Siden har<br />
der været flere fængslede, flere gældsatte og<br />
fortsat fastholdelse af massive skel på de nyere<br />
ulighedsområder som sundhed og kultur.<br />
Den moderne værdikamp<br />
Der har altid eksisteret idealer eller værdisæt,<br />
som indbefatter elitisme, eksklusion, fordomme,<br />
grådighed og fortvivlelse. Og opgøret<br />
med dem, betyder ikke, at vi skal efterstræbe<br />
den totale lighed eller bedrive lighedsmageri,<br />
hvor der stræbes nedad. Pointen er, at vi skal<br />
udfordre normerne, fordi de former vores<br />
opfattelse af, hvad vi ’kan’, og hvad vi ’bør’<br />
stræbe efter.<br />
DEN MODERNE VÆRDIKAMP: ULIGHED!<br />
Over tid kan de ulighedens værdisæt altså<br />
blive erstattet med andre værdier og forestillinger.<br />
Ligesom vi ikke længere opfatter slaveri<br />
eller analfabetisme, som naturligt og acceptabelt,<br />
er det muligt, at de nuværende ulighedsskabende<br />
værdier med tiden vil blive uacceptable.<br />
Derfor ligger kimen til løsningen netop i at<br />
erkende problemet.<br />
Opgøret med den nuværende ulighed<br />
handler altså om at ændre de nuværende værdier<br />
i den retning, vi ønsker, at verden skal<br />
bevæge sig i.<br />
Det er tid til, at den danske venstrefløj<br />
udfordrer de etablerede idealer og gør op med<br />
myterne om de dovne arbejdsløse og de uværdige<br />
kræverdyr på offentlig forsørgelse. Det er<br />
tid til, at sætte spørgsmålstegn ved de elitære<br />
supermennesker og flittige bankdirektørers formåen.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
39
Gentækning af samfundsvidenskab<br />
En kritisk analyse<br />
af cand. scient. pol. og Master i evaluering, Lektor på handelsgymnasiet, Peter Gorm<br />
Larsen, 2012<br />
Der er akut behov for at gentænke samfundsvidenskaben.<br />
Det skal ske indenfor tre områder,<br />
nemlig det videnskabsteoretiske område, videnskabens<br />
forhold til praksis og undervisningen i<br />
samfundsvidenskab og samfundsfag. Videnskabens<br />
forhold til praksis behandles ikke her. 1<br />
Gentænkning af det<br />
videnskabsteoretiske grundlag<br />
Paradoksalt nok kan samfundsvidenskaben<br />
hente inspiration fra naturvidenskaben og i særlig<br />
grad fysikerne. De har med kvanteteorien og<br />
Einsteins relativitetsteori for længst gjort op<br />
med Newtons mekaniske, deterministiske og<br />
reduktionistiske verdensbillede. 2 Den moderne<br />
fysik tænker ikke længere i absolutte størrelser.<br />
Tid og rum er relativt. Den fysiske verden er<br />
ikke bestemt af eviggyldige naturlove, men forstås<br />
bedre som processer og perspektiver. Verden<br />
er kontingent og under konstant forandring.<br />
Nogle fysikere lader sig inspirere af biologernes<br />
evolutionistiske verdensbilleder, hvor<br />
processer medfører en konstant udvikling. 3<br />
1 Se længere analyse i webartiklen ”Gentækning af en<br />
wannabe - En kritisk analyse af samfundsvidenskab og<br />
samfundsfag” på adressen: http://www.policy.dk/wannabe.pdf.<br />
2 Se f.eks. Hans-Peter Dürr (2011): Warum es ums Ganze<br />
geht. Neues Denken für eine Welt im Umbruch, Fischer<br />
Taschenbuch Verlag, passim. Lee Smolin, (1997):<br />
The Life of the Cosmos, Weidenfeld & Nicolson, London,<br />
passim. Bill Bryson (2009): En kort historie om næsten<br />
alt, Gyldendals Bogklubber, passim.<br />
3 Lee Smolin, (1997): The Life of the Cosmos, Weidenfeld<br />
& Nicolson, London, passim.<br />
40 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
Desværre bygger meget ”moderne” samfundsvidenskab<br />
stadig på Newton og de klassiske<br />
fysikeres verdensbillede. Mange samfundsvidenskabelige<br />
kandidater har en reduktionistisk,<br />
deterministisk og mekanisk opfattelse af<br />
fænomener i samfundet. De tror, at de kan nedbryde<br />
komplekse sociale fænomener til håndgribelige<br />
størrelser ved hjælp af sproglige<br />
begrebsafklaringer og definitioner. Sociale<br />
fænomener bliver isoleret til afhængige variable<br />
(dvs. effekter og virkninger) og uafhængige<br />
variable (dvs. årsager). Sprogligt konstruerer og<br />
italesætter de kausaliteter. 4 Ved hjælp af såkaldte<br />
operationaliseringer kvantificeres variable med<br />
tal. De samfundsvidenskabelige kandidater forsøger<br />
at finde korrelationer, dvs. sammenhænge<br />
mellem variable. I virkeligheden er der tale om<br />
store og abstrakte sproglige konstruktioner. I<br />
denne optik bliver god samfundsvidenskab, når<br />
man f.eks. kan se en sammenhæng mellem<br />
uddannelsesniveau og menneskers sundhed. De<br />
har sprogligt konstrueret en sammenhæng. De<br />
har skabt, italesat og legitimeret en ny fortælling.<br />
En historie som mennesker handler på<br />
inden rapporten er skrevet. Gælder denne sammenhæng<br />
også i fremtiden? Who knows?<br />
Endnu værre er det med økonomernes konstruktioner.<br />
De slæber f.eks. rundt med en fore-<br />
4 Den mekaniske tankegang er særlig udtalt i den såkaldte<br />
virkningsevaluering. Se Peter Dahler-Larsen (2003):<br />
”Opskrift på virkningsevaluering” pp. 51-79 i Peter Dahler-Larsen<br />
og Hanne Kathrine Krogstrup (2003): Nye<br />
veje i evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller, Systime.
stilling om equilibrium dvs. ligevægt, som er<br />
over hundrede år. F.eks. at efterspørgsel og<br />
udbud vil mødes i en ligevægtspris. De tror på<br />
nogle naturlige og evige tilstande i forhold til<br />
menneskers adfærd. F.eks. at mennesket er rationelt<br />
og vil nyttemaksimere.<br />
Samfundsvidenskaben har igennem årene til<br />
fulde vist sin elendighed både på det teoretiske<br />
og praktiske plan. 5 Opgiv ideen med at efterligne<br />
de klassiske fysikeres mekaniske verdensbilleder.<br />
Fænomener i samfundet er kontingente<br />
og midlertidige. Især fordi mennesker<br />
lærer af fortiden, men også fordi mennesker<br />
konstant handler. Heldigvis! Tænk, hvis det stadig<br />
var nazisterne, der havde magten i Tyskland<br />
eller vi stadig havde fæstebønder i Danmark!<br />
Samfundsforskning og beskrivelser er kun<br />
øjebliksbilleder af tilstande. Afhandlinger, rapporter,<br />
undersøgelser, evalueringer og lærebøger<br />
er derfor ikke andet end fortællinger, der<br />
allerede kan rubriceres som historie i det øjeblik,<br />
det sidste punktum er sat. Som moderne<br />
og mobile mennesker indgår vi hver dag i nye<br />
sociale relationer og processer. Hver eneste<br />
sekund ”producerer” vi samfund. Bare det, at<br />
forskeren, konsulenten eller læreren undersøger<br />
et socialt fænomen, bidrager øjeblikkeligt til<br />
produktion af samfund. Personen der interviewes,<br />
begynder straks at tænke over nye ting, og<br />
kan handle her på.<br />
Samfundet i går er forskellig fra samfundet i<br />
dag. Aktiemarkedet i går er forskellig fra aktiemarkedet<br />
i dag. Den politiske situation på Christiansborg<br />
er ikke, som den var sidste år. Heraklit<br />
havde ret i, at man ikke kan bade to gange i<br />
