SPILDEVANDSPLAN - Faaborg-Midtfyn kommune

SPILDEVANDSPLAN 

2011-2015

INDHOLDSFORTEGNELSE 

NDHOLDSFORTEGNELSE 

SPILDEVANDSPLAN ..............................................................1 

2011-2015.......................................................................................................................................... 1 

INDHOLDSFORTEGNELSE......................................................2 

1. INDLEDNING .................................................................. 4 

1.1 KOMMUNENS MÅL MED PLANEN.....................................................................................................4 

1.2 LOVGRUNDLAG ............................................................................................................................. 5 

1.3 SELSKABSDANNELSE.......................................................................................................................6 

2. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING..................................7 

2.1 LANDSPLANDIREKTIV .....................................................................................................................7 

2.2 MILJØMÅLSLOVEN.........................................................................................................................9 

2.3 KOMMUNEPLAN.......................................................................................................................... 10 

2.4 VANDFORSYNINGSPLAN .............................................................................................................. 10 

3. FFV SPILDEVANDS A/S’ MISSION, VISION OG MÅL ............. 11 

3.1 FFV SPILDEVAND A/S’ MISSION, VISION OG MÅL ...........................................................................11 

4. KLOAKERING................................................................. 12 

4.1 PRINCIPPER................................................................................................................................. 12 

4.2 PERSPEKTIV OG PLAN................................................................................................................... 12 

5. HANDLEPLAN FOR KLOAKFORNYELSE................................. 13 

5.1 HANDLEPLAN ...............................................................................................................................13 

5.1.1 STATUS ............................................................................................................................................................... 14 

5.1.2 PLAN .................................................................................................................................................................. 14 

6. LEDNINGER .................................................................. 15 

6.1 LEDNINGSREGISTRERING ..............................................................................................................15 

6.1.1 STATUS................................................................................................................................................................15 

6.1.2 PLAN...................................................................................................................................................................15 

7. KLOAKOPLANDE.............................................................16 

7.1 PLAN .......................................................................................................................................... 16 

7.1.1 DET ÅBNE LAND................................................................................................................................................... 16 

7.1.2 NEDLÆGGELSE AF RENSEANLÆG........................................................................................................................... 16 

7.1.3 SEPARATKLOAKERING I NR. BROBY ....................................................................................................................... 16 

7.1.4 ETABLERING AF EN REGNVANDSLEDNING I VEJLE ....................................................................................................17 

Spildevandsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune - Forslag 

2

8. RENSEANLÆG................................................................ 18 

8.1 STATUS....................................................................................................................................... 18 

8.2 PLAN..........................................................................................................................................20 

8.2.1 NY STRUKTUR FOR KOMMUNENS SPILDEVANDSRENSNING.....................................................................................20 

8.2.2 STOP FOR SPILDEVAND TIL ODENSE KOMMUNE ....................................................................................................21 

8.3 SLAMHÅNDTERING...................................................................................................................... 21 

8.3.1 STATUS................................................................................................................................................................21 

8.3.2 PLAN...................................................................................................................................................................21 

9 UDLØB, BASSINER OG BYGVÆRKER ....................................22 

9.1 STATUS.......................................................................................................................................22 

9.2 PLAN..........................................................................................................................................22 

10. KLIMATILPASNING........................................................23 

10.1 FREMTIDENS KLIMA.................................................................................................................... 23 

10.2 NY FUNKTIONSPRAKSIS.............................................................................................................. 23 

10.3 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND (LAR) ..................................................................................... 23 

11. VANDMILJØ .................................................................24 

11.1 REGIONPLANEN ......................................................................................................................... 25 

11.2 MILJØMÅLSLOVEN .....................................................................................................................26 

12. DET ÅBNE LAND ...........................................................28 

12.1 STATUS .....................................................................................................................................29 

12.2 PLAN ........................................................................................................................................29 

13. MILJØVURDERING......................................................... 31 

13.1 MILJØRAPPORT ...........................................................................................................................31 

13.1.1 NEDLÆGGELSE AF RENSEANLÆG ..........................................................................................................................31 

13.1.2 STOP FOR SPILDEVAND TIL ODENSE KOMMUNE................................................................................................... 32 

13.1.3 DET ÅBNE LAND..................................................................................................................................................33 

13.2 SAMLET KONKLUSION ................................................................................................................ 33 

14. ØKONOMI OG TIDSPLAN...............................................34 

15. ADMINISTRATION.........................................................36 

15.1 BETALINGSVEDTÆGT...................................................................................................................36 

15.2 TØMNINGSREGULATIV FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE ....................................................................36 

15.3 TØMNINGSREGULATIV FOR SAMLETANKE .....................................................................................36 

15.4 SERVICENIVEAU I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE........................................................................36 

15.5 OPHÆVELSE AF TILSLUTNINGSRETTEN OG TILSLUTNINGSPLIGTEN.................................................. 41 

15.6 TILSLUTNING............................................................................................................................. 41 

15.7 NEDSIVNING ............................................................................................................................. 41 

16. REFERENCER................................................................43 


3

1. 

1. 

1. INDLEDNING 

NDLEDNING 

Faaborg-Midtfyn Kommune Spildevandsplan 2011-2015 er den 

første spildevandsplan efter sammenlægningen af daværende 

Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev kommuner. Planen 

skal sikre fælles rammer og regler for spildevandsrensningen i 

Faaborg-Midtfyn Kommune. 

Faaborg Faaborg-Midtfyn Faaborg Midtfyn Kommune Kommune Spildevandsplan 2011 2011- 2011 

2015 2015 afløser: 

afløser: 

Faaborg Kommune Spildevandsplan 2000-2007 

Broby Kommune Spildevandsplan 2003-2011 

Ringe Kommune Spildevandsplan 2006-2013 

Ryslinge Kommune Spildevandsplan 2002-2007 

Årslev Kommune Spildevandsplan 2003-2013 

Spildevandsplanen skal blandt andet bidrage til opfyldelse af 

miljømål for vandmiljøet. Den skal desuden medvirke til at sikre 

en god badevandskvalitet ved vores strande. 

I planen skal der tages højde for fremtidige klimatiske 

ændringer, der stiller nye krav til vores afløbssystemer. Planen 

skal således sikre os bedst muligt imod oversvømmelser og 

opstuvning af spildevand. 

Regnbetinget udløb i Faaborg Fjord. Udløbet tilfører fjorden 

spildevand, når kloakken bliver overbelastet. Kommunen har en vision 

om at udløb af spildevand til vandmiljøet skal begrænses mest muligt 

(Foto Faaborg-Midtfyn Kommune TR). 


4 

Spildevandsplanen handler især om spildevandsrensning i byer, 

spildevandsrensning i det åbne land og strukturændringer på 

spildevandsområdet. 

Planen indeholder desuden en kort redegørelse for fremtidens 

klima, der forventes at bringe kraftigere nedbør. Der 

introduceres en ny funktionspraksis (Skrift 27) for 

nedbørsafhængige afløbssystemer, der blandt andet tager højde 

for mere intensiv regn i fremtiden. 

Spildevandsplanen fordeler et trecifret millionbeløb til 

planperiodens kloakprojekter. Pengene skal fordeles, så de 

tilgodeser vores sundhed, vandmiljø, natur og 

badevandskvalitet bedst muligt. 

1.1 KOMMUNENS MÅL MED PLANEN 

Kommunens overordnede mål med spildevandsplanen er at 

sikre borgerne et højt spildevandsbehandlingsniveau samt at 

medvirke til opfyldelse af nuværende og kommende miljømål. 

For at nå målene vil vi fokusere på en række områder indenfor 

spildevandsrensningen. 

Faaborg Faaborg-Midtfyn Faaborg Midtfyn Kommunes Kommunes mål 

Vi vil sikre, at erhvervsudviklingen sker på et 

bæredygtigt grundlag baseret på bedst tænkelig 

teknologi og praksis og i respekt for vandområdernes 

miljømålsætning. 

Vi vil fortsat arbejde målrettet på at opfylde 

regionplanens målsætninger for vandmiljøet. Herefter 

vil vi arbejde målrettet på at opfylde vandplanernes 

målsætninger for vandmiljøet. 

Vi vil arbejde hen imod en effektiv struktur for 

spildevandsrensningen. Her tænkes specielt på 

renseanlæggenes geografiske placering i kommunen. 

Vi vil sikre borgerne bedst muligt overfor 

klimaforandringer. 

Vi vil fjerne mest muligt regnvand fra vores 

afløbssystemer og renseanlæg. Herunder skal vi aktivt 

søge muligheder for lokal afledning af regnvand. 

Vi vil i videst muligt omfang anvende alternative 

metoder til afledning af regnvand.

Perspektivperiode 

Perspektivperiode 

I denne plan indleder vi et langsigtet projekt, der til enhver tid 

skal sikre værdien af vores afløbssystemer. Der er blevet 

udarbejdet en 75 års handleplan for kloakfornyelse, som skal 

sikre os i mod et omfattende nedbrud af kloakker i midten af 

dette århundrede. 

Handleplanen for kloakfornyelse er en fortløbende proces i 

denne og i kommende spildevandsplaner. 

1.2 LOVGRUNDLAG 

Ifølge Miljøbeskyttelsesloven skal kommunalbestyrelsen 

udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Lovens § 32 

angiver retningslinjer for planens indhold. 

§ § 32 32 i i Miljøbeskyttelsesloven 

Miljøbeskyttelsesloven 

32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for 

bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde 

oplysninger om 

1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og 

renseforanstaltninger, 

2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at 

ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, 

3) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at 

give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til 

spildevandsrenseforsyningsselskabet, 

4) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte 

fornyelser af disse, 

5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, 

hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for 

kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til 

nedsivningsanlæg, 

6) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, 

hvor der sker rensning svarende til et bestemt 

renseniveau, og planlagte områder uden for 

kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende 

til et bestemt renseniveau, 

7) hvorvidt der er tale om et 

spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i lov 

om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, 


5 

§ § 32 32 i i Miljøbeskyttelsesloven 

Miljøbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven , fortsat 

fortsat 

8) afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers 

kloakeringsområder, og 

9) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at 

være udarbejdet og anlæggene udført. 

Stk. 2. Den, der er ansvarlig for driften af et 

spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2, 

stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og 

økonomiske forhold, skal efter anmodning fra 

kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder 

om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som 

har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning 

efter stk. 1. 

Stk. 3. Spildevandsplanen må ikke stride mod 

kommuneplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 5. 

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en 

spildevandsplan kan ikke påklages til anden 

administrativ myndighed. 

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler 

om planlægningen efter stk. 1, herunder om 

offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure 

herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og 

fastsætte regler om, at nærmere angivne 

forudsætninger skal lægges til grund for 

planlægningen og administrationen af loven. 

Spildevandsplanen udgør sammen med bl.a. 

miljøbeskyttelsesloven det juridiske grundlag for: 

- Meddelelse af påbud til ejendomme om tilslutning til den 

offentlige kloak i nye kloakoplande. 

- Meddelelse af påbud til ejendomme i eksisterende 

kloakoplande, der ændrer status i planperioden. 

- Meddelelse af tilladelse til udledning af renset spildevand 

fra renseanlæg til vandløb, søer eller havet. 

- Meddelelse af tilladelse til udledning af spildevand fra 

regnbetingede udløb til vandløb, søer eller havet.

- Meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning til 

ejendomme beliggende i det åbne land. 

Samlet Samlet lov lovgrundlag 

lov grundlag 

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 

(Miljøbeskyttelsesloven). LBK nr. 879 af 26/06/2010. 

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser efter 

miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 

(Spildevandsbekendtgørelsen). BEK nr. 1448 af 11/12/2007. 

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. 

LBK nr. 633 af 07/06/2010. 

Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og 

internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). LBK 

nr. 1028 af 20/10/2008. 

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. 

LBK nr. 469 af 16/06/2009. 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer. LBK nr. 316 af 

05/05/2004. 

Bekendtgørelse af lov om vandløb. LBK nr. 927 af 24/09/2009. 

1.3 SELSKABSDANNELSE 

Den 1. januar 2008 blev spildevandsbehandlingen adskilt fra 

Faaborg-Midtfyn Kommune. Spildevandsforsyningsselskabet, 

der i dag har navnet FFV Spildevand A/S, er et datterselskab i 

holdingselskabet FFV Energi og Miljø A/S, som forestår flere af 

kommunens forsyningsopgaver. 

FFV Spildevand A/S ejer og driver alle tidligere offentlige 

spildevandsanlæg. Tidligere offentlige spildevandsanlæg 

omfatter renseanlæg, kloakledninger, pumpestationer m.m. 

I 2010 trådte lov om vandsektorens organisering og 

økonomiske forhold i kraft. Loven skal blandt andet sikre en 

spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, 

som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen, og som 

drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugeren. 

FFV Spildevand A/S indberetter en gang årligt oplysninger om 

miljø-, service-, driftsforhold og økonomiske forhold til 

Forsyningssekretariatet. Forsyningssekretariatet anvender 

oplysningerne til resultatorienteret sammenligning 

(benchmarking) med Danmarks øvrige forsyningsselskaber. 

I resten af spildevandsplanen omtales kommunens 

spildevandsforsyningsselskab som FFV Spildevand A/S. 


6

2. 

2. FORHOLD ORHOLD TIL TIL ANDEN 

ANDEN 

PLANLÆGNING 

PLANLÆGNING 

PLANLÆGNING 

2.1 LANDSPLANDIREKTIV 

Regionplan 2005- for Fyns Amt blev ved strukturreformens 

vedtagelse ophøjet til landsplandirektiv. I forbindelse med den 

nye kommuneplan blev en del af regionplanens retningslinier 

overtaget af kommuneplanen, mens de resterende vil blive 

erstattet i de kommende vand- og naturplaner. Efter vand- og 

naturplanernes vedtagelse udgår regionplanen helt. 

Indtil vand- og naturplanernes vedtagelse er 

spildevandsplanlægningen derfor indrettet efter regionplanens 

målsætninger og retningslinjer. Stort set alle retningslinier i 

regionplanen om spildevandhåndtering og vandmiljø vil blive 

erstattet i vand- og naturplanerne. 

Regionplanen angiver retningslinier for spildevandsudledning, 

spildevandsrensning og spildevandsplanlægning i øvrigt. 

Retningslinierne skal medvirke til at sikre opfyldelse af 

regionplanens miljømål. 


7 

Nedenfor angives regionplanens retningslinier om 

spildevandshåndtering. 

Retningslinie Retningslinie 7.3.6 7.3.6 (Regionplan (Regionplan 2005 2005-, 2005 , Fyns 

Fyns 

Amt) Amt). Amt) 

Det skal ved udformning af kommunens planlægning, herunder 

spildevandsplanlægningen, sikres, at de i regionplanen angivne 

målsætninger for vandområderne overholdes. 

For For eksisterende eksisterende sspildevandsudledninger 

s pildevandsudledninger gælder 

derfor: 

derfor: 

For ukloakerede bysamfund i amtet skal spildevandsforholdene 

løses i overensstemmelse med vedtagne/aftalte tidsplaner 

mellem kommune og amt og i øvrigt med respekt for den 

vedtagne målsætning. 

Ukloakerede bysamfund, som i dag ikke er omfattet af specifikt 

vedtagne/aftalte spildevandsplaner mellem kommune og amt, 

og som udleder direkte eller indirekte til vandløb, søer eller nor 

målsat som fiskevand eller højere målsat, bør inden udgangen 

af 2005 have løst spildevandsforholdene ved som minimum 

biologisk rensning evt. med fosforfjernelse eller spildevandet 

må afskæres, opsamles eller evt. nedsives. For bysamfund 

beliggende i højest prioriterede områder, jf. Hovedkort 8, 

forudsættes det, at spildevandsforholdene er løst. 

Spildevand fra spredt bebyggelse (mindre end 30 PE) som 

udleder direkte eller indirekte til søer og moser samt følsomme 

og højt målsatte vandløb og nor, og hvor målsætningen ikke er 

opfyldt, skal opsamles, afskæres, nedsives eller som minimum 

gennemgå rensning svarende til renseklasse ”SO” og 

renseklasse ”SOP” for oplande til stillestående vandområder. 

Dette gælder for ejendomme beliggende inden for de med grønt 

markerede områder på Hovedkort 8. 

Områder, der på Hovedkort 8 er markeret med skravering er 

omfattet af renseklasse SOP. Inden for de udpegede oplande 

findes dog desuden et stort antal søer og moser, hvor det af 

tekniske grunde ikke er muligt at skravere oplandet. 

Ejendomme, der afleder spildevand til sådanne søer og moser, 

med et areal over 100 m 2 , og hvor målsætningen ikke er opfyldt, 

er imidlertid også omfattet af renseklasse SOP. 

Med henvisning til Hovedkort 8 bør spildevandsforholdene for 

spredt bebyggelse beliggende inden for de mellemgrønne 

markerede oplande være bragt i overensstemmelse med 

ovennævnte renseklasser inden udgangen af 2005. For de 

højest prioriterede områder, markeret med mørkegrønt, 

forudsættes spildevandsforholdene løst. For de resterende 

udpegede oplande, markeret med lysegrøn, bør indsatsen være 

gennemført inden udgangen af 2007.

Retningslinie Retningslinie 7.3.6 7.3.6 fortsat fortsat (Regionplan (Regionplan 2005 2005-, 2005 , 

Fyns Fyns Amt) Amt). Amt) 

Ejendomme i oplande til stillestående vandområder, der ved 

udgangen af 2005 allerede har etableret forbedret 

spildevandsrensning, svarende til som minimum renseklasse 

SO, vil ikke være omfattet af yderligere krav om rensning til 

niveau SOP, jf. amtsrådets tilkendegivelse i Regionplan 2001- 

2013. 

