117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

6.
Hvad sker der i 2004?
Ifølge en erklæring til Nice-traktaten bliver der ind-
kaldt til en ny regeringskonference (se spørgsmål
36) i 2004, hvor hele grundlaget for EU-samarbej-
det skal tages op til revision. Det forventes dog, at
indkaldelse til regeringskonference allerede finder
sted i andet halvår af 2003, når Det Europæiske
Konvent har afsluttet sit arbejde (se spørgsmål 7).
I tilknytning til Nice-traktaten (se spørgsmål 5)
vedtog stats- og regeringscheferne en erklæring
om Unionens fremtid. I erklæringen konstateres
det, at Nice-traktaten baner vej for EU’s udvidelse
med nye medlemslande, og at traktaten indehol-
der de institutionelle ændringer, der er nødven-
dige for nye medlemsstaters tiltrædelse.
Deltag i debatten om EU’s
fremtid på nettet
Som led i debatten om EU’s fremtid stiller
Folketingets EU-Oplysning en hjemmeside til
rådighed for alle, som har lyst til at debattere
EU-spørgsmål over nettet. Også Folketingets
politikere deltager i debatten på hjemmesiden:
www.eu-konvent.dk
I erklæringen opfordres til, at der i forlængelse
af forhandlingerne i Nice iværksættes en bred og
dybtgående debat om EU’s fremtid, hvor flest mu-
lige parter inddrages. For at fortsætte diskussionen
om Unionens fremtid blev det besluttet, at der skal
indkaldes til en ny regeringskonference i 2004. Ud-
Hvordan er fremtidens EU mon bygget op?
over de spørgsmål, som debatten giver anledning
til, står der i erklæringen, at følgende spørgsmål
bør tages op på regeringskonferencen i 2004:
1. Mulighederne for at fastlægge og overvåge en
mere præcis afgrænsning af kompetencefor-
delingen mellem EU og medlemsstaterne, der
tager hensyn til subsidiaritetsprincippet (se
spørgsmål 76).
2. Status for EU’s charter om grundlæggende ret-
tigheder, der blev proklameret i Nice.
3. En forenkling af traktaterne med henblik på
at gøre dem klarere og lettere at forstå uden at
ændre deres indhold.
4. De nationale parlamenters rolle i den euro-
pæiske arkitektur.
EU’s charter om grundlæggende
rettigheder
Ud over Nice-traktaten blev EU’s stats- og
regeringschefer enige om at vedtage Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende
Rettigheder på topmødet i Nice den 7.-10. de-
cember 2000. Charteret er en erklæring om de
fundamentale rettigheder, som EU’s borgere bør
garanteres, eksempelvis ret til livet, ytrings- og
informationsfrihed, ret til uddannelse, rimelige
arbejdsforhold, god forvaltning m.m.
Charteret har status som et politisk dokument
og er ikke juridisk bindende i den forstand,
at borgerne i EU kan rejse krav eller anlægge
retssager mod EU’s institutioner eller medlems-
stater på grundlag af charterets bestemmelser.
I Det Europæiske Konvent, der arbejder med,
hvordan det fremtidige EU kan se ud (se
spørgsmål 7), er der overvejende enighed om,
at charteret bør gøres til en del af det fremti-
dige traktatgrundlag.
27