den samme flod. Både floden og den badende<br />
har forandret sig. 6 Hvad sker der i morgen?<br />
5 Se længere argumentation for dette i webartiklen<br />
”Gentækning af en wannabe - En kritisk analyse af samfundsvidenskab<br />
og samfundsfag” på adressen: http://<br />
www.policy.dk/wannabe.pdf.<br />
6 Poul Lübcke (red.),(1983): Politikens filosofi leksikon,<br />
Gyldendals Bogklubber, p.183.<br />
GENTÆKNING AF SAMFUNDSVIDENSKAB<br />
På trods af, at mange fysikere har opgivet<br />
ideen om, at der er absolutte holdepunkter i den<br />
fysiske verden, undersøger de stadig verden og<br />
ser stadig muligheder. De forsøger at afdække<br />
processer, relationer, bevægelser og perspektiver.<br />
De finder principper for selvorganiseringer.<br />
De ser på, hvordan helheder spiller ind på dele<br />
og omvendt.<br />
Løsningen for samfundsvidenskaben er<br />
hverken en reduktionisme, hvor forskningsobjektet<br />
er det atomistiske og foranderlige individ,<br />
eller at objektet er totaliteter i form af flygtige<br />
aggregerede variable, der f.eks. kaldes for samfund,<br />
struktur eller system. Helt galt bliver det,<br />
når størrelserne beskrives som eviggyldige sandheder.<br />
Forskere, konsulenter, lærere og embedsmænd<br />
skal opgive troen på, at der er korrespondens<br />
mellem deres begreber og teorier, og så en<br />
ydre iagttagelig og objektiv virkelighed. 7 De skal<br />
i stedet acceptere, at de netop med deres begreber<br />
og teorier skaber virkeligheden. De skal<br />
afdække, hvordan individ og samfund konstrueres<br />
og italesættes samt hvilke konsekvenser det<br />
har. I særlig grad bør fokus være på undersøgelser<br />
af italesættelser af relationer mellem individer<br />
og grupper af individer.<br />
”Samfund” er et konstrueret begreb. Det er<br />
et forsøg på at skabe et nulpunkt, en absolut<br />
eller en fast baggrund. Som mennesker oplever<br />
vi ikke et samfund, men kun relationer til andre<br />
mennesker. Ingen af os har set ”samfundet”.<br />
Samfundsforskeren skal ikke studere samfund,<br />
men relationer, processer, meninger, kultur,<br />
perspektiver, italesættelser, fortællinger og<br />
adfærd mennesker imellem. Det er forhold, der<br />
konstant forandrer sig, og som konstant skal<br />
genproduceres for ikke kun at være historie. Det<br />
er forhold, som vanskeligt lader sig afgrænse i<br />
7 Se længere argumentation for dette i webartiklen<br />
”Gentækning af en wannabe - En kritisk analyse af samfundsvidenskab<br />
og samfundsfag” på adressen: http://<br />
www.policy.dk/wannabe.pdf.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
41
GENTÆKNING AF SAMFUNDSVIDENSKAB<br />
rum og tid. At henvise til konteksten gør det<br />
ikke mere nøjagtigt, for hvor starter og slutter<br />
den? Sociale fænomener kan ikke nedbrydes til<br />
pæne målbare variable og diagrammer med<br />
kasser og pile. 8 Samfundsvidenskab kan ikke<br />
reduceres til kun, at se på signifikante sammenhænge<br />
mellem variable. Flere variable og kraftigere<br />
computere vil ikke afhjælpe samfundsvidenskabens<br />
elendighed.<br />
Fokus på fortløbende processer fremfor fast<br />
definerede variable vil give forskere, konsulenter,<br />
embedsmænd, lærere, studerende og elever<br />
bedre mulighed for at forstå og forklare organisationer,<br />
politik og økonomiske udviklinger.<br />
Ofte kan 1, 2, 10 eller 100 variable ikke forklare,<br />
hvorfor aktiemarkedet pludselig begynder<br />
at falde. Først kommer der måske en dårlig økonomisk<br />
nyhed i pressen. Det får nogle til at<br />
sælge. Aktørerne er i gang med at ”producere”<br />
en økonomisk begivenhed. Det får aktiemarkedet<br />
til at falde. Det bliver til en ny nyhed. Det får<br />
flere til at sælge osv.<br />
Økonomerne skal supplere deres tal og statistik<br />
med en interesse for, hvordan der bliver<br />
”produceret” økonomi. De skal undersøge aktørernes<br />
sociale konstruktioner af virkeligheden og<br />
kortlægge, hvordan konstruktionerne spiller ind<br />
på ”virkeligheden” i tidspunktet T1, T2, T3, T4<br />
osv. De skal undersøge, hvordan der ”produceres”<br />
økonomiske kriser, som jo er sociale konstruktioner<br />
hos forbrugere, investorer, journalister<br />
og politikere. 9 Det er fortællinger, der bliver<br />
til selvopfyldende profetier. Hvornår bliver økonomerne<br />
klar over, at vi har muligheder, og at vi<br />
kan ændre verden, hvis vi vil?<br />
Gymnasielæreren, der ikke kan forstå, hvorfor<br />
to 2.G klasser er så forskellige, skal ikke<br />
begynde at finde årsager, der kan sammenfattes<br />
i stabile variable og kasser forbundet med pile.<br />
8 Se arketypen på dette hos Dahler-Larsen op.cit.<br />
9 Se f.eks. 1 ”Har økonomer løsninger på krisen?”. Den<br />
findes på adressen: http://www.policy.dk/ekonomer.pdf<br />
42 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
Hun skal i stedet forsøge at følge de processer,<br />
der sker i klasserne. Hun skal undersøge relationer<br />
mellem eleverne og se, hvordan der opstår<br />
mønstre, der konstant ændres. Det, der sker om<br />
mandagen i første time (T1) tages med ind i<br />
næste time om onsdagen (T2), som igen får<br />
indflydelse om fredagen (T3) osv. Hun skal<br />
undersøge, hvordan begivenheder italesættes<br />
og, hvordan der skabes roller. Hun skal undersøge,<br />
hvorfor der kontinuerligt produceres god<br />
stemning i den ene klasse og dårlig stemning i<br />
den anden klasse. Samtidig skal hun være klar<br />
over, at hun med sin tilstedeværelse selv deltager<br />
i produktionerne. At hun selv italesætter<br />
begivenheder og adfærd. Hun skal erkende, at<br />
alt faktisk kunne være anderledes.<br />
Naturligvis findes der i dag samfundsforskere,<br />
konsulenter, embedsmænd, lærere, elever<br />
og studerende, der er klar over disse processer.<br />
Men de er undtagelsen, og de bliver ikke regnet<br />
for rigtige videnskabsfolk. De anses som ideologer,<br />
ildsjæle, projektmagere, fantaster og utopister.<br />
De samfundsvidenskabelige kandidater og<br />
forskere skal opgive troen på det nomotetiske,<br />
dvs. at der findes lovmæssigheder. Acceptere, at<br />
den iagttagelige virkelighed er kontingent og<br />
fremtræder i form af perspektiver.<br />
Når verden er kontingent bliver det straks<br />
interessant at beskæftige sig med kontrafaktiske<br />
forhold. Hvad nu hvis, der ikke var privat ejendomsret?<br />
Der ikke var markedsøkonomi? Der<br />
ikke fandtes et repræsentativ demokrati? Der<br />
ikke var ledere? Hvad nu, hvis der ikke fandtes<br />
et militær? At ulighed og fattigdom var afskaffet<br />
osv.? Den slags scenarier skal forskere, konsulenter,<br />
embedsmænd, lærere, studerende og elever<br />
i større udstrækning til at beskæftige sig<br />
med. For når verden er kontingent, er fremtiden<br />
fyldt med muligheder. De samfundsvidenskabelige<br />
kandidater skal beskæftige sig med visioner,<br />
utopier og handlingsstrategier fremfor teknokratiske<br />
og konservative samfundsbeskrivelser.
