117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

More documents

Recommendations

Info

Når Danmark skal tilslutte sig forpligtelser, der indebærer indgreb i den nationale selvbestemmelsesret (suverænitetsafgivelse), er det ikke nok at følge grundlovens § 19, men en særlig procedure i grundlovens § 20 skal følges. Grundlovens § 20 er grundlaget for, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet. Bestemmelsen betyder, at den danske regering kan afgive en del af sin selvbestemmelsesret/suverænitet til EU, så det er i overensstemmelse med den danske grundlov, at der i EU vedtages regler, som gælder direkte i Danmark. 78 Grundlovens §19 Grundlovens § 20 Denne overladelse af beføjelser skal dog ske ved lov, og der gælder særlige regler for vedtagelsen af denne lov. Det er derfor ikke nok, at loven vedtages med det almindelige flertal af stemmer, som normalt kræves, til vedtagelse af love i Folketin- get, men det kræves, at mindst 5/6 af Folketingets medlemmer skal stemme for loven. Kravet om et flertal på 5/6 skal i øvrigt forstås på den måde, at der er tale om et flertal på 5/6 af Folketingets 179 medlemmer og ikke et flertal på 5/6 af de i folketingssalen fremmødte medlemmer. Det vil sige, at mindst 150 af Folketingets medlemmer skal stemme for forslaget. ”Stk. 1. Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden Folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større betydning. Ej heller kan kongen uden Folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med Folketingets samtykke. Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden Folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foran- staltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges Folketinget. Er Folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde. Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om Det Udenrigspolitiske Nævn fastsættes ved lov.” ”Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nær- mere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.” (Bestemmelsen i grl. § 20 blev indført ved grundlovsændringen i 1953)
Folketingssalen på en åbningsdag. Opnås der ikke et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer (men et almindeligt flertal på mellem 90 og 149 stemmer), og ønsker regeringen at op- retholde forslaget, skal lovforslaget sættes til folkeafstemning til godkendelse eller forkastelse. Ved folkeafstemningen stemmes for eller imod lovforslaget. Hvis et flertal af de vælgere, som deltager i afstemningen, stemmer imod lovforslaget, bortfal- der det. Det er dog et krav, at dette flertal skal bestå af mindst 30 % af samtlige stemmeberettigede. Såfremt et flertal på 5/6 (150) af Folketingets medlemmer stemmer for en lov, der indebærer suve- rænitetsafgivelse for Danmark, skal der ikke efter grundlovens bestemmelser afholdes bindende folkeafstemning – det antages ligefrem, at der ikke er mulighed for at afholde bindende folkeafstemning. Dette spørgsmål var relevant i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen (se spørgsmål 55). Det var på forhånd besluttet, at dansk tilslutning til Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen ikke skulle ske, uden at der havde været afholdt en bindende folkeafstemning herom. Efter at syv partier var enige om det nationale kompromis, måtte det forventes, at der ved afstemningen i Folketinget ville være 5/6 af Folketingets medlemmer, som ville stemme for tiltrædelsesloven. Eftersom det antages, at der ikke er mulighed for at afholde bindende folkeafstemning i henhold til grundlovens § 20, når der er 5/6 af Folketingets medlemmer, som stemmer for den pågældende lov, valgte man at opdele tiltrædelsesspørgs- målet, hvorefter bindende folkeafstemning blev afholdt med grundlag i en lov: lov nr. 153 af 31. marts 1993 om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af Edin- burgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten. Selve tiltrædelsesloven blev som forventet vedtaget med et flertal på mere end 5/6 i Folketinget. Fol- keafstemningen om Danmarks tiltrædelse af Ma- astricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen blev afholdt den 18. maj 1993, hvor et flertal stemte ja (se spørgsmål 57), og Maastricht-traktaten trådte i kraft den 1. november 1993. 79
