117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

More documents

Recommendations

Info

af EU’s institutioner, men det er ikke muligt for borgere at anlægge sager mod andre borgere eller selskaber, virksomheder eller medlemslande ved Retten i Første Instans. Muligheden for at anfæg- te beslutninger fra EU’s institutioner er ikke en generel ret, som enhver frit kan benytte sig af. Det er en betingelse, at den beslutning, man ønsker at prøve, skal være rettet til en, eller at beslutningen berører en umiddelbart og individuelt. Hvis man har tabt sin sag i sidste instans inden for det danske domstolssystem, er det heller ikke muligt at appellere til EF-Domstolen og indbringe sagen herfor til en endelig prøvelse. EF-Domsto- len er ikke appelinstans for afgørelser truffet af de nationale domstole og kan ikke ophæve eller æn- dre de nationale domstoles afgørelser. Har man udtømt alle de danske klage- og ankemuligheder, kan man eventuelt undersøge, om der er mulighed for at indbringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg (se spørgsmål 53). 51. Hvilke typer af søgsmål er der ved Domstolen? Afhængigt af, hvilken problemstilling en strid handler om, findes der flere forskellige typer af sager ved Domstolen. En traktatbrudssag er en sag, der anlægges mod et medlemsland med påstand om, at landet ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten. En traktatbrudssag mod et medlemsland kan startes af et andet medlemsland eller af Kommissionen, der også har til opgave at kontrol- lere, at EU-landene overholder deres forpligtelser i henhold til EU-retten. Hvis Domstolen kommer frem til, at der er tale om traktatbrud, skal det på- gældende medlemsland straks bringe det til ophør. Hvis dette ikke sker og Kommissionen igen ind- bringer sagen for Domstolen, kan Domstolen på- lægge medlemslandet at betale et fast beløb eller en tvangsbøde for ikke at have efterlevet dommen. I en annullationssag kontrollerer Domstolen lovligheden af en EU-retsakt, og kommer Dom- stolen frem til, at en retsakt er ulovlig, erklæres den anfægtede retsakt for ugyldig. Medlemslan- dene, Rådet, Kommissionen og Europa-Parla- mentet kan rejse sager om annullation af generel- le EU-bestemmelser. Det skete f.eks. i sagen om tobaksreklamedirektivet fra 1998, som endte med at blive annulleret af EF-Domstolen, fordi direk- tivet var vedtaget med udgangspunkt i en forkert traktatbestemmelse. Derudover kan enkeltperso- ner eller virksomheder rejse sager om annullation af en retsakt, når retsakten berører dem umiddelbart og individuelt (se spørgsmål 50). En af de helt centrale søgsmålstyper er det så- kaldt præjudicielle søgsmål, hvor Domstolens funktion er at besvare spørgsmål fra de nationale domstole om fortolkning af EU-retten. I sager, der vedrører EU-retten kan (og i visse tilfælde skal) de nationale retter forelægge Domstolen spørgs- mål i form af en præjudiciel anmodning, hvis der er tvivl om fortolkningen eller gyldigheden af EU- retten. Domstolen præciserer herefter indholdet af de forelagte regler. Den nationale retsinstans, som svaret er rettet til, skal herefter anvende Domstolens fortolkning af bestemmelserne uden at ændre eller forvanske denne fortolkning. Der- udover kan dommen vejlede andre retter, der behandler tilsvarende problemer. I en passivitetssag prøves lovligheden af, at en af EU-institutionerne forholder sig passivt i en bestemt situation. 65
EF-Domstolens bygning i Luxembourg I en erstatningssag prøver Domstolen, om EU skal erstatte skader forvoldt af EU-institutionerne eller ansatte i EU. Det gælder dog kun på grundlag af ansvar uden for kontraktforhold. Derudover er Domstolen også i et vist omfang appelinstans for domme afsagt af Retten i Første Instans. 66 52. Hvad er en generaladvokat? I tilknytning til Domstolen findes otte såkaldte generaladvokater. Generaladvokaterne har sam- me kvalifikationer som Domstolens dommere, og deres opgave er offentligt at fremsætte et upartisk og uafhængigt begrundet forslag til
