Ambulance med 260 km/t Pribina Cup - Falck

Ambulance
med 260 km/t
Tyske erfaringer – dansk virkelighed:
Forsøgsordning med akutlægehelikopter
Pribina Cup
Verdens største svæveflyvekonkurrence
Danskerne invaderede
Rapport fra årets DMU-tur
Gyrokopter-eventyr i Costa Rica
Low level junglefræs
Turbiner, træ og lærred
KZ-rally i Stauning
JULI 2011 NR. 7
Løssalg kr. 48,50

PÅ JOB MED ...
Serie i FLYV hvor vi beskriver danske fly-jobs.
Lige fra akutlæge-helikoptere til rundflyvning.
Efter morgenens tjek står Ringsted-
helikopteren, OY-HLT, klar til indsats
8 FLYV JULI 2011
Christoph Europa 5 meldes
klar på basen i Niebüll.
Helikopteren tilkaldes og får
med det samme indsatsadresse.
På vej til øen Pellworm syd
for Rømø til et sygt barn.
AMBULANCE
MED 260 KM/T
NÅR DET SKAL GÅ STÆRKT, SKAL DET GÅ VIA LUFTEN. FOR ALVORLIGT TILSKA-
DEKOMNE OG ALVORLIGT SYGE PATIENTER LANGT VÆK FRA SPECIALISEREDE
KLINIKKER KAN EN HELIKOPTER OFTE VÆRE DEN BEDSTE MULIGHED FOR AT
REDDE LIV OG FØRLIGHED. DEN NETOP FORLÆNGEDE DANSKE FORSØGSORD-
NING MED LÆGEHELIKOPTER ER BASERET PÅ ERFARINGERNE FRA BL.A. TYSK-
LAND, OG FLYV HAR SOM DET FØRSTE DANSKE MEDIE OPLEVET VIRKELIGHE-
DEN SET FRA VENSTRE SÆDE I AKUTLÆGEHELIKOPTEREN I RINGSTED OG HOS
SØSTERMASKINEN I NIEBÜLL.
TEKST OG FOTOS: JENS TRABOLT
Klokken er 6.45 om morgenen, og
lyset tændes på basen i Niebüll –
blot få kilometer syd for den danske
grænse. Pilot Jürgen Voiss går i
gang med at lave det daglige tilsyn
på basens BK 117:
”Jeg kigger efter lækager og tjekker
at alt er normalt”, fortæller han.
”Men en BK 117 er en god maskine.
Den er perfekt til vores opgaver. Den er ikke for lille, og
Pellworm: Vi lander på hovedgaden
lige ved lægeklinikken
mere vigtigt; Den er ikke for stor, for det er ofte, at vi skal lande i
byområder.”
Jürgen vender tommelen opad. Niebüll-helikopteren med kaldenavnet
”Christoph Europa 5” er indsatsklar, og på samme tid sker
det samme rundt på 31 pladser i Tyskland, hvor Falck DRF (Deutsche
LuftRettung) har helikopterbaser.
På helikopteren i dag er – udover piloten – læge Jan Kühne og
paramediciner Jens Peter Lindner. På grund af basens nærhed til
Danmark flyves der også i Region Syd og Odense er ikke ukendt
destination for Niebüll-helikopteren. Derfor taler lægen Jan et hæderligt
dansk.
9 FLYV JULI 2011

PÅ JOB MED ...
Det lokale redningsberedskab
har sørget for at spærre af.
Den danske og tyske helikopter er stort set
identisk og rummer righoldigt udstyr til
avanceret behandling af patienter undervejs.
TYSK MODEL TILPASSET
DANSKE FORHOLD
210 km længere mod nordøst i Ringsted
er mandskabet på den danske
helikopter også klar. Flyet opererer
efter tysk forbillede på en forsøgsordning
i et samarbejde mellem Tryg Fonden,
Region Hovedstaden,Region
Sjælland og Falck DRF Luftambulance
som operatør. På rekordtid er en base
ved Ringsted Flyveplads blevet konstrueret
af beboelsescontainere, og en
hangar med oppusteligt tag huser nu
en BK 117-helikopter magen til den i
Niebüll.
