åbner i pdf-fil - Faaborg-Midtfyn kommune

Vedtægt for 

styrelsen af 

skolevæsenet 

Undervisning 

Faaborg-Midtfyn Kommune 

1. august 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Vedtægt for styrelsen af skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn Kommune ...................................... 4 

Indledning ...................................................................................................................................... 4 

Kapitel 1 ......................................................................................................................................... 4 

Skolestrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune ............................................................................ 4 

Kapitel 2 ......................................................................................................................................... 5 

Skolebestyrelsen ........................................................................................................................... 5 

Kapitel 3 ......................................................................................................................................... 8 

Skolebestyrelsens beføjelser ....................................................................................................... 8 

Kapitel 4 ......................................................................................................................................... 8 

Pædagogisk råd ............................................................................................................................ 8 

Kapitel 5 ......................................................................................................................................... 9 

Elevråd ........................................................................................................................................... 9 

Kapitel 6 ......................................................................................................................................... 9 

De fælles skolebestyrelsesmøder med Børne- og Undervisningsudvalget .............................. 9 

Kapitel 7 ......................................................................................................................................... 9 

Vedtægtens ikrafttræden .............................................................................................................. 9 

Bilagsoversigt til styrelsesvedtægten med forklaringer .......................................................... 10 

A) Politiske målsætninger vedrørende folkeskolen .................................................................. 10 

B) Skolestrukturen i kommunen ................................................................................................ 10 

C) Undervisningens ordning ...................................................................................................... 10 

D) Oplysninger om alle andre væsentlige forhold, der ikke er henlagt til de enkelte 

skoler ........................................................................................................................................... 10 

Bilag A 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes sammenhængende børnepolitik................................ 13 

Bilag A 2 Faaborg-Midtfyn Kommunes skolepolitik ................................................................. 21 

Bilag A 3 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende specialundervisning ...... 25 

Bilag A 4 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende SFO ................................. 27 

Bilag B 1 Oversigt over folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune .......................................... 31 

Bilag B 2 Skoledistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune ............................................................ 32 

Bilag B 3 Klassetrin, spor og klassekvotient pr. 1. august 2011 .............................................. 33 

Bilag B 4 Specialundervisning i Faaborg-Midtfyn Kommune .................................................. 34 

Bilag B 5 Dansk som andetsprog samt undervisning af tosprogede elever ........................... 35 

Bilag B 6 Fortegnelse over interne skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune ................................ 36 

Bilag B 7 Oversigt over Ungdomsskolens samlede aktiviteter ................................................ 37 

Bilag C 1 Elevernes timetal ......................................................................................................... 44 

Bilag C 2 Specialundervisning på skolerne og særligt tilrettelagt undervisning ................... 47 

Bilag C 3 Klassedannelser jf. folkeskoleloven .......................................................................... 50 

Bilag C 4 Undervisningstilbud i 10. klasse ................................................................................ 51 

Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning – august 2012 

2

Bilag D 1 Skolebiblioteksordning ............................................................................................... 52 

Bilag D 2 It i undervisningen ...................................................................................................... 53 

Bilag D 3 Henvisning til undervisning på skoler uden for Faaborg-Midtfyn Kommune ......... 54 

Bilag D 4 Indskrivning/optagelse af elever ................................................................................ 55 

Bilag D 5 Normering og tildeling af timer .................................................................................. 56 

Bilag D 6 Ferieplanen .................................................................................................................. 58 

Bilag D 7 Svømmeundervisning ................................................................................................. 59 

Bilag D 8 Ungdommens Uddannelsesvejledning ...................................................................... 60 


3

Vedtægt for styrelsen af skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn Kommune 

Indledning 

Af folkeskolelovens paragraf 41 fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en vedtægt 

for styrelsen af kommunens skolevæsen. 

Vedtægten for styrelsen af skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn Kommune følger nedenfor. Den 

er bygget op i kapitler, og starter med en beskrivelse af skolestrukturen i Faaborg-Midtfyn 

Kommune. Herefter kommer bestemmelserne omkring skolebestyrelsen og dens beføjelser. 

De sidste kapitler omhandler pædagogisk råd, elevråd og skolebestyrelsens samarbejde 

med fagudvalget. 

Bilagene til de enkelte kapitler er placeret sidst i styrelsesvedtægten. 

Kapitel 1 

Skolestrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune 

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der pr. 1. august 2012 følgende folkeskoler: 

Carl Nielsen Skolen, Nr. Lyndelse, 0.-9. klasse 

Broskolen, afdeling Bøgehøj, Årslev, 0.-9. klasse 

Broskolen, afdeling Rolfsted, 0.-6. klasse 

Nordagerskolen, Ringe, 0.-9. klasse 

Tingagerskolen, Ringe, 0.-10. klasse 

Espe Skole, 0.-6. klasse 

Tre Ege Skolen, afdeling Ryslinge, 0.-6. klasse 

Tre Ege Skolen, afdeling Kværndrup, 0.-6. klasse 

Brobyskolerne, afdeling Pontoppidan, Brobyværk, 0.-9. klasse 

Brobyskolerne, afdeling Allested-Vejle, 0.-6. klasse 

Brahetrolleborg Skole, Korinth, 0.-6. klasse 

Svanninge Skole, 0.-6. klasse 

Horne Skole, 0.-6. klasse 

Toftegårdsskolen, Faaborg, 0.-10. klasse 

Faaborg Sundskole, 0.-9. klasse 

Bøgebjergskolen, Vester Aaby, 0.-6. klasse 

Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole, herunder 

• Ungdomsskolens Helitdsundervisning, Søager, Ringe 

• Ungdomsskolens Heltidsundervisning, Faaborg 

Desuden er der heldagsklasseklasser i Aastrup som en afdeling af Toftegårdsskolen samt 

heldagsklasser i Vantinge som en afdeling af Nordagerskolen. 


4

Kapitel 2 

Skolebestyrelsen 

§ 1. 

Stk. 1. 

Skolebestyrelsen ved hver skole består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter 

og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. 

stk. 2. 

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der ikke udpeges kommunalbestyrelsesrepræsentanter 

til at deltage i møderne. 

§ 2. 

stk. 1. 

Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i Undervisningsministeriets 

bekendtgørelse om valg af repræsentanter til skolebestyrelser. 

Reglerne er fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 114 af 26. januar 2010 

(Skolebestyrelsesbekendtgørelsen). 

stk.1 a. 

Valg i henhold til § 2 stk. 1 er gældende for 4 år. 

Jf. bekendtgørelse nr. 114 af 26. januar 2010, skolebestyrelsesbekendtgørelsen, kan Kommunalbestyrelsen 

i henhold til lovens § 42, stk. 11, godkende, at der afholdes forskudte valg 

2 år efter de ordinære valg. Forskudte valg skal være afsluttet senest den 31. maj det år, 

valget afholdes. Eventuel afstemning efter kapitel 7 afsluttes den anden torsdag i maj. 

stk. 2 

Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige 

medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling. 

Medarbejderne skal have et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid samt være fastansat 

af og på skolen. 

Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. 

De 2 medarbejdere, der har flest og næst flest stemmer, er valgt. 

2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. 

Personer med tjenestested på flere skoler vil kunne stemme hvert sted. 

stk. 3. 

Valg i henhold til § 2 stk. 2 finder sted primo marts af hensyn til skoleårets planlægning og 

gælder fra det kommende skoleårs begyndelse. 

Stk. 3a 

Valg i henhold til § 2 stk. 2 er gældende for 1 år. 


5

stk. 4. 

Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. 

Valg i henhold til stk. 4 finder sted ved skoleårets start og senest ved udgangen af september. 

§ 3. 

På skolebestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer ved bundet 

flertalsvalg en af forældrerepræsentanterne som formand. På samme måde vælges en 

næstformand. 

§ 4. 

stk. 1. 

Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. 

Skolebestyrelsesmedlemmer har tavshedspligt og må ikke referere fra skolebestyrelsesmøderne. 

Dog kan egne holdninger offentliggøres – jf. § 44 i folkeskoleloven - regler om tavshedspligt. 

stk. 2. 

Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål 

af særlig interesse for dem. 

§ 5. 

Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde kan der så vidt muligt deltage 

en stedfortræder. 

§ 6. 

stk. 1. 

Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens 

medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsorden. 

stk. 2. 

Formanden fastsætter tid og sted for møderne. 

§ 7. 

stk. 1. 

Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel. 

stk. 2. 

Formanden fastsætter dagsordenen for møderne og sender den med eventuelle bilag til 

medlemmerne senest 4 hverdage inden mødet. 

Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden 

senest 8 dage før mødets afholdelse. 

stk. 3. 

I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. 

Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om 

de sager, der skal behandles på mødet. 


6

§ 8. 

Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede 

medlemmer er til stede. 

§ 9. 

Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede 

under møderne. 

§ 10. 

stk. 1. 

Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. 

stk. 2. 

Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 

§ 11. 

stk. 1. 

Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. Ved hvert møde anføres, hvilke personer, 

der har været til stede. 

Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i 

mødet. 

Skolebestyrelsen har pligt til at udarbejde en dagsorden og en beslutningsprotokol, der skal 

være offentlig tilgængelig. (Dog med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler 

om tavshedspligt). 

stk. 2. 

Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens 

udtalelser og beslutninger. 

stk. 3. 

Skolens leder eller dennes stedfortræder fører under møderne bestyrelsens protokol. 

§ 12. 

stk. 1. 

Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning – jf. folkeskolelovens § 44 stk. 12. 

§ 13. 

Skolebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 

§ 14. 

Skolebestyrelsens medlemmer modtager ikke honorar eller diæter. 


7

Kapitel 3 

Skolebestyrelsens beføjelser 

§ 15. 

stk. 1. 

Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af 

kommunalbestyrelsen. En del af disse fremgår af bilagene til denne vedtægt. 

stk. 2. 

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, men delegerer 

ved denne vedtægt alle sine beføjelser efter lov om folkeskolen til skolebestyrelserne 

bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. 

Heller ikke fastsættelse af overordnede mål og rammer, herunder fastsættelse af skolestruktur 

og skoledistrikter samt ansættelse af ledere delegeres til skolebestyrelserne. 

Ved besættelse af lærer-, pædagog-, souschef-, afdelingsleder- og viceinspektørstillinger 

nedsætter skolelederen i samråd med den øvrige skolebestyrelse et ansættelsesudvalg. 

Ved ansættelse af afdelingsledere og viceinspektører tilbydes Fagsekretariat Undervisning 

deltagelse i ansættelsesudvalget. Ansættelsesudvalget indstiller til skolelederens godkendelse. 

stk. 3. 

Ved besættelse af skolelederstillinger nedsætter Fagsekretariat Undervisning i samråd med 

skolebestyrelsen et ansættelsesudvalg med deltagelse af Fagsekretariat Undervisning. 

Ansættelsesudvalget indstiller til undervisningschefens godkendelse. 

Kapitel 4 

Pædagogisk råd 

§ 16 

stk. 1. 

Det pædagogiske råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og 

andre pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. 

Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. 

stk. 2. 

Rådet er rådgivende for skolens leder. Det skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges 

det af skolens leder eller bestyrelsen. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske 

forhold af betydning for skolen. 

stk. 3. 

Rådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder. 

§ 17. 

Pædagogisk Råd vælger selv sin mødeleder. 


8

§ 18. 

Pædagogisk Råd fastsætter selv sin forretningsorden. 

§ 19. 

Pædagogisk Råds møder afholdes som regel uden for elevernes undervisningstid. 

§ 20. 

Mødelederen, eventuelt en valgt sekretær, fører under møderne rådets protokol. 

Kapitel 5 

Elevråd 

§ 21. 

Skolens elever danner et elevråd. 

Kapitel 6 

De fælles skolebestyrelsesmøder med Børne- og Undervisningsudvalget 

§ 22. 

I stedet for at nedsætte af et fælles Rådgivende Organ afholdes der, jf. dialog- og aftalestrukturen, 

møder mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og Børne- og Undervisningsudvalget 

samt Fagsekretariat Undervisning. Møderne afholdes årligt. 

Kapitel 7 

Vedtægtens ikrafttræden 

Denne vedtægt træder i kraft 1. august 2012 og erstatter vedtægten af 14. maj 2008. 

Fremtidige mindre ændringer, for eksempel lovhenvisninger, årstal, bilag m.v. tilrettes administrativt. 

