117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

56.
Hvorfor har vi folkeafstemninger
om EU i Danmark?
Folkeafstemninger i Danmark om EU skyldes en-
ten, at Folketinget har vedtaget en lov om at af-
holde en vejledende folkeafstemning om et emne,
eller at grundlovens § 20 kræver, at der afholdes
bindende folkeafstemning.
Vejledende folkeafstemninger
Folketinget kan med vedtagelse af en lov beslutte
at afholde en vejledende folkeafstemning om et
spørgsmål, hvor resultatet af folkeafstemningen
ikke er bindende. Folkeafstemningen i 1986 om
Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Den Europæ-
iske Fælles Akt) er et eksempel på en vejledende
folkeafstemning
Grundlovens § 19 og § 20
For at forstå betydningen af grundlovens § 20 bør
man også kende til § 19, der er udgangspunktet for
Danmarks deltagelse i det almindelige interna-
tionale samarbejde. Efter denne bestemmelse kan
den danske regering på Danmarks vegne tiltræde
traktater, internationale aftaler og konventioner,
der forpligter den danske stat.
Regeringen skal dog have Folketingets samtykke
for at indgå forpligtelser, til hvis opfyldelse Folke-
tingets medvirken er nødvendig, eller forpligtelser,
som i øvrigt er af større betydning. Det betyder for
eksempel, at Folketingets samtykke kræves, hvis
regeringen ønsker at indgå traktater, der medfører
pligt til at ændre regler i Danmark, og disse æn-
dringer kun kan foretages med vedtagelse af love.
Folketingets samtykke kan gives enten ved lov eller
ved en folketingsbeslutning. Når Folketinget vedta-
ger den pågældende lov eller beslutning, kræves der
almindeligt simpelt flertal til vedtagelsen.
Det er grundlovens § 19, som gør det muligt for
Danmark at være medlem af organisationer som
for eksempel FN og Europarådet (se spørgsmål
65). Beslutninger, der vedtages i disse organisatio-
ner, gælder ikke direkte i Danmark, men hvis be-
slutninger fra FN eller Europarådet skal regulere
danske borgeres retsstilling, kræves det, at beslut-
ningerne gøres til en del af dansk ret med Folketin-
gets samtykke (det kaldes også for inkorporering
eller gennemførelse – se også spørgsmål 10).
Samarbejdet i EU er imidlertid af en helt speciel
karakter. EU’s institutioner kan blandt andet på
visse områder udstede regler, der gælder umid-
delbart i Danmark, og EU har dermed adgang til
at udøve beføjelser, som ellers er en del af den na-
tionale selvbestemmelsesret (suverænitet).
Rytterstatuen foran Folketinget, Frederik VII
– den danske konge, der stadfæstede grundlo-
ven af 5. juni 1849.
77