117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

Selv om EU’s landbrugspolitik på mange må-
der kan siges at have medvirket til at forbedre
landbrugets produktion og produktivitet i EU
og stabilisere markederne, sikre forsyningerne
og beskytte EU’s landmænd mod udsvingninger
på verdensmarkedet, så har landbrugspolitikken
også haft uønskede bivirkninger og problemer. I
perioder har udbud og efterspørgsel ikke været i
balance, og EU’s landmænd har produceret mere,
end markedet kunne bære, med store overskud
til følge og voldsomme stigninger i udgifterne til
landbrug. Den fælles landbrugspolitik har derfor
været underlagt op til flere reformer, hvoraf den
seneste større reform kaldes Agenda 2000.
122
Nye reformer af landbrugspolitikken
Reform af landbrugspolitikken har nærmest været et konstant tema siden 1960’erne. Det seneste
udspil fra Kommissionen er en midtvejsevaluering af Agenda 2000 fra juni 2002, som skal ses i
tæt sammenhæng med udvidelsen af EU, idet udgifterne til landbrugspolitikken vil stige markant,
hvis de nye medlemmer af EU skal have adgang til den nuværende landbrugsordning.
I midtvejsevalueringen foreslår Kommissionen ændringer, der skal gøre landbrugspolitikken endnu
mere markedsorienteret og desuden omlægge støtten, så den gives direkte til producenten frem
for til produkterne. Endelig skal det være en betingelse for at få støtte, at producenten overholder
en række regler om fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd (kaldes også cross compliance).
Landbrugspolitikken er en af de oprindelige poli-
tikker i EU-samarbejdet (foto: Søren Lauridsen).
Agenda 2000 blev vedtaget på Det Europæiske
Råds møde i Berlin i 1999. Agenda 2000 fastlæg-
ger rammerne for landbrugspolitikken frem til år
2006. Reformen betyder i det væsentlige yderlige-
re prisfald på 15-20 pct. med delvis kompensation
til landmændene i form af større dyrepræmier og
øget hektarstøtte. Samtidig får miljøhensyn og dy-
revelfærd øget vægt.
Den gældende fælles landbrugspolitik er aftalt frem
til år 2006, hvorefter man skal indgå en ny aftale
om de økonomiske rammer for EU´s virksomhed,
herunder den fælles landbrugspolitik. I forbindelse
med den kommende udvidelse (se spørgsmål 25) er
det aftalt, at de årlige udgifter til landbrugspolitik-
ken ikke må overstige udgifterne i 2006 (forhøjet
med 1 % om året) for en ny aftaleperiode.
103.
Hvad er det indre marked?
Det indre marked er et af de helt centrale begreber
i EU, hvor formålet er at fjerne hindringer for den
frie bevægelighed for varer, personer, tjeneste-
ydelser og kapital mellem EU’s medlemslande, og
derved oprette en slags ”indre marked” i EU, hvor
de traditionelle hindringer for udveksling af ydel-
ser og personer mellem EU-landene er fjernet.