Samfundsfagsnyt 173 - FALS

samfundsfagsnyt 

fals på facebook 

ny bestyrelse 

studieretningsprojekt 

173 » februar 2009 

foreningen af lærere i samfundsfag

deadline: 

Blad nr. 174: 1. april 2009 

redaktion: 

Anders Brandt Sørensen, 

Diana Trankjær og Janne 

Bisgaard Wikman 

redaktionens adresse: 

Anders Brandt Sørensen 

Peder Skrams Vej 18 

9900 Frederikshavn 

Tlf. 2025 2943 

Email: as@frhavn-gym.dk 

ekspedition: 

Enkelteksemplarer, annoncer 

mv.: Henvendelse til 


Priser: 

Abonnement 300,00 kr./år 

Enkelteksemplar kr. 80,00 

annoncer: 

1/4 side kr. 500,00 

1/2 side kr. 1.000,00 

1/1 side kr. 2.000,00 

Bagsiden kr. 4.000,00 

Farvetillæg + 100% 

udgivere: 

FALS og Forlaget Columbus 

Fond 

Produktion: 

Forlaget Columbus og 

Clemenstrykkeriet 

Manuskripter til Samfundsfagsnyt 

sendes pr. email (vedhæftet 

som rtf-fil) til 

as@frhavn-gym.dk 

2 

indhold 

Leder: Intet nyt er ikke godt nyt 3 

Nyt fra fagkonsulenten 6 

artikler 

Slut med ansigtsløse relationer: FALS på Facebook 10 

TV-dokumentarserie om den radikale islamismes historie 12 

Studieretningsprojekt 2008/09 14 

fra bestyrelsen 

Ny bestyrelse – vi er heller ikke almægtige 9 

Referat af bestyrelsesmøde 23. januar 2009 32 

Anmeldelser 34 

Kurser 39 

Redaktørens forbehold 44 

Bestyrelsen 45 

Øvrige adresser 46

intet nyt er ikke godt nyt 

af michael Bang sørensen, formand for fals 

Man skal ikke gå rundt og tro, at intet nyt er 

godt nyt. I hvert fald ikke hvis man læser rapport 

nr. 8 fra Følgegruppen For Reformen af de 

Gymnasiale Uddannelser fra 12. januar 2009. I 

rapporten er ordet ’samfundsfag’ (og andre ord 

hvor samfundsfag indgår i) nemlig kun nævnt 

én gang. Det er jo ikke alverden. Men den noget 

tilbagetrukne rolle som samfundsfag tilsyneladende 

spiller i rapporten betyder ikke, at 

de foreslåede justeringer er uden betydning for 

samfundsfag. 

Rapporten indeholder en række konkrete forslag 

til markante justeringer af gymnasiereformen, 

hvor den mest vidtgående er, at STX opdeles 

i to hovedområder; naturvidenskabeligt og 

sprogligt. Det er justeringer, der potentielt kan 

have meget stor indflydelse på samfundsfags position. 

Samtidigt er det foruroligende at se, at 

Undervisningsministeren i en pressemeddelelse 

fra den 15. januar 2009 er citeret for at sige: 

”Der foreligger nu et meget omfattende materiale: 

Evalueringsrapporterne fra EVA, Følgegruppens 

rapport nummer 8, rapport nummer 3 fra 

Monstergruppen og udtalelser fra både leder- og 

lærerorganisationer. Det giver os et fremragende 

grundlag at handle på, når vi sidst på måneden 

tager fat på møder i Gymnasieforligskredsen for 

at justere gymnasiereformen. Jeg vil satse på, at 

vi når frem til en aftale allerede i februar”. I forlængelse 

heraf siger Bertel Haarder at ”… også 

den seneste rapport indeholder en række gode og 

konstruktive anbefalinger, som jeg er enig i, og 

som jeg vil bringe med videre til Forligskredsen”. 

samfundsfagsnyt februar 2009 

leder 

Det er altså lagt op til, at forligskredsen relativt 

hurtigt skal behandle og beslutte nogle temmelig 

vidtrækkende justeringer af reformen. Ved 

deadline til dette nummer af samfundsfagsnyt er 

forhandlingerne ikke afsluttet, så resultater og 

konsekvenser er fortsat kun hypotetiske. 

I FALS har vi selvfølgelige reageret på udmeldingerne 

fra ministeren. For at følge og påvirke 

meningsdannelsen har jeg taget kontakt 

til forskellige meningsdannende foreninger og 

politikere. Forhandlingerne er jo ikke afsluttet, 

men det er min klare opfattelse, at der ikke vil 

være enighed i forligskredsen om de mest markante 

reformer af reformen. 

Alt efter hvad forligskredsen bliver enige om 

her i februar, så er der mange områder at arbejde 

videre med for at sikre ro på reformen og 

sikre samfundsfags position. Det er selvfølgeligt 

rimeligt komplekst, men det er ret sikkert, at 

samfundsfags manglende adgangsgivende rolle 

er en komparativ ulempe, når ’idemagere’, eksperter 

og politikere skal skære i fagudbuddet eller 

tvinge (motivere) unge til at vælge og fravælge 

særlige fag. 

For god orden skyld nævner jeg, at respons 

på FALS’s tilgang altid er velkommen. 

Herunder er en kommentar skrevet af Anders 

Hassing og mig på vegne af FALS bestyrelse. 

Kommentaren er blandt andet sendt til 

de tre nævnte politikere og GL. Det er også at 

finde på fals.info: 

3

leder 

intet behov for reform-reform. fals’ syn 

på justeringer af gymnasiereformen 

januar/februar 2009 

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale 

Uddannelser anbefaler i sin ottende rapport fra 

januar 2009 en række justeringer af de gymnasiale 

uddannelser. I foreningen af lærere i samfundsfag 

(FALS) er vi uenige i flere af følgegruppens 

forslag. Nogle af de foreslåede justeringer 

modarbejder grundtanken i Gymnasiereformen 

og medfører en svækkelse af samfundsfag. 

Det er vores opfattelse, at der allerede er taget 

en række skridt for at imødekomme den 

kritik, som reformen og dens implementering 

har mødt. Hvad der aktuelt er brug for, er ikke 

en omfattende reform-reform. I FALS ser vi positivt 

på mindre justeringer, men mener at den 

meget vidtspændende reform grundlæggende 

skal have lov at virke. 

grundforløbets opdeling i to 

hovedområder 

Et af følgegruppens markante ændringsforslag 

er, at grundforløbet på STX opdeles i to hovedområder; 

naturvidenskabeligt og sprogligt. Intentionen 

er, ”at det i et vist omfang skal være 

muligt at tone grundforløbet i overensstemmelse 

med denne opdeling. Det forventes, at opdelingen 

vil medføre en styrkelse af naturvidenskab 

og fremmedsprog.” I FALS er vi imod denne 

ændring og mener ligesom GL, at det er vigtigt 

at fastholde en bredere indgang til 

grundforløbet. 

Opdelingen i to hovedområder går imod reformens 

grundlæggende intentioner; 

y Sammenhængen mellem grundforløbet og 

den øvrige uddannelse undergraves ved at erstatte 

forhåndstilkendegivelserne om valg af studieretning 

med en to-strenget indgang til STX 

y Muligheden for at styrke elevernes studiekompetence 

og ønsket om øget samspil mellem 

fagene svækkes ved en to-strenget indgang; Net- 

4 samfundsfagsnyt februar 2009 

op bevidstgørelsen om flere hovedområder er en 

hjørnesten i det tværfaglige samarbejde, og det 

udgør samtidig elevernes indgang til fakultetsopdelingen 

på de videregående uddannelser. 

y Opdelingen i to hovedområder medfører et 

brud med ’stamklasserne’ og giver et mindre 

sammenhængende gymnasieforløb for eleverne; 

y EVA’s rapport peger på, at stamklasserne har 

stor betydning for fastholdelsen af uddannelsesfremmede 

elever i gymnasieskolen, og et flertal 

af eleverne giver udtryk for, at netop de studieretningsbaserede 

stamklasser i kombination 

med individuelle valgfag tilgodeser behovet for 

både tryghed og valgfrihed. 

Opdelingen i to hovedområder betyder en 

svækkelse af samfundsfag; 

y Samfundsfag er et centralt og anvendelsesorienteret 

fag i reformgymnasiet, og faget indgår 

ofte som den brobygning, der åbner gymnasiets 

andre fag mod omverdenen. EVA-rapporten 

påpeger, at reformgymnasiets øgede anvendelsesorientering 

kan virke positivt i forhold til at 

fastholde uddannelsesfremmede elever. Vi ser i 

den forlængelse samfundsfag som et vigtigt redskab 

til at nå den politiske målsætning om, at 95 

pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 

y En svækkelse af samfundsfag er problematisk, 

fordi samfundsfag yder et afgørende bidrag til at 

udvikle eleverne til kompetente studerende, 

borgere og medarbejdere. Blandt meget andet 

bibringer samfundsfag eleverne grundlæggende 

demokratiske kompetencer, evnen til at analysere 

økonomiske prioriteringsproblemer og til at 

analysere sociale og politiske processer. Samfundsfag 

lærer eleverne at overskue og forholde 

sig løsningsorienteret til samfundsmæssige problemstillinger 

ved anvendelse af empiri og teori. 

Og samfundsfag kvalificerer desuden til de mange 

videregående samfundsvidenskabelige uddannelser.

styrkelse af sprog og naturvidenskab 

Ifølge EVA og Følgegruppen bør fremmedsprogene 

styrkes ved, “at sprogfagene nytænkes med 

udgangspunkt i en højere grad af anvendelsesorientering 

i sprogundervisningen”. Her ser vi 

også samfundsfag som en naturlig og vigtig 

medspiller. Krav om brug af fremmedsproget 

materiale indgår således allerede som et krav på 

samfundsfag A- og B-niveau. 

Som både EVA, UNI-C og GL har konstateret, 

har der været en kvantitativ vækst i tilgangen 

til naturvidenskabelige og tekniske fag. 

Derfor undrer vi os over Følgegruppens bekymring 

for naturvidenskab. 

fastholdelse af aT i sin nuværende form 

Følgegruppen foreslår, at AT reduceres til 200 

timer, at prøven gøres intern og tæller med på 

eksamensbeviset med vægt 1½. I FALS mener 

vi, at reformen skal have lov at virke, og vi er 

enige med EVA, der anbefaler, ”at almen studieforberedelse 

(AT) på stx grundlæggende fastholdes 

i sin nuværende form og sit nuværende omfang. 

Det anbefales imidlertid, at Undervis- 


leder 

ningsministeriet tydeliggør formålet, så der bliver 

klare rammer for AT”. 

Mange lærere og ledere har udtrykt bekymring 

over, at de nye arbejds- og prøveformer 

(herunder AT) virker socialt skævvridende og 

rammer unge fra uddannelsesfremmede miljøer. 

I EVA- rapporten konkluderes det, at det 

ikke er muligt at påvise sådanne sammenhænge, 

ligesom analysen af karakterresultaterne 

ikke giver anledning til umiddelbart at frygte et 

mere socialt polariseret gymnasium. 

forandring tager tid. 

I FALS mener vi, at den omfattende gymnasiereform 

fra 2005 fortjener mere end ét gennemløb, 

før der foretages drastiske ændringer. Vi 

lægger i den forbindelse vægt på, at seneste 

EVA-rapport viser, at de elever der dimitteres i 

sommeren 2009 har andre og mere positive erfaringer 

end første reformårgang. 

På vegne af FALS 

Michael Bang Sørensen, Formand 

Mail: mbs@detfri.dk / Mobil: 28253432 

5

nyt fra fagkonsulenten 

af Bent fischer-nielsen 

evalueringer og ændringsforslag 

Det rumler med evalueringer og ændringsforslag. 

EVA har evalueret den samlede reform og 

kommet med en række anbefalinger. Følgegruppen 

har stillet forslag til ændring af reformen, 

Monsterudvalget har stillet forslag til ændring af 

eksamen, og der kan blive åbnet for ændring af 

læreplanerne. Der er således meget at diskutere i 

den proces, der fører frem til at Forligskredsen 

beslutter sig for større eller mindre justeringer. 

eVa og studieretningerne 

EVA konkluderer, at potentialet i samarbejdet 

indenfor studieretningerne ikke er fuldt udnyttet. 

EVA nævner, at sprogenes problemer kan løses 

gennem højere grad af anvendelsesorientering, 

og Følgegruppen anbefaler samspil med 

andre fag, herunder at man i andre fag læser 

fremmedsprogede tekster. Det er oplagt, at 

samfundsfag kan spille en rolle her i forbindelse 

med større vægt på samarbejdet i studieretningerne. 

I studieretninger med Samfundsfag A er der 

som bekendt en binding til matematik B. Samarbejdet 

i studieretningerne kunne her styrkes, 

hvis matematik var mere forpligtet til et samarbejde 

med samfundsfag. 

faglighed og kompetencer 

Ifølge EVA’s undersøgelse er kun 48% af lærerne 

enige i, at ”eleverne opnår alt i alt et højt fagligt 

niveau”. Et flertal af lærerne mener, at det er 

blevet dårligere under reformen. EVA overvejer 


forholdet mellem klassisk faglighed og anvendelsesorienterede 

kompetencer. 

Efter min vurdering er faglighed og kompetencer 

ikke hinandens modsætninger men hinandens 

forudsætninger. Anvendelse af faglighed 

skal være kompetencer, som samtidig øger 

forståelsen af det faglige. Hvis man har lært om 

integrationsstrategier, skal det øge og nuancere 

forståelsen af integration, uanset om man anvender 

begrebsapparatet på integration i Tyskland 

eller USA. Hvis man har lært om kvalitative 

sammenhænge fx i økonomi, skal det øge 

den økonomiske forståelse, at man kvantificerer 

disse sammenhænge. 

monsterudvalgets eksamensforslag 

Monsterudvalget, som består af GL, Rektorforeningen 

og ministeriets embedsmænd, er kommet 

med en række forslag vedrørende eksamen. 

Eksamen er med reformen kommet til at strække 

sig over for lang en periode og foreslås skåret 

ned til 4 uger i juni. Det kan ske bl.a. ved at 

y Nedsætte antallet af elevens eksamensbegivenheder 

fra 11 til 9, heraf mindst 3 skriftlige. 

y Udarbejde 2 opgavesæt til skriftlig prøve bl.a. 

i samfundsfag således at der kan være skriftlig 

prøve samme dag i mere end et fag. 

y Sende to eksemplarer af besvarelserne samtidig 

til de to censorer og udpege flere censorer. 

y Prøven i KS sker med udgangspunkt i EP, 

som således bindes til fagene historie, samfundsfag 

og religion. 

y På sigt gøre AT til en intern prøve, som så kan 

placeres tidligere.

Desuden foreslår Monsterudvalget, at klage 

og ombedømmelse kan føre til en lavere karakter. 

følgegruppen 

I Følgegruppens ottende rapport foreslås, at forhåndstilmeldingen 

erstattes af en tilmelding til 

et sprogligt eller naturvidenskabeligt tonet 

grundforløb. Formålet er at styrke sprog og naturvidenskab. 

GL har taget kraftigt afstand fra 

forslaget. 

Følgegruppen har også en række andre forslag 

til at styrke sprog og naturvidenskab. 

aT og samfundsvidenskab 

I FAQ om AT af 20. januar 2009, som ligger på 

www.uvm.dk har jeg præciseret, hvad det vil 

sige at placere sig i det samfundsvidenskabelige 

hovedområde: 

y ”at man anvender samfundsfaglige begreber/ 

teorier (sociologiske, politologiske eller økonomiske) 

i en undersøgelse og 

y selv anvender kvantitativ eller kvalitativ metode 

eller 

y bruger andres anvendelse heraf eller 

y ved, hvordan man kan bruge metoderne til at 

undersøge problemstillingen 

y samt at man kan reflektere over anvendt metode: 

muligheder og begrænsninger. 

Genstandsfeltet for samfundsvidenskab som 

helhed er ikke begrænset til nutidige fænomener 

og problemstillinger, men kan også findes i historiske 

begivenheder. Hvis faget samfundsfag 

anvendes til en undersøgelse af historiske forhold, 

vil man normalt perspektivere til aktuelle 

samfundsforhold.” 

srP 

At bruge begreber, teorier, empiri og i det 

mindste perspektivere til aktuelle samfundsforhold 

gælder også for brug af samfundsfag til 

SRP. Det går ikke med rene historieopgaver! 

nyT fra fagkonsulenTen 

I opgaveformuleringen skal der både være 

tværfaglige krav og krav, der giver eleven mulighed 

for at opfylde faglige mål i begge fag. 

Hvis man fx stiller spørgsmål om historiske 

begivenheder, kan man tilføje sætninger, der 

præciserer, at der skal inddrages bestemte samfundsfaglige 

begreber og/eller teorier: 

Undersøg årsagerne til konflikten mellem … og 

… i perioden …. Du skal inddrage teorierne realisme 

og idealisme i undersøgelsen. 

udviklingskurser 

Ministeriet har bevilget penge til en række udviklingskurser 

hvor samfundsfag indgår: 

y Klima og klimapolitik 

y Samfundsfag i samspil med matematik (2 

kurser) 

y Spil i undervisningen 

y Energiforsyning på Samsø og andre projekter 

om klimaundervisning, hvor samfundsfag indgår. 

Resultaterne vil blive lagt på emu’en og blive 

præsenteret på konferencer eller kurser. 

konference om samfundsfag og matematik 

Onsdag den 29. april afholdes en konference for 

alle samfundsfagslærere, hvor deltagerne i udviklingskurset 

og jeg vil præsentere forløb med 

samspil og skriftlige opgaver. 

klima 

Hvis du underviser i klima, kan du have glæde 

af www.klimaundervisning.dk og af Klimaministeriets 

nye www.cop15.dk med en international 

tilgang. 

