117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

More documents

Recommendations

Info

Ifølge Rådets forretningsorden fra 2002 (artikel 2, stk. 1) samles Rådet i forskellige sammensætnin- ger alt efter, hvilket politisk emne der er tale om, og Rådet skal i den sammensætning, der kaldes ”almindelige anliggender og eksterne forbindel- ser” beslutte sig for en liste over de mulige råds- sammensætninger. Efter topmødet i Sevilla i juni 2002 blev det beslut- tet at reducere antallet af rådsformationer fra 16 til ni. Det betyder blandt andet, at Rådet for Landbrug og Rådet for Fiskeri er lagt sammen til ét råd. De tre vigtigste rådsformationer er i dag rådene for Almindelige anliggender og eksterne relationer, Økonomi og finans samt Land- brug og fiskeri. Disse råd mødes cirka en gang om måneden, med undtagelse af august, hvor EU-institutionerne holder ferielukket. De øvrige råd mødes 3-4 gange pr. halvår. Der afholdes i alt cirka 80-90 rådsmøder om året. 38. Hvad vil det sige, at et land ”har formandskabet”? Medlemsstaterne skiftes til at være formand for Rådet i et halvt år ad gangen efter en rækkefølge, som Rådet har bestemt (se spørgsmål 39). Formandskabet for Rådet har stor betydning for tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres i Rådet. Det land, som har formandskabet, har til opgave at tilrettelægge og lede alle Rådets møder, og hvert land foretager sin egen prioritering af, hvilke sager og områder det vil fremme i løbet af formandskabsperioden. Går forhandlinger i hårdknude, eller opstår der andre problemer, er det også formandskabets opgave at forsøge at ud- arbejde løsningsforslag. At være formandskabs- Gruppebilledet fra Det Europæiske Råds møde i København d. 12.-13. december 2002 under det danske formandskab. land indebærer også, at det pågældende land skal repræsentere EU udadtil i sager, der vedrører EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det betyder blandt andet, at det er formandskabslandet, der taler på EU’s vegne i internationale sammenhænge, f.eks. ved møder og konferencer i internationale orga- nisationer som FN og WTO. Formandskabet for- handler også i visse tilfælde aftaler på vegne af EU. Enkelte af traktatgrundlagets bestemmelser på- lægger formandskabet bestemte opgaver, men det er ikke defineret præcis, hvad det vil sige at have formandskabet. Praksis har haft stor betydning for definitionen af formandskabets rolle, ligesom for- retningsordenen for Rådet er med til at fastlægge, hvilke konkrete opgaver formandskabslandet har. Det er af stor politisk betydning, hvem der har formandskabet, da det er formandskabet, som er drivkraften i EU-samarbejdet, sætter dagsor- denen og bestemmer, hvilke emner der skal prio- riteres. Det er dog ikke, fordi landet, som har formandskabet, kan bruge formandskabsperioden til ”at mele sin egen kage” i. Formandskabet skal udøves neutralt og upartisk, og ofte må formandskabslandet sætte sine egne interesser i baggrun- den for at opnå enighed mellem landene. 55
Spørgsmålet er dog, hvor længe EU kan oprethol- de en ordning med et formandskab, som skifter hvert halve år. I et EU med 25 medlemslande vil der efter den nugældende ordning gå 12 år mellem et lands formandskabsperioder. I forbindelse med diskussionen om det fremtidige EU (se spørgsmål 7) er der fremført flere forslag om, hvordan formandskabet kan organiseres fremover. 39. I hvilken rækkefølge udøves formandskabet? Det er Rådet, der træffer afgørelse om den ræk- kefølge, som medlemsstaterne skal varetage formandskabet i. Den gældende rækkefølge er fast- lagt af Rådet i en afgørelse fra 1995. Oprindelig var det efter Rådets afgørelse fra 1995 meningen, at Tyskland skal have formandskabet i andet halvår af 2006, og Finland i første halvår af 2007. Finland og Tyskland har imidlertid ønsket at bytte plads, hvilket Rådet besluttede var i orden på et møde den 28.-29. januar 2002. 56 Det danske formandskabsprogram Det danske formandskab i andet halvår af 2002 præsenterede sit formandskabsprogram under overskriften Ét Europa. Det danske formandskab havde afslutning af udvidelsesforhandlingerne med op til ti nye medlemslande som sin absolutte hoved- prioritet (se spørgsmål 25). Du kan læse det danske formandskabsprogram samt Udenrigsministeriets evaluering af formandskabet på Udenrigsministeriets hjemmeside: www.um.dk Med optagelsen af de nye lande (se spørgsmål 25) er der behov for at træffe beslutning om en ny for- mandskabsrækkefølge. I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 24.