117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

et antal politikere, som senere kom til at spille
centrale roller i forbindelse med dannelsen af Det
Europæiske Kul- og Stålfællesskab og EF, blandt
andet Robert Schuman (se spørgsmål 4). Efter
Haag-kongressen videreførte en ny organisation,
Europabevægelsen, arbejdet for at nå kongres-
sens mål. Efterfølgende blev Europarådet opret-
tet i 1949 som et forum for et bredere samarbejde
mellem de europæiske lande (se spørgsmål 65).
Der var dog rundt omkring i de vesteuropæiske
lande stærke bevægelser, som ønskede at gå vi-
dere i organiseringen af det europæiske samar-
bejde. Efter deres opfattelse var det traditionelle
internationale samarbejde ikke tilstrækkeligt til
at løse datidens store økonomiske, sociale og sik-
kerhedspolitiske problemer i Europa. Dette ønske
om at indgå i nye former for internationale samar-
bejdsmønstre resulterede i Schuman-erklæringen
af 9. maj 1950 (se spørgsmål 4) og den efterfølgen-
de dannelse af Det Europæiske Kul- og Stålfælles-
skab (se spørgsmål 2).
4.
Hvad er Schuman-erklæringen?
Schuman-erklæringen er en erklæring fremsat af
den franske udenrigsminister Robert Schuman
den 9. maj 1950. Erklæringen anses for at være
den officielle indledning til oprettelsen af det nu-
værende EU, da den førte til oprettelsen af Det
Europæiske Kul- og Stålfællesskab (se spørgsmål
2). Overordnet kan erklæringen beskrives som et
forslag om at oprette et organiseret Europa med
tætte økonomiske forbindelser for derigennem at
opretholde fredelige forbindelser mellem de euro-
pæiske lande.
Baggrunden for Schuman-erklæringen skal fin-
des i det spændte klima efter 2. Verdenskrig med
24
”kold krig” og frygt for en 3. verdenskrig. Ud over
de politiske spændinger var der også økonomiske
vanskeligheder i sigte, da den europæiske industri
var truet af en krise på grund af overproduktion
af stål. Det var en udbredt opfattelse, at det var
nødvendigt for de vesteuropæiske lande at indgå i
nye samarbejdsmønstre for at imødegå tidens sik-
kerhedspolitiske og økonomiske udfordringer, og
især blev det anset for væsentligt at skabe samhø-
righed mellem Vesttyskland og de øvrige vesteuro-
pæiske lande.
Med Schuman-erklæringen foreslog den franske
regering at indordne den fransk-tyske kul- og stål-
produktion under en fælles såkaldt ”Høj Myndig-
hed” (forløberen for Kommissionen) i en organi-
sation, som det også skulle være muligt for andre
europæiske lande at tilslutte sig.
Fra Schuman-erklæringen:
Europa kan ikke dannes på én gang og
heller ikke i en samlet opbygning: Det kan
dannes gennem konkrete resultater, der i
første omgang skaber en faktisk solidaritet.
Samling af de europæiske nationer forud-
sætter, at det århundredgamle modsæt-
ningsforhold mellem Frankrig og Tyskland
fjernes: Den påtænkte aktion skal først
og fremmest gælde Frankrig og Tyskland.
Med dette mål for øje foreslår den franske
regering, at aktionen øjeblikkeligt rettes
mod et begrænset, men afgørende punkt:
”Den franske regering foreslår at stille den
samlede fransk-tyske produktion af kul og
stål under en øverste, fælles myndighed,
nemlig en organisation, der vil stå åben for
deltagelse fra andre lande i Europa.”