I oktober 2009 afholder ministeriet tre konferencer 

om klimaundervisning, og den ene vil 

formentlig blive målrettet samfundsfaglige studieretninger. 


7

nyT fra fagkonsulenTen 

Tabel 1. Mundtlige og skriftlige eksamenskarakterer og årskarakterer for 2008 

Mundtlig eksamen Skriftlig eksamen Mundtlig årskarak. Skriftlig årskarak. 

Biologi 6,7 5,3 6,7 6,9 

Dansk 6,6 5,6 6,6 6,5 

Engelsk 6,8 5,3 6,5 6,3 

Fransk forts. 5,8 5,4 5,4 5,1 

Fysik 6,6 5,4 6,6 7,1 

Kemi 6 5,2 6,7 6,8 

Matematik 5,5 5,2 6 5,9 

Musik 7,5 5,5 7,6 6,5 

samfundsfag 6,7 6,2 6,6 7 

Spansk 5,8 4,8 5,4 5,1 

Tysk forts. 5,7 4,5 5,3 4,9 

Total 6,6 5,4 6,6 6,3 

Kilde: http://statweb.uni-c.dk/uvmDataWeb/Default.aspx?report=KGY-gns-fag-evalform 

samfundsfag på emu og fals.info 

På fagkonsulentens side på www.emu.dk ligger 

opdaterede oplysninger om eksamen, AT, SRP 

og min nyeste præsentation fra regionalmøder 

bl.a. om opgaver, hvor eleverne kan have glæde 

af matematik. 

På emu er der nu også sider med samfundsfag 

på htx og hhx. Der er ikke en selvstændig 

redaktør på siderne, så de er ikke så omfattende, 

men vil løbende blive udbygget. 

FALS’ hjemmeside www.fals.info indeholder 

mange gode tilbud om efteruddannelse mm. 

karakterer 2008 

I tabel 1 ses de mundtlige og skriftlige eksamenskarakterer 

og de mundtlige og skriftlige 

årskarakterer for 2008. 


Skriftlig samfundsfag ligger med 6,2 højest 

blandt de nævnte fag. Tysk ligger lavest med 4,5. 

Mundtlig samfundsfag svarer til landsgennemsnittet 

til både eksamen og i årskarakter, og 

der er ingen nævneværdig forskel mellem årskarakterer 

og eksamenskarakterer. 

De skriftlige karakterer til prøven i samfundsfag 

ligger 0,8 under årskaraktererne, hvilket svarer 

til det gennemsnitlige fald ved de skriftlige 

eksaminer i forhold til årskaraktererne. 

Bag disse gennemsnitstal gemmer der sig 

store forskelle mellem skolerne. 

01.02.2009 

Bent Fischer-Nielsen

ny bestyrelse – vi er heller ikke 

almægtige 

Efter en række nyvalg på generalforsamlingen 

den 30. oktober 2008 har den nye bestyrelse fordelt 

opgaverne mellem sig. 

Som det måske fremgår af billederne er gennemsnitsalderen 

faldet en del. På den ene side 

er det positivt, at der er yngre FALS-medlemmer, 

der både har tid, lyst og overskud til bestyrelsesarbejdet 

– og derved arbejde for at udvikle 

fagets profil og være med til at arbejde for, at faget 

bevarer sin væsentlige position i gymnasieskolen. 

På den anden side er den noget lavere 

gennemsnitsalder også en udfordring. En overvejende 

del af bestyrelsesmedlemmerne – her- 

fra BesTyrelsen 

under jeg selv – har udelukkende undervist 

under den nye reform. Derfor kan ikke alle i 

bestyrelsen favne faget i dets historiske kontekst 

– hvis der skulle blive behov for den erfaring. 

Vi vil i forlængelse heraf gerne opfordre alle 

– med kort eller lang erfaringshorisont – til at 

kontakte bestyrelsen, hvis I har holdninger, 

spørgsmål eller ideer til FALS og vores fag. 

På bestyrelsens vegne, 

Michael Bang Sørensen 

Formand for FALS 


9

akTuelT 

slut med ansigtsløse relationer: 

fals på facebook 

af anders Hassing 

2009 bliver året, hvor vi lærer at bruge Facebook 

til andet end pjank. Sådan spåede Politiken 12. 

januar. I FALS har vi i al ubeskedenhed gjort 

prognosen til virkelighed med Facebook-gruppen 

”FALS – Foreningen Af Lærere i Samfundsfag”. 

Gruppen gør det let at kommunikere medlemmer 

imellem og mellem forening og medlem 

– uden brug at et altid forældet mail-kartotek. 

Her vil løbende komme opslag om kurser 

og andre aktiviteter. Ekstraordinære fagpolitiske 

forhold og kursustilbud, der kræver en særlig 

anbefaling, vil blive sendt direkte til gruppedeltagerne. 

Og så kan man som gruppedeltager i øvrigt 

bruge gruppen, til hvad man vil – hvad enten 

det er faglig diskussion, erfaringsudveksling, 

som personsøger eller som ren og skær identitetsmarkør 

på nettet. 

Det er let at overvurdere digitale mediers 

”demokratiske” potentiale. Erfaringer fra kommuner 

og organisationer peger på, at et digitalt 

debatforum ikke per automatik skaber ivrige 


deltagelsesdemokrater. Mennesker gør ikke 

bare ting, fordi teknologien gør det muligt. Det 

er med andre ord næppe muligt at erstatte den 

fysiske kontakt med virtuelle netværk – og vel 

heller ikke ønskeligt. 

På den anden side kan digitale platforme suverænt 

understøtte allerede eksisterende fællesskaber 

og netværk af mennesker, der kender 

hinanden. Facebook-gruppen har yderligere 

den fordel, at den bygger oven på en platform, 

som mange ganske enkelt ikke kan lade være 

med at bruge i forvejen. 

Medlemskab af Facebook-gruppen er selvfølgelig 

ikke obligatorisk for FALS-medlemmer. 

Al kommunikation fra foreningen vil også blive 

formidlet via Samfundsfagsnyt og/eller www. 

fals.info. Et Facebook-medlemskab gør det i sagens 

natur heller ikke ud for et kontingentbetalt 

medlemskab af foreningen. 

Find FALS på Facebook ved at søge på ”FALS” 

under grupper eller ved at følge linket på forsiden 

af www.fals.info

Ny 

frisT 

01.05. 

Med lanceringen af vores nye hjemmeside satte vi os også det mål at 

Columbus Web 

skal udvikles til at blive den centrale base 

for undervisningen i samfundsfag 

Det er en stor ambition som ikke nås på en gang. 

Men med det afsæt vi har som samfundsfagslærernes forlag, hvor kun hensynet til 

at vi i fællesskab udvikler de bedste og billigste undervisningsmaterialer tæller, hvor 

overskuddet ved vores virksomhed bliver brugt til fortsat pædagogisk og faglig udvikling 

og til de andre formål vores fondsmidler støtter, så ligger det lige for. 

125.000 har vi sat af. Til at honorere dit bidrag. 

Derfor bruger vi fondsmidler til denne satsning. 

Da der forhåbentlig kommer mange forslag og da der skal være en reel gevinst 

har vi lavet det som en konkurrence: 

Grib ned i skuffen med gode undervisningsforløb. 

Puds det af og send det ind. Så er du med i konkurrencen. Hold dig ikke tilbage. 

Måske har dit forslag netop den krølle der giver gevinst. 

Konkurrencen fortsætter til den 01.05. 

Vi ønsker at Columbus Web skal blive det mest spændende og fagligt udfordrende site 

for samfundsfagslæreren. 

10.000 kr. for de bedste Temaer/Undervisningsforløb 

Indsend et fagligt og pædagogisk spændende Tema/ Undervisningsforløb til publicering 

på hjemmesiden og bliv honoreret med kr. 10.000. I alt 10 bidrag vil blive præmieret. 

25.000 kr. til det allerbedste bidrag 

Blandt alle indsendte forslag vil der være ét der vil blive honoreret med kr. 25.000. 

Kriteriet er det mest fremragende, mest originale og nytænkende bidrag. 

Dommerkomiteen består af 

Columbus redaktion, dvs Per Henriksen, Kjeld Mazanti Sørensen, Morten Damsgaard-Madsen 

Læs betingelserne på hjemmesiden og send ind 

konkurrence@forlagetcolumbus.dk 

forlaget © columbus 

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

akTuelT 

TV-dokumentarserie om den radikale 

islamismes historie 

fakta 

Titel: På Sporet af den Hellige Krig 1-3. Produceret 

og tilrettelagt af Jakob Gottschau og Øjvind 

Hesselager, Express TV-Produktion. Hver 

udsendelse er på 28 minutter. Amnesty udgiver 

i februar 2009 et temanummer med baggrundsartikler 

og interviews på baggrund af 

udsendelserne. 

Udsendelserne er fra cirka 1. marts 2009 tilgængelige 

hos Det Danske Filminstitut på www 

filmstriben.dk. Filmene udgives desuden på 

DVD, der distribueres af Express-tv. 

Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale 

til filmene kan fra 1. marts ses på henholdsvis 

www dfi.dk/filmiskolen og www dfi. 

dk/filmigymnasiet. 

DR har lavet hjemmeside om terror: www 

dr.dk/gymnasium/emner/terror/terrorformer/ 

default.asp 

indhold i tv-dokumentarerne 

I en dokumentarserie på tre udsendelser fortælles 

den internationale historie om, hvordan Al 

Qaeda og den ekstreme islamisme opstod. 

Udsendelserne er baseret på interview med 

internationale eksperter, centrale cases og nøglepersoner 

samt illustrativt og dokumenterende 

arkiv-materiale. Vi hører blandt andet historien 

fra egyptere, der, som unge studerende, var 

med i mordet på Anwar Sadat. 

Den muslimske fanatisme har sit udspring i 

politiske bevægelser, der først senere accepterede 

og brug af vold. Den muslimske radikalise- 


ring er dermed sammenlignelig med de processer, 

der for eksempel medførte dannelsen af den 

vesttyske terrorgruppe Bader Meinhof. Der 

trækkes dermed en parallel, der kan være med 

til at sætte muslimsk terror ind i en sammenhæng, 

hvor det ikke bare handler om ”hjernevaskede” 

unge mænd. 

Slagsmålet mellem det moderne vest og islam 

begyndte i Egypten i 1940erne. Her kæmpede 

det muslimske broderskab med stor folkelig 

opbakning for bedre sociale vilkår og politisk 

indflydelse, men bevægelsen fik brutal 

modstand af Nassers socialistiske diktatur i 

50erne og 60erne. De to ideologier stødte hårdt 

sammen. 

I 60erne og 70erne tog kampen form som en 

politisk ungdomsbevægelse med rødder i studentermiljøet 

på universiteterne i Cairo. De 

unge studerende ønskede at genstarte Egypten 

som en ren islamisk stat baseret på koranen og 

shariaen. 

Bevægelsen slog Egyptens præsident Anwar 

Sadat ihjel i 1981, men revolutionen mislykkedes 

og den radikale muslimske bevægelse søgte 

andre steder hen. Ofte båret frem af et had, der 

var udviklet under hård tortur i egyptiske 

fængsler. 

Befrielsen af det muslimske Afghanistan, der 

var blevet besat af det kommunistiske Sovjetunionen, 

er en nøglebegivenhed i udbredelsen 

af den radikale islam. 

Til verdenssamfundets overraskelse måtte 

Sovjet trække sig tilbage i 1989 og de radikale

muslimer dannede i sejrstriumf organisationen 

Al Qaeda, der skulle kæmpe mod undertrykkelse 

af muslimer verden over. 

I mange år helt uden resultat. Senere kom 

angrebene på World Trade Center, Madrid og 

London. 

I dag har vestens krig mod terror svækket Al 

Qaeda, og drevet ledelsen på flugt. Og selv om 

Al Qaeda er blevet dygtig til at rekruttere og 

sprede sit budskab via Internettet er kommer 

bevægelsen alligevel ved at miste noget af fremdriften. 

Som et samfundsomstyrtende projekt 

mangler Al Qaedas hellige krig noget helt afgørende: 

Bred opbakning blandt almindelige 

muslimer. 

Serien er en co-produktion mellem Express 

Tv-Produktion og DR Produktionen og er støttet 

af: Det Danske Film Institut ved filmkonsu- 


akTuelT 

lent Dola Bonfils, UR, NRK, YLE, FST, Nordvisionsfonden 

og Undervisningsministeriet. 

Express-tv har specialiseret sig i dokumentarer 

om aktuelle emner, der belyses i historisk 

sammenhæng. Se tidligere og aktuelle projekter 

på www express.dk. 

Det Danske Filminstitut tilbyder i begyndelsen 

af marts desuden også materiale om filmen 

om den Vesttyske terrorgruppe Baader Meinhof. 

Og 20. marts tilbydes materiale til filmen 

om de danske Blekingegadebande. 

Spørgsmål til ”På sporet af den Hellige Krig” 

kan rettes til producent og tilrettelægger Jakob 

Gottschau 20 662 662 eller tilrettelægger Øjvind 

Hesselager 22 57 50 58. 

Tilgængelig 1. marts 2009 

13

studieretningsprojekt 2008/09 

Nedenstående er et af årets studieretningsprojekter 

og et eksempel på, hvordan en eksemplarisk 

opgave kunne se ud. 

kommunikation 

Frederikshavn Gymnasium & Hf-kursus 

Anne Sofie Axelsen 18-12-2008 

abstract 

This study investigates under which conditions 

the communication between system and client 

takes place. The first part of the paper examines 

the German philosopher and sociologist Jürgen 

Habermas’s theory of System and Lifeworld 

with focus on the communicative aspects. The 

documentation mainly derives from scientific 

books and secondary literature. The second part 

analyses power relationships and the relative 

strength between the interlocutors with particular 

reference to the setting of the communication. 

This relates to an extract of a client conversation. 

Finally, suggestions on how to improve 

the dialogue between system and client are discussed. 

Firstly, it becomes clear that there is an 

asymmetric power relationship which affects 

conversations in the social services department. 

Secondly, the results show that what Habermas 

calls the colonization of lifeworld by the system 

is subjected to social difficulties of instrumental 

rationality at the expense of communicative rationality 

and symbolic reproduction. To sum 

up, it is argued that a strengthening of civil society 

can solve a number of social problems, for 


instance unemployment, before they end up on 

the social worker’s desk. 

indholdsfortegnelse 

1. Indledning s. 3. 

1.1 Problemformulering 3 

1.2 Materiale og fremgangsmåde 3 

2. Redegørelse s. 3 

2.1 Handlingsorienteringer 4 

2.2 Formalpragmatik 5 

2.3 Herredømmefri kommunikation 6 

2.4 System og livsverden 6 

2.5 Systemets kolonisering af livsverdenen 8 

2.6 Delkonklusion 8 

3. Undersøgelse s. 8. 

3.1 Toumins argumentananalyse 9 

3.2 Konversations- og argumentationsanalyse 

12 

3.3 Asymmetrisk magt i mødet mellem system 

og klient 13 

3.4 Herredømmefri dialog i mødet mellem system 

og klient 15 


4. Diskusion s. 19. 


5. Samlet konklusion s. 22. 

6. Litteraturliste s. 24. 

1. indledning 

Under det overordnede emne ’kommunikation’ 

har jeg i opgaven valgt at belyse forholdene for 

og omkring mødet mellem system og klient. 

Hvilken måde kommunikerer parterne, hvorle-

des er forholdet imellem dem og hvordan ser 

det ud med magtbalancen? 

1.1 Problemformulering 

Gør med fokus på de kommunikative aspekter 

rede for Habermas’ teori system- og livsverden. 

Med udgangspunkt i en retorik- og argumentationsanalyse 

af samtaler mellem system 

og klient i vid forstand ønskes en undersøgelse 

af kommunikationen mellem parterne. 

Diskutér, hvordan kommunikationen mellem 

de forskellige dialog-partnere kan forbedres. 

1.2 materiale og fremgangsmåde 

I opgavebesvarelsen har jeg overvejende brugt 

eksisterende materiale som lærebøger, faglitteratur 

og avisartikler. Særligt anvendt er dog følgende 

værker: Pædagogik i sociologisk perspektiv, 

Aktivering – Klientsamtaler og socialpolitik 

samt Klassisk og moderne samfundsteori. 

I redegørelsesdelen klargør jeg de væsentligste 

begreber i Habermas systemteori med henblik 

på videre anvendelse i opgaven. 

I den undersøgende del analyseres den retoriske 

argumentation, jf. Toumin, i et uddrag af 

en længere aktiveringssamtale mellem sagsbehandler 

og klient. Yderligere inddrages i undersøgelse 

en række magtbegreber til bestemmelse 

af system-klient-forholdet. 

Habermas anvendes afslutningsvis i undersøgelsen 

samt i diskussionen. 

2. redegørelse 

Med bogen Legitimationsprobleme im Spätkapitalismus 

(1973) indfører den tyske sociolog og 

filosof, Jürgen Habermas, et skel mellem system 

og livsverden, hvor til der knyttes divergerende 

typer af talehandlinger og rationalitetsformer. 

Netop de kommunikative aspekter af teorien 

om system og livsverden vil i det følgende udgøre 

fokus for redegørelsen. Først dog et hurtigt 

rids af Habermas’ systemteori. 

15 samfundsfagsnyt december 2008 

sTudiereTningsProjekT 2008/2009 

Grundlæggende set inddeler Habermas samfundet 

i tre sfærer, som han henholdsvis benævner 

civilsamfund, marked og stat. Inden for 

hver af disse sfærer hersker forskellige styringslogikker. 

