hærmændene på helgeland, skuespil i fire handlinger af henrik ibsen.

FØRSTE HANDLING.
­­­­­­
(En høj strand, der i baggrunden løber brat ned til søen. Til venstre et nøst, til højre fjelde og
barskov. Masterne af to hærskibe ses nede i viken; langt ude til højre skær og høje holmer; søen
er i stærkt oprør, det er vinter med snety ke og storm.)
(Sigurd kommer op fra skibene; han er klædt i hvid kjortel med sølvbelte, blå kappe, so kebrog,
lådne sko og stålhue, ved siden bærer han et kort sakssværd. Ørnulf viser sig straks efter oppe
mellem fjeldene, klædt i mørk lammeskindskjortel, med brystplade og benskinner samt lådne sko
og ulden brog, over skuldrene har han en brun vadmelskåbe med hætten tru ken over stålhuen
så at ansigtet for en del skjules. Han er høj og kæmpemæssigt bygget, med langt hvidt skæg,
gammel og lidt bøjet; væbnet er han med rundt skjold, sværd og spyd.)
SIGURD (træder først ind, ser sig om, får øje på nøstet, går raskt derhen og prøver at bryde
døren op).
ØRNULF (kommer tilsyne på fjeldet, studser ved at se Sigurd, synes at genkende ham, stiger
ned og råber): Vig marken, hærmand!
SIGURD (vender sig om, lægger hånden på sværdet og svarer): Det var første gang ifald jeg
gjorde det!
ØRNULF. Du skal og må! Jeg trænger nøstet til nattely for mine stivfrosne mænd.
SIGURD. Og jeg for en mødig kvinde.
ØRNULF. Mine mænd er mere værd end dine kvinder!
SIGURD. Så må skoggangsmænd stå højt i pris på Helgeland!
ØRNULF (hæver spydet). Dyrt skal du bøde for de ord!
SIGURD (drager sit sværd). Nu vil det gå dig ilde, gubbe!
(Ørnulf styrter ind på ham, Sigurd forsvarer sig.)
(Dagny og nogle af Sigurds mænd kommer fra stranden; Ørnulfs sex sønner fra fjeldene
tilhøjre.)
DAGNY (der er lidt foran, klædt i rød kjortel, blå kåbe og forværks hætte, råber ned til
skibene): Op alle Sigurds mænd! Min husbond strides med en fremmed!
ØRNULFS SØNNER. Til hjælp for gubben!
(de stiger ned.)
SIGURD (til sine mænd). Bliv hvor I er; jeg magter ham vel alene!
ØRNULF (til sønnerne). Lad mig slåes i fred! (farer ind på Sigurd.) Jeg vil se dit blod!
SIGURD. Se først dit eget!
(sårer ham i armen, så at spydet falder.)
ØRNULF. Godt var det hugget, hærmand!
Snygt du sværdet svinger, /X
hvast du veed at ramme; /K
Henrik Ibsen: Hærmænderne paa Helgeland 3