117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

More documents

Recommendations

Info

EU- og AVS-landene, der blev underskrevet i Be- nins hovedstad Cotonou – deraf navnet Cotonou- aftalen. Cotonou-aftalen viderefører erfaringerne fra Lomé-konventionerne, men tilfører også nogle nye elementer. Cotonou-aftalen er ikke trådt i kraft endnu. Det kræver nemlig, at den skal ratificeres (se spørgs- mål 12) af alle EU-landene og mindst to tredjedele af AVS-staterne. Ved indgangen til 2003 har mere end to tredjedele af AVS-landene godkendt aftalen, mens Belgien og Nederlandene endnu ikke har ratificeret aftalen. De forventes dog at færdig- gøre deres ratifikationsproces snarest. Danmark ratificerede Cotonou-aftalen den 4. juli 2001. For at undgå et ”juridisk tomrum” i perioden frem til, at Cotonou-aftalen træder i kraft, er der truffet en række overgangsforanstaltninger, der i vid ud- strækning viderefører bestemmelserne i Lomé IV. Samarbejdet mellem EU- og AVS-landene er kon- centreret om to områder, nemlig et økonomisk/ handelspolitisk samarbejde og et udviklingssam- arbejde. Handelssamarbejdet går bl.a. ud på, at EU har fjernet tolden på en række af de varer, som AVS- landene eksporterer, mens AVS-landene har fået lov til at bibeholde deres toldsatser på varer fra EU. Cotonou-aftalen vil dog ændre handelssamarbejdet, så det kommer i overensstemmelse med de bestemmelser for international samhandel, der er fastsat af World Trade Organization, Verdenshan- delsorganisationen. Der gælder dog en overgangs- ordning, så Cotonou-ændringerne af handelssamarbejdet først træder i kraft i 2008. Den overordnede målsætning for udviklingssam- arbejdet er fattigdomsbekæmpelse. Udviklingspo- 134 litikken er baseret på en sektorstrategi, der betyder, at EU koncentrerer sin støtte til AVS-landene inden for bestemte områder som f.eks. sundhed, uddannelse og miljø. Ud over bistand og handel har AVS-samarbejdet også en politisk dimension. Der foregår bl.a. en løbende politisk dialog mellem landene om men- neskerettigheder, demokrati og god regeringsfø- relse. Der er oprettet tre institutioner til at varetage samarbejdet mellem EU og AVS, nemlig AVS-Mi- nisterrådet, Ambassadørudvalget og Den Pariteti- ske Forsamling. AVS-Ministerrådet består af medlemmerne af Rådet for Den Europæiske Union, et medlem fra hvert AVS-land samt et medlem fra Kommis- sionen. Det er i AVS-Ministerrådet, den politiske debat føres og der træffes beslutninger om gen- nemførelsen af aftalerne. Ambassadørudval- gets opgave er at assistere og forberede arbejdet i Ministerrådet. Den Paritetiske Forsamling er sammensat af medlemmer af Europa-Parlamentet og parlamen- tarikere fra AVS-landene. Det er et rådgivende or- gan, som skal bidrage med dialog og nytænkning på området. Paritetisk bruges om udvalg, nævn m.m., som har lige mange repræsentanter for hver part. AVS-samarbejdet finansieres af to kanaler, hhv. Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB). EUF finan- sierer direkte bidrag til landene, mens EIB bi- drager med investeringer i AVS-landene, f.eks. i form af lån eller risikovillig kapital til den private sektor.
Børn i Benin. 112. Hvad betyder AVS-landene? AVS-landene er en forkortelse for de lande i Afrika (syd for Sahara), Vestindien og Stillehavsområdet, som EU har indgået et særligt udviklingspolitisk samarbejde med (se spørgsmål 111). Da den første Lomé-konvention om samarbejdet blev underskrevet i 1975, deltog 46 lande fra Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet. Siden er der kommet mange nye deltagere til, og Cotonou- aftalen omfatter nu 77 AVS-lande. AVS-staterne (undtagen de mindst udviklede): Sydafrika (delvis), Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Belize, Botswana, Cameroun, Republik- ken Congo, Cookøerne, Côte d’Ivoire, Dominica, Den Dominikanske Republik, Fiji, Gabon, Ghana, Grenada, Guyana, Jamaica, Kenya, Marshalløerne, Mauritius, Mikronesien, Namibia, Nauru, Nigeria, Niue, Palau, Papua Ny Guinea, Saint Christopher og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadi- nerne, Senegal, Seychellerne, Surinam, Swaziland, Tonga, Trinidad, Tobago og Zimbabwe. De mindst udviklede AVS-stater (ifølge bilag VI til Cotonou-aftalen): Angola, Benin, Burkina Faso, Burundi, Republik- ken Kap Verde, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Comorerne, Den Demokratiske Republik Congo, Djibouti, Etiopien, Eritrea, Gambia, Gui- nea, Guinea-Bissau, Haiti, Kiribati, Lesotho, Li- beria, Malawi, Mali, Mauretanien, Madagaskar, Mozambique, Niger, Rwanda, Samoa, São Tomé og Príncipe, Sierra Leone, Salomonøerne, So- malia, Sudan, Tanzania, Tuvalu, Togo, Uganda, Vanuatu, Zambia og Ækvatorialguinea. Cuba blev i december 2000 medlem nr. 78. Cuba deltager dog ikke fuldt ud på alle områder af samarbejdet. 135