Staten udgøres af den offentlige 

sektor, i hvilken institutionerne er baseret på juridisk 

lovgivning, ligesom en høj grad af faglighed 

og professionalisme gør sig gældende. Statens 

opgave består i at tilsigte ’det fælles bedste’ 

gennem en legitim udøvelse af magt. Staten kan 

eksempelvis smide folk i fængsel, tvangsfjerne 

børn eller på anden måde gribe ind til fordel for 

almenvellet. Anderledes ser det ud hvad angår 

markedet, som omfatter arbejdsmarkedet samt 

det økonomiske marked. Hensynet til profit er 

her styrende. Særlig forskellig fra både stat og 

marked er dog den sidste sfære, civilsamfundet, 

der helt fundamentalt adskiller sig ved en anden 

handlingsorientering. Civilsamfundet er stedet, 

hvor rammerne for det sociale liv sættes, hvorfor 

økonomiske hensyn og love er afløst af normer 

og værdier. Dette ses tydeligt, hvis vi fx ser 

på opdragelsen i hjemmet. 

Efter denne bestemmelse af de tre sfærer bevæger 

Habermas sig med sondringen mellem 

system og livsverden op på et mere overordnet 

abstraktionsniveau. Den tvedelte model over 

det morderne samfund tjener til at nuancere 

den kommunikative rationalitet. Således glæder 

det, at handling i henholdsvis system og livsverden 

sker med forskellig orientering. Habermas 

taler om handlingsorienteringer som fælles 

overskrift. 

2.1 Handlingsorienteringer 

Målorienteret handlen og forståelsesorienteret 

handlen udgør de to handlingsorienteringer til 

hvilke der hører forskellige rationalitetsformer. 

Førstenævnte knytter sig til handling i systemet, 

mens den forståelsesorienterede handlen – også 

kaldet kommunikativ handlen – kun er mulig 

under livsverdenens betingelser for sproglig 

kommunikation. 


15


Handlingsorienteret 

Handlingssituation Målorienteret handlen Forståelsesorienteret handlen 

Ikke social Instrumentel handlen 

Social Strategisk handlen Kommunikativ handlen 

Kilde: Pædagogik i sociologisk perspektiv, s 171. 

Som det fremgår af skemaet ovenover, kaldes 

en målorienteret handlen for instrumentel såfremt 

denne følger tekniske handlingsregler og 

bedømmer sin virkning på hvorvidt effektiviteten 

– eller et andet tilsigtet mål – er forbedret. 

En målorienteret handlen er deri mod strategisk 

hvis denne bygger på rationelle valg og bedømmer 

sin virkning ud fra den grad af indflydelse 

der ydes på modtagers handlen. Den strategiske 

handlen er i modsætning til den instrumentelle 

handlen social og foregår således i 

interaktionen mellem mennesker. Af sociale 

handlinger findes yderligere den kommunikative 

handlen, der dog adskiller sig i form og sigte. 

Kommunikativ handlen er hverken egocentrisk 

eller egennyttig, men tilsigter i stedet at skabe 

indbyrdes forståelse. 

Ovenstående centrale inddeling i handlingstyper 

tjener ikke kun det formål at redegøre for 

de handlingsmuligheder vi har til rådighed – 

den skal også, som tidligere antydet, muliggøre 

en vurdering af om en handling er rationel eller 

ej. Rationalitet er nemlig ikke en absolut størrelse, 

men afhængig af handlingsorienteringen. 

En målorienteret handlen anses som værende 

rationel i det øjeblik, hvor den giver sig udslag 

i det tilsigtede mål. Habermas kalder denne 

form for instrumentel rationalitet. En smule 

mere kryptisk bliver det dog hvad angår rationalitetskriterierne 

for den kommunikative 

handlen. Her sondres mellem hele tre former: 

Den kognitive-instrumentelle, den moralskpraktiske 

og den æstetisk-ekspressive. Rationa- 


litetsformerne knytter sig hver især til tre af de 

fire gyldighedskrav, således at den kognitive-instrumentelle 

rationalitet går ’hånd i hånd’ med 

sandhed (tilhørende den objektive verden), den 

moralsk-praktiske med moralsk/normativ rigtighed 

(tilhørende den sociale verden) og den 

æstetisk-ekspressive med vederhæftighed (tilhørende 

den subjektive verden). 

Udover at dette er en yderligere bekræftelse 

af rationalitetens mangfoldighed, lægger Habermas 

en særlig vægt på gyldighedskravenes 

tilstedeværelse i enhver samtale, selvom de sjældent 

kommer direkte til udtryk. Han siger, at 

gyldighedskravene er ”kontrafaktisk til stede i 

samtalen”. 

2.2 formalpragmatik 

I jagten på at opstille en teori om sproglig kommunikation 

forstået som rationel, argumenterende 

tale, har Habermas med formalpragmatikken 

begrebsliggjort principperne bag sprogbrug 

i livsverdenen. 

Samtale betragtes her som social handling – 

heraf udtrykket talehandling. Habermas stiller 

tillige krav til en rationel samtale, at samtalen 

skal kunne begrundes med rationelle argumenter. 

I en sådan sammenhæng skelnes der mellem 

tre typer af talehandlinger: den konstative 

(om, det der er), den regulative (om, hvordan 

det bør være) og den ekspressive talehandling 

(om, hvad der opleves). 

Oprindelig benævnte Habermas formalpragmatikken 

universalpragmatik for at under-

strege, at visse principper ”altid (- universal) 

ligger bag sprogets brug (-pragmatik)”. Disse 

principper er gyldighedskravene. Hvad angår 

talehandlingerne er også de knyttet til gyldighederne 

sandhed, rigtighed og vederhæftighed, 

hvilket sammenfatter den væsentligste pointe i 

formalpragmatikken. 

2.3 Herredømmefri kommunikation 

I forlængelse af formalpragmatikken er det således 

blevet os bekendt, at alle ytringer underordnes 

de fire gyldighedskrav sandhed, rigtighed, 

vederhæftighed og forståelighed. Netop dette 

faktum betyder, at kommunikation ikke blot er 

ren magt (strategisk handlen), men også indeholder 

frigørelsespotentiale (forståelsesorienteret 

handlen). 

Først er det dog vigtigt at forstå, at enhver 

kommunikativ handling indebærer, at der mellem 

taler og tilhører opstår enighed om samtalens 

gyldighed. En ytring afsendes som et talehandlingstilbud 

til hvilket tilhøreren kun kan 

respondere ved at acceptere eller afvise. Dette 

kalder Habermas en ja/nej-stillingstagen. Accepteres 

talehandlingstilbudet, accepteres de 

bagvedliggende gyldighedskrav. Det er her centralt 

at påpege, at en afvisning sagtens kan finde 

sted på et rationelt grundlag – det kræver blot, at 

man har gjort sig klare tanker om hvori uenigheden 

består, således at det efterfølgende er muligt 

med gode argumenter at gøre rede herfor. 

Konsensus skal således skabes på baggrund 

af en uindskrænket dialog, hvor følgende kommunikationsforudsætninger 

gør sig gældende: 

1) enhver må kunne deltage i diskussionen, 2) 

enhver må indføre og problematisere enhver 

påstand, 3) enhver må frit udtale sine indstillinger, 

ønsker og behov, 4) ingen må hindres i 

udøvelsen af disse rettigheder gennem tvang. 

Herved forstås den ideale samtalesituation – 

den såkaldte herredømmefri samtale – hvor alene 

”det bedre arguments ejendommelige tvangfrie 

tvang” hersker. 


Habermas erkender dog, at den magtfrie 

dialog næppe matcher det sociale liv, som den 

faktiske samtale foregår i. Alligevel er ideen om 

herredømmefri kommunikation ikke blot fiktion, 

da enhver samtale indeholder muligheden 

for at forfølge den. Ydermere er der ikke muligt, 

jf. Habermas, at sondre mellem ægte og falsk 

konsensus, hvis det ikke er for tilstedeværelsen 

af den ideale samtalesituation. 

2.4 system og livsverden 

Udover handlingsorienteringer, der spiller afgørende 

ind på måden hvorpå der kommunikeres 

i henholdsvis system og livsverden, er også andre 

forhold af væsentlig betydning for den interne 

koordinering og organisering. I det økonomisk 

og politisk-administrativt dominerede system 

sikres effektivitet og funktionsdygtighed af 

styringsmedierne penge og magt, som virker 

anonymt og med et minimum af kommunikation. 

Selvom den herredømmefri samtale generelt 

er tilsigtet af Habermas, tjener den intet gavnligt 

formål i systemet, hvis opgave består i materiel 

reproduktion. Kommunikationsbesparing er 

tværtimod her ønskværdigt. Selvom aktørerne 

handler udelukkende strategisk og egoistisk rationelt, 

så skabes der alligevel en grad af stabilitet, 

hvilket begrebet systemintegration dækker over. 

I modsætning til systemet står som tidligere 

nævnt livsverden, der udgør scenen for solidaritet, 

mening og selvopfattelse/identitet. Op gennem 

1970’erne lå Habermas i en åben debat 

med Nicklas Luhmann, der hævder, at alt er systemer. 

Således optræder også mennesket i luhmannsk 

optik alene i kraft af delsystemer. Selvom 

den subjektsløse, anonyme kommunikation, 

som penge og magt foranleder til, er inspireret 

af Luhmanns systemteori, så anklager 

Habermas selvsamme for at reducere mennesket 

til systemer, hvorved menneskelig forståelse 

og solidaritet underkastes styringsmedierne. 

Ifølge Habermas kan sådanne forhold, skabt på 

baggrund af forståelsesorienteret handlen, ikke 


17


Livsverdensopgaver Skaber Ressource 

Kulturel reproduktion Mening 

Social integration Solidaritet 

Opdragelse socialisation Identitet 

Kilde: Pædagogik i sociologisk perspektiv, s 177. 

fremtvinges fra administrativt hold. Med livsverdenbegrebet 

opstiller Habermas altså en verden 

set fra deltagerperspektiv, der bedst karakteriseres 

ved indføring af ordene ressource og 

horisont. Således forholder det sig, at vi i livsverden 

spiller på sproglige, sociale og kulturelle 

ressourcer, inden for en tilsvarende sproglig, 

social og kulturel horisont, såfremt vi handler 

kommunikativt/forståelsesorienteret. Men 

hvad centralt er, at netop i det øjeblik den kommunikative 

handlen forestår, reproduceres livsverdenen, 

hvorfor denne selvsagt ej kan tage 

statisk form. Livsverdenens reproduktion af 

symbolske ressourcer (se skema) er vigtig og 

tjener det formål at skabe mening, solidaritet og 

identitet for og mellem aktører i livsverden. 

Som det fremgår af skemaet oven over foregår 

den symbolske reproduktionen med udgangspunkt 

i livsverdensbundne virksomheder 

– kultur, social integration, socialisation – som 

kun kan foregår i en horisont af forståelsesorienteret 

handlen. Nok kan systemet på rationel 

vis varetage reproduktionen af materielle ressourcer, 

men på det tidspunkt – og heri består 

Habermas kritik af velfærdsstaten – hvor vi forvildes 

til at tro, at systemet ligeledes kan forvalte 

symbolsk reproduktion, risikerer vi at forvolde 

meningstab og fremmedgørelse. Der er her 

tale om systemkolonisering. 

2.5 systemets kolonisering af livsverdenen 

Det moderne samfund anses af Habermas for 

værende ufuldendt i sin nuværende forfatning. 

Funktionsfejl og krisetendenser tvinger systemet 

til at søge styringskapaciteten forøget, hvormed 

den kommunikative rationalitet må opgives til 


fordel for en målorienteret. Systemets kolonisation 

af livsverden bliver her en realitet. Således 

ses i tilfælde af markedssvigt – arbejdsløshed, 

social ulighed, økonomiske/økologiske kriser 

mv. – at staten via egne styringslogikker må forsøge 

sig som kompensator for markedets skader. 

Problematikken her består imidlertid i, at 

styringsmedierne penge og magt blander sig i 

den symbolske reproduktion og herved suspenderer 

den forståelsesorienterede rationalitet. Resultatet 

af systemkolonisering og tilsidesættelse 

af livsverdenens reproduktion af symbolske ressourcer, 

viser sig således ved svækket sammenhængskraft, 

identitetsløshed og selvtilstrækkelighed. 

Habermas kritiserer i forlængelse heraf 

velfærdsstaten for at skabe patologiske tilstande 

i samfundet – i og med at velfærdsstaten alene 

angriber problemer på grundlag af instrumentel 

rationalitet. 

2.6 delkonklusion 

I min redegørelse for Habermas’ system- og 

livsverdensteori er skellet mellem de to verdener 

præsenteret og tillige sat i relation til handlingsorienteringer 

og rationalitetsformer. 

I systemverdenen handles strategisk på baggrund 

af instrumentel rationalitet. Styringsmedierne 

penge og magt sikrer funktionalitet i 

marked og stat og udgør den centrale styringslogik 

i systemet. Livsverdenen derimod er 

kendetegnet ved den kommunikative handlen 

og muligheden for realisering af den ideale 

samtalesituation, den herredømmefri dialog, 

som forudsætter alles lige ret til deltagelse, og 

hvor kun ”styrken ved det bedste argument hersker”.

En anden væsentlig funktion ved livsverden 

er den symbolske reproduktion, som sikrer 

sammenhængskraft i det morderne samfund. 

Krisetendenser ved markedet har imidlertid bevirket, 

at systemet har måttet udvide sin styringskapacitet, 

hvilket er sket på bekostning af 

de symbolske ressourcer. Habermas tillægger i 

forlængelse heraf systemets kolonisering af livsverden 

stor betydning for bl.a. kunde- og klientgørelsen. 

Netop de kommunikative konsekvenser 

af dette vil løbende blive problematiseret 

gennem opgaven. 

3. undersøgelse 

En fiktiv, men i hovedtræk ofte forekommet 

samtale mellem sagsbehandler og bistandsklient 

forløber således: Sagsbehandleren spørger ind til 

situationen nu og her. Sindstilstand, afklarethed, 

motivation. Klienten ønsker arbejde. Graden 

af afklarethed er stor. Men jobtræningspladserne 

er fyldte og sagsbehandleren forsikrer, 

at et afklaringsforløb bestemt heller ikke er noget 

dårligt alternativ. Og bistand kræver jo aktivering. 

Mødet slutter her og klienten påbegynder 

afklaringsforløbet umiddelbart efter. 

Om end ovenstående er en smule karikeret, 

er det en sigende skildring af essensen af problemkomplekset 

i mødet mellem system og klient. 

Skelettet til sceneriet stammer fra en artikel 

bragt i Information, Sagsbehandlerne får for 

stor magt, i hvilken dengang bogaktuelle Annette 

Carstens, socialrådgiver og cand.scient. 

soc., udtaler sig problematiserende om sagsbehandlerens 

dobbeltrolle. På den ene side står 

sagsbehandleren som myndighedsperson og 

forvalter af love og regler i det socialpolitiske 

felt. På den anden side, og dette er jf. artiklen en 

ofte iboende forestilling blandt sagsbehandlerne 

selv, tilskynder jobbet til rollen som klientens 

’uplettede’ hjælper. Professionens tvetydighed 

indeholder et ikke ubetydeligt magtparadoks, 

der senere i undersøgelsen vil blive taget 

op under antagelse af, at dette er af væsentlig 


betydning for tilstedeværelsen af herredømmefri 

kommunikation. 

Med en aktiveringssamtale som case iværksættes 

indledningsvis en analyse af den retoriske 

argumentation. Med retorisk argumentation 

forstås argumenter med det praktiske sigte 

at føre til handling hvor uenighed foreligger. På 

baggrund af Stephen Toulmins argumentanalyse 

foretages således en undersøgelse af retoriske 

henvendelser fra sagsbehandler til klient, for 

heraf at eksplicitere de intellektuelle ræsonnementer 

der måtte ligge implicit i samtalen. Til 

slut vil jeg foretage en vurdering af argumentet 

ud fra rationelle og moralske kriterier. Herved 

bliver det enkelte arguments tankeindhold gjort 

til genstand for analysen. 

3.1 Toumins argumentananalyse 

Case 1: Henrik er 27 år og uden helbredsmæssige 

påtegnelser. Han har en lang række uafsluttede 

uddannelsesforløb bag sig, og er efter godt tre 

måneder på kontanthjælp indkaldt til samtale 

på socialforvaltningen. Henrik har ingen reel erhvervserfaring. 

Han ønsker hjælp til at søge ind 

som maskinteknikker. 

På papiret er Henrik en velfungerende 

mand. Sagsbehandleren forklarer, at afbrudte 

uddannelser ofte blot kan tilskrives fejlvalg. 

Kort inde i samtalen står det dog klart, at Henrik 

har svært ved at redegøre for sit uddannelsesforløb. 

Dels mister han meget let overblikket, 

og dels har han sprogligt besvær med at udtrykke 

sig. 

Casen er autentisk og stammer fra en førstegangssamtale, 

hvorfor dialog-parterne ikke på 

forhånd kender hinanden. Samtalen er således 

præget af en smule nervøsitet. Dialogen mellem 

sagsbehandleren og Henrik er dog et tydeligt 

eksempel på retorisk argumentation, da samtalen 

tjener til udarbejdelse af en praktisk handlingsplan, 

hvis slutmål der imidlertid hersker en 

smule uenighed om. 

Et uddrag af samtalen er vedlagt som bilag 1. 


19


Hele fire gange i uddraget ’oversælger’ sagsbehandleren 

ideen om AMU i forlængelse af en 

degradering af Henriks kvalifikationer. Henrik 

oplever ikke på samme måde, at sagsbehandleren 

udtalelse for udtalelse river ham stadigt 

længere ned ad kvalifikationernes rangstige, da 

erklæringerne eksplicit er rettet mod hans 

manglende erhvervserfaring og det alene. Hertil 

erklærer han sig enig. 

