117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

More documents

Recommendations

Info

9. Hvor mange traktater bygger EU-samarbejdet på? EU-samarbejdet bygger på tre grundlæggende traktater: 1. EF-traktaten (oprindelig EØF-traktaten) – Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fæl- lesskab, undertegnet af de seks oprindelige med- lemsstater i Rom den 25. marts 1957 og kaldes derfor også for Rom-traktaten. Traktaten trådte i kraft den 1. januar 1958. Da Maastricht-traktaten trådte i kraft, skiftede EØF-traktaten navn til EF-traktaten – traktaten om Det Europæiske Fællesskab (EF). Traktaten er senest ændret ved Nice-traktaten. EF-traktaten indeholder bestemmelserne om det overstatslige samarbejde i EU (se spørgsmål 10). 2. Euratom-traktaten – Traktaten om Opret- telse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, undertegnet i Rom den 25. marts 1957. Trådte i kraft den 1. januar 1958. 3. EU-traktaten – Traktaten om Den Europæi- ske Union, undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992 og kaldes derfor også for Maastricht-traktaten. Trådte i kraft den 1. november 1993. EU- traktaten indeholder bestemmelserne om det mellemstatslige EU-samarbejde (se spørgsmål 10) De grundlæggende traktater er ændret eller sup- pleret op til flere gange af traktater, der ikke i sig selv er grundlæggende traktater, fordi de kun indeholder justeringer af de ”gamle” traktater. F.eks. er Den Europæiske Fælles Akt, Amsterdam-traktaten og Nice-traktaten ikke i sig selv grundlæg- gende traktater. En af de øvrige grundlæggende traktater i EU var EKSF-traktaten – Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, der kan be- tragtes som forløberen for EU (se spørgsmål 2). Denne traktat blev undertegnet i Paris den 18. april 1951 og trådte i kraft den 25. juli 1952, men da den kun var indgået for 50 år, udløb traktaten den 23. juli 2002. I Det Europæiske Konvent (se spørgsmål 7) er der grundlæggende enighed om, at EU-samarbejdet i fremtiden kun skal være baseret på én samlet traktattekst for at gøre EU-systemet mere gen- nemskueligt. EØF-traktaten og EURATOM-traktaten underskrives i Rom den 25. marts 1957. 31
10. Hvad er forskellen på mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde? Inden for EU er der forskellige former for samarbejde mellem medlemslandene, og for at forstå EU bør man vide, at der overordnet er tale om to forskellige former for samarbejde. Hvilken type af samarbejde der er tale om, beror på, hvilken traktat der er grundlag for samarbejdet. Der er dels det såkaldt mellemstatslige samarbejde, som er den traditionelle form for interna- tionalt samarbejde mellem lande. Mellemstatsligt samarbejde betyder grundlæggende, at de regler, der bliver vedtaget, alene forpligter staterne. Det indebærer, at Folketinget skal godkende de mellemstatslige EU-regler, før de får direkte virkning i Danmark. EU-samarbejdet om politianliggender og retligt samarbejde i kriminalsager samt den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er mellemstatsligt samarbejde. Bestemmelserne herom findes i EU- traktaten (se spørgsmål 9). Det, der er med til at gøre EU til noget helt unikt i international politik, er det såkaldt overstatslige samarbejde. Overstatsligt samarbejde betyder, at man i EU kan lave regler, der har direkte og bindende virkning i medlemslandene og dermed påvirker borgerne i medlemslandene umiddel- bart. EU-samarbejdet vedrørende f.eks. det indre marked, landbrug og fiskeri m.m. er overstatsligt samarbejde, og bestemmelserne herom står i EF- traktaten (se spørgsmål 9). Et af Danmarks forbehold går ud på, at Danmark ikke vil deltage i overstatsligt samarbejde på om- rådet retlige og indre anliggender. Derimod kan 32 Danmark godt deltage i mellemstatsligt samarbejde på dette område (se spørgsmål 55). 