Absalon Pederssøn Beyer (1528 – 1575): OM NORGIS RIGE
Absalon Pederssøn Beyer (1528 – 1575): OM NORGIS RIGE Absalon Pederssøn Beyer (1528 – 1575): OM NORGIS RIGE
14. Der hâr jeg en Ven, Min JEsus, som elsker og elskis igien, Mit Øye der seer ham saadan som hand er, Hand Kierligheds Himmelbluß stedse frembær, Ved Aanden staar Kierlighed ævig i Glød I Abrahams Skiød, I Abrahams Skiød. 15. Min Lyst og min Fryd Forfriskis ved Englebasuner og Lyd, Men GUd er ald Lysten for mig og for dem! Far op da, min Siæl, og ald Verden forglem! Mens glem ey at Lysten er ævig og sød I Abrahams Skiød, I Abrahams Skiød. Kilde: http://adl.dk/adl_pub/vaerker/cv/e_vaerk/e_vaerk.xsql?ff_id=7&id=129 50&hist=fmF&nnoc=adl_pub
Petter Dass (1647 – 1707) Fra Nordlands Trompet Inledning Vær hilset, I, Nordlands bebyggende Mænd Fra Verten i Huset til trælende Svend, Vær hilset, I, Kofteklæd Bønder! Ja samtlig saa vel ud til Fiære som Field Saa vel den der bruger med Fisken paa Gield Som salter GraaeTorsken i Tønder. Vær hilset, I Geistligheds hederlig Lius Prælater, og Orden i Helligdoms Huus, Hver i sin Bestilling hin gieve! Tillige den velbetroed Øvrigheds Mand, Som bære bør Sverdet og Retten i Land, Fra Vold og Uorden hanthæve! Hil være Leylendingen, HuusManden og, Hver Odelsmand med den Strandsiddende Flok Af hvad for slags Middel og Evne Udliggere, Kræmmer, hvad Navne de har Samt flere, som jeg her udtydlig og klar For Mangel af Tiid ey kand nævne. Hil være det elskelig Qvindelig Kiøn, Matroner og ægtegift Hustruer skiøn', Madamer og ugifte Piger; Dog synderlig tugtig Gemytter i sær, Min Hilsen jeg samtlig tilbyder enhver, Og redebon Tienist' tilsiger, I ville, naar Solen paa Hvælvingen glad, Fremskrider til Middags opstigende Grad, Mig viide samdrægtig den Ære: Til Maaltid at komme som Giester i Rad, Mit Bord at bepryde, samtykkend' med hvad Som Huset formaaer at frembære! Udlændiske Retter ey laves skal her, Ey gylden SkouEssen skal stande for nær, Min Pung ey sligt mægter at kiøbe; Ey heller udover sædvanlige Skik Paabydes skal nogen umaadelig Drik Med Bachi fuldmaalede Støbe. I kongelig Kiøken jeg aldrig har vært, Var aldrig af fremmede Mester oplærdt, En Suppe paa Fransk til at koge: Thi bedes Høyærede Venner om Gunst, I mig ey bespotter, om jeg i min Kunst, Ey træffer saa lige de Kloge. Beredet ey vorder Ahsveri Banqvet Paa Fyrstelig Maade med dobbelte Set, I har ey Peponer at vente! Ey steegte Phasaner ey Turtelen ung, For let er min Taske, for arm er min Pung, Kalkoner, Kapuner at hente. Hvad vente vi Krydder og Neyliker sund? Sligt giver allene den Indiske Grund, Her fanges ey Druer at tære! En Rett tilberedet af udblødet Sey Behager jer, Venner! da siger ey ney, Den skal til jers Tieneste være. SmørKlakken paa Brækken og sættes skal frem, Og Bygbaged FladBrød en Leiv eller fem, Hver kline saa meget ham lyster! Det være skal gierne min' Giester uspart; Ey ringeste Pølse skal blive bevart,
- Page 1 and 2: Absalon Pederssøn Beyer (1528 - 15
- Page 3 and 4: Det andet byskops stict kallis Opsl
- Page 5: 7. Ach, Venskab og Troo, Som alt ef
- Page 9 and 10: Thi jeg af mig selver kand intet fo
- Page 11 and 12: Til ** Ludvig Holberg (1684 - 1754)
- Page 13 and 14: tilstaaer; Endeel ogsaa, saasom ha
- Page 15 and 16: Fra Carl von Linnés (1707 - 1778)
- Page 17 and 18: man tillsåg, var vart och ett av d
- Page 19 and 20: kunde föda ett enda kålhuvud, uta
- Page 21 and 22: Carl Michael Bellmann (1740 - 1795)
- Page 23 and 24: Carl Michael Bellmann (1740 - 1795)
- Page 25 and 26: Johan Herman Wessel (1742 - 1785) G
- Page 27 and 28: Men Du, som allene Fremkaldte den L
- Page 29: Jens Zetlitz (1761 - 1821) Mine Læ
14.<br />
Der hâr jeg en Ven,<br />
Min JEsus, som elsker og elskis igien,<br />
Mit Øye der seer ham saadan som hand er,<br />
Hand Kierligheds Himmelbluß stedse frembær,<br />
Ved Aanden staar Kierlighed ævig i Glød<br />
I Abrahams Skiød,<br />
I Abrahams Skiød.<br />
15.<br />
Min Lyst og min Fryd<br />
Forfriskis ved Englebasuner og Lyd,<br />
Men GUd er ald Lysten for mig og for dem!<br />
Far op da, min Siæl, og ald Verden forglem!<br />
Mens glem ey at Lysten er ævig og sød<br />
I Abrahams Skiød,<br />
I Abrahams Skiød.<br />
Kilde:<br />
http://adl.dk/adl_pub/vaerker/cv/e_vaerk/e_vaerk.xsql?ff_id=7&id=129<br />
50&hist=fmF&nnoc=adl_pub