Det er tydeligt at se, at sagsbehandleren bevæger 

sig ind i en gråzone og må føle sig forsigtigt 

frem, netop da hun første gang bringer 

AMU på banen. I og med at AMU rangerer væsentlig 

lavere end Henriks oprindelige plan om 

maskinteknikkeruddannelsen, hviler en vis fare 

for, at han opfatter den implicitte degradering 

som krænkende. Ved Henriks umiddelbart positive 

respons i linje 3. kan sagsbehandleren 

imidlertid ånde lettet op. At Henrik ikke opfatter 

sagsbehandlerens nedvurdering af hans 

kompetencer hænger sammen med, at Henrik 

simpelthen ikke kender tilstrækkeligt til AMU’s 

rangering. Han er ikke bevidst om faldet i rang. 

De yderligere antydninger om nedvurderingen 

af hans evner, som sagsbehandleren implicit 

fremfører ved udtalelser som ”(…) begynde et 

sted, hvor du kan følge med” og ”et niveau hvor 

det er til at have med at gøre”, vidner om Henriks 

generelle kommunikationsbesvær. Han har 

tydeligvis problemer med at forstå en situation 

alene på baggrund af implicitte meddelelser – 

kun verbalt ekspliciterede budskaber opfattes 

fuldt ud. 

Første operation i argumentanalysen består 

i, på baggrund af ovenstående gennemgang af 

samtaleuddraget, at kategorisere henholdsvis 

sagsbehandlerens og Henriks argumenter, jf. 

Toulmins model. 

1. Sagsbehandlerens argument 

Belæg: Han har ingen praktisk arbejdserfaring 

og må først tilegne sig denne (eksplicit). 


Påstand: Det bedste for Henrik er derfor at starte 

på AMU (eksplicit). 

Hjemmel: Han har ikke kompetencer til at gennemføre 

en uddannelse, da han evnemæssigt 

halter bagefter, både praktisk og intellektuelt 

(implicit). 

2. Henriks argument 

Belæg: AMU kan give mig praktisk arbejdserfaring 

(eksplicit). 

Påstand: AMU er på nuværende tidspunkt 

et godt begyndelsessted for mig (eksplicit). 

Hjemmel: Den praktiske arbejdserfaring kan 

bringe mig nærmere målet som maskinteknikker 

(implicit). 

Ser vi på kategoriseringen af de to dialog-parters 

argumenter ses den umiddelbare enighed i form 

af enstemmige påstande. Begge finder de, at en 

tilmelding til AMU er en god ide. Dette vidner 

om en tilsyneladende konfliktfri dialog. Ydermere 

er det iøjnefaldende, at et særligt mønster 

gør sig gældende for parternes argumenter. For 

både sagsbehandleren og Henrik ser vi således, 

at kun hjemlen ligger implicit i samtalen, mens 

både påstand og belæg er ekspliciteret. Dette bevirker 

dog stadigvæk et forståelsesmæssigt problem, 

og den implicitte hjemmel betyder endvidere, 

at Henrik så at sige lader sig overbevise om 

fordelene ved AMU på et ’falsk’ grundlag. For 

mens sagsbehandleren er fuldt bevidst om Henriks 

formål med at påbegynde AMU, så ved hun 

samtidig, at al implicit viden er utilgængelig viden 

for Henrik, hvorfor han derfor intet ved om 

den egentlige grund til AMU’s aktualitet. AMU 

kom kun på tale, da sagsbehandleren fandt 

Henrik ukvalificeret til en egentlig uddannelse. 

Som det fremgår af Henriks hjemmel opfatter 

han starten på AMU som et skridt i ’den 

rigtige retning’ i forhold til uddannelsen som 

maskinteknikker. Sagsbehandlerens fremstilling 

har givet ham denne opfattelse, og hans 

godtagelse af forslaget bygger alene på tillid til

autoritetens/myndighedspersonens vejledning, 

da Henrik ingen forhåndsviden har om AMU. 

Med sagsbehandlerens implicitte hjemmel i 

baghovedet ses den vedvarende salgstale for uddannelsestilbuddet 

pludselig i et andet lys. Ekspliciteringen 

af hjemlerne har synliggjort, at 

anbefalingen af AMU blot sker for at fastholde 

Henriks interesse og distancere ham yderligere 

fra sagsbehandlerens skjulte dagsorden – det 

implicitte handlegrundlag. Sagsbehandleren 

har et videre håb om, at deltagelse i AMU-optræning 

vil bringe Henrik til afklaring omkring 

en nødvendig revidering af det langsigtede mål, 

som sagsbehandleren anser for urealistisk. 

Det grundlag hvorpå sagsbehandleren sælger 

ideen om AMU ses tydeligt at være implicit, 

hvorfor man heraf må kunne sidestille dette 

med manipulation, såfremt manipulation udlægges 

som en tilstedeværelse af bagvedliggende 

hensigter, som ikke kommer åbent frem. 

Med kategoriseringen og ekspliciteringen af 

argumenterne efter Toulmins model, er det nu 

relevant at foretage en evaluering af disse. Det 

at evaluere på argumenternes sammenhæng – 

analysens tredje trin – foregår som en bevægelse 

fra belæg til påstand over hjemlen, hvorefter 

der dømmes ud fra rationelle og eventuelt moralske 

rimelighedskriterier. Er sammenhængen 

rimelig og i øvrigt moralsk forsvarlig? 

Ser vi på henholdsvis sagsbehandlerens og 

Henriks argumentation, er det primært væsentligt 

at knytte en kommentar til førstenævnte. 

Fokus skyldes, at netop sagsbehandlerens argumentation 

forekommer moralsk tvivlsom, da 

sag hun uden nogen videre baggrund herfor, 

slutter hvorvidt noget er godt for Henrik eller 

ej. Sagsbehandleren definerer alene hvad der for 

Henrik har værdi, uden at drøfte det åbent med 

ham. I forlængelse heraf kan man passende 

spørge sig selv, om man finder det rimeligt at 

afholde en person fra at begynde drømmeuddannelsen, 

fordi man er af den opfattelse, at 

personen skal skånes for potentielle nederlag. 


Herved negligerer man personens egen dømmekraft, 

og spørgsmålet er, om det ikke i sig 

selv er umyndiggørende? 

Hvad angår Henriks argument er dette ikke 

rationelt, da bevægelsen fra hjemmel til påstand 

er usammenhængende. Ikke desto mindre er 

denne et bevis på den førnævnte vildledning. 

Det forholder sig sådan, at AMU uddannelsesmæssigt 

ikke bringer ham nærmere målet. 

Denne manglende sammenhæng i argumentet 

er Henrik ikke bekendt med. Sagsbehandleren 

kender derimod godt til Henriks bevæggrund, 

men håber, at succesoplevelser på AMU vil 

bringe ham på andre tanker mht. uddannelsesvalg. 

Med evalueringen i baghovedet synes det til 

slut muligt at konkludere, at den moralske betænkelighed 

ved sagsbehandlerens argument, 

bunder i bagvedliggende hensigter, der ligeledes 

forstyrrer rationaliteten i Henriks argument. 

3.2 konversations- og argumentationsanalyse 

I modsætning til den netop anvendte argumentanalyse 

står konversations- og argumentationsanalysen. 

Denne analyse tager udgangspunkt i 

samtalen som værende en proces, der så at sige 

producerer argumenter som reaktion på forudgående 

argumentation. Herved er samtalen situationsbestemt. 

I det følgende vil jeg nu søge at 

klarlægge de betingelser, som argumentationen 

underlægges samt det udbud af handlemuligheder, 

der udfoldes for den enkelte deltager. Således 

flyttes fokus fra at beskæftige sig med tankeindholdet 

til nu at se på argumentationen som 

producent af yderligere verbal handling. 

Et generelt princip for en samtale er, at de 

deltagende mere eller mindre skiftes til at tage 

taleturen. I dagligdagssnak er turtagningen organiseret 

meget løs, hvori mod en stram og specialiseret 

organisering ofte gør sig gældende for 

samtaler i institutionelt regi. Et eksempel kunne 

være et forhør på politistationen. Her er de 

deltagendes handlemuligheder begrænset af 


21


normative forventninger, og brydes organiseringen 

er forklaring påkrævet. En sådan afvigelse 

fra taleturtagningen tiltrækker sig stor opmærksomhed, 

og foreligger der ingen rationel 

grund herfor, er det op til modtageren at tolke 

på dette. Alt efter situationen kan et brud på 

normativiteten således få mere eller mindre alvorlige 

konsekvenser. 

Ved en klientsamtale er det kutyme at sagsbehandler 

spørger og klient svarer. Nægter klienten 

at besvare spørgsmålene eller overtager 

han styringen af samtalen, får dette konsekvenser 

for sagsbehandlers udlægning af klienten. 

Måske opfattes det som modvilje at lukke af for 

sagsbehandlers spørgsmål, og givet vis kan afgivelser 

fra taleturens specialiserede organisering 

i situationen tolkes som uforskammet. Ved normative 

spørgsmål forventes normative svar, og 

brud her på får oftest uheldige efterdønninger. 

Den specialiserede organisering ligger altså 

som implicitte spilleregler for en hver samtale af 

mere formel karakter. Således ser vi også, at 

sagsbehandleren i uddraget af aktiveringssamtalen 

slår tonen an. Stilles ja-/nej-spørgsmål, 

modtages ja-/nej-svar. Dette ser vi to konkrete 

eksempler på. Det bør dog indskydes, at sagsbehandleren 

tidligere i samtalen lægger op til en 

mere uformelt organiseret dialog med åbne 

spørgsmål og dertilhørende frie og uafgrænsede 

svar. Hurtigt bliver det dog sagsbehandleren 

bekendt, at Henrik ikke magter denne form for 

organisering, hvorfor der slås over i ’multiple 

choice’. For Henrik ligger problemet i, at han 

ikke er i stand til at læse den implicitte dagsorden 

for mødet, hvorfor han ikke kan foretage 

skellet mellem aktuelt og ikke aktuelt og dermed 

afgrænse et åbent spørgsmål. 

Ved konversationsanalyse er særligt to ting 

væsentlige i forbindelse med analysen af taleturen, 

nemlig dennes design samt det sekventielle 

forløb. Hver taletur er for så vidt respons på den 

foregående handling. Således fortæller taleturen 

hvorvidt den forrige ytring accepteres eller pro- 


blematiseres. Vi ser et eksempel herpå i linje 4. i 

uddraget af aktiveringssamtalen. Forinden har 

Henrik netop accepteret forslaget om AMU, men 

denne accept problematiseres af sagsbehandleren 

i form af et bekræftende spørgsmål, ”Du vil ikke 

være afvisende over for det?”. Ud fra behandlingen 

af hver taletur kan man således aflæse om 

denne er dels forstået og dels accepteret. Sagsbehandlerens 

bevægelse fra åbne spørgsmål til 

’multiple choice’ er ligeledes en handling på baggrund 

af taletures sekventielle forløb. 

Angående designet – den syntaktiske og 

grammatiske del – synes særligt Henriks formuleringsproblemer 

at besværliggøre ligelig 

kommunikation og gensidig forståelse. Gentagende 

gange svarer han i halve, usammenhængende 

og uafsluttede sætninger, hvorfor sagsbehandleren 

langt hen af vejen selv må tolke sig til 

taleturens handling. Dette tildeler mere eller 

mindre ubevidst sagsbehandleren magt til selv 

at formulere Henriks argumentation. Henriks 

sprogbesvær og manglende overblik er faktisk 

så gennemgribende, at det uden megen umage 

er muligt at lægge ord i munden på ham. Det 

ses i særdeleshed i linjerne 6-9. Sagsbehandleren 

afbryder i linje 7. Henrik midt i en sætning, 

hvorefter samtalen går i retningen af endnu et 

positivt aspekt ved AMU – praktisk erfaring. På 

sagsbehandlerens betingelser bringes altså endnu 

en fordel på banen, og det på trods af, at ideen 

for længst er solgt til en mand, der kun har 

ringe anelse om hvad AMU egentlig er. Men 

ikke kun sproglige barriere og en manglende situationsforståelse 

synes at være skyld i en nærmest 

betingelsesløs opbakning til sagsbehandlerens 

forslag og ytringer. Her må en vis forhåndstiltro 

til autoriteter i almindelighed samt 

et generelt asymmetrisk magtforhold forventes 

at spille ind. Dette vil i det følgende berøres.

3.3 asymmetrisk magt i mødet 

mellem system og klient 

Når en sagsbehandler modtager en klient på Socialforvaltningen 

sker dette med en række forhåndsopfattelser 

af, hvad der for klienten er 

bedst, byggende på et implicit regelsæt for institutionsarbejdet. 

Et eksempel herpå kunne være 

personlig udvikling. Samme dagsorden så vi for 

samtalen med Henrik, hvor sagsbehandleren 

implicit udtrykte håb om, at AMU-optræningen 

ville udvikle Henrik personligt og derigennem 

flytte ham fra hans langsigtede og ifølge sagsbehandleren 

urealistisk mål. I Henriks tilfælde gav 

systemrepræsentantens såkaldte doxiske antagelser 

– også kendt som common sence – dog 

ingen lejlighed til direkte konfrontationer, men 

stiller en klient sig imidlertid skeptisk over for 

denne udtalelse nødvendighed af at ’ændre sig’, 

vil sagsbehandler på baggrund af doxa straks kategoriserer 

klienten som modvillig. Det er ydermere 

her en tavs sandhed, at en sådan modvillighed 

skyldes, at klienten endnu ikke har erkendt 

de problemer han/hun måtte have. Rigtigheden 

af denne antagelse stilles der imidlertid 

ikke spørgsmålstegn ved, da disse doxiske forestillinger 

er ikke-bevidstgjorte. Udgangspunktet 

er således, at mener sagsbehandleren noget, så 

er det sådan. 

Under gennemgangen af klientsamtalen med 

Henrik kan man næsten ærgrer sig over, at han 

ikke formår at give udtryk for egne forestillinger, 

ønsker og opfattelser, for herigennem at udfordre 

sagsbehandlerens forslag konstruktivt. 

Med det socialpolitiske felts doxiske forestillinger 

i baghovedet er det dog spørgsmålet, hvor 

meget anderledes handlingsplanen var blevet af 

det. Divergerende meninger om Henriks behov 

kunne af sagsbehandleren blive opfattet som 

modvilje, og han ville endvidere risikere at blive 

positioneret som ’fastlåst’ og usamarbejdsvillig. 

Vigtigt er det dog at slå fast, at dette ikke handler 

om, at sagsbehandlere som mennesker er ik- 


ke-lyttende og underkuende. Årsagen skal søges 

andetsteds. 

Det socialpolitiske systems legitimitet ligger i 

institutionens forudsatte ekspertise. Systemrepræsentanternes 

doxa-bestemte bedreviden er 

således en forudsætning for systemets opretholdelse. 

Vægtedes klientens udlægning højest ved 

uenighed ville dette underminere systems ekspertviden 

til skade for legitimiteten. Endvidere 

er det i denne sammenhæng væsentlig at drage 

et yderligere perspektiv ind, nemlig statens rolle 

som autorisationsgivende. Herved forstås jf. 

Bourdieu, at staten udgør den instans der så at 

sige ”bestemmer, hvem eller hvilke grupper der 

kan inkluderes som havende ret til at udtale sig 

om sandheden eller fornægte den ’rettet’ opfattelse 

(…)”. Således kan kun jurister tale med 

autorisation om retsforhold, ligesom alene socialpolitiske 

professioner kan udtale sig ’gyldigt’ 

om socialpolitiske anliggender. Det skal ikke 

forstås på den måde, at deres sandhed nødvendigvis 

er absolut og enerådende. For som Bourdieu 

fremhæver, foregår der i et givet felt en 

konstant kamp om at definere dels de gældende 

problemstillinger, og dels den ’rette’ opfattelse. 

Denne kamp er dog i høj grad et sammenstød 

mellem typer af kapitaler, hvorfor klienterne, 

med generelt begrænsede ressourcer, i det socialpolitiske 

felt indgår i kamp på yderst ulige 

og ringe vilkår. 

Denne betragtning leder videre over i mere 

magtmæssige perspektiver, som er af afgørende 

betydningen for de betingelser kommunikationen 

mellem system-klient underlægges. 

Det asymmetriske magtforhold i klientens 

møde med systemet synes overordnet set at 

kunne beskues fra to vinkler. Den tyske sociolog 

og medstiftet af moderne sociologi, Max 

Weber, er måske i magtsammenhænge mest 

kendt for at have karakteriseret magtudøvelsen 

som allestedsværende. Et særligt begreb i 

Webers magtteori er af særlig interesse for netop 

system-klient-forholdet. Således taler han 


23


bl.a. om legalt herredømme, der i moderne demokratiske 

samfund er legitimeret i form af et 

retsgrundlag. I mødet med klienten er repræsentanter 

fra de sociale hjælpesystemer således 

blot forvaltere af et fastlagt regelsæt. En sagsbehandlers 

magt til at træffe en lang række beslutninger 

er altså forankret i demokratisk lovgivning 

og er af udelukkende upersonlig karakter. 

Systemrepræsentantens legale herredømme 

er dog en ufuldkommen udredning af dennes 

magt. Med skønsprincippet i dansk socialpolitik 

tillægges magten en mere personlig dimension 

der herved gør det juridisk-institutionelt 

baserede magtbegreb utilstrækkeligt. Nok kan 

man opstille objektive rammer for skønnene, 

men ikke desto mindre er det til syvende og 

sidste sagsbehandlerne selv der foretager vurderingerne. 

