117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

More documents

Recommendations

Info

test med. Det er dog vigtigt at have et pillepas, hvis man medbringer en type medicin, der forhandles på det illegale marked på grund af et stort indhold af euforiserende stoffer. 100. Hvilke oplysninger registreres som led i Schengen-samarbejdet En central del af Schengen-samarbejdet går ud på at bekæmpe kriminalitet og sikre kontrollen ved Schengen-landenes ydre grænser. For at styrke landenes samarbejde herom er der oprettet et fælles informationssystem – Schen- gen-informationssystemet eller SIS, som det også kaldes – der skal gøre Schengen-landene i stand til hurtigt at udveksle oplysninger om indberettede personer og genstande. SIS gør de danske politi- og toldmyndigheder i stand til at få adgang til indberetninger fra øvrige Schengen-lande om for eksempel udviste eller eftersøgte personer, stjålne biler og våben m.m. SIS består dels af en national del med en database i hvert medlemsland (kaldet N-SIS) og en central tek- nisk støttefunktion med en central database (C-SIS), som er placeret i den franske by Strasbourg. Der er to kategorier af oplysninger i SIS: indberettede personer og indberettede genstande. Personoplysningerne, som indberettes af de nationale myndigheder, vedrører: • personer, der ønskes udleveret • uønskede udlændinge, der nægtes indrejse • forsvundne personer eller personer, der af 118 hensyn til deres egen sikkerhed m.v. midlerti- digt bør tages i varetægt • vidner eller personer, der er indstævnet for en domstol, eller som skal have forkyndt en straf- feretlig dom eller skal tilsiges til afsoning af en frihedsstraf • personer eller genstande, der skal overvåges eller kontrolleres. Derudover indberettes eftersøgte genstande, som skal beslaglægges eller bruges som bevismidler i en straffesag. Det er de nationale myndigheder, der indberetter oplysninger, og det er dem, som kan søge i oplys- ningerne i SIS. Alle indberetninger og informati- onssøgninger skal ske i overensstemmelse med den nationale lovgivning samt en række interna- tionale regler om data- og personbeskyttelse. I Danmark er det Datatilsynet, som kontrollerer SIS. Der er tilsynsmyndigheder i de enkelte lande, og derudover er der en fælles Schengen-tilsyns- myndighed, som består af to repræsentanter for hver af de nationale tilsynsmyndigheder. 101. Kan den svenske polis og det tyske polizei fortsætte heftige biljagter ind i Danmark? I medfør af Schengen-samarbejdet har politiet i et Schengen-land ret til at overskride grænsen ind i et andet Schengen-land, dog kun når dette sker i forbindelse med observation (skygning) eller for- følgelse (hot pursuit) af en mistænkt. En observation på et andet lands territorium kan i særlige nødstilfælde ske uden forudgående tilladelse fra dette lands myndigheder. En egentlig forfølgelse kan kun ske, hvis den forfulgte er mistænkt for al- vorlige forbrydelser som mord, bortførelse, gidsel- tagning, narkohandel eller lignende.
Svensk politi har mulighed for at fortsætte en igangværende forfølgelse på dansk territorium op til 25 km fra Øresundforbindelsens afslutning, men svensk politi vil ikke kunne pågribe personer uden for Øresundsforbindelsens område (foto Jan Kofoed Winther). Danmark og Sverige har afgivet erklæringer om, hvordan Schengen-bestemmelserne om grænse- overskridende forfølgelse vil blive anvendt. Det fremgår blandt andet heraf, at svensk politi får mulighed for at fortsætte en igangværende forføl- gelse på dansk territorium op til 25 km fra Øre- sundsforbindelsens afslutning. Svensk politi vil ikke kunne pågribe personer uden for Øresunds- forbindelsens område. Der gælder ingen tilsva- rende begrænsning