117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

More documents

Recommendations

Info

104. Hvad har det indre marked med fodboldklubbers transferregler at gøre? Et af grundprincipperne i det indre marked (se spørgsmål 103) er arbejdskraftens frie bevæge- lighed, hvorefter enhver forskelsbehandling på grund af nationalt tilhørsforhold mellem med- lemslandenes arbejdstagere i forhold til beskæf- tigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår skal afskaffes. Princippet om arbejdskraftens frie be- vægelighed fandt blandt andet anvendelse i den såkaldte Bosmansag. EF-Domstolen kom i sin afgørelse frem til, at transferreglerne var i strid med EF-traktatens 124 Bosmansagen Sagen drejede sig om, at den professionelle belgiske fodboldspiller Jean-Marc Bosmans gamle fodboldklub ifølge transferreglerne kunne kræve at modtage et beløb, når Bos- man, hvis kontrakt var udløbet, blev engage- ret af en ny klub. Derudover handlede sagen om, hvorvidt nationale eller internationale sportsorganisationer eller -forbund kunne have reglementer, der begrænser adgangen til turneringer i deres regi for udenlandske spillere, som er statsborgere i et EU-land. Bosman krævede en kendelse fra en natio- nal domstol om, at transferreglerne og de såkaldte udlændingeklausuler ikke fandt anvendelse på ham, fordi de var i strid med både EU’s konkurrenceregler og EU’s bestemmelser om arbejdskraftens frie be- vægelighed. Disse spørgsmål blev forelagt EF-Domstolen til en præjudiciel afgørelse (se spørgsmål 51). bestemmelser om arbejdskraftens frie bevæge- lighed, da transferreglerne direkte påvirkede spillernes adgang til arbejdsmarkedet i andre medlemslande og derfor kunne hindre arbejdskraftens frie bevægelighed. Domstolen afviste argumenterne om, at reglerne kunne begrundes i hensynet til at opretholde økonomisk og konkur- rencemæssig balance mellem klubberne og støtte unge spillere, da disse formål kunne opnås med andre midler, der ikke hindrede arbejdskraftens frie bevægelighed. Derudover kom Domstolen frem til, at EF-traktatens bestemmelser om arbejdskraftens frie be- vægelighed er til hinder for, at sportsforbund kan fastsætte regler, hvorefter fodboldklubberne i de officielle kampe, som forbundene organiserer, kun kan benytte et begrænset antal professionelle spillere, som er statsborgere i andre medlemslande. Ud over de 15 EU-lande gælder dommen også for Island, Liechtenstein og Norge, der er medlemmer af EØS (se spørgsmål 110). EØS-aftalen giver arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende ret til frit at bevæge sig og etablere sig i EU. Du kan læse mere om Bosmandommen på http:// europa.eu.int/comm/sport/key_files/circ/b_bos- man_da.html 105. Hvad har VM i fodbold med EU’s konkurrenceregler at gøre? For at sikre, at det indre marked fungerer bedst muligt, er det forbudt for virksomheder at mis- bruge en dominerende stilling (art. 82 TEF). For- buddet mod virksomheders misbrug af en dominerende stilling indebærer, at der tages stilling til to overordnede forhold:
1. Indtager virksomheden en dominerende stilling inden for et afgrænset marked? 2. Misbruger virksomheden denne dominerende stilling? Misbrug af dominerende stilling kan for eksempel være, at en virksomhed, der kan handle uden at tage hensyn til konkurrenter, leverandører og købere af virksomhedens produkter, påtvinger købere urimelige priser, begrænser produktion og afsætning og anvender forskellige betingelser for ydelser, der har samme værdi. Et eksempel på misbrug af en dominerende stilling fandt sted i forbindelse med organiseringen af VM i fodbold i Frankrig i 1998. Den franske komité, CFO, havde monopol på at organisere VM i fodbold i 1998 og havde organiseret salget af billetter til kampene i VM-slutrun- den, så det favoriserede fodboldfans med bopæl i Frankrig, mens fodboldfans, der boede uden for Frankrig, havde vanskeligt ved at skaffe billetter til kampene. I alt 1.547.300 billetter blev stillet til rådighed for offentligheden. CFO havde organiseret det således, at forbrugerne i 1996 og det meste af 1997 kun kunne købe billetterne direkte hos CFO (mens man i 1998 også kunne købe billetter via de nationale forboldforbund og visse rejsebureauer). Betingelsen for at købe en billet af CFO i 1996 og 1997 var, at man skulle angive en postadresse i Frankrig, hvortil CFO kunne sende billetterne. Dette krav betød, at et meget stort antal fodboldfans uden for Frankrig ikke fik mulighed for at købe de billetter, som blev udbudt direkte af CFO (i alt næsten 575.000 billetter). I en beslutning fra Kommissionen i 1999 slås det fast, at CFO havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for salg af fodboldbilletter ved i 1996 og 1997 at anvende salgsordninger, der var diskriminerende for borgere uden for Frankrig. Kravet om en postadresse i Frankrig medførte urimelige forretningsbetingelser og førte til en be- grænsning af afsætningen af billetter til fodboldfans uden for Frankrig. Normalt pålægger Kommissionen en stor bøde i disse sager under hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed, men da den diskriminerende billetordning svarede til den praksis, der var fulgt ved tidligere VM-slutrunder, og der ikke var tilstrækkelig klarhed over reglerne, besluttede Kommissionen, at den kun ville pålægge CFO en symbolsk bøde på 1.000 euro. Beslutningen skal imidlertid ses som et signal om, at Kommissionen fremover forventer, at arrangører sikrer, at deres billetordninger er i overensstemmelse med EU’s konkurrenceregler og ikke diskriminerer borgere i de øvrige EU-lande. 