117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

10.
Hvad er forskellen på mellemstatsligt
og overstatsligt samarbejde?
Inden for EU er der forskellige former for sam-
arbejde mellem medlemslandene, og for at forstå
EU bør man vide, at der overordnet er tale om to
forskellige former for samarbejde. Hvilken type af
samarbejde der er tale om, beror på, hvilken trak-
tat der er grundlag for samarbejdet.
Der er dels det såkaldt mellemstatslige samar-
bejde, som er den traditionelle form for interna-
tionalt samarbejde mellem lande. Mellemstatsligt
samarbejde betyder grundlæggende, at de regler,
der bliver vedtaget, alene forpligter staterne. Det
indebærer, at Folketinget skal godkende de mel-
lemstatslige EU-regler, før de får direkte virkning
i Danmark.
EU-samarbejdet om politianliggender og ret-
ligt samarbejde i kriminalsager samt den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik er mellemstatsligt
samarbejde. Bestemmelserne herom findes i EU-
traktaten (se spørgsmål 9).
Det, der er med til at gøre EU til noget helt unikt
i international politik, er det såkaldt overstatslige
samarbejde. Overstatsligt samarbejde betyder,
at man i EU kan lave regler, der har direkte og
bindende virkning i medlemslandene og dermed
påvirker borgerne i medlemslandene umiddel-
bart. EU-samarbejdet vedrørende f.eks. det indre
marked, landbrug og fiskeri m.m. er overstatsligt
samarbejde, og bestemmelserne herom står i EF-
traktaten (se spørgsmål 9).
Et af Danmarks forbehold går ud på, at Danmark
ikke vil deltage i overstatsligt samarbejde på om-
rådet retlige og indre anliggender. Derimod kan
32
Danmark godt deltage i mellemstatsligt samar-
bejde på dette område (se spørgsmål 55).
11.
Hvad er EU’s tre søjler?
Begrebet ”EU’s tre søjler” bliver anvendt til at il-
lustrere, hvordan der inden for EU er forskellige
former for samarbejde afhængigt af, hvilket poli-
tikområde samt hvilken del af traktatgrundlaget
der er tale om.
For at vise, at der er forskel på samarbejdsformen
inden for de forskellige områder, selv om der er
tale om samarbejde inden for den samme enhed,
EU, er der taget udgangspunkt i, hvordan et græsk
tempel med søjler er bygget op, og hver af de tre
søjler er et billede på et politikområde.
Den første søjle indeholder det overstatslige sam-
arbejde (se spørgsmål 10). Det er dette samarbej-
de, som afledes fra EF-traktaten, og det er her, EU
kan udstede regler (forordninger – se spørgsmål
77), der direkte forpligter EU-borgerne.
Søjle to og tre indeholder hver sin type af mellem-
statsligt samarbejde (se spørgsmål 10). Søjle to er
udenrigs- og sikkerhedspolitik, og søjle tre er mel-
lemstatsligt samarbejde vedrørende politisamar-
bejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
I overliggeren til de tre søjler findes de bestem-
melser, der er fælles for de tre politikområder,
det vil sige bestemmelserne om EU’s institutioner
– Rådet, Kommisionen osv. – som gælder, uanset
hvilket politikområde der er tale om.