Mekaniske renseanlæg i amtet med en kapacitet/belastning 

større end 30 PE og som direkte eller indirekte udleder til 

vandløb, søer eller nor målsat som fiskevand eller højere målsat 

samt andre særligt sårbare lukkede kystvande, bør inden 

udgangen af 2005 udbygges med som minimum biologisk 

rensning evt. med fosforfjernelse eller spildevandet må 

afskæres eller opsamles eller evt. nedsives. For mekaniske 

renseanlæg beliggende i højst prioriterede områder, jf. 

Hovedkort 8, forudsættes det, at spildevandsforholdene er løst. 

For For nye nye spildevandsudledninger spildevandsudledninger gælder gælder gælder det: det: 

det: 

Ved meddelelse af nye udledningstilladelser for såvel 

enkeltliggende som for større udledninger bør det sikres, at 

spildevandet som minimum gennemgår lokal biologisk 

rensning svarende til renseklasse ”SO”, dog ”SOP” i oplande til 

stillestående vandområder, jf. Hovedkort 8, eller spildevandet 

må afskæres, opsamles eller evt. nedsives. 

Miljøbeskyttelseslovens intentioner om anvendelse af bedst 

tilgængelige teknologi bør indgå ved valg af renseteknologi. Til 

åbne havområder vil der dog fortsat kunne tillades udledning af 

alene mekanisk renset spildevand fra enkeltliggende 

ejendomme forudsat, at udledningen sker på en hygiejnisk 

forsvarlig måde. 

Spildevandsplanlægning Spildevandsplanlægning i i øvrigt: 

øvrigt: 

De kommende spildevandsplaner skal indeholde beskrivelse af, 

hvorledes spildevandet fra den spredte bebyggelse i kommunen 

planlægges afledt, jf. ovenstående retningslinier. 

Spildevandsbelastningen af vandløb, søer og kystvande fra 

regnbetingede spildevandsudløb skal gennem kommunernes 

spildevandsplanlægning løbende nedbringes, f.eks. gennem 

etablering af bassiner m.v. Hvor det er muligt, bør rent 

overfladevand – f.eks. fra tagarealer afledes til nedsivning eller 

opsamles til vandingsformål e.l. 


8 

Retningslinie Retningslinie 7.3.6 7.3.6 fortsat fortsat (Regionplan (Regionplan (Regionplan 2005 2005-, 2005 , , 

Fyns Fyns Amt) Amt). Amt) 

Der bør arbejdes hen imod som minimum en halvering af 

belastningen fra regnbetingede spildevandsudløb – i nogle 

tilfælde vil en større reduktion være nødvendig for 

målsætningsopfyldelse. Indsatsen overfor de væsentlige 

regnvandsproblemer bør være gennemført inden udgangen af 

2007. 

Den hygiejniske forurening fra spildevandsudledninger skal 

søges reduceret væsentligt under hensyntagen til en 

økonomisk/teknisk afvejning. 

Der skal normalt ved udledning af miljøfremmede stoffer ske 

bedst mulig rensning ved kilden (virksomhed el. lign.) forinden 

afledning til kommunalt renseanlæg. Der bør med hensyn til 

miljøfremmede stoffer opnås en vandkvalitet, der med 

passende sikkerhedsmargin af hensyn til vandmiljøet, jf. 

forsigtighedsprincippet, lever op til de vandkvalitetsgrænser, 

der fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. 

oktober 1996 vedrørende ”Kvalitetskrav for vandområder og 

krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller 

havet”. Der kan dog fortsættes skærpede vandkvalitetsgrænser, 

hvis det skønnes nødvendigt. 

Udnyttelse/bebyggelse af arealer, som ligger udenfor 

spildevandsplanens kloakopland med tilhørende 

udledningstilladelse kræver forinden fornyet 

udledningstilladelse efter bestemmelserne i 

Miljøbeskyttelsesloven. 

Udnyttelse af de pågældende områder kan først ske, når 

spildevandsafledningen kan foregå til en renseanlæg med 

tilstrækkelig kapacitet og under overholdelse af 

recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient. Dette er 

tillige gældende for udnyttelse/bebyggelse af de områder, der er 

omfattet af en vedtaget spildevandsplan. 

Såfremt et areal uden for godkendt kloakopland optages i 

kommuneplanens rammedel og/eller medtages i en lokalplan, 

skal der i rammedelen/lokalplanen gøres opmærksom på, at 

udnyttelse/bebyggelse af det pågældende areal først kan ske, 

når spildevandsforholdene er i orden. 

Spildevandsplanens oplandsafgrænsning i ubebyggede områder 

skal ske i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for 

byvækst.

Retningslinie Retningslinie 7.3. 7.3.7 7.3. 7 (Regionplan (Regionplan 2005 2005-, 2005 , Fyns Fyns 

Fyns 


Den i regionplanen fastsatte målsætning for vandløb kan 

undtagelsesvis nedprioriteres umiddelbart nedstrøms 

udledninger fra renseanlæg, jf. Hovedkortene 7 og 8. 

Retningslinie Retningslinie 7.3. 7.3.8 7.3. 8 (Regionplan (Regionplan 2005 2005-, 2005 , Fyns Fyns 


Den i regionplanen fastsatte målsætning for de kystnære 

havområder kan undtagelsesvis nedprioriteres i 

opblandingszonen umiddelbart omkring 

spildevandsudledninger, jf. Hovedkortene 7 og 8. 

Retningslinie Retningslinie 7.3. 7.3.9 7.3. 7.3. 9 (Regionplan 2005 2005-, 2005 

, Fyns Fyns 


Al spildevandsudledning til søer og stillestående 

vandområder i øvrigt skal i videst muligt omfang undgås. 

Retningslinie Retningslinie 7.3. 7.3.10 7.3. 10 (Regionplan (Regionplan 2005 2005-, 2005 , Fyns 


Ved den konkrete placering eller udbygning af større 

spildevandsanlæg gælder følgende hensyn, der i de 

enkelte tilfælde skal afvejes mod tekniske og økonomiske 

forhold: 

- Renseanlæg skal placeres i passende afstand 

fra vandindvindingsanlæg. 

- Afstanden til fælles vandforsyningsanlæg bør 

være mindst 150-300 m, afhængig af 

renseanlæggets udformning og tilsvarende 75- 

150 m fraenkeltvandforsyningsanlæg. 

- Renseanlæg skal placeres i passende afstand 

fra beboelse og opholdsarealer. 

- For større renseanlæg bør der tilstræbes en 

afstand på minimum 200 m til nærmeste 

beboelse. 


9 

2.2 MILJØMÅLSLOVEN 

Miljømålsloven implementerer EU’s vandrammedirektiv 

(direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000) i dansk lov. 

Miljømålsloven beskriver blandt andet den planlægningsproces, 

der skal føre til opfyldelse af direktivets miljømål. 

Vandplaner 

Vandplaner 

Med baggrund i Miljømålsloven bliver der udarbejdet 

vandplaner for 23 vanddistrikter i Danmark. Vandplanerne 

udarbejdes af de statslige miljøcentre og skal sikre at vandløb, 

søer, kystvande og grundvandsforekomster som udgangspunkt 

opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af 2015. 

Vandplanlægningen består af følgende elementer: 

1. Udarbejdelse af en basisanalyse. 

2. Udpegning af særlige beskyttelsesområder. 

3. Offentliggørelse af et arbejdsprogram for 

tilvejebringelse af vandplanen med tilhørende 

tidsplan og en redegørelse for høringsprocessen. 

4. Indkaldelse af forslag og ideer fra andre 

myndigheder, organisationer og private med en 6 

måneders høringsfrist. 

5. Udarbejdelse af en oversigt over væsentlige 

vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. 

Oversigten sendes i offentlig høring i 6 måneder. 

6. Udarbejdelse af forslag til vandplan med tilhørende 

indsatsprogram og udsendelse af forslaget i offentlig 

høring i 6 måneder. 

7. Udarbejdelse af og vedtagelse af de endelige 

vandplaner med indsatsprogrammer.

Basisforanstaltningerne fremgår af vandplanernes 

redegørelsesdel, hvor vedtagne samt gennemførte indsatser 

indtil 2012 er medregnet i en baseline 2015. Det indbefatter 

tiltag i henhold til EU-direktiver, nationale vandmiljøplaner 

samt regionplan og spildevandsplaner. 

For de vandforekomster, hvor baseline 2015 ikke opfylder 

målsætningen, angiver vandplanerne en yderligere specifik 

indsats for, at miljømålet om god tilstand kan blive opfyldt. 

Vandplanerne skulle ifølge den oprindelige tidsplan have været 

vedtaget 22. december 2009. Fristen er efterfølgende blevet 

udsat. 

Kommunale Kommunale handleplaner 

handleplaner 

handleplaner 

Senest et år efter vandplanernes endelige vedtagelse skal 

kommunen have vedtaget en handleplan for, hvordan 

kommunen vil realisere vandplaner og indsatsprogrammer 

inden for kommunens geografiske område på land og de 

tilstødende kystvande, der grænser op til hovedvandoplandet. 

De kommunale handleplaner skal således sikre, at 

overfladevand opfylder målet om god tilstand inden udgangen 

af 2015. 

Inden vandplanernes vedtagelse kan der ikke siges noget 

konkret om indsatsen på spildevandsområdet. Dog forventer vi, 

at der skal gennemføres en indsats på spildevandsområdet. Vi 

forventer, at indsatsen vil omfatte regnbetingede udledninger 


10 

samt en udvidelse af området i det åbne land, hvor der stilles 

særlige krav til spildevandsrensningen. 

2.3 KOMMUNEPLAN 

Kommuneplanen for Faaborg-Midtfyn Kommune er en fysisk og 

strategisk plan. Den handler både om at sikre gode rammer for 

erhvervslivets udvikling, for fremtidig bosætning, for udvikling i 

infrastrukturen, for skabelse af gode friluftsmuligheder m.m. 

Kommuneplanen fastlægger de fysiske rammer som 

spildevandsplanlægningen skal overholde. Planen indeholder 

desuden kommunalbestyrelsens overordnede målsætninger for 

spildevandsområdet, der også indgår i spildevandsplanens 

målsætninger. 

2.4 VANDFORSYNINGSPLAN 

Der er 27 vandværker i Faaborg-Midtfyn Kommune. Derudover 

er der 553 enkelt-indvindere, der vandforsynes af private brønde 

eller boringer. 

Der arbejdes i øjeblikket på en ny samlet vandforsyningsplan for 

Faaborg-Midtfyn Kommune. Indtil planens vedtagelse gælder 

vandforsyningsplanerne for de 5 gamle kommuner stadig. 

De 5 gældende vandforsyningsplaner er som følger: 

Vandforsyningsplaner 

Vandforsyningsplaner 

Faaborg Kommune Vandforsyningsplan 1995- 

Broby Kommune Vandforsyningsplan 2004-2008 

Ringe Kommune Vandforsyningsplan 

Ryslinge Kommune Vandforsyningsplan 1989-2005 

Årslev Kommune Vandforsyningsplan 2001-2010

3. 3. FFV FFV SPILDEVANDS 

PILDEVANDS A/S’ A/S’ 

A/S’ 

MISSION MISSION, MISSION VISION VISION OG OG OG MÅL MÅL 

MÅL 

3.1 FFV SPILDEVAND A/S’ MISSION, VISION OG 

MÅL 

FFV Spildevand A/S vil sikre et velfungerende 

spildevandssystem som et naturligt og nødvendigt krav for at 

opfylde Faaborg-Midtfyn Kommunes vision om at blive et 

Toscana. 

FFV Spildevand A/S er datterselskab i holdingselskabet FFV 

Energi & Miljø A/S. Holdingselskabet har udformet en 

overordnet mission og vision. 

FFV Energi & Miljø A/S har en mission om at være et værdifuldt 

aktiv for sine kunder og ejer. At levere en høj 

forsyningssikkerhed er med til at opfylde missionen. 

FFV Energi & Miljø A/S har en vision om at blive Fyns bedste 

arbejdsplads med en synlig grøn profil. Ved at være en vigtig og 

udviklende del af lokalsamfundet vil FFV Energi & Miljø nå sin 

vision. 

I forlængelse af ovennævnte har FFV Spildevand A/S formuleret 

sin mission og vision for spildevandshåndtering i Faaborg- 

Midtfyn kommune. 

Mission 

Mission 

FFV Spildevand A/S vil sikre at spildevandshåndteringen i 

Faaborg-Midtfyn Kommune er af høj sundheds- og miljømæssig 

kvalitet, det vil sige, at vi tager hensyn til forsyningssikkerhed 

og natur og driver vore spildevandsanlæg på en effektiv måde, 

der er gennemsigtig for kunder og ejer. Nedenstående er med 

til at opfylde vores mission: 

- opfylde samtlige krav til rensning af spildevand inden det 

udledes til vandmiljøet 

- opfylde vores serviceniveau til nyanlæg 

- sikre et velfungerende kloaksystem 

- være forberedt på nye krav der stilles gennem lovningen 


11 

Vision 

Vision 

FFV Spildevand A/S er med til at opfylde visionen for FFV 

Energi & Miljø A/S og Faaborg-Midtfyn Kommune ved at: 

- Mindske belastningen af vandmiljøet bl.a. i 

overensstemmelse med statens kommende vandplaner 

- Sikre et moderne, velfungerende og driftssikkert 

kloaksystem, der kan imødegå klimaforandringer 

- Have en attraktiv arbejdsplads med fokus på godt 

arbejdsmiljø 

- Rense spildevandet på velholdte og driftssikre renseanlæg 

- Have fokus på fortsat reduktion i energi- og 

kemikalieforbrug 

- Forestå en god kommunikation med kunder og ejer

4. 

4. KLOAKERING 

LOAKERING 

4.1 PRINCIPPER 

Fælleskloak 

Fælleskloak 

Fælleskloak er betegnelsen for et ét-strenget ledningssystem, 

der leder både husspildevand og regnvand til renseanlægget. 

Undervejs mod renseanlægget er kloakken er indrettet med 

overløbsbygværker, hvor spildevandet kan løbe over og ud i 

tilfælde af overbelastning. Bygværkerne nedsætter på den vis 

presset i ledningen, hvorved risikoen for opstuvning i huse og 

gader reduceres. 

Når kloakken overbelastes afledes en blanding af regn- og 

spildevand via overløbsbygværk og udløb til en recipient, der 

typisk er et vandløb eller havet. 

Udledningen af urenset spildevand tilfører kommunens 

recipienter store mængder kvælstof, fosfor og organisk stof. 

Stofferne er skadelige for vandmiljøet. 

Udløb fra fælleskloakker i nærheden af strande er en desuden 

en trussel i mod badevandskvaliteten. Specielt under og efter 

kraftig regn kan der i nærheden af udløb måles høje 

koncentrationer af tarmbakterien E. coli. E. coli er en af de 

parametre man anvender ved klassificering af badevandets 

kvalitet. 

I fællessysstemer transporteres forholdsvist rent regnvand til 

renseanlægget. Transporten er energikrævende der, hvor 

spildevandet skal pumpes frem. I Faaborg-Midtfyn Kommune 

ledes mere end 3 mio. m 3 regnvand/år via fællessystemet til et 

renseanlæg. 

Fælleskloakering er et gammelt princip, der ikke anvendes 

mere. 

Separatkloak 

Separatkloak 

Separatkloak er betegnelsen for et tostrenget ledningssystem, 

hvor husspildevand ledes til renseanlægget og hvor regnvand 

udledes til en nærliggende recipient. 

Spildevandsledningen har ingen overløbsværker, hvor 

spildevandet kan løbe over og ud. 

Ofte er afstanden mellem regnvandsledningens tilløb og udløb 

meget kort, hvilket mindsker risikoen for opstuvning og 

oversvømmelse. 


12 

I separatsystemer afledes alt regnvandet til en recipient. Da 

regnvand indeholder noget forurenende stof, bidrager 

separatsystemer trods alt til forurening af vandmiljøet. Derfor 

leder mange rene regnvandsudløb ud i et bassin, hvor de 

forurenende stoffer i regnvandet kan bundfældes inden det 

ledes til recipienten. 

Hygiejnen i regnvand er bedre end den i spildevand, hvorfor 

regnvandsudløb ikke i samme grad truer badevandskvaliteten. 

Den lokale eller decentrale afledning af regnvand betyder at 

renseanlæggene modtager mere koncentreret spildevand, 

hvilket optimerer renseprocesserne. 

Regnvand skal ikke pumpes til helt til renseanlægget, og kun i 

sjældne tilfælde skal regnvandet pumpes til en recipient. 

Separatsystemet er således mindre energikrævende end 

fællessystemer. 

Tostrenget separatkloakering anvendes ved nykloakering eller 

kloakfornyelse, hvor FFV Spildevand A/S er ansvarlig for 

afledning af både regnvand og spildevand. 

Spildevandskloak 

Spildevandskloak 

Spildevandskloak eller ét-strenget separatkloak er betegnelsen 

for et ét-strenget ledningssystem, hvor husspildevand ledes til 

renseanlægget, men hvor grundejeren selv er ansvarlig for 

afledning af regnvand. 

Grundejeren kan selv vælge den mest hensigtsmæssige måde at 

bortskaffe regnvand fra sin grund. 

Spildevandskloakering er det foretrukne, når områder i det åbne 

land skal tilsluttes et renseanlæg. 

Der kan tillige anvendes spildevandskloakering i byområder, 

hvor regnvand kan nedsives på ejendommen. 

4.2 PERSPEKTIV OG PLAN 

FFV Spildevand A/S har en strategi om at fjerne mest muligt 

regnvand fra afløbssystemer og renseanlæg. I videst muligt 

omfang separeres eksisterende fællessystemer i forbindelse 

med kloakfornyelse. I nye kloakoplande anlægges altid 

separatkloak eller spildevandskloak. 

I de områder hvor det ikke er muligt at separere fælleskloakken 

på traditionel vis, skal der tænkes alternativt. Der findes i dag et 

omfangsrigt katalog for alternative metoder til afledning af 

regnvand udenom kloakken. Lokal afledning af regnvand LAR 

beskrives i planens afsnit 10.3.