Men der er alligevel forskelle på
den tyske ordning og den danske.
Administrerende direktør i Falck DRF
Luftambulance, Leif Wiuff fortæller:
”I forhold til Tyskland visiterer vi
nok lidt mere specifikt på den danske
helikopter. Det er lidt mere alvorlige
opgaver. I Tyskland har man et anderledes
hospitalssystem, hvor man
meget nødigt sender læger med på
patientoverførsler, selv om man kan
gøre det i ambulancer på landjorden.
Derfor bliver patienter ofte fløjet, fordi
helikopteren kommer som en ”fuld
10 FLYV JULI 2011
Dagens crew i Ringsted; fra venstre læge
Jesper Dirks, paramediciner Mark Harvey og
pilot Janus Vilendal Petersen.
pakke” inkl. læge. Derved svækker
man ikke det lokale sygehus, der skal
afgive en læge. Den slags opgaver har
vi en del af i Tyskland – ved siden af
de mere kritiske missioner”, siger han
og understreger, at styrken ved helikopteren
– uanset hospitalssystem og
land er dens høje hastighed: ”Man
kan dække et meget stort geografisk
område med en akutlægehelikopter.
Dertil kommer, at helikopteren er bemandet
med et højt specialiseret
mandskab bestående af en meget erfaren
akutlæge og en paramediciner. Det
betyder også, at man kan visitere patienten
direkte til det bedst egnede
hospital”, fortæller Luftambulance-direktør
Leif Wiuff.
Ringsted-basen beskæftiger 3 fulltime
piloter og denne dag er det Janus
Vilendal Petersen, der er manden i
højre sæde: ”Det er spændende arbejde”,
fortæller han – ikke overraskende.
”At flyve HEMS-missioner (Helicopter
Emergency Medical Service)
står nok klart som nummer 1 på de
fleste pilotaspiranters job-ønskeliste”.
Janus har fløjet helikoptere i 10 år, og
har nu med 2 andre pilotkollegaer
Med det syge barn ombord går det
over stok og sten til hospitalet i Heide
med en groundspeed på 270 km/t.
Westerland på øen Sylt, lige under Rømø.
En hjertepatient skal flyves 200 km til Lübeck.
tager udfordringen op med at køre en
HEMS-tjeneste ind i Danmark. Det er
et specielt job: ”I starten var jeg lidt
bekymret over de potentielt ubehagelige
ting, jeg ville komme til at se,
men – og det lyder måske lidt mærkeligt
– men man vænner sig til det.”,
fortæller han.
KUN VFR
Ringsted-helikopteren flyver kun
VFR-flyvning – og kun i de lyse timer
af døgnet, hvor man har erfaring for,
at det er der, der er mest brug for helikopteren.
Folk kommer mest til skade
i dagtimerne, og om natten er landtransport
hurtigere p.g.a. lavere
trafikintensitet.
”Vi er nøjeregnende med, hvornår
vi flyver”, fortæller piloten Janus, og
kigger op mod en højtryks-blå-himmel.
”I dag er der selvfølgelig ingen
problemer, men er vejret marginalt
med dårlig sigt og lav skyhøjde skal vi
være forsigtige. Ikke blot med flyvningen,
men også med at tage patienter
ombord. For ender man med ikke
at kunne lande ved hospitalet med en
patient, har man gjort vedkommende
Imponerende take off fra Westerland
ud over stranden.
Imponerende take off fra Westerland
ud over stranden.
en bjørnetjeneste. Helikopteren er et
supplement til det landbaserede beredskab,
og kan vi ikke flyve, er der
andre, der kan hjælpe. Vi vil gerne
hjælpe, men det er ikke godt for hverken
mandskab eller patient, hvis vi
foretager unødigt risikobetonede flyvninger”,
fortæller Janus Vilendal Petersen
om sine prioriteringer.
PRIMÆR OG SEKUNDÆR MISSION
Akutlægehelikopteren i Ringsted skelner
mellem to forskellige typer af missioner:
Primær og sekundær-missioner.
En primærmission er en flyvning til et
skadested, hvor en person har været
Hjertepatienten er dog ved godt mod
og er stabil ved ankomst til Lübeck.