De doxiske antagelser om hvad godt 

socialpædagogisk arbejde indebærer, hænger 

sammen med de ansattes selvbillede. Som det 

indledningsvis i undersøgelsen blev nævnt, ser 

sagsbehandlerne sig selv som værende en omsorgsfuld 

støtte for klienterne, og netop gennem 

indgreb som opdragelse, omsorg og hjælp 

udøves magten/påvirkningen. 

Til beskrivelse af denne magt bidrager Michel 

Foucault med to anvendelige begreber, der 

i vores tilfælde står i ledtog. Med biomagt angiver 

den franske filosof en magt, der i bred forstand 

har til mening at optimere livsbetingelserne 

for biomassen, det levende, hvilket i socialpolitisk 

optik svarer til, at sagsbehandleren 

hjælper klienten til større livskvalitet, psykisk 

velbefindende og andre positive sideeffekter 

som forventes at komme i kølvandet på normalisering 

og muligheden for igen at blive selvforsørgende. 

Den anden foucaultske magtbetegnelse, der 

her indføres i forsøget på at forklare systemrepræsentanternes 

magt i omgangen med klienterne, 

er pastoralmagt. Som det af ordet antydes, 

er betegnelsen hentet fra kristendommens 

præstebillede. Ligesom den kærlige præst gen- 


nem anvisninger forsøger at lede folk i retning 

af frelse, ser socialrådgiveren det som sin opgave 

at guide klienten til forøget velvære. 

Samlet set har de to former for magt herved 

til formål at forbedre vilkårene for klienterne. 

Stadig er det dog vigtigt at holde sig for øje, at 

magtanvendelsen rettes mod de dele af klientens 

liv som sagsbehandleren, og altså ikke nødvendigvis 

klienten selv, finder problematiske. 

Vi har nu indtil videre set, at den asymmetriske 

magt mellem system og klient primært 

tager to former: en institutionel-juridisk, forårsaget 

af velfærdsstatens organisering, samt en 

mere individual og personlig, i kraft af skønsbaseringen 

i dansk socialpolitik. Men hvad betyder 

denne skæve magtdeling for den konkrete 

dialog? I det følgende undersøges dette med en 

habermask tilgang til kommunikation. 

3.4 Herredømmefri dialog i mødet 

mellem system og klient 

I den såkaldte aktivlinje inden for sociallovgivningen 

hedder det, at socialrådgiveren i samråd 

med klienten skal skønne, hvad der tjener til klientens 

bedste. Umiddelbart lægges der således 

op til samarbejde, hvormed der skal skabes en 

fælles konsensus om, hvad der i den specifikke 

situation er optimalt. Man kan heraf forledes til 

at tro, at alt foregår korrekt, og spørger man ligeledes 

socialrådgiveren, vil hun med garanti 

medgive, at gensidig forståelse vægtes højt for at 

nå en fælles bedste løsning. Habermas ville 

imidlertid stille sig skeptisk over for denne selvforståelse. 

To forhold står ved første øjekast i vejen for, 

at samtalen reelt forløber sig som socialrådgiveren 

giver udtryk for. For det første er socialrådgiveren 

lønmodtager og forvalter af socialpolitiske 

love. Klientsamtaler er hendes arbejde og 

ekspertiseområde. Alene denne professionelle 

tilgang gør, at socialrådgiveren må have andet og 

mere for øje end blot hensynet til klienten. Målmiddel-tankegangen, 

der kendetegner hele den

offentlige sektor, betyder, at kun instrumentel 

rationalitet anerkendes, og kravet til resultaters 

målbarhed afskriver de udviklingspotentialer, 

der ligger gemt i andre rationalitetsformer. Opfattelsen 

af klientsamtaler som fora for forståelse 

og konsensus er således et udtryk for drapering i 

betydning af, at tiltag fra systemets hånd, bestående 

i strategiske magthandlinger, indlejres i en 

forståelsesorienteret diskurs for at tilsløre det 

egentlige mål. Sagsbehandlernes selvopfattelse 

bidrager med andre ord til at usynliggøre magten, 

som i det moderne samfund bindes op på 

systemets rationalitetsformer. Den kommunikative 

handlen har således ingen gang inden for 

den offentlige sektor. 

Den anden hindring for tilstedeværelsen af 

forståelsesorienteret rationalitet består i sagsbehandlerens 

magtbeføjelser. Af aktivloven fremgår 

det, at alle har ret og pligt til aktivering. 

Med netop denne aktiveringspligt tilføres de 

socialpolitiske professioner et tvangsmiddel. 

Afslås et tilbud om aktivering uden ’rimelig’ 

grund, skæres der i kontanthjælpen. I værste 

fald ophæves retten til kontanthjælp. Udsigten 

til økonomiske sanktioner ved afvigelse fra 

handlingsplanen spiller ind på relationen mellem 

sagsbehandler og klient samt på vilkårene 

for deres indbyrdes kommunikation. 

Habermas taler i forlængelse af redegørelsen 

om en række nødvendige forudsætninger for 

gyldigheden af argumenterende tale. Der stilles 

bl.a. krav om, at enhver frit må udtale sine indstillinger, 

ønsker og behov. Ingen forbyder naturligvis 

verbalt klienten at problematisere en 

given aktiveringsplan, hvis denne ikke synes 

forenelig med pågældendes egne ønsker og behov, 

men det ligger samtidig indforstået i samtalen, 

at sagsbehandleren har det sidste ord at 

skulle have sagt. Rollerne er klart optrukne og 

afhængighedsforholdet asymmetrisk. 

Problematikken opridses i en klients udtalelse 

om forholdet til de offentlige myndigheder: 

”Har de sagt noget, så har jeg gjort det… jeg 


skal jo have noget at leve af. Jeg er afhængig 

(…)”. Som det tydeligt fremgår af citatet, har 

bistandsklienten mere eller mindre følt sig 

tvunget til at ’makke ret’, om end handlingsplanen 

formelt set er udarbejdet med inddragelse 

af klienten selv, sådan som det står beskrevet i 

bekendtgørelsen for lov om aktiv socialpolitik. 

Det ses tydeligt at systemet handler strategisk i 

mødet med klienten og således udelukkende 

måler graden af rationalitet på, hvorvidt talehandlingen 

yder indflydelse på klientens responderende 

handling. Der er øjensynligt tale 

om hård og kold magtudøvelse. Herredømmet 

er ganske vist legalt, jf. Weber, men ikke desto 

mindre tilstedeværende. Den herredømmefri 

samtale er i konteksten uigennemførlig og frem 

for ”det bedre arguments ejendommelige 

tvangløse tvang” underlægges klienten i stedet 

styringsmedierne penge og magt. Sådan opridses 

scenen så længe systemet, i form af staten, 

varetager at kompensere med ydelser i tilfælde 

af sociale problemer som arbejdsløshed, sygdom 

mv. 

Det problematiske ved en sådan statslig indgriben 

er ifølge Habermas, at rationelt målorienterede 

løsningsmodeller får til opgave at løse 

personlige problemer på lige fod med produktionen 

af materielle ressourcer, en produktion 

der vel at mærke er underlagt kriterier som rentabilitet, 

effektivitet og ensartethed. Dette fører 

imidlertid til identitetstab, klientgørelse og formynderi 

som et resultat af systemkolonisering 

og heraf overtagelsen af livsverdenens reproduktion 

af symbolske ressourcer. 

Siden velfærdsstatens eskalering op igennem 

60’erne har systemet koloniseret stadigt flere 

egne af livsverdenen. I bilaget ’Analyse: Lunefuld. 

Vi leger – ja, men det er altså alvor’ gives 

der eksempler på hvorledes den offentlige forvaltning 

gennem brugen af leg og spil forsøger 

at styre borgerne på systemets præmisser. Legdigsund.dk, 

mobbespil og ’Kort og godt i familien’ 

er alle lege, der tjener til at skabe de sociale 


25


relationer i systemets billede, til systemets 

bedste. 

Et konkret eksempel her på er folkeskolen, 

om hvilken der i bilaget bl.a. står: ”I folkeskolen 

er udviklet rigtig mange sociale lege - både til 

styring af børn og forældre”. Lege ”til fordeling 

af ansvar mellem skolen, forældre og elever” er 

et udtryk for systemets interesse i at ’tilpasse’ 

elever og forældre til skolens instrumentelle rationalitet. 

Når forældre normalvis kontakter 

skolen sker det med henblik på at tale om ”lille 

Sørens” individuelle styrker og svagheder. For 

forældrene er Søren unik, og da deres relation 

til drengen knytter sig til livsverdenen, er det 

naturligt for dem at indbyde skolen til en forståelsesorienteret 

og kommunikativt rationel 

dialog. Skolen er imidlertid en institution underlagt 

hensynet til systemets styringsmedier, 

hvorfor forældrenes forventning om personlig 

snak og hensynstagen er til hindring for kriterierne 

rentabilitet, effektivitet og ensartethed. 

Skolen ser således fordele ved at underordne 

forældre og elever systemets egne styringslogikker. 

Men da systemet ”sjældent har magt og 

myndighed til at blande sig i det private” er spil 

og leg en alternativ måde at kamuflere magtudøvelse 

og systemkolonisering på. Den offentlige 

forvaltnings introduktion af lege er ergo en 

måde hvorpå systemisk tankegang og instrumentel 

rationalitet kan finde vej til livsverdenens 

stuer. 

Bilaget er altså et eksempel på hvorledes systemet, 

som nævnt i redegørelsen, tvinges til at 

forsøge at udbrede sin egen styringslogik. Velfærdsstaten 

er imidlertid i dag så altomfavnende, 

at en yderligere udvidelse af styringskapaciteten 

bringer systemet helt ind i familierne, således 

som det fremgik af skole-eksemplet. Tendensen 

er dog generel og langt fra blot særegn 

for folkeskolen. ”Lille Søren” kunne ligeså godt 

hedde Henrik og være bistandsklient. 



I mødet med klienten er systemrepræsentantens 

magtbeføjelser mange og komplekse. Sagsbehandleren 

har statens autorisation til at udtale 

sig med særlig vægt, ligesom et flertal af hendes 

bemyndigelser er underbygget af demokratisk 

lov. Ud over det legale herredømme forligger 

der ydermere gennem de socialpolitiske professioner 

en mere personlig magt. Dels bygger 

dansk socialpolitik på skønsprincippet, der ikke 

kan se sig fri fra subjektivitet, og dels kommer 

personalets doxiske forestillinger om godt socialpædagogisk 

arbejde til udtryk gennem udøvelsen 

af bio- og pastoralmagt. 

Det er dog ikke blot et overordnet asymmetrisk 

magtforhold mellem system og klient, der 

besværliggør kommunikationen, men samtidig 

det faktum, at parterne handler ud fra forskellige 

rationalitetsformer. Samtalen mellem Henrik 

og sagsbehandleren illustrerer hvorledes systemet 

møder klienten med strategisk handlen. 

Den offentlige mål-middel-tankegang bygger 

på instrumentel rationalitet. Men at forsøge at 

løse sociale problemer på baggrund af instrumentel 

rationalitet bevirker ifølge Habermas 

identitetstab og meningsløshed. Systemets styringslogik 

sker på bekostning af den symbolske 

reproduktion. 

Realiseringen af herredømmefri kommunikation 

er ikke mulig under de nuværende institutionelle 

rammer. Klienten underlægges styringsmedierne 

penge og magt. 

4. diskussion 

I min undersøgelse så vi, at en gennemgående 

asymmetrisk magtrelation mellem system og 

klient, jf. Weber, bl.a. er forårsaget af statens 

autorisation af politiske delsystemer, herunder 

socialforvaltningen, på basis af et legalt herredømme. 

I mødet med klienten har systemet således 

en legitim og demokratisk forankret ret til 

magtudøvelse, hvorfor parternes indbyrdes forhold 

aldrig under den nuværende samfundsor-

ganisering vil kunne udjævnes og ligeliggøres. 

Spørgsmålet er i forlængelse heraf, om ligelighed 

overhovedet er værd at tilsigte i bestræbelserne 

på at forbedre dialogen? Og hvad menes 

der med ’forbedre’? Et forhold er kommunikation, 

noget andet er effekt og virkning. 

Fra et statsligt synspunkt er hovedsagen, at 

klienterne mest effektivt gøres uafhængige af 

offentlige midler. Regeringens incitament for at 

forbedre dialogen er således kun tilstedeværende 

under antagelse af, at en bedre kommunikation 

betyder kortere dagpengeperioder. Tilskyndelsen 

er alene økonomisk, og i forhold til 

den mål-middel-tankegang er det ligeledes vigtigt 

at holde sig for øje, at systemet ikke nødvendigvis 

tilstræber at handle mere forståelsesorienteret, 

hvis det ellers havde været muligt inden 

for de nuværende samfundsrammer. Igen 

må man her referere til begreberne rentabilitet 

og effektivitet som er pejlemærker for handlen i 

systemet. I de senere år har særlig den offentlige 

sektors kvalitet været til debat blandt fagfolk i 

det socialpolitiske felt, og man har i den forbindelse 

spurgt sig selv: ”Kan vi måle pædagogikkens 

virkning? Virker pædagogikken efter hensigten? 

Kan vi rationalisere og effektivisere pædagogikken?”. 

Spørgsmålene er alle udtryk for 

en instrumentel rationalitet, der ifølge Habermas 

negligerer udviklingsmulighederne i andre 

rationalitetsformer. Det entydige mål-middelfokus 

har således den konsekvens, at pædagogisk 

praksis reduceres til ren strategisk handlen. 

Og dette spiller negativt ind på dialogen. 

Retter vi igen blikket mod Habermas, hæfter 

også han sig ved magtfordelingen i system-klient-forholdet. 

Han anerkender statens juridiskbaserede 

magt der har almenvellet for øje, men 

nuancerer samtidig billedet ved netop at sætte 

magten i relation til rationalitetsformerne. Det 

moderne samfund er ifølge Habermas kendetegnet 

ved, at magten usynliggøres og tilsløres. 

Den tilhører ikke enkeltpersoner, grupper eller 

klasser, men lægger sig op af de gældende ratio- 


nalitetsformer i henhold til handlingsorienteringerne 

i system og livsverden. Også i lyset 

heraf bør kommunikationen mellem system og 

klient anskues. 

Da Habermas diagnosticering af problemet 

(systemets kolonisering af livsverdenen på bekostning 

af den symbolske reproduktion) bygger 

på en så dybdeborende kritik af den moderne 

velfærdsstats indretning, er det næppe muligt 

alene ved hjælp af Habermas at finde løsningsmodeller, 

der tyr til mindre drastiske 

midler end en helt grundlæggende samfundsrevolution. 

For Habermas vil dialogen aldrig 

kunne forbedres under de nuværende betingelser. 

Kommunikationen er fastlåst af det faktum, 

at systemet er repræsenteret i samtalen, 

hvorfor styringsmedierne i alle tilfælde er toneangivende. 

I en rapport udarbejdet af Socialministeriet 

om forståelse og praksis i arbejdsmarkedssager 

fortæller en sagsbehandler om sine 

erfaringer med at møde klienten uden for socialforvaltningens 

institutionelle rammer: 

”Jeg oplever, at det er en god ide, at komme 

ud og være derude hvor det er hans miljø, og 

hvor det er udenfor forvaltningen. Fordi at jeg 

kan stille præcis de samme spørgsmål her, som 

jeg gør ude. Men lige så snart vi kommer udenfor, 

så ændrer rollerne og rammerne sig, og 

konteksten for samtalen.” 

Umiddelbart kunne dette synes at være en 

fornuftig måde at løsne op for den meget formelle 

samtalestruktur, som offentlige kontorer 

ofte indbyder til (jf. min undersøgelses beskrivelse 

af den strengt organiserede taleturtagning 

i offentlige institutioner). Ved at bringe klienten 

på hjemmebane ville der muligvis åbnes op for 

en mere jævnbyrdig dialog. Den løsning køber 

Habermas imidlertid ikke. For selvom man forflytter 

konteksten for samtalen til livsverdenen, 

er kommunikationen med systemets fortsatte 

deltagelse stadig underlagt samme kriterier som 

i offentligt regi. Tilmed kan man ifølge Habermas 

beskylde et sådan forslag for at tilsløre 


27


magten, ved ikke at lægge kortene åbent frem. 

Der rykkes ikke på magtforholdet mellem system 

og klient blot fordi omgivelserne emmer af 

hjemlig hygge. 

I 1998 søsattes et nyt velfærdsstatsprojekt, 

der radikalt nytænkte vores traditionelle velfærdsopfattelse. 

Daværende socialminister Karen 

Jespersen (S) promoverede projektet, Operation 

Mere Ansvar, med vægt på tre områder, 

der alle havde til formål at styrke civilsamfundet 

for at skabe større socialt ansvar. Mange af 

tankerne i projektet minder meget om fundamental 

Habermas-tænkning, eller sagt med andre 

ord – en modereret Habermas omskrevet til 

realiserbar politik. 

”Velfærdsmodellen overlever kun, hvis vi får 

styrket ’civilsamfundet’ (…). En lang række af 

det moderne velfærdssamfunds problemer har i 

dag karakter af at være menneskelige frem for 

materielle problemer (…). Det drejer sig om ensomhed, 

manglende selvværd, mangel på netværk. 

Og de problemer kan det offentlige ikke 

løse alene”, forklarer Karen Jespersen i et interview 

til Politiken. 

Karen Jespersen er således opmærksom på 

statens begrænsninger. Samtidig påpeger hun, 

at samfundsopgaverne har ændret sig i 90’erne. 

Mens det under velfærdsstatens opbygning, fra 

Steinckes socialreform og frem til velfærdsstatens 

vækst under højkonjunkturen i 60’erne, 

handlede om at sikre borgerne basale sociale 

rettigheder såsom omsorg og pleje, pasningsordninger, 

pension og dagpenge, har problemerne 

nu taget en anderledes form. Vi er gået 

fra at bekymre os om den ydre til den indre velfærd 

i takt med et vist materielt niveau er oparbejdet. 