En opdateret version af Styrelesvedtægten vil altid være tilgængelig på 

http://www.faaborgmidtfyn.dk/demokrati-og-politik/politikker-strategier-ogplaner/skolestyrelsesvedtaegt/ 


9

Bilagsoversigt til styrelsesvedtægten med forklaringer 

A) Politiske målsætninger vedrørende folkeskolen 

Bilag A 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes sammenhængende børnepolitik 

Bilag A 2 Faaborg-Midtfyn Kommunes skolepolitik 

Bilag A 3 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende specialundervisning 

Bilag A 4 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende SFO 

B) Skolestrukturen i kommunen 

Bilag B 1 Oversigt over folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune 

Bilag B 2 Skoledistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune 

Bilag B 3 Klassetrin, spor og klassekvotient pr. 1. august 2011 

Bilag B 4 Specialundervisning i Faaborg-Midtfyn Kommune 

Bilag B 5 Dansk som andetsprog samt undervisning af tosprogede elever 

Bilag B 6 Fortegnelse over interne skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune 

Bilag B 7 Oversigt over Ungdomsskolens samlede aktiviteter 

C) Undervisningens ordning 

Rammer, som kommunalbestyrelsen ønsker at lægge for skolebestyrelsernes beslutning 

vedrørende: 

Bilag C 1 Elevernes timetal 

Bilag C 2 Specialundervisning på skolerne 

Bilag C 3 Klassedannelser jf. folkeskoleloven 

Bilag C 4 Undervisningstilbud i 10. klasse 

D) Oplysninger om alle andre væsentlige forhold, der ikke er henlagt til de enkelte 

skoler 

Rammer vedrørende andre væsentlige forhold, som kommunalbestyrelsen ønsker at lægge 

for skolebestyrelsernes beslutning vedrørende: 

Bilag D 1 Skolebiblioteksordning 

Bilag D 2 It i undervisningen 


10

Bilag D 3 Henvisning til undervisning på skoler uden for Faaborg-Midtfyn Kommune 

Bilag D 4 Indskrivning/optagelse af elever 

Bilag D 5 Normering og tildeling af timer 

Bilag D 6 Ferieplanen 

Bilag D 7 Svømmeundervisning 

Bilag D 8 Ungdommens Uddannelsesvejledning 


11

BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGTEN 


12

Bilag A 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes sammenhængende børnepolitik 

Gældende fra 14. juni 2011 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 

2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 

2.1. Læring og udvikling 

2.2. Inklusion 

2.3. Tidlig helhedsorienteret indsats og forebyggelse 

2.4. Lokalt ansvar og opgaveløsning 

2.5. Overgange 

2.6. Samarbejde med familien 

2.7. Sundhed 

1. Grundlæggende værdier 

I arbejdet med børn og unge tager vi i Faaborg-Midtfyn Kommune udgangspunkt i relatio- 

nerne omkring det enkelte barn. 

Det er en grundlæggende værdi, at kommunen skaber rammerne for, at alle børn og unge i 

Faaborg-Midtfyn Kommune bliver sikret god trivsel, gode læringsvilkår og sunde rammer, så 

de får en barndom med bedst mulig udvikling på det personlige, fysisk, sociale og faglige 

plan. 

Medarbejdere, institutioner og skoler arbejder ud fra, at børn og unge med behov for særlig 

støtte bliver mødt individuelt, at problemer ofte bliver løst bedst inden for de netværk og 

fællesskaber, der er en ressource for barnet, og at der ikke sker en udskillelse fra fælles- 

skabet. Vi ved, at alle børn har brug for at være en del af fællesskaber, hvor de er trygge og 

føler sig hjemme. Familien er det primære fællesskab, der er fundament for barnets sund- 

hed, læring og udvikling. Når der er brug for flere ressourcer for at sikre barnets sundhed, 

læring og udvikling, forpligter vi os på at udvide netværket omkring barnet og at mobilisere 

ressourcerne i de fællesskaber, hvor barnet naturligt har et tilhørsforhold. Det er de enkelte 

lederes ansvar at udvikle de nødvendige tværfaglige løsninger og handlinger. 


13

I de tilfælde, hvor der er brug for en ekstra indsats for at fastholde barnet i familien eller 

barnets nærmeste netværk, sker det ud fra et princip om den mindst indgribende, men til- 

strækkelige indsats. I Faaborg-Midtfyn Kommune bliver børn og unge tilbudt de samme 

muligheder ud fra den forudsætning, at børn og unge med forskellige vilkår har brug for for- 

skellige tilbud, og at netop børnenes og de unges forskellighed gør, at resultatet kan blive 

forskelligt. 

Faaborg-Midtfyn Kommune forstår og arbejder med inklusion ud fra et demokratisk og 

medmenneskeligt sigte. Inklusion indebærer, at der er fokus på at skabe et både socialt og 

sundt fundament for læring og udvikling. Dette fundament skal sikre, at børn og unge med 

behov for særlig støtte får støtte og vejledning, og at de kan få en sammenhængende sko- 

legang med en sund opvækst og god livskvalitet. Det er den sammenhængende og konti- 

nuerlige skolegang sammen med et godt socialt netværk og sunde rammer, der ruster børn 

og unge med behov for særlig støtte til en ungdomsuddannelse. 

Forståelsen af inklusion er et samfundsmæssigt projekt med vægt på at skabe rammer, 

hvor det forskellige og anderledes er en del af almenområdet og en gevinst for fællesska- 

bet. 

Alle borgere i kommunen har et medansvar for kommunens børn. Alle medarbejdere på 

børne- og ungeområderne har et udvidet ansvar i forhold til de problemstillinger, der opstår i 

relation til specifikke børn og unge. 

2. Målsætninger og betydning 

2.1. Læring og udvikling 

Forudsætningerne for et velfungerende samfund og demokrati bygger på, at børn og unge 

får tilbudt nogle inspirerende og velfungerende rammer, hvor børnene og de unge har gode 

muligheder for at trives, opleve tryghed, udvikle sig og lære. Dermed sigter vi på at kunne få 

aktive, positive og konstruktive samfundsborgere, der med udgangspunkt i egne ressourcer 

og eget ansvar ønsker at være med til at videreudvikle vores samfund. 

2.1.1. Politiske målsætninger 

- Der skal være rammer for børnene og de unge, hvor de kan opleve nærværende og 

tilgængelige voksne, og hvor de lærer at indgå i meningsfulde relationer til både børn og 

voksne og i forskellige fællesskaber. 


14

- Almenområdet skal kunne tage vare på hovedparten af vore børn og unge således, at 

sammenhængskraften i almenområdet også omfatter børn og unge med behov for sær- 

lig støtte. 

- Almenområdet skal udgøre den ramme, hvor børnene og de unge kan opleve tryghed 

- 

og anerkendelse, udviklende rum for læring, stabilitet, kontinuitet og hurtig indsats, når 

det er nødvendigt. 

2.1.2. Det betyder, at 

- flest mulige opgaver og indsatser foregår lokalt og inden for almenområdet 

- der altid fokuseres på løsninger, der tager udgangspunkt i barnets eller den unges po- 

tentiale og behov, hvor organisationen og den faglige tilgang er understøttende 

- der bliver arbejdet tværfagligt, hvor det er relevant 

- børn og unge med behov for særlig støtte bliver understøttet og vejledt af veluddannet 

personale og kompetente personer fra familie og netværk. 

2.2. Inklusion 

Inklusion af børn og unge med behov for særlig støtte handler om at udvikle en social 

mangfoldighed, så forskelligheden bliver brugt som ressource og ikke en begrænsning for 

fællesskaber; ikke mindst i forhold til at sikre barnets og den unges udvikling og læring. 

Inklusion handler også om at skabe lige betingelser for social deltagelse for alle. Det vil si- 

ge, at barnet og den unge bliver mødt anerkendende, og at løsninger tager udgangspunkt i 

børn og unge og deres netværks egne ressourcer. Fællesskaber skal altså indrettes såle- 

des, at de kan omfatte flest muligt og dermed undgå ekskluderende processer. 

Inklusion i Faaborg-Midtfyn Kommune indebærer, at der er fokus på at skabe et udviklings- 

mæssigt, sundt og socialt fundament, så flest mulige børn og unge oplever en tryg opvækst 

og livskvalitet, får sunde vaner, oplever stærke fællesskaber, gennemfører sammenhæn- 

gende grundskoleforløb, får gode fritidsinteresser og kommer i gang med en ungdomsud- 

dannelse. 


- Der skal ske en løbende udvikling af almenområde, så det kan omfatte flest mulige børn 

og unge gennem lokal indsats, samarbejde og fællesskaber. 


15

- Der skal være lokale tilbud, hvor voksne kan understøtte og vejlede med udgangspunkt i 

barnets og den unges relationer til omverdenen. 


- der inden for alle fagområder bliver udarbejdet handlingsplaner, der kan konkretisere, 

hvordan man lokalt vil kunne opnå målene 

- der er fokus på at skabe øget kvalitet i kommunens egne lokale og centrale tilbud ud fra 

fagligt opstillede indikatorer for god kvalitet. 

2.3. Tidlig helhedsorienteret indsats og forebyggelse 

Tidlig helhedsorienteret indsats og forebyggelse bliver forstået sådan, at der i forhold til bar- 

net og familien kan sættes ind med støtte eller vejledning i forhold til et aktuelt problemom- 

råde. Det gælder pædagogisk, socialt, adfærd, sundhed eller undervisning. Tidlig indsats 

sker inden problemerne vokser sig store og uoverskuelige og ikke længere kan løses alene 

med lokale ressourcer. 

Den primære indsats sker bedst tæt på problemets opståen og i lokalområdet. Den tidlige 

indsats og forebyggelse forudsætter derfor opmærksomhed og fleksibilitet hos medarbej- 

derne, så man lokalt hurtigt indsætter de nødvendige kompetencer og ressourcer, hvor der 

er behov. Er der et udvidet behov for særlig støtte – også kaldet den sekundære indsats – 

bliver de centrale kompetencer og ressourcer inddraget. 


- Den enkelte medarbejder og den lokale institution eller skole har ansvar for en tidlig og 

ressourcemæssigt tilpasset indsats, der matcher problemets omfang og løsning. Ansva- 

ret indebærer også at iværksætte dialog, skabe samarbejde, tilbyde rådgivning og be- 

slutte indsatsen overfor børn og unge med akut behov for opmærksomhed og støtte. 

- Den tidlige indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret i forhold til over- 

gange og på tværs af fagligheder. Indsatsen skal være konkret i forhold til det enkelte 

barn eller den enkelte unge og tilpasset til de sammenhænge, barnet eller den unge le- 

ver i. 

- I det forebyggende arbejde med børn og unge med behov for særlig støtte sker der en 

prioritering af arbejdet før fødslen og i de yngste årgange. 

- Det sundhedsforebyggende arbejde overfor børn og unge sker ud fra et bredt sund- 

hedsbegreb, som omfatter det fysiske, psykiske og det sociale velbefindende. 


16


- formulering af klare mål og opgavebeskrivelser for medarbejdere og ledere sker lokalt (i 

en handleguide) i forhold til forældresamarbejde, forældremøder og konsultationer, op- 

søgende sundhedstjeneste mv. 

- lokal kompetenceudvikling, organisationstilpasset og fleksibelt handleberedskab skal 

matche fremtidige opgaver og udfordringer 

- der er fokus på tværfaglig lokal dialog og kontinuitet i opgaveløsningen 

- medarbejdere og ledere tænker forebyggende i forhold til familier, hvor der er signal 

eller tegn på, at de er truede 

- en eventuel begyndende uhensigtsmæssig udvikling hos et barn eller en ung i kraft af 

den sammenhængende indsats kan blive opdaget, inden dette når at få alvorlige konse- 

kvenser. 

2.4. Lokalt ansvar og opgaveløsning 

Det centrale udgangspunkt for de fleste børn og unges trivsel og udvikling ligger i det lokale 

fællesskab. De rammer og det samarbejde, der er etableret her, skal kunne takle hovedpar- 

ten af de udfordringer, bekymringer og evt. initiativer, der kan være relevante i forhold til de 

børn og unge, der bor i lokalområdet. Det er i lokalområdet, at man først og umiddelbart kan 

vurdere, om der er børn og unge, der har brug for ekstra opmærksomhed og støtte. Et lokalt 

ansvar er derfor, at der på tværs af medarbejdergrupper, institutioner og områder bliver 

skabt en palet af handlemuligheder, der kan blive suppleret af centrale støttemedarbejdere 

og funktioner. 

Der kan være enkelte børn eller unge, der har behov for en mere speciel støtte og indsats. 

Sådanne indsatser bliver enten tilbudt lokalt, i naboområder eller centralt i kommunen. 

Eventuelle eksterne indsatser bliver besluttet centralt i kommunen. Indsatser bliver iværksat 

efter de procedurer, der er beskrevet i kommunens handleguide. 


- De ydelser og aktiviteter, der er etableret i lokalområdet og i samarbejdet mellem institu- 

tionerne, skal have en kvalitet og et omfang, der dækker behovet for hovedparten af 

børn og unge i forhold til en udvidet støtte og vejledning. 

- Den enkelte gør opmærksom på bekymringer og signaler, der fortæller om børn/unge, 

der mistrives. Den lokale leder er ansvarlig for hurtig og relevant opfølgning og indsats, 

når lederen vurderer, at det er nødvendigt. 


17

- Centrale ressourcer og ressourcepersoner har til primær opgave at understøtte den lo- 

kale indsats således, at barnet og den unge fortsat kan nyde godt af det lokale fælles- 

skab. 

- Initiativer for børn og unge med behov for særlig støtte bliver iværksat ud fra princippet 

om den mindst indgribende, men tilstrækkelige indsats. 


- der lokalt er etableret et formelt samarbejde 

- der eksisterer en klar skriftlig plan for initiativer og indsatser, der lokalt kan tage hånd 

om børn og unge med behov for særlig støtte 

- man lokalt følger op på børn, unge og familier med støttebehov 

- enhver medarbejder og lokal leder altid ved, hvem der gør hvad, og hvornår, når det 

gælder indsatser overfor børn og unge med behov for særlig støtte 

- der er centrale ressourcepersoner, der har aftaler om rådgivning og vejledning af indsat- 

sen i lokalområderne. 