106. Hvor kan man finde oplysninger om EU-støtte, og hvilke projekter den gives til? Europa-Kommissionens Repræsentation i Dan- mark har udgivet en publikation, der hedder EU- tilskud – en oversigt over programmer, lån og støtteordninger. Bogen er en håndbog, der kort beskriver de forskellige støttemuligheder. Publikationen inde- holder desuden kontaktadresser, hvor du kan få yderligere information om de forskellige støtte- ordninger og den type af projekter, der støttes. Bogen kan bestilles gratis hos Europa-Kommis- sionens Repræsentation i Danmark ( 3314 4140) 125
Page 1 and 2:
117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU
Page 3 and 4:
117 spørgsmål og svar om EU Febru
Page 5 and 6:
4 INDHOLDSFORTEGNELSE LISTE OVER DE
Page 7 and 8:
6 DE 117 SPØRGSMÅL EU’S HISTORI
Page 9 and 10:
8 DANMARK OG EU 68 54. Hvordan kom
Page 11 and 12:
I Danmark har vi institutioner som
Page 13 and 14:
2.2. Rådet for den Europæiske Uni
Page 15 and 16:
Domstolsbygningen i Luxembourg. 2.4
Page 17 and 18:
EU-sammenhæng. Derfor foregår kon
Page 19 and 20:
ØSU’s bygning i Bruxelles. 2.8.
Page 21 and 22:
1. Hvad er formålet med EU? En bes
Page 23 and 24:
skaber, nemlig Det Europæiske Øko
Page 25 and 26:
et antal politikere, som senere kom
Page 27 and 28:
5. Hvad handler Nice-traktaten om?
Page 29 and 30:
7. Hvad er Det Europæiske Konvent?
Page 31 and 32:
8. Hvad er en traktat? En traktat e
Page 33 and 34:
10. Hvad er forskellen på mellemst
Page 35 and 36:
12. Hvad er ratifikation? Ratifikat
Page 37 and 38:
Portugal 36 Irland Spanien Island S
Page 39 and 40:
og territorier modtager også bidra
Page 41 and 42:
21. Hvad står der i traktaten om p
Page 43 and 44:
42 Kandidatland Ansøgning om medle
Page 45 and 46:
Istanbul en tidlig morgen (foto: EP
Page 47 and 48:
26. Hvad har Mickey Mouse med Europ
Page 49 and 50:
politiske partier er repræsenteret
Page 51 and 52:
50 Antal medlemmer af Europa-Parlam
Page 53 and 54:
34. Hvad er forskellen på ”Råde
Page 55 and 56:
36. Hvad er en regeringskonference?
Page 57 and 58:
Spørgsmålet er dog, hvor længe E
Page 59 and 60:
forberede Rådets møder. Coreper s
Page 61 and 62:
44. Hvordan er stemmevægtene forde
Page 63 and 64:
62 Kommissær samt medlemsland Ansv
Page 65 and 66:
49. Hvorfor hedder det EF-Domstolen
Page 67 and 68:
EF-Domstolens bygning i Luxembourg
Page 69 and 70:
mer var Østrig, Schweiz, Portugal,
Page 71 and 72:
eføjelser med hensyn til pengepoli
Page 73 and 74: Edinburgh-afgørelsen Det Europæis
Page 75 and 76: Edinburgh-afgørelsen (fortsat fra
Page 77 and 78: 56. Hvorfor har vi folkeafstemninge
Page 79 and 80: Folketingssalen på en åbningsdag.
Page 81 and 82: 58. Hvordan behandler den danske re
Page 83 and 84: at underrette Folketingets Europaud
Page 85 and 86: Når en minister på et møde har f
Page 87 and 88: Der skal en særlig tilladelse til
Page 89 and 90: Organisationens 10 oprindelige medl
Page 91 and 92: EUR-LEX giver gratis adgang til C-
Page 93 and 94: Fordeling af udgifter på EU’s bu
Page 95 and 96: Europa-Parlamentets andenbehandling
Page 97 and 98: tetsprincippet. Protokollen indfør
Page 99 and 100: Direktiver fastlægger som udgangsp
Page 101 and 102: De regler, som ifølge Maastricht-t
Page 103 and 104: og toldunionen, men benyttes også
Page 105 and 106: Andenbehandling (tidsfrist 3 måned
Page 107 and 108: Det er art. 202 og 211 TEF, der er
Page 109 and 110: Som det fremgår af billedet nedenf
Page 111 and 112: Fra Det Europæiske Råds møde i M
Page 113 and 114: Derudover skal medlemsstaten i de s
Page 115 and 116: 93. Hvad er Schengen-samarbejdet, o
Page 117 and 118: 97. Deltager Færøerne og Grønlan
Page 119 and 120: Svensk politi har mulighed for at f
Page 121 and 122: • Enhedsmarked, hvilket betyder,
Page 123: Det indre marked - fri bevægelighe
Page 127 and 128: ”Madsminkesagen” Danmark har bl
Page 129 and 130: Mulige former for statsstøtte Selv
Page 131 and 132: Petersberg-opgaverne/krisestyringso
Page 133 and 134: estemmelser om det indre marked ogs
Page 135 and 136: Børn i Benin. 112. Hvad betyder AV
Page 137 and 138: Tallene er hentet fra Eurostats år
Page 139 and 140: Det Europæiske Kul- og Stålfælle
Page 141 and 142: M Maastricht 19, 22, 30, 31, 34, 39
Page 143: 9788798892427 Folketingets EU-Oplys
show all

117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?