Page 1 and 2:
117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU
Page 3 and 4:
117 spørgsmål og svar om EU Febru
Page 5 and 6:
4 INDHOLDSFORTEGNELSE LISTE OVER DE
Page 7 and 8:
6 DE 117 SPØRGSMÅL EU’S HISTORI
Page 9 and 10:
8 DANMARK OG EU 68 54. Hvordan kom
Page 11 and 12:
I Danmark har vi institutioner som
Page 13 and 14:
2.2. Rådet for den Europæiske Uni
Page 15 and 16:
Domstolsbygningen i Luxembourg. 2.4
Page 17 and 18:
EU-sammenhæng. Derfor foregår kon
Page 19 and 20:
ØSU’s bygning i Bruxelles. 2.8.
Page 21 and 22:
1. Hvad er formålet med EU? En bes
Page 23 and 24:
skaber, nemlig Det Europæiske Øko
Page 25 and 26:
et antal politikere, som senere kom
Page 27 and 28:
5. Hvad handler Nice-traktaten om?
Page 29 and 30:
7. Hvad er Det Europæiske Konvent?
Page 31 and 32:
8. Hvad er en traktat? En traktat e
Page 33 and 34:
10. Hvad er forskellen på mellemst
Page 35 and 36:
12. Hvad er ratifikation? Ratifikat
Page 37 and 38:
Portugal 36 Irland Spanien Island S
Page 39 and 40:
og territorier modtager også bidra
Page 41 and 42:
21. Hvad står der i traktaten om p
Page 43 and 44:
42 Kandidatland Ansøgning om medle
Page 45 and 46:
Istanbul en tidlig morgen (foto: EP
Page 47 and 48:
26. Hvad har Mickey Mouse med Europ
Page 49 and 50:
politiske partier er repræsenteret
Page 51 and 52:
50 Antal medlemmer af Europa-Parlam
Page 53 and 54:
34. Hvad er forskellen på ”Råde
Page 55 and 56:
36. Hvad er en regeringskonference?
Page 57 and 58:
Spørgsmålet er dog, hvor længe E
Page 59 and 60:
forberede Rådets møder. Coreper s
Page 61 and 62:
44. Hvordan er stemmevægtene forde
Page 63 and 64:
62 Kommissær samt medlemsland Ansv
Page 65 and 66:
49. Hvorfor hedder det EF-Domstolen
Page 67 and 68:
EF-Domstolens bygning i Luxembourg
Page 69 and 70:
mer var Østrig, Schweiz, Portugal,
Page 71 and 72:
eføjelser med hensyn til pengepoli
Page 73 and 74:
Edinburgh-afgørelsen Det Europæis
Page 75 and 76:
Edinburgh-afgørelsen (fortsat fra
Page 77 and 78:
56. Hvorfor har vi folkeafstemninge
Page 79 and 80:
Folketingssalen på en åbningsdag.
Page 81 and 82:
58. Hvordan behandler den danske re
Page 83 and 84: at underrette Folketingets Europaud
Page 85 and 86: Når en minister på et møde har f
Page 87 and 88: Der skal en særlig tilladelse til
Page 89 and 90: Organisationens 10 oprindelige medl
Page 91 and 92: EUR-LEX giver gratis adgang til C-
Page 93 and 94: Fordeling af udgifter på EU’s bu
Page 95 and 96: Europa-Parlamentets andenbehandling
Page 97 and 98: tetsprincippet. Protokollen indfør
Page 99 and 100: Direktiver fastlægger som udgangsp
Page 101 and 102: De regler, som ifølge Maastricht-t
Page 103 and 104: og toldunionen, men benyttes også
Page 105 and 106: Andenbehandling (tidsfrist 3 måned
Page 107 and 108: Det er art. 202 og 211 TEF, der er
Page 109 and 110: Som det fremgår af billedet nedenf
Page 111 and 112: Fra Det Europæiske Råds møde i M
Page 113 and 114: Derudover skal medlemsstaten i de s
Page 115 and 116: 93. Hvad er Schengen-samarbejdet, o
Page 117 and 118: 97. Deltager Færøerne og Grønlan
Page 119 and 120: Svensk politi har mulighed for at f
Page 121 and 122: • Enhedsmarked, hvilket betyder,
Page 123 and 124: Det indre marked - fri bevægelighe
Page 125 and 126: 1. Indtager virksomheden en dominer
Page 127 and 128: ”Madsminkesagen” Danmark har bl
Page 129 and 130: Mulige former for statsstøtte Selv
Page 131 and 132: Petersberg-opgaverne/krisestyringso
Page 133: estemmelser om det indre marked ogs
Page 137 and 138: Tallene er hentet fra Eurostats år
Page 139 and 140: Det Europæiske Kul- og Stålfælle
Page 141 and 142: M Maastricht 19, 22, 30, 31, 34, 39
Page 143: 9788798892427 Folketingets EU-Oplys
show all

117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?