Problemet består i mellemtiden i, jf. 

både ministeren og Habermas, at mens staten 

udmærket fungerer som materiel omfordeler, så 

kniber det til gengæld hvad angår den indre velfærd. 

Habermas forklarer det med, at styringsmedierne 

penge og magt i systemet overtager 

argumentets rolle, mens Karen Jespersen sætter 


hverdagsord på den strategiske handlens utilstrækkelighed: 

”For det første kan de (red. de frivillige) give 

mennesker nærvær og samvær, som det offentlige 

ikke har mulighed for. Man kan f.eks. ikke 

sætte offentligt ansatte til at være besøgsvenner(…), 

og det er heller ikke det samme, at der 

kommer en og spiller kort med dig, hvis det er 

en der får penge for det. Ægte menneskeligt 

samvær kan du ikke købe dig til”. 

Karen Jespersens pointe er her vigtig og vedrører 

den symbolske reproduktion – fællesskab, 

solidaritet mv. – som kun foregår i livsverden. 

Med initiativet søger hun ad to veje at styrke det 

sociale ansvar uden om systemet. Først og 

fremmest skal der gives støtte til frivilligt socialt 

arbejde, til selvhjælpsgrupper samt til social 

ansvarstagen på virksomhedsplanet. Ydermere 

skal også borgerne aktiveres i form af 

større involvering og medansvar. Således handler 

det i overordnede vendinger om at give staten 

en mere sekundær rolle ved løsningen af sociale 

problemer. Karen Jespersen benægter dog, 

at kursskiftet i dansk velfærdsopfattelse sker 

med hverken residualmodellen eller den selektive 

model for øje, selvom netop civilsamfundet 

her spiller afgørende ind for løsningen af sociale 

problemer. 

En sådan løsning af kommunikationsvanskelighederne 

mellem system og klient ved 

hjælp af mere civilsamfund rejser et nyt problem. 

Forflyttes det fulde sociale ansvar fra stat 

til civilsamfund slipper man ganske vist for 

kunde- og klientgørelsen, men samtidig eksisterer 

retten til hjælp ikke længere. Mens den offentlige 

sektor er en solidarisk konstruktion 

hvor alle er ligeberettigede til at modtage sociale 

ydelser, så er civilsamfundet ikke på samme 

måde omfattet nogen lov – man kan ej heller 

gøre krav på nogen hjælp. 

Karen Jespersens intention med at prædike 

større socialt ansvar i 1998 – et synspunkt, en 

holdning hun forfægter i endnu højere grad

som minister i Fogh Rasmussen-regeringen i 

dag – er et forsøg på at etablere et mere eller 

mindre grovmasket uformelt civilt sikkerhedsnet 

byggende på medborgerskab og personligt 

ansvar. Herved vil mange kunne redes i opløbet, 

endnu før de klientgøres ved indkaldelsen 

til aktiveringssamtale. Men kan misforståelser 

og tendensen til umyndiggørelse i dialogen 

mellem system og klient undgås ved en styrkelse 

af civilsamfundet? Habermas ville sige ja og 

nej. Ja til i højere grad at løse sociale problemer 

på livsverdenens betingelser, men nej til at borgerlig 

forståelse og engagement kan påduttes 

folk fra politisk hold. Symbolsk reproduktion 

og kommunikativ handlen kan der ikke lovgives 

om! 


Hvordan og hvorvidt kommunikationen mellem 

system og klient kan forbedres findes der 

intet entydige svar på. Handler problemet om, 

at konteksten for samtalesituationen gør klienten 

utryg og nervøs, eller skal problemet diagnosticeres 

til mere dybtliggende forhold omkring 

velfærdsstatens utilstrækkelighed som kompensator 

i tilfælde af social nød? 

Habermas og Karen Jespersen peger på sidstnævnte. 

Et styrket civilsamfund vil fritage staten 

fra en del af de opgaver, som staten, grundet 

sin instrumentelle rationalitet, ikke forstår at 

løse til fulde. I dialogen med klienten handler 

systemet til syvende og sidste strategisk og 

egennyttigt, mens solidaritet, fællesskab, identitet 

og mening er ressourcer som kun i livsverdenen, 

gennem medborgerskab og frivilligt arbejde, 

kan reproduceres. 

For Habermas er udgangspunktet for en dialog 

mellem system og klient så kontrasterende, 

at intet reelt ville kunne gøres for at forbedre 

vilkårene for kommunikationen. Karen Jespersens 

habermask-inspirerede projekt om et styrket 

civilsamfund leverer derimod en strategi 

for, hvorledes folk i en svær social position kan 


hjælpes tilbage (i job, stifte nye netværk mv.) 

uden nødvendigvis at klientgøres. Hermed kan 

man tale om forbedret kommunikation. 

5. samlet konklusion 

I opgaven har jeg med fokus på de kommunikative 

aspekter redegjort for Habermas’ teori om 

system- og livsverden – herunder handlingsorienteringer 

og rationalitetsformer. Styringsmedierne 

penge og magt sikrer funktionalitet i 

marked og stat og udgør den centrale styringslogik 

i systemverdenen. Livsverdenen står i modsætning 

hertil og er kendetegnet ved en kommunikativ 

handlen og mulighed for realisering 

af den ideale samtalesituation – den herredømmefri 

dialog, der som forudsætning har alles lige 

ret til deltagelse, og hvor kun det bedste argument 

tæller. 

Livsverdenen og dens symbolske reproduktion, 

som i det moderne samfund er væsentlig for 

sammenhængskraften, er trængt af systemets 

krisetendenser. Habermas taler om, at systemet 

koloniserer livsverdenen med store konsekvenser 

for dialogen mellem systemrepræsentanter 

og klienter. 

I undersøgelsen analyserer jeg kommunikationsrelationen 

mellem sagsbehandler og klient 

præget af mange og komplekse magtbeføjelser. 

Sagsbehandleren bygger sin magt/bemyndigelser 

på demokratisk vedtagne love, professionalisme/ekspertvælde 

og skønsprincipper. 

Kommunikationen mellem system/klient 

foregår i et asymmetrisk magtforhold. Der 

handles ud fra forskellige rationalitetsformer. 

Den offentlige mål-middel-tankegang bygger 

på instrumentel rationalitet. Systemets styringslogik 

sker ifølge Habermas på bekostning 

af den symbolske reproduktion. Realiseringen 

af herredømmefri kommunikation er ikke mulig 

under de eksisterende magtforhold. Klienten 

underlægges systemverdenen styringsmedierne 

– penge og magt. 


29


Kan kommunikationen mellem system og 

klient bedres? Jürgen Habermas mener, at den 

asymmetriske magtrelation mellem system og 

klient skal diagnosticeres til mere dybtliggende 

forhold omkring velfærdsstatens utilstrækkelighed 

som kompensator i tilfælde af social nød. 

Kun et styrket civilsamfund vil fritage staten 

fra en del af de opgaver, som staten på grund af 

sin instrumentelle rationalitet, ikke forstår at 

løse fuldt ud. I dialogen med klienten handler 

systemet strategisk og egennyttigt, mens solidaritet, 

fællesskab, identitet og mening er ressourcer 

som kun i livsverdenen kan reproduceres. 

Habermas tror ikke på, at det er muligt inden 

for systemets rammer at skabe en bedre 

kommunikation system og klient imellem. Udgangspunktet 

er alt for forskelligt. Der må ske 

en samfundsmæssig revolution. Karen Jespersen 

mener delvis ja. Civilsamfundet kan styrkes 

her og nu. Folk i en svær situation kan hjælpes 

tilbage via job, netværk mv. uden nødvendigvis 

at klientgøres. 

6. litteraturliste 

artikler 

Jastrup, Morten: Sagsbehandlerne får for stor 

magt, Information, 1998. 

Jespersen, Per Michael: Operation Mere Ansvar, 

Politiken, 1998. 

Keiding, Peter: Eksperter: Karen J. vil lovgive om 

kærlighed, Information, 2008. 

Bøger 

Andersen, Heine m.fl.: Klassisk og moderne 

samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, 2007. 4. 

udgave, 2. oplag. 

Carstens, Annette: Aktivering – Klientsamtaler 

og socialpolitik, Hans Reitzels Forlag, 1998. 

Christiansen, Peter Munk m.fl.: På sporet af 

magten, Aarhus Universitetsforlag, 2003. 

Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet, 

Forlaget Columbus, 2002. 1. udgave, 8. oplag. 


Järvinen, Margaretha m.fl.: Det magtfulde møde 

mellem system og klient, Aarhus Universitetsforlag, 

2002. 

Klujeff, Marie Lund m.fl.: Retorikkens aktualitet. 

Hans Reitzels Forslag, 2007. 1. udgave, 1. 

oplag. 

Nørager, Troels: System og livsverden 

Forlaget ANIS, 1998. 1. udgave, 6. oplag. 

Olesen, Søren Gytz m.fl.: Pædagogik i sociologisk 

perspektiv, Forlaget PUC, 2000. 1. udgave, 1. 

oplag. 

Outhwaite, Williams: Habermas – en kritisk introduktion, 

Hans Reitzels Forslag, 1997. 

internetadresser 

Socialministeriet; bekendtgørelse af lov om aktiv 

socialpolitik. https://www.retsinformation.dk/ 

Forms/R0710.aspx?id=113596 

Socialministeriet; rapport om forståelses og 

praksis om arbejdsmarkedssager http://www.social.dk/netpublikationer/p5fpa280201/kap6_1. 

htm 

Vedlagte bilag 

Følgende bilag er vedlagt: 1. Uddrag af aktiveringssamtale, 

2. Re: Biomagt, pastoralmagt og 

disciplinær

Ny 

grundbog 

til B-niveau 

200 sider 

Skolepris kr. 129,00 

ekskl. moms og forsendelse 

Direkte salg 

Oliver Skov og Richard Bundsgaard 

B-bogen – din grundbog 

om politik, økonomi og 

velfærd 

Bogens udgangspunkt er på en ny måde og ud fra et 

nyt didaktisk koncept at ramme den danske gymnasieungdom, 

hvor den er. I en erkendelse af, at vi lever i en 

tid, hvor størstedelen af eleverne ikke har samfundsfag 

som omdrejningspunkt i deres tilværelse. Fester, fjernsyn 

og arbejde optager en stor del af elevernes tid, hvorfor 

vi har set det som en mission at prøve at udvikle en bog, 

der inviterer og motiverer eleverne til, i deres sparsomme 

fritid, at læse samfundsfagslektien. En grundsten 

i konceptet er tanken om såkaldte ’mundrette bidder’, 

hvor eleverne skal læse fire til syv sider som lektie til 

hvert undervisningsmodul frem for det dobbelte. 

Selvom eleverne skal læse mindre, er kernestoffet i højsædet 

og leveret på en kort og interessant facon – for 

eksempel starter hvert kapitel med en begrundelse for, 

hvorfor man skal læse lektien og hvad det kan bruges til, 

og afsluttes med de såkaldte fede ord. 

Indholdet dækker de traditionelle begreber i såvel politik 

som økonomi. Bogen er inddelt i tre temaer, der arbejder 

på tværs af de to discipliner. Tema 1 ’Hvor ligger 

magten?’ omhandler bl. a. demokrati, folketingets rolle, 

EU institutioner, magtbegrebet og menneskerettigheder. 

Tema 2 ’Velfærdsdanmark – ideologi i en politisk virkelighed?’ 

omhandler aspekterne, politiske ideologier, velfærdsmodeller 

og den empiriske vælgeradfærd. Tema 3 

’Samfundsøkonomi – kan fremtidens danske velfærd sikres?’ 

omhandler de samfundsøkonomiske mål (herunder 

konjunktururet), de økonomiske politikker og EUs betydning 

herfor, velfærdsstatens udfordringer og fremtidige 

udvikling. Kernestofsmæssigt dækker B-bogen disciplinerne 

politik og økonomi. 



eferat af bestyrelsesmøde 

23. januar 2009 

1. Valg af dirigent (anders H) 

og referent (diana) 

2. dagsorden godkendt 

3. referat fra 30. november 2008. 

y ændringer fra Bent ikke kommet med i bladets 

udgave! 

Referatet fra Generalforsamlingen 2008: 

y girokortindbetalinger afvist i Danske Bank 

ved skift af kasserer: penge (37.000,-) der mangler 

fra medlemmerne, da disse så ikke er trukket 

fra medlemmernes konto. 

3a. Columbus 

y 40 medlemmer modtaget bladet for sent pga. 

for få blade sendt til PostDanmark. 

y Der skal være nok til uddeling på fagdidaktisk 

kursus, hvor der bliver flere deltagere, nu hvor 

HTX også er med. 

y sidste gang bladet to måneder forsinket. 

y antal medlemmer i fonden udpeget af FALS 

omdiskuteret. 

4. meddelelser 

y Noter: historielærernes blad – diskussion om 

samfundsfaglig metode. Anders og Anders interesseret 

i at indgå i dialog, Jon taler med histories 

kasserer om eksemplarer af Noter til FALS. 

y KS-gruppe: Bente og Michael følger og reagerer 

på debatten ift. historie og religion. 

y LMFK-samarbejdet i gang, men vi afventer 

udspil fra dem. 


5. distribution af materialer 

y labels og registerlovgivningen: PostDanmarks 

rolle at pakke blad og øvrige materialer. Det vil 

understrege FALS-fordele. Jon undersøger omkostninger, 

og om det vil forsinke bladet. 

y materiale på mails til medlemmer: sendes til 

regionsrepræsentanterne hvis høj relevans, så 

må de sende videre. 

y ÅU: Anders Brandt er aktiv ift. deres udspi.l 

6. fals’ udmelding i forbindelse med 

justeringer af gymnasiereformen 

Michael har haft kontakt til politikere og GL og 

lobbyeret mod den to-strengede model for 

grundforløbet og holder løbende kontakt. Næste 

udfordring er AT. Bestyrelsen bakker kraftigt 

op bag denne indsats. 

8. Pjece til pædagogikumkandidaterne 

y udkast cirkulerer. 

y kontakter til de øvrige samfundsfaglige foreninger 

FLHS, på seminarierne og de videregående 

tages op igen: alle har mulighed for at melde 

sig ind i FALS. 

y Bente gør reklame på fagdidaktisk kursus i 

Middelfart torsdag d. 05-03 kl. 16.30-17.00. 

9. Per rasmussen om samarbejdet mellem 

fals og Columbus 

Per orienterede om historien bag Fondsbestyrelsen. 

Nyt fra fagkonsulenten: Bent orienterede. Se 

Nyt fra fagkonsulenten i bladet. 

Til stede: fagkonsulenten, Michael, Bente, Jon, 

Anders, Anders og Diana.

Samfundsfag 

Udkommer 

april 2009 

Global 

miljøpolitik 

Om klima- og andre miljøforhandlinger 

Ny temabog om international miljøpolitik i 

serien Temabog Samfundsfag. 

Global miljøpolitik. Om klima- og andre miljøforhandlinger 

giver eleven et overblik over de vigtigste emner 

og problematikker, der behandles inden for international 

miljøpolitik. 

Bogen behandler de globale miljøforhandlinger, der 

finder sted, primært i FN- og EU-regi og hvert kapitel 

perspektiverer, hvad den globale miljødebat betyder 

for Danmark og for os danskere. Alle emner beskrives 

i den historiske kontekst, dvs. fra der opstår en interesse 

hos f.eks. forskere og/eller græsrodsorganisationer, 

en dagsorden sættes, forhandlinger indledes og 

til aftaler indgås og implementeres i de enkelte lande. 

Se indholdsfortegnelse på 

www.temabogsamfundsfag.gyldendal.dk 

Temabog 

til A- og Bniveau 

Pris ex 

moms 

ca.170,- kr. 

- veje til viden 

www.gyldendal-uddannelse.dk 

Tlf. 33 75 55 60

anmeldelser 

anmeldelser 

richard florida 

den kreative klasses flugt – 

den nye globale konkurrence 

om talent 

klim 2008 

Richard Florida blev kendt på 

sin bog om den kreative klasse. I 

en dansk sammenhæng lød det, 

at det var de radikales bibel. 

Tanken om at tolerance, teknologi 

og talent kunne udgøre et 

målingsparameter for den økonomiske 

vækst medførte en 

enorm interesse for Floridas 

værk. 

Den kreative klasse som økonomisk 

vækstfaktor blev efterfølgende 

diskuteret for at fokusere 

ensidigt på de kreative talenter, 

som ville strømme til 

storbyen, hvis blot tolerancen 

over for f. eks de homoseksuelle 

og kunstnerne var til stede. Kritikere 

henviste til et manglende 

fokus på den øvrige del af befolkningen, 

der ikke kunne kategoriseres 

som den kreative 

klasse. Ville en politik, der kun 

søgte at tiltrække de højtuddannede 

ikke blot forøge uligheden 

i storbyen? En anden kritik af 

Florida betonede de vækstøkonomiske 

perspektiver. Traditionelt 

ses vækst ofte som et resultat 

af økonomiske incitamenter. 

Hvorfor var Berlin ikke en økonomisk 

højborg i Tyskland, når 

byen flød med kreativitet, homoseksuelle 

og postmaterielle 


værdier? Florida søger i dette 

væk at besvare nogle af disse 

kritikpunkter, og især uddyber 

han den kreative tidsalders bivirkninger 

såsom ulighed, boligproblemer 

og stres. 

Floridas sigte må sige at være 

et forsøg på at gøre op med kritikken 

af hans tidligere værk, 

Den Kreative Klasse, og derigennem 

legitimere hans vækstfilosofi. 

Dette forsøges ved en kritik 

af Amerikas førte politik, der 

siden 2001 har resulteret i, at 

den kreative klasse er flygtet fra 

Amerika til fordel for andre lande 

og regioner, der har indset 

den postmaterielle udvikling i 

samfundet. 

