117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

More documents

Recommendations

Info

Under det danske formandskab holdt Det Euro- pæiske Råd møde i Bruxelles den 24.-25. oktober 2002 og i København den 12.-13. december 2002. Se også spørgsmål 8 om erklæringen om Det Euro- pæiske Råds mødested. 35. Hvad sker der på møderne i Det Europæiske Råd? Det er i Det Europæiske Råd, EU’s overordnede politiske retningslinjer fastlægges. Det er også her, man træffer centrale beslutninger om EU’s fremtid, vedtager traktatændringer og drøfter mere problematiske beslutninger. Da Det Europæiske Råd ud over formanden for Kommissionen består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, der er de øverste ledere af landenes regeringer, spiller Det Europæiske Råd ofte en central rolle i forbindelse med mæglinger og løsninger i sager, hvor fagministrene ikke har kunnet blive enige på de almindelige rådsmøder. Det er dog ikke, fordi det betyder, at diskus- sionerne i Det Europæiske Råd nødvendigvis er tørre og kedelige. På topmødet i Laeken i december 2001 diskuterede EU-lederne blandt andet, i hvilke lande forskellige EU-agenturer skulle ligge. Agenturet for fødevaresikkerhed og agenturet for maritim sikkerhed var meget eftertragtede blandt landene. Portugal og Frankrig ville begge meget gerne have agenturet for maritim sikkerhed, mens Finland, Italien og Frankrig gjorde krav på føde- vareagenturet. Ifølge nyhedsbureauet Reuters skulle der være læk- ket nogle noter fra mødet, som giver et indblik i den sidste ordveksling mellem den franske præsident, Jacques Chirac, Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi, den tyske kansler, Gerhard Schröder, og den belgiske EU-formand, Guy Verhofstadt. Uddrag af noter fra Det Europæiske Råds møde i Laeken i december 2001, jf. Nyhedsbureauet Reuters: Berlusconi: ”Parma er lig med god mad. Finnerne ved ikke engang, hvad prosciutto er. Det kan jeg ikke acceptere.” (Prosciutto er skinke) Verhofstadt: ”En regions gastronomiske tiltrækning er ikke et argument for at få et EU-agentur.” Chirac: ”Så kunne vi give Sverige et agentur for at træne fotomodeller med den begrun- delse, at de har så smukke kvinder.” Berlusconi: ”Jeg har allerede accepteret den europæiske arrestordre. Mit sidste ord er: Nej!” (råbende) Schröder: ”Jeg elsker Parma, men du vil aldrig få agenturet ved at argumentere på den måde.” Chirac: ”Lille er også kandidat. Byen ligger i hjertet af Europa.” Kort efter ovenstående ordveksling skulle den belgiske premierminister, Guy Verhofstadt, have opgivet at få en aftale om agenturernes placering i stand, hvorefter mødet blev erklæret for af- sluttet. 53
36. Hvad er en regeringskonference? En regeringskonference er en konference/et møde mellem repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, der kan have til formål at ændre traktatgrundlaget eller løse andre spørgsmål i EU. En regeringskonference strækker sig ofte over flere måneder og består af gentagne møder, som afslut- tes med et topmøde mellem stats- og regeringscheferne. Der indkaldes til en regeringskonference, når stats- og regeringscheferne har besluttet, at EU’s traktatgrundlag skal ændres. F.eks. startede for- handlingerne til Nice-traktaten (se spørgsmål 5) med indkaldelse til en regeringskonference den 14. februar 2000. Regeringskonferencen blev af- sluttet den 7.-10. december 2000, da Det Euro- pæiske Råd (se spørgsmål 34 og 35) mødtes i Nice og opnåede politisk enighed om Nice-traktaten. Bliver resultatet af en regeringskonference en politisk aftale om at ændre traktatgrundlaget, skal denne aftale efterfølgende ratificeres/tiltrædes af alle medlemslandenes nationale parlamenter for at kunne træde i kraft (se spørgsmål 12). 54 Under mødet i Nice blev det også besluttet, at der skal indkaldes til en ny regeringskonference i 2004, hvilket fremgår af en erklæring om EU’s fremtid, der er knyttet til Nice-traktaten (se spørgsmål 6). Proceduren for indkaldelse af en regeringskonference er beskrevet i art. 48 TEU. 37. Hvad gør man med rådsmøder, når EU-landene ikke har ministre for samme områder? Rådet består af ”en repræsentant for hver med- lemsstat på ministerplan, som skal være beføjet til at forpligte denne medlemsstats regering” (ar- tikel 203 TEF). Det betyder derfor ikke noget, at medlemsstaterne ikke har organiseret deres regeringer ens, da det er op til medlemsstaterne selv, hvordan de vil lade sig repræsentere i Rådet. Det afgørende er, at medlemsstaterne til rådsmøderne sender en per- son, som hjemmefra er bemyndiget til at forpligte medlemsstatens regering. Ifølge den gældende liste kan følgende ni rådssammensætninger indkaldes: • Almindelige anliggender og eksterne forbindelser • Økonomi og finans • Retlige og indre anliggender • Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik • Konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning) • Transport, telekommunikation og energi • Landbrug og fiskeri • Miljø • Uddannelse, ungdom og kultur