En travl dag og frokost på tysk. Jens,
Jan og Jürgen – redder, læge og pilot.
ude for en ulykke eller hvor vedkommende
er blevet akut, kritisk syg.
Spørger man Ringsted helikopterens
læge denne dag, Jesper Dirks, så er det
måske den type af missioner, hvor det
rent lægefaglige møder størst udfordring.
Man kommer til et skadested,
hvor man som læge skal danne sig et
overblik og vurdere korrekt indsats og
prioritering hurtigst muligt. Rent flyvemæssigt
er primærmissioner ofte
ligeledes det mest udfordrende, hvor
valg af landingsplads skal vurderes
hurtigt og korrekt. Ved primærmissioner
lander man præcis ved patienten
og hjælper vedkommende. ”Vi behøver
ikke grundejerens tilladelse til at lande”,
fortæller piloten Janus og fortsætter:
”Men vi skal alligevel se os godt
for, for det er ikke alle, der er klar
over, at man skal have respekt for en
landende helikopter. Jeg var engang
ude for en ældre mand, der insisterede
på at bryde afspærringen ved et ulykkessted
og cykle – umådeligt langsomt
- nærmest under helikopteren, mens vi
var ved at lande. Vi opdagede ham og
afbrød landingen, og han fik lidt medvind
den anden vej”, konstaterer han.
Der refuelles tilbage i Niebüll. Maskinen bruger lige
over 200 liter i timen, så tankene skal helst være
fyldte, hvis der indløber en mission.
I det hele taget skal danskerne lige
vænne sig til, at ambulancen også kan
komme via luften: ”Af den årsag skal
vi være helt sikre på, at politiet har
afspærret motorveje og lign. hvis vi
lander ved et ulykkessted”, siger piloten
Janus.
Ringsted-helikopteren har i majmåned
fløjet i alt 60 primærindsatser
og totalt per 1.juni 302 missioner i
2011 i form af primære og sekundære
missioner). ”Rekorden” er 8 missioner
på en dag.
Sekundærmissioner defineres som
ofte kritiske patientoverførsler mellem
sygehuse, fx mellem Næstved og Riget
eller Slagelse og Riget. Her har helikopteren
den afgørende fordel på hastigheden,
men også på komforten,
hvor lufttransport angiveligt forårsager
mindre bump og deaccelerationer
end hurtig udrykningskørsel.
Typen af primærmissioner veksler
også mellem årstiderne. Forår og sommer
er det ofte på mc-ulykker, skader
forårsaget af motoriserede haveredskaber
eller forbrændinger fra grillen. Om
vinteren kommer hyppigt folk til skade
ved faldulykker eller glatføreuheld.
11 FLYV JULI 2011

PÅ JOB MED ...
Ventetid på basen i Ringsted. Papir-
arbejdet overstås, men hvert øjeblik kan
alarmen gå og derfor stiller man selv
støvlerne, så de er lette at få på.
DAGENS FØRSTE MISSION
I Niebüll syd for Grænsen bipper
mandskabets personsøger. Det er dagens
første mission. En patientoverførsel
fra vadehavsøen Westerland,
syd for Rømø. En hjertepatient skal
flyves til Lübeck, næsten 200 km
væk. Piloten Jürgen har allerede startet
helikopteren op, mens lægen Jan
har fået de sidste oplysninger. Flyveafstanden
er kort, 36 km. Vi starter op
fra Niebüll og sætter kursen. Men
flyver kun få minutter, før vi bliver
omdirigeret i luften. En 3-årig pige
med alvorlig lungebetændelse har
vejrtrækningsproblemer på øen Pellworm,
ligeledes syd for Rømø. Vi er
fremme efter blot få minutters flyvning
og lander lige foran den lokale
lægepraksis, hvor pigens mor har søgt
hjælp. Den lokale ambulance har efter
aftale spærret vejen af, så helikopteren
spilder ingen tid.