2.5. Overgange 

For at skabe den gode indsats på tværs af institutioner og fagligheder og for at kunne give 

børn og unge med behov for særlig støtte god støtte og vejledning, skal de relevante aktø- 

rer sammen udarbejde skriftlige aftaler omkring samarbejdet og overgange. Det gælder i 

samarbejdet mellem sundhedspleje, dagpleje, dagtilbud, skole, vejledning og studie/erhverv 

samt fagligt og tværfagligt på tværs af sektorer og faglig baggrund. 


- Der skal være en rød tråd i et udviklings- og læringsperspektiv, der sikrer en sammen- 

hængende dialog, information og samarbejde til forældre og børn og unge. Sammen- 

hængen skal gælde ved alle overgange og på tværs af fagligheder med henblik på, at 

alle børn og unge bliver sikret god trivsel og udvikling. 

- I forhold til børn og unge med behov for særlig støtte skal den nødvendige opfølgning og 

støtte være forberedt ved overgange. 


- der udarbejdes tilstrækkelig og tilfredsstillende information i god tid inden overgangene 


18

- der gennemføres tværfaglig dialog og handlen ud fra en klar samarbejdsaftale, når der 

er brug for det. 

2.6. Samarbejde med familien 

Kommunalbestyrelsen ønsker at se en effekt af den kommende indsats, når det gælder 

inddragelse af børn, unge og forældre i forhold til at skabe flere lokale løsningsmuligheder 

tæt på familien. Forældrene har ansvaret for deres børns opdragelse, vilkår, trivsel og ud- 

vikling. Enhver indsats bør derfor tage udgangspunkt i familiens potentiale og anvendte res- 

sourcer i forhold til barnet. Lokalt sker denne støtte med udgangspunkt i et ligeværdigt sam- 

arbejdsrum, hvor relevant viden indgår i dialogen. Det sker i forældresamarbejde, skole- 

hjemsamarbejde gennem løbende dialog, forældremøder og konsultationer. 

Hvis et barn eller en ung ikke trives, anvender lederen og de relevante fagpersoner handle- 

guiden til at vurdere hvilken indsats, der er den rette for barnet eller den unge og familien. 


- Ved igangværende børnesager skal hele familien, dvs. også søskende, netværk mv., 

være tænkt ind i rådgivning, vejledning og evt. støtte. 

- Der skal ske en tidlig inddragelse af barnet eller den unge og familien, så de bidrager til 

løsningerne, således at motivationen er høj. 

- Hver institution og skole formulerer, hvilke forventninger de har til forældrene i forhold til 

at få etableret et godt samarbejde. 


- støtte og rådgivning/vejledning såvel lokal som centralt har et kompetenceudviklende 

sigte i forhold til forældre – man kan tale om hjælp til selvhjælp 

- børne- og forældresamtaler foregår således, at de bliver et godt fundament for samar- 

bejde og dialog 

- familien bliver inddraget umiddelbart, når problemer opstår eller observeres 

- udgangspunkter er i familiens/barnets egne løsninger og handlemuligheder 

- indsatserne bliver suppleret med etablering af murstensløse rådgivningsfora, dvs. råd- 

givning, der sker lokalt i den institution eller i den situation, hvor behovet opstår. 


19

2.7. Sundhed 

I Faaborg-Midtfyn Kommune tages udgangspunkt i en aktiv sundhedsforståelse, der omfat- 

ter såvel sundhedsfremmende som forebyggende initiativer. Sundhed fremmer alle børn og 

unges udvikling, trivsel og læring. Gode sundhedsvaner i børneårene er vigtige for barnets 

trivsel og læring her og nu, og giver de bedste forudsætninger for en sund voksen tilværel- 

se. Derfor bør sundhedsfremmende tiltag som f.eks. deltagelse i sociale fællesskaber, gode 

kostvaner og bevægelse tænkes ind i alle aspekter af børn og unges hverdag. En sund op- 

vækst skaber de bedste forudsætninger for en sund voksen tilværelse. 

2.7.1. Politisk målsætning 

- Sundhedsfremme tager udgangspunkt i familiens ressourcer og netværk for at opbygge 

den enkeltes fysiske, psykiske og sociale velbefindende samt kvalificere til at træffe 

sunde valg. 

- Sundhed skal være tænkt ind i børnenes hverdag i de kommunale institutioner og i lo- 

kalsamfundet – både i forhold til rammer, indsatser og aktiviteter. 


- forebyggelse primært har det sigte at undgå sygdom eller hindre en usund livsstil, men 

også har det formål at sikre, at en given sygdom eller nogle usunde vaner ikke udvikler 

sig yderligere 

- forældre og alle institutioner er med til at sikre, at alle børn/unge har mulighed for en 

sund levemåde 

- sundhedsplejen i samarbejde med de praktiserende læger, BUR, PPR, dagtilbud og 

skoler skal være med til at støtte og vejlede børn og unge med behov for særlig støtte, 

således at der løbende er fokus på en tidlig og helhedsorienteret indsats. 


20

Bilag A 2 Faaborg-Midtfyn Kommunes skolepolitik 

Skolepolitikken er godkendt den 13. januar 2009 

Forord 

Globalisering, multikulturelle samfund, klimakonferencer … Ordene indgår naturligt i dialogen, 

her hvor vi står ved begyndelsen af det 21. århundrede. 

Vi er nok ikke helt entydige i vor forståelse af begreberne, men vi sætter ikke længere 

spørgsmålstegn ved ordene, alle er bevidste om, at de dækker over verdensomspændende 

problemstillinger, som vi må forholde os til. 

I novellen ”Tordenøglen” (1982) lader forfatteren Ray Bradbury en gruppe videnskabsfolk 

tage tilbage i tiden gennem en tidsmaskine. Ved et ”uheld” kommer en af ekspeditionens 

deltagere til at træde en sommerfugl ihjel. Da gruppen vender tilbage til nutiden, har ”uheldet” 

fået følger – det demokratiske samfundsstyre, som de forlod, er blevet til et diktatur. 

Små handlinger kan få uoverskuelige følger over tid. 

I dag er novellen blevet vores virkelighed som verdensborgere på ”tidsmaskinen” planeten. 

Tid og sted er ophævet, nat og dag eksisterer ikke længere - kloden sover aldrig. 

Når man står op om morgenen, ved man ikke, om der fundet en ny sommerfugl i løbet af 

natten et eller andet sted. 

Små handlinger kan blive til nye vilkår for alle i løbet af et splitsekund. 

Det er det scenarium børn og unge vokser op i, og det er det livsperspektiv, skolen danner 

og uddanner dem til. 

Faaborg-Midtfyn Kommune vil med skolepolitikken kendes på, at skoler og undervisning 

matcher udviklingen, så vore børn og unge kan agere under de givne livsbetingelser. 

Derfor har vi valgt at fokusere på nogle centrale temaer for vor tid: 

● Verdensborger 

● Verdenssprog 

● Verden som læringsunivers 

● Planeten. 

For hvert begreb er der peget på centrale faglige områder, der understøtter børn og unges 

læring og alsidige udvikling. Kompetenceområder, der sætter dem i stand til at håndtere 

deres liv. 

Skolepolitikken skal ses som et dokument, som supplerer folkeskoleloven. 

Jf. det dialogbaserede aftalesystem udmøntes skolepolitikken i aftaleholdernes aftaler. 

Skolepolitikken er et dynamisk dokument, der evalueres hvert andet år i sammenhæng med 

kvalitetsrapporten. 


21

Verdensborger 

”Ingen bliver født til at hade et andet menneske på grund af hans hudfarve, hans 

baggrund eller hans religion. Folk må lære at hade, og hvis de kan lære at hade, kan 

de også lære at elske, for kærligheden kommer mere naturligt til mennesket end dens 

modsætning.” 

Nelson Mandela 

Vi vil kendes på, at børn og unge får øje for andre og andet end det nære og kendte: 

Det betyder, at de bliver udfordret på holdninger og engagement 

at de møder nye mennesker og sætter sig i deres sted 

at de får lyst til at søge nye veje og sætte sig egne mål. 

Vi vil kendes på, at børn og unge har og bruger deres udfoldelsesmuligheder: 

Det betyder, at de får mulighed for og har lyst til at vise mange forskellige sider af deres 

personlighed. 

Vi vil kendes på, at vi tager afsæt i det, der virker: 

Det betyder, at den anerkendende tilgang bruges i alle relationer 

at forældre, professionelle og frivillige, samarbejder om at sikre og udvikle de 

bedste leve- og uddannelsesvilkår for børn og unge 

at børn og unge oplever, at der er mulighed for at ændre på disse vilkår gennem 

egne og fælles handlinger. 

Vi vil kendes på, at børn og unge bliver set, som dem de er: 

Det betyder, at alle børn hører til i fællesskabet, i skolen og i fritiden, og at hvert barn bidrager 

på sin måde til samværet. 

Verdenssprog 

- fagsprog/hverdagssprog 

”Man leder efter et ord og finder et sprog.” 

Benny Andersen 

Vi vil kendes på, at børn og unge lærer at anvende mange udtryksformer: 

Det betyder, at de er selvbevidste og tør bruge deres potentialer 

at de er bevidste om eget og andres kropssprog 

at de kan bruge de praktisk/musiske fags sprog 

at de bruger it, mobil- og internettets cyber-sprog. 


22

Vi vil kendes på, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse: 

Det betyder, at der i samarbejde med UU-Center Sydfyn er fokus på aktuelle udfordringer, 

som kan omsættes til konkrete indsatsområder 

at især unge, der har behov, får opmærksomhed og tilbydes alternative muligheder, 

som de selv er med til at udforme og tage ansvar for 

at alle unge efter egne ønsker gennemfører uddannelsesaktiviteter, der netop 

matcher deres potentiale/behov. 

Vi vil kendes på, at der er fokus på de basale fag dansk, engelsk, matematik og it: 

Det betyder, at hver skole har en dynamisk læsestrategi 

at hver skole har en læsevejleder 

at der etableres egne kursustilbud og lærernetværk i matematik 

at der gives elever mulighed for at anvende engelsk gennem praksis 

at nye metoder og it-teknologier stadig udvikles, afprøves og evalueres. 

Vi vil kendes på, at alle børn og unge udvikler deres læsesans: 

Det betyder, at der samarbejdes med daginstitutioner om sproglig opmærksomhed 

at forældre ses som samarbejdspartnere i arbejdet 

at eleverne knækker koden i 0.-3. klasse 

at der er en palet af muligheder for alle i hele skoleforløbet. 

Verden som læringsunivers 

”Vi kan få bedre kendskab til et menneske under en times leg og spil 

end ved samtaler gennem et år”. 

Platon 

Læring er med alle steder, i vore oplevelser, i leg og spil, vore handlinger og i samværet 

med andre. God trivsel er grobund for al læring. Skolens særlige udfordring er at forene 

differentieret undervisning og alsidig udvikling for alle børn og unge i fælles rammer. 

Vi vil kendes på, at vi ser verden som læringsunivers: 

Det betyder, at samarbejde, samvær og kontakt til andre på tværs af kulturer og nationale 

grænser ses som gode muligheder for læring og alsidig udvikling. 

Vi vil kendes på, at skolen er et sted, hvor man kan lide at være: 

Det betyder, at leg og spil, glæde og godt humør er med i hverdagen 

at man trives, og at hver skole har en dynamisk handleplan for trivsel. 

Vi vil kendes på, at vi skaber rum for mange måder at lære på: 

Det betyder, at elever er med til at skabe læringsrum, der motiverer og udfordrer dem i deres 

læring 

at der er fokus på læring ud fra elevernes potentialer og individuelle behov 

at der er fokus på udvikling af læremidler, utraditionelle anvendelsesmuligheder 

af skolens rum, af it/medier og nye metoder 

at ”ud af huset”-undervisning/aktiviteter er naturlige læringsrum. 


23

Vi vil kendes på, at vi har rum til den enkeltes alsidige udvikling: 

Det betyder, at elever udfordres og oplever nye sider af sig selv 

at de engagerer og udfolder sig gennem deres potentialer. 

Vi vil kendes på, at vi har rum til fællesskabet: 

Det betyder, at alle hører til i fællesskabet, og at fællesskabet får tid i skolens hverdag. 

Planeten 

”Man graver i haven og støder på en planet.” 

Benny Andersen 

Vi vil kendes på, at kloden ses som et fælles ansvar: 

Det betyder, at eleverne er bevidste om, at handlinger og forbrug af jordens ressourcer kan 

ændre på balancer, der er forudsætninger for planter, dyr og menneskers liv 

at elever ud fra egne overvejelser kan danne sig og udtrykke en personlig 

holdning til vor tids dagsorden ”Klodens tilstand.” 

Vi vil kendes på, at Faaborg-Midtfyn er en Sciencekommune: 

Det betyder, at der udarbejdes en dynamisk strategi for naturfagsområdet, som dækker 

spektret fra spædbarnets tidlige erfaringer til studierne på videregående uddannelser 

at naturfagene indgår i tværfaglige forløb med inddragelse af virksomheder og 

institutioner 

at der i kommunen er ambassadører for scienceudviklingen. 

Vi vil kendes på, at kommunens unikke natur gøres til et aktiv i skolen: 

Det betyder, at eleverne indgår i aktiviteter, som åbner deres øjne for naturen, dens rytme 

gennem døgnet og over året 

at eleverne tilegner sig viden gennem det, de ser, hører, lugter, føler og smager 

som en del af det at være i naturen og undersøge den. 