5. 

5. HANDLEPLAN HANDLEPLAN HANDLEPLAN FOR 

FOR 

KLOAKFORNYELSE 

KLOAKFORNYELSE 

Kloakfornyelse i eksisterende kloakoplande dækker over 

fornyelse og forbedring af eksisterende kloaksystemer samt 

etablering af nye kloaksystemer. 

Fornyelse og forbedring omfatter blandt andet strømpeforing, 

udskiftning af ledninger, separering af fællessystemer og 

punktreparationer med videre. 

Gravearbejde i forbindelse med kloakfornyelse (Foto FFV 

Spildevand A/S SVM). 

Etablering af nye kloakker i eksisterende kloakoplande udføres 

som separatkloak eller spildevandskloak. Der skal altid tages 

stilling til anvendelse af LAR. 

Nye kloakanlæg skal efterleve serviceniveauet i Faaborg Midtfyn 

Kommune. Serviceniveauet er beskrevet særskilt i planens 

afsnit 15.4. 

Materialevalg, lægningsforhold med mere for nye kloakker skal 

overholde de kvalitetskrav, der fastlægges af FFV Spildevand 

A/S. 


13 

5.1 HANDLEPLAN 

Størstedelen af kloakkerne i Faaborg-Midtfyn Kommune og 

Danmark i øvrigt er etableret før 1980 (Figur 5.1). 

Procent 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1940-1949 

1950-1959 

1960-1969 

Etableringsår 

1970-1979 

1980-1984 

1985-1989 

Årstal 

1990-1994 

1995-1999 

2000-2004 

2005-2009 

Figur Figur 5.1 Søjlerne i diagrammet viser hvornår kloakkerne i 

Faaborg-Midtfyn Kommune blev etableret. Som det ses blev de 

fleste kloakker etableret fra 1970-1979, hvor ca. 22 % af 

kommunens kloakker blev lagt i jorden (Fra FFV Spildevand A/S). 

Levetiden for kloaksystemer anslås til ca. 75 år, og derfor kan 

der forudsiges et kolossalt fornyelsesbehov, når vi nærmer os 

midten af dette århundrede (Figur 5.2). 

FFV Spildevand A/S skal i videst muligt omfang komme 

fornyelsesbehovet i forkøbet. En langsigtet handleplan for 

kloakfornyelse skal give overblik over årlige udgifter til 

kloakfornyelse langt frem i tiden. 

Kommunen har derfor udarbejdet en handleplan for 

kloakfornyelse. Planen strækker sig 75 år frem i tiden og skal 

sikre, at kommunens spildevandsanlæg til enhver tid bevarer 

sin værdi. 

Handleplanen er en sideløbende proces til denne og kommende 

spildevandsplanerner. I spildevandsplanerne skal der fremover 

øremærkes et beløb til kloakfornyelse.

Procent 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

2011-2014 

Fornyelsesbehov for kloakker 

2015-2024 

2025-2034 

2035-2044 

Årstal 

2045-2054 


2055-2064 

2065-2074 

2075-2084 

Figur Figur Figur 5. 5.2 5. Søjlerne viser fornyelsesbehovet for kloakker i Faaborg- 

Midtfyn Kommune frem mod 2084 (Fra FFV Spildevand A/S). 

Handleplanen er en prioriteringsliste, der summerer 

oplysninger om kloakkens fysiske tilstand, hydrauliske 

påvirkning, driftsproblemer samt påvirkning af vandmiljøet. 

Summen af parametrene viser hvor modent et kloakopland er til 

at blive udskiftet. Den aktuelle prioriteringsliste findes i bilag 

10. 

Planlægning og prioritering af kloakfornyelse er en dynamisk 

proces, hvor konkrete projekter fremskydes eller udskydes som 

følge af udefrakommende forhold. En løbende prioritering skal 

derfor sikre et fleksibelt anlægsprogram. 

5.1.1 5.1.1 5.1.1 STATUS TATUS 

Omfanget af vedligeholdelse og fornyelse af kloakkerne har 

varieret i de 5 tidligere kommuner. Behovet for kloakfornyelse i 

Faaborg-Midtfyn Kommune er derfor forskelligt i forhold til 

beliggenhed. 

5.1.2 5.1.2 PLAN LAN 

FFV Spildevand A/S skal hvert år afsætte et beløb til 

kloakfornyelse. Den årlige kloakfornyelse skal have et omfang, 

der sikrer, at fornyelsesbehovet fordeles jævnt over de 

kommende 75 år. 

Puljen til kloakfornyelse i denne planperiode afsættes 

fortrinsvist til opfyldelse af vandplanerne. Der er således afsat 

14 

70 mio. kr i til opfyldelse af vandplanernes forventede krav til en 

indsats på spildevandsområdet. 

De oplande, der er berørt af vandplanerne, findes altså øverst 

på handleplanens prioriteringsliste. Rent praktisk er det gjort 

ved at vægte parameteren påvirkning af vandmiljøet højere end 

de øvrige parametre. Handleplanen kan således tage hensyn til 

udefrakommende krav ved at vægte listens parametre 

forskelligt. 

Fornyelse af et udløb ved Røde Kro i Faaborg. Projektet 

omfatter desuden nedbrydning og genopbygning af 

kystsikringen (Foto FFV Spildevand A/S SVM).

6. 

6. LEDNINGER 

EDNINGER 

FFV Spildevand A/S har de seneste år arbejdet på at samle, 

ensarte og kvalitetssikre de tilgængelige ledningsdata fra de 

tidligere kommuner. 

Oplysninger om ledningsanlæg i denne spildevandsplan er 

blandt andet baseret på allerede digitalt registrede 

ledningsanlæg. Derudover er der er foretaget en lang række 

antagelser omkring alder, dimension med videre på de 

ledningstrækninger, hvor data ikke er kendt. 

Brønd med spildevand (Foto FFV Spildevand A/S SVM). 

FFV Spildevand A/S har i alt ca. 1.000 km kloakledninger, der 

fordeler sig på 220 km regnvandsledninger, 480 km 

spildevandsledninger og 300 km fællesledninger. 

Kloaknettets opbygning minder lidt om træets. Den overvejende 

del af ledningsnettet udgøres af kloakker med en diameter på 

eller under 200 mm. Det kan f. eks. være kloakker i et 

villakvarter. Herfra føres spildevandet til hovedledninger eller 

transportledninger, der typisk er kloakrør med en diameter på 

over 200 mm. De findes typisk i større veje i byerne. I Faaborg- 

Midtfyn Kommune er kloakrør med en diameter på over 500 

mm transportledninger, der samler spildevandet fra mange 

sidegrene og leder det til renseanlægget. 

Fordelingen af kloakker i forhold til diameteren fremgår af figur 

6.1. I kommunen er der ca. 650 km kloak med en diameter på 

eller under 200 mm, ca. 290 km kloak med en diameter på 200- 

500 mm, ca. 50 km kloak med en diameter på 500-800 mm og 

ca. 10 km kloak med en diameter på 800-1000 mm. 


15 

Procent 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Fordeling mellem kloakstørrelser 

≤ 200 200- 

500 

500- 

800 

800- 

1000 

1000- 

1200 

Rørdiameter mm 

1200- 

1600 

> 

1600 

Figur Figur 6. 6.1 6. Fordeling af ledninger i Faaborg-Midtfyn Kommune 

efter diameter (Fra FFV Spildevand A/S). 

6.1 LEDNINGSREGISTRERING 

6.1.1 6.1.1 STATUS TATUS 

FFV Spildevand A/S har registreret størstedelen af kommunens 

kloaksystemer digitalt. 

Data for ledningsopmålinger, Tv-inspektioner med mere lagres i 

det elektroniske registreringsprogram DANDAS. 

6.1.2 6.1.2 PLAN LAN LAN 

Registrering af kloaksystemer og kvalitetssikring af data for 

ledningssystemet vil blive afsluttet i denne planperiode. 

Kvalitetssikring af data omfatter: 

- Manual for Tv-inspektion, brøndrapportering og opmåling. 

- Manual for nummerering af brønde og bygværker. 

- Procedure og manual for opdatering og vedligeholdelse af 

ledningsdata.

7. 

7. 

7. KLOAKOPLANDE 

LOAKOPLANDE 

Et kloakopland bliver defineret som et område med samme 

kloakeringsprincip og ét udløb. Udløbet er regnvandsbetinget 

og kan komme fra fælleskloakkens overløbsbygværk eller fra en 

separat regnvandsledning. 

Kommunens kloakerede områder er først inddelt efter 

tilknytningen til et renseanlæg. Områderne er herefter 

yderligere opdelt i mindre kloakoplande (Kort 7.1). Opland nr. 1 

til Faaborg Renseanlæg benævnes i planens kortbilag som 

FAA001, hvor FAA henviser til Faaborg Renseanlæg, mens 001 

refererer til opland nr. 1. 

Samtlige af kommunens kloakoplande kan ses i planens 

kortbilag. Her fremgår status og altså oplandenes nuværende 

kloakeringsprincip. Status for et kloakopland kan være fælles-, 

separat- eller spildevandskloakeret. 

Nye kloakoplande, der tilføres i denne planperiode er på 

kortene markeret med skrå streger. Stregerne er farvet så det 

svarer til det fremtidige kloakeringsprincip. 

Eksisterende kloakoplande, der skifter kloakeringsprincip i 

planperioden har en grundfarve, som svarer til det nuværende 

kloakeringsprincip. Derudover er oplandet markeret med skrå 

streger, hvor farven svarer til det fremtidige kloakeringsprincip. 

7.1 PLAN 

7.1.1 7.1.1 DET ET ÅBNE ÅBNE LAND 

LAND 

I denne planperiode skal yderligere 263 ejendomme i det åbne 

land kloakeres og tilsluttes et af FFV Spildevand A/S’ 

renseanlæg. Samtlige ejendomme vil blive 

spildevandskloakeret, hvorfor grundejeren selv bliver ansvarlig 

for håndtering af regnvand/nedbør. 

Kloakeringsprojekterne i det åbne land er blandt andet 

foranlediget af regionplanens krav om forbedret 

spildevandsrensning i det åbne land. Ud af de 263 ejendomme 

er 229 blevet overført til denne plan fra tillæg nr. 2008/1 til 

spildevandsplanerne ”DET ÅBNE LAND 2008-2012”, mens 34 

ejendomme er blevet tilført. 

Projekterne vil blive udført i 2011 og 2012, og lister med de 

berørte ejendomme og tidsplan kan ses i planens bilag 5 og 6. I 

listerne er de 34 tilførte ejendomme fremhævet med fed tekst 

og markeret med teksten Tilført. De nye kloakoplande vises 


16 

desuden som planlagte kloakoplande i spildevandsplanens 

kortbilag. 

De 34 tilførte ejendomme ligger alle hensigtsmæssigt i forhold 

kloakering, det vil sige, at de uden store vanskeligheder kan 

tilføjes et eksisterende kloakopland. 

Desuden ligger ejendommene ved Ståbyvej tæt på Storelung, 

der er et internationalt naturbeskyttelsesområde (Kort 7.2). 

Området er i regionplanen målsat som Naturområder af 

international eller national betydning. 

Kort 7.2. Storelung ligger et par kilometer øst for Nr. Broby. 

Ståbyvej ligger umiddelbart syd for området (Kortinfo). 

7.1.2 7.1.2 NEDLÆGGELSE EDLÆGGELSE AF AF RENSEA RENSEANLÆG 

RENSEA NLÆG 

Som følge af en ændret struktur for spildevandsrensning i 

kommunen, vil flere kloakoplande i planperioden blive tilknyttet 

et andet renseanlæg. Strukturændringen, der omfatter 

nedlæggelse af 3 renseanlæg samt stop for afledning af 

spildevand til Ejby Mølle Renseanlæg i Odense bliver beskrevet 

i kapitel 8. 

Ændringerne vil ikke få praktisk betydning for de berørte 

ejendomme. 

7.1.3 7.1.3 SEPARATKLOAKERING EPARATKLOAKERING I I NR. BROBY ROBY 

I Nr. Broby skal området ved Stationsvej, Vesterågade, 

Rosenvænget og Tværvej separatkloakeres. Kloakoplan BRO056 

skifter derfor kloakeringsprincip fra fælleskloakeret til 

separatkloakeret. De berørte ejendomme skal separere 

spildevand og regnvand og tilslutte det til stikledninger for 

spildevand og regnvand.

Projektet vil blive indledt i 2011 og forventes afsluttet i løbet af 

2012. Listen over berørte ejendomme kan ses i bilag 7. 

Baggrunden for projektet er, at et nærliggende vådområde har 

hævet vandstanden i Odense å. Åens forhøjede vandstand har 

foranlediget periodevis opstuvning af spildevand i området. 

Separering af områdets fællessystem vil fjerne risikoen for 

opstuvning af spildevand i området. 


17 

7.1.4 7.1.4 ETABLERING TABLERING AF AF EN EN REGN REGNVANDSLEDNING REGN VANDSLEDNING I VEJLE 

Opland BRO037 ved Broholmvej i Vejle er separatkloakeret, 

men både regn- og spildevandsledningen er koblet på 

fællesledningen i Fangelvej. Alt oplandets regnvand og 

spildevand bliver derfor ledt til Broby Renseanlæg. 

Der skal etableres en regnvandsledning fra Broholmvej til 

transport af regnvandet til Afløb fra Allested-Vejle, der er et 

vandløb syd for Vejle. 

Kort Kort 7.1 7.1 Kortet viser et udsnit af spildevandsplanens kortbilag. De pågældende kloakoplande afleder til Korinth Renseanlæg, hvorfor 

oplandsnotationen indledes med KOR. Oplandenes forskellige farver illustrerer de 3 kloakeringsprincipper – fælleskloak (brun), 

separatkloak (lyserød) og spildevandskloak (blå). Planlagte ikke eksisterende oplande markeres i kortene med skraveret farve, der henviser 

til det kommende kloakeringsprincip. Udløb fra fælles- og regnvandssystemer illustreres med hhv. røde og blå pile.

8. 

8. RENSEANLÆG 

ENSEANLÆG 

Faaborg-Midtfyn Kommune har i dag 9 større renseanlæg med 

en kapacitet på over 3.000 personenheder (PE). Derudover er 

der 2 renseanlæg med en kapacitet på under 3.000 PE. 

1 PE eller 1 personenhed svarer til den mængde organisk stof 

(BI5) * , total kvælstof og total fosfor som 1 person producerer. 1 

person producerer ifølge en fælles standard 21,9 kg BI5/år, 4,4 

kg total kvælstof/år og 1,0 kg total fosfor/år. 

* BI5 er et udtryk for den mængde organsike stof, der omsættes til CO2 på 5 

dage. 

Når renseanlægget har modtaget spildevandet, gennemgår det 

en serie af renseprocesser inden det bliver udledt til et vandløb 

eller havet. Det rensede spildevand skal overholde en række 

bindende og vejledende krav til dets indhold af forurenende 

stoffer. Derfor har alle kommunens renseanlæg en 

udledningstilladelse, hvor krav til det rensede spildevand står. 

For at kontrollere om renseanlæggene overholder deres 

udeldningstilladelser, bliver der årligt udtaget 6 – 24 prøver af 

det rensede spildevand. Antallet af prøver varierer i forhold til 

anlæggets størrelse, og den mængde renset spildevand, der 

bliver udledt. Prøverne bliver analyseret for deres indhold af 

organisk stof, kvælstof, fosfor m.m. og resultaterne bliver sendt 

til Statens Miljøcenter i Odense, der er tilsynsmyndighed for 

kommunens renseanlæg. 

Det er således Staten, der kontrollerer, om kommunens 

renseanlæg overholder deres udledningstilladelse. I 2009 blev 

alle gældende og vejledende krav i udledningstilladelserne 

overholdt af samtlige renseanlæg i kommunen. 

Generelt er renseanlæggene i dag meget effektive. Typisk fjerner 

anlæggene i Faaborg-Midtfyn Kommune mere end 95 % af det 

modtagne organiske stof, kvælstof og fosfor, der især er 

problemstoffer i vandmiljøet. 

Kommunens renseanlæg ejes og drives af FFV Spildevand A/S. 

8.1 STATUS 

Faaborg Renseanlæg, Knoldsborgvej 4, 5600 Faaborg 

Faaborg Renseanlæg er med en godkendt kapacitet på 70.000 

PE kommunens største. 

Anlægget blev opført som et biologisk renseanlæg i årene 1978- 

79, hvor det havde kapacitet på 105.000 PE. 

I 1992 blev det omlagt til næringsstoffjernelse, og anlæggets 

kapacitet blev reduceret til 70.000 PE. 


18 

Det rensede spildevand fra Faaborg Renseanlæg udledes i Lyø 

Krog. 

Faaborg Renseanlæg, der med sin kapacitet på 70.000 PE er 

kommunens største (Foto Google Earth). 

Korinth Renseanlæg, Haagerupvej 35, 5600 Faaborg 

Korinth Renseanlæg havde i 2004 en godkendt kapacitet på 

2.000 PE. 

Belastningen på anlægget var i flere år været større end de 

godkendte 2.000 PE. Kommunen meddelte på den baggrund en 

udledningstilladelse uden indløbskrav i 2008. Tilladelsen er 

tidsbegrænset og udløber i slutningen af 2012, hvor anlægget 

forventes at være nedlagt. 

Korinth Renseanlæg blev anlagt i 1982-83 og havde en godkendt 

kapacitet på 4.000 PE. I 1992 blev renseanlægget tilføjet et 

kemikalieanlæg til fosforfjernelse. 

Anlæggets kapacitet blev i 2004 reduceret til 2000 PE. 

Det rensede spildevand fra Korinth Renseanlæg udledes i Silke 

å. 

Renseanlægget nedlægges i denne planperiode. 

Lyø Renseanlæg 

Lyø Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 450 PE. 

Anlægget blev anlagt som et biologisk renseanlæg i starten af 

1990’erne. 