Pigens mor lægges på båren og den
lille pige ovenpå. Så går turen mod
hospitalet i Heide, 45 km væk. Med
lidt rygvind skyder vi en fart på 270
km/t og er fremme efter 12 minutters
flyvning. Havde turen foregået via
HER GJORDE HELIKOPTEREN EN FORSKEL
– UDKLIP FRA KVARTALSRAPPORTEN
10-ÅRIG DRENG FASTKLEMT
TRAFIKUHELD
båd og ambulance havde det taget
mindst halvanden time. Vi lander og
aflæsser patienten. Mens vi venter på,
at lægen Jan kommer tilbage til helikopteren,
lægger piloten Jürgen næste
rute ind i navigationscomputeren, der
består af et tastatur mellem sæderne
og en meget stor skærm foran venstre
sæde. Den oprindelige tur til Westerland
og overflytningen af hjertepatienten
skal nu afvikles.
TÆT PÅ JORDEN
Vi flyver lavt i 700 ft. Jürgen har en klar
holdning til det at flyve helikopter:
”Der er ingen grund til at flyve højt”,
siger han gennem intercommen. ”En
helikopter er konstrueret til at flyve
lavt. Det tager tid at vinde højde og tid
at komme ned igen, så derfor holder vi
os tæt ved jorden”, forklarer han. Godt
nok er de fleste ground obstacles indtegnet
på flyets moving map. Men det
er med tyk streg under de fleste. Derfor
er flyvningen strengt VFR.
Byen Westerland på Sylt er et ferieparadis,
og derfor overrasker det heller
ikke, at det er en turist, der har
været indlagt med hjerteproblemer, vi
skal overflytte. Da vi ankommer på
sygehusets helipad, sætter lægen Jan
elektroder fast på brystet af manden,
så han både kan overvåge, at patienten
er stabil, men også har mulighed
for at støde ham, hvis der undervejs
opstår problemer med hjertet. Pladsen
i helikopteren er trang, men det er
ganske imponerende, hvor meget udstyr
der reelt er gjort plads til. Mens
vi venter på at patienten bliver bragt
ombord, tiltrækker helikopteren dusinvis
af mennesker, der spørger ivrigt
til hele operationen – alle vil have en
tur. Men ingen har alligevel lyst til at
være i en tilstand, hvor man skal ligge
omme bagi for at få en tur!
Patienten skal flyves ca. 200 km
væk – til hospitalet i Lübeck. Vi starter
fra Sylt med et imponerende venstredrej
hen over den brede sandstrand
for at fortsætte direkte henover
Sylt Westerland-lufthavnen, der overrasker
med sin størrelse.
Turen til Lübeck tager lige under
en time. I bil ville den tage mindst 3
timer. Patienten omme bagi er i mellemtiden
faldet i søvn, så der er ingen
panik. Det er vibrationerne, der vir-
I tilfælde af tekniske problemer med
helikopteren står et ”jordbaseret”
udrykningskøretøj klart.
Dagens første
opgave. Overførsel
af hjertepatient
fra
Slagelse til
Rigshospitalet.
…og Ringsted flyveplads
forsvinder hurtigt agterud.
Anflyvning
Rigshospitalet.
Selv om helipaden
er ganske
stor, er det en
besynderlig
oplevelse at
lande så højt
oppe over byen.
ker søvndyssende på kroppen. Et par
Tornado-jets passerer under os, da vi
flyver igennem et en militær kontrolzone.
ATC er vant til helikoptertjenesten,
så man får som regel øjeblikkelig
clearance til at krydse kontrolzoner og
lignende. Efter blot 50 minutter lander
vi på helipaden til Lübecks hospital,
hvor den nu vågne patient overgives
til portørerne. En times flyvning
kan måske synes langt, men Christoph
Europa 5 er fra tid til anden ude for at
skulle flyve endnu længere: ”Vi har
sågar været i Berlin med en patient
(400 km hver vej)”, stønner piloten
Jürgen spøgefuldt. Han lægger ikke
skjul på, at helikopteren er bedst på
de kortere distancer.
På vej tilbage refueller vi 350 liter i
EDHL, Lübeck Blankensee-lufthavnen,
hvor bl.a. Ryanair flyver fra. Helikopterens
to 750 hk-turbiner bruger
tilsammen lige over 200 liter fuel i
timen, og da max. kapacitet er 707
liter, skal der tankes hyppigt for at
have bedst mulig endurance. Da vi er
Ambulancen kommer os i
møde. Slagelse har ikke en
helipad på selve sygehuset,
men må køre ca 200 meter.