Vi vil kendes på, at undervisningen skærper og udfordrer elevernes interesse for naturfag: 

Det betyder, at iagttagelser, opstilling af hypoteser, eksperimenter og konklusioner er væsentlige 

elementer i fagene 

at elever gennem undervisningen ser, at der er en sammenhæng mellem det, 

de lærer, og anvendelsen af naturfag i hverdagen. 


24

Bilag A 3 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende specialundervisning 

Politiske målsætninger for politikområdet specialundervisning 

Målsætningen er baseret på, at det er værdifuldt, at 

• skolen er inkluderende 

• fokusere på elevernes potentialer 

• bevare og udbygge relationerne i elevernes hverdag 

• der er balance mellem normalsystemer, specialiserede tilbud og kompetencer 

• der er helhed i indsatser 

• inddrage og involvere forældrene 

• arbejde forebyggende. 

Det er værdifuldt at … Det betyder at … Mål 

skolen er inkluderende. 

fokusere på elevernes 

potentialer. 

bevare og udbygge relationerne 

i elevernes 

hverdag. 

der er klarhed over, hvad 

der kan tilbydes inden 

for normalsystemet, og 

hvad de specialiserede 

tilbud dækker. Normalsystemets 

og det specialiserede 

tilbuds- kompetencer 

spiller sammen. 

- skolen har en anerkendende tilgang 

til eleverne 

- skolen tilpasser sig et bredt spektrum 

af elevprofiler, evt. med sparring 

af fagpersoner uden for skolen 

- skolen øger indsatsen med undervisningsdifferentiering 

for derigennem 

at minimere henvisningsfrekvensen 

til PPR. 

- skolen arbejder systematisk med 

identifikation og beskrivelse af elevernes 

udviklings- og læringspotentialer 

- undervisningen bygger på elevernes 

kompetencer. 

- skolen øger integrationen mellem 

almen undervisning og specialpædagogisk 

indsats 

- skolen befordrer de relationer som 

udgør elevernes hverdag 

- skolen skaber mulighed for at eleverne 

kan opbygge nye relationer 

og indgå i nye fællesskaber 

- skolen fokuserer på mangfoldighed 

i gruppedannelser. 

- eleverne får det mindst indgribende 

men tilstrækkelige tilbud, herunder 

at der stilles den nødvendige 

faglighed til rådighed 

Flere elever kan 

rummes i normalsystemet 

Alle børn får de udfordringer, 

de har 

brug for 

Flere elever forbliver i 

nærmiljøet 

Eleverne får det 

mindst indgribende 

men tilstrækkelige 

tilbud 


25

at der er helhed i indsatser 

inddrage og involvere 

forældrene 

arbejde forebyggende 

- der stilles store krav til samarbejdet 

mellem alle aktører 

- der skal foregå en effektiv koordinering 

af alle delindsatser 

- der foretages en løbende dokumentation 

og evaluering af enhver 

indsats. 

- enhver specialpædagogisk indsats 

iværksættes på baggrund af en dialog 

mellem forældre og skole med 

eventuel inddragelse af fagperso- 

ner uden for skolen 

- skolen opfanger og afhjælper indlærings- 

eller andre typer af problemstillinger. 

Kvaliteten i og effekten 

af indsatserne 

øges 

Højt informationsniveau 

Færre elever har behov 

for specialpædagogisk 

indsats 


26

Bilag A 4 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende SFO 

Forord 

I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen, således 

at børn og forældre oplever børnenes hverdag som sammenhængende. SFO er en 

væsentlig del af skolen. Derfor er der udarbejdet en målsætning, som beskriver formål og 

indhold af skolernes fritidsdel. Målsætningen skal ses i sammenhæng med folkeskoleloven 

og den vedtagne skolepolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune. Målsætningens indhold skal 

afspejles i skolens daglige arbejde. Dette vil bl.a. ske gennem aftalesystemet, hvor politikerne 

og den enkelte skole kan sætte fokus på bestemte dele af målsætningen. Arbejdet 

med målsætningen vil ske i samarbejde med forældre, skolebestyrelser og ansatte. 

Formål 

Med udgangspunkt i en anerkendende tilgang er fritidsaktiviteter og fritidspædagogik centrale 

begreber for SFO´s identitet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det er en prioritet for SFO, 

at børnene får et frirum med valgfrihed, medbestemmelse, venskaber og fri leg, og at der 

lægges vægt på børns trivsel. SFO skal skabe trygge rammer i børns hverdag, hvor det 

enkelte barn oplever at være betydningsfuldt og blive set. Derfor vil nærværende voksne, 

være en vigtig del i SFO. 

I SFO udvikles børnenes indsigt i og erfaring med, hvilke handlinger, der er hensigtsmæssige 

i hvilke situationer; altså at kunne mestre hverdagen og hverdagssituationer og at kunne 

agere i relation til andre mennesker. God fritidspædagogik er en særlig faglighed, der skal 

og bør være en værdig medspiller i skolestarten. Ud over SFO-tilbuddet skal fritidspædagogikken 

række ud mod det omgivende samfund og det lokale foreningsliv. 

Overgang fra daginstitution til skole og børn med særlige behov 

Det er den enkelte skole, som udarbejder en overleveringsprocedure for overgang fra daginstitution 

til skole for at sikre, at skolestarten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns 

særlige behov. 

For udvidede SFO’er gælder, at den enkelte institution skal udarbejde en beskrivelse for 

hvorledes man varetager de yngre børns særlige behov. For børn med særlige behov skal 

SFO’en beskrive, hvilken indsats de gør. 

Indhold 

For at fremme fritidspædagogik lokalt i de enkelte fritidsordninger og sikre synliggørelsen af 

det pædagogiske arbejde i SFO, har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at arbejde med følgende 

temaer: 

• Barnets kompetencer 

• Sundhed 

• Kultur 

• Kommunikation 

• Natur. 

Arbejdet med temaerne i SFO skal både tage udgangspunkt i den særlige tilgang til barnets 

udvikling, der ligger i fritidspædagogikken og samtidig bygge bro til pædagogikken på daginstitutions- 

og indskolingsområdet. I SFO vil der derudover være opmærksomhed på at 

give børnene tid, rum og mulighed for at lave lektier. 


27

Barnets kompetencer 

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der fokus på barnets vigtige møde med andre børn og 

voksne. 

Personlige kompetencer 

Barnet skal opleve at: 

- være værdifuld i sig selv og i fællesskaber 

- kunne værne om sin egen integritet 

- kunne håndtere følelser 

- kunne bruge fantasi og kreative evner. 

Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at: 

- tage initiativ og foretage valg, herunder at fastholde valget, fordybe sig individuelt 

og samarbejde med større eller mindre grupper 

- tage ansvar og opnå selvværd, ansvarlighed og nysgerrighed. 

Sociale kompetencer 

Barnet skal indgå i samspil og sociale relationer, der fremmer: 

- gensidig respekt og ansvarlighed for fællesskaber 

- empati 

- evnen til at etablere og vedligeholde venskaber 

- accepten af forskellighed. 

Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at lege sammen med 

børn med andre normer og værdier end dets egne, ved at: 

- medvirke i arbejdet med SFO’s normer og regler 

- kunne forstå og følge en instruktion 

- kunne være en aktiv og ansvarlig del af en gruppe 

- udvise medmenneskelig opmærksomhed for andre børns behov og følelser. 

Sundhed 

I Faaborg-Midtfyn Kommunes SFO er der fokus på sundhed. 

Det er vigtigt for barnets udvikling, at der er fokus på ”hele” barnets sundhed. 

Begrebet sundhed kan deles i tre sammenhængende faktorer: 

- Den psykiske sundhed 

- Den fysiske sundhed 

- Kostens sundhedsværdi. 

Barnets psykiske sundhed 

Det er vigtigt for barnets psykiske sundhed at blive set og hørt som enkeltperson. 

Dette fremmes af: 

- voksne, som er nærværende og opmærksomme på barnets trivsel, og som giver 

udfordringer og omsorg, der svarer til barnets udviklingstrin 

- trygge rammer, der giver mulighed for at udforske sit eget og de andres jeg, og 

som opbygger en følelse af at være god nok. 


28

Barnets fysiske sundhed 

De voksnes holdninger til og muligheder for fysisk aktivitet påvirker barnets fysiske 

sundhed. 

- Barnet skal sikres muligheder for egen fysisk udfoldelse og rum til bevægelse. 

- Motoriske øvelser, lege og udfordringer skal ses som en væsentlig del af barnets 

hverdag. 

- De voksne omkring barnet skal have fokus på indretning af det fysiske miljø, både 

inde og ude, og give barnet rum til bevægelse. 

Kostens sundhedsværdi 

Familien og skolen har et fælles ansvar for at være bevidste om, hvilken kost barnet bliver 

tilbudt. Nutidens børn opholder sig megen tid uden for hjemmet og vil derfor være påvirkelige 

af de holdninger, de møder i skolen. Derfor er det en vigtig prioritering at diskutere og 

lægge retningslinjer for en sund kostpolitik i det daglige pædagogiske arbejde. 

Kulturelle udtryksformer og værdier 

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der fokus på kultur og værdier i SFO. 

Kultur udtrykker menneskers forståelse af verden. Det er i mødet med andre og det anderledes, 

at vores eget kulturelle ståsted defineres. Ved at stifte bekendtskab med andre udtryksformer, 

kunstneriske såvel som kulturelle, og med andre måder at leve på (og andre 

værdier), udvikler børnene sig til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der 

har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan 

være vidt forskellige. 

SFO i Faaborg-Midtfyn Kommune vil fremme kulturelle og æstetiske oplevelser ved 

at: 

- børnene eksperimenterer med, opøver og afprøver sig selv i forhold til forskellige 

kulturelle udtryksformer og oplevelser 

- gå på opdagelse i litteratur, musik, teater og billeder 

- udforske forskellige redskaber og materialer som æstetiske virkemidler. 

Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at: 

- opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder 

- benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker 

- tænke og handle kreativt 

- aktivt opsøge, nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. 

Kommunikation 

I Faaborg-Midtfyn Kommunes SFO møder barnet mange udtryksformer. 

Arbejdet med børnenes sproglige udtryksformer 

Gode sprog- og læsefærdigheder er vigtige for børnenes trivsel i skolen, og for hvordan de 

klarer sig i livet. I Faaborg-Midtfyn Kommunes SFO’er inddrages aktiviteter, der understøtter 

børnenes læsning og sproglige udvikling – også for de børn, der ikke opsøger det selv. 

Begreberne ”Sprog” og ”Læsning” skal forstås bredt, således at de omfatter et mangfoldigt 

udvalg af sproglige udtryksformer. Med udgangspunkt i, at børn lærer i alle sammenhænge, 

skal børnene i SFO gøre sig erfaringer med sproglige udtryksformer i funktionelle sammenhænge. 

Her kan barnet udvikle sproglige færdigheder i samværet med andre. 


29

For børn er det af væsentlig betydning at opleve, at færdigheder kan bruges i andre forskellige 

sammenhænge. Derfor er der i SFO fokus på, hvornår sproglige aktiviteter, skrivning og 

læsning kan indgå som en naturlig del af en pædagogisk praksis. Brug af bøger og andre 

medier skal være en naturlig del af hverdagen. 

Natur 

I Faaborg-Midtfyn Kommune bruger SFO aktivt den unikke natur. 

Faaborg-Midtfyn ønsker at gøre kommunens unikke natur og status som sciencekommune 

til et aktiv i SFO. 

Børn tilegner sig viden gennem det, de ser, hører, lugter, føler og smager. De lærer, når de 

er i naturen, og de kan lide at undersøge den. Læringen omfatter en lang række sanse- og 

følelsesmæssige oplevelser og erfaringer. 

Derfor understøtter SFO i Faaborg-Midtfyn Kommune følgende aktiviteter, som: 

- giver børnene indsigt i naturen 

- viser dem planters og dyrs naturlige levesteder med henblik på at udvikle deres evne til 

at iagttage, undersøge og eksperimentere 

- giver børnene indsigt i vigtige naturfænomener og sammenhænge og udvikler tanker, 

sprog og begreber, der har værdi i det daglige liv 

- viser, at naturen kan give mulighed for nye sociale relationer og måder at håndtere konflikter 

på 

- viser at naturen er en ressource, vi er afhængige af, og som udgør det miljø, vi lever i 

- fremhæver naturen som et rum for friluftsliv. 


30

Bilag B 1 Oversigt over folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune 


31

Bilag B 2 Skoledistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune 

Skolerne har formelt kun ét distrikt hver. 

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der tre skoler, der har mere end en afdeling: 

• Broskolen: Afdeling Bøgehøj og afdeling Rolfsted 

• Tre Ege Skolen: Afdeling Kværndrup og afdeling Ryslinge 

• Brobyskolerne: Afdeling Pontoppidan og afdeling Allested-Vejle. 

Det er imidlertid praksis i Faaborg-Midtfyn Kommune at behandle disse skoler, som om hver 

afdeling har sit eget distrikt. Det vil sige, at man som forælder kan regne med, at barnet 

kommer på Broskolen, afdeling Rolfsted, hvis familien bor i det tidligere distrikt for Rolfsted 

Skole. Til gengæld skal man selv stå for befordringen, hvis man vælger (og der er plads på) 

Broskolens afdeling Bøgehøj (jf. reglerne om frit skolevalg). 