Forskeren, konsulenten, embedsmanden,<br />
læreren, den studerende og eleven skal opgive<br />
illusionen om, at de kan være objektive dvs.<br />
værdineutrale. De må opgive at betragte dem<br />
selv som instrumenter, der måler tilstande i<br />
samfundet. De er ikke termometre, linealer,<br />
kikkerter eller mikroskoper, men mennesker af<br />
kød og blod. De har deres egne biografier,<br />
historier og sprog, som de ikke kan frakoble,<br />
når de forsøger at forklare og forstå mennesker<br />
og samfund. De er levende kroppe, der udsender<br />
dufte, bevægelser, mimik og fylder i rummet.<br />
Forhold der påvirker ethvert interview og<br />
observation, men også deres fortolkninger af<br />
artefakter.<br />
De skal opgive troen på, at det er muligt at<br />
stå på en bjergtop og iagttage individer og samfund.<br />
De skal acceptere, at de selv befinder sig i<br />
en af myretuens myriader af gange. At de, som<br />
myrer i en myretue, kun har et stærkt begrænset<br />
udsyn. De skal indse, at de aldrig kommer til at<br />
se hele myreturen. At det er umuligt at iagttage<br />
alle relationer. De har ikke øjne i nakken, og<br />
kan ikke se i mørke. En fuldstændig forståelse<br />
og forklaring af totaliteten er en logisk umulighed.<br />
Acceptere, at de som myre selv skal overleve<br />
og selv deltager i fællesskabet. At det aldrig<br />
vil lykkes at få andet end et myreperspektiv på<br />
de andre myres adfærd og relationer. Det er<br />
ikke dårligt, for det skaber mulighed for kommunikation,<br />
deltagelse og ændring af myreverdenen.<br />
Der findes ikke et grundprincip eller en<br />
masterplan, som samfund til alle tider vil være<br />
organiseret efter. Vi kan lade os inspirere af fortællingerne<br />
fra de gamle politiske filosoffer som<br />
f.eks. Adam Smidth og Karl Marx. Deres teorier<br />
er kun historier og ikke eviggyldige sandheder.<br />
Teorien om den usynlige hånd og det frie marked<br />
er en fortælling. Det samme gælder Marxs<br />
beskrivelse af klasser, klassekamp, de uundgåelige<br />
revolutioner og historiens teleologiske<br />
udvikling.<br />
GENTÆKNING AF SAMFUNDSVIDENSKAB<br />
Samfundsvidenskabelige forskere, konsulenter,<br />
embedsmænd, journalister, lærere og politikeres<br />
fortællinger handler i dag ofte om demokrati,<br />
menneskerettigheder, økonomisk krise,<br />
arbejdsløshed, vækst, konkurrenceevne, globalisering<br />
og klima. Fortællinger om flygtninge,<br />
ghettoer, manglende drikkevand, stress, skilsmisser,<br />
ulighed, selvmord, lykkepiller, ensomhed<br />
og død. De kunne være anderledes. Hvor er<br />
fortællingerne om lykke, fællesskaber, kærlighed<br />
og nye indsigter? Hvor er de nuancerede og pluralistiske<br />
fortællinger om individer og samfund?<br />
Fortællinger der giver håb, handlinger og en<br />
bedre fremtid? Fortællinger, der bringer os fri af<br />
krisernes lænker?<br />
Undervisning i samfundsfag<br />
Gentænkning af samfundsvidenskaben har<br />
implikationer for undervisningen i samfundsvidenskab<br />
og samfundsfag.<br />
Indholdet af samfundsfag skal ikke længere<br />
bestå i, at elever og studerende skal trættes med<br />
lange samfundsbeskrivelser og halvdårlige teorier,<br />
som forsøger at beskrive vores nuværende<br />
samfund. 10 Beskrivelser, som konservativt formidler<br />
og cementerer vores nuværende institutioner,<br />
relationer, værdier og normer. Beskrivelser,<br />
som får vores nuværende samfund med<br />
repræsentativt demokrati og markedsøkonomi<br />
til at fremstå som naturligt og som et endemål<br />
for menneskelig civilisation. Samfundsbeskrivelser,<br />
som er statiske og forhindrer menneskelig<br />
kreativitet. Beskrivelser, som giver et falsk<br />
billede af at være objektiv videnskabelig viden.<br />
Beskrivelser, som bygger på et teknokratisk elitesprog,<br />
der kvæler dialog og debat i samfundsfagstimerne<br />
og ikke mindst til eksamenerne.<br />
10 Se f.eks. Peter Gorm Larsen: (1997): „Ingen grundbøger<br />
i samfundsfag!” (publiceret på lukket konference i<br />
Skolekom og på: http://www.policy.dk/art3.htm). Findes<br />
også på en side hos undervisningsministeriet, der<br />
handler om centrale tekster i forhold til samfundsfagets<br />
didaktik: http://www.emu.dk/sem/fag/sam/sam_didaktik/index.html<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
43
GENTÆKNING AF SAMFUNDSVIDENSKAB<br />
Beskrivelser, som på forhånd gør lærerne til<br />
samfundsvidenskabelige eksperter.<br />
Elever og studerende skal i stedet bibringes<br />
en forståelse af, at de selv og deres samfundsfagslærer<br />
her og nu producerer sociale konstruktioner,<br />
fortællinger, narrativer og menneskelige<br />
relationer. De skal bibringes en opfattelse<br />
af, at de ”producerer samfund i samfunds -<br />
fagstimerne”. At de ”producerer økonomi i<br />
økonomitimerne”. At økonomi, samfund og<br />
samfundsindretninger er kontingente og midlertidige.<br />
At alt kan være anderledes og at fremtiden<br />
er åben. At magt og penge kan fordeles på<br />
andre måder. At mennesker kan bo, arbejde og<br />
leve på andre måder. At familier ikke behøver at<br />
være kernefamilier, men kan være storfamilier,<br />
klaner eller slægter. At far og mor, kan være<br />
mor og mor eller far og far. At stater, landegrænser<br />
og sprog er mere eller mindre vilkårlige<br />
menneskelige konstruktioner.<br />
Gentænkning af samfundsfag betyder, at<br />
fokus i undervisningen skal lægges på muligheder<br />
og beskæftige sig med det kontrafaktiske.<br />
Hvad nu, hvis Danmark ikke var en stat? Hvis vi<br />
danskere i stedet organiserede os i klaner? Hvis<br />
vi ikke fordelte goderne via markedskræfterne?<br />
Hvis vi ikke skulle undervises, eller selv skulle<br />
betale for at få en uddannelse eller komme på<br />
sygehus? Hvad du, hvis man ikke fik karakterer<br />
i samfundsfag og ikke behøvede at møde op til<br />
timerne osv.?<br />
Hvad ville der være sket, hvis udviklingen<br />
var en anden? Hvis vi ikke havde fået en<br />
finanskrise i 2008? Hvis regeringen var en<br />
anden? Hvis der var 100.000 flere arbejdsløse<br />
osv.? Kontrafaktiske betragtninger anses traditionelt<br />
for ikke at være videnskabelige, men at<br />
beskæftige sig med den faktiske udvikling, er<br />
heller ikke videnskabeligt. Den faktiske udvikling<br />
er jo blot et udfald af mange mulige udfald.<br />
Et udfald, som i øvrigt hele tiden forandres. Det<br />
kontrafaktiske perspektiv gør samfundsfagsundervisningen<br />
mere interessant. Det giver elever<br />
44 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
og studerende en bevidsthed om det kontingente,<br />
og at de selv kan og skal handle.<br />
Det er muligheder, der skal afdækkes, og det<br />
er muligheder, der skal undervises i. Muligheder<br />
er også handlinger. Fremtiden er åben. Samfundsfagsundervisningen<br />
har i alt for mange år<br />
været fokuseret på institutioner og strukturer.<br />
Gamle fortællinger om demokrati, markedsøkonomi,<br />
private virksomheder, familien osv.<br />
Størrelser, der i lærebøgerne har fået deres eget<br />
liv. Størrelser, der opfattes som naturlige og<br />
evige. Fortællinger som anvendes, når elever og<br />
studerende skal undervises, have karakterer og<br />
går til eksamen.<br />
I stedet for, at elever og studerende skal<br />
skrive pseudovidenskabelige afhandlinger og<br />
afleveringer, skal de forfatte essays om deres<br />
drømmesamfund, drømmefamilie, drømmearbejde,<br />
drømmeby eller drømmeøkonomi. Det<br />
vil give dem en bevidsthed om, at de selv er med<br />
til at producere samfund. At de selv har aben.<br />
At samfund og samfundsindretninger er menneskelige<br />
konstruktioner.<br />
De gymnasiale rigide krav om taksonomiske<br />
niveauer er et pseudovidenskabeligt krav, der<br />
skal bibringe elever og lærere en opfattelse at, at<br />
man kan skelne mellem, hvad der er objektivt<br />
og subjektivt. Elever tvinges til først at redegøre<br />
eller beskrive, derefter analysere og til sidst vurdere<br />
eller diskutere. Det er udtryk for et anakronistisk<br />
verdensbillede af videnskab og objektive<br />
videnskabsmænd, der nøgtern undersøger virkeligheden<br />
derude. Det er udtryk for et absolut<br />
og statisk verdensbillede. Dette taksonomiske<br />
cirkus 11 gør undervisningen kedelig, abstrakt og<br />
uvedkommende. I stedet skal vi have drømmene,<br />
dialogen og debatten ind i timerne. Ele-<br />
11 Se f.eks. Jytte Merete Knudsen og Per Henriksen<br />
(2009): Samfundsfagsdidaktik, 2. udgave, Forlaget Columbus.<br />
Artiklerne i bogen omkring samfundsfagsdidaktik<br />
er fyldt med ad infinitum eksempler på det gamle rigide<br />
verdensbillede. Alle samfundsfagslærere, der skal undervise<br />
i gymnasiet og have pædagogikum i samfundsfag,<br />
skal igennem denne bog og denne skoling!