12 FLYV JULI 2011 13 FLYV JULI 2011
Den hurtigste rute
går direkte gennem
Roskilde CTR, og vi
klareres til at gennemflyve
direkte.
airborne igen, går Jürgen op i 6.000 ft
over skytotterne, og han har ret. Det
føles mærkeligt at sidde så højt oppe i
en helikopter. Ned igen i under 1.000
ft. Så er maskinen i sit rette element
og det er en velgørende fornemmelse
at se, at maskinen rent faktisk bevæger
sig hen over landskabet.
Tilbage i Niebüll er det tid til frokost.
Og formentlig for at provokere danskeren
i selskabet, trækkes de mest klichefyldte
tyske spiser frem. Wurst mit
sennf, nesquick-kakaodrik og Nutella.

PÅ JOB MED ...
Rigshospitalet: Patienten
bringes direkte ned på hjerteafdelingen,
mens piloten
Janus sikrer halerotoren mod
at flagre i den kraftige vind.
ALARM I RINGSTED
Mens tyskerne har pisket luften tyk,
har de danske kollegaer i Ringsted til
gengæld haft en rolig morgen og formiddag.
Helikopteren har stået ude i
solen med åbne døre og dovne rotorblade
klar til indsats. Men indtil videre
har den ikke trodset tyngdekraften.
Der er blevet tid til papirarbejde og til
de uundværlige og godmodige drillerier,
der fungerer som en social lim,
når folk arbejder tæt sammen under
ekstreme forhold. Ventetiden, som
hvert sekund kan afløses af hektisk
aktivitet og stor koncentration, får en
sær underliggende spænding. Selv
det at gå på toilettet bliver en oplevelse
med tanke på, at helikopteren næppe
venter på en.
Så sker det. Det er opkald. Der er
brug for helikopteren på en sekundærindsats.
En mand har fået en ballonudvidelse
på Slagelse Sygehus, men
hans tilstand er ustabil, og man ønsker
ham overflyttet ASAP til Rigshospitalet
– små 100 km væk. En tur i
ambulance på mindst 40 minutter.
Janus er løbet i forvejen og har startet
maskinen op. Paramedicineren ind-
tager venstre sæde og hjælper til med
navigationen. Der transmitteres kort
på Ringsted-radioen, at vi letter og
Janus tænder samtidigt basens røde
strobes på taget for at advare fly i luften.
”Vi har et godt forhold til de andre
fly på flyvepladsen ved siden af.
De holder sig på afstand, når vi skal
hurtigt i luften”, forsikrer han. Så
løfter han collective og OY-HLT flekser
overarmene og springer ubesværet i
luften med et vrik. Der er kort afstand
til Slagelse – under 30 km i luftlinje,
og vi er fremme på helipaden ved sygehuset
på under 10 minutter. En
nærliggende skovbørnehave går kollektivt
i stå i snobrødsbagningen ved
det prægtige syn. Efter kort tid ankommer
en ambulance med manden,
der lastes ombord. Han er ved godt
mod, men har ustabil hjerterytme. Da
vi skal til at starte op, bliver vi mindet
om, at danskerne ikke helt har
vænnet sig til helikopteren: En hundelufter
kommer for tæt på, og Janus
beder ham om at trække lidt væk.
Efter start sætter vi kursen direkte
mod Riget, der ligger blot 80 km væk
i luftlinje. Vi klareres til at flyve di-
FAKTA
EUROKOPTER BK 117 B2
Afhentning af ældre mand, der er væltet
på cykel ved hospitalet i Schleswieg.
Pladsen er smal, og her lander helikopteren
kun, hvis det er strengt nødvendigt.
rekte gennem Roskildes kontrolzone
og sætter mederne på Rigets helipad
efter blot 22 minutters flyvning med
en snitfart fra takeoff til landing på
218 km/t. Patienten køres i elevator
direkte ned til specialisterne på Hjerteafdelingen.
Det er en besynderlig
oplevelse at lande på helipaden. Det
føles mest af alt som om, man lander i
den blå luft. Men når man kommer ud
og står på pad’en, går det op for en, at
konstruktionen er rigeligt dimensioneret.