32

Bilag B 3 Klassetrin, spor og klassekvotient pr. 1. august 2012 

Klassetrin Antal spor Gennemsnitlig 

klassekvotient 

Brahetrolleborg Skole 0.-6. kl. 1 13,3 

Broskolen 

Afdeling Bøgehøj 0.-9. kl. 2-3 24,2 

Afdeling Rolfsted 0.-6. kl. 1-2 17,0 

Carl Nielsen Skolen 0.-9. kl. 1-2 18,2 

Espe Skole 0.-6. kl. 1-2 16,6 

Faaborg Sundskole 0.-9. kl. 1-3 21.6 

Horne Skole 0.-6. kl. 1 13,1 

Nordagerskolen 0.-9. kl. 2-3 23,1 

Brobyskolerne 

Afdeling Pontoppidan 0.-9. kl. 1-2 18,2 

Afdeling Allested-Vejle 0.-6. kl. 1 21,1 

Svanninge Skole 0.-6. kl. 1 18,3 

Tingagerskolen 0.-10. kl. 1-3 23,1 

Toftegårdsskolen 0.-10. kl. 2-3 22,1 

Tre Ege Skolen 

Afdeling Ryslinge 0.-6. kl. 1-2 18,2 

Afdeling Kværndrup 0.-6. kl. 1 19,4 

Bøgebjergskolen 0.-6. kl. 1 10,7 

Gennemsnit i Faaborg- 

Midtfyn Kommune 

20,1 


33

Bilag B 4 Specialundervisning i Faaborg-Midtfyn Kommune 

Faaborg-Midtfyn Kommune har følgende specialtilbud: 

Specialklasser 

Faaborg-Midtfyn Kommune har specialklasser på tre skoler; Tingagerskolen i Ringe, Faaborg 

Sundskole og Brobyskolerne i Brobyværk. 

Heldagsklasser 

Faaborg-Midtfyn Kommune har heldagsklasser på to skoler; Toftegårdsskolens afdeling i 

Aastrup og Nordagerskolens afdeling i Vantinge. 

Ungdomsskolens heltidscenter 

Ungdomsskolen står for følgende specialpædagogiske tilbud: 

• Heltidsundervisningen; Søagerskolen i Ringe og Byskolen i Faaborg. 

• Særligt tilrettelagte forløb for grupper af elever 

• Enkeltmandsundervisning 

Dagbehandlingstilbud i og uden for kommunen 

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der 17 opholdssteder for børn og unge, heraf otte med tilknyttet 

intern skole. 

For indholdsbeskrivelse af de enkelte specialtilbud, se bilag C 2. 


34

Bilag B 5 Dansk som andetsprog samt undervisning af tosprogede elever 

Undervisningsministeriet definerer en tosproget elev således: 

”Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk og først ved 

kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. 

Alle børn, der i det daglige møder og har brug for to eller flere sprog, betragtes som tosprogede”. 

Undervisningen af tosprogede elever i Faaborg-Midtfyn Kommune omfatter visitation af tosprogede 

skolestartere, basisundervisning og supplerende undervisning i dansk som andetsprog. 

Undervisningen i dansk som andetsprog i Faaborg-Midtfyn Kommune er organiseret 

med udgangspunkt i ”organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever – en 

vejledning” samt ”bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog” 

fra Undervisningsministeriet. 

Visitation af tosprogede førskolebørn 

Tosprogede skolestartere sprogvurderes af tosprogskonsulenten et halvt år før skolestart. 

På baggrund af sprogvurderingen visiteres tosprogede skolestartere, der ikke har tilstrækkelig 

kendskab til dansk, til at kunne deltage i den almindelige undervisning til basisundervisning 

i kommunens modtageklasse for 0.-3. klasse. 

I kommunen er der dels supplerende undervisning i dansk som andetsprog, dels basisundervisning 

i dansk som andetsprog. 

Supplerende undervisning i dansk som andetsprog 

Tosprogede elever, som har behov for støtte, men som er i stand til at følge den almindelige 

undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog på hold eller 

lignende. Skolerne får ansøgningskemaer til timerne en gang om året (medio februar) til de 

supplerende timer. På baggrund af skemaet tildeles skolerne timer til supplerende undervisning 

i dansk som andetsprog. 

Basisundervisning i dansk som andetsprog 

Nyankomne tosprogede elever visiteres til basisundervisning af tosprogskonsulenten. Basisundervisningen 

for alle tosprogede elever i 0.-7.klasse varetages af sprogcenteret på 

Nordagerskolen. Ældre, sent ankomne, (12 til 18-årige) undervises i Ungdomsskolens 

sprogcenter på Tingagerskolen. 

Elever i basisundervisningen udsluses, så snart de er parate til det, dog senest efter tre 

måneder i enkelte fag på alderssvarende klassetrin. 

Efter højst to år visiteres elever i samråd med tosprogskonsulenten og lærere i modtageklassen 

til elevens distriktskole. Der aftales i denne forbindelse et overleveringsmøde mellem 

lærere i sprogcenteret, modtagende skoles leder, klasselærere og tosprogskonsulenten. 

På mødet vurderes det på baggrund af en sprogvurdering foretaget af sprogcenterets 

lærere eller tosprogskonsulenten, hvad der er af behov for af yderligere støtte i dansk som 

andetsprog. 


35

Bilag B 6 Fortegnelse over interne skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune 

Der er følgende interne skoler på godkendte opholdssteder i Faaborg-Midtfyn Kommune: 

• Asgaard-Sødinge 

• Gl. Højgaard 

• Haagerup Gamle Skole 

• Holbrogaard 

• Munkegaarden 

• Nakkebølle Fjord 

• Natur- og Helhedsskolen 

• Ocean Life 

• Ringe Kost- og Realskole, dagtilbud 

• Værkstedets skole 

• Æblegården 

• Kastanjely (regionalt opholdssted) 

• Møllebakken (regionalt opholdssted) 

Faaborg-Midtfyn Kommune har tilsynsforpligtigelsen med de interne skoler beliggende i 

kommunen. Udgifterne til undervisning betales af den kommune, der har anbragt børn på 

det enkelte opholdssted. 


36

Bilag B 7 Oversigt over Ungdomsskolens samlede aktiviteter 

Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole forholder sine aktiviteter til Lov om Ungdomsskoler, Faaborg-Midtfyns 

Udviklingsplan, Børne- og ungepolitikken, Ungdomsskolens aftale og de unges 

ønsker. 

Styrelsen af ungdomsskolen fremgår af ungdomsskoleloven: 

§ 7. 

Ved hver ungdomsskole oprettes en ungdomsskolebestyrelse bestående af 7-11 medlemmer. 

I kommuner med flere ungdomsskoler kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der oprettes 

en ungdomsskolebestyrelse fælles for alle ungdomsskoler. I ungdomsskolebestyrelsen 

skal der være repræsentanter for 

1) kommunalbestyrelsen 

2) organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets 

parter 

3) medarbejderne ved ungdomsskolen 

4) eleverne ved ungdomsskolen. 

Stk. 2. Medlemstallet og den nærmere sammensætning af ungdomsskolebestyrelsen fastsættes 

af kommunalbestyrelsen, jf. § 8, stk. 5. Repræsentanterne for kommunalbestyrelsen 

kan vælges inden eller uden for dens medlemmer. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at 

en tilforordnet deltager i ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret. 

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om, i hvilket omfang elevrepræsentanterne 

skal have stemmeret. 

Stk. 4. Ungdomsskoleinspektøren er sekretær for ungdomsskolebestyrelsen og deltager i 

bestyrelsens møder uden stemmeret. 

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om valg til ungdomsskolebestyrelsen, 

om dens nedsættelse og funktion. 

§ 8. 

Ungdomsskolebestyrelsen udarbejder inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte beløbsramme 

budget for ungdomsskolevirksomheden, henholdsvis den enkelte ungdomsskole, 

og fastlægger på baggrund heraf og af ordningen efter § 4 ungdomsskolens indhold og 

omfang. 

Stk. 2. Ungdomsskolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om ansættelse 

og afskedigelse af ungdomsskoleinspektører, pædagogisk medhjælp, lærere og andre pædagogiske 

medarbejdere. Ungdomsskolebestyrelsen ansætter og afskediger timelønnede 

lærere og andre timelønnede pædagogiske medarbejdere. 

Stk. 3. Ungdomsskolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen 

om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende ungdomsskole. Ungdomsskolebestyrelsen 

skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger 

den. 


37

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen udarbejder en vedtægt, der fastsætter de nærmere regler om 

ungdomsskolebestyrelsernes opgaver. Vedtægten skal tillige angive bestyrelsernes sammensætning, 

jf. § 7, stk. 1 og 2. 

Styrelsesvedtægt for Faaborg-Midtfyn Kommunale Ungdomsskole 

Kapitel 1 

Ungdomsskolebestyrelsen Sammensætning og valg. 

§ 1 

Ungdomsskolebestyrelsen består af følgende medlemmer: 

Med stemmeret: 

2 repræsentanter for kommunalbestyrelsen eller dennes kreds 

2 repræsentanter fra organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder 

arbejdsmarkedets parter (DA og LO) 

1 elevrepræsentant fra ungdomsskolens dagundervisning 

1 elevrepræsentant fra ungdomsskolens almenundervisning/klubber 

1 medarbejderrepræsentant fra ungdomsskolens dagundervisning 

1 medarbejderrepræsentant fra ungdomsskolens almenundervisning/klubber 

Uden stemmeret: Ungdomsskoleinspektøren (sekretær) 

1 repræsentant for folkeoplysningsudvalget 

Stk. 2. 

Elevrepræsentanterne har stemmeret, men må ikke deltage i afstemning om eller overvære 

den del af forhandlingerne, der angår sager vedrørende enkeltpersoner. 

§ 2 

Repræsentanterne for kommunalbestyrelsen samt disses suppleanter vælges af denne indenfor 

dens medlemskreds. Repræsentanter for organisationerne vælges af kommunalbestyrelsen 

efter forslag fra de stedlige organisationer. 

Stk. 2. 

Ungdomsskoleinspektøren indkalder de medarbejdere, der gør tjeneste i ungdomsskolens 

almene del/klubdel til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. 

Den medarbejder, der får flest stemmer er valgt. En stedfortræder vælges på samme 

måde. 

Ungdomsskoleinspektøren indkalder de medarbejdere, der gør tjeneste i ungdomsskolens 

dagundervisningsdel til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. 

Den medarbejder, der får flest stemmer er valgt. En stedfortræder vælges på samme 

måde. 

Stk. 3. 

Ungdomsskoleinspektøren indkalder de elever, der undervises i ungdomsskolen almene 

del/ klubdel til en fælles valghandling. Alle elever kan stemme på alle kandidater. Den elev, 

der får flest stemmer er valgt. En stedfortræder vælges på samme måde. 


38

Ungdomsskoleinspektøren indkalder de elever, der undervises i ungdomsskolen dagundervis- 

ningsdel til en fælles valghandling. Alle elever kan stemme på alle kandidater. Den elev, 

der får flest stemmer er valgt. En stedfortræder vælges på samme måde. 

Eleverne vælges for et år ad gangen. 

Stk. 4. 

De i § 1 stk. 1 nævnte repræsentanter vælges snarest muligt efter hvert kommunevalg. 

Stk. 5. 

Den siddende ungdomsskolebestyrelse fungerer indtil der er konstitueret en ny bestyrelse. 

Det tilstræbes, at konstituere en ny bestyrelse snarest muligt efter repræsentanterne er 

valgt jfr. § 1 stk. 4. 

§ 3 

En repræsentant for kommunens folkeoplysningsudvalg deltager i ungdomsskolebestyrelsens 

møder uden stemmeret. 

§ 4 

Ungdomsskoleinspektøren er sekretær for ungdomsskolebestyrelsen og deltager i dennes 

møder uden stemmeret. 

§ 5 

På ungdomsskolebestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer en 

af de i § 1 stk. 1 nævnte repræsentanter, dog ikke elevrepræsentanterne, til formand ved 

bundet flertalsvalg. På samme måde vælges en næstformand. 

Kapitel 2 

Ungdomsskolebestyrelsens beføjelser 

§ 6 

Ungdomsskolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fast 

sat af kommunalbestyrelsen. 

Stk. 2. 

Ungdomsskolebestyrelsen udarbejder inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte beløbsramme 

budget for ungdomsskolevirksomheden og fastlægger på baggrund heraf ungdomsskolens 

indhold og omfang. 

§ 7 

Ungdomsskolebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 

§ 3 

I lov om ungdomsskoler: 

Ungdomsskoletilbudet skal omfatte: 

1) Almen undervisning. 

2) Prøveforberedende undervisning. 

3) Specialundervisning. 


39

4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. 

Stk. 2. 

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbudet desuden skal omfatte: 

1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel. 

2) Heltidsundervisning. 

3) Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i 

kommunens samlede ungdomspolitik. 

4) Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 3, stk. 5, i 

lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre 1). 

Stk. 3. 

Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at ungdomsskoletilbudet skal omfatte klub- 

og anden fritidsvirksomhed. 

De overordnede opgaver undervisning og aktiviteter blev ved kommunesammenlægningen 

udvidet med området primær forebyggelse. Dette har betydet stor fokus på SSP og klubudviklingen. 

Ungdomsskolens egen vision 

Ungdomsskolen skal være den samlende koordinator i forhold til hele ungeområdet - den 

institution, som til enhver tid kan bruges som entreprenør, når noget nyt/særlige tiltag skal 

køres i stilling overfor ungegruppen. 