verne skal lære at skabe nye fortællinger og<br />
sociale konstruktioner om samfundet. De skal<br />
lære at producere og skabe samfund. Lære at<br />
sætte processer i gang.<br />
Elever og studerende skal lære at skabe<br />
sociale konstruktioner, der afdækker og nedbryder<br />
etablerede sandheder og magtkonstellationer<br />
der bidrager til fortællinger om retfærdighed og<br />
bringer mennesker fri af det påtvungne nødvendighedsrige.<br />
Skabe sociale konstruktioner, der<br />
nedbryder opblæsthed, fordomme, nidkærhed<br />
og ensidighed. Skabe sociale konstruktioner, der<br />
åbner op for pluralisme og tolerance. Der bidrager<br />
til menneskelig værdighed og frihed. Der<br />
skaber anerkendelse og åbner nye muligheder,<br />
der tager afsked med det økonomiske fængsel,<br />
som lærebøgerne i dag synes at formidle. Konstruktioner,<br />
der skaber håb og handlinger.<br />
Det kontrafaktiske leder undervisningen<br />
hen mod scenarier. Elever og studerende skal<br />
trænes i, at opstille og beskrive scenarier for<br />
mulige indretninger af samfundet. I forhold til<br />
statsdannelse skal de f.eks. beskrive 3 scenarier.<br />
Et forenet Europa, et suverænt og nationalistisk<br />
Danmark, et Danmark der er brudt op i mindre<br />
stammesamfund. De skal finde fordele og ulemper<br />
ved scenarierne og opstille handleanvisninger<br />
på, hvordan de kommer hen til drømmescenariet.<br />
Elever og studerende skal selv sætte processer<br />
i gang, der påvirker dem selv og deres omgivelser.<br />
De skal undersøge, hvad der sker. Blive<br />
klar over, at indretninger, institutioner, værdier<br />
og normer i samfundet er noget de selv er med<br />
til at producere og konstruere. Starte underskriftindsamlinger,<br />
skrive læsebreve og kronikker.<br />
Lave hjemmesider og YouTube film. Fremstille<br />
spørgeskemaer og konsulentrapporter.De<br />
skal selv indkalde til møder og arrangere studieture.<br />
Møde politikere, embedsmænd og borgere.<br />
Lave eksperimenter og happenings.<br />
GENTÆKNING AF SAMFUNDSVIDENSKAB<br />
Opstille partier og lave græsrodsbevægelser. De<br />
skal med andre ord lære at handle. 12<br />
Elever og studerende skal lære at forstå processer<br />
mere end at aflire pseudovidenskabelige<br />
samfundsteorier og begreber. De skal forstå<br />
aktørers muligheder og begrænsninger. De skal<br />
forstå, hvordan strukturer sætter grænser, men<br />
også, hvordan der kan handles indenfor givne<br />
strukturer. De skal ikke bare beskrive problemstillinger<br />
og koble teori med empiri. Noget som<br />
er gammeldags, og hører moderniteten til. De<br />
skal læse, researche, argumentere, debattere,<br />
drømme og handle. Noget der går videre end de<br />
rigide gymnasiale taksonomiske niveauer. De<br />
skal sprænge de nuværende bekendtgørelser,<br />
som desværre er bakspejlsforestillinger. Optegnelser<br />
over, hvad der engang var vigtigt og, hvad<br />
der engang eksisterede.<br />
Samfundsfag i fremtiden kan sammenfattes i<br />
følgende punkter:<br />
y Opgiv de lange kedelige samfundsbeskrivelser.<br />
y Opgiv den samfundsvidenskabelige teori.<br />
y Opgiv de rigide taksonomiske niveauer.<br />
y Opgiv ideen om, at læreren er eksperten.<br />
y Fokuser på det kontingente, det kontrafaktiske,<br />
på scenarier og muligheder.<br />
y Fokuser på det tværfaglige.<br />
y Fokuser på drømme, visioner og utopier.<br />
y Fokuser på dialog og debat. Samfund konstrueres<br />
i bl.a. samfundsfagstimerne.<br />
y Fokuser på menneskers potentialer og ikke i<br />
givne systemer og strukturer.<br />
y Elever og studerende skal sætte processer i<br />
gang. De skal handle!<br />
12 F.eks. havde jeg en klasse, der agerede konsulenter<br />
for byens borgmester i forhold til ghettoproblemet.<br />
Gruppevis fremstillede de konsulentrapporter, der byggede<br />
på deres egne undersøgelser. Grupperne oprettede<br />
konsulentfirmaer med innovative navne. De mødtes med<br />
borgmesteren i byrådssalen, som velvilligt og professionelt<br />
kommenterede rapporterne og deres anbefalinger.<br />
Det var direkte handling i lokalsamfundet.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
45
Samfundsfag<br />
NY<br />
UDGAVE<br />
Demokrati, magt og<br />
politik i Danmark<br />
– 2. udgave<br />
Af Peter Munk Christiansen<br />
og Asbjørn Sonne Nørgaard<br />
Demokrati, magt og politik i Danmark udkommer<br />
nu i en ny, opdateret udgave med bl.a.<br />
nye temaer om moral, psykologi og ideologi,<br />
regionernes fremtid og danskernes holdninger<br />
til indvandrere.<br />
Bogen indeholder en række nye eksempler<br />
og cases om fx pirater i internationalt farvand,<br />
spindoktorer, kommunaliseringen af arbejds-<br />
formidlingen og efterlønsreformen i 2011.<br />
Og så er metodeafsnittet udvidet med et afsnit<br />
om chi i anden-test.<br />
Demokrati, magt og politik i Danmark – 2. udgave<br />
giver en grundig indføring i det politiske<br />
system og de basale teorier og dækker politik-<br />
kernestoffet i samfundsfag på A-niveau.<br />
“<br />
… En vægtig og<br />
anvendelig bog…<br />
”<br />
Anmeldelse af bogen Demokrati, magt og politik<br />
i Danmark i bladet Samfundsfagsnyt<br />
Kr. 199,ex<br />
moms
ANMELDELSER
Anmeldelser<br />
Ole Hammerslev og Henrik<br />
Palmer Olsen (red.)<br />
Retsfilosofi.<br />
Centrale tekster og temaer<br />
Hans Reitzels Forlag 2011<br />
Et bastant kraftværk på i alt<br />
831 sider for filosofihoveder og<br />
andre med interesse for jura og<br />
ret er landet med introduktion<br />
til 16 temaer med tilhørende<br />
tekster fra den juridiske og<br />
retsfilosofiske verden. Det vil<br />
sige tekster fra den vestlige verden,<br />
her er ingen Confucius eller<br />
kinesisk legalisme. Til gengæld<br />
er bogen en tour de force<br />
gennem (rets-)filosofiens historie,<br />
som er sjov at læse for<br />
en filosofisk minded samfundsfagslærer<br />
og andre med<br />
interesse for retsstat og retfærdighed.<br />
Introduktionerne til hvert<br />
tema – det starter i antikken<br />
og ender med retsfølelsesbegrebet<br />
i en senmoderne vox<br />
populistisk kontekst – er skrevet<br />
af jurister og filosoffer og<br />
bringer os gennem de teoretiske<br />
konflikter, der i det store<br />
og hele tager udgangspunkt i<br />
den traditionelle retsopfattelse,<br />
der ligger i naturretstanken,<br />
48 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
hvor der altid (undskyld udtrykket)<br />
kan appelleres til en<br />
højere myndighed, i sidste<br />
ende naturen eller gud.<br />
Over for naturretten finder<br />
vi retspositivismen, som i 1832<br />
bringes på banen af juristen<br />
John Austin (ikke at forveksle<br />
med sprogfilosoffen J.L.<br />
Austin), der med inspiration<br />
fra Humes skelnen mellem positive<br />
’er’- og etiske ’bør’-sætninger<br />
sondrer mellem rettens<br />
eksistens og dens værdi (173).<br />
Austin kalder således naturretten<br />
’guds lov’ og lader retsvidenskaben<br />
gælde menneskelige<br />
love, hvor nogle er holdningslove<br />
og henregnes moralvidenskab.<br />
Andre er positive love,<br />
som sættes af politikere og<br />
drejer sig om magten til at lovgive.<br />
Retspositivismen har sat sig<br />
dybe spor i skandinavisk retslære,<br />
hvor svenske Axel Hägerström<br />
og danske Alf Ross næsten<br />
har defineret nordisk<br />
juridisk tradition i anden halvdel<br />
af det 20. århundrede. Ross<br />
forstår gældende ret som den<br />
ret, der faktisk opleves som<br />
gyldig og gældende, (289)<br />
mens han fastholder den rets-<br />
positivistiske adskillelse af ret<br />