Denne postmaterielle udvikling 

har ifølge Florida fremmet 

andre værdier blandt unge innovative 

immigranter, og hvis et 

land eller en region ikke bliver i 

stand til at imødekomme de 

medfølgende krav, vil det på 

lang sigt tabe i den globale konkurrence. 

Amerikas regering 

støtter erhvervslivet, som endnu 

ikke har indset den postindustrielle 

revolution og konsekvenser 

heraf. Dette betyder, at 

Amerika sakker bagud og mister 

konkurrencefordele. Herved 

bliver Floridas centrale ærinde i 

bogen at beskrive den nye globale 

konkurrence om talent. 

Florida påpeger, at Amerikas 

største konkurrencefordel altid 

har været åbenheden og evnen 

til at tiltrække intelligente immigranter, 

der med deres kreativitet 

og gåpåmod har fremmet 

væksten til gavn for hele nationen. 

I dag, hævder Florida og 

bakker det op med en enorm 

mængde empirisk materiale, søger 

de kreative immigranter til 

mere åbne lande som Australien, 

Canada, Holland, Sverige, 

Tyskland mm. Flere og flere 

unge søger aktivt de gratis uddannelser 

og generøse stipendier, 

der tilbydes af prestigefyldte 

universiteter i Canada, Europa 

og Australien. Den megen kritik 

af immigranter og besværet med 

at få opholdstilladelse i Amerika 

bevirker, at de globalt orienterede 

talenter finder andre græsgange. 

Florida er i den forbindelse 

stærkt kritisk over for den 

amerikanske politik siden 2001. 

Denne politik har med sin fokusering 

på sikkerhed og religion 

ifølge Florida betydet, at Amerika 

ikke længere er det mest attraktive 

land for produktive 

unge. 

Samtidig ses der en tendens 

til, at Kina og Indien søger at 

skabe kreative regioner, der kan 

konkurrere med Silicon Vally og 

derved få deres egne talenter til 

at søge hjem igen. 

I forlængelse heraf argumenterer 

Florida for, at et lands succes 

ikke kun afhænger af højt 

uddannede immigranter. De 

flytter nemlig ofte hjem igen. 

samfundsfagsnyt marts 2009 

34

Derimod skal der gøres noget 

ved de øvrige immigranter, der 

allerede er til stede. Det tager 

måske et par generationer at 

fremme deres kreativitet og uddanne 

innovative vidensarbejdere, 

men til gengæld har immigranterne 

så slået så dybe rødder 

i samfundet, at de fremover vil 

udgøre en konkurrencefordel. 

Dette hænger sammen med Floridas 

generelle menneskesyn. 

Det er her hans teori om tolerance, 

teknologi og talent skal 

stå sin prøve. Florida hævder, at 

alle mennesker er kreative. Og 

kreativitet skaber vækst, hvormed 

strukturelle ændringer i 

samfundet kan fremme væksten. 

Således kan den kreative 

tidsalders energi og produktive 

potentiale udnyttes. 

Det selvsamme kreative samfund 

Florida gerne ser udfolde 

sig, indeholder også nogle skyggesider. 

Florida erkender, at skabelsen 

af uligheden er værst i de 

regioner og byer, der udgør fortroppen 

i den kreative økonomi, 

og som er en slags uintenderet 

konsekvens af den kreative økonomi. 

Derfor ønsker Florida, at 

lande som vil være konkurrencedygtige, 

bør fremme det kreative 

samfund frem for en kreativ 

økonomi. Ulighed er det rene 

spild af kreativitet. Det er nemlig 

ikke kun ingeniørerne, designerne 

og andre symbolanalytikere, 

som udgør den kreative 

klasse. Det er os alle sammen, 

og samfundet bør fremme alles 

kreativitet. 

Kapløbet går simpelthen ud 

på at fremelske det kreative i 

hele arbejdsstyrken og skabe re- 

gioner og byer, der er spændende 

nok til, at arbejdskraften gider 

flytte efter dem. Arbejdskraften 

flytter nemlig ikke længere 

efter virksomhederne. Det 

er virksomhederne, der flytter 

efter arbejdskraften. Samtidig 

bør virksomhederne forholde 

sig til de postmaterielle værdier, 

hvilke ifølge Florida betyder, at 

arbejdskraften i alle erhverv bør 

få mulighed for at ændre sin arbejdsform 

til en fri og uafhængig 

form, hvor arbejdskraften 

kan realisere sig igennem sit arbejde. 

Kun på den måde kan 

kreativiteten flyde frit. . 

Der er åbenlyst mange elementer 

i Floridas teser, som kan 

diskuteres med eleverne. Især vil 

det være spændende for eleverne 

at læse Floridas globale kreativitetsindeks, 

hvor Sverige kommer 

på en førsteplads og Danmark 

kommer på en sjetteplads. Endvidere 

henviser Florida til Ronald 

Ingleharts værdi og selvudfoldelsesindekser. 

Her placerer 

Danmark sig som nummer to på 

både selvudfoldelsesindekset og 

værdindekset, men med Sverige 

som en ubestridte leder. Dette 

kan indlede en analyse, af hvorfor 

Danmark placerer sig, som 

det gør… Her tænkes både på en 

politisk analyse, der undersøger 

hvilke strukturelle politikker, 

der søger at fremme vores konkurrenceevne. 

Samtidig kan sociologiske 

analyser af tolerancen 

indlede en diskussion om det 

sen/postmoderne samfund. 

Herudover kan Floridas teser 

give afsæt til en diskussion af 

den moderne ledelseskultur i 

det offentlige rum. Spørgsmålet 

anmeldelser 

om, hvorvidt vi skal realisere os 

selv igennem vores arbejde forekommer 

relevant. Endvidere 

kan Floridas teser om teknologi, 

talent og tolerance udgøre indledningen 

til et undervisningsforløb 

om konkurrenceevne, og 

hvorvidt det er relevant med en 

tilgang, der ikke primært fokusere 

på økonomiske incitamenter 

som fremmende for den økonomiske 

vækst. 

Martin Wildenschild - Herlufsholm 

Gymnasium. Email: martinwildenschild@yahoo.dk 

anmeldelse af 

månedsmagasinet noTaT 

NOTAT er et månedsmagasin, 

der i hvert nummer behandler et 

tema, der relaterer sig til EU. Jeg 

kigger i denne anmeldelse nøjere 

på de to seneste numre af 

NOTAT og giver en vurdering af 

deres anvendelighed i samfundsfagsundervisningen. 

generelt om magasinet noTaT 

Temaorganiseringen af magasinet 

ser jeg som en fordel i forhold 

til at kunne inddrage artikler 

fra magasinet i den daglige 

undervisning. EU er, som vi alle 

ved, ikke altid lige let at tumle 

med som tema, men det hjælper 

lidt, hvis man har mulighed for 

at konkretisere EU-stoffet og 

forholde det til aktuelle problemstillinger. 

NOTAT er skrevet i et sprog, 

der er tilgængeligt for eleverne 

og får generelt forklaret centrale 

begreber på en letforståelig 

måde. Det varierer lidt fra num- 


35

anmeldelser 

mer til nummer, hvor mange 

samfundsfaglige begreber der 

anvendes, men overordnet set er 

niveauet sammenligneligt, med 

det man finder i artikler fra Information. 

For at kunne anvende magasinet 

direkte i undervisningen er 

det efter min vurdering bedst, at 

man arbejder med det tema som 

bladet omhandler. Det kan være 

som tema i et projektarbejde eller 

som tema for det samlede 

forløb. De enkelte numre af NO- 

TAT er ikke egnede som generel 

introduktion til EU, men der er 

flere numre, der tager interessante 

aspekter af EU’s udvikling 

og institutioner op til debat. For 

eksempel numrene om ”Den 

politiske domstol” og ”EU’s nye 

medlemslande”. 

NOTAT er ikke partipolitisk 

og udtrykker ikke en bestemt 

holdning til EU. Tonen og vinklingen 

af flere af historierne peger 

dog i retning af en mere kritisk 

linie over for EU, end vi finder 

i dagbladene. 

noTaT – om finanskrisen 

(januar 2009) 

32 siders materiale om det økonomiske 

samarbejde i EU og om 

finanskrisens væsentligste årsager, 

betydning og mulige løsninger. 

De to artikler om valutasamarbejdet 

og fordele/ulemper 

ved at vælge en flydende valutakurs 

ville være meget brugbare i 

økonomiundervisningen. Der er 

også to interessante artikler om 


kapitalfonde – og reguleringen 

af disse i EU – der kan anvendes 

som interessante indspark i debatten 

om regulering af markedsøkonomien. 

Artiklen ”Prisen for en bankpakke” 

diskuterer og borer i årsagerne 

til, at man ikke politisk 

beslutter at oprette en statslig 

bank. Artiklen kunne sagtens 

bruges som modvægtsartikel til 

en artikel fra CEPOS. 

Samlet set giver nummeret et 

godt overblik over situationen i 

Europa under finanskrisen og 

kan især være interessant at læse 

i forbindelse med materiale fra 

dagspressen (eksempelvis artikler, 

der rapporterer fra høringen 

om Euroen den 21. januar 

2009). 

noTaT – om privatisering af 

sundhed (december 2008) 

Dette nummer er i meget højere 

grad end de øvrige et partsindlæg 

i debatten om privat versus 

offentligt sygehusvæsen. NO- 

TAT har helt oplagt taget stilling 

til fordel for bevarelsen af det offentlige 

sygehusvæsen. 

Der er en god faktaside om 

patientdirektivet (s. 7) og en rigtig 

god baggrundsartikel, der redegør 

for direktivets tilblivelse 

og kommer omkring mange af 

de principielle problemstillinger 

omkring direktivet (”En hård 

fødsel” s. 8-9). 

Midt i bladet er der et opslag 

(s. 20-21) med to interviews: Et 

med forskningschef Henrik 

Christoffersen fra Cepos og et 

med Morten Freil, der er direktør 

i Danske Patienter. Her får vi 

stillet de centrale pro et contra 

argumenter op. 

Dette nummer af NOTAT kan 

oplagt bruges som ét af flere 

partsindlæg i debatten om sundhedsvæsenets 

fremtid og kan – 

ligesom de fleste af de øvrige 

numre – med fordel indgå som 

baggrundsmateriale for gruppearbejder 

eller arbejdet med et 

fælles tema i hele klassen. 

samlet vurdering 

NOTAT kan helt bestemt bruges 

i samfundsfagsundervisningen. 

Det tilfører EU-stoffet liv og aktualitet 

med det klare fokus på 

temaer og problemstillinger og 

er dermed meget velegnet til 

brug i forbindelse med temaforløb 

eller projektarbejde med 

snitflader til EU. NOTAT skal 

suppleres med andet materiale 

om både temaerne og om EU for 

at sikre, at det velafbalancerede 

materialevalg er hjemme. Det er 

kun få numre, der kan stå alene 

– men alle numre indeholder interessante 

artikler, der kommer 

dybere ned i problemstillingerne 

end den øvrige presse formår. 

Rasmus Nørlem Sørensen har arbejdet 

som HF-lærer på VUC Roskilde 

(2006-2008) og er nu ansat i 

Oplysningsforbundet DEO, der arbejder 

med EU-oplysning.

Bøger til anmeldelse 

Helt nye bøger: 

Per Henriksen: Trafikpolitik - 

økonomi, sociologi eller bare 

politik? Columbus. Skolepris 89 

kr. excl. moms. 

Oliver Skov og Richard Bundsgaard: 

B-bogen - din grundbog 

om politik, økonomi og velfærd. 

Columbus. Skolepris 129 kr. 

excl. moms. 

Per Kongshøj Madsen og Ernst 

Jensen: Samfundets økonomi. 

Columbus. Skolepris 109 kr. 

excl. moms. 

Jørn Helder, Torbjörn Bredenlöw 

og Jens Lautrup Nørgaard 

(red.), Kommunikationsteori - 

en grundbog, Hans Reitzels Forlag, 

584 sider, kr. 525,00 inkl. 

moms 

Jørgen Vestergård Jacobsen, Annette 

Jensen og Bente Kirsten 

Sørensen: Kultur- & Samfundsfagsbogen. 

Columbus. Skolepris 

109 kr. excl. moms. 

Morten Hansen Thorndahl: Sociologi 

ABC – kernestof fra C til 

A-niveau. Columbus. Nettopris 


Marie Fugl og Bent Laursen: Politisk 

smag. Columbus. Nettopris 


Jens Bencke og Flemming Schmidt: 

Danskerne og samfundet. 

Grundbog til samfundsfag C. 

Columbus. Skolepris 98 kr. excl. 

moms. 

Pernille Molsgaard og Leif 

Nordberg: Cuba – utopi og virkelighed. 

Columbus. Skolepris 


Andsersen og Banke (red.): Internationale 

retsopgør – Krigsforbrydelser, 

folkedrab og forbrydelser 

mod menneskeheden. Den 

ny verden – Tidsskrift for internationale 

studier. Dansk Institut 

for Internationale Studier. 

Ulrik Norup Jørgensen m.fl. 

(red.): Krigens regler – under 

pres. En undervisningsbog til historie 

og samfundsfag. Dansk 

Røde Kors. Gratis undervisningstilbud 

– man betaler kun 

porto. 

Erik Lindsø (red.): Mellem adskillige 

grænser – nationale mindretal 

i Europa. Grænseforeningens 

årbog 2009. 

Øvrige bøger: 

anmeldelser 

Lars Erslev Andersen, Karina 

Pultz og Kasper Ege: Religion 

og/eller politik – Danske terrorsager, 

fraværende håndtryk og 

asymmetriske konflikter. Den ny 

verden – Tidsskrift for internationale 

studier. Dansk Institut for 

Internationale Studier. 

Hans Branner: Det politiske 

Europa. En grundbog om EU. 

Columbus. 109 kr. excl. moms. 

Birgitte Prytz Clausen: Politics 

in af Global World. Non-fiction 

tekster, der kan bruges af både 

engelsk og samfundsfag. Systime. 

160 excl. moms. 

Kåre Clemmesen og Per Henriksen: 

Økonomi – principper, 

praksis og perspektiver. Columbus. 

Nettopris 139 excl. moms 

og forsendelse. 

Paul du Gay: Hyldest til bureaukratiet. 

Weber, organisation, 

etik. Hans Reitzels Forlag. 279 

kr. inkl. Moms. 

Jonathan Bugge Harder og Sigge 

Winther Nielsen: Om politisk 

tæft. 14 historier om dansk og 

international politik. Brugen af 


37

anmeldelser 

cases i samfundsvidenskabelig 

undervisning. Thomson Reuters 

Klaus Holleufer og Morten Bülow 

(red.): SamfNU. Grundbog 

til samfundsfag. HTX. B-niveau. 

Systime. 260 kr. excl. moms. Enøgle, 

der giver adgang til 

SamfNU-seriens website medfølger. 

Klaus Holleufer og Morten Bülow 

(red.): SamfNU. Grundbog 

til samfundsfag. HTX. C-niveau. 

Systime. 260 kr. excl. moms. Enøgle, 



Anette Faye Jacobsen: Menneskerettigheder, 

demokrati og 

retssamfund. Gyldendal. 167 kr. 

excl. moms. 

Lars Bo Kaspersen: Danmark i 

verden. Hans Reitzels Forlag, 

298 kr. inkl. moms. 

Anders Hedegaard Kristiansen 

og Morten Bülow (red.): 

SamfNU. Grundbog til samfundsfag. 

Stx&HF. B-niveau. Sy- 


stime. 260 kr. excl. moms. Enøgle, 



Anders Hedegaard Kristiansen 

og Morten Bülow (red.): 

SamfNU. Grundbog til samfundsfag. 

Stx&HF. C-niveau. Systime. 

160 kr. excl. moms. Enøgle, 



Henrik Kureer og Claus Lasse 

Frederiksen: Samfundsfag C. 2. 

Udgave. Systime. 260 kr. excl. 

moms. 

Stig Hjarvard: En verden af medier. 

Medialisering af politik, 

sprog, religion og leg. Samfundslitteratur. 

Ole Hedegaard Jensen: Samfundsfag 

B&C. Systime. 180 kr. 

excl. moms. 

Bjarne Villads Larsen: På tværs 

af samfundsvidenskab – synopsis, 

mundtlig eksamen og AT. Systime. 

50 kr. 

Lundgren og Willesen: Danmark 

i en global verden. Samfundsfag 

E, D og C. 2. Udgave. 

Systime. 

Niels I. Meyer: Samtaler – på en 

anden måde. Tiderne Skifter. 

149 kr. 

Geert A. Nielsen og Louise 

Schmedes: Madkultur – værsgo. 

Columbus. 109 kr. excl. moms. 

Peter Nielsen (red.): Brudflader. 

Økonomi og samfund 2008. Frydenlund. 

Hvis du vil anmelde en af disse 

bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. 

skriv til janne Bisgaard 

Wikman. se mailadresse under 

bestyrelsen bagerst i bladet

Kurser 

Kurser 

Kurser 

kurser 

kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

kurser 


39

efteruddannelseskursus i den Haag 23.-26. april 

Projekt Tribunalet er en forening, der formidler viden om fn’s krigsforbryderdomstole 

gennem møder, besøg og foredrag. den Haag giver med tre af fn-domstolene 

et direkte indblik i fn-domstolenes arbejde og udgør en unik ramme for at lære 

om udfordringer og dilemmaer forbundet med retsopgør efter krigsforbrydelser. 