Det rensede spildevand fra Lyø Renseanlæg udledes i Lyø Krog. 

Hillerslev Renseanlæg, Nedre Hillerslev 3, 5750 Ringe 

Hillerslev Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 4.000 PE. 

Renseanlægget blev anlagt i 1982 hvor det havde en godkendt 

kapacitet på 2.500 PE.

I 1990 gennemgik anlægget en større udvidelse, hvor 

kapaciteten blev øget til 4.500 PE. 

Det rensede spildevand fra Hillerslev Renseanlæg udledes i 

Odense å. 

Renseanlægget skal nedlægges i denne planperiode. 

Ringe Renseanlæg, Assensvej 76 B, 5750 Ringe 

Ringe Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 12.000 PE. 

Renseanlægget blev opført i 1969 og havde på daværende 

tidspunkt en kapacitet på 12.600 PE. 

I 1984 og 1993 gennemgik anlægget større udbygninger og i 

forbindelse med sidstnævnte etableredes et kemikalieanlæg til 

fosforfjernelse. 

Det rensede spildevand fra Ringe Renseanlæg udledes i Sallinge 

å. 

Ringe Renseanlæg. Renseanlægget ligger umiddelbart vest for Ringe by 

(Foto Google Earth). 

Broby Renseanlæg, Kohavegyden 8, 5672 Broby 

Broby Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 10.000 PE. 

Anlægget blev opført i 1977 som biologisk renseanlæg. 

I 1990 gennemgik anlægget en større udbygning, hvor der 

samtidig blev anlagt kemikalieanlæg til fosforfjernelse. 

Det rensede spildevand fra Broby Renseanlæg udledes i Odense 

å. 

Renseanlægget skal nedlægges i denne planperiode. 

Kværndrup Renseanlæg, Bøjdenvejen 22 A, 5772 Kværndrup 

Kværndrup Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 10.000 

PE. 


19 

Anlægget blev opført som et biologisk renseanlæg i 1976. 

Gennem årene er der løbende udført forbedringer af anlægget 

og i 1988 blev opførtes der et kemikalieanlæg til fosforfjernelse. 

Det rensede spildevand fra Kværndrup Renseanlæg udledes i 

Haagerup å. 

Ryslinge Renseanlæg, Ellehavevej 4, 5856 Ryslinge 

Ryslinge Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 3.500 PE. 

Anlægget blevet opført som et biologisk renseanlæg i 1979. 

I 1992 blev anlægget udstyret med en tank til fosforfældning og 

i 2003 gennemgik renseanlægget en større ombygning. 

Det rensede spildevand fra Ryslinge Renseanlæg udledes i 

Sallinge å. 

Gislev Renseanlæg, Ørbækvej 68 A, 5854 Gislev 

Gislev Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 3.500 PE. 

Anlægget blev opført som et biologisk renseanlæg i 1973. 

I 1994 blev anlægget udstyret med en tank til fosforfældning og 

i 2006 blev anlægget udbygget. 

Det rensede spildevand fra Gislev Renseanlæg udledes i 

Holmebæk. 

Ferritslev Renseanlæg, Fasanvej 27, 5863 Ferritslev Fyn 

Ferritslev Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 4.500 PE. 

Anlægget blev opført i 1983 som et aktivt slamanlæg med 

fosforfældning. 

I 1991 gennemgik anlægget en større udbygning og i 1992 blev 

fosforfældningsanlægget fornyet. 

Det rensede spildevand fra Ferritslev Renseanlæg udledes i 

Vindinge å. 

Sdr. Nærå Renseanlæg, Åvej 6, 5792 Årslev 

Sdr. Nærå Renseanlæg har en godkendt kapacitet på 8.200 PE. 

Anlægget blev opført som aktivt slamanlæg i 1979. 

I 1982 blev renseanlægget indrettet med et anlæg til 

fosforfældning. Det bygges om i 1996 på grund af tæringer i 

betonen. 

Det rensede spildevand fra Sdr. Nærå Renseanlæg udledes i 

Vindinge å. 

I tabellen nedenfor opsummeres de vigtigste data for 

kommunens renseanlæg.

Renseanlæg Renseniveau Kapacitet Belastning Recipient 

Faaborg MBNDK 70.000 29.576 Lyø Krog 

Korinth MBNDKF 3.285 Silke å 

Lyø MBN 250 108 Lyø Krog 

Broby MBNDKL 10.000 5.221 Odense å 

Ringe MBNDKL 12.000 6.184 Sallinge å 

Hillerslev MBNDK 4.000 2.141 Odense å 

Kværndrup MBNDK(L) 10.000 1.419 Hågerup å 

Gislev MBNDKL 3.500 1.723 Holmebæk 

Ryslinge MBNDKL 3.500 2.462 Sallinge å 

Sdr. Nærå MBNDKL 8.200 4.076 Vindinge å 

Ferritslev MBNDKL 4.500 3.765 Vindinge å 

Tabel Tabel 8.1 8.1 Tabellen samler hoveddata for FFV Spildevand A/S’ 

renseanlæg samt den gennemsnitlige belastning over årene 2007- 

2009. I boksen nedenfor angives renseniveauet for den enkelte 

bogstavkode. 

Bogstavkode Bogstavkode for for renseniveau 

renseniveau 

M: mekanisk rensning 

B: biologisk rensning 

N: nitrifikation 

D: denitrifikation 

K: kemisk fældning af fosfor 

L: Lagune 

F: Filtrering 

8.2 PLAN 

8.2.1 .2.1 NY Y STRUKTUR STRUKTUR FOR FOR KOMMU KOMMUNENS KOMMU NENS SPILDEVAN 

SPILDEVANDSRENSNING 

SPILDEVAN 

DSRENSNING 

Kommunen har undersøgt diverse strategier for en mere 

effektiv struktur for spildevandsrensningen. Undersøgelsen har 

haft fokus på centralisering af spildevandsrensningen, og altså 

samling af rensningen på færre renseanlæg. 

Kommunalbestyrelsen har nu valgt at nedlægge Broby, 

Hillerslev og Korinth renseanlæg. Spildevandet vil i stedet blive 

ledt til rensning på Faaborg Renseanlæg. 

I de følgende afsnit gennemgås planerne samt baggrunden for 

de enkelte renseanlægs nedlæggelse. En mere teknisk 

beskrivelse af projekterne findes i bilag 9. 

Broby Broby Renseanlæg 

Renseanlæg 

Broby Renseanlæg er nedslidt og ligger i et vådområde. 

Fortsat drift af et renseanlæg i Nr. Broby vil kræve 

genopbygning et helt andet sted. 


20 

Kommunalbestyrelsen har derfor valgt at nedlægge Broby 

Renseanlæg. Områdets spildevand vil efterfølgende blive ledt til 

rensning på Faaborg Renseanlæg. 

Nedlæggelse af renseanlægget fjerner den nuværende vand- og 

stoftilførsel til Odense å. Kommunens vurdering af dets 

indvirkning på recipienten fremgår af miljøvurderingen i kapital 

13. 

Korinth Korinth Renseanlæg 

Renseanlæg 

Korinth Renseanlæg har gennem en årrække været overbelastet. 

Desuden skal der anlægges et vådområde i området. 

Fortsat drift af et renseanlæg ved Korinth vil kræve 

genopbygning af et større anlæg et helt andet sted. 

Kommunalbestyrelsen har derfor valgt at nedlægge Korinth 




stoftilførsel til Silke å. Kommunens vurdering af dets 

indvirkning på recipienten fremgår af miljøvurderingen i kapitel 

13. 

Hillerslev Hillerslev Renseanlæg 

Renseanlæg 

Transportledningen, der vil skulle lede spildevand fra Nr. Broby 

til Faaborg føres forbi Hillerslev Renseanlæg. 

Med baggrund i ønsket at samle spildevandsrensningen på 

færre renseanlæg og, at tesen om færre renseanlæg er lig med 

færre driftsomkostninger, vil det være logisk at samle 

spildevand fra Hillerslev Renseanlæg op og lede det til rensning 

på Faaborg Renseanlæg. 

Kommunalbestyrelsen har derfor valgt at nedlægge Hillerslev 




stoftilførsel til Odense å. Kommunens vurdering af dets 

indvirkning på recipienten fremgår af miljøvurderingen i kapitel 

13. 

Øget Øget belastning belastning på på på Faaborg Faaborg Renseanlæg 

Renseanlæg 

Nedlæggelse af Broby, Korinth og Hillerslev Renseanlæg vil øge 

belastningen på Faaborg Renseanlæg. 

Den samlede årlige belastning på renseanlæggene i Nr. Broby, 

Korinth og Hillerslev blev i perioden 2007-2009 opgjort til 

10.647 PE. Den gennemsnitlige årlige belastning på Faaborg 

Renseanlæg var i samme periode 29.576 PE. Da anlægget i

Faaborg har en godkendt kapacitet på 70.000 PE, vil der ikke 

blive problemer med at modtage det ekstra spildevand her. 

Den forøgede tilførsel af spildevand til Faaborg Renseanlæg vil 

medføre en øget vand- og stoftilførsel til Lyø Krog. Kommunens 

vurdering af dets indvirkning på recipienten fremgår af 

miljøvurderingen i kapitel 13. 

8.2.2 STOP TOP FOR FOR SPILDEVAND SPILDEVAND TTIL 

T IL ODENSE DENSE KOMMUNE OMMUNE 

Kommunalbestyrelsen har besluttet at spildevand fra området i 

og omkring Nr. Søby og Nr. Lyndelse, der i dag bliver ledt til 

rensning på Ejby Mølle Renseanlæg i Odense Kommune, 

fremover skal ledes til rensning på Sdr. Nærå Renseanlæg. 

En mere teknisk beskrivelse af projektet findes i bilag 8. 

Øget Øget belastning belastning på på Sdr. Sdr. Nærå Nærå Renseanlæg 

Renseanlæg 

Da spildevand fra Nr. Søby og Nr. Lyndelse fremover skal ledes 

til Sdr. Nærå Renseanlæg vil belastningen her blive forøget. 

Den samlede årlige belastning fra Nr. Søby og Nr. Lyndelse er 

blevet opgjort til ca. 1.270 PE. Den gennemsnitlige årlige 

belastning på Sdr. Nærå Renseanlæg blev i årene 2007-2009 

opgjort til 4.076 PE. Da renseanlægget i Sdr. Nærå har en 

godkendt kapacitet på 8.200 PE, vil der ikke blive problemer 

med at modtage det ekstra spildevand her. 

Den forøgede tilførsel af spildevand til Sdr. Nærå Renseanlæg 

vil medføre en øget vand- og stoftilførsel til Vindinge å. 

Kommunens vurdering af dets indvirkning på recipienten 

fremgår af miljøvurderingen i kapitel13. 

I tabellen nedenfor opsummeres hoveddata for de 

tilbageværende renseanlæg i Faaborg-Midtfyn Kommune efter 

nedlæggelse af Broby, Korinth og Hillerslev renseanlæg. 

Renseanlæg Renseniveau Kapacitet Belastning Recipient 

Faaborg MBNDK 70.000 40.223 Lyø Krog 

Lyø MBN 450 108 Lyø Krog 

Ringe MBNDKL 12.000 6.184 Sallinge å 

Kværndrup MBNDK(L) 10.000 1.419 Hågerup å 

Gislev MBNDKL 3.500 1.723 Holmebæk 

Ryslinge MBNDKL 3.500 2.462 Sallinge å 

Sdr. Nærå MBNDKL 8.200 5.346 Vindinge å 

Ferritslev MBNDKL 4.500 3.765 Vindinge å 

Tabel Tabel Tabel 8.2 8.2 8.2 Tabellen samler hoveddata for FFV Spildevand A/S’ 

renseanlæg efter nedlæggelse af renseanlæg og stop for spildevand til 

Odense. 


21 

8.3 SLAMHÅNDTERING 

8.3.1 8.3.1 STATUS TATUS 

Restproduktet fra renseanlæggenes spildevandsrensning er 

slam. 

Fra Lyø, Korinth og Broby Renseanlæg transporteres slammet til 

Faaborg Renseanlæg, hvor det afvandes med det øvrige slam fra 

Faaborg renseanlæg. Slammet afvandes i en 

centrifuge/dekanter, og det afvandede slam transporteres til 

afbrænding i Tyskland. 

Slam fra Sdr. Nærå, Ferritslev, Ringe og Hillerslev Renseanlæg 

håndteres i et slammineraliseringsanlæg (slambede). Tømning 

af slambede blev indledt i 2009, hvor 2 af 6 bede på Ringe 

Renseanlæg blev tømt. Slammet blev kørt på landbrugsjord. 

På Gislev, Kværndrup og Ryslinge Renseanlæg afvandes 

slammet via en sibåndspresse og lagres midlertidigt på 

renseanlægget. I 3. kvartal afhentes slammet til udbringning på 

landbrugsjord. 

Renseanlæg Mængde Behandling Disponering 

Faaborg 

Lyø 

Broby 

Korinth 

3.000 t/år Centrifuge Forbrænding 

i Tyskland 

Sdr. Nærå 20.994 m3 /år Mineralisering Landbrugsjord 

Ferritslev 14.147 m3 /år Mineralisering Landbrugsjord 

Ringe 45.711 m3 /år Mineralisering Landbrugsjord 

Hillerslev 11.709 m3 /år Mineralisering Landbrugsjord 

Ryslinge 325 t/år Sibåndspresse Landbrugsjord 

Kværndrup 264 t/år Sibåndspresse Landbrugsjord 

Gislev 273 t/år Sibåndspresse Landbrugsjord 

Tabel Tabel 8.3 8.3 Tabellen viser mængder, håndtering og slutdisponering af 

slam fra renseanlæg i Faaborg-Midtfyn Kommune. 

8.3.2 8.3.2 PLAN LAN 

Den nuværende slamhåndtering forventes muligvis ændret i 

planperioden. Alternative afsætningsmuligheder undersøges og 

en fremtidig slamstrategi forventes udarbejdet i planperioden.

9 UDLØB DLØB DLØB, DLØB BASSINER BASSINER BASSINER OG 

OG 

BYGVÆRKER 

BYGVÆRKER 

9.1 STATUS 

Udløb 

Udløb 

Udløb fra kloakken omfatter udløb fra regnvandssystemer og 

fællessystemer. Udløb fra rene regnvandsledninger er aktive når 

det regner, mens udløb fra fællesledninger kun er aktive når 

kloakken bliver overbelastet. 

Udløb fra en regnvandsledning til vandløb (Foto FFV Spildevand A/S). 

Der er i alt 276 regnbetingede udløb i kommunen. Af dem 

kommer 149 fra regnvandssystemer, mens 127 er udløb fra 

fællessystemer. 

Af de 149 udløb fra regnvandssystemer gennemgår 60 rensning 

i bassin og 22 rensning i olie- og benzinudskiller, inden 

regnvandet udledes til recipienten. Resten af regnvandet bliver 

ledt uden forudgående rensning direkte til recipienten. 

Af de 127 udløb fra fællessystemer er 33 tilknyttet et bassin. 

Enten er udløbet fra selve bassinet eller også er bassinet 

placeret umiddelbart inden overløbsbygværket. I begge tilfælde 

fungerer bassinet som buffer. Bassinets ophobede spildevand 

transporteres tilbage i ledningen, når der igen er plads. Der er 

94 udløb fra fællesledninger, hvor udløbet ikke er tilknyttet et 

bassin. 

Regnbetingede udløb er angivet i planens kortbilag med blå og 

røde pile for henholdsvis udløb fra regnvandsledninger og 

fællesledninger. 

Regnbetingede udledninger kræver tilladelse, og normalt 

udstedes der en samlet tilladelse til alle kloakkens 

regnbetingede udledninger. Kommunen forventer at meddele 

ny tilladelse til de regnbetingede udledninger inden 1. januar 

2011. 


22 

Statens miljøcenter i Odense fører tilsyn med kommunens 

regnbetingede udledninger. 

Bassiner 

Bassiner 

Bassiner kan have flere funktioner alt efter deres placering og 

tilknytningsforhold. I regnvandssystemer fungerer bassinet 

oftest som forrenseanlæg og buffertank, inden regnvandet ledes 

til recipienten. I fællessystemer fungerer bassinet som 

buffertank ved overbelastning af kloakken. 

Der er i alt 93 bassiner i kommunen. Af dem er 60 tilknyttet 

regnvandssystemet, mens de resterende 33 er tilknyttet 

fællessystemet. 

Overløbsbygværker 

Overløbsbygværker 

Et overløbsbygværk er den installation i afløbssystemet, hvor 

spildevandet kan løbe ud, når ledningen bliver overbelastet. Der 

er som oftest placeret et eller flere bygværker på 

fællesledningen undervejs mod renseanlægget. 

9.2 PLAN 

I forbindelse med etablering af transportledningen fra Nr. Broby 

til Faaborg forventer vi at fjerne flere af komunens 

regnbetingede udløb. 

I forbindelse med kloakfornyelse bliver udløb, bassiner og 

bygværker restaureret eller udskiftet. Ved kloakfornyelse af 

regnvandssystemer uden bassin, bør der etableres et sådant. 

I forbindelse med ny kloakering i nye kloakoplande skal der i 

videst muligt omfang etableres bassiner. Vi tænker især på nye 

boligområder, hvor der i de tilhørende lokalplaner bør afsættes 

plads til regnvandsbassiner. 

Regnvandsbassin i et boligområde. Bassiner kan tilføre boligområder 

rekreative værdier (Foto FFV Spildevand A/S).

10. 

10. 

10. KLIMAT LIMAT LIMATILPASNING 

LIMAT ILPASNING 

10.1 FREMTIDENS KLIMA 

Der er udbredt enighed om, at vi kan forvente globale 

klimaændringer. Selvom atmosfærens indhold af drivhusgasser 

stabiliseres nu, vil temperaturen stige over de næste 40-50 år på 

grund af de udslip, der allerede er sket (Fremtidens klima, 

DMI). 