og moral, som de naturretslige<br />
tænkere tager afstand fra. Her<br />
er der en tæt sammenhæng<br />
mellem ret og moral og dermed<br />
etik og politik.<br />
Mellem disse to positioner<br />
finder vi amerikansk pragmatisme,<br />
marxistisk retsteori og<br />
postmodernisme, som alle står<br />
mest i gæld til retspositivismen,<br />
men stedse forholder sig<br />
til naturretten, der bliver en<br />
slags standard, som disse tilgange<br />
definerer sig ud fra.<br />
Jeg savner de banebrydende<br />
folkerets-/statsretsfilosoffer<br />
Grotius, Pufendorf og helt afgørende<br />
mangler Machiavelli –<br />
både den brutale beskrivelse af<br />
(rets-)politisk kynisme i Fyrsten<br />
og det blide forsvar for<br />
retssikkerhed i Ti bøger om Titus<br />
Livius – efter denne anmelders<br />
beskedne mening den<br />
første moderne retsfilosof, for<br />
hans filosofiske projekt peger<br />
netop i retning af retspositivismen.<br />
Også tekststykker fra David<br />
Humes Inquiry Concerning the<br />
Principles of Morals (1751)<br />
kunne i denne sammenhæng<br />
være relevante, men han næv-
nes dog i forbindelse med den<br />
britiske retspositivisme. Den<br />
samtidige Montesquieu kunne<br />
også med fordel repræsenteres<br />
med en tekst, fx fra Lovens<br />
Ånd (1748), hvor domstolens<br />
uinteresserede rolle i en tredelingen<br />
af statsmagten diskuteres.<br />
Her foregribes flere af retspositivismens<br />
pointer, selv om<br />
Montesquieu nok bør henregnes<br />
naturretsfilosofien. Sådan<br />
læste jeg ham i hvert fald.<br />
Nærværende moppedreng bliver<br />
aldrig en nødvendig del af<br />
det samfundsfaglige pensum i<br />
Peter Nedergaard<br />
USA – en grundbog i politik<br />
og økonomi<br />
”USA – en grundbog i politik<br />
og økonomi ” er velskrevet og<br />
uhyre undervisningsaktuel op<br />
til det forestående præsidentvalg<br />
i USA. Bogen er velegnet<br />
til hele det gymnasiale niveau,<br />
men jo længere vi kommer hen<br />
i det gymnasiale forløb, skal<br />
den i stigende grad suppleres<br />
med modeller og samfundsvidenskabelige<br />
teorier. Meget vil<br />
sandsynligvis kunne klares<br />
gennem referencer til eller inddragelse<br />
af vore grundbøger.<br />
Peter Nedergaard skal have<br />
ros for sin gennemgående<br />
komparative og perspektiverende<br />
tilgang til stoffet både<br />
gennem interne henvisninger<br />
og inddragelse af verden uden<br />
gymnasiet, men mon ikke en<br />
og anden kunne drage nytte af<br />
nogle af teksterne i forbindelse<br />
med fx SRP eller AT? Som<br />
mange andre gode tekstantologier<br />
og opslagsværker vil Retsfilosofi<br />
stå godt i samfundsfagsskabet,<br />
men den er dyr<br />
(kr. 598,-) og kan måske anbefales<br />
at låne på biblioteket,<br />
når den hårdt arbejdende elev<br />
alligevel skal derned for at<br />
indhente materiale til sine opgaver.<br />
Morten Sestoft,<br />
JohannesGymnasiet<br />
for USA. Det kan undre, at<br />
han ikke perspektiverer sin<br />
omtale af USA’s støtte til muslimske<br />
oprørere i deres kamp<br />
mod sovjettropperne i Afghanistan<br />
til den senere etablering<br />
af taliban-regimet og al-Qaeda<br />
De første 4 kapitler (122 sider)<br />
er efter et kortfattet miniportræt<br />
af USA. Først en gennemgang<br />
af USA’s historie fra<br />
den begyndende britiske kolonisering<br />
til og med Obamas<br />
første(?) regeringsperiode.<br />
Derefter følger et kapitel om<br />
USA’s politiske system (50 sider)<br />
og ét om USA’s økonomiske<br />
system (29 sider). Et efterfølgende<br />
selvstændigt kapitel<br />
om USA’s internationale position<br />
og udenrigspolitik ville på<br />
mange måder have fuldendt<br />
værket.<br />
ANMELDELSER<br />
Hvert kapitel er forsynet<br />
med en opsummering af dets<br />
hovedpunkter, som man kan<br />
nøjes med, når undervisningen<br />
eller eleven shopper i bogen,<br />
og derefter mulige arbejdsopgaver.<br />
De to historiske kapitler, der<br />
tegner tiden frem til 2. Verdenskrig,<br />
er gode. De lægger<br />
på en overskuelig måde op til<br />
at diskutere årsagerne til de<br />
skelsættende begivenheder og<br />
de særegne forhold, der gør sig<br />
gældende i USA. Jeg savner<br />
dog her som andetsteds en<br />
bedre præsentation af forskellige<br />
synspunkter bl.a. i form af<br />
”kilder” både til politikken i<br />
USA, hvor den sejrende part<br />
generelt har ordet, og til forskellige<br />
syn på fremstillingen<br />
af USA og landets historie. Bo-<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
49
ANMELDELSER<br />
gen er præget af, hvad man<br />
kunne kalde en generel ”proamerikansk”<br />
holdning.<br />
Savnet forstærkes i det naturligt<br />
omfattende kapitel 4<br />
(60 sider) om tiden fra USA<br />
går ind i 2. Verdenskrig til i<br />
dag. Marshall-planen og bl.a.<br />
CIA-invasionen i Guatemala i<br />
1954 er som meget andet udelukkende<br />
forklaret med anvendelsen<br />
af Trueman-doktrinen<br />
og inddæmningspolitikken.<br />
Den amerikanske kapitals og<br />
enkelte firmaers (f.eks. United<br />
Fruit i Guatemala) økonomiske<br />
interesser bag den førte<br />
udenrigspolitik i form af klausuleret<br />
økonomisk støtte, organiserede<br />
kup og invasioner<br />
utallige steder rundt om i verden<br />
er uomtalte. Kan man i en<br />
undervisningsbog om USA<br />
helt undlade at anvende begrebet<br />
imperialisme?<br />
Det politiske felt er, som i<br />
forståelsen af USA’s udenrigspolitik,<br />
generelt for enerådende<br />
i bogens forklaringer og<br />
ikke mindst i kapitel 4. Læseren<br />
får eksempelvis således let<br />
det indtryk, at Nedergaards<br />
forklaring på Borgerrettighedsbevægelsens<br />
opståen er et<br />
par højesteretsdomme. Både<br />
dommene og bevægelsen<br />
kunne være set i lyset af de sociale<br />
og mentalitetsmæssige<br />
forandringer, bl.a. USA’s krige<br />
og afroamerikanske soldaters<br />
rekruttering til hæren er med<br />
til at skabe.<br />
50 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
Kapital 4 er ikke vellykket.<br />
Det falder fra hinanden og<br />
mangler nogle tydelige røde<br />
tråde. Afsnittene er fra krigens<br />
afslutning hakket i stykker efter<br />
hver enkelt præsidents regeringsperiode<br />
med lidt om<br />
økonomi, forandringer i levestandard,<br />
politiske reformer og<br />
udenrigspolitik. Det gør<br />
manglen på et selvstændigt kapitel<br />
om USA’s internationale<br />
position og udenrigspolitik<br />
åbenbar. Nedergaard ser Bushs<br />
udenrigspolitik efter 11. september<br />
som endnu en fravigelse<br />
fra USA’s udenrigspolitiske<br />
linje under den kolde krig<br />
og inddæmningspolitikken i<br />
forhold til kommunismen.<br />
OK, men verden ser også helt<br />
anderledes ud.<br />
Det forekommer endelig besynderligt,<br />
at teksten er suppleret<br />
med Stephen Graubards<br />
præsidentportrætter. Gentagelserne<br />
er talrige og synsvinklerne<br />
temmelig ens. Nedergaard<br />
har her næppe tænkt i<br />
komparative analyser.<br />
Eleverne vil kunne genfortælle<br />
indholdet i kapitlet, men<br />
der er ikke skabt mange muligheder<br />
for at bearbejde stoffet.<br />
At afsnittet er mindre vellykket<br />
afspejler sig både i de<br />
efterfølgende hovedpunkter og<br />
arbejdsspørgsmål.<br />
Gennemgangen af USA’s politiske<br />
system i kapitel 4 er anderledes<br />
brugbar.<br />
Den indledes med en fin<br />
præsentation af en række syns-<br />
vinkler. Det handler bl.a. om<br />
statsmagtens tredeling, delingen<br />
mellem staterne og det føderale<br />
niveau og de store kulturelle<br />
