Absalon Pederssøn Beyer (1528 – 1575): OM NORGIS RIGE
Absalon Pederssøn Beyer (1528 – 1575): OM NORGIS RIGE Absalon Pederssøn Beyer (1528 – 1575): OM NORGIS RIGE
Ey Blande for dennem, der tørster. En Skinke jeg eyer, om nogen har lyst, Har hængt udi Røg nu paa niende Høst, Er temmelig vel udi speege, En Tønde godt BondeGods staar i mit Buur Blev fanget i Fior, smager treffelig suur, Jeg deraf et Par har at steege; For Græskar, Augurker, Oliver, Kapres, Tracteres I skal med en Kaal udaf Græs, Faaer dermed saa være fornøyet. En Grød, giort af Næper det er min Sallat, Thi havde jeg lovet en Grød af Sukat, Da havde jeg skammelig løyet. Ey Læfser ey Gumme skal blive forgiet Og PandKag af Eeg til den seneste Ret, Jeg tale vil intet om Lommer Dog beder jeg atter at Villien den maae For Verket antages, om al Ting ey saa Som det sig vel sømmet, fremkommer. I merker, Velærede Venner og Kier! Foruden Omtale, hvad Meeningen er, Og hvad som forstaaes herunder: I Pennen at føre jeg haver i agt, Om Nordland, hvorledes det findes udstragt Med liggende Lotter og Lunder; Om Klipper at skrive, baad' gammel og graae, Om Snee, som evindelig ligger derpaa, Om Bakker, om Elver og fleere; Hvad Landmanden haver for Næring og Brug, Hvad Spiise de pleyer at sette paa Dug, Med anden Omstændighed meere. Slig Skrifter, om Bugen ey mættes derved, De Sindet dog nogen Fornøyelighed Den elskelig Læser kand bringe. Imidlertiid burde min skrøbelig Pen, Den Romerske Musam at søge til Ven, Om Hielp udi Verket betinge. Men hvad vil jeg fare slig ubekandt Vey, See! Helicon ligger forlangt ud af Ley, Jeg frygter, mig Fanden maatt' møde, Om Natten paa Reisen tilføye mig Vold, Thi hvoe veed ey af de Satyriske Trold, Som vrimler i Ørken hin øde, Hvad har vi fornøden Gudinderne Nie? Er ikke fra saadant vor Christendom frie? Vi lade de Hedninger blive, Og løse vor' Tanker af Mørkhedens Baand; Der findes i Norge vel noksom den Aand, Som Gaver og Tunge kand give. Hvad søge vi HErren i fremmede Land? Er han i all Verden ey middelste Mand? I Dag og i Morgen den samme. Hvo haver opfyldet baad Himmel og Hav, Er han ey den HErre, som Mennisken gav Sin evige Viisdom at ramme? Belees bør billig de Hedninger ud, Som sluttet at HErren var Biergenes GUd, Men ikke en GUd udi Dale. Phy! hvilke Phantasters Indbildninger vrang! Alt saadant vi lade henløbe sin Gang, Foruden all vider Omtale. Allene til HErren jeg føyer mig hen, Han vilde selv røre min maalløse Pen, Og herudi giøre det beste!
Thi jeg af mig selver kand intet formaae, Vi vises usunde fra Top indtil Taae Paa mindste vor Lemmer og meeste. Vel an! see, vi legge vil Skibet af Havn, Og vinde vor Seyl udi Frelserens Navn, Paa Bølgen for Vinden at skriide; Forinden vi Stierner i Aften faaer see, Forhaabes jeg, Klipperne ligge i Lee, Vi der paa maae sikkerlig liide. Kilde: http://www.dokpro.uio.no/litteratur/dass/ Fra Katekismussangene: Den Anden Sang Helligt vorde dit Navn HErre GUD! Dit dyre Navn og Ære Over Verden høyt i Savn maa være, Og alle Siæle, og alle Træle Og hver Geselle de skal fortælle Din Ære. Det er smugt og kaasteligt at høre, At mand GUD sin' Læbers Pligt monn' giøre; De dyb' Afgrunder, de grønne Lunder Skal HErrens Vunder hver Tid og Stunder Udføre. Om sig Folk anstille vil saa slemme, GUds Navn slet at tie still og glemme, Saa skal dog Stene og tørre Bene Ey være seene hands Navn det reene At fremme. Ja før GUD sin Ære skal forlise, Før skal Hav og grommen Hval ham prise, Samt og Tanteyen, som løber Leyen, Steenbid og Seyen og Torsk og Skreyen. Og Niise. GUD er GUD, om alle Land laa øde, GUD er GUD, om alle Mand var døde, Om Folk forsvimler, i HErrens Himler Utallig Vrimler, som slaer paa Cimler Hin Søde. Skulle HErren fattis Bram og Svenne? See, ti tusind staar for ham og tienne, Ja tusind gange ti tusind mange, Hvis smukke Sange med Klang kand prange Der henne. Thi for GUD skal alle Knæ sig bøye, De som boor i Himlene hin' høye, Og de paa Jorden i Sør og Norden, Samt Dievlers Orden, som dømt er vorden Til Møye.
- Page 1 and 2: Absalon Pederssøn Beyer (1528 - 15
- Page 3 and 4: Det andet byskops stict kallis Opsl
- Page 5 and 6: 7. Ach, Venskab og Troo, Som alt ef
- Page 7: Petter Dass (1647 - 1707) Fra Nordl
- Page 11 and 12: Til ** Ludvig Holberg (1684 - 1754)
- Page 13 and 14: tilstaaer; Endeel ogsaa, saasom ha
- Page 15 and 16: Fra Carl von Linnés (1707 - 1778)
- Page 17 and 18: man tillsåg, var vart och ett av d
- Page 19 and 20: kunde föda ett enda kålhuvud, uta
- Page 21 and 22: Carl Michael Bellmann (1740 - 1795)
- Page 23 and 24: Carl Michael Bellmann (1740 - 1795)
- Page 25 and 26: Johan Herman Wessel (1742 - 1785) G
- Page 27 and 28: Men Du, som allene Fremkaldte den L
- Page 29: Jens Zetlitz (1761 - 1821) Mine Læ
Thi jeg af mig selver kand intet formaae,<br />
Vi vises usunde fra Top indtil Taae<br />
Paa mindste vor Lemmer og meeste.<br />
Vel an! see, vi legge vil Skibet af Havn,<br />
Og vinde vor Seyl udi Frelserens Navn,<br />
Paa Bølgen for Vinden at skriide;<br />
Forinden vi Stierner i Aften faaer see,<br />
Forhaabes jeg, Klipperne ligge i Lee,<br />
Vi der paa maae sikkerlig liide.<br />
Kilde:<br />
http://www.dokpro.uio.no/litteratur/dass/<br />
Fra Katekismussangene:<br />
Den Anden Sang<br />
Helligt vorde dit Navn<br />
HErre GUD! Dit dyre Navn og Ære<br />
Over Verden høyt i Savn maa være,<br />
Og alle Siæle, og alle Træle<br />
Og hver Geselle de skal fortælle<br />
Din Ære.<br />
Det er smugt og kaasteligt at høre,<br />
At mand GUD sin' Læbers Pligt monn' giøre;<br />
De dyb' Afgrunder, de grønne Lunder<br />
Skal HErrens Vunder hver Tid og Stunder<br />
Udføre.<br />
Om sig Folk anstille vil saa slemme,<br />
GUds Navn slet at tie still og glemme,<br />
Saa skal dog Stene og tørre Bene<br />
Ey være seene hands Navn det reene<br />
At fremme.<br />
Ja før GUD sin Ære skal forlise,<br />
Før skal Hav og grommen Hval ham prise,<br />
Samt og Tanteyen, som løber Leyen,<br />
Steenbid og Seyen og Torsk og Skreyen.<br />
Og Niise.<br />
GUD er GUD, om alle Land laa øde,<br />
GUD er GUD, om alle Mand var døde,<br />
Om Folk forsvimler, i HErrens Himler<br />
Utallig Vrimler, som slaer paa Cimler<br />
Hin Søde.<br />
Skulle HErren fattis Bram og Svenne?<br />
See, ti tusind staar for ham og tienne,<br />
Ja tusind gange ti tusind mange,<br />
Hvis smukke Sange med Klang kand prange<br />
Der henne.<br />
Thi for GUD skal alle Knæ sig bøye,<br />
De som boor i Himlene hin' høye,<br />
Og de paa Jorden i Sør og Norden,<br />
Samt Dievlers Orden, som dømt er vorden<br />
Til Møye.
Change language