Ud fra DMI’s beregninger i regionale og globale klimamodeller 

kan der siges følgende generelle ting om udviklingen i nedbør i 

Danmark frem mod år 2100 (Fremtidens klima, DMI). 

- En moderat stigning i vinternedbøren (120-140 % af den 

nuværende nedbør) og formentlig et mindre fald i 

sommernedbøren (75-90 % af den nuværende nedbør). 

- En tendens til flere episoder med meget kraftig nedbør, 

især om efteråret. Størrelsen af den kraftigste dagnedbør 

stiger med 20 % eller mere. 

Den kraftigere nedbør vil øge hyppigheden af overbelastede 

kloakker. Når kloakkerne bliver overbelastet vil spildevandet 

skabe oversvømmelser og/eller blive udledt i vandløb, søer eller 

havet. 

Vi kan dog tage højde for de kraftigere regnhændelser på flere 

måder. I de følgende afsnit gennemgår vi traditionelle samt 

alternative metoder til håndtering fremtidens regnhændelser. 

10.2 NY FUNKTIONSPRAKSIS 

Spildevandskomiteens Skrift 27 har angivet en ny 

funktionspraksis for nedbørsafhængige afløbssystemer. I 

praksisen er der indbygget parametre, der tager højde for 

fremtidens kraftigere nedbør. 

FFV Spildevand A/S har sammen med Orbicon udarbejdet en 

funktionspraksis, der tilpasser sig forholdene i Faaborg-Midtfyn 

Kommune. Der er blevet udvalgt en sikkerhedsfaktor, der bedst 

muligt sikrer nye kloakanlæg overfor fremtidens kraftigere 

regnhændelser. Spildevandsplanens afsnit 15.4 præsenterer den 

samlede funktionspraksis. 

Den nye funktionspraksis garanterer dog ikke, at kloakkerne 

under alle forhold kan modtage alt nedbøren. Borgerne må 

derfor ”tåle”, at der med mellemrum kan ske opstuvning af 

spildevand eller oversvømmelse. 


23 

Som boligejer kan det være hensigtmæssigt at sikre sig i mod 

opstuvende spildevand. F.eks. er højvandslukker i afløb en god 

sikring i mod opstuvning af spildevand. 

10.3 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND (LAR) 

LAR dækker over et princip for håndtering af regnvand, hvor de 

lukkede rørsystemer suppleres med eller erstattes af forskellige 

teknikker til lokal afledning af regnvand, såkaldte LARelementer. 

LAR-elementer er primært baseret på forsinkelse og nedsivning, 

men omfatter også fordampning og transportelementer. 

Eksempler på LAR er bassiner, gennemtrængelige belægninger, 

græsplæner, faskiner, grønne tage og kanaler. 

Gennemtrængelige belægninger og kanaler er eksempler på 

LAR (Foto, Grønt Miljø, 3/2010). 

Det centrale omkring LAR er at fjerne vand fra de traditionelle 

afløbssystemer. Herved reduceres belastningen på kloakkerne, 

og mængden af regnbetingede udledninger reduceres 

tilsvarende (Grønt Miljø, 3/2010). 

I Faaborg-Midtfyn Kommune gælder følgende regler omkring 

anvendelse af LAR: 

LAR 

Der skal tages stilling til anvendelse af LAR i nye kloakoplande. 

Der skal tages stilling til anvendelse af LAR i forbindelse med 

kloakfornyelse. 

Desuden kan grundejere gøre meget for at reducere den 

mængde regnvand, der afledes til kloakkerne. Ved at reducere 

befæstede arealer til et minimum, og eventuelt anvende 

gennemtrængelige belægninger i stedet for fliser, så vil meget 

af nedbøren kunne nedsives på grunden.

11. 

11. VANDMILJØ 

ANDMILJØ 

Spildevandsplanen skal med planlægning sikre en yderligere 

reduktion i udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet. På 

den vis skal planen medvirke til, at miljømålene for vandmiljøet 

og kravene til badevandskvaliteten opfyldes. 

Vi skal arbejde for, at vores vandløb, søer og kystvande igen 

bringes i en sund økologisk balance. Mangfoldigheden i 

vandområdernes natur skal sikres, og der skal arbejdes for et 

rent vandmiljø for nuværende og kommende generationer. 

I indeværende planperiode forventes fokus via vandplanerne 

rettet mod de regnbetingede udledninger. Overløbshændelser 

fra fællessystemer bidrager i dag med forurenende stoffer til 

vandløb, søer og kystvande. 

I planperioden skal 3 renseanlæg i oplandet til Odense Fjord 

nedlægges, og spildevandet vil efterfølgende blive ledt til Lyø 

Krog. Derved flytter vi en del af spildevandsbelastningen på 

Odense Fjord, der for størstedelens vedkommende er et 

internationalt beskyttelsesområde. I Lyø Krog er 

vandgennemstrømningen samtidig større end i Odense Fjord, 

hvilket gør området mindre sårbart overfor tilførsel af 

spildevand. 

Vi skal sikre, at vores vandmiljø har en høj kvalitet, der giver de 

bedste betingelser for et alsidigt dyre- og planteliv (Foto 

Faaborg-Midtfyn Kommune TR). 


24 

Vandløb Vandløb 

Vandløb 

I Faaborg-Midtfyn Kommune findes ca. 320 km offentlige 

vandløb. 

Vandløbene er enten specifikt målsat eller er omfattet af 

regionplanens generelle målsætninger. 

Ca. 2/3 af ejendommene i det åbne land med direkte udledning 

til vandløb, har i dag etableret private renseanlæg, der blandt 

andet renser for kvælstof. Anlæggene fjerner typisk 90 % af 

spildevandets indhold af kvælstof, hvorfor kvælstofbelastningen 

på vandløbene er reduceret væsentligt fra disse ejendomme. 

Regnbetingede udledninger fra fællessystemer bidrager med 

spildevand til vandløbene. Herved tilfører de offentlige kloakker 

næringsstoffer og andre skadelige stoffer til vandløbene. Vi skal 

derfor arbejde målrettet for en reduktion i tilførslen af 

spildevand fra kloakkens fællessystemer til kommunens 

vandløb. 

Vandløbenes miljø- og naturtilstand overvåges af Miljøcentret i 

Odense. Vandføring, kemisk vandkvalitet og 

næringsstofafstrømning følges på udvalgte steder som led i et 

nationalt overvågningsprogram. Derudover følges den 

biologiske kvalitet og vandløbets tilstand gennem undersøgelse 

af smådyr, fisk og planter. 

Søer 

Søer 

I regionplanen er Arreskov Sø, Brændegård Sø, Nørresø, 

Østersø, Vestersø, Skanodde Sø, Hovedsø, Holmesø og Bøjden 

Nor specifikt målsat som Recipienten skal være 

referenceområde for naturvidenskabelige studier. Derudover 

har alle søer med et overfladeareal større end 100 m2 en 

basismålsætning som Recipienten skal være egnet som 

fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri. 

Ingen af de specifikt målsatte søer opfylder i dag målsætningen. 

Baggrunden for den manglende målopfyldelse i søerne kan ofte 

henføres til mange års tilførsel af næringsstoffer. Specielt fosfor 

er ophobet i søsedimenter, hvorfra det periodevis frigives til 

søvandet. Frigivelsen af fosfor til søvandet medvirker til gode 

vækstbetingelser for alger. 

Den permanente løsning er en reduktion i tilførslen af fosfor til 

søerne. Da spildevand typisk indeholder høje koncentrationer af 

fosfor, skal der fortsat arbejdes for en reduktion i tilførslen af 

spildevand til søerne. 

Langt størstedelen af ejendommene i det åbne land, som 

afleder spildevand til søer har i de senere år etableret private

enseanlæg, der blandt andet renser for fosfor. Renseanlæggene 

fjerner typisk 90 % af spildevandets indhold af fosfor. 

Flere af kommunens regnbetingede udledninger fra 

fællessystemet har udløb i søer. Via spildevandet bliver der 

tilført fosfor til søerne. Vi skal derfor arbejde målrettet for en 

reduktion i tilførslen af spildevand fra kloakkens fællessystemer 

til kommunens søer. 

Søernes miljø- og naturtilstand overvåges af Miljøcentret i 

Odense. 

Kystvande 

Kystvande 

I den sydlige del af kommunen findes ca. 50 km kyststrækning, 

hvoraf ca. 20 km af er udpeget som badeområder. Her skal 

vandkvalitet opfylde bestemmelserne i bekendtgørelse om 

badevand og badeområder. 

Mindst 4 gange årligt skal der i badeområder udtages 

vandprøver til bestemmelse af badevandskvaliteten. En af 

parametrene i kontrollen er E. coli, der samtidig er en sikker 

indikator for tilstedeværelsen af spildevand. E. coli er ikke i sig 

selv sygdomsfremkaldende, men husspildevand indeholder 

samtidig virus og andre sygdomsfremkaldende bakterier. 

Ofte er der sammenhæng mellem kraftig regn, overløb fra 

fælleskloakken og E. coli badevandet. Udløb fra fællessystemet i 

nærheden af badestrande kan derfor være en trussel i mod 

badevandskvaliteten. 

Vi skal arbejde for en reduktion i udløbsmængder fra 

fællessystemer i nærheden af badestrande. Vi mener, at 

problemet har både sundhedsmæssig og æstetisk karakter. 

Kommunen fører kontrol med badevandskvaliteten. 

Ifølge regionplanen er Bøjden Nor og området ud for Bøjden 

Nor mod Helnæs specifikt målsat som Recipienten skal være 

referenceområde for naturvidenskabelige studier. 

Resten af kommunens kystvande har en generel målsætning 

som Fiskevand til lyst- og eller erhvervsfiskeri, samt hvor de 

naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde 

for fisk. 

Miljøcenter Odense fører tilsyn med miljøtilstanden i 

kommunens kystvande. 

11.1 REGIONPLANEN 

De gældende miljømål for kommunens overfladevande, der 

omfatter vandløb, søer og kystvande er angivet i regionplanen. 


25 

Regionplanens recipientkvalitetsplan omfatter specifikke 

målsætninger for en del af recipienterne (kort 11.1). 

Regionplanens målsætningskategorier kan henføres til 

Miljøstyrelsens i boksen nedenfor. 

Recipientkvalitetsplanlægningens Recipientkvalitetsplanlægningens målsætningskatagorier 

målsætningskatagorier 

(Reg (Regionplan (Reg (Regionplan 

ionplan 2005 2005-, 2005 

, Fyns Fyns Amt). 

Amt). 

Miljøstyrelsens målsætning Fyns Amts målsætning 

Vandløb 

Vandløb 

A:- Særligt naturvidenskabeligt 

Interesseområde. 

B1: Gyde og yngelopvækstområde 

for laksefisk. 

B2: Laksefiskevand. 

B3: Karpefiskevand. 

C-F: Vandløb med lempet 

Målsætning. 

Søer Søer 

Søer 

A1: Naturvidenskabeligt 


B: Naturligt og alsidigt 

Plante- og dyreliv. 

Kystvande 

Kystvande 

Naturvidenskabeligt 


Generel målsætning 

Referenceområde for 

naturvidenskabelige 

studier. 

Gyde- og eller 

opvækstområde for 

laksefisk. 

Fiskevand til lyst- 

og/eller erhvervsfiskeri 

(B2 og B3). 

Æstetisk 

tilfredsstillende samt 

om muligt fiskevand. 

Æstetisk 

tilfredsstillende. 



studier. 


og/eller erhvervsfiskeri. 



studier. 


og/eller erhvervsfiskeri 

samt hvor de naturlige 

betingelser er til stede, 

gyde- og/eller 

opvækstområde for 

fisk.

For at opfylde målsætningerne skal række forskellige krav til 

vandkvalitet og fysiske forhold være overholdt. Forholdene 

bliver beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 1/1983 og nr. 

2/1983 om recipientkvalitetsplanlægning og i Vandløbsloven. 

Udover specifikke målsætninger angiver regionplanen generelle 

målsætninger for forskellige typer af overfladevand. I boksen til 

højre angives generelle målsætninger for de fynske 

vandområder. 

Klart vand indikerer en lav tilførsel af næringsstoffer. Klart vand 

giver gode vækstbetingelser for bundvegetationen, der er vigtig 

for en god økologisk balance (Foto Faaborg-Midtfyn Kommune 

TR). 

11.2 MILJØMÅLSLOVEN 

Ifølge Miljømålsloven § 12 skal alt overfladevand have god 

tilstand ved udgangen af 2015. 

Miljømålsloven inddeler Danmark i 23 vanddistrikter. For hvert 

af vanddistrikterne skal der udarbejdes en vandplan. 

Vandplanerne vil angive de konkrete indsatser, der kræves for 

målopfyldelse i de enkelte recipienter. 

Vandplanerne vil fastsætte objektive mål for opfyldelse af god 

økologisk og god kemisk tilstand i vandløb, søer og kystvande. 


26 

Målsætning Målsætning for for vandområderne 

vandområderne 

(Reg Reg Regionplan Reg ionplan 2005 2005-, 2005 

, Fyns Fyns Amt). 

Amt). 

Tilstanden i vandløb, søer og kystnære områder skal leve 

op til de nedenfor nævnte generelle målsætninger og til de 

målsætninger, som fremgår af regionplanens Hovedkort 

7. 

Alle søer med et overfladeareal større end 100 m 2 har som 

udgangspunkt en basismålsætning (formelt svarende til 

”fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri”), som 

indebærer, at de skal have et naturligt og alsidigt plante- 

og dyreliv. 

En del større søer er specifikt målsat. Målsætningerne for 

disse søer er vist på regionplanens Hovedkort 7. 

Alle vandløb har som udgangspunkt enten lempet 

målsætning eller an basismålsætning. En lempet 

målsætning (”æstetisk tilfredsstillende”, ”æstetisk 

tilfredsstillende samt om muligt fiskevand”) gælder for 

regulerede, grøfteagtige vandløb med lille topografisk 

hældning, som er for små til at være levested for fisk. 

Basismålsætningen gælder for øvrige vandløb. 

Den omfatter to typer: 

”Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri” for relativt 

store, regulerede vandløb med en lille topografisk 

hældning, og ”Gyde- og/eller opvækstområde for 

laksefisk” for vandløb med relativt større topografisk 

hældning. Sidstnævnte kategori omfatter også flere små 

vandløb, som er naturligt sommerudtørrede og derfor 

fisketomme, men som har en specialiseret fauna af 

smådyr. 

Et stort antal vandløb er specifikt målsat. Målsætningerne 

for disse vandløb er vist på regionplanens Hovedkort 7. 

Fyns Amt kan, når der i en planperiode opstår behov 

herfor, fastsætte specifikke målsætninger for søer og 

vandløb. 

For de fynske kystvande, fjorde og nor gælder, at de skal 

være egnet som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, 

samt, hvor de naturlige betingelser er til stede, være egnet 

som gyde- og/eller opvækstområder for fisk. En række 

særligt værdifulde og sårbare områder, primært områder 

omfattet af internationale beskyttelsesbestemmelser, er 

udlagt som referenceområde for naturvidenskabelige 

studier.

Kort Kort 11.1 11.1 Kortet viser vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune, der har en specifik målsætning. Blå vandløb har målsætningen 

”Referenceområde for naturvidenskabelige studier”, mørkegrønne har målsætningen ”Gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk”, 

lysegrønne har målsætningen ”Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri”, orange har målsætningen ”Æstetisk tilfredsstillende samt om 

muligt fiskevand” og røde har målsætningen ”Æstetisk tilfredsstillende”. Kortet er taget fra regionplanens Hovedkort 7. 


27

12. 2. 

2. DET ET ÅBNE ÅBNE LAND LAND 

LAND 

Spildevandsudledninger fra mindre landsbysamfund og 

ejendomme i det åbne land er en væsentlig årsag til manglende 

opfyldelse af målsætninger for mindre vandløb og stillestående 

vandområder. Derfor har regionplanen udpeget områder i det 

åbne land, hvor behovet for en indsats overfor 

spildevandsrensningen er størst. 

For de udpegede områder gælder generelt, at 

spildevandsrensningen som minimum skal leve op til 

renseklasse SO (se boks nedenfor). For ejendomme i oplande 

til stillestående vandområder som søer, moser og nor gælder 

dog, at spildevandsrensningen skal leve op til renseklasse SOP. 

Renseklasse SO og SOP er beskrevet i nedenstående boks. 

Renseklasser 

Renseklasser 

(Regionplan (Regionplan (Regionplan 2005 2005-, 2005 2005 , , Fyns Fyns Amt). 

Amt). 

I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1999 vedrørende 

spildevandstilladelser m.v. er der angivet følgende 4 

renseklasser, der skal anvendes i forbindelse med 

udpegning af områder i det åbne land, hvor der er behov 

for forbedret spildevandsrensning: 

SO SO: SO Skærpet krav til reduktion af organisk stof og 

nitrifikation. 

SOP SOP: SOP Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt 

nitrifikation og reduktion af total fosfor. 

I Fyns Amt er de udpegede områder omfattet af de af 

Miljøstyrelsens beskrevne renseklasser SO og SOP. 

De områder i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor der stilles 

særlige krav til spildevandsrensningen er vist i kort 12.1. 

Ejendomme i områder, der på kortet er skraveret med grønne 

farver er omfattet af renseklasse SO. 

Ejendomme i områder, der på kortet er skraveret med sort farve 

er omfattet af renseklasse SOP. 

Inden for områder med grøn skravering findes desuden et stort 

antal søer og moser, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt 

at skravere oplandet. Ejendomme, der afleder spildevand til 

søer og moser med et areal større end 100 m 2 er imidlertid også 

omfattet af renseklasse SOP. 


28 

I boksen nedenfor gengives regionplanens kriterier for 

udvælgelse af områder, hvor spildevandsrensningen skal 

efterleve en bestemt renseklasse. 