forskelle, landet<br />
rummer. Et opsamlende<br />
spørgsmål er, om delingerne<br />
gør staten svag? Synsvinklerne<br />
handler også om, hvorvidt<br />
USA er et pluralistisk eller elitistisk<br />
samfund, og om man<br />
kan anlægge et klassepolitisk<br />
perspektiv.<br />
Hovedparten af afsnittet tegnes<br />
af en grundig og klar gennemgang<br />
af det politiske system,<br />
som jeg gerne har savnet,<br />
når jeg har undervist i amerikanske<br />
forhold. Det er af passende<br />
omfang og udgør et godt<br />
grundlag for at beskæftige sig<br />
med det kommende valg. Stoffet<br />
åbner op for at bruge og<br />
diskutere de præsenterede<br />
synsvinkler. Og de kan udmærket<br />
suppleres med inddragelsen<br />
af modeller af partiers<br />
adfærd og andet.<br />
Det ville have styrket forståelsen<br />
af det amerikanske politiske<br />
og også det økonomiske<br />
system, hvis bogen havde skildret<br />
den meget store personmobilitet,<br />
der er mellem de<br />
store koncerners ledelser, politiske<br />
poster, regeringskontorer<br />
og for den sags skyld også de<br />
internationale organisationer<br />
som Verdensbanken og IMF.<br />
Hverken Clinton eller Obama<br />
er født med en guldske i munden.<br />
At de kan komme helt til<br />
tops afliver næppe i sig selv en
elitistisk opfattelse af det amerikanske<br />
system. Skildringen<br />
af den omtalte personmobilitet<br />
ville også have været et godt<br />
perspektiv på omtalen af<br />
Eisenhowers kritisk af det militær-industrielle<br />
kompleks.<br />
Det afsluttende kapitels skildring<br />
af USA’s økonomiske system<br />
er spændende, idet der<br />
sondres mellem er angelsaksisk<br />
form for kapitalisme og en<br />
kontinentaleuropæisk form,<br />
som f.eks. den danske. Jeg synes,<br />
at det bidrager med nye<br />
aspekter i diskussionen af konkurrenceparametre.Fremstillingen<br />
forekommer nok lidt for<br />
rosenrød, når den skildrer revisionsvæsnet<br />
og lignende vigtige<br />
institutioner som unuanceret<br />
pålidelige. Jeg behøver<br />
næppe at opremse fra rækken<br />
af store skandaler.<br />
ANMELDELSER<br />
Afsnittet om den førte økonomiske<br />
politik kompenserer<br />
fuldt ud for den hakkede fremstilling<br />
i kapitlet om efterkrigstiden<br />
og giver et godt<br />
overblik på grundlag af en kort<br />
fremstilling af de økonomiske<br />
skoler, der ligger til grund for<br />
de vekslende økonomiske diskurser.<br />
Per Bregengaard<br />
Køge Gymnasium<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
51
ANMELDELSER<br />
Bøger til anmeldelse<br />
Har du lyst til at anmelde en bog?<br />
Samfundsfagsnyt søger nye såvel som erfarne boganmeldere. Har du lyst til at anmelde en<br />
af de anførte bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger<br />
alle anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv eller ring til Janne Bisgaard<br />
Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf. 2825 7025.<br />
Helt nye bøger<br />
”USA´s udfordringer”, Peter<br />
Brøndum og Annegrete Rasmussen,<br />
Columbus, 1. udg. 1.<br />
opl. 2012, s 245, kr. 216,00<br />
inkl. moms/120,00 excl. moms<br />
”Brasilien – en ny stormagt”,<br />
Svend Roed Nielsen & Jacob<br />
Graves Sørensen, Columbus,<br />
1. udg. 1. opl. 2012, s 160, kr.<br />
216,00 inkl. moms/120,00 excl.<br />
moms<br />
”Mellemøsten under forandring<br />
– baggrund og perspektiver”,<br />
Janus Graves Jacobsen<br />
& Jacob Graves Sørensen, Columbus,<br />
1. udg. 1. opl. 2012, s<br />
128, kr. 190,25 inkl.<br />
moms/109,00 excl. moms<br />
”Kriminalitet og retfærdighed”,<br />
Eva Smith, Columbus, 1.<br />
udg. 1. opl. 2012, s 132, kr.<br />
52 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
190,25 inkl. moms/109,00 excl.<br />
moms<br />
”Grundbog i dansk og international<br />
politik”, Ole Hedegaard<br />
Jensen, Systime, 1. udg. 1. opl.<br />
2012, kr. 275,00 inkl.<br />
moms/220,00 excl. moms<br />
”Samfundsfag C”, Henrik Kureer<br />
& Claus Lasse Frederiksen,<br />
Systime, 3. udg. 1. opl,<br />
2012, s 399, kr. 362,50 inkl.<br />
moms/ kr.290 excl. moms<br />
samt ”Arbejdshæfte til samfundsfag<br />
C” , kr. 162,50 inkl.<br />
moms/130,00 excl. moms<br />
”Island – nordisk religion, historie<br />
og samfund”, Leif Nordberg,<br />
Frydenlund 1. udg. 1.<br />
opl. 2012, s 215, kr. 249,00<br />
”Danish Foregin Policy Yearbook<br />
2012”, (red) Nanna Hvidt<br />
& Hans Mouritzen, DIIS, 1,<br />
udg. 1. opl. 2012, s 264<br />
Øvrige bøger<br />
”Unge og identitet. Socialisation<br />
i otte forskellige lande”,<br />
Birgitte Prytz Clausen et al,<br />
Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012,<br />
s 208, kr. 225,00 incl. moms/<br />
128,00 excl. moms<br />
”Ærke dansker – perker dansker”,<br />
Morten Hansen Thorndal,<br />
Columbus, 1. udg. 1. opl.<br />
2011, s 149<br />
”Netværkssamfundet”, Victor<br />
Bjørnstrup, Tobias Matthiesen<br />
& Oliver Boserup Skov, Columbus,<br />
1. udg. 1. opl. 2012, s<br />
105<br />
”10 nye bud – på kultur, identitet<br />
og værdier i Danmark”,<br />
Mehdi Mozaffari (red.), Sy-
stime, 1. udg. 1. opl. 2012, s<br />
208, kr. 180,00 excl. moms, ebog<br />
kr. 45,00 excl. moms<br />
”Samfundsfag C”, Henrik Kureer<br />
& Claus Frederiksen, Systime<br />
3. udg. 1. opl. 2012, s<br />
399, kr. 290,00 excl moms<br />
”USA – en grundbog i politik<br />
og økonomi”, Peter Nedergaard,<br />
Systime, 1. udg. 1. opl.<br />
2012, s 232, kr. 220 excl.<br />
moms, e-bog kr. 100 excl.<br />
moms<br />
”Afrikas vej fra bistand til velstand?”,<br />
Sven Riskær et al,<br />
Handelshøjskolens Forlag, 1.<br />
udg. 1. opl. 2012, s 184, kr.<br />
250,00<br />
”MedierNU”, Rune Valentin<br />
Gregersen, Systime, 1. udg. 1.<br />
opl. 2011, s 184,00, kr. 180,<br />
eBog kr. 45,00, iBog kr. 24,00-<br />
72,00 for ½-3 års licens<br />
”Tyrkiet. Historie, samfund,<br />
religion”, Deniz Kitir, Ole<br />
Bjørn Petersen & Jens M. Steffensen,<br />
Systime, 1. udg. 1. opl.<br />
2012, s 150, kr. 148,00 excl.<br />
moms<br />
”Klima på frihjul? Global opvarmning<br />
og klimapolitik”,<br />
Politica 43, nr. 4 november<br />
2011<br />
”Værdier og motivation i den<br />
offentlige sektor”, Politica 44,<br />
nr. 1 januar 2012<br />
”Afrikas vej fra bistand til velstand”,<br />
Sven Riskær et al, Jurist-<br />
og Økonomforbundets<br />
Forlag, 1 udg. 2011, s 184, kr.<br />
250,00<br />
”Når internettet har magten”,<br />
Thomas Høgenhaven & Lasse<br />
Lundberg Andresen, Handelshøjskolens<br />
Forlag, 1. udg. 1.<br />
opl. 2011, s 312, kr. 475,00<br />
”I krig igen. Danmark og de<br />
nye krige 1990-2011”, Hans<br />
Branner. Columbus, 1. udg. 1.<br />
opl. 2011, s 96, kr. 159,00 inkl.<br />
moms/ kr. 89,00 excl. moms<br />
”Når Gud bliver nationalist”,<br />
Lotte Møller Bøtcher, Columbus,<br />
1. udg. 1. opl. 2011, s 96,<br />
kr. 174,00 incl. moms/ kr.<br />
98,00 excl. moms<br />
”Samfundsstatistik 2011 og<br />
den digitale håndbog”, red.<br />
Henrik Arbo-Bäth, Allan<br />
Christensen og Niels Knap,<br />
Columbus, s 154, kr. 174,00<br />
inkl. moms/ 98 excl. moms<br />
”Krisens økonomi”, Jesper Jespersen,<br />
Mogens Hansen og<br />
Otto Brøns-Petersen, Gyldendal,<br />
1. udg. 1. opl. 2011, s 80,<br />
kr. 99,00 excl. moms<br />
ANMELDELSER<br />
”Politik og sikkerhed i Mellemøsten”,<br />
Søren Schmidt,<br />
Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2011,<br />
s 120<br />
”Europa på vej”, Mads Christian<br />
Dagnis og Julie Hassing<br />
Nielsen, Systime, 1. udg. 1. opl.<br />
2011, s 224, kr. 180,00 excl.<br />
moms, fås også som e-bog kr.<br />
