117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

Ifølge Rådets forretningsorden fra 2002 (artikel 2,
stk. 1) samles Rådet i forskellige sammensætnin-
ger alt efter, hvilket politisk emne der er tale om,
og Rådet skal i den sammensætning, der kaldes
”almindelige anliggender og eksterne forbindel-
ser” beslutte sig for en liste over de mulige råds-
sammensætninger.
Efter topmødet i Sevilla i juni 2002 blev det beslut-
tet at reducere antallet af rådsformationer fra 16 til
ni. Det betyder blandt andet, at Rådet for Landbrug
og Rådet for Fiskeri er lagt sammen til ét råd.
De tre vigtigste rådsformationer er i dag rådene
for Almindelige anliggender og eksterne
relationer, Økonomi og finans samt Land-
brug og fiskeri. Disse råd mødes cirka en gang
om måneden, med undtagelse af august, hvor
EU-institutionerne holder ferielukket. De øvrige
råd mødes 3-4 gange pr. halvår. Der afholdes i alt
cirka 80-90 rådsmøder om året.
38.
Hvad vil det sige, at et land ”har
formandskabet”?
Medlemsstaterne skiftes til at være formand for
Rådet i et halvt år ad gangen efter en rækkefølge,
som Rådet har bestemt (se spørgsmål 39).
Formandskabet for Rådet har stor betydning
for tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres
i Rådet. Det land, som har formandskabet, har til
opgave at tilrettelægge og lede alle Rådets møder,
og hvert land foretager sin egen prioritering af,
hvilke sager og områder det vil fremme i løbet
af formandskabsperioden. Går forhandlinger i
hårdknude, eller opstår der andre problemer, er
det også formandskabets opgave at forsøge at ud-
arbejde løsningsforslag. At være formandskabs-
Gruppebilledet fra Det Europæiske Råds møde i
København d. 12.-13. december 2002 under det
danske formandskab.
land indebærer også, at det pågældende land skal
repræsentere EU udadtil i sager, der vedrører EU’s
udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det betyder blandt
andet, at det er formandskabslandet, der taler på
EU’s vegne i internationale sammenhænge, f.eks.
ved møder og konferencer i internationale orga-
nisationer som FN og WTO. Formandskabet for-
handler også i visse tilfælde aftaler på vegne af EU.
Enkelte af traktatgrundlagets bestemmelser på-
lægger formandskabet bestemte opgaver, men det
er ikke defineret præcis, hvad det vil sige at have
formandskabet. Praksis har haft stor betydning for
definitionen af formandskabets rolle, ligesom for-
retningsordenen for Rådet er med til at fastlægge,
hvilke konkrete opgaver formandskabslandet har.
Det er af stor politisk betydning, hvem der har
formandskabet, da det er formandskabet, som
er drivkraften i EU-samarbejdet, sætter dagsor-
denen og bestemmer, hvilke emner der skal prio-
riteres. Det er dog ikke, fordi landet, som har for-
mandskabet, kan bruge formandskabsperioden
til ”at mele sin egen kage” i. Formandskabet skal
udøves neutralt og upartisk, og ofte må formand-
skabslandet sætte sine egne interesser i baggrun-
den for at opnå enighed mellem landene.
55