117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

EU- og AVS-landene, der blev underskrevet i Be-
nins hovedstad Cotonou – deraf navnet Cotonou-
aftalen. Cotonou-aftalen viderefører erfaringerne
fra Lomé-konventionerne, men tilfører også nogle
nye elementer.
Cotonou-aftalen er ikke trådt i kraft endnu. Det
kræver nemlig, at den skal ratificeres (se spørgs-
mål 12) af alle EU-landene og mindst to tredjedele
af AVS-staterne. Ved indgangen til 2003 har mere
end to tredjedele af AVS-landene godkendt afta-
len, mens Belgien og Nederlandene endnu ikke
har ratificeret aftalen. De forventes dog at færdig-
gøre deres ratifikationsproces snarest. Danmark
ratificerede Cotonou-aftalen den 4. juli 2001.
For at undgå et ”juridisk tomrum” i perioden frem
til, at Cotonou-aftalen træder i kraft, er der truffet
en række overgangsforanstaltninger, der i vid ud-
strækning viderefører bestemmelserne i Lomé IV.
Samarbejdet mellem EU- og AVS-landene er kon-
centreret om to områder, nemlig et økonomisk/
handelspolitisk samarbejde og et udviklingssam-
arbejde.
Handelssamarbejdet går bl.a. ud på, at EU har
fjernet tolden på en række af de varer, som AVS-
landene eksporterer, mens AVS-landene har fået
lov til at bibeholde deres toldsatser på varer fra
EU. Cotonou-aftalen vil dog ændre handelssamar-
bejdet, så det kommer i overensstemmelse med de
bestemmelser for international samhandel, der er
fastsat af World Trade Organization, Verdenshan-
delsorganisationen. Der gælder dog en overgangs-
ordning, så Cotonou-ændringerne af handelssam-
arbejdet først træder i kraft i 2008.
Den overordnede målsætning for udviklingssam-
arbejdet er fattigdomsbekæmpelse. Udviklingspo-
134
litikken er baseret på en sektorstrategi, der bety-
der, at EU koncentrerer sin støtte til AVS-landene
inden for bestemte områder som f.eks. sundhed,
uddannelse og miljø.
Ud over bistand og handel har AVS-samarbejdet
også en politisk dimension. Der foregår bl.a. en
løbende politisk dialog mellem landene om men-
neskerettigheder, demokrati og god regeringsfø-
relse.
Der er oprettet tre institutioner til at varetage
samarbejdet mellem EU og AVS, nemlig AVS-Mi-
nisterrådet, Ambassadørudvalget og Den Pariteti-
ske Forsamling.
AVS-Ministerrådet består af medlemmerne
af Rådet for Den Europæiske Union, et medlem
fra hvert AVS-land samt et medlem fra Kommis-
sionen. Det er i AVS-Ministerrådet, den politiske
debat føres og der træffes beslutninger om gen-
nemførelsen af aftalerne. Ambassadørudval-
gets opgave er at assistere og forberede arbejdet
i Ministerrådet.
Den Paritetiske Forsamling er sammensat af
medlemmer af Europa-Parlamentet og parlamen-
tarikere fra AVS-landene. Det er et rådgivende or-
gan, som skal bidrage med dialog og nytænkning
på området. Paritetisk bruges om udvalg, nævn
m.m., som har lige mange repræsentanter for hver
part.
AVS-samarbejdet finansieres af to kanaler, hhv.
Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og Den
Europæiske Investeringsbank (EIB). EUF finan-
sierer direkte bidrag til landene, mens EIB bi-
drager med investeringer i AVS-landene, f.eks. i
form af lån eller risikovillig kapital til den private
sektor.