117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

af EU’s institutioner, men det er ikke muligt for
borgere at anlægge sager mod andre borgere eller
selskaber, virksomheder eller medlemslande ved
Retten i Første Instans. Muligheden for at anfæg-
te beslutninger fra EU’s institutioner er ikke en
generel ret, som enhver frit kan benytte sig af. Det
er en betingelse, at den beslutning, man ønsker at
prøve, skal være rettet til en, eller at beslutningen
berører en umiddelbart og individuelt.
Hvis man har tabt sin sag i sidste instans inden
for det danske domstolssystem, er det heller ikke
muligt at appellere til EF-Domstolen og indbringe
sagen herfor til en endelig prøvelse. EF-Domsto-
len er ikke appelinstans for afgørelser truffet af de
nationale domstole og kan ikke ophæve eller æn-
dre de nationale domstoles afgørelser. Har man
udtømt alle de danske klage- og ankemuligheder,
kan man eventuelt undersøge, om der er mulig-
hed for at indbringe sagen for Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg (se
spørgsmål 53).
51.
Hvilke typer af søgsmål er der ved
Domstolen?
Afhængigt af, hvilken problemstilling en strid
handler om, findes der flere forskellige typer af
sager ved Domstolen.
En traktatbrudssag er en sag, der anlægges
mod et medlemsland med påstand om, at landet
ikke overholder sine forpligtelser i henhold til
EU-retten. En traktatbrudssag mod et medlems-
land kan startes af et andet medlemsland eller af
Kommissionen, der også har til opgave at kontrol-
lere, at EU-landene overholder deres forpligtelser
i henhold til EU-retten. Hvis Domstolen kommer
frem til, at der er tale om traktatbrud, skal det på-
gældende medlemsland straks bringe det til ophør.
Hvis dette ikke sker og Kommissionen igen ind-
bringer sagen for Domstolen, kan Domstolen på-
lægge medlemslandet at betale et fast beløb eller
en tvangsbøde for ikke at have efterlevet dommen.
I en annullationssag kontrollerer Domstolen
lovligheden af en EU-retsakt, og kommer Dom-
stolen frem til, at en retsakt er ulovlig, erklæres
den anfægtede retsakt for ugyldig. Medlemslan-
dene, Rådet, Kommissionen og Europa-Parla-
mentet kan rejse sager om annullation af generel-
le EU-bestemmelser. Det skete f.eks. i sagen om
tobaksreklamedirektivet fra 1998, som endte med
at blive annulleret af EF-Domstolen, fordi direk-
tivet var vedtaget med udgangspunkt i en forkert
traktatbestemmelse. Derudover kan enkeltperso-
ner eller virksomheder rejse sager om annullation
af en retsakt, når retsakten berører dem umiddel-
bart og individuelt (se spørgsmål 50).
En af de helt centrale søgsmålstyper er det så-
kaldt præjudicielle søgsmål, hvor Domstolens
funktion er at besvare spørgsmål fra de nationale
domstole om fortolkning af EU-retten. I sager, der
vedrører EU-retten kan (og i visse tilfælde skal)
de nationale retter forelægge Domstolen spørgs-
mål i form af en præjudiciel anmodning, hvis der
er tvivl om fortolkningen eller gyldigheden af EU-
retten. Domstolen præciserer herefter indholdet
af de forelagte regler. Den nationale retsinstans,
som svaret er rettet til, skal herefter anvende
Domstolens fortolkning af bestemmelserne uden
at ændre eller forvanske denne fortolkning. Der-
udover kan dommen vejlede andre retter, der be-
handler tilsvarende problemer.
I en passivitetssag prøves lovligheden af, at en
af EU-institutionerne forholder sig passivt i en
bestemt situation.
65