Med en diameter på 34 meter,
er der masser af plads, og udsigten er
formidabel. Men med en højde på
mindst 50 meter over gadeniveau er
der knageme langt ned, og selv folk
med flyvecertifikat gyser ved synet af
det bratte fald ved kanten. Vigtigst af
alt er, at Rigets helipad virkelig kan
understøtte helikopterens high-speed
dør-til-dør-koncept, og at man slipper
for en mere risikobetonet og tidskrævende
landing i Fælledparken som i
gamle dage, hvor det ofte kunne tage
op til 45 minutter at få patienten fra
helikopteren og ind til endelig behandling.
Hos akut og kritisk syge
hjertepatienter tæller hvert minut,
fordi hjertevæv hurtigt går til grunde
(fx ved blodpropper).
I forsøgsordningen med helikopteren
skal der i evalueringen indgå opfølgninger
af de indlagte patienter for
at se om de klarer sig bedre end patienter,
der ikke har nydt godt af den
hurtige transport.
ÆLDRE MAND STYRTET PÅ CYKEL
Mens Ringsted-helikopteren flyver
tilbage til basen, tikker endnu en alarm
ind til Niebüll-helikopteren. Hospitalet
i Schleswieg har modtaget en ældre
mand, der er væltet på cykel. Han har
muligvis fået en blødning i hjernen.
Han skal overflyttes til sygehuset i
Flensburg, der er bedre rustet til den
slags. Det er en tidskritisk operation,
Piloten Jürgen iler til
ulykkesstedet for at
høre, om patienten skal
flyves eller køres derfra.
… men pladsen er smal, og vi må lande i en stor
have, meget til ejerens overraskelse.
for manden er allerede påvirket. På vej
til Schleswig fortæller lægen Jan, at det
er et potentielt kritisk tilfælde: ”Får
man ikke stoppet den blødning i tide,
er der risiko for, at man ødelægger dele
af hjernen, så patienten ganske enkelt
risikerer at dø”.
Helikopterlandingspladsen ved sygehuset
i Schleswieg er ikke godkendt.
Indflyvningen er smal og ligger
i sygehusets gård med høje
bygninger omkring. Piloten Jürgen
skal derfor formelt spørge lægen: ”Er
det et nødstilfælde?” Lægens ”Ja”
autoriserer Jürgen til at tilsidesætte
reglerne, så vi daler blidt ned langs
med bygningerne. Da helikopteren er
lukket ned, kommer et sæt portører
med patienten. Han er ikke ved fuld
bevidsthed og bløder fra begge ører.
Han skal afsted med det samme. Vi
letter i løbet af få minutter og er i
Flensburg 6 minutter senere, hvor vi
lander på taget af det lokale hospital.
HVILKEN KAFFE BYDER DU
UVENTEDE GÆSTER?
Vi når lige akkurat tilbage til Niebüll,
hvor vi topper tankene op, før en ny
alarm indløber. En ældre kvinde er
livløs i et hus i en landsby tæt på
Flensburg. Vi er fremme på kort tid og
finder hurtigt stedet fra luften – den
lokale ambulance holder allerede foran
huset. Men vi kan ikke lande på
den lille villavej. Der er telefonledninger
i vejen, så vi finder en stor have
hos genboen. Jürgen sætter Christoph
Europa 5 elegant ned på plænen. Husejeren
har lige været i bad og står og
står med et håndklæde om livet, da vi
daler ned fra himlen og sætter mederne
15 meter fra hans vindue. Forståeligt
nok virker han ret paf, for det er
vel næppe hverdagskost. Både lægen
og paramedicineren tager udstyret ud
af maskinen og springer over en lav
hæk for at komme til patienten.
Efter kort tid kommer paramedici-
14 FLYV JULI 2011 15 FLYV JULI 2011
Ankomst til
Flensborg for
aflevering af
den ældre
mand.
Udkald til ældre bevidstløs kvinde
i landsby. Vi finder hurtigt stedet via
ambulancen på jorden.
… men pladsen
er smal, og vi må
lande i en stor
have, meget til
ejerens overraskelse.
Man er populær som pilot på en akutlægehelikopter.
