117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

Artikel 2 TEF:
”Fællesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et fælles marked og en Økonomisk og Mo-
netær Union samt gennem iværksættelsen af fælles politikker eller aktioner som omhandlet i
artikel 3 og 4 (tidligere artikel 3 og 3 A) i Fællesskabet som helhed at fremme en harmonisk,
afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed, et højt beskæftigelses-
niveau, et højt socialt beskyttelsesniveau, ligestilling mellem mænd og kvinder, en bæredygtig
og ikke-inflationær vækst, høj konkurrenceevne og en høj grad af konvergens med hensyn til
de økonomiske resultater, et højt niveau for miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten,
højnelse af levestandarden og livskvaliteten, økonomisk og social samhørighed samt solidaritet
mellem medlemsstaterne.”
Bemærkninger til artiklerne:
Subsidiaritetsprincippet – kaldes også for
nærhedsprincippet (se spørgsmål 76).
Ikke-inflationær vækst betyder, at stigninger-
ne i løn- og prisniveau ikke må ske på bekostning
af et fald i den reelle købekraft.
Høj grad af konvergens med hensyn til de
økonomiske resultater betyder, at EU skal
tilstræbe en høj grad af ensartethed mellem de
økonomiske resultater i medlemslandene (se
spørgsmål 90).
2.
Hvordan startede EU?
Det nuværende EU er en udvikling af det samar-
bejde, der blev indledt med etableringen af Det
Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF)
tilbage i 1952 (se også spørgsmål 4). Kul- og Stål-
unionen, som dette samarbejde også blev kaldt,
eksisterer ikke længere i dag, da traktaten, som
dannede grundlaget for dette samarbejde, blev
indgået for en periode af 50 år og udløb den 23. juli
2002. Det har dog ikke den store betydning for EU
i dag, da samarbejdet gennem årene har udviklet
sig til at omfatte langt mere end blot kul og stål.
Kul- og Stålfællesskabet blev startet af seks lande:
Frankrig, Nederlandene, Belgien, Luxembourg,
Vesttyskland og Italien. Der var tale om et samar-
bejde om landenes produktion af kul og stål, der
var vigtig for krigsindustrien og samtidig en vigtig
handelsvare for disse lande. Samarbejdet havde
til formål at skabe grundlag for større europæisk
samhørighed ved at gøre landene gensidigt afhæn-
gige af hinandens kul- og stålproduktion og derved
forhindre fjendtligheder mellem landene og sikre
varig fred i Europa.
Samarbejdsområderne mellem de seks lande blev
udvidet allerede 5 år senere, da Kul- og Stålfælles-
skabet blev suppleret med to nye former for fælles-
Vest- og Østtyskland
På tidspunktet for etableringen af Det Euro-
pæiske Kul- og Stålfællesskab var Tyskland
delt i Øst- og Vesttyskland, henholdsvis DDR
og Forbundsrepublikken Tyskland. Først ef-
ter Berlinmurens fald i 1989 blev der under-
skrevet en genforeningstraktat mellem de
to lande. Denne genforeningstraktat trådte
i kraft den 3. oktober 1990, og det tidligere
Østtyskland blev dermed en del af EF.
21