Kriterier Kriterier for for udpegning udpegning udpegning af af følsomme følsomme vandområder vandområder i 

i 

rel relation rel 

ation til til spildevandsudledningen spildevandsudledningen fra fra spredt 

spredt 

bebyggelse, bebyggelse, jf. jf. Hovedkort Hovedkort 8. 

8. 

Landområder Landområder med med mørkegrøn mørkegrøn markering: 

markering: 

1. Hydrologiske oplande til søer og visse nor, 

hvor målsætningen vurderes ikke at være 

opfyldt. 

2. Hydrologiske oplande til vandløbsstrækninger, 

der i Recipientkvalitetsplanen er målsat som 

”skal være egnet som fiskevand til lyst- og/eller 

erhvervsfiskeri” eller højere og hvor 

faunaklassen en årrække er bedømt til 1-3. 

Landområder Landområder med med mellemgrøn mellemgrøn markering: 

markering: 

1. Hydrologiske oplande til nor, der i 

Recipientkvalitetsplanen er målsat som 

referenceområde for naturvidenskabelige 

studier, samt andre særligt sårbare lukkede 

kystvande. 



”skal være egnet som fiskevand til lyst- og/eller 

erhvervsfiskeri” eller højere hvor faunaklassen 

over en årrække er bedømt 4. 

Landområder Landområder med med skravering: 

skravering: 

1. Hydrologiske oplande til søer og stillestående 

vandområder, som er særligt sårbare overfor 

belastningen af fosfor. 

Landområder Landområder uden uden skrave skravering: 

skrave skravering: 

ring: 

1. Hydrologiske oplande, der afvander direkte til 

åbne kyster og fjorde. 



”skal være æstetisk tilfredsstillende samt om 

muligt være egnet som fiskevand” eller ”skal 

være æstetisk tilfredsstillende”. 

3. Hydrologiske oplande, der afvander til 

vandområder, hvor målsætningen er opfyldt, 

og hvor nedstrøms beliggende vandområder 

ikke påvirkes i betydende omfang.

Påbud Påbud om om forbedret forbedret forbedret spildevands 

spildevandsrensning 

spildevands rensning 

Inden kommunen meddeler påbud efter 

miljøbeskyttelseslovens § 30 om forbedret spildevandsrensning, 

skal følgende forudsætninger være opfyldt: 

1. Ejendommens afløbsforhold og udløb skal være fastlagt, 

2. ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det 

omhandlende nedstrømsliggende vandområde, og 

3. der skal være dokumentation for, at det omhandlende 

nedstrømsliggende vandområde er forurenet af spildevand i et 

omfang, der gør, at det i vandplanen vedtagne mål for 

vandområdet ikke er opfyldt. 

Hvis spildevandsudledningen foranlediger uhygiejniske forhold, 

eller hvis det eksisterende renseanlæg ikke fungerer 

miljømæssigt forsvarligt, kan der meddeles påbud efter § 30, 

uden, at overstående forudsætninger er opfyldt, 

I påbuddet om forbedret spildevandsrensning vil det være 

angivet, hvilken renseklasse der skal efterleves. I regionplanen 

angives de typer af renseanlæg, der er godkendt til opfyldelse af 

krav til den enkelte renseklasse. 

Godkendte Godkendte spildevandsløsninger 

spildevandsløsninger 

(Regionplan (Regionplan 2005 2005-, 2005 , Fyns Fyns Amt). 

Amt). 

Der er typegodkendte minirenseanlæg, der opfylder kravene til 

SO- og SOP-rensning. 

Herudover kan der etableres f.eks. nedsivningsanlæg og 

pileanlæg (begge SOP) samt biologisk sandfilteranlæg (SO). 

Når kommunen har meddelt påbud om forbedret 

spildevandsrensning, vil ejeren af ejendommen typisk have et 

års frist til at etablere et privat renseanlæg. 

Etableringen af renseanlægget skal udføres af en autoriseret 

kloakmester. Påbuddet er først opfyldt, når kommunen har 

modtaget en fyldestgørende færdigmelding af renseanlægget 

fra den autoriserede kloakmester. 

Sammen med påbuddet, vil ejendommen blive tilbudt 

kontraktligt medlemskab af FFV Spildevand A/S. For 

kontraktejendomme etablerer og driver FFV Spildevand A/S et 

renseanlæg, der lever op til den påbudte renseklasse. Der er 

ikke tale om at ejendommen bliver kloakeret og tilsluttet et af 

kommunens store renseanlæg. De nærmere regler om 

kontraktligt medlemskab kan ses i betalingsvedtægten i bilag 1. 


29 

Urenset spildevand fra ejendomme i det åbne land betyder, at 

mange vandløb og åer ikke kan opfylde målsætningen (Foto 

Faaborg-Midtfyn Kommune TR). 

12.1 STATUS 

Regionplanens indsats overfor forbedret spildevandsrensning i 

det åbne land, blev indledt af de tidligere kommuner i 2001. 

Efter kommunesammenlægningen overtog Faaborg-Midtfyn 

Kommune således det igangværende projekt, som skal afsluttes 

i 2012. 

Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune vedtog i 

2008 tillæg nr. 2008/1 til spildevandsplanerne ”DET ÅBNE 

LAND 2008-2012”, der skal udmønte den sidste del af 

regionplanens krav overfor forbedret spildevandsrensning. 

Siden 2001 har 1838 ejendomme i kommunens åbne land 

etableret et privat renseanlæg, der enten opfylder krav 

renseklasse SO eller SOP. 

Siden 2001 er 841 ejendomme i kommunens åbne land blevet 

kloakeret og altså tilsluttet et af FFV Spildevand A/S’ 

renseanlæg. 

Der er 1085 ejendomme i det åbne land, hvor der i regionplanen 

ikke stilles særlige krav spildevandsrensningen. 

12.2 PLAN 

Den resterende del af det allerede vedtagne tillæg nr. 2008/1 til 

spildevandsplanerne overføres til denne spildevandsplan. 

Indsatsen i det åbne land fortsætter således i 2011 og 2012. 

Der vil kun blive meddelt påbud om etablering af private anlæg 

i 2011, mens kloakering af ejendomme vil omfatte både 2011 og 

2012.

I 2011 skal 176 ejendomme have undersøgt afløbsforholdene, 

hvorefter det besluttes om der skal meddeles påbud om 

forbedret spildevandsrensning. Listen med de pågældende 

ejendomme fremgår af bilag 4. 

I 2011 skal 123 ejendomme kloakeres og tilsluttes et af FFV 

Spildevand A/S’ renseanlæg. I 2012 skal 140 ejendomme 

tilsluttes et af FFV Spildevand A/S’ renseanlæg. De berørte 

ejendomme kan ses i bilag 5 og 6. 


30 

Nærmere regler for tilslutning til FFV Spildevand A/S’ 

renseanlæg og betaling herfor, fremgår af betalingsvedtægten, 

der findes i bilag 1. Der vil desuden i god tid blive tilsendt 

nærmere information til de berørte ejendomme. 

Efter Efter 2012 

2012 

Eventuelle krav i vandplanerne om en yderlig indsats overfor 

spildevandsrensningen i det åbne land skal være gennemført 

inden udgangen af 2015. 

En eventuel indsats vil blive effektueret gennem et tillæg til 

spildevandsplanen. 

Kort Kort 12.1 12.1 Kortet viser de områder i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor der stilles krav om spildevandsrensning, der svarer til en bestemt 

renseklasse.

13. 

13. MILJØVURDERING 

ILJØVURDERING 

ILJØVURDERING 

Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer 

skal der sammen med spildevandsplanen udarbejdes en 

miljøvurdering. 

Miljøvurderingen skal indeholde en miljørapport, som 

belyser punkt a-j i bilag 1 til ovenstående lov, og 

herunder planens eventuelle væsentlige indvirkning på 

miljøet. 

Miljørapporten skal have en detaljeringsgrad, der 

tilpasses den i spildevandsplanen. 

Miljørapporten skal sammen med spildevandsplanen 

gennemgå 8 ugers offentlig høring og offentlig 

annoncering heraf. 

Miljørapportens konklusioner kan påklages efter 

miljøbeskyttelseslovens regler. 

13.1 MILJØRAPPORT 

Miljørapporten gennemgår de af spildevandsplanens 

projekter, der kunne forventes at have en væsentlig 

indvirkning på miljøet. 

Metode Metode r 

Vi har valgt at benytte en kvalitativ beskrivelse af de 

enkelte projekters indvirkning på miljøet. De forskellige 

scenariers indvirkning på miljøet beskrives med --, -, 0, 

+ og ++ (se boksen nedenfor). 

0 scenariet er lig med ingen indvirkning på miljøet. 

+ og + + scenarierne er lig med en positiv effekt på 

miljøet. 

- og - - scenarierne er lig med en negativ effekt på 

miljøet. 

Der tages udgangspunkt i 2 scenarier. Første scenarie er 

en ”0-løsning”, hvor planens projekt ikke gennemføres. 

Andet scenarie er den løsning, hvor planens projekt 

gennemføres. 


31 

13.1.1 1.1 NEDLÆGGELSE 

EDLÆGGELSE AF AF RENSEANLÆG 

ENSEANLÆG 

Ingen af de 4 berørte renseanlæg ligger i internationale 

naturbeskyttelsesområder. 

Transportledningen fra Nr. Broby til Faaborg vil ikke 

blive ført gennem internationale 

naturbeskyttelsesområder. 

Til vurdering af nedlæggelsernes indvirkning på miljøet 

har vi valgt at anvende parametrene stofbelastning, 

hydraulisk belastning og hygiejne. 

Alle udledte stof- og vandmængder fra renseanlæg er 

taget som et gennemsnit af årene 2007, 2008 og 2009. 

Nedlæggelsernes samlede indvirkning på miljøet 

opsummeres i en tabel sidst i afsnittet. 

Broby Broby Renseanlæg 

Renseanlæg 

Broby Renseanlæg udleder 11.038 kg COD/år, 3.129 kg 

total-kvælstof/år og 123 kg total-fosfor/år til Odense Å. 

Anlægget udleder i gennemsnit 1.613 m 3 vand/døgn eller 

ca. 18 l/s til Odense Å. 

Samme sted var den beregnede 

medianminimumsvandføring i årene 1987-1997 483 l/s. 

På baggrund af overstående mener vi ikke, at fjernelse af 

renseanlæggets udledning vil give åen væsentlige 

hydrauliske forringelser. 

Hillerslev Hillerslev Renseanlæg 

Renseanlæg 

Hillerslev Renseanlæg udleder 8.485 kg COD/år, 2.454 

kg total-kvælstof/år og 114 kg total-fosfor/år til Odense 

Å. 

Anlægget udleder i gennemsnit 1.578 m 3 vand/døgn 

eller ca. 18 l/s til Odense Å. 

Vi har ingen medianminimumsvandføring fra 

renseanlæggets udløb til Odense Å ved Hillerslev Bro. Vi 

antager, at medianminimumsvandføringen her mindst 

er det halve i forhold til den fra Odense Å ved Nr. Broby. 

Minimumsmedianvandføringen svarer da til ca. 240 l/s. 

På baggrund af overstående antagelse mener vi ikke, at 

fjernelse af renseanlæggets udledning vil give åen 

væsentlige hydrauliske forringelser.

Korinth Korinth Renseanlæg 

Renseanlæg 

Korinth Renseanlæg udleder 5.211 kg COD/år, 1.989 kg 

total-kvælstof/år og 68 kg total-fosfor/år til Silke Å. 

Anlægget udleder i gennemsnit 895 m 3 vand/døgn eller 

ca. 10 l/s til Silke Å. 

Vi har ingen medianminimumsvandføring fra 

renseanlæggets udløb til Silke Å ved Hellemosen. 

Skov- og Naturstyrelsen har indledt etableringen af et 

vådområde ved renseanlægget. Desuden modtager Silke 

Å umiddelbart opstrøms vand fra Brahetrolleborg 

Slotssø, Nørresø og Brændegårds Sø. 

På baggrund af ovenstående mener vi ikke, at fjernelse 

af renseanlæggets udledning vil give væsentlige 

hydrauliske forringelser i åen/vådområdet. 

Faaborg Faaborg Renseanlæg 

Renseanlæg 

Faaborg Renseanlæg udleder 75.417 kg COD/år, 15.965 

kg total-kvælstof/år og 1.401 kg total-fosfor/år til Lyø 

Krog. 

Med overtagelse af spildevand fra Broby, Hillerslev og 

Korinth øges udledningen af COD til 100.151 kg/år, 

hvilket svarer til en stigning på ca. 33 %. 

For total-kvælstof øges udledningen til 23.537 kg/år, 


For total-fosfor øges udledningen til 1.706 kg/år, hvilket 

svarer til en stigning på ca. 22 %. 

Faaborg Renseanlæg udleder 9.304 m 3 vand/døgn til 

Lyø Krog. Dette øges til 13.390 m 3 vand/døgn. 

Vandmiljø Vandmiljø 

0-løsning løsning løsning Planforslag 

Planforslag 

Hydraulisk belastning Odense 

Å, Nr. Broby 

0 0 

Hydraulisk belastning Odense 

Å, Hillerslev 

0 0 

Hydraulisk belastning Silke Å, 

Korinth 

0 0 

Hydraulisk belastning Lyø 

Krog, Faaborg 

0 0 

Stofbelastning Odense Å, Nr. 

Broby 

- ++ 

Stofbelastning Odense Å, 

Hillerslev 

- ++ 

Stofbelastning Silke Å, Korinth - ++ 

Stofbelastning Lyø Krog, 

Faaborg 

0 0 

Hygiejne Odense Å, Nr. Broby - + 

Hygiejne Odense Å, Hillerslev - + 


32 

Hygiejne Silke Å, Korinth - + 

Hygiejne Lyø Krog, Faaborg - - 

Tabel Tabel 13.1 13.1 Tabellen viser 0-løsningen og planforslagets 


Overordnet set flyttes der 24.734 kg COD/år, 7.572 kg 

total-kvælstof/år og 305 kg total-fosfor/år fra 

vandplanernes hovedvandopland Odense Fjord til 

hovedvandopland Lillebælt, Fyn. 

Odense Fjord er for størstedelens vedkommende er et 

internationalt beskyttelsesområde. Samtidig er 

vandgennemstrømningen i Lyø Krog større end i 

Odense Fjord, hvilket gør området mindre sårbart 

overfor tilførsel af spildevand. 

Konklusion 

Konklusion 

Vi konkluderer ud fra overstående antagelser, at 

gennemførelse af planens anbefaling om nedlæggelse af 

renseanlæg har en positiv indvirkning på miljøet. 

13 13.1.2 13 

1.2 STOP TOP FOR FOR SPILDEVAND SPILDEVAND SPILDEVAND TTIL 

TT 

IL ODENSE DENSE DENSE KOMMUNE OMMUNE 

Renseanlægget i Sdr. Nærå ligger ikke i et internationalt 

beskyttelsesområde. 

Transportledningen fra området ved Nr. Lyndelse til 

Årslev vil ikke blive ført gennem internationale 

beskyttelsesområder. 

Til vurdering af nedlæggelse af renseanlæggets 

indvirkning på miljøet har vi valgt at anvende 

parametrene stofbelastning, hydraulisk belastning og 

hygiejne. 

Udledte stofmængder fra Sdr. Nærå Renseanlæg er 

taget som et gennemsnit af årene 2007, 2008 og 2009. 

Afledte stofmængder fra Nr. Søby og Nr. Lyndelse er 

ifølge vores egne beregninger. Afledte vandmængder fra 

området er ifølge oplysninger fra Vandcenter Syd. 

Sdr. Sdr. Nærå Nærå Renseanlæg 

Renseanlæg 

Sdr. Nærå Renseanlæg udleder 12.816 kg COD/år, 1.738 

kg total-kvælstof/år og 191 kg total-fosfor/år til Vindinge 

Å. 

Anlægget udleder 1.617 m 3 vand/døgn eller ca. 19 l/s til 

Vindinge Å. 

Med overtagelse af spildevand fra Nr. Søby og Nr. 

Lyndelse øges udledningen af COD til ca. 14.112 kg/år, 

hvilket svarer til en stigning på ca. 9 %.

For total-kvælstof øges udledningen til ca. 1.979 kg/år, 


For total-fosfor øges udledningen til ca. 216 kg/år, 


Udledningen af vand øges til ca. 2.020 m 3 /døgn eller ca. 

23 l/s, hvilket svarer til en stigning på ca. 25 %. 

Vandmiljø Vandmiljø Vandmiljø 

0-løsning løsning Planforslag 

Planforslag 

Planforslag 

Hydraulisk belastning 

Odense Å, Ejby Mølle 

0 0 

Hydraulisk belastning 

Vindinge Å, Sdr. Nærå 

0 0 

Stofbelastning Odense 

Å, Ejby Mølle 

- - 

Stofbelastning Vindinge 

Å, Sdr. Nærå 

- - 

Hygiejne Odense Å, Ejby 

Mølle 

0 0 

Hygiejne Vindinge Å, 

Sdr. Nærå 

- - 

Tabel Tabel 13.2 13.2 Tabellen viser 0-løsningen og planforslagets 


Konklusion 

Konklusion 


gennemførelse af planens anbefaling om stop for 

afledning af spildevand til Odense har en neutral 


13.1.3 1.3 DET ET ÅBNE ÅBNE LAND 

LAND 

Til miljøvurdering af kloakering og forbedret 

spildevandsrensning i det åbne land har vi valgt 

parametrene stofbelastning, hydraulisk belastning og 

hygiejne. 

I 2011 og 2012 skal i alt 263 ejendomme i det åbne land 

kloakeres og tilsluttes et af FFV Spildevand A/S’ 

renseanlæg. 

I 2011 skal ca. 176 ejendomme have påbud om forbedret 

spildevandsrensning. 

160 af ejendommene skal efterleve renseklasse SO, 

mens 16 ejendomme skal efterleve renseklasse SOP (se 

forklaring s. 28). 

Kloakering 

Kloakering 

Spildevand fra 263 ejendomme indeholder ca. 12.682 kg 

BI5/år, ca. 2.548 kg total-kvælstof/år og ca. 579 kg/totalfosfor/år. 