Ungdomsskolens egen mission 

At give et helhedsorienteret sæt af tilbud med kun én indgang for den unge. 

I denne sammenhæng er alle samarbejdspartnerne vigtige brikker i det samlede puslespil af 

muligheder for indsatsen i forhold til den enkelte unge. 

Aktuelt ser Ungdomsskolen tilbud således ud i 2011-2012 fordelt på 243 hold: 

Almen undervisning 

Almendelen består af undervisning og aktiviteter udenfor almindelig skoletid, med mindre 

andet er aftalt med skolerne. Eksempler på tilbud er pt. førstehjælp, friluftsfag, kreative fag 

herunder kunst, håndarbejde, formning og design, musik, ture, rejser, sprog, dit eget hold, 

jagtprøve, lektiecafeer, zumba, rollespil, it og lanparty, parkour mm. 

I forbindelse med sammenlægningen af 10. klasserne overtog Ungdomsskolen træningsfag 

området om eftermiddagen og andre aktiviteter for denne gruppe, hvilket betød, at elevtallet 

på dette område steg fra 100 til 350. Jf. Kommunalbestyrelsens beslutning om Tingagerskolens 

og Toftegårdsskolens samarbejde med Ungdomsskolen. 

Prøveforberedende undervisning 

Kommunens ordning vedrørende tilbudsfaget/valgfaget fransk varetages af Ungdomsskolen. 

Der er ikke behov for/tilslutning til yderligere prøvefag pt. 

Specialundervisning 

Herunder alle fag efter behov. 


40

Særligt tilrettelagt for unge indvandrere 

Ungdomsskolen kører 2-sprogsklasse for nytilkomne 12 til 18-årige. Klassen har hjemsted 

på Tingagerskolen. 

Desuden tilbydes lektiehjælp efter behov. Der ikke været søgning til de sidste par år, men 

de tosprogede vælger de samme lektiehjælpshold, som de danske unge bruger. 

Der tilbydes også dansk for tosprogede. Der har ikke været søgning til de sidste par år, men 

hold kan oprettes ad hoc, hvis der kommer nye tosprogede til kommunen. 

Undervisning i færdselslære og knallertkørsel 

Der tilbydes undervisning i Faaborg og Ringe med henblik på knallertbevis. Undervisningen 

på dette område varetages af personer ansat i politiet i samarbejde med ungdomsskoleansatte. 

Desuden udbydes kurset ”Respekt for Fart” samt traktorkørekort. 

Heltidsundervisning 

Heltidsundervisningen er særligt tilrettelagt undervisning for undervisningspligtige elever, 

men tilbuddet kan også rumme 10. klasse-elever. 

I forbindelse med inklusionsarbejdet i folkeskolen intensiveres også kravet om større rummelighed 

i Ungdomsskolens dagundervisning. Der pågår kontinuerligt en omstilling i forhold 

til at rumme nye elevgrupper. 

Der er indenfor området følgende tilbud: 

• Søagerskolen i Ringe 

• Heltidscenteret i Faaborg 

• Eneundervisning, som placeres geografisk efter behov 

• Undervisning af grupper indtil videre i Ungdomshuset i Faaborg 

• Dertil kommer de ”Ikke Uddannelsesparate”. Denne gruppe rummer 15-17 årige, som 

skal finde fodfæste i ungdomsuddannelserne. 

I medfør af §§ 2 a, stk. 6, og 2 c, stk. 7, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt 

pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, fastsættes: 

Kapitel 1: Pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.§ 1. 15-17-årige unge skal være i 

uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en 

uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan. Stk. 2. 15-17-årige unge, 

som er omfattet af undervisningspligten, jf. folkeskolelovens § 32, eller går i 10. klasse, opfylder 

pligten efter stk. 1. 

Andre aktiviteter 

Af andre aktiviteter kan nævnes SSP (her henvises til den af kommunalbestyrelsen godkendte 

arbejdsgrundlag), elevrådsarbejde baseret på klubråd, børne/ungekulturdage, byrumsmusical 

Faaborg, sommersportsjov, ferieaktiviteter, alkoholfrie fester, sundhedsforedrag 

og internationale aktiviteter. 

Dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år 

Her er Ungdomsskolen ikke valgt som udbyder. 


41

Klub- og anden fritidsvirksomhed 

Ungdomsklubber 

Tilbuddene samles august 2012 i fem store klubber beliggende i Årslev, Brobyværk, Ringe, 

Gislev og Faaborg. Hertil kommer administrationen af tre folkeoplysnings-klubber i Ringeområdet. 

Juniorklubber 

Området udvides i august 2012. Der er ni klubber beliggende i Faaborg, Korinth, Svanninge, 

Vester Åby, Brobyværk, Allested-Vejle, Ringe, Ryslinge og Kværndrup. Desuden støttes 

den frivillige klub i Espe. 

Der oprettes pigeklubber efter behov og økonomi. 

Den Maritime klub er placeret i Faaborg. 

Der oprettes motorklubber i august 2012. Den første startes i Faaborg, herefter er det planlagt 

at starte en klub i Broby. I 2014 vil Ungdomsskolen i samarbejde med Nordagerskolen 

indrette en motorklub i Ringe. Gislev er også tiltænkt en motorklub, når egnede lokaler findes. 

Klubområdet bliver fra 2012 meget stort. Fra at rumme ca. 700 unge vil antallet stige til ca. 

1.200 brugere. Klubberne indgår i tæt samarbejde med SSP i den primære forebyggelse. 

Desuden anses klubberne som et godt aktiv i forhold til Faaborg-Midtfyn som bosætningskommune. 

Elevtal 

Ungdomsskolen forventer at cpr-tallet vil stige fra ca. 2.300 i 2011 til 2.800 i 2012. 


42


43

Bilag C 1 Elevernes timetal 

Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt at følge Undervisningsministeriets regler for vejledende 

timetal for eleverne i 1.-6. klasse og reglerne for minimums timetal for eleverne i 7.-9. 

klasse. 

Regler for undervisningstimetallet 

Undervisningsministeriet fastsætter folkeskolens undervisningstimetal gennem vejledende 

undervisningstimetal og minimumstimetal. Dette sker i en bekendtgørelse. Ved timer forstås 

klokketimer. 

Der er fastsat minimumstimetal for fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktiske/musiske 

fag) og desuden for klassens tid. Opgørelsen skal ske for tre skoleår ad gangen, 

således at undervisningstimerne for 1.-3., 4.-6. og 7.-9. klasse regnes sammen. Der 

skal ses på den samme klasse henover flere skoleår (generationsprincippet). 

Foruden disse minimumstimetal er der fastsat et minimumstimetal for undervisningen i hvert 

af fagene dansk og matematik for 1.-3. klassetrin (og fra og med skoleåret 2010-2011 tillige 

i faget historie for 4.-6. klassetrin). 

Endelig er der fastsat mindste årlige undervisningstimetal (basistimetal) for hvert klassetrin, 

også børnehaveklassen og 10. klasse. 

Minimumstimetallene for fagblokke, fag og klassetrin er derimod bindende, hvilket vil sige, 

at der skal planlægges med mindst disse timer. 

På næste side er Undervisningsministeriets tabel over minimumstimetal gengivet: 


44

Minimumstimetal i folkeskolen (skoleåret 2010-2011 og frem) 

Dette skema gælder således for klasser, der påbegynder 1., 4. eller 7. klassetrin i skoleåret 

2010-2011 eller senere. For klasser, der er begyndt tidligere, henvises til bilag 1-4 i timetalsbekendtgørelsen 

(bekendtgørelse nr. 1131 af 15. november 2006). 

Humanistiske fag 

(Dansk, engelsk, 

tysk/fransk, historie, 

kristendomskundskab 

og samfundsfag) 

Naturfag 

(Matematik, natur/teknikm 

geografi, 

biologi og fysik/kemi) 

Praktiske/musiske fag 

(Idræt, musik, billedkunst, 

håndarbejde, 

sløjd, hjemkundskab 

og valgfag) 

Klassens tid 

1.-3. klassetrin 4.-6. klassetrin 7.-9. klassetrin 

1090 

Heraf minimum 900 

timer i faget dansk 

560 


timer i faget matematik 

430 

70 

1015 


timer i faget historie* 

515 

690 


1320 

* Bemærk indførelsen af minimumstimetal i historie på mellemtrinnet. For elever, der går i 6. 

klasse i skoleåret 2010-2011, skal der således være planlagt med i alt 180 historietimer for 

skoleårene 2008-2009, 2009-2010 og 2010-2011. Det betyder samtidig en forhøjelse af 

minimumstimetallet i den humanistiske fagblok på 4.-6. klassetrin fra 955 timer til 1015 timer. 

I reglerne om minimumstimetal indgår også basistimetal. Det er det samlede antal timer på 

de enkelte klassetrin, som kommunerne som minimum skal tilbyde hver klasse på folkeskolerne 

hvert år. 

Basistimetal i folkeskolen (skoleåret 2010-2011 og frem): 

Timer pr. skoleår pr. 

klassetrin 

70 

790 

325 

Bhv.kl.-2. klasse 3.-9. klasse 10. klasse 

600 660 840 

85 

45

Det vejledende timetal 

Det vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler i de 

enkelte fag på de enkelte klassetrin fra 1.-9. klassetrin. 

Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal svarende til det vejledende 

timetal. Der skal dog planlægges med et timetal, som tager højde for, at undervisningen 

skal leve op til de målbeskrivelser, der er fastsat i bekendtgørelsen om Fælles Mål. 

I Faaborg-Midtfyn Kommune har man valgt at følge Undervisningsministeriets regler om 

vejledende timetal for kommunens 1.-6. klasser. 

Nedenfor er Undervisningsministeriets tabel over vejledende timetal for 1.-6. klasse gengivet: 

Det vejledende timetal i folkeskolen, 1.-3. klasse (skoleåret 2010-2011 og frem) 

Fag 1. klasse 2. klasse 3. klasse 

Dansk 330 300 270 

Humanistiske fag Engelsk - - 60 

Historie - - 30 

Kristendomskundskab 60 30 30 

Naturfag Matematik 150 150 150 

Natur/teknik 30 30 60 

Praktiske/musiske Idræt 30 60 60 

fag 

Musik 30 60 60 

Billedkunst 30 60 60 

Klassens tid 30 22,5 22,5 

Det vejledende timetal i folkeskolen, 4.-6. klasse (skoleåret 2010-2011 og frem) 

Fag 4. klasse 5. klasse 6. klasse 

Dansk 180 180 180 

Humanistiske fag Engelsk 60 90 90 

Historie 60 60 60 

Kristendomskundskab 30 30 60 

Naturfag Matematik 120 120 120 

Natur/teknik 60 60 60 

Praktiske/musiske Idræt 90 90 90 

fag 

Musik 60 30 30 

Billedkunst 60 30 - 

Håndarbejde, sløjd og 

hjemkundskab 

60 120 120 

Klassens tid 22,5 22,5 30 


46

Bilag C 2 Specialundervisning på skolerne og særligt tilrettelagt undervisning 

Faaborg-Midtfyn Kommune anvender følgende tilbud til elever med særlige behov: 

o Specialundervisning af almen karakter på de enkelte skoler 

o Enkeltintegration; elever, der har støtte i den almindelige grundskole 

o Specialtilbud inden for kommunen, såsom specialklasser og heldagsklasser 

o Specialtilbud uden for kommunen; specialundervisningstilbud i andre kommuner og regionale 

tilbud 

o Dagbehandlingstilbud i og uden for kommunen 

Specialundervisning af almen karakter på de enkelte skoler 

Skolerne tildeles økonomiske ressourcer til varetagelse af den almene specialundervisning 

og skal inden for denne pulje tilgodese elevers behov for faglig støtte f.eks. i form af læsekurser, 

støtte i matematik eller andre fag; specifik støtte, oftest i kortvarige forløb. 

Ligeledes skal skolerne inden for denne ramme tilgodese elever med behov for støtte i de 

sociale sammenhænge i skolens dagligdag. Nogle elever har brug for hjælp til at skabe gode 

relationer til andre, såvel voksne/lærere/pædagoger som børn/kammerater og til at finde 

ud af, hvordan man kan være sammen med andre, f.eks. i frikvartererne. Eleverne kan have 

AKT-vanskeligheder (vanskeligheder vedr. Adfærd, Kontakt og Trivsel) og har brug for at 

blive guidet gennem dagligdagen. 

Enkeltintegration; elever der har støtte i den almindelige grundskole 

Gruppen af enkeltintegrerede elever falder inden for en af de hovedgrupper, som folkeskolen 

ikke forventes at kunne rumme i den almindelige undervisning. 

Gruppen udgøres af elever: 

• med gennemgribende udviklingsforstyrrelser; autismespektrum forstyrrelser, Tourette 

syndrom og andre disintegrative forstyrrelser 

• med særligt vidtgående indlæringsvanskeligheder 

• med multiple funktionsnedsættelser 

• der undervises i anden kommune på baggrund af anbringelse 

• der er placeret i kommunens egne specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder 

• med vidtgående AKT-vanskeligheder 

• med betydelige socio-emotionelle vanskeligheder. 

Som alternativ til en skoleplacering i specialskoleregi eller lignende forbliver enkeltintegrerede 

elever i folkeskolen med en tildeling af et antal støttetimer. 

Specialtilbud inden for kommunen: specialklasser, heldagsklasser og ungdomsskolens 

heltidscenter 

Specialklasser 

Faaborg-Midtfyn Kommune har specialklasser på tre skoler; Tingagerskolen i Ringe, Faaborg 

Sundskole og Brobyskolerne i Brobyværk. 