Page 1 and 2:
117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU
Page 3 and 4:
117 spørgsmål og svar om EU Febru
Page 5 and 6:
4 INDHOLDSFORTEGNELSE LISTE OVER DE
Page 7 and 8:
6 DE 117 SPØRGSMÅL EU’S HISTORI
Page 9 and 10:
8 DANMARK OG EU 68 54. Hvordan kom
Page 11 and 12:
I Danmark har vi institutioner som
Page 13 and 14:
2.2. Rådet for den Europæiske Uni
Page 15 and 16: Domstolsbygningen i Luxembourg. 2.4
Page 17 and 18: EU-sammenhæng. Derfor foregår kon
Page 19 and 20: ØSU’s bygning i Bruxelles. 2.8.
Page 21 and 22: 1. Hvad er formålet med EU? En bes
Page 23 and 24: skaber, nemlig Det Europæiske Øko
Page 25 and 26: et antal politikere, som senere kom
Page 27 and 28: 5. Hvad handler Nice-traktaten om?
Page 29 and 30: 7. Hvad er Det Europæiske Konvent?
Page 31 and 32: 8. Hvad er en traktat? En traktat e
Page 33 and 34: 10. Hvad er forskellen på mellemst
Page 35 and 36: 12. Hvad er ratifikation? Ratifikat
Page 37 and 38: Portugal 36 Irland Spanien Island S
Page 39 and 40: og territorier modtager også bidra
Page 41 and 42: 21. Hvad står der i traktaten om p
Page 43 and 44: 42 Kandidatland Ansøgning om medle
Page 45 and 46: Istanbul en tidlig morgen (foto: EP
Page 47 and 48: 26. Hvad har Mickey Mouse med Europ
Page 49 and 50: politiske partier er repræsenteret
Page 51 and 52: 50 Antal medlemmer af Europa-Parlam
Page 53 and 54: 34. Hvad er forskellen på ”Råde
Page 55 and 56: 36. Hvad er en regeringskonference?
Page 57 and 58: Spørgsmålet er dog, hvor længe E
Page 59 and 60: forberede Rådets møder. Coreper s
Page 61 and 62: 44. Hvordan er stemmevægtene forde
Page 63 and 64: 62 Kommissær samt medlemsland Ansv
Page 65: 49. Hvorfor hedder det EF-Domstolen
Page 69 and 70: mer var Østrig, Schweiz, Portugal,
Page 71 and 72: eføjelser med hensyn til pengepoli
Page 73 and 74: Edinburgh-afgørelsen Det Europæis
Page 75 and 76: Edinburgh-afgørelsen (fortsat fra
Page 77 and 78: 56. Hvorfor har vi folkeafstemninge
Page 79 and 80: Folketingssalen på en åbningsdag.
Page 81 and 82: 58. Hvordan behandler den danske re
Page 83 and 84: at underrette Folketingets Europaud
Page 85 and 86: Når en minister på et møde har f
Page 87 and 88: Der skal en særlig tilladelse til
Page 89 and 90: Organisationens 10 oprindelige medl
Page 91 and 92: EUR-LEX giver gratis adgang til C-
Page 93 and 94: Fordeling af udgifter på EU’s bu
Page 95 and 96: Europa-Parlamentets andenbehandling
Page 97 and 98: tetsprincippet. Protokollen indfør
Page 99 and 100: Direktiver fastlægger som udgangsp
Page 101 and 102: De regler, som ifølge Maastricht-t
Page 103 and 104: og toldunionen, men benyttes også
Page 105 and 106: Andenbehandling (tidsfrist 3 måned
Page 107 and 108: Det er art. 202 og 211 TEF, der er
Page 109 and 110: Som det fremgår af billedet nedenf
Page 111 and 112: Fra Det Europæiske Råds møde i M
Page 113 and 114: Derudover skal medlemsstaten i de s
Page 115 and 116: 93. Hvad er Schengen-samarbejdet, o
Page 117 and 118:
97. Deltager Færøerne og Grønlan
Page 119 and 120:
Svensk politi har mulighed for at f
Page 121 and 122:
• Enhedsmarked, hvilket betyder,
Page 123 and 124:
Det indre marked - fri bevægelighe
Page 125 and 126:
1. Indtager virksomheden en dominer
Page 127 and 128:
”Madsminkesagen” Danmark har bl
Page 129 and 130:
Mulige former for statsstøtte Selv
Page 131 and 132:
Petersberg-opgaverne/krisestyringso
Page 133 and 134:
estemmelser om det indre marked ogs
Page 135 and 136:
Børn i Benin. 112. Hvad betyder AV
Page 137 and 138:
Tallene er hentet fra Eurostats år
Page 139 and 140:
Det Europæiske Kul- og Stålfælle
Page 141 and 142:
M Maastricht 19, 22, 30, 31, 34, 39
Page 143:
9788798892427 Folketingets EU-Oplys
show all

117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?