117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

76.
Hvad er nærhedsprincippet?
Nærhedsprincippet er et af de centrale princip-
per i EU-sammenhæng. Princippet går ud på, at
de politiske beslutninger i EU altid skal træffes på
lavest mulige administrative niveau og så tæt på
borgerne som muligt. Det indebærer, at bortset fra
de områder, hvor EU har enekompetence, kan EU
kun handle på områder, hvor det vil være bedre
at gennemføre den pågældende lovgivning på EU-
plan end på nationalt plan.
96
REGLERNE
Ifølge nærhedsprincippet skal de politiske be-
slutninger i EU træffes så tæt på borgerne som
muligt.
Nærhedsprincippet hedder med et lidt vanskeli-
gere ord ”subsidiaritetsprincippet”.
Kommissionen skal altid, inden den fremsætter
et forslag til lovgivning, undersøge, om forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet
og begrunde dette. Nærhedsprincippet indebærer
overordnet, at to betingelser skal være opfyldt, for
at EU kan lovgive på områder, hvor både EU og
medlemslandene kan lovgive:
1. Formålet med et forslag må ikke i tilstrækkelig
grad kunne opfyldes ved, at medlemslandene
selv lovgiver.
2. Formålet med et forslag skal bedre kunne op-
nås ved, at der bliver lovgivet på EU-plan frem
for på nationalt plan.
Nærhedsprincippet hænger tæt sammen med pro-
portionalitetsprincippet og nødvendighedsprin-
cippet, hvorefter EU’s foranstaltninger ikke bør
gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde
traktatens målsætninger (se spørgsmål 1).
Nærhedsprincippet blev skrevet ind i traktat-
grundlaget med Maastricht-traktaten ( se spørgs-
mål 9), og der blev fastlagt retningslinjer for
fortolkningen heraf i en erklæring. Efterfølgende
blev der i tilknytning til Amsterdam-traktaten
vedtaget en protokol (se spørgsmål 8) om anven-
delsen af nærhedsprincippet og proportionali-