33 

Den hydrauliske belastning fra 263 ejendomme udgør 

ca. 184 m 3 /døgn. 

Spildevandet vil blive ledt til rensning på Faaborg og 

Ringe Renseanlæg. 

Forbedret Forbedret spildevandsrensning 

spildevandsrensning 

Spildevand fra 176 ejendomme indeholder ca. 8.480 kg 

BI5/år, ca. 1.703 kg total-kvælstof/år. 

Spildevand fra 16 ejendomme indeholder ca. 35 kg totalfosfor/år. 

Spildevandet vil blive renset ned så udledningen af BI5 

reduceres med 95 % til ca. 424 kg/år. Total-kvælstof 

reduceres med 90 % til ca. 170 kg/år. 

Spildevand fra 16 ejendomme vil reducere udledningen 

af total-fosfor med 90 % til ca. 3,5 kg/år. 

Vandmiljø Vandmiljø Vandmiljø 

0-løsning løsning Planforslag 

Planforslag 

Stofbelastning, 

recipienter i det åbne land 

- + 

Stofbelastning, recipienter 

v. Faaborg og Ringe 

Renseanlæg 

0 0 

Hydraulisk belastning, 

recipienter i det åbne land 

0 0 

Hydraulisk belastning, 

recipienter v. Faaborg og 

Ringe Renseanlæg 

0 0 

Hygiejne recipienter i det 

åbne land 

- + 

Hygiejne recipienter v. 

Faaborg og Ringe 

Renseanlæg 

- - 

Ta Tabel Ta bel 13.3 13.3 Tabellen viser 0-løsningen og planforslagets 


Konklusion 

Konklusion 


gennemførelse af kloakering og forbedret 

spildevandsrensning i det åbne land har en positiv 


13.2 SAMLET KONKLUSION 

Kommunen vurderer ud fra ovenstående antagelser, at 

gennemførelse af spildevandsplanens projekter har en 

positiv indvirkning på miljøet.

14. 

14. 

14. ØKONOMI KONOMI OG 

OG 

TIDSPLAN IDSPLAN 

FFV Spildevand A/S har udarbejdet en økonomisk 

oversigt for planperiodens indtægter og udgifter til drift 

af spildevandsanlæg og udførelse kloakprojekter (Tabel 

14.1). 

Indtægter 

Indtægter 

Planen forudsætter, at vandafledningsbidraget stiger 2 

kroner i 2011 til 25,66 kr/m3 og fra 2012 stiger det med 

yderligere 1 krone. Stigningen skal blandt andet sikre at 

FFV Spildevand A/S kan opfylde vandplanernes 

eventuelle krav om en indsats på spildevandsområdet. 

Det Det åbne åbne land 

land 

I tabellen er der afsat 65.000 kr pr. ejendom til 

kloakering i det åbne land. Beløbet skal kunne tjenes ind 

således, at forurener betaler princippet overholdes. 

Nedlæggelse Nedlæggelse af af renseanlæg. 

renseanlæg. 

Nedlæggelse af Broby, Korinth og Hillerslev renseanlæg 

forventes at give en årlig besparelse på ca. 1 million 

kroner i driftsomkostninger. 

Trykledning Trykledning Trykledning Nr. Nr. Lyndelse Lyndelse til til Sdr. Sdr. Nærå Nærå (stop (stop for 

for 

sp spildevand sp 

ildevand til til Odense 

Odense 

Hjemtagelsen af spildevand fra fra Nr. Lyndelse til 

behandling på Sdr. Nærå Renseanlæg forventes at give 

en årlig besparelse på 2 millioner kroner. 

Vandplaner 

Vandplaner 

Der er afsat i alt 70 millioner kroner i planperioden til 

gennemførelse af vandplaner med tilhørende 

kloakfornyelse. 

Byggemodninger 


Der afsættes hvert år penge til byggemodninger. 


34

Indtægter 2011 2012 2013 2014 2015 

Salg i 1.000 m3 2.465 2.470 2.475 2.475 2.475 

Vandafledningsbidrag pr. m3 25,66 26,66 26,66 26,66 26,66 

Vandafledningsbidrag samlet 63.251.900 65.850.200 65.983.500 65.983.500 65.983.500 

Fast vandaflednignsbidrag 7.557.000 7.614.000 7.626.000 7.626.000 7.626.000 

Tilslutningsbidrag 750.000 750.000 750.000 750.000 750.000 

Vejbidrag stats- og kommuneveje 440.000 450.000 460.000 460.000 460.000 

Indtægter i alt 71.998.900 74.664.200 74.819.500 74.819.500 74.819.500 

Afskrivninger 21.084.000 21.925.267 23.223.267 24.395.600 25.008.600 

Driftsomkostninger 

Transport af spildevand 20.500.000 20.500.000 20.500.000 20.500.000 20.500.000 

Rensning af spildevand 18.500.000 16.500.000 16.500.000 15.500.000 15.500.000 

Adm 6.000.000 6.000.000 6.000.000 6.000.000 6.000.000 

Finansielle poster 1.000.000 3.500.000 5.500.000 5.500.000 5.500.000 

Driftsomkostninger i alt 46.000.000 46.500.000 48.500.000 47.500.000 47.500.000 

Balance 

Indtægter i alt 71.998.900 74.664.200 74.819.500 74.819.500 74.819.500 

- afskrivninger -21.084.000 -21.925.267 -23.223.267 -24.395.600 -25.008.600 

- driftsomkostninger i alt -46.000.000 -46.500.000 -48.500.000 -47.500.000 -47.500.000 

Balance 4.914.900 6.238.933 3.096.233 2.923.900 2.310.900 

Likviditet 

+balance 4.914.900 6.238.933 3.096.233 2.923.900 2.310.900 

+ afskrivninger 21.084.000 21.925.267 23.223.267 24.395.600 25.008.600 

- anlægsudgifter i alt -43.595.000 -77.850.000 -68.425.000 -26.475.000 -26.475.000 

lån 20.000.000 45.000.000 40.000.000 0 0 

Samlet likviditet 2.403.900 -4.685.800 -2.105.500 844.500 844.500 

Anlægsudgifter 2011 2012 2013 2014 2015 

Det åbne land 

Skønnet udgift pr. ejendom 65000 65000 65000 65000 65000 

Forventet tilslutning 123 140 0 0 0 

Tillægstilslutninger fra året før 20 30 30 0 0 

Spildevandslav 10 10 10 10 10 

Kontraktejendomme 10 10 5 5 5 

Udgift til åbent land kr 10.595.000 kr 12.350.000 kr 2.925.000 kr 975.000 kr 975.000 


Forventede byggemodning 5.000.000 5.000.000 5000000 5000000 5.000.000 

Nedlæggelse Broby, Korinth 

og Hillerslev renseanlæg 

Etablering af kloakanlæg,styring, pst. mv 5.000.000 40.000.000 40.000.000 

Trykledning Nr. Lyndelse-Sdr. Nærå 

Etablering af kloakanlæg,styring, pst. mv 20.000.000 

Vandplaner -reduktion af overløb 

Vandplaner -reduktion af overløb 17.500.000 17.500.000 17.500.000 17.500.000 

Pumpestationer 

SRO 500.000 500.000 500.000 500.000 500.000 

Renovering/udbygning 500.000 500.000 500.000 500.000 500.000 

Renseanlæg 2.000.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 

Anlægsudgifter I ALT 43.595.000 77.850.000 68.425.000 26.475.000 26.475.000 

Tabel Tabel 14.1 14.1 14.1 Tabellen viser hvordan økonomien fordeles til planperiodens projekter. Tabellen viser også FFV Spildevand A/S’ indkomster 

fra vandafledningsbidrag og vejbidrag. 


35

15. 

15. 

15. ADMINISTRATION 

DMINISTRATION 

15.1 BETALINGSVEDTÆGT 

Ifølge § 2b stk. 2 i lov om betalingsregler for 

spildevandsforsyningsselskaber m.v. udarbejder 

spildevandsforsyningsselskabet en vedtægt, der angiver de 

nærmere regler om betalingsordningen. Vedtægten skal 

godkendes af kommunalbestyrelsen. 

Den for Faaborg-Midtfyn Kommune gældende betalingsvedtægt 

findes i bilag 1. 

15.2 TØMNINGSREGULATIV FOR 

BUNDFÆLDNINGSTANKE 

Med baggrund i § 48 stk. 1 i bekendtgørelse om 

spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 

3 og 4 har kommunalbestyrelsen bestemt at der i Faaborg- 

Midtfyn Kommune skal gennemføres fælles bortskaffelse af 

slam fra bundfældningstanke. 

De nærmere bestemmelser for bortskaffelse af slam fra 

bundfældningstanke fremgår af regulativ for tømning af 

bundfældningstanke, der findes i bilag 2. 

Tømningsordningen administreres af FFV Spildevand A/S. 

15.3 TØMNINGSREGULATIV FOR SAMLETANKE 

Med baggrund i § 47 stk. 1 i bekendtgørelse om 

spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 

3 og 4 har kommunalbestyrelsen bestemt at der i Faaborg- 

Midtfyn Kommune skal gennemføres fælles bortskaffelse af 

slam fra samletanke. 

De nærmere bestemmelser for bortskaffelse af slam fra 

samletanke fremgår af regulativ for tømning af samletanke, der 

findes i bilag 3. 

Tømningsordningen administreres af FFV Spildevand A/S. 


36 

15.4 SERVICENIVEAU I FAABORG-MIDTFYN 

KOMMUNE 

Kommunen skal fastsætte et serviceniveau udtrykt ved et 

minimumsfunktionskrav eller skærpet funktionskrav og 

overholde dette. 

Nedenfor følger FFV Spildevand A/S’ funktionskrav til nye 

kloakker og til kloaksanering. 

1. 1. Anvendelsesområde 

Anvendelsesområde 

Den nye funktionspraksis for Faaborg-Midtfyn Kommune er 

gældende for alle: 

- nye kloakanlæg, 

- fuldt ud fornyede kloakoplande og 

- fornyede ledninger. 

Den hidtidige dimensioneringspraksis er stadig gældende for 

kloakanlæg, etableret før 1. januar 2011, som ikke har 

gennemgået fuld sanering. 

Dimensionspraksis tager udgangspunkt i beregninger, mens 

funktionspraksis tager udgangspunkt i den oplevede hændelse 

(opstuvning eller oversvømmelse). 

2. 2. Indledning 

Indledning 

I 1999 kom CEN-standarden DS/EN 752: ”Drain and sewer 

systems outside buildings”, som behandler 

dimensioneringsgrundlaget for afløbssystemer. 

Den største del af DS/EN 752 falder godt i tråd med den 

praksis, som der i dag anvendes i Danmark, men på enkelte 

punkter er normens angivelser ikke i overensstemmelse med 

danske traditioner. 

Da DS/EN 752 imidlertid samtidig åbner mulighed for, at en 

gældende national praksis kan erstatte de anbefalede kriterier, 

undersøgte DANVA og Spildevandskomiteen muligheden for at 

udarbejde et forslag til en ny fælles dansk funktionspraksis for 

afløbssystemer under regn. 

DANVA og Spildevandskomiteen gennemførte herunder en 

grundig juridisk undersøgelse vedrørende retspraksis. 

Konklusionen var, at en ”fælles dansk praksis” vil blive tillagt 

stor betydning, hvis denne kan skabe konsensus inden for 

området og derved blive integreret som sædvanlig praksis. 

Det er i bestræbelse på at skabe en sådan ny fælles dansk 

praksis – der er i overensstemmelse med dansk særpræg og en 

naturlig fortsættelse af eksisterende praksis, at Skrift 27 er 

udarbejdet. Skriftet forventes hermed at danne præcedens ved

etslige afgørelser om erstatningspligt ved skader forårsaget af 

kloakker der ikke er dimensioneret korrekt. 

Stuvning på terræn. 

Det er Danvas forhåbning og forventning at de danske 

kommuner følger Skrift 27, således at skriftet bliver til en 

national praksis og træder i stedet for anbefalingerne i DS/EN 

752. 

3. 3. Dimensioneringspraksis Dimensioneringspraksis bliver bliver til til funktionspraksis 

funktionspraksis 

Den lange danske tradition for dimensionering af 

afløbssystemer under hensyntagen til regnskyl, er bygget op 

omkring planlægning og anlæg af nye afløbssystemer under 

dimensioneringsforudsætninger, som kunne bruges i de 

forholdsvis simple metoder der var i brug dengang. 

Imidlertid har typen af opgaver ændret sig de sidste 15 år hvor 

der er taget en lang række af nye metoder og komponenter i 

brug - såvel i planlægningsfasen som i anlægsfasen. 

Dimensionering af kloakker og bygværker tager i dag sit 

udgangspunkt i komplekse beregningsmodeller og det lokale 

regnmønster. 

Med Skrift 27 ændres dimensioneringspraksis, da kravene til 

oversvømmelser er relateret til de oplevede hændelser hos 

brugerne og ikke til selve dimensioneringen. Der arbejdes 

derfor med funktionspraksis og ikke længere 

dimensioneringspraksis. 

Forslaget til en ny funktionspraksis i Danmark bryder med den 

nuværende dimensioneringspraksis på afgørende punkter: 


37 

1. Der tages udgangspunkt i den virkelige effekt i afløbssystemet 

– ikke i de beregningsmæssige. 

2. Funktionskrav formuleres som den mindst tilladelige 

gentagelsesperiode for opstuvning til en veldefineret kritisk 

kote. 

3. Der tages separat stilling til sikkerheden. Før i tiden har der 

været en indbygget sikkerhed i beregningsmetoderne, der har 

givet en vis rummelighed i afløbssystemerne. Det har imidlertid 

været et ukendt sikkerhedsniveau. Nu tages der udgangspunkt i 

et bevidst valgt sikkerhedstillæg, der bygger på anerkendte 

usikkerhedsbetragtninger. 

Virkningen af en funktionspraksis kan således summeres op til, 

at kravene til oversvømmelseshændelser ikke længere er den 

teoretiske beregnede hændelse, men de oplevede 

oversvømmelseshændelser hos brugerne. 

3.1 3.1 3.1 Valg Valg af af serviceniveau 

serviceniveau 

En kommune er som udgangspunkt ansvarlig for, at et 

kommunalt afløbssystem er dimensioneret korrekt og fungerer 

forsvarligt, så det ikke giver anledning til oversvømmelse. 

Brugeren kan imidlertid ikke kræve, at et afløbssystem skal 

dimensioneres således, at oversvømmelser er udelukket under 

alle tænkelige forhold, da dette statistisk set ikke kan 

garanteres. 

Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt at følge 

minimumskravene for opstuvning til terræn, som beskrevet i 

Skrift 27 og gengivet herunder i tabel 3.1: 

Arealanvendelse 

Tilladelig 

gentagelsesperiode ved 

opstuvning til kritisk kote = 

terræn 

Fælleskloak – en strenget 10 år 

Bolig- og erhvervsområder 

Separatkloak – to strenget 5 år 

Bolig- og erhvervsområder 

Tabel Tabel 3.1 3.1: 3.1 Serviceniveau for Faaborg-Midtfyn Kommune. 

Den kritiske kote kan defineres særskilt eller generelt for et 

område. Det betyder at koten kan fastsættes numerisk som 

eksempelvis kote 20.20 m (DVR90) eller jf. ”til terræn”. 

Definitionen ”til terræn”, dækker da over dækselkote for 

brøndene. 

Det generelle afvandingsniveau i Faaborg-Midtfyn Kommune er 

beliggende 0,70 meter under kritisk kote for spildevand. Dette 

betyder, at brugeren skal have mulighed for, at afvande fra 0,7

meter under terræn ved udgang af spildevandsledning i 

bygningsfundament og et anbefalet ledningsfald på 15 ‰. Dette 

er ensbetydende med, at ved ny tilslutning til fælleskloak, kan 

brugeren ikke forvente at kunne afvande installationer etableret 

under terrænniveau. 

Den konkrete fastsættelse af de foreslåede minimumskrav i 

Skrift 27 er sket på baggrund af erfaringer. DANVAarbejdsgruppen 

bag Skrift 27 har skønnet, at kravene udgør en 

naturlig fortsættelse af den nuværende praksis. Arbejdsgruppen 

har en opfattelse efter mange beregninger og erfaringer, at der 

er en generel sammenhæng mellem: 

- opstuvning til ledningstop hvert 2. år, 

- opstuvning til almindelig kælderkote hvert 5. år 

- opstuvning til terræn hvert 10. år 

Men der vil være områder, hvor sammenhængen er en helt 

anden og kældre vil kunne risikere hyppigere opstuvning end 

hvert 5. år. 

Det er brugernes eget ansvar at sikre deres kældre mod 

oversvømmelse ved etablering af f.eks. pumpe eller lignende. I 

områder hvori der sker en separering af det eksisterende 

fællessystem vil risikoen for oversvømmelse i kælder dog falde 

betydeligt. 

Skærpede krav: 

Faaborg-Midtfyn Kommune kan altid vælge at skærpe deres 

krav, i forhold til de fastsatte minimumskrav. 

Figur Figur 3.1 3.1 Eksempel på kritisk kote 


38 

Der kunne for eksempel indføres skærpede krav ved hospitaler 

eller i områder, der har historisk eller kulturel værdi. 

Vælger Faaborg-Midtfyn Kommune at skærpe kravene, kan 

dette ske med udgangspunkt i ønsket om et højere 

serviceniveau eller ved optimering af gentagelsesperioden for 

en veldefineret hændelse. Dette kan eksempelvis gøres ved en 

betragtning over de samlede omkostninger ved etablering og 

drift af ledningsnettet som vist på figur 3.1. 

Dog skal det tilstræbes, at alle brugere skal serviceres lige. Det 

betyder, at skærpes serviceniveauet i et givent kloakopland, skal 

denne skærpelse gælde generelt for hele Faaborg-Midtfyn 

Kommune. 

