Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/4-11 - Folketingets EU ...

der navnlig kravet om, at der skal oplyses om en række nærmere anførte
rettigheder og krav om skriftlige meddelelse af rettigheder til anholdte.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Hvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, vurderes det at ville
have mindre statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Forslaget er den 22. september 2010 sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste,
Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen
af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen
af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty International,
Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Politiets Efterretningstjeneste
og Politiforbundet har ikke bemærkninger til forslaget.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Rigsadvokaten, Rigspoli-
tiet, Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet, Landsforeningen
af forsvarsadvokater og Retspolitisk Forening.
Rigsadvokaten er generelt positivt indstillet over for forslaget, der sikrer
et samlet, højt niveau for mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder.
For så vidt angår forslagets regulering af retten til aktindsigt i straffesager
finder Rigsadvokaten, at reglerne i direktivet bør formuleres fleksibelt
under behørig hensyntagen til medlemsstaternes retlige traditioner på
området, herunder begrænsninger i adgangen til aktindsigt. Det bemærkes
bl.a., at kravet om, at myndighederne umiddelbart i forbindelse med
en anholdelse skal udlevere de akter, der er baggrunden for anholdelsen,
kan give anledning til praktiske og ressourcemæssige vanskeligheder.
Det anføres endvidere, at den nærmere udmøntning i praksis bør overvejes
for så vidt angår kravet om, at medlemsstaterne skal sikre, at der er et
effektivt retsmiddel til stede i de tilfælde, hvor en person ikke har modtaget
den i direktivet forudsatte information. Det anføres endelig, at even-
64