Page 1 and 2:
117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU
Page 3 and 4: 117 spørgsmål og svar om EU Febru
Page 5 and 6: 4 INDHOLDSFORTEGNELSE LISTE OVER DE
Page 7 and 8: 6 DE 117 SPØRGSMÅL EU’S HISTORI
Page 9 and 10: 8 DANMARK OG EU 68 54. Hvordan kom
Page 11 and 12: I Danmark har vi institutioner som
Page 13 and 14: 2.2. Rådet for den Europæiske Uni
Page 15 and 16: Domstolsbygningen i Luxembourg. 2.4
Page 17 and 18: EU-sammenhæng. Derfor foregår kon
Page 19 and 20: ØSU’s bygning i Bruxelles. 2.8.
Page 21 and 22: 1. Hvad er formålet med EU? En bes
Page 23 and 24: skaber, nemlig Det Europæiske Øko
Page 25 and 26: et antal politikere, som senere kom
Page 27 and 28: 5. Hvad handler Nice-traktaten om?
Page 29 and 30: 7. Hvad er Det Europæiske Konvent?
Page 31 and 32: 8. Hvad er en traktat? En traktat e
Page 33 and 34: 10. Hvad er forskellen på mellemst
Page 35 and 36: 12. Hvad er ratifikation? Ratifikat
Page 37 and 38: Portugal 36 Irland Spanien Island S
Page 39 and 40: og territorier modtager også bidra
Page 41 and 42: 21. Hvad står der i traktaten om p
Page 43 and 44: 42 Kandidatland Ansøgning om medle
Page 45 and 46: Istanbul en tidlig morgen (foto: EP
Page 47 and 48: 26. Hvad har Mickey Mouse med Europ
Page 49 and 50: politiske partier er repræsenteret
Page 51 and 52: 50 Antal medlemmer af Europa-Parlam
Page 53: 34. Hvad er forskellen på ”Råde
Page 57 and 58: Spørgsmålet er dog, hvor længe E
Page 59 and 60: forberede Rådets møder. Coreper s
Page 61 and 62: 44. Hvordan er stemmevægtene forde
Page 63 and 64: 62 Kommissær samt medlemsland Ansv
Page 65 and 66: 49. Hvorfor hedder det EF-Domstolen
Page 67 and 68: EF-Domstolens bygning i Luxembourg
Page 69 and 70: mer var Østrig, Schweiz, Portugal,
Page 71 and 72: eføjelser med hensyn til pengepoli
Page 73 and 74: Edinburgh-afgørelsen Det Europæis
Page 75 and 76: Edinburgh-afgørelsen (fortsat fra
Page 77 and 78: 56. Hvorfor har vi folkeafstemninge
Page 79 and 80: Folketingssalen på en åbningsdag.
Page 81 and 82: 58. Hvordan behandler den danske re
Page 83 and 84: at underrette Folketingets Europaud
Page 85 and 86: Når en minister på et møde har f
Page 87 and 88: Der skal en særlig tilladelse til
Page 89 and 90: Organisationens 10 oprindelige medl
Page 91 and 92: EUR-LEX giver gratis adgang til C-
Page 93 and 94: Fordeling af udgifter på EU’s bu
Page 95 and 96: Europa-Parlamentets andenbehandling
Page 97 and 98: tetsprincippet. Protokollen indfør
Page 99 and 100: Direktiver fastlægger som udgangsp
Page 101 and 102: De regler, som ifølge Maastricht-t
Page 103 and 104: og toldunionen, men benyttes også
Page 105 and 106:
Andenbehandling (tidsfrist 3 måned
Page 107 and 108:
Det er art. 202 og 211 TEF, der er
Page 109 and 110:
Som det fremgår af billedet nedenf
Page 111 and 112:
Fra Det Europæiske Råds møde i M
Page 113 and 114:
Derudover skal medlemsstaten i de s
Page 115 and 116:
93. Hvad er Schengen-samarbejdet, o
Page 117 and 118:
97. Deltager Færøerne og Grønlan
Page 119 and 120:
Svensk politi har mulighed for at f
Page 121 and 122:
• Enhedsmarked, hvilket betyder,
Page 123 and 124:
Det indre marked - fri bevægelighe
Page 125 and 126:
1. Indtager virksomheden en dominer
Page 127 and 128:
”Madsminkesagen” Danmark har bl
Page 129 and 130:
Mulige former for statsstøtte Selv
Page 131 and 132:
Petersberg-opgaverne/krisestyringso
Page 133 and 134:
estemmelser om det indre marked ogs
Page 135 and 136:
Børn i Benin. 112. Hvad betyder AV
Page 137 and 138:
Tallene er hentet fra Eurostats år
Page 139 and 140:
Det Europæiske Kul- og Stålfælle
Page 141 and 142:
M Maastricht 19, 22, 30, 31, 34, 39
Page 143:
9788798892427 Folketingets EU-Oplys
show all

117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?