Page 1 and 2:
117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU
Page 3 and 4:
117 spørgsmål og svar om EU Febru
Page 5 and 6:
4 INDHOLDSFORTEGNELSE LISTE OVER DE
Page 7 and 8:
6 DE 117 SPØRGSMÅL EU’S HISTORI
Page 9 and 10:
8 DANMARK OG EU 68 54. Hvordan kom
Page 11 and 12:
I Danmark har vi institutioner som
Page 13 and 14:
2.2. Rådet for den Europæiske Uni
Page 15 and 16:
Domstolsbygningen i Luxembourg. 2.4
Page 17 and 18:
EU-sammenhæng. Derfor foregår kon
Page 19 and 20:
ØSU’s bygning i Bruxelles. 2.8.
Page 21 and 22:
1. Hvad er formålet med EU? En bes
Page 23 and 24:
skaber, nemlig Det Europæiske Øko
Page 25 and 26:
et antal politikere, som senere kom
Page 27 and 28: 5. Hvad handler Nice-traktaten om?
Page 29 and 30: 7. Hvad er Det Europæiske Konvent?
Page 31 and 32: 8. Hvad er en traktat? En traktat e
Page 33 and 34: 10. Hvad er forskellen på mellemst
Page 35 and 36: 12. Hvad er ratifikation? Ratifikat
Page 37 and 38: Portugal 36 Irland Spanien Island S
Page 39 and 40: og territorier modtager også bidra
Page 41 and 42: 21. Hvad står der i traktaten om p
Page 43 and 44: 42 Kandidatland Ansøgning om medle
Page 45 and 46: Istanbul en tidlig morgen (foto: EP
Page 47 and 48: 26. Hvad har Mickey Mouse med Europ
Page 49 and 50: politiske partier er repræsenteret
Page 51 and 52: 50 Antal medlemmer af Europa-Parlam
Page 53 and 54: 34. Hvad er forskellen på ”Råde
Page 55 and 56: 36. Hvad er en regeringskonference?
Page 57 and 58: Spørgsmålet er dog, hvor længe E
Page 59 and 60: forberede Rådets møder. Coreper s
Page 61 and 62: 44. Hvordan er stemmevægtene forde
Page 63 and 64: 62 Kommissær samt medlemsland Ansv
Page 65 and 66: 49. Hvorfor hedder det EF-Domstolen
Page 67 and 68: EF-Domstolens bygning i Luxembourg
Page 69 and 70: mer var Østrig, Schweiz, Portugal,
Page 71 and 72: eføjelser med hensyn til pengepoli
Page 73 and 74: Edinburgh-afgørelsen Det Europæis
Page 75 and 76: Edinburgh-afgørelsen (fortsat fra
Page 77: 56. Hvorfor har vi folkeafstemninge
Page 81 and 82: 58. Hvordan behandler den danske re
Page 83 and 84: at underrette Folketingets Europaud
Page 85 and 86: Når en minister på et møde har f
Page 87 and 88: Der skal en særlig tilladelse til
Page 89 and 90: Organisationens 10 oprindelige medl
Page 91 and 92: EUR-LEX giver gratis adgang til C-
Page 93 and 94: Fordeling af udgifter på EU’s bu
Page 95 and 96: Europa-Parlamentets andenbehandling
Page 97 and 98: tetsprincippet. Protokollen indfør
Page 99 and 100: Direktiver fastlægger som udgangsp
Page 101 and 102: De regler, som ifølge Maastricht-t
Page 103 and 104: og toldunionen, men benyttes også
Page 105 and 106: Andenbehandling (tidsfrist 3 måned
Page 107 and 108: Det er art. 202 og 211 TEF, der er
Page 109 and 110: Som det fremgår af billedet nedenf
Page 111 and 112: Fra Det Europæiske Råds møde i M
Page 113 and 114: Derudover skal medlemsstaten i de s
Page 115 and 116: 93. Hvad er Schengen-samarbejdet, o
Page 117 and 118: 97. Deltager Færøerne og Grønlan
Page 119 and 120: Svensk politi har mulighed for at f
Page 121 and 122: • Enhedsmarked, hvilket betyder,
Page 123 and 124: Det indre marked - fri bevægelighe
Page 125 and 126: 1. Indtager virksomheden en dominer
Page 127 and 128: ”Madsminkesagen” Danmark har bl
Page 129 and 130:
Mulige former for statsstøtte Selv
Page 131 and 132:
Petersberg-opgaverne/krisestyringso
Page 133 and 134:
estemmelser om det indre marked ogs
Page 135 and 136:
Børn i Benin. 112. Hvad betyder AV
Page 137 and 138:
Tallene er hentet fra Eurostats år
Page 139 and 140:
Det Europæiske Kul- og Stålfælle
Page 141 and 142:
M Maastricht 19, 22, 30, 31, 34, 39
Page 143:
9788798892427 Folketingets EU-Oplys
show all

117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?