117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

Fusionstraktaten
De tre fællesskaber havde oprindelig hver
deres egne institutioner til at varetage fæl-
lesskabernes opgaver. Ved den såkaldte
fusionstraktat, der trådte i kraft den 1. juli
1967, blev institutionerne for de tre fælles-
skaber slået sammen, så de blev fælles for
hele EF. Det betyder, at det er den samme
institution, der henvises til, når der f.eks.
står Kommissionen i både EF-, Euratom- og
EU-traktaten.
3.
Hvilke internationale organisationer
var der i Europa før EU?
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (se spørgs-
mål 2 og 4) var ikke det første forsøg på at oprette en
mere organiseret form for internationalt samarbej-
de mellem de europæiske lande. Specielt i tiden efter
1. Verdenskrig vandt tankerne om et forenet Europa
for alvor indpas. Målet var et samlet, fredeligt Euro-
pa, hvilket skulle gøre indbyrdes krig umulig.
Umiddelbart efter 1. Verdenskrig forsøgte man
ved Versailles-fredsaftalen at organisere landene
i det såkaldte Folkeforbund, der skulle sikre en
effektiv fredsbevarelse og fremme samarbejdet
mellem landene. Folkeforbundet var dog ikke kun
for europæiske lande, men kan betragtes som en
tidlig parallel til FN. Folkeforbundet byggede på
en accept af staternes suverænitet, og tanken var,
at medlemslandene skulle løse eventuelle konflik-
ter på fredelig vis via mægling og voldgift, ligesom
der også var mulighed for økonomiske sanktioner.
Folkeforbundet fik dog ikke den ønskede gen-
nemslagskraft og kom aldrig til at omfatte alle de
vigtige stormagter. USA blev aldrig medlem, og
umiddelbart efter at USSR blev medlem, forlod
det da nazistiske Tyskland og herefter Japan Fol-
keforbundet.
Folkeforbundet blev officielt nedlagt i 1946, men
havde på dette tidspunkt reelt ikke fungeret i
flere år.
Efter 2. Verdenskrig blev det i første omgang for-
søgt at skabe fredsbevarende rammer inden for FN
(De Forenede Nationer), der blev oprettet i 1945.
Det blev forbudt at anvende magt i internationale
forhold, og FN’s Sikkerhedsråd fik beføjelser til at
sikre dette forbud respekteret.
Et af de første tiltag til et europæisk økonomisk
samarbejde blev organiseret i 1948 inden for
rammerne af OEEC (Organization for European
Economic Cooperation – Organisationen for Øko-
nomisk Samarbejde). OEEC var baseret på tradi-
tionelt mellemstatsligt samarbejde (se spørgsmål
10) mellem uafhængige stater. Organisationens
hovedopgave var at administrere Marshallhjælpen,
der var omfattende amerikansk økonomisk støtte
til at genopbygge det krigshærgede Europa efter 2.
Verdenskrig. OEEC blev i 1961 ændret til OECD
og kom samtidig til at omfatte ikke-europæiske
lande, herunder USA og Japan.
Parallelt med oprettelsen af OEEC blev der ta-
get andre initiativer til europæisk samarbejde. I
maj 1948 blev der arrangeret en kongres i Haag
af de forskellige organisationer, som arbejdede
for en ny form for samarbejde mellem de vest-
europæiske lande. Kongressen ønskede primært
en ”europæisk forsamling”, et charter for men-
neskerettigheder og en domstol til at beskytte
disse rettigheder. Kongressens formand var den
tidligere britiske premierminister Winston Chur-
chill, og blandt kongressens øvrige deltagere var
23