-25. oktober 2002 bekræftes det, at den nuværende formandskabsrækkefølge fortsætter indtil udgangen af 2006, og at Rådet vil træffe afgørelse om rækkefølgen for formandskaberne fra 2007 så hurtigt som muligt og senest et år efter de første nye medlemsstaters tiltrædelse. Artikel 1 i Rådets afgørelse nr. 2 af 1. januar 1995 om fastsættelse af ræk- kefølgen for udøvelse af formandshvervet for Rådet: 1. Formandshvervet for Rådet udøves: • i første halvår 1995 af Frankrig, • i andet halvår 1995 af Spanien, • i de følgende halvår af de øvrige medlemsstater på skift i følgende række- følge: Italien, Irland, Nederlandene, Luxembourg, Det Forenede Kongerige, Østrig, Tyskland, Finland, Portugal, Frankrig, Sverige, Belgien, Spanien, Danmark, Grækenland. 2. Rådet kan med enstemmighed på forslag fra de berørte medlemsstater beslutte, at en medlemsstat udøver formandshvervet i en anden periode end den, der følger af ovenstående. Formandskabsrækkefølge frem til udgangen af 2006 1. halvdel 2. halvdel 2003 Grækenland Italien 2004 Irland Nederlandene 2005 Luxembourg Storbritannien 2006 Østrig Finland
Page 1 and 2:
117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU
Page 3 and 4:
117 spørgsmål og svar om EU Febru
Page 5 and 6: 4 INDHOLDSFORTEGNELSE LISTE OVER DE
Page 7 and 8: 6 DE 117 SPØRGSMÅL EU’S HISTORI
Page 9 and 10: 8 DANMARK OG EU 68 54. Hvordan kom
Page 11 and 12: I Danmark har vi institutioner som
Page 13 and 14: 2.2. Rådet for den Europæiske Uni
Page 15 and 16: Domstolsbygningen i Luxembourg. 2.4
Page 17 and 18: EU-sammenhæng. Derfor foregår kon
Page 19 and 20: ØSU’s bygning i Bruxelles. 2.8.
Page 21 and 22: 1. Hvad er formålet med EU? En bes
Page 23 and 24: skaber, nemlig Det Europæiske Øko
Page 25 and 26: et antal politikere, som senere kom
Page 27 and 28: 5. Hvad handler Nice-traktaten om?
Page 29 and 30: 7. Hvad er Det Europæiske Konvent?
Page 31 and 32: 8. Hvad er en traktat? En traktat e
Page 33 and 34: 10. Hvad er forskellen på mellemst
Page 35 and 36: 12. Hvad er ratifikation? Ratifikat
Page 37 and 38: Portugal 36 Irland Spanien Island S
Page 39 and 40: og territorier modtager også bidra
Page 41 and 42: 21. Hvad står der i traktaten om p
Page 43 and 44: 42 Kandidatland Ansøgning om medle
Page 45 and 46: Istanbul en tidlig morgen (foto: EP
Page 47 and 48: 26. Hvad har Mickey Mouse med Europ
Page 49 and 50: politiske partier er repræsenteret
Page 51 and 52: 50 Antal medlemmer af Europa-Parlam
Page 53 and 54: 34. Hvad er forskellen på ”Råde
Page 55: 36. Hvad er en regeringskonference?
Page 59 and 60: forberede Rådets møder. Coreper s
Page 61 and 62: 44. Hvordan er stemmevægtene forde
Page 63 and 64: 62 Kommissær samt medlemsland Ansv
Page 65 and 66: 49. Hvorfor hedder det EF-Domstolen
Page 67 and 68: EF-Domstolens bygning i Luxembourg
Page 69 and 70: mer var Østrig, Schweiz, Portugal,
Page 71 and 72: eføjelser med hensyn til pengepoli
Page 73 and 74: Edinburgh-afgørelsen Det Europæis
Page 75 and 76: Edinburgh-afgørelsen (fortsat fra
Page 77 and 78: 56. Hvorfor har vi folkeafstemninge
Page 79 and 80: Folketingssalen på en åbningsdag.
Page 81 and 82: 58. Hvordan behandler den danske re
Page 83 and 84: at underrette Folketingets Europaud
Page 85 and 86: Når en minister på et møde har f
Page 87 and 88: Der skal en særlig tilladelse til
Page 89 and 90: Organisationens 10 oprindelige medl
Page 91 and 92: EUR-LEX giver gratis adgang til C-
Page 93 and 94: Fordeling af udgifter på EU’s bu
Page 95 and 96: Europa-Parlamentets andenbehandling
Page 97 and 98: tetsprincippet. Protokollen indfør
Page 99 and 100: Direktiver fastlægger som udgangsp
Page 101 and 102: De regler, som ifølge Maastricht-t
Page 103 and 104: og toldunionen, men benyttes også
Page 105 and 106: Andenbehandling (tidsfrist 3 måned
Page 107 and 108:
Det er art. 202 og 211 TEF, der er
Page 109 and 110:
Som det fremgår af billedet nedenf
Page 111 and 112:
Fra Det Europæiske Råds møde i M
Page 113 and 114:
Derudover skal medlemsstaten i de s
Page 115 and 116:
93. Hvad er Schengen-samarbejdet, o
Page 117 and 118:
97. Deltager Færøerne og Grønlan
Page 119 and 120:
Svensk politi har mulighed for at f
Page 121 and 122:
• Enhedsmarked, hvilket betyder,
Page 123 and 124:
Det indre marked - fri bevægelighe
Page 125 and 126:
1. Indtager virksomheden en dominer
Page 127 and 128:
”Madsminkesagen” Danmark har bl
Page 129 and 130:
Mulige former for statsstøtte Selv
Page 131 and 132:
Petersberg-opgaverne/krisestyringso
Page 133 and 134:
estemmelser om det indre marked ogs
Page 135 and 136:
Børn i Benin. 112. Hvad betyder AV
Page 137 and 138:
Tallene er hentet fra Eurostats år
Page 139 and 140:
Det Europæiske Kul- og Stålfælle
Page 141 and 142:
M Maastricht 19, 22, 30, 31, 34, 39
Page 143:
9788798892427 Folketingets EU-Oplys
show all

117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?