Specialklasserne er overvejende for elever med generelle indlæringsvanskeligheder (dårlig 

begavelse); elever, der på grund af nedsat funktionsevne på en række områder har brug for 

særlig hensyntagen og støtte i undervisningen. 


47

Heldagsklasser 

Faaborg-Midtfyn Kommune har heldagskasser på to skoler; Toftegårdsskolens afdeling i 

Aastrup og Nordagerskolens afdeling i Vantinge. 

Heldagsklassernes målgruppe er normaltbegavede elever, der er præget af store adfærdsmæssige, 

følelsesmæssige eller sociale problematikker som gør, at de ikke kan trives i og 

få tilstrækkeligt fagligt udbytte af folkeskolens almindelige undervisningstilbud. Elevgruppen 

beskrives ofte som elever med AKT-problemer; problemer vedr. Adfærd, Kontakt, Trivsel. 

Elevernes adfærd er ofte en stor udfordring for de øvrige elevers udbytte af undervisningen. 

Ungdomsskolens heltidsundervisning 

Ungdomsskolen står for følgende særligt tilrettelagte undervisningstlibud: 

Heltidsundervisningen; Søagerskolen i Ringe og Byskolen i Faaborg 

Undervisningen er tilrettelagt i et tættere og mere praktisk orienteret miljø efter regelsættet i 

Ungdomsskoleloven. Fagrækken er reduceret, hvorved eleven opfylder sin fulde undervisningspligt. 

Særligt tilrettelagte forløb for grupper af elever 

Unge, som ikke kan profitere af miljøet i heltidsundervisningsdelen, og som måske ikke kan 

møde regelmæssigt i skolen, kan tilbydes deltagelse i særligt tilrettelagte projekter. Disse 

elever kan i et vist omfang - og måske med fordel - samles på meget små hold, to til seks 

personer pr. hold. 

Enkeltmandsundervisning 

I helt særlige tilfælde, hvor eleven af den ene eller anden grund ikke kan undervises sammen 

med andre, og hvor det vurderes, at det ikke er et endnu mere omfattende (evt. et behandlings)tilbud, 

der bør gives, kan der etableres enkeltmandsundervisning. Denne undervisning 

søges generelt gennemført fysisk væk fra hjemmet. 

Fælles for de unge i disse tre grupper er, at de typisk har psykiske, sociale og/eller andre 

personlige problemer. Disse unge er ”fælles gods” mellem Børne- og Ungerådgivningen og 

Fagsekretariat Undervisning. Det er derfor helt nødvendigt, at indsatsen overfor den unge 

foretages som en koordineret indsats mellem Børne- og Ungerådgivningen og Fagsekretariat 

Undervisning med summen af den ekspertise, som findes her. 

Specialtilbud uden for kommunen; specialundervisningstilbud i andre kommuner og 

regionale tilbud 

Faaborg-Midtfyn Kommune visiterer elever til specialtilbud i andre kommuner og i regionale 

tilbud i de situationer, hvor der ikke er et tilstrækkeligt tilbud inden for kommunens egne 

tilbud. 

Gruppen udgøres bl.a. af elever: 


syndrom, og andre disintegrative forstyrrelser 






48

Dagbehandlingstilbud i og uden for kommunen 

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der 18 opholdssteder for børn og unge, heraf ni med tilknyttet 

intern skole. 

Langt de fleste af disse er for børn og unge med forskellige grader af sociale, indlæringsmæssige, 

famile- og/eller adfærdsmæssige problemer. Enkelte af de interne skoler har også 

elever med psykiatriske symptomer og spiseforstyrrelser, og nogle er for målgruppen 

med svære psykiske, fysiske og sociale problemer. 

På de fleste af de interne skoler er der mulighed for kun at være dagelev, og således ikke 

være placeret på opholdsstedet. 


49

Bilag C 3 Klassedannelser jf. folkeskoleloven 

Ifølge folkeskolelovens § 17, må elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke overstige 28 

ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere 

elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. 

Hvis der er indmeldt 28 elever på en årgang, skal der være et spor. Hvis der er 29 elever på 

en årgang, skal der være to spor. Hvis der er 57 elever på en årgang, skal der være tre 

spor. 

I Faaborg-Midtfyn Kommune har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der ikke kan optages 

elever uden for skolens distrikt, hvis der er 24 eller flere distriktselever i klassen. Baggrunden 

herfor er, at der skal være mulighed for at indskrive elever fra distriktet, uden at de 

udløser en ekstra klasse. 


50

Bilag C 4 Undervisningstilbud i 10. klasse 

Der er to skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune, der tilbyder 10. klasse: 

Tingagerskolen i Ringe 

Skoledistriktet dækker 

• Broskolen 

• Carl Nielsen Skolen 

• Nordagerskolen 

• Espe Skole 

• Tre Ege Skolen 

Toftegårdsskolen i Faaborg 

Skoledistriktet dækker 

• Svanninge Skole 

• Horne Skole 

• Brahetrolleborg Skole 

• Faaborg Sundskole 

• Bøgebjergskolen 

• Brobyskolerne 

Skoletilbuddene i Faaborg-Midtfyn Kommunes to 10. klassecentre gives i tæt samarbejde 

med Ungdomsskolen. 


51

Bilag D 1 Skolebiblioteksordning 

Ifølge folkeskolelovens § 19 skal skolerne stille de nødvendige undervisningsmidler vederlagsfrit 

til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som anvendes 

ved undervisning i fritiden, og som hjemtages af eleverne til eget brug. 

Ved hver selvstændig skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. 

Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Skolebiblioteket 

stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også 

bøger til elevernes fritidslæsning. 

Ved skoler, der er henlagt under en anden skoles ledelse, udstationeres der normalt depoter 

fra skolebiblioteket. 

Skolebibliotekets samlinger omfatter de af skolens undervisningsmidler, der katalogiseres 

efter samme systemer, som anvendes af folkebibliotekerne. I samlingerne indgår skolens 

bøger, audio-visuelle materialer, undervisningsmidler i elektronisk form, interaktive medier 

og andre biblioteksegnede materialer. 


52

Bilag D 2 It i undervisningen 

Det er Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætning, at it skal indgå som en integreret del af 

kvalitetsudviklingen i folkeskolen således, at alle elever opnår de bedste betingelser i forhold 

til at begå sig i et samfund, hvor it indtager en stadig større rolle på stadig flere områder. 

Det skal blandt andet ske ved, at it så tidligt som muligt bliver en naturlig del af elevernes 

hverdag, så it effektivt understøtter den enkelte elevs muligheder for et højt fagligt udbytte 

af undervisningen med hensyntagen til den enkelte elevs særlige forudsætninger og behov. 

Faaborg-Midtfyn Kommune tilstræber, at eleverne har mulighed for at anvende tidssvarende 

og driftsikkert hard- og software. 

Skole-it-udvalget 

For at opfylde målsætningen, er der nedsat et Skole-it-udvalg, der blandt andet har til opgave 

at: 

• udarbejde og evaluere den årlige it-plan for samarbejdet mellem It-staben, Fagsekretariat 

Undervisning og skolerne som led i dialogen om aftalestyring 

• indstille og komme med forslag til cheferne for It-staben og Fagsekretariat Undervisning 

om konkrete sager, for eksempel udviklingen på it-området og om anskaffelser i form af 

indkøb af hard- og software 

• være bindeled i it-samarbejdet med skolerne (skoleledere, pædagogiske itvejledere, 

skolebiblioteksområdet, specialundervisningsområdet) og evt. andre eksterne brugere. 

Initiativer til udviklingsarbejde forventes at komme fra alle parter i samarbejdet. It-pilotprojekter 

og andre it-udviklingstiltag indgår i udvalgets arbejde. 

Udvalget kan forestå kursustilbud og aktiviteter, der støtter den ønskede udvikling. 

Skole-it-udvalget består af: 

• Pædagogisk it-konsulent (tovholder) 

• It-staben (teknisk it-konsulent) 

• Repræsentanter for skolernes pædagogiske it-vejledere 

• Repræsentanter for skolernes ledelse 

• Skolebibliotekskonsulent 

• Fagsekretariat Undervisning /v. pædagogisk koordinator 

• Andre (ad hoc) 

Udvalget tilpasses fusionsudviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune, og kan ad hoc tiltrædes 

af andre, for eksempel læsekonsulenter, specialklasserepræsentanter osv. 


53

Bilag D 3 Henvisning til undervisning på skoler uden for Faaborg-Midtfyn Kommune 

Specialtilbud uden for kommunen; specialundervisningstilbud i andre kommuner og 

regionale tilbud 

Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning, visiterer elever til specialtilbud i 

andre kommuner og i regionale tilbud i de situationer, hvor der ikke er et tilstrækkeligt tilbud 

inden for kommunens egne tilbud. 

Gruppen, der bliver visiteret, udgøres af elever: 


syndrom, og andre disintegrative forstyrrelser 






54

Bilag D 4 Indskrivning/optagelse af elever 

Skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har fælles indskrivningsdag. Forældre til børn, der 

skal starte i 0. klasse, modtager et brev med tid og sted for indskrivning. Desuden annonceres 

det i lokalaviserne. 

Elever, der bor i skoledistriktet, skal optages på distriktsskolen. Elever, der ikke bor i skolens 

distrikt, men alligevel ønsker at blive optaget, skal søge om det hos den pågældende 

skole. 

Det frie skolevalg 

Der er frit skolevalg inden for nedenstående rammer: 

Loven indebærer, at forældre har krav på at få deres barn optaget i en folkeskole efter eget 

valg enten i bopælskommunen eller i en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede 

skole. Samtidig bevarer forældrene deres ret til at få barnet optaget i distriktsskolen, og 

kommunalbestyrelsen skal derfor fastlægge en kapacitet på distriktsskolen, så alle børn 

bosiddende i distriktet kan optages. 

Befordring i forhold til frit skolevalg 

Vælger forældrene en anden skole end distriktsskolen i bopælskommunen eller en skole i 

en anden kommune, får valget den betydning, at hverken bopælskommunen eller skolekommunen 

er forpligtet til at yde fri befordring. 

Skolefritidsordning 

Vælger forældrene en anden folkeskole end distriktsskolen inden for kommunens grænser 

eller en folkeskole i en anden kommune, får eleven ret til at blive optaget i en skolefritidsordning 

på den valgte skole, hvis der i tilknytning til skolen er etableret en skolefritidsordning, 

og der er ledig kapacitet. Endvidere sikres det også, at elever kan fortsætte i et skolefritidsordningstilbud 

i situationer, hvor forældrene har valgt at lade barnet forblive i en folkeskole 

efter flytning til en anden kommune. 

Retningslinjer for skolernes kapacitet 

Skolernes kapacitet med hensyn til årgange, klassetal og spor fastlægges til det antal spor 

og klasser, som elevtallet i skolens distrikt udløser. 

Optagelseskriterier 

Optagelseskriterierne skal bruges, hvis der er flere ansøgere fra andre skoledistrikter, end 

de vedtagne retningslinjer for skolernes kapacitet muliggør at optage. 

Alle elever bosiddende i skoledistriktet optages. Er der færre end 24 distriktselever i klassen, 

kan der optages elever, som ikke er bosiddende i distriktet. Disse elever optages efter 

følgende prioritering: 

• Elever bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune optages før elever fra andre kommuner. 

• Elever bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune med søskende på den ønskede skole 

optages før elever uden søskende på skolen. 

Ved behov for yderligere prioritering, trækkes der lod. 


55

Bilag D 5 Normering og tildeling af timer 

Lærerstillinger: 

Timetildelingsmodellen for skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune kan karakteriseres som en 

kombineret klasse- og elevtalsafhængig model. 

Der tildeles timer til alle klasser efter nedenstående tabel: 

Klassetrin Ugentlige lektioner Årlige klokketimer 

1. 23,00 690,0 Vejledende timetal 






7. 28,00 840,0 Minimumstimetal 



10. 34,00 969,0 Kommunalt fastsat 

Til klasser med over 18 elever (store klasser), tildeles der fra elev nr. 19 ekstra timer efter 

nedenstående tabel: 

Klassetrin Årlige lektioner pr. elev Årlige klokketimer pr. elev 

0.-8. klasse 50 37,5 

9. klasse 48 36 

Til specialundervisning tildeles et timetal pr. elev: 

Klassetrin Årlige lektioner pr. elev Årlige klokketimer 

1.-6. klasse 6,50 4,875 

7.-9. klasse 1,50 1,125 

På baggrund af en skoles samlede antal klokketimer beregnes lærernormeringen ved at 

dividere antal klokketimer med undervisningsnormen på 690 timer for en lærer. 

Den tid, der ikke medgår til undervisning, bruges til forberedelse og øvrige opgaver i forbindelse 

med undervisningen (møder, lejrskoler, tilsynsopgaver, skolebibliotek, TR m.m.). 

Til lærere over 60 år tillægges 1/10 årsværk. Årsagen er, at lærere på 60 år eller derover 

ifølge læreroverenskomsten skal have 175 timer mindre pr. år end deres yngre kolleger. 

Børnehaveklasser 

Til børnehaveklasser tildeles 0,85 børnehaveklasselederstilling pr. klasse samt 2,25 ugentlige 

lærertimer pr. børnehaveklasse. Til store klasser tildeles 37,5 årlige arbejdstimer pr. 

elev fra elev nr. 19. 