D. 23. til 26. april arrangerer vi vores første kursus i den Haag, der vil byde på oplæg fra NGOer 

med hænderne i jorden og juridiske eksperter. Vi besøger domstolene og bliver opdateret på 

udviklingen af FN’s nyetablerede internationale straffedomstol og anklagen mod Sudans Præsident 

al-Bashir for folkedrabet i Darfur. Samtidig får vi mulighed for at følge vidneafhøringer i 

krigsforbryderretssagen mod Radovan Karadžic ved ICTY. 

kursets samlede pris: 5495 kr. inkluderer: 

Pakkerejse gennem Killroy Travels, der indeholder flyrejse København - Amsterdam med SAS, 

afgift til rejsegarantifonden, alle skatter og afgifter, overnatning på dobbeltværelse på det centralt 

beliggende Jorplace Hostel samt morgenmad alle tre dage. 

Programmet i den Haag inkluderer alle rundvisninger og foredrag iht. program, forberedelsesseminar 

i København inden afrejsen samt fyldig tekstsamling med uddybende artikler. Begrænset 

antal pladser og ret til ændringer forbeholdes. 

Rejseleder: Anders Pedersen. Har rejst i Sudan og i Bosnien-Herzegovina og har en bachelor i 

statskundskab fra Københavns Universitet. Han har desuden studeret international ret ved både 

Københavns og McGill University, Canada og studerer nu ved Utrecht Universitet. 

Tilmeldings– og betalingsfrist: 12. februar 2009 

Spørgsmål og bestilling på: anders@tribunalet.dk eller tlf: 65744019 

Program 

23. april: Ankomst og Karadžic-retssagen. 

Afgang fra Københavns Lufthavn kl. 8.15 og ankomst til den Haag, via Amsterdam om for- 

middagen. Efter check-in på hotellet tager vi en lille rundtur gennem byen og vi får en kort 

briefing på ugens program over en bid mad. Om eftermiddagen er der besøg og rundvisning 

ved krigsforbrydertribunalet for det tidl. Jugoslavien (ICTY), hvor retssagen mod Radovan 

Karadžic er i gang netop nu. Vi overværer vidne-afhøringer og følger op med et oplæg fra en 

medarbejder ved ICTY om udviklingen af ICTY siden etableringen. 

24. april: FN’s Internationale Straffedomstol og Darfur. 

Vi starter dagen med et besøg FN’s Internationale Straffedomstol, der i 2008 anklagede Sudans 

Præsident Omar al-Bashir for krigsforbrydelser begået i Darfur. Om eftermiddagen får vi en 

rundvisning i Fredsbiblioteket, der er drevet af The Carnegie Foundation og som huser Den Internationale 

Ret - FN’s ældste domstol. Her får vi et foredrag fra en repræsentant for NGO-en 

24 Hours for Darfur, der har dokumenteret krigsforbrydelser i Darfur og som her giver et bud 

på de fremtidige perspektiver for fred i Darfur. 

40 samfundsfagsnyt februar 2009

25. april: Dokumentation af folkedrab og journalistens rolle. 

Om formiddagen har vi tid til brunch og en rundvisning omkring parlamentet med fokus på 

moderne Hollandsk politisk historie efter mordet på Pim Fortuin og Theo van Gogh. Om 

eftermiddagen besøger vi Institute for War and Peace Reporting, der arbejder med udviklingen 

af den frie presse på Balkan og fortsat dokumentation af Srebrenica-massakren. 

26. april: Fritid og hjemrejse. 

Vi tager for os af Rembrandt på Mauritshuis Museet og byens arkitektur. Om eftermiddagen 

checker vi ud, og der er afgang til København via Amsterdam. Ankomst i Københavns Lufthavn 

kl. 21.45. 

Til turen udarbejdes en tekstsamling om kursets temaer. 

Tak til 

Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier, DIIS samt Foreningen af Samfundsfagslærere, 

FALS for gode råd til planlægningen af programmet. 

generalforsamlingskursus 2009 

generalforsamlingskursus 2009 for samfundsfagslærere. 29. – 30. oktober 2009, 

Park inn Vejle. 

foreløbigt program 

• Oplæg v. Clement Kjersgaard 

• Speeddating med politikere 

• Oplæg om sundhedsøkonomi 

• Samfundsfagsdidaktik i Danmark og i andre lande v. Torben Spanget Christensen 

• Globalt medborgerskab og aktionslæring v. Bjørn Hansen og Rune Baastrup 

• Nyt fra fagkonsulent Bent Fischer-Nielsen 

• Generalforsamling 

• Festmiddag og fest 

Tid og sted 

29. oktober kl. 13.00 til fredag 30. oktober kl. 16.00. Sted: Hotel Park Inn Vejle 

Prisen er 2500 kr. 

Tilmelding til Marianne Nordentoft: mno@tec.dk. Ved tilmelding bedes du angive skolens EANnummer. 

Hvis flere deltagere tilmeldes samtidigt, vil vi gerne have alle mailadresser, så vi kan 

lave en mailliste. 


41

klimakonference 24. april – optakt til klimatopmødet 

inspirerende konference for gymnasielærere 24. april 2009 – med et flerfagligt 

udgangspunkt sættes fokus på klimaforhold og udviklingsmuligheder for landene 

i syd 

Program for konferencedagen 

09.00-09.30 Indregistrering og kaffe/te. 

09.30-10.00 Klimaforandringerne – en udviklingsudfordring. Velkomst og oplæg ved 

udviklingsminister Ulla Tørnæs. 

10.00-10.30 Klimaforandringerne og deres konsekvenser for udviklingslandene. 

Bogen: ”Turen Går til et Andet Klima” og konkrete cases fra Bolivia og Kenya 

præsenteres. Ved journalist og forfatter Michael Rothenborg, Politiken. 

10.30 Kaffe/te. 

10.50-11.20 Eksperternes viden om klimaudviklingen og konsekvenserne i verdens fattigste 

lande. Ved økonom og medlem af IPCC Kirsten Halsnæs, UNEP Centre, RISØ. 

11.20-11.50 De internationale politiske beslutningsprocesser og initiativer vedrørende klimaforhold, 

set fra en dansk vinkel. Ved kontorchef Geert Aagaard Andersen, Kontoret 

for Miljø og Bæredygtig Udvikling, Danida, Udenrigsministeriet. 

11.50-12.30 Workshops. Introduktion til workshoppene med præsentation af deltagerne, det 

faglige workshopmateriale og de kommende oplæg og diskussioner. Ved gymnasielærere, 

der har bidraget til indsamling og redigering af workshopmaterialerne. 

12.30 Frokost. 

13.20 Workshops med oplæg og præsentation af undervisningsmaterialer omkring følgende 

klimaorienterede cases: 

1. Østafrika, Kenya. 2. Sydøstasien, Vietnam. 3. Latinamerika, Bolivia. 

4. Global handel, transport og kommunikation. 

15.50 Klimaforandringernes lokale effekter i udviklingslandene og mulighederne for 

klimatilpasning. Cases fra Vietnam, Salomonøerne og Vestafrika. 

Ved lektor Kjeld Rasmussen, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet. 

16.20 Verdenshandelen – miljøet, økonomien og udviklingsmulighederne i verden. 

Ved international chef, Christian Friis Bach, Folkekirkens Nødhjælp. 

16.55 Tak for i dag. 

Tid og sted 

Konferencen afholdes af Danida: 24. april 2009 i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, 

1448 København K. 

Pris 

250 kr. Tilmelding på http://www.klimaundervisning.dk – inden 16. april. 

Der udleveres et flerfagligt, undervisningsrelevant materiale til workshopdeltagerne. Det kan 

bl.a. anvendes i AT-forløb; og den gratis bog ”Turen Går til et Andet Klima”, som bliver til et 

samarbejde mellem Danida og Politikens Forlag, kan bestilles i klassesæt på konferencen. 

42 samfundsfagsnyt februar 2009

egionalkursus i Hederegionen 

regionalkursus på struer statsgymnasium d. 13. marts 2009 

Program 

• Oplæg ved Bente Sørensen fra Holstebro Gymnasium om den nye bog til Kultur- og 

samfundsfagsgruppen. 

• Nyt fra fagkonsulent Bent Fischer-Nielsen. 

• Oplæg ved Jan Høst Schmidt, der i øjeblikket er repræsentationschef for EU-kommissionen i 

Danmark. Om EU på skemaet samt Forfatningstraktaten. 

Tid og sted 

Kurset finder sted på Struer Statsgymnasium d. 13. marts 2009. 

Tilmelding 

Vi sender de sædvanlige invitationer ud til skolerne, og så kan man tilmelde sig hos Morten 

Rødgaard Jensen, Struer Statsgymnasium: mrj@struer-gym.dk. 

kursusdag på institut for statskundskab 

kursusdag på institut for statskundskab, københavns universitet, 

21. april 2009 kl. 10.00-16.00 

Program 

Kl.10.00-12.30: Lektor Kasper Møller Hansen om Valg, vælgeradfærd og surveyundersøgelser. 

Kl 13.30-16.00: Professor Ole Wæver om Klima, risiko, trussel, sikkerhed. 

Tid og sted 

21. april 2009 kl. 10.00-16.00. Kurset finder sted på Institut for Statskundskab, Københavns 

Universitet, Øster Farimagsgade 5, opgang E, 2.sal, lokale 4.2.26. 

Deltagerantal max. 25. 

Kurset er gratis og Instituttet giver frokost. 

Tilmelding 

Tilmelding til Marianne Nordentoft på mno@tec.dk senest 25. marts 2009. 


43

konference: samfundsfag a og matematik B - nyt parløb 

Ved reformjusteringen foråret 2008 blev samfundsfag A bundet til matematik B. Bindingen 

gælder uanset om samfundsfag A er studieretningsfag eller valgfag. Det betyder også at eleverne 

kan have glæde af matematik B ved besvarelsen af skriftlige opgaver til studentereksamen i 

samfundsfag A. 

Derfor afholdes der en konference onsdag d. 29. april 2009 kl. 10.00-16.00 hvor en arbejdsgruppe 

og fagkonsulenten vil præsentere forslag til materiale, forløb og skriftlige opgaver. 

Stedet for konferencen vil blive meddelt senere, men der satses på at afholde konferencen 

på et gymnasium, således prisen for deltagelse kan holdes på et minimum (100 kr.) eller være 

gratis. Skolerne dækker selv transport og evt. vikarudgifter. 

Endeligt program mailes ud til alle tilmeldte medio april. 

Arbejdsgruppen består af Per Henriksen, Gregers Friisberg, Thomas Schaussen, Christina Blach 

Hansen og Morten Hansen Thorndahl. Fagkonsulent Bent Fischer-Nielsen deltager i gruppens 

møder. 

Tilmelding: ph@samf.dk – husk at anføre skole. 

redaktørens forbehold 

Jeg har sammen med Diana og Janne overtaget 

hvervet som redaktør for vores meget traditionsrige 

og indholdsmættede medlemsblad. Vi 

vil forsøge at løfte arven efter Anna, som, med 

en forbilledlig arbejdsindsats, har været redaktør 

frem til og med seneste blad. 

Og det er naturligvis her, jeg kommer til mit 

forbehold. Jeg har desværre svigtet denne gang 


hvad angår faglige artikler. Det vil ikke gentage 

sig, og næste bladudgivelse vil i langt højere 

grad leve op til den standard vi er blevet vant 

til. 

Anders Brandt Sørensen, 

Redaktør på Samfundsfagsnyt.

Bestyrelsen 

Bestyrelsen i fals 

formand 


Det frie Gymnasium 

mbs@detfri.dk 

næstformand 

Marianne Nordentoft 

Frederiksberg Tekniske Gymnasium 

Marianne.Nordentoftl@skolekom.dk 

kasserer 

Jon Urskov Pedersen 

Egå Gymnasium 

jp@egaa-gym.dk 

Bente Sørensen 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 


Frederikshavn Gymnasium 

as@frhavn-gym.dk 

Jens Christian Holck 

Avedøre Gymnasium 

jens@TeamReality.dk 

Diana Trankjær 

Køge Gymnasium 

Diana.Trankjaer@kggym.dk 

Janne Bisgaard Wikman 

Århus Katedral Skole 

akatjb@akat.dk 

Anders Hassing 

Ørestadens Gymnasium 

aha@oerestadgym.dk 


45

Øvrige adresser 

regionsfortegnelse 

Nordjylland 

Støvring Gymnasium 

sønderjylland 

Ole Østergaard 

Abenrå Gymnasium 

Tlf. 74 62 20 54 

Ole.oestergaard@skolekom.dk 

Hederegionen 

Flemming Johansen 

Struer Gymnasium 

Tlf. 97 51 04 32 

jo@struer-gym.dk 

Sydvestjylland 

Ole Hedegaard Jensen 

Ribe Katedralskole 

Tlf. 75 42 28 66 

oh@ribekatedralskole.dk 

Århus 


Egå Gymnasium 

Jp@egaa-gym.dk 

Fyn 

Jannie Wilsted 

Svendborg Gymnasium 

62 61 66 07 

jw@svendborg-gym.dk 

Vestsjælland 

Kasper Levring 

Slagelse Gymnasium 

kl@slagelse-gym.dk 

Roskilde 

Erik Zinglersen 

Roskilde Gymnasium 

Tlf.46 36 37 10 

rgez@roskilde-gym.dk 

Storkøbenhavn 

Anne-Grete Rovbjerg 

N.Zahles Gymnasium 

Tlf. 33 23 76 00 

ar@nzg.dk 


Frederiksborg 

Randi S. Grib 

Frederiksværk Gymnasium 

Tlf.46 76 20 16 

risg@koebenhavn.mail.tele.com 

Bornholm 

Claes Ludvigsen 

Bornholms Gymnasium 

cl@bornholm-gym.dk 

fondsbestyrelsen 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

lone.bentzen@skolekom.dk 

Steffen Bruun Christensen 

Mylius Erichsensvej 11 

9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 60 14 

sc@frhavn-gym.dk 

Mikael Frydlund 

MAQS 

Gutenberghus 

Pilestræde 58, 4.sal 

1112 København K 

Lise Hansen 

Nattergalevej 37 

8210 Århus V 

Per Rasmussen 

Tonysvej 25 

2920 Charlottenlund 

Tlf. 39 64 19 02 

pr@forlagetcolumbus.dk 


Stevnsgade 11, 4. th. 

2200 København N 

mbs@detfri.dk 

Fondsbestyrelsen afholder tre møder 

årligt. På hvert møde behandles indkomne 

ansøgninger til fonden. Se 

vores hjemmeside om, hvad man kan 

få støtte til, og hvordan man søger. 

Øvrige 

Forlaget Columbus 

Østerbrogade 54 C 

2100 København Ø 

Tlf. 35 42 00 51 

Fax. 35 42 05 21 

info@forlagetcolumbus.dk 

opgavekommission 

Formand: Claus Just Andersen 

Peter Lundberg Thomsen 

Kirsten Krehan 

Morten Hansen Thorndal 

fagkonsulent 

Bent Fischer-Nielsen 

Sølystparken 2 

2990 Nivå 

Tlf. 25 57 41 52 

Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk 

internetsider 

Samfundsfag: 

www.emu.dk/gym/fag/sa 

Forlaget Columbus: 

www.forlagetcolumbus.dk 

www.fals.info

Grundbøger 

til B-niveau 

Per Kongshøj Madsen og Ernst Jensen 

Samfundets økonomi 

Samfundets Økonomi er en tematisk introduktion til grundlæggende 

national økonomi. Foruden en basisintroduktionen til økonomisk teori rummer 

bogen tre temaafsnit om henholdsvis arbejdsmarked, velfærdssamfund og 

europaøkonomi. Disse kan anvendes som udgangspunkt for projektoriente- 

96 sider 



Direkte salg 

rede undervisningsforløb. Bogen sigter mod 

samfundsfag på B-niveau, men kan med anvendelse 

af supplerende materiale anvendes 

på andre niveauer. Til bogen er udviklet en 

hjemmeside med supplerende materiale og 

forslag til opgaver og projektarbejde inden for bogens temaer. I vidt omfang 

bygges her på Finansrådets Vismandsspil 

96 sider 



Direkte salg 

Per Henriksen 

Trafikpolitik – økonomi, 

sociologi eller bare politik 

Mobilitet er en integreret del af de fleste danskeres hverdag og derfor 

også et politikområde som får større og større betydning. 

I bogen ses der på udviklingen i trafikmønstret og hvilke økonomiske 

faktorer som har været bestemmende for udviklingen. Også konsekvenserne 

af det ændrede trafikmønster analyseres. Økonomiske forhold 

kan dog ikke stå alene. Sociologisk teori anvendes til at forklare 

hvorfor danskerne i stigende omfang vælger bilen. I et fjerde kapitel 

ses der på forskellige løsninger på trafikproblemerne – hvad kan der 

gøres? Hvilke konsekvenser har de forskellige løsninger? Den traditionelle 

løsning går på at bygge og udbygge det eksisterende vejnet, 

men også andre løsninger præsenteres – øget kollektiv trafik, betalingszoner 

og bilfrie områder. I et afsluttende kapitel 5 inddrages det politiske 

niveau – hvordan forløber trafikpolitiske beslutninger, hvilke aktører 

er på banen med hvilke interesser? 

I Trafikpolitik bringes mikroøkonomisk, sociologisk og politologisk teori 

i anvendelse på et aktuelt og centralt politikområde. 



Afsender: Samfundsfagsnyt 


Steinmannsgade 11 3th 

8000 Århus 

Returneres ved varig adresseændring 

Se de 

nye bøger 

online 

Per Kongshøj Madsen 

og Ernst Jensen 

Samfundets 

økonomi 

Skolepris: 109,00 kr. 

Alle priser er excl. moms og forsendelse. 

Per Henriksen 

Trafikpolitik 

– økonomi, sociologi 

eller bare politik 


Oliver Skov og 

Richard Bundsgaard 

B-bogen

Samfundsfagsnyt 173 - FALS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?