45,00 og ibog (300 s mm) licens<br />
fra 36-108 kr. (1/2-3 år)<br />
”International politik – magtbalance,<br />
værdier og samarbejde”,<br />
Morten Winther Bülow<br />
og Tonny Brems Knudsen, Systime,<br />
1. udg. 1. opl. 2011, s<br />
247, kr. 248,00, fås også som ebog<br />
kr. 62,00 og ibog fra 52-<br />
156 (1/2-3 år)<br />
Nye digitale udgivelser<br />
Gratis tilgængelig PT fra Columbus:<br />
1. kap af ”USA´s udfordringer”,<br />
Peter Brøndum og Annagrete<br />
Rasmussen, Columbus, 1. udg.<br />
1. opl. 2012 på http://www.<br />
webbogen.dk/pdf/USA_uddrag.pdf<br />
Uddrag af ”Brasilien – en ny<br />
stormagt”, Svend Roed Nielsen<br />
& Jacob Graves Sørensen, Columbus,<br />
1. udg. 1. opl. 2012,<br />
http://server02.dotminded.<br />
com/dotminded/data/magazine/807130/<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
53
ANMELDELSER<br />
”Mellemøsten under forandring<br />
– Baggrund og perspektiver”,<br />
Janus Graves Jacobsen<br />
& Jacob Graves Sørensen, Columbus,<br />
1. udg. 1. opl. 2012,<br />
http://server02.dotminded.<br />
com/dotminded/data/magazine/296002/<br />
”Kriminalitet og retfærdighed”,<br />
Eva Smith, Columbus, 1.<br />
udg. 1. opl. 2012:<br />
Bogens hjemmeside: http://<br />
www.forlagetcolumbus.dk/dk/<br />
bogens_hjemmeside/menneske_og_samfund/kriminalitet/<br />
Uddrag af bogen online:<br />
http://server02.dotminded.<br />
com/dotminded/data/magazine/363429/<br />
”Samfundsfag C” (1. udgave)<br />
”PolitikNU – holdninger,<br />
magt og politiske systemer<br />
2012”, Aage Frandsen, Jørgen<br />
Goul Andersen, Peter Munk<br />
Christiansen og Rune Gregersen,<br />
2012<br />
54 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
Andre digitale udgivelser<br />
”Samfundsfag, sådan!, Gregers<br />
Friisberg, red. Per Henriksen –<br />
iBog fra Columbus, s 350 –<br />
udkommer vinteren 2011 og<br />
bliver tilgængelig (gratis) under<br />
opbygningen<br />
”Massemedier og politisk<br />
kommunikation”, Finn Rasmussen,<br />
nu som eBog fra Columbus<br />
(se tidligere anmeldelse<br />
i <strong>samfundsfagsnyt</strong> af<br />
bogudgaven)<br />
”Politik ABC”, Gregers Friisberg,<br />
til iPad og som eBog fra<br />
Columbus<br />
”Luk samfundet op!” Website<br />
fra Columbus, licens 1 år: normalpris:<br />
kr. 12,50, skolepris:<br />
kr.10,00, reduceret pris ved<br />
flere år<br />
”Samfundsfag.dk” + ”Columbus<br />
Web”, Website fra Columbus,<br />
licens 1 år: normalpris: kr.<br />
50,00, skolepris: kr. 40,00, reduceret<br />
pris ved flere år<br />
”Den digitale håndbog” til<br />
iPhone, iPod touch og iPad,<br />
Columbus, gratis med mulighed<br />
for tilkøb af Samfundsstatistikken,<br />
kr. 12,00<br />
Alle Columbusbøger kan købes.<br />
Følgende er priseksempler<br />
på nyere udgivelser:<br />
”Økonomi ABC”, licens 1 år:<br />
normalpris: kr. 43,75, skolepris:<br />
kr. 35,00, reduceret pris<br />
ved flere år<br />
”Liv i Danmark”, normalpris:<br />
kr. 32,50, skolepris: kr. 26,00<br />
Til iPad kan ABC-bøgerne<br />
desuden købes i enkelte afsnit:<br />
Normalpris: kr. 12,50, skolepris:<br />
kr.10,00<br />
Følgende iBøger søges til anmeldelse<br />
fra Systime:<br />
International PolitikNU<br />
SamfNU - hhx C niveau,<br />
SamfNU - htx B niveau,<br />
SamfNU - htx C niveau,<br />
SamfNU - stx&hf B nivea,<br />
SamfNU - stx&hf C niveau<br />
MedierNU
Mellemøsten under<br />
forandring<br />
Baggrund og perspektiver<br />
Janus Graves Rasmussen og Jacob Graves Sørensen<br />
Janus Graves Rasmussen<br />
og Jacob Graves Sørensen<br />
Mellemøsten under forandring<br />
128 sider<br />
Skolepris kr. 109,-<br />
ekskl. moms og forsendelse<br />
Direkte salg<br />
forlaget © columbus<br />
– samfundsfagslærernes forlag<br />
Denne bog kommer hele vejen rundt om Mellemøsten<br />
og Nordafrika (MENA). Den anvender<br />
en række teorier og begreber inden for politologi,<br />
økonomi, sociologi og international politik<br />
Kapitel 1: Mellemøsten: Fra arabervældet til nutidens<br />
diktaturer – herunder afsnit om Det politiske<br />
Mellemøsten og Fra europæisk imperialisme<br />
til selvstændighed.<br />
Kapitel 2: Autoritære politiske systemer – med<br />
eller uden demokratisk sminke – herunder<br />
afsnit om Forskellige styreformer og ideologierne<br />
bag dem – Det demokratiske underskud<br />
i MENA -Transition eller transformation?<br />
– De politiske systemer i Saudi-<br />
Arabien, Syrien, Egypten og Iran.<br />
Kapitel 3: Ørkener og olie: MENA-landenes<br />
økonomi – herunder afsnit om – Basis for<br />
økonomierne i MENA – Olien som vækstdriver<br />
– Kleptokratierne i MENA.<br />
Kapitel 4: Fråds og fattigdom – og andre<br />
sociale skel i MENA – herunder afsnit om –<br />
Økonomisk ulighed i MENA-landene – ¨<br />
Kvinder er ikke den halve verden – Fremmedarbejdere<br />
i Golf-staterne.<br />
Kapitel 5: MENA – et minefelt i international politik<br />
herunder afsnit om – Krige og konflikter i MENA<br />
– IP-teorier: realisme, neorealisme, liberalisme,<br />
neoliberalismen og konstruktivisme – De israelskarabiske<br />
krige og konflikter – Det specielle forhold<br />
mellem USA og Israel – Irak-krigene –<br />
”Slyngelstaten” Iran.
KURSER
GENERALFORSAM-<br />
LINGSKURSUS I <strong>FALS</strong><br />
2012<br />
Årets generalforsamlingskursus har i anledning af præsidentvalget USA som fokuspunkt og<br />
afholdes igen i år på Middelfart Resort & Konferencecenter. Vi håber på rigtig stor deltagelse, så<br />
spred budskabet.<br />
Program<br />
Torsdag 1.11.2012:<br />
kl. 10.00 Velkomst<br />
kl. 10.30 USA ekspert Niels Bjerre Poulsen om præsidentvalget i USA<br />
kl. 12.00 Frokost<br />
kl. 13.30 USA-redaktør ved Magasinet Ræson, Martin Ellermann om de amerikanske medier.<br />
kl. 15.30 Afgang til virksomhedsbesøg på Fredericia Furniture<br />
kl. 18.30 Generalforsamling<br />
kl. 20.00 Middag tilsat lidt utraditionel underholdning<br />
Fredag 2.11.2012<br />
Kl. 7.30 Morgenmad<br />
Kl. 9.00 Fagkonsulenten på slap line<br />
Kl. 11.00 Rapport fra forskellige udviklingsprojekter i <strong>FALS</strong><br />
Kl. 13”USA i verden” ved Peter Brøndum, en af to forfattere på bogen ”USA’s udfordringer”.<br />
Kl. 15.00-15.30 Afrunding og evaluering af kurset<br />
Pris og tilmelding<br />
Pris: 2700,-. Tilmelding til falskasserer@gmail.com<br />
Tilmeldingsfrist senest d.18. september 2012.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
57
KURSUS I<br />
SAMFUNDSCUP FOR<br />
SAMFUNDSFAGS-<br />
LÆRERE<br />
<strong>FALS</strong> og Columbus-fonden inviterer til:<br />
Kursus i Samfundscup for samfundsfagslærere<br />
Formål:<br />
Samfundsfagslærerforeningen og Columbus-fonden har de senere år afholdt innovationskonkurrencen<br />
Samfundscup. Kurset er et opstartsmøde for interesserede lærere der ønsker at introducere<br />
deres elever til Samfundscup.<br />
Indhold:<br />
Samfundscup er en innovationskonkurrence, hvor eleverne skal løse et samfundsfagligt problem<br />
i år under overskriften Bæredygtighed. På kurset vil vi introducere til Samfundscup som konkurrence<br />
og innovationsprojekt i samfundsfag samt til workshop i innovation som det introduceres<br />
for tilmeldte elever i efteråret 2012.<br />
Arbejdsform:<br />
y En introduktion til innovation i samfundsvidenskaberne.<br />
y En afprøvning af innovationskonceptet ud fra årets tema bæredygtighed ved projektleder i<br />
Samfundscup Rune Valentin Gregersen.<br />
y Koordinering af tilmeldte skoler og inspirationsmøder til Samfundscup 2012-2013 ved<br />
projektleder Ditte Kirstine-Nørtoft Nielsen<br />
Målgruppe:<br />
Lærere i samfundsfag ved ungdomsuddannelserne<br />
