Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/4-11 - Folketingets EU ...

evares. Det bemærkes, at det efter forslaget ikke er muligt at afslå at
fuldbyrde en efterforskningskendelse alene fordi efterforskningsindgreb-
et ikke ville være lovligt i en tilsvarende national sag. Rigsadvokaten har
endvidere nogle bemærkninger af mere teknisk karakter til forslagets enkelte
bestemmelser, herunder bl.a. anvendelsesområdet, overførsel af bevismateriale
og om myndighedernes pligt til at underrette hinanden.
Landsforeningen af forsvarsadvokater anfører, at der i fuldbyrdelsesstaten
bør gælde de samme retsgarantier mv. ved fuldbyrdelsen af en europæisk
efterforskningskendelse, som der ville gælde ved gennemførelsen
af det samme efterforskningsindgreb i en tilsvarende national sag.
Det anføres endvidere, at spørgsmålet om behandling af fortrolige oplysninger
bør overvejes nærmere.
Retspolitisk Forening anfører, at der ikke ses at være dokumentation for
behovet for forslaget og advarer mod at indføre for store lettelser på området
for anticiperet bevisførelse (dvs. bevisførelse, der finder sted i et
retsmøde forud for selve retssagen).
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der med henblik på at
sikre, at medlemsstaterne opfylder betingelserne for lovlige indgreb i beskyttede
rettigheder, herunder retten til respekt for privatlivet, jf. artikel 7
i EU-chartret og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK), indsættes en artikel i direktivet, hvorefter medlemsstaterne
skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en europæisk
efterforskningskendelse kun udstedes, når udstedelsesmyndigheden bl.a.
har sikret, at der er lovhjemmel til at udstede efterforskningskendelsen,
og at det konkrete efterforskningsskridt er nødvendigt og proportionalt i
forhold til den retssag, som efterforskningsskridtet knytter sig til.
Instituttet anbefaler også, at det tilføjes bestemmelsen i det foreslåede
direktiv om grunde til at afslå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en efterforskningskendelse,
at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyrdelsesstaten,
hvis efterforskningskendelsen strider mod EU-chartret,
EMRK eller fuldbyrdelsesstatens forfatningsregler om foreningsfrihed,
pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier. Instituttet anbefaler endvidere,
at det tilføjes, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyrdelsesstaten,
hvis der er grund til at formode, at kendelsen er udstedt med
det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den pågældendes
køn, race, etniske baggrund, religion, nationalitet, sprog, politiske
overbevisning eller seksuelle orientering.
12