Der er dog intet til hinder for, at ledningsnettet i et separat 

kloakopland giver et højere serviceniveau, så længe dette ikke er 

formuleret som et krav. Det betyder, at har Faaborg-Midtfyn 

Kommune grund til at forbedre servicegraden i udvalgte 

oplande, hvilket kan bunde i økonomi, risiko for personskade, 

bevarelse af naturværdier o.a., kan dette sagtens imødekommes 

uden problemer. 

Figur Figur 3.2 3.2 Det grundlæggende princip for økonomisk 

optimering af forholdet mellem anlægs- /driftsomkostninger og 

skadeomkostninger, omregnet til en gennemsnitlig årlig 

omkostning som funktion af gentagelsesperioden 

Det understreges at selvom kommunen skal overholde det 

valgte funktionskrav, er det brugerens forpligtigelse at holde sig 

orienteret om dette, samt selv at sikre sig mod opstuvning,

såfremt at brugeren ønsker sig en sikkerhed ud over det 

fastsatte niveau. 

3.2 3.2 Valg Valg af af sikkerhedstillæg 

sikkerhedstillæg 

Tidligere indeholdt selve håndteringen af beregninger ved 

dimensionering af afløbssystemer en større eller mindre grad af 

indbygget sikkerhed mod uønsket overbelastning og 

oversvømmelser. Ved udvikling af computermodeller til 

simulering af afløbssystemer er fokus blevet rettet mod at opnå 

størst mulig tilnærmelse til virkeligheden. Derved blev der i 

mindre grad indbygget sikkerhed i beregningerne, med mindre 

disse blev indbygget bevidst. 

Det er hensigten fremover fortsat at anvende beregninger med 

den størst mulige grad af tilnærmelse til virkeligheden og 

derefter håndtere den uundgåelige usikkerhed i beregninger og 

forudsætninger. Som konsekvens heraf indbygges et 

sikkerhedstillæg i de endelige beregninger. 

Dette bevidst valgte sikkerhedstillæg kan, som illustreret på 

figur 3.3, vise sig at være større end det traditionelle ubevidst 

valgte sikkerhedstillæg, især hvis der i beregningerne tages 

højde for fremtidige effekter af f.eks. byfortætning og 

klimaforandringer. 

Resultat 

Traditionel 

dimensionering 

Indførelse af 

computermodeller 

1970 2000 

Hidtidig 

praksis 

Anbefalet 

praksis 

Figur Figur 3.3 3.3 Illustration af, hvordan sikkerhedstillæg ved 

dimensionering af afløbssystemer har varieret fra den 

traditionelle dimensionering med ubevidst valgt 

sikkerhedstillæg over den nuværende praksis ved simulering 

med computermodeller til den fremtidige praksis, hvor der 

bevidst vil blive taget stilling til sikkerhedstillæg 

I det efterfølgende gennemgås de forskellige sikkerhedsfaktorer. 

1. Statistisk usikkerhed: 

Der ligger en statistisk usikkerhed gennem regnserie, tilsluttet 

areal, afløbskoefficient, Manningtal * mv. Denne usikkerhed vil 


Bevidst valgt 


Ubevidst valgt 


Intet 


Tid 

39 

være mindre desto mere viden man har om afløbssystemet og 

regn. 

* Manningtallet angiver rørets ruhed og altså modstanden i røret. 

I henhold til Skrift 27, foretages et estimat på de statistiske 

usikkerheder, som følger beregningseksempler for skriftet. Der 

er i estimatet af sikkerhedsfaktoren taget følgende 

betragtninger. 

- Den statistiske usikkerhed på regnintensiteten vurderes til at 

være den samme som beskrevet i Skrift 27, da regnintensiteten 

er udledt på baggrund af regnens regionale fordeling, samt 

samlet årlig regnmængde (Skrift 29) 

- Den statistiske usikkerhed for afløbskoefficienten er vurderet 

på baggrund af en undersøgelse foretaget af MST 

- Den statistiske usikkerhed på Manningtallet i driftssituation er 

vurderet af i rapport fra 1992, af PH-consult 

Ovenstående betragtninger er generelt sammenfaldende med 

Spildevands-komiteens anbefalinger. 

Faaborg-Midtfyn Kommune har fastsat sikkerhedsfaktoren som 

funktion af den anvendte beregningsmetode for 

ledningsanlægget: 

Rationelle 

metode 

Modellering 

CDS 

Modellering 

LTS 

Sikkerhedsfaktor 

1.3 1.25 1.2 

Tabel Tabel 3.2 3.2: 3.2 Sikkerhedsfaktor for statistisk usikkerhed afhængigt 

af beregningsmetoden 

Sikkerhedsfaktoren kan reduceres i tilfælde af, at der anvendes 

modelværktøjer. Dog skal der da forelægge dokumentation for 

reducering af faktoren, som eksempelvis i form af Monte-Carlo 

simulering eller tilsvarende. 

Ved beregninger af sikkerhedskoefficienten for den statistiske 

usikkerhed, kan anvendes et konfidensinterval på 84 %. 

2. Forøget regnintensitet pga. klimaforandringer: 

Statistisk set er nedbøren øget i større eller mindre grad siden 

1930. I regeringens klimastrategi er der gengivet tre 

klimaberegninger som indikerer en forøgelse af døgnnedbør i 

Danmark på ca. 20 % frem mod år 2100. Der er stor usikkerhed 

på forøgelsen af intensiteter med kortere varighed. 

I Faaborg-Midtfyn Kommune vælges som udgangspunkt et 

sikkerhedstillæg for klimaforandringer på 20 %, svarende til en 

sikkerhedsfaktor på 1,2.

3a. Befæstede arealer i eksisterende oplande: 

Det forventes generelt i Faaborg-Midtfyn Kommune, at de 

befæstede arealer øges, pga. etablering af indkørsler, terrasser, 

parkeringspladser og befæstede pladser. Med mindre det 

dokumenteres at forøgelse af befæstelsesgrader ikke er muligt, 

skal nedenstående sikkerhedsfaktor anvendes: 

Det er valgt at indbygge sikkerhed mod fortætninger ved som 

udgangspunkt at vælge et usikkerhedstillæg på 20 % til 

afløbskoefficienten. Dette svarer til en sikkerhedsfaktor på 1,2. 

3b. Befæstede arealer i nye oplande: 

I nye bolig- og erhvervsområder skal kloakken dimensioneres og 

håndteres efter de befæstelsesgrader og retningslinier der 

fremgår af Faaborg-Midtfyn Kommunes dimensioneringsregler i 

spildevandsplanen eller anden overordnet planlægning. 

Ved en befæstelsesgrad, der overstiger de i tabel 3.3 angivne 

grænser, kan kommunen kræve, at der etableres 

forsinkelsesbassin på ejendommens afløbssystem. 

Krav om maksimal befæstelsesgrad forudsætter, at det 

befæstede areal afleder vand til kloakken. 

Arealanvendelse Maksimal tilladelige 

befæstelsesgrad 

Boligområde åben lav og tæt 40 % 

lav 

Erhverv 60 % 

Tabel Tabel 3.3 Tabellen angiver eksempler på den maksimale tilladte 

befæstelsesgrad for diverse arealanvendelser. Ved overskridelse 

af grænserne kan kommunen kræve etablering af 

forsinkelsessystem på ejendommen. 

Faaborg-Midtfyn Kommune kan i lokalplaner angive den 

maksimale befæstelsesgrad for de enkelte parceller. Hvis den 

tilladte befæstelsesgrad overskrides kan Faaborg-Midtfyn 

Kommune stille krav om forsinkelse af regnvand på egen 

matrikel. 

4. Vandstandsstigninger i recipient: 

Det forventes at havenes vandstand vil øges pga. 

klimaforandringerne. Under FN’s klimapanel IPCC forventes 

internationalt (jf. Kystdirektoratet) en vandstandsstigning på 11 

til 59 cm, over de næste 100 år. 

Samtidig har man i Danmark over de sidste 100 år registreret 

landhævninger/-fald i intervallet +2 til -14 cm. Området 

omkring Faaborg By har gennem de sidste 100 år sat sig 8 cm. 

Udløb til maritime områder, eller recipienter der er i 

umiddelbart sammenhæng med havområder, skal derfor 


40 

etableres med et tillæg på 30 cm i stuvningskoten. (Dette er 

prognosen for en 50 årig fremskrivning) 

Dette skal lægges oven i den middelvandstand (DVR90), som 

der som sædvane dimensioneres efter i Faaborg-Midtfyn 

Kommune. 

5. Bassinvolumen: 

Skrift 27 omhandler sikkerhed i forbindelse med 

dimensionering af ledninger og behandler ikke sikkerhed i 

forbindelse med dimensionering af bassiner. I regeringens 

klimastrategi forventes det at sommernedbøren bliver mindre 

men kraftigere og at vinternedbøren øges med 1-43 %. Det 

forventes ligeledes at den maksimale døgnnedbør vil øges med 

ca. 20 %. Betydningen af dette i forhold til bassiner er endnu 

ikke klarlagt. 

Faaborg-Midtfyn Kommune har besluttet at dimensionering af 

bassiner på indeværende tidspunkt generelt ikke skal have 

tillagt en sikkerhedsfaktor. Ved etablering af bassinanlæg hvor 

bassinkapaciteten er vanskelig at udvide, som eksempelvis i 

lukkede bassiner, vil Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til 

sikkerhedsfaktoren i hvert enkelt anlægsprojekt. 

3.2.1 3.2.1 Opsummering Opsummering af af sikkerhedstillæg 



Den samlede sikkerhedsfaktor for ledningsdimensionering i 

Faaborg-Midtfyn Kommune bliver således: 

Område 

Sikkerhedsfaktor 

Rationel CDS LTS 

Ledningsdimensionering, 

eksisterende (3a) 

1,87 1,80 1,73 

Ledningsdimensionering, 

nybyggeri 

1,56 1,50 1,50 

Tabel Tabel 3. 3.4 3. Sikkerhedsfaktor for dimensioneringsberegninger 

Faaborg-Midtfyn Kommune 

Det samlede sikkerhedstillæg for stuvningskoten for ledninger 

med udløb i marine områder eller recipienter påvirket af havet 

er 30 cm. 

Der skal generelt ikke regnes med sikkerhedsfaktorer i 

forbindelse med etablering af bassiner. 

3.3 3.3 Valg Valg af af beregningsmetode 

beregningsmetode 

beregningsmetode 

Der henvises til notat, ”Valg af regn i Faaborg-Midtfyn 

Kommune”, hvori anbefalinger for beregningsmetoder fremgår. 

(Orbicon Leif Hansen, 2009)

15.5 OPHÆVELSE AF TILSLUTNINGSRETTEN OG 

TILSLUTNINGSPLIGTEN 

Der er ingen områder i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor 

kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve 

tilslutningsretten eller -pligten. 

15.6 TILSLUTNING 

Når FFV Spildevand A/S har ført stikledning frem til 

grundgrænsen, så er grundejeren ifølge miljøbeskyttelseslovens 

§ 28. stk. 4 forpligtet til for egen regning at tilslutte sig denne. 

§ 28. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand 

tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog stk. 2. 

Stk. 2. Miljøministeren giver tilladelse i henhold til stk. 1 til 

udledning af spildevand fra listevirksomheder, for hvilke 

ministeren meddeler godkendelse i henhold til § 40, 

medmindre anlægget har en kapacitet på 30 personækvivalenter 

eller derunder. 

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af 

spildevand til offentlige spildevandsanlæg samt dertil hørende 

udløbsledninger under overholdelse af tilladelsen efter stk. 1. 

Stk. Stk. 4. 4. Der Der er er er tilslutningspligt tilslutningspligt tilslutningspligt for for ejendomme, ejendomme, ejendomme, når 

når 

stikledning stikledning er er er ført ført frem frem til til grundgrænsen. 

grundgrænsen. 

Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen afgør, afgør, hvornår hvornår den den fysiske fysiske tilslutning 

tilslutning 

skal skal være være gennemført. gennemført. Kommunalbestyrelsens Kommunalbestyrelsens afgørel afgørelser afgørel ser 

kan kan ikke ikke indbringes indbringes for for anden anden administrativ administrativ myndighed. 

myndighed. 

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og stk. 3 kan 

ikke påklages til anden administrativ myndighed, når afgørelsen 

omfatter udledning fra anlæg med en kapacitet på 30 

personækvivalenter eller derunder. 

Grundejeren er forpligtet til for egen regning at tilslutte sig, når 

der ført stik frem til grundgrænsen (Foto Faaborg-Midtfyn 

Kommune TR). 


41 

15.7 NEDSIVNING 

Tilladelse til nedsivning beror på en konkret vurdering. I planen 

er der således ikke noget kort over områder, hvor der kan 

nedsives. 

Her skal blot henvises til spildevandsbekendtgørelsens kapitel 

12 om nedsivning: 

Kapitel Kapitel Kapitel 12 

12 

Afledning af spildevand til jorden (nedsivning) 

§ 28. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse efter lovens 

§ 19, stk. 1, til etablering af nedsivningsanlæg, jf. §§ 29-31. 

§ 29. Tilladelse til nedsivningsanlæg med en anlægskapacitet 

på 30 PE eller derunder, hvor spildevandet ikke indeholder 

andre stoffer, end hvad der sædvanligvis forekommer i 

husspildevand eller har en væsentlig anden sammensætning 

end husspildevand, kan meddeles, når følgende betingelser er 

opfyldt: 

1) Der er udført undersøgelser, der viser, at jordbunden på 

ejendommen er egnet til nedsivning, 

2) nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres 

således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, 

overfladegener, uhygiejniske forhold eller gener i øvrigt, 

3) spildevandet passerer en bundfældningstank, forinden det 

ledes til nedsivningsanlæg, 

4) nedsivningsanlægget og de tilhørende afløbsinstallationer 

udformes og drives i overensstemmelse med de af 

myndighederne fastsatte retningslinjer, 

5) nedsivningsanlægget udformes som sivedræn, med 

undtagelse af anlæg, der mindst opfylder renseklasse SO, jf. 

bilag 3, 

6) bunden af nedsivningsanlægget placeres mindst 1 meter og 

så vidt teknisk muligt 2,5 meter over højeste grundvandsstand, 

7) nedsivningsanlægget respekterer beskyttelsesområder 

fastlagt efter lovens § 22, 

8) afstanden fra nedsivningsanlægget til vandindvindingsanlæg, 

hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 300 

meter, 

9) afstanden fra nedsivningsanlægget til 

vandindvindingsanlæg, hvortil der ikke stilles krav om 

drikkevandskvalitet, er mindst 150 meter, og 

10) afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og 

havet er mindst 25 meter. 

Stk. 2. For vandindvindingsanlæg som nævnt i stk. 1, nr. 9, og 

vandindvindingsanlæg, som forsyner eller har til formål at 

forsyne mindre end 10 ejendomme, og hvortil der stilles krav 

om drikkevandskvalitet, kan afstanden fra nedsivningsanlægget 

nedsættes til 75 meter, når de hydrogeologiske forhold 

sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for 

forurening af vandindvindingsanlæg.

§ 30. Tilladelse til afledning af tagog overfladevand til 

nedsivningsanlæg, hvortil der ikke afledes husspildevand eller 

procesvand, kan meddeles, når følgende betingelser er opfyldt: 

1) Afstanden til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav til 

drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter, 

2) nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres 

således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, 

overfladegener, eller gener i øvrigt, 

3) afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet 

er mindst 25 meter, og 

4) tagog overfladevand kommer ikke fra offentlige veje, 

jernbaner eller befæstede arealer, der anvendes til parkering for 

mere end 20 biler. 

§ 31. 31. Er betingelserne i §§ 29 og 30 ikke opfyldt, kan tilladelse 

dog meddeles, når følgende betingelser er opfyldt: 

1) Tilladelsen er ikke i modstrid med områdets vandforsynings-, 

spildevands-, kommune- og vandplaner, 

2) de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen 

vil kunne ske uden risiko for forurening af 

vandindvindingsanlæg, 

3) nedsivningen vil ikke medføre forurening af 

grundvandsressourcer, der er anvendelige til 

vandforsyningsformål, 

4) nedsivningen er ikke til hinder for, at de i vandplanen 

fastlagte mål for kvaliteten af grundvand, vandløb, søer og 

havet kan opfyldes, og 

5) afstanden til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter. 

§ 32. Hvis afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer 

eller havet er mindre end 25 meter, finder § 14 anvendelse. 

§ 33. 33. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 29 og 30 kan 

ikke påklages til anden administrativ myndighed. 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 31 kan ikke 

påklages til anden administrativ myndighed i følgende tilfælde: 

1) Tilladelse til eller afslag på ansøgning om nedsivning af 

spildevand for anlæg med en kapacitet på 30 PE eller derunder, 

når spildevandet ikke indeholder andre stoffer, end hvad der 

sædvanligvis forekommer i husspildevand, eller har en 

væsentlig anden sammensætning end husspildevand. 

2) Tilladelse til eller afslag på ansøgning om nedsivning af tagog 

overfladevand med undtagelse af overfladevand fra 

offentlige veje, jernbaner og befæstede arealer, der anvendes til 

parkering for mere end 20 biler. 

(Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter 

miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. BEK nr. 1448 af 

11/12/2008. Miljøministeriet 22/12/2007) 


42

16. 

16. 

16. REFERENCER 

EFERENCER 

DMI: Fremtidens klima, DMI’s hjemmeside. 

Fyns Amt: Regionplan 2005-. December 2005. 

Grønt Miljø: Lokal afledning af regnvand, s. 30-35. 3. april 2010. 

IDA Spildevandskomiteen: Funktionspraksis for afløbssystemer 

under regn. Skrift nr. 27, 1. oktober 2005. 

Afsnit 15.4 Serviceniveau i Faaborg-Midtfyn Kommune er 

udarbejdet af Orbicon Leif Hansen. 


43

SPILDEVANDSPLAN - Faaborg-Midtfyn kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?