Tid og sted:<br />
Nyborg Gymnasium, Skolebakken 13, 5800 Nyborg, onsdag d. 19/9 2012 kl. 11-15<br />
Pris:<br />
550 kroner for medlemmer af <strong>FALS</strong><br />
Tilmelding:<br />
senest d. 7. september 2012 til: <strong>FALS</strong>kasserer@gmail.com<br />
58 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012
SAMFNU SAMF SAMFNU NU<br />
iBØGER<br />
O P DA<br />
samfnu.systime.dk<br />
SamfNU er et undervisningsmateriale<br />
til samfundsfag på C- og B-niveau.<br />
SamfNU findes i fem forskellige versioner,<br />
som er tilpasset niveau og uddannelsesretning.<br />
Materialet rummer kernetekster, tematekster<br />
og cases samt opgaver, præsentationer,<br />
video og meget mere.<br />
Morten Bülow,<br />
hovedredaktør på NU-serien.<br />
D T T<br />
DAA<br />
EE R EE TT !<br />
AT<br />
Member of European Educational Publishers Group<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk<br />
SamfNU stx & hf C<br />
iBog ® Lærer/klasselicens pr. bruger | 3 mdr. kr. 23,-<br />
| 1/2 år kr. 29,- | 1 år kr. 40,- | 2 år kr. 58,- | 3 år kr. 67,-<br />
SamfNU stx & hf B<br />
iBog ® Lærer/klasselicens pr. bruger | 3 mdr. kr. 29,-<br />
| 1/2 år kr. 36,- | 1 år kr. 50,- | 2 år kr. 72,- | 3 år kr. 84,-<br />
SamfNU hhx C<br />
iBog ® Lærer/klasselicens pr. bruger | 3 mdr. kr. 21,- |<br />
1/2 år kr. 27,- | 1 år kr. 38,- | 2 år kr. 54,- | 3 år kr. 63,-<br />
SamfNU htx C<br />
iBog ® Lærer/klasselicens pr. bruger | 3 mdr. kr. kr.<br />
29,- | 1/2 år kr. 36,- | 1 år kr. 50,- | 2 år kr. 72,- | 3 år<br />
kr. 84,-<br />
SamfNU htx B<br />
iBog ® Lærer/klasselicens pr. bruger | 3 mdr. kr. kr.<br />
34,- | 1/2 år kr. 43,- | 1 år kr. 60,- | 2 år kr. 86,- | 3 år<br />
kr. 107,-<br />
iBog ®<br />
fordi fremtiden er digital
Bestyrelsen<br />
Formand, kursusudvikler,<br />
kommunikationskoordinator<br />
Jørgen Lassen<br />
Sct. Knuds Gymnasium<br />
Joergen.Lassen1@skolekom.dk<br />
Næstformand, sekretær,<br />
SamfundsCup<br />
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen<br />
Aarhus Katedralskole<br />
akatdn@akat.dk<br />
GFK, Kommunikationkoordinator<br />
Lene Nibuhr Andersen<br />
Nyborg Gymnasium<br />
ln@nyborg-gym.dk<br />
Anmelderredaktør af Samfundsfagsnyt,<br />
regionskoordinator,<br />
repræsentant i Columbusfonden<br />
Janne Bisgaard Wikman<br />
Aarhus Katedralskole<br />
akatjb@akat.dk<br />
Webredaktør<br />
Stine Jul Pedersen<br />
Det Fri Gymnasium<br />
sjp@detfri.dk<br />
Webredaktør, GFK-koordinator,<br />
Fagligt Forum (STX), kursusudvikler<br />
Lisbeth Basballe<br />
Mariagerfjord Gymnasium<br />
lb@mf-gym.dk<br />
Redaktør af Samfundsfagsnyt<br />
(ansv.), Fagligt Forum (HF),<br />
kursusudvikler, GFK-koordinator<br />
Marie-Louise Bach<br />
Nyborg Gymnasium og HF<br />
ml@nyborg-gym.dk<br />
Kasserer, kursusudvikler,<br />
regionskoordinator<br />
Jens Folke Harrits<br />
Aalborg Katedralskole<br />
fh@aalkat-gym.dk<br />
Suppleant, kursusudvikler<br />
Claus Corneliussen<br />
Gl. Hellerup Gymnasium<br />
cc@ghg.dk<br />
Mails vedrørende økonomi sendes til:<br />
<strong>FALS</strong>kasserer@gmail.com<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
61
Øvrige adresser<br />
Regionsrepræsentanter<br />
Nordjylland<br />
Jens Folke Harrits<br />
Ålborg Katedralskole<br />
fh@aalkat-gym.dk<br />
Sønderjylland<br />
Ole Østergaard<br />
Alssundgymnasiet Sønderborg<br />
Ole.oestergaard@skolekom.dk<br />
Hederegionen<br />
Thomas Heegaard Sunesen<br />
Holstebro Gymnasium og HF<br />
ts@hogym.dk<br />
Sydvestjylland<br />
Helle Merete Grøn<br />
Esbjerg Gymnasium og HF<br />
hg@egonline.dk<br />
Århus<br />
Linda Petersen<br />
Odder Gymnasium<br />
lp@odder-gym.dk<br />
Fyn<br />
Jannie Wilsted<br />
Svendborg Gymnasium<br />
jw@svendborg-gym.dk<br />
Vestsjælland<br />
Kasper Levring<br />
Slagelse Gymnasium<br />
kl@slagelse-gym.dk<br />
Roskilde<br />
Erik Zinglersen<br />
Roskilde Gymnasium<br />
rgez@roskilde-gym.dk<br />
Storkøbenhavn<br />
Jan Houmann<br />
København VUC<br />
jh@kvuc.dk<br />
Frederiksborg<br />
Agnethe Dybro Pedersen<br />
Frederikssund gymnasium<br />
gap@frsgym.dk<br />
62 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2012<br />
Bornholm<br />
Claes Ludvigsen<br />
Campus Bornholm<br />
claes@tdcadsl.dk<br />
Fondsbestyrelsen<br />
Lone Bentzen<br />
Torvevej 20<br />
2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 84 48 69<br />
lone.bentzen@skolekom.dk<br />
Anna Amby Frejbæk<br />
Sønderborg Statsskole<br />
anna@ambyfrej.dk<br />
Mikael Frydlund<br />
MAQS<br />
Gutenberghus<br />
Pilestræde 58, 4.sal<br />
1112 København K<br />
Per Henriksen<br />
Paderup Gymnasium<br />
ph@forlagetcolumbus.dk<br />
Per Rasmussen<br />
Tlf. 35 42 00 51<br />
pr@forlagetcolumbus.dk<br />
Michael Bang Sørensen<br />
Stevnsgade 11, 4. th.<br />
2200 København N<br />
mbs@detfri.dk<br />
Bente Sørensen<br />
Holstebro Gymnasium<br />
bs@hogym.dk<br />
Janne Bisgaard Wikman<br />
Aarhus Katedralskole<br />
akatjb@akat.dk<br />
Fondsbestyrelsen afholder tre møder<br />
årligt, januar, april og september. På<br />
hvert møde behandles indkomne ansøgninger<br />
til fonden. Se vores hjemmeside<br />
om, hvad man kan få støtte<br />
til, og hvordan man søger.<br />
Øvrige<br />
Forlaget Columbus<br />
Østerbrogade 54 C<br />
2100 København Ø<br />
Tlf. 35 42 00 51<br />
Fax. 35 42 05 21<br />
info@forlagetcolumbus.dk<br />
Opgavekommission<br />
Formand: Claus Just Andersen<br />
Per Henriksen<br />
Kirsten Krehan<br />
Peter Lundberg Thomsen<br />
Morten Hansen Thorndal<br />
Lasse Ørum Wikman<br />
Fagkonsulent<br />
Bent Fischer-Nielsen<br />
Sølystparken 2<br />
2990 Nivå<br />
Tlf. 25 57 41 52<br />
Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk<br />
Internetsider<br />
Samfundsfag:<br />
www.emu.dk/gym/fag/sa<br />
Forlaget Columbus:<br />
www.forlagetcolumbus.dk<br />
www.fals.info
EU - krise og ny begyndelse<br />
Ny udgave af Branner: Det politiske Europa<br />
Hans Branner<br />
Hans Branner<br />
Det politiske Europa<br />
Skolepris kr. 109,-<br />
ekskl. moms og forsendelse<br />
Direkte salg<br />
forlaget © columbus<br />
– samfundsfagslærernes forlag<br />
EU er under forandring. Krisen er en prøve på<br />
sammenholdet i Europa og truer både de hidtidige<br />
strukturer og selve det demokratiske<br />
fundament som samarbejdet i EU hviler på.<br />
Hans Branners meget brugte grundbog om<br />
EU tager i en gennemrevideret 2.udgave<br />
udgangspunkt i de nye vilkår som krisen har<br />
skabt for det politiske Europa.<br />
I et nyskrevet kapitel 1 med et væld af nye<br />
spændende figurer gennemgås de grundlæggende<br />
problemer som krisen rejser:<br />
Overlever EU? Kan eurokrisen overvindes<br />
– og med hvilke midler? Hvilke nye demokratiske<br />
udfordringer er EU stillet over<br />
for? Er Europa på vej mod global marginalisering?<br />
Kapitlet er velegnet til tværgående<br />
forløb mellem økonomi, politik<br />
og IP.<br />
De resterende seks kapitler er alle opdaterede<br />
og tilpasset den nyeste udvikling.<br />
På hjemmesiden præsenteres en række<br />
aktuelle problemstillinger og nye arbejdsspørgsmål.<br />
Bogen giver mulighed for at gennemgå<br />
EU-stoffet på en kvalificeret og levende<br />
måde ud fra en helt ny virkelighed.<br />
Udkommer august 2012.
Afsender: Samfundsfagsnyt<br />
Marie-Louise Bach<br />
Christianslundsvej 14<br />
5800 Nyborg<br />
Nyheder<br />
Udkommer kun<br />
som e-bog<br />
2. udgave.<br />
Udkommer uge 42<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
2. udgave<br />
Udkommer uge 40<br />
forlaget © columbus<br />
Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk