Absalon Pederssøn Beyer (1528 – 1575): OM NORGIS RIGE

Petter Dass (1647 – 1707)
Fra Nordlands Trompet
Inledning
Vær hilset, I, Nordlands bebyggende Mænd
Fra Verten i Huset til trælende Svend,
Vær hilset, I, Kofte­klæd Bønder!
Ja samtlig saa vel ud til Fiære som Field
Saa vel den der bruger med Fisken paa Gield
Som salter Graae­Torsken i Tønder.
Vær hilset, I Geistligheds hederlig Lius
Prælater, og Orden i Helligdoms Huus,
Hver i sin Bestilling hin gieve!
Tillige den velbetroed Øvrigheds Mand,
Som bære bør Sverdet og Retten i Land,
Fra Vold og Uorden hanthæve!
Hil være Leylendingen, Huus­Manden og,
Hver Odelsmand med den Strandsiddende Flok
Af hvad for slags Middel og Evne
Udliggere, Kræmmer, hvad Navne de har
Samt flere, som jeg her udtydlig og klar
For Mangel af Tiid ey kand nævne.
Hil være det elskelig Qvindelig Kiøn,
Matroner og ægte­gift Hustruer skiøn',
Madamer og ugifte Piger;
Dog synderlig tugtig Gemytter i sær,
Min Hilsen jeg samtlig tilbyder enhver,
Og redebon Tienist' tilsiger,
I ville, naar Solen paa Hvælvingen glad,
Fremskrider til Middags opstigende Grad,
Mig viide samdrægtig den Ære:
Til Maaltid at komme som Giester i Rad,
Mit Bord at bepryde, samtykkend' med hvad
Som Huset formaaer at frembære!
Udlændiske Retter ey laves skal her,
Ey gylden Skou­Essen skal stande for nær,
Min Pung ey sligt mægter at kiøbe;
Ey heller udover sædvanlige Skik
Paabydes skal nogen umaadelig Drik
Med Bachi fuldmaalede Støbe.
I kongelig Kiøken jeg aldrig har vært,
Var aldrig af fremmede Mester oplærdt,
En Suppe paa Fransk til at koge:
Thi bedes Høyærede Venner om Gunst,
I mig ey bespotter, om jeg i min Kunst,
Ey træffer saa lige de Kloge.
Beredet ey vorder Ahsveri Banqvet
Paa Fyrstelig Maade med dobbelte Set,
I har ey Peponer at vente!
Ey steegte Phasaner ey Turtelen ung,
For let er min Taske, for arm er min Pung,
Kalkoner, Kapuner at hente.
Hvad vente vi Krydder og Neyliker sund?
Sligt giver allene den Indiske Grund,
Her fanges ey Druer at tære!
En Rett tilberedet af udblødet Sey
Behager jer, Venner! da siger ey ney,
Den skal til jers Tieneste være.
Smør­Klakken paa Brækken og sættes skal frem,
Og Byg­baged Flad­Brød en Leiv eller fem,
Hver kline saa meget ham lyster!
Det være skal gierne min' Giester uspart;
Ey ringeste Pølse skal blive bevart,