Især hvis man deler klistermærker
og vingummier ud på landingsstedet.

PÅ JOB MED ...
Lægen vælger at lade kvinden transportere via ambulance, da der
kun er kort vej til sygehuset i Flensborg og fordi båren ellers skal
løftes over hække o. lign. På trods af et flere minutter langt forspring
indhenter vi ambulancen efter 2 minutters flyvetid og venter
adskillige minutter på helipaden før den endeligt ankommer.
neren tilbage. Der er kun 10 minutters
køretid hospitalet med ambulance, så
det kan ikke betale sig at forsøge at få
en båre over hækken, så både paramediciner
og læge kører med patienten
ad landevejen til Flensburg hospital.
Vi letter 3 minutter efter ambulancen
men overhaler den efter blot 2 minutter,
da den er kørt ad de uundgåeligt
snirklede veje. Trods kun 15 kilometer
til hospitalet i luftlinje, står vi på
helipaden i næsten 5 minutter, før
ambulancen endeligt ankommer.
Det er ved at være sent, og der er
ikke meget tid tilbage af VFR-perioden.
Piloten Jürgen modtager endnu
et opkald til en mission, der indebærer
lang flyvetid. Det er for sent, og vi
kan ikke være tilbage i rimelig tid, så
Christoph Europa afblæser og andre
tager over.
Det bliver dagens sidste opgave for
både den tyske og danske helikopter.
Et stort antal patienter er blevet transporteret
med stor hastighed og med
optimal behandling undervejs.
FLYV MENER: I Tyskland er ordningen
en succes, og selv i et lille land
som Danmark er den flyvende ambulance
en interessant nyskabelse og
identificeres formentlig på sigt som et
vigtig supplement til det eksisterende
beredskab. En helikopter evner at
krympe landkortet og kan forbinde
øerne og udkantsområdernes med
storbyernes specialiserede hospitaler,
og kan derved potentielt redde liv og
give alvorligt syge og tilskadekomne
bedre muligheder for helbredelse.
RETTE VÆRKTØJ TIL RET OPGAVE
I den ofte skarpe og uundgåeligt politiske
debat om akutlægehelikopterne
fremføres det ofte, at Flyvevåbenets
EH-101-helikoptere, burde kunne
klare en del af de opgaver, som de nye
akutlægehelikoptere varetager, og at
lægehelikopterne derved er overflødige.
En del af patienttransporterne
(som EH-101 i forvejen løser en del af)
ville være oplagte, men timeprisen for
flyvning med de kraftige og teknisk
avancerede 3-motorede EH-101-maskiner
lægger en dæmper på forslaget om
udstrakt brug af disse til ”almindelige”
NORD- OG MIDTJYDERNE
KAN OGSÅ OM NATTEN
patienttransporter. Forsvaret opgiver
selv over 57.000 kroner i timen for
EH-101, stigende til 63.269 kroner i
timen per 2012. Som Rigsrevisionen
senest har kritiseret så indberegner
dette ikke fuel (ca. 1000 liter i timen),
løn til besætning og teknikere samt
afskrivning på helikopterne. Regnestykket
er særdeles uigennemsigtigt,
men der skal ikke meget hovedregning
til at forestille sig et endeligt tal,
der er betydeligt større. De ”små”
akutlægehelikoptere er på vingerne
”all inklusive” for en estimeret pris på
under 50.000 kroner i timen, men er
mere vejr-følsomme (flyver bl.a. ikke i
isnings-forhold), og kan selvfølgelig
ikke anvendes til EH-101s usvigeligt
stærke side, nemlig SAR-opgaver fx
på havet, der kræver en stor, robust
og motorstærk maskine med god
endurance og avanceret sensorteknik.
Dog kan de små helikoptere, der vejer
omtrent en fjerdedel af en EH-101
lettere kan lande i tæt bymæssig bebyggelse
uden at forårsage ravage på
landingspladsen grundet det meget
kraftige rotorblast samt på grund af
deres mindre fysiske størrelse.
THE SOLUTION FOR THE DANISH
MARITIME HELICOPTER PROGRAMME
PÅ JOB MED XXX ...
16 FLYV JULI 2011 17 FLYV JULI 2011