117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

forberede Rådets møder. Coreper står for det fran-
ske Comité des Représentants Permanents, der
betyder De Faste Repræsentanters Komité.
Coreper består af medlemslandenes faste repræ-
sentanter (det vil sige EU-ambassadører) og deres
stedfortrædere (se spørgsmål 60). Af praktiske
grunde er Coreper opdelt i to komiteer: Coreper
I, der består af EU-ambassadørernes stedfortræ-
dere, og Coreper II, der består af EU-ambassadø-
rerne selv og derfor er den mest betydningsfulde
udgave af Coreper.
I Coreper drøfter embedsmændene de politiske
spørgsmål, som er sat på dagsordenen for råds-
mødet forud for selve rådsmødet, og forsøger at
opnå enighed om sagerne i videst muligt omfang.
I Coreper tages der også stilling til, om sager skal
forelægges til drøftelse i Ministerrådet, eller om
sagerne kan sættes på dagsordenen som såkaldte
A-punkter. Et A-punkt forelægges Rådet til vedta-
gelse uden debat.
43.
Hvad betyder kvalificeret flertal og
blokerende mindretal?
Forklaringen af kvalificeret flertal og blokerende
mindretal har udgangspunkt i, at EU-landene ved
de afstemninger i Rådet, som skal foretages med
kvalificeret flertal, ikke har 1 stemme, men er til-
delt et forskelligt antal stemmer, også kaldet stem-
mevægte (se spørgsmål 44).
Efter de gældende regler for afstemninger med
kvalificeret flertal har de 15 EU-lande i alt 87 stem-
mer – heraf har Danmark tre stemmer. Kravet om
kvalificeret flertal betyder, at det ikke er nok,
at over halvdelen af stemmerne er for et forslag,
men at der skal være mindst 62 stemmer for et for-
58
slag, for at dette kan vedtages. Det betyder, at hvis
lande, som tilsammen har 26 stemmer, er imod et
forslag, så kan dette ikke vedtages. Dette kaldes
blokerende mindretal.
Hvis forslaget er fremsat af Kommissionen, er det
nok, at der er 62 stemmer for, uanset hvor mange
lande der har stemt for. I andre tilfælde skal der
bag de 62 stemmer være mindst 10 lande, som
stemmer for afgørelsen.
Udgangspunktet for afstemninger i Rådet er
egentlig, at der kræves almindeligt simpelt flertal
blandt Rådets medlemmer til vedtagelse, og at de
enkelte medlemslande i den forbindelse er tildelt 1
stemme (art. 205 EF). Dette udgangspunkt er dog
kun af teoretisk karakter, da næsten samtlige be-
stemmelser i traktatgrundlaget, som er grundlag
for at udstede regler, bestemmer, at vedtagelse af
retsakter i Rådet kræver enten kvalificeret flertal
eller enstemmighed, hvor alle landene skal stem-
me for.
Da der snart optages nye medlemslande i EU (se
spørgsmål 25), har det været nødvendigt at ændre
reglerne om afstemning med kvalificeret flertal
i Rådet. De gældende regler gælder indtil den 1.
maj 2004. Fra denne dato forventes det at der vil
blive optaget ti nye lande i EU, og i en overgangs-
periode fra den 1. maj til den 1. november 2004 vil
de stemmevægte, som fremgår af tabellen på s. 60
blive anvendt. I denne overgangsperiode vil de
”gamle” EU-lande have det samme antal stemmer
som hidtil (se spørgsmål 44).
Fra den 1. november 2004 træder nye bestemmel-
ser om kvalificeret flertal i kraft. Disse bestemmel-
ser svarer til de tal og principper, der er optaget i
en erklæring til Nice-traktaten.