11. Hvad er EU’s tre søjler? Begrebet ”EU’s tre søjler” bliver anvendt til at il- lustrere, hvordan der inden for EU er forskellige former for samarbejde afhængigt af, hvilket poli- tikområde samt hvilken del af traktatgrundlaget der er tale om. For at vise, at der er forskel på samarbejdsformen inden for de forskellige områder, selv om der er tale om samarbejde inden for den samme enhed, EU, er der taget udgangspunkt i, hvordan et græsk tempel med søjler er bygget op, og hver af de tre søjler er et billede på et politikområde. Den første søjle indeholder det overstatslige samarbejde (se spørgsmål 10). Det er dette samarbejde, som afledes fra EF-traktaten, og det er her, EU kan udstede regler (forordninger – se spørgsmål 77), der direkte forpligter EU-borgerne. Søjle to og tre indeholder hver sin type af mellemstatsligt samarbejde (se spørgsmål 10). Søjle to er udenrigs- og sikkerhedspolitik, og søjle tre er mellemstatsligt samarbejde vedrørende politisamar- bejde og retligt samarbejde i kriminalsager. I overliggeren til de tre søjler findes de bestem- melser, der er fælles for de tre politikområder, det vil sige bestemmelserne om EU’s institutioner – Rådet, Kommisionen osv. – som gælder, uanset hvilket politikområde der er tale om.
Page 1 and 2: 117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU
Page 3 and 4: 117 spørgsmål og svar om EU Febru
Page 5 and 6: 4 INDHOLDSFORTEGNELSE LISTE OVER DE
Page 7 and 8: 6 DE 117 SPØRGSMÅL EU’S HISTORI
Page 9 and 10: 8 DANMARK OG EU 68 54. Hvordan kom
Page 11 and 12: I Danmark har vi institutioner som
Page 13 and 14: 2.2. Rådet for den Europæiske Uni
Page 15 and 16: Domstolsbygningen i Luxembourg. 2.4
Page 17 and 18: EU-sammenhæng. Derfor foregår kon
Page 19 and 20: ØSU’s bygning i Bruxelles. 2.8.
Page 21 and 22: 1. Hvad er formålet med EU? En bes
Page 23 and 24: skaber, nemlig Det Europæiske Øko
Page 25 and 26: et antal politikere, som senere kom
Page 27 and 28: 5. Hvad handler Nice-traktaten om?
Page 29 and 30: 7. Hvad er Det Europæiske Konvent?
Page 31: 8. Hvad er en traktat? En traktat e
Page 35 and 36: 12. Hvad er ratifikation? Ratifikat
Page 37 and 38: Portugal 36 Irland Spanien Island S
Page 39 and 40: og territorier modtager også bidra
Page 41 and 42: 21. Hvad står der i traktaten om p
Page 43 and 44: 42 Kandidatland Ansøgning om medle
Page 45 and 46: Istanbul en tidlig morgen (foto: EP
Page 47 and 48: 26. Hvad har Mickey Mouse med Europ
Page 49 and 50: politiske partier er repræsenteret
Page 51 and 52: 50 Antal medlemmer af Europa-Parlam
Page 53 and 54: 34. Hvad er forskellen på ”Råde
Page 55 and 56: 36. Hvad er en regeringskonference?
Page 57 and 58: Spørgsmålet er dog, hvor længe E
Page 59 and 60: forberede Rådets møder. Coreper s
Page 61 and 62: 44. Hvordan er stemmevægtene forde
Page 63 and 64: 62 Kommissær samt medlemsland Ansv
Page 65 and 66: 49. Hvorfor hedder det EF-Domstolen
Page 67 and 68: EF-Domstolens bygning i Luxembourg
Page 69 and 70: mer var Østrig, Schweiz, Portugal,
Page 71 and 72: eføjelser med hensyn til pengepoli
Page 73 and 74: Edinburgh-afgørelsen Det Europæis
Page 75 and 76: Edinburgh-afgørelsen (fortsat fra
Page 77 and 78: 56. Hvorfor har vi folkeafstemninge
Page 79 and 80: Folketingssalen på en åbningsdag.
Page 81 and 82: 58. Hvordan behandler den danske re
Page 83 and 84:
at underrette Folketingets Europaud
Page 85 and 86:
Når en minister på et møde har f
Page 87 and 88:
Der skal en særlig tilladelse til
Page 89 and 90:
Organisationens 10 oprindelige medl
Page 91 and 92:
EUR-LEX giver gratis adgang til C-
Page 93 and 94:
Fordeling af udgifter på EU’s bu
Page 95 and 96:
Europa-Parlamentets andenbehandling
Page 97 and 98:
tetsprincippet. Protokollen indfør
Page 99 and 100:
Direktiver fastlægger som udgangsp
Page 101 and 102:
De regler, som ifølge Maastricht-t
Page 103 and 104:
og toldunionen, men benyttes også
Page 105 and 106:
Andenbehandling (tidsfrist 3 måned
Page 107 and 108:
Det er art. 202 og 211 TEF, der er
Page 109 and 110:
Som det fremgår af billedet nedenf
Page 111 and 112:
Fra Det Europæiske Råds møde i M
Page 113 and 114:
Derudover skal medlemsstaten i de s
Page 115 and 116:
93. Hvad er Schengen-samarbejdet, o
Page 117 and 118:
97. Deltager Færøerne og Grønlan
Page 119 and 120:
Svensk politi har mulighed for at f
Page 121 and 122:
• Enhedsmarked, hvilket betyder,
Page 123 and 124:
Det indre marked - fri bevægelighe
Page 125 and 126:
1. Indtager virksomheden en dominer
Page 127 and 128:
”Madsminkesagen” Danmark har bl
Page 129 and 130:
Mulige former for statsstøtte Selv
Page 131 and 132:
Petersberg-opgaverne/krisestyringso
Page 133 and 134:
estemmelser om det indre marked ogs
Page 135 and 136:
Børn i Benin. 112. Hvad betyder AV
Page 137 and 138:
Tallene er hentet fra Eurostats år
Page 139 and 140:
Det Europæiske Kul- og Stålfælle
Page 141 and 142:
M Maastricht 19, 22, 30, 31, 34, 39
Page 143:
9788798892427 Folketingets EU-Oplys
show all

117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?