117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

afholdes folkeafstemning om Danmarks tiltrædel-
se af Maastricht-traktaten. Ved folkeafstemningen
den 2. juni 1992 stemte et flertal af danskerne nej
til traktaten (se spørgsmål 57).
Efterfølgende opnåede syv af Folketingets partier
enighed om det såkaldte nationale kompromis i
oktober 1992. Det nationale kompromis dannede
udgangspunkt for den danske regerings drøftelser
med de øvrige 11 EU-lande.
På topmødet i Edinburgh den 11.-12. december
1992 forhandlede EU-landenes stats- og rege-
ringschefer sig frem til enighed om en særaftale
for Danmark i forhold til EU – den såkaldte Edin-
burgh-afgørelse. I Edinburgh-afgørelsen, der er
gengivet nedenfor, fik Danmark forbehold over for
de ovennævnte fire områder.
Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen
blev sendt ud til en dansk folkeafstemning den
18. maj 1993 (se spørgsmål 57). Ved denne folke-
afstemning stemte et flertal ja, og traktaten trådte
herefter i kraft den 1. november 1993.
70
Partierne bag det nationale
kompromis
Fremskridtspartiet var som det eneste af
Folketingets partier ikke med til at vedtage
det nationale kompromis. De syv partier bag
kompromiset var:
Socialdemokratiet
Socialistisk Folkeparti
Det Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
Venstre
Centrum-Demokraterne
Kristeligt Folkeparti
Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft den 1.
maj 1999, indebar ændringer i forhold til nogle af
de emner, som Danmark har forbehold over for.
Der blev derfor i tilknytning til Amsterdam-trakta-
ten vedtaget en protokol (se spørgsmål 8) om Dan-
marks stilling i forhold til EU. I protokollen foreta-
ges visse præciseringer af de fire danske forbehold
for at sikre deres fortsatte beståen. Nice-traktaten
anfægter ikke de danske forbehold, og der har der-
for ikke været behov for præciseringer af de dan-
ske forbehold i forbindelse med Nice-traktaten.
Ud over de danske forbehold har Danmark
en række særregler i forhold til EU, f.eks.
”sommerhusreglen” (se spørgsmål 62)
Danmarks forbehold kan herefter opsum-
meres til at indebære følgende:
Unionsborgerskab
I Edinburgh-afgørelsen står der om unionsborger-
skabet, at det ikke på nogen måde træder i stedet
for nationalt statsborgerskab, og at spørgsmålet
om, hvorvidt en person besidder statsborgerskab
i en medlemsstat, afgøres udelukkende efter ved-
kommende medlemsstats egen lovgivning.
Med Amsterdam-traktaten blev det skrevet di-
rekte ind i EF-traktatens artikel 17, stk. 1, at uni-
onsborgerskabet ikke træder i stedet for nationalt
borgerskab, men supplerer det. Protokollen om
Danmarks stilling behandler derfor ikke dette
spørgsmål yderligere.
Den Økonomiske og Monetære Union
Ifølge Edinburgh-afgørelsen deltager Danmark
ikke i ØMU’ens tredje fase, der indebærer indfø-
relse af euroen. Danmark har derfor bevaret sine