117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

mer var Østrig, Schweiz, Portugal, Norge og Dan-
mark. EFTA var et frihandelsområde uden told
og importrestriktioner, men i modsætning til EF
fastsatte hvert medlemsland sine egne toldsatser,
så der var ikke tale om et egentligt fællesmarked,
hvor EF-samarbejdet indebar et økonomisk sam-
arbejde med fælles toldmure udadtil og en fælles
landbrugspolitik.
Danmark havde økonomiske interesser i både EF
og EFTA, men valgte i første omgang at tilslutte
sig EFTA, da Danmark var interesseret i at sam-
arbejde med briterne for at sikre den store danske
landbrugseksport til Storbritannien.
Medlemskabet af EFTA skabte imidlertid ikke ro
om Danmarks markedspolitik, da det var proble-
matisk at eksportere landbrugsvarer til de øvrige
EFTA-lande. Der var også frygt for, at det ville
blive sværere at afsætte landbrugsvarer til EF-lan-
dene, så da Storbritannien allerede i 1961 og igen i
1967 søgte om medlemskab af EF, fulgte Danmark
samt Norge og Irland efter.
Danmarks, Irlands og Storbritanniens optagelse
i EF blev dog hindret to gange i løbet af 60’erne,
hvilket skyldtes den franske præsident, Charles de
Gaulle, som nedlagde veto mod Storbritanniens
optagelse i EF, hvilket også udelukkede mulighe-
den for Danmarks og Irlands optagelse i EF.
Danmark søgte derfor andre muligheder for et udvi-
det økonomisk samarbejde med andre lande. I 1968
blev der på dansk initiativ indledt forhandlinger om
en nordisk toldunion i Nordisk Råds regi: Nordek.
Nordek-traktaten var klar til underskrift ved års-
skiftet 1969-70, men i mellemtiden var Charles
de Gaulle gået af som fransk præsident i foråret
1969. På et efterfølgende topmøde i december
1969 i Haag havde EF-landene udtrykt vilje til at
indgå forhandlinger om optagelse af Storbritan-
nien, Danmark og Irland i EF. I marts 1970 blev
planerne om Nordek skrinlagt.
EF indledte optagelsesforhandlinger med Dan-
mark, Storbritannien, Norge og Irland i juni 1970.
Danmark blev sammen med Storbritannien og Ir-
land optaget i EF pr. 1. januar 1973, mens Norge
trak sin ansøgning tilbage, efter at et flertal havde
stemt nej ved en folkeafstemning om Norges opta-
gelse i EF (se spørgsmål 17).
55.
Hvad er de danske forbehold?
De danske forbehold er en aftale, som Danmark
har indgået med resten af EU-landene om, at der er
visse dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke
deltager i. Forbeholdene vedrører fire områder:
1. Unionsborgerskab
2. Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære
Union (euroen – se også spørgsmål 89)
3. Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet
4. Overstatsligt samarbejde om retlige og indre
anliggender
Baggrund
Når der er opnået politisk enighed om en trak-
tattekst, skal landene ratificere traktaten, for at
denne kan træde i kraft (se spørgsmål 12). I Dan-
mark kræver grundlovens § 20, at der under visse
omstændigheder afholdes en folkeafstemning, før
Danmark kan tiltræde en traktat (se spørgsmål 56).
Justitsministeriet vurderede, at dele af Maastricht-
traktaten ville indebære en yderligere overladelse
af beføjelser, som efter grundloven tilkommer de
danske myndigheder, og da der ikke var et flertal
på 5/6 for traktaten i Folketinget, skulle der derfor
69