117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

Direktiver fastlægger som udgangspunkt et mål,
der skal nås, men det er overladt til medlemslan-
dene selv at bestemme form og midler til gennem-
førelse af direktivet. I Danmark kan et direktiv
f.eks. gennemføres ved en lov eller en bekendtgø-
relse. Der er i praksis stor forskel på, hvor meget
råderum medlemslandene har til at bestemme
form og midler for gennemførelsen. Nogle direkti-
ver fastlægger kun meget generelle rammer inden
for et bestemt politikområde eller nøjes med at
fastsætte minimumsregler på et område, hvoref-
ter medlemslandene så kan fastsætte skrappere
krav. Andre direktiver igen kan indeholde meget
detaljerede bestemmelser, som i praksis ikke giver
medlemslandene råderum i forbindelse med den
nationale gennemførelse af direktivet.
Direktiver
Et eksempel på et direktiv er Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF
af 19. januar 2001 om sommertid (se
spørgsmål 72) eller Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj
1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og
garantier i forbindelse hermed. Dette direk-
tiv er gennemført i dansk ret ved lov nr. 213
af 22. april 2002 om ændring af lov om køb.
(Revision af regler om forbrugerkøb m.v.)
Sommertids start og ophør er reguleret af et di-
rektiv (se spørgsmål 70). (foto Søren Lauridsen)
Såfremt et medlemsland ikke gennemfører et di-
rektiv til tiden, kan borgerne alligevel efter gen-
nemførelsesfristens udløb påråbe sig direktivets
bestemmelser på betingelse af, at der er tale om
præcise og ubetingede bestemmelser. Dette kaldes
for princippet om direktivets direkte virkning,
som er fastlagt via EF-Domstolens praksis.
Beslutninger og henstillinger
Artikel 249 opregner yderligere beslutnin-
ger og henstillinger, om hvilke det hedder:
”En beslutning er bindende i alle enkeltheder
for dem, den angiver at være rettet til”
og
”Henstillinger og udtalelser er ikke bindende”.
Henstillinger vil som regel blive udstedt på
institutionernes eget initiativ, mens en udta-
lelse normalt er et svar på en henvendelse
eller et led i en bestemt procedure.
79.
Hvad er en fælles holdning?
Som omtalt i spørgsmål 77 anvendes der inden
for EU-samarbejdet flere typer af regler. En fæl-
les holdning er bl.a. en af den slags regler, som
anvendes på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske
område samt i forbindelse med EU-landenes po-
litisamarbejde og samarbejde om kriminalsager.
De regler, der anvendes her, er som udgangspunkt
opregnet i artikel 12 og artikel 34 i EU-traktaten
(se spørgsmål 8).
Derudover kan Rådet vedtage fælles holdninger
som led i EU’s lovgivningsprocedurer (se spørgs-
mål 84 om den fælles beslutningsprocedure).
99