56

Ledelsestid 

Skolerne tildeles ledelsestid efter følgende model: 

Grundtildeling pr. skole: 975 årlige timer 

Tildeling pr. spor i 0.-6. klasse 475 årlige timer 

Tildeling pr. spor i 7.-9. klasse 475 årlige timer 

Tildeling pr. spor i 10. klasse 120 årlige timer 

Tildeling pr. specialklasse 60 årlige timer 

Tildeling pr. sprogklasse 60 årlige timer 

Tildeling SFO 250 årlige timer 

Tildeling til skoler med børnehave tilknyttet 100 årlige timer 

Den samlede normering til skoleledelsen beregnes ved at dividere ledelsestiden med 1680 

(årlig fuldtids arbejdsnorm). 

Tildeling af vikarmidler 

Den enkelte skole tildeles 4 % af den samlede lønsum til fast personale til dækning af vikarudgifter 

i forbindelse med kortere og længerevarende sygefravær. De enkelte skoler kan 

derudover frit disponere over indgåede sygedagpengerefusioner. 

Dækning af vikarudgifter i forbindelse med barsel finansieres fra den fælles barselspulje på 

hovedkonto 6. 

Tildeling til specialindsatser/specialpædagogisk bistand 

Der tildeles et beløb pr. elev i 0.-9. klasse til specialpædagogisk bistand. Der er tale om 

tidlig forebyggende indsats primært rettet mod elever med AKT-problemer (Adfærd, Kontakt 

og Trivsel), således at disse elever kan fastholdes i normalundervisningen jf. Faaborg- 

Midtfyn Kommunes sammenhængende børnepolitik. Det er op til den enkelte skole at beslutte 

sig for, hvordan pengene bedst anvendes, ligesom skolerne kan overveje at gå sammen 

om fælles projekter. 

Tildeling til specialklasser (findes på Tingagerskolen i Ringe, Faaborg Sundskole og på 

Brobyskolerne, afdeling Pontoppidan i Brobyværk). 

Der tildeles skolen et beløb pr elev, der er indskrevet i speciaklasse. Dette beløb dækker 

alle udgifter vedrørende specialklasseelever inklusiv eventuelle støtteforanstaltninger i SFO. 

Tildeling til enkeltintegrerede elever 

Der er i kommunen afsat et budget til enkeltintegrerede elever. 

Budgettet fordeles i forbindelse med den årlige visitation i december. 

Når udgifterne til enkeltintegrerede elever er beregnet, fordeles resten af budgettet til skolerne 

på baggrund af elevtal. 

Øvrige tildelinger 

Skolerne modtager hvert år desuden midler til at dække øvrige personaleudgifter, administration, 

inventar, undervisningsmaterialer, el, vand og varme samt til indvendig vedligeholdelse. 


57

Bilag D 6 Ferieplanen 

Udarbejdes af Fagsekretariat Undervisning efter udtalelse hos skolelederne. 

Ferieplan for skoleåret 2012-2013 

Sommerferie lørdag den 30. juni 2012 - søndag den 12. august 2012 

Efterårsferie lørdag den 13. oktober 2012 - søndag den 21. oktober 

2012 

Juleferie lørdag den 22. december 2012 - søndag den 6. januar 2013 

Vinterferie lørdag den 16. februar 2013 - søndag den 24. februar 

2013 

Påskeferie lørdag den 23. marts 2013 - mandag den 1. april 2013 

St. Bededag fredag den 26. april 2013 - søndag den 28. april 2013 

Kr. Himmelfartsferie torsdag den 9. maj 2013 - søndag den 12. maj 2013 

Pinseferie lørdag den 18. maj 2013 - mandag den 20. maj 2013 

Sommerferie lørdag den 29. juni 2013 - søndag den 11. august 2013 

De nævnte datoer er feriedage. 

1. maj og grundlovsdag lukker skolerne kl. 12.00. Hvis der er børn med et pasningsbehov 

efter kl. 12:00 den 1. maj og grundlovsdag, aftaler skolerne distriktsvis hvem, der tager sig 

af pasningen. 

Skolerne aftaler ligeledes distriktsvis, hvem der holder åbent i SFO i de øvrige ferieperioder. 


58

Bilag D 7 Svømmeundervisning 

Det er den enkelte skole i Faaborg-Midtfyn Kommune, der bestemmer, om svømmeundervisning 

i en svømmehal skal indgå som en obligatorisk del af idrætsundervisningen. 

Der er to svømmehaller i Faaborg-Midtfyn Kommune: En i Ringe og en i Faaborg. 

Folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune må benytte svømmehallerne uden beregning. 

Dog skal skolerne selv sørge for transport til og fra svømmehallen. 

Det anbefales, at de skoler, hvor svømning indgår som en del af idrætsundervisningen, 

lægger undervisningen i løbet af 3.-5. klasse, da Undervisningsministeriets læseplan for 

faget idræt anbefaler, at elever ved udgangen af 5. klasse ” kender metoder til at sikre sig 

selv i vand”. 


59

Bilag D 8 Ungdommens Uddannelsesvejledning 

Samarbejdsaftale mellem Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommuner 

om Ungdommens Uddannelsesvejledning - UU-Center Sydfyn gældende fra den 

1. august 2009. 

UU-Center Sydfyn varetager vejledningen i de 4 kommuner i henhold til LBK 630 om vejledning 

om valg af uddannelse og erhverv. Med henvisning til lovens § 10 indgås der en 

samarbejdsaftale mellem de 4 kommuner om den politiske styring og den daglige ledelse, 

herunder de fysiske, økonomiske og personalemæssige rammer for UU-centret. Endvidere 

vil serviceniveauet for vejledningsindsatsen fremgå af ydelseskataloget bilag 1. 

Organisation, serviceniveau, økonomi og ansættelsesforhold 

Centerrådet 

Der nedsættes et Centerråd bestående af de 4 kommuners politiske udvalgsformænd for de 

udvalg, som er ansvarlige for Ungdommens Uddannelsesvejledning. Derudover består Centerrådet 

af 1 politiker fra hver af de 4 kommuner, tilhørende de politiske udvalg, hvori vejledningsindsatsen 

for de 18-25-årige er hjemmehørende. 

De politiske repræsentanter udpeges for en periode svarende til den kommunale valgperiode. 

Forvaltningsdirektørerne er tilforordnede Centerrådet. Medarbejderne i UU-Center Sydfyn 

udpeger en repræsentant til Centerrådet. Lederen af UU-Center Sydfyn er sekretær for 

Centerrådet. Centerrådet skal sikre, at UU-Center Sydfyn efterlever lovgivningen om Ungdommens 

Uddannelsesvejledning og de politiske vedtagne ønsker i de 4 kommuner. Endvidere 

skal Centerrådet godkende udmøntningen af det tildelte budget. Centerrådet skal ligeledes 

sikre, at den indgåede samarbejdsaftale mellem de 4 kommuner følges. 

Centerrådet tager initiativ til den løbende evaluering af centrets indsatsområder og samarbejde 

med de øvrige UU-centre på Fyn. Centerrådet kan, på anmodning fra centerchefen 

eller på eget initiativ, indstille eller komme med forslag til ændringer i samarbejdsaftalen til 

efterfølgende politisk behandling i de 4 kommuners respektive fagudvalg og byråd. Centerrådet 

udarbejder en forretningsorden, som bl.a. indeholder beskrivelse af arbejdsområder, 

mødehyppighed, konstituering, dagsorden og referat. Den nuværende forretningsorden vedlægges 

som bilag 2. 

Centerrådet nedsætter et Vejledningsråd, bestående af repræsentanter fra samtlige ungdomsuddannelsesinstitutioner 

i UU-Centrets geografiske område. Arbejdsmarkedets parter 

tilbydes repræsentation i Vejledningsrådet. Jobcentrene i de 4 kommuner tilbydes tilsvarende 

repræsentation i Vejledningsrådet. Den nuværende forretningsorden vedlægges som 

bilag 3. 

UU-Center Sydfyn er forankret i Svendborg Kommune, direktørområdet Børn og Unge. Sekretariatet 

er placeret i Svendborg. Svendborg Kommune stiller lokaler vederlagsfrit til rådighed 

for UU-Center Sydfyn. 

Den daglige drift 

Der er ansat en centerchef for UU-Center Sydfyn. Den daglige ledelse af UU-Center Sydfyn 

varetages af centerchefen. Alle vejledere, der ansættes i UU-Center Sydfyn, varetager den 

samlede vejledningsindsats fra 6. klasse til den unge fylder 25 år. Til at varetage særlige itfunktioner 

samt den særlige vejledningsindsats for de 18-25-årige ansættes vejledere med 

et indgående kendskab til disse områder. Vejledere, der ansættes i UU-Center Sydfyn, har 

et grundigt kendskab til grundskolens uddannelse, ungdomsuddannelserne, arbejdsmarke- 


60

det, de unge, herunder udsatte unge og etniske grupper. Jf. LBK 630 § 2 er det UU-Center 

Sydfyns målsætning at fremme, at vejlederne har gennemført den nationale fælles vejlederuddannelse 

eller er i besiddelse af de kvalifikationer, som indgår i den nationale fælles vejlederuddannelse. 

Alle ansatte i UU-Center Sydfyn er omfattet af den gældende personalepolitik i Svendborg 

Kommune. 

Der er i UU-Center Sydfyn tilknyttet det nødvendige administrative personale. Hver grundskole 

og skoler med 10. klasse har tilknyttet mindst 1 UU-vejleder. På grundskoler og skoler 

med 10. klasse stilles der kontorfaciliteter til rådighed, jf. BEK. 704 § 23. Dette gælder tilsvarende 

for de frie grundskoler, som ønsker vejledningsindsatsen udført af UU-Center Sydfyn. 

Med etableringen af jobcentre i de 4 kommuner indgås der samarbejdsaftaler med jobcentrene 

i Faaborg-Midtfyn Kommune og Svendborg Kommune om vejledningsindsatsen for 

målgruppen og de fysiske rammer for denne indsats. 

Kompetence 

Centerchefens kompetence følger gældende regler i Svendborg Kommune. Alle ansatte i 

UU-Center Sydfyn refererer direkte til centerchefen, og denne kan uddelegere kompetence 

og ansvar efter behov. Centerchefen er på alle områder ansvarlig i forhold til at lede og fordele 

arbejdet mellem de ansatte i UU-Center Sydfyn. Centerchefen referer direkte til direktøren 

for Børn og Unge i Svendborg Kommune. Direktøren er ansættelsesmyndighed for 

centerchefen. Centerchefen refererer i det daglige med de områdeansvarlige chefer i de 

øvrige 3 kommuner. 

Serviceniveau 

Udgangspunktet for serviceniveauet er LBK 630 og BEK. 704 og de målsætninger, der 

fremgår af loven, samt de ønsker, som de 4 byråd formulerer. Grundserviceniveauet for 

vejledningsindsatsen i de 4 kommuner er det samme. Der er mulighed for at tilkøbe ekstra 

ydelser eller særlige ydelser. I ydelseskataloget, bilag 1, er grundydelserne, som vil være 

gældende fra den 1. august 2009, beskrevet. 

Økonomi 

Budgettet til UU-Center Sydfyn er i de 4 kommuner politisk fastsat til 73,98 kr. pr. indbygger 

i forhold til indbyggertallet pr. 1. januar 2009. Beløbet fremskrives årligt med den almindelige 

pristalsregulering. Bilag 4 beskriver nærmere, hvordan budgettet udmøntes. Nye lovmæssige 

vejledningsopgaver, hvor der tilføres kommunerne ekstra ressourcer til udførelsen 

af disse opgaver, søges optaget i UU-Center Sydfyns budget. Hvor det er muligt anvendes 

KL’s budgetvejledning. 

UU-Center Sydfyn fremsender forslag til ændringer i Samarbejdsaftalen i forbindelse med 

den almindelige budgetbehandling i de 4 kommuner. Imødekommes ændringerne, indarbejdes 

tillæg til Samarbejdsaftalen, hvis bevillingerne medfører ændringer i den aftalte fordelingsnøgle. 

Det samlede budget administreres af Svendborg Kommune. De tilknyttede 

kommuner indbetaler på baggrund af det vedtagne budget deres andel til driften. Kasse- og 

regnskabsregulativet for Svendborg Kommune er gældende for UU-Center Sydfyn. Svendborg 

Kommune foretager sædvanlig budgetopfølgning i løbet af året. Regnskab udarbejdes 

af Svendborg Kommune. Regnskabet revideres af Svendborg Kommunes revision. Svendborg 

Kommune sender årligt et revisionspåtegnet regnskab til de 3 kommuner. 

Opsigelse 

Samarbejdsaftalen kan af de deltagende kommuner opsiges med 6 måneders varsel til udløb 

pr. 1. august. Ændringer, som medfører personalereduktioner, kan kun ske med varsel 


61

svarende til den berørte medarbejders opsigelsesvarsel efter gældende overenskomst eller 

aftale. 

Ikrafttrædelsestidspunkt 

Denne aftale erstatter den tidligere Samarbejdsaftale af 1. august 2007 indgået mellem de 4 

kommuner og træder i kraft den 1. august 2009. 

Langeland Kommunalbestyrelse, den 

Ærø Kommunalbestyrelse, den 

Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse, den 

Svendborg Byråd, den 


62

åbner i pdf-fil - Faaborg-Midtfyn kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?