for dansk politis forfølgelse af personer fra Øresundsforbindelsen ind på svensk territorium. Svenske politifolk vil kunne medbrin- ge deres tjenestevåben, men disse må alene benyttes i nødværge. I forhold til Tyskland har Danmark fået fastsat en geografisk begrænsning for grænseoverskridende forfølgelse. Tysk politi vil derfor kun kunne fort- sætte en forfølgelse op til 25 km ind i Danmark, og tysk politi må ikke pågribe personer på dansk grund. I en række af de andre Schengen-lande er begræns- ningerne for nabolandenes politi mindre strenge. For eksempel har politiet i Belgien, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene ret til at forfølge mistænkte ind på tysk territorium uden nogen form for tidsmæssig eller geografisk begrænsning, og politiet fra disse lande har ret til at standse mis- tænkte i Tyskland, indtil tysk politi når frem. Svensk og tysk politi vil i øvrigt skulle over- holde dansk lovgivning og administrativt fast- satte bestemmelser under udførelsen af opgaver i Danmark. 119
Page 1 and 2:
117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU
Page 3 and 4:
117 spørgsmål og svar om EU Febru
Page 5 and 6:
4 INDHOLDSFORTEGNELSE LISTE OVER DE
Page 7 and 8:
6 DE 117 SPØRGSMÅL EU’S HISTORI
Page 9 and 10:
8 DANMARK OG EU 68 54. Hvordan kom
Page 11 and 12:
I Danmark har vi institutioner som
Page 13 and 14:
2.2. Rådet for den Europæiske Uni
Page 15 and 16:
Domstolsbygningen i Luxembourg. 2.4
Page 17 and 18:
EU-sammenhæng. Derfor foregår kon
Page 19 and 20:
ØSU’s bygning i Bruxelles. 2.8.
Page 21 and 22:
1. Hvad er formålet med EU? En bes
Page 23 and 24:
skaber, nemlig Det Europæiske Øko
Page 25 and 26:
et antal politikere, som senere kom
Page 27 and 28:
5. Hvad handler Nice-traktaten om?
Page 29 and 30:
7. Hvad er Det Europæiske Konvent?
Page 31 and 32:
8. Hvad er en traktat? En traktat e
Page 33 and 34:
10. Hvad er forskellen på mellemst
Page 35 and 36:
12. Hvad er ratifikation? Ratifikat
Page 37 and 38:
Portugal 36 Irland Spanien Island S
Page 39 and 40:
og territorier modtager også bidra
Page 41 and 42:
21. Hvad står der i traktaten om p
Page 43 and 44:
42 Kandidatland Ansøgning om medle
Page 45 and 46:
Istanbul en tidlig morgen (foto: EP
Page 47 and 48:
26. Hvad har Mickey Mouse med Europ
Page 49 and 50:
politiske partier er repræsenteret
Page 51 and 52:
50 Antal medlemmer af Europa-Parlam
Page 53 and 54:
34. Hvad er forskellen på ”Råde
Page 55 and 56:
36. Hvad er en regeringskonference?
Page 57 and 58:
Spørgsmålet er dog, hvor længe E
Page 59 and 60:
forberede Rådets møder. Coreper s
Page 61 and 62:
44. Hvordan er stemmevægtene forde
Page 63 and 64:
62 Kommissær samt medlemsland Ansv
Page 65 and 66:
49. Hvorfor hedder det EF-Domstolen
Page 67 and 68: EF-Domstolens bygning i Luxembourg
Page 69 and 70: mer var Østrig, Schweiz, Portugal,
Page 71 and 72: eføjelser med hensyn til pengepoli
Page 73 and 74: Edinburgh-afgørelsen Det Europæis
Page 75 and 76: Edinburgh-afgørelsen (fortsat fra
Page 77 and 78: 56. Hvorfor har vi folkeafstemninge
Page 79 and 80: Folketingssalen på en åbningsdag.
Page 81 and 82: 58. Hvordan behandler den danske re
Page 83 and 84: at underrette Folketingets Europaud
Page 85 and 86: Når en minister på et møde har f
Page 87 and 88: Der skal en særlig tilladelse til
Page 89 and 90: Organisationens 10 oprindelige medl
Page 91 and 92: EUR-LEX giver gratis adgang til C-
Page 93 and 94: Fordeling af udgifter på EU’s bu
Page 95 and 96: Europa-Parlamentets andenbehandling
Page 97 and 98: tetsprincippet. Protokollen indfør
Page 99 and 100: Direktiver fastlægger som udgangsp
Page 101 and 102: De regler, som ifølge Maastricht-t
Page 103 and 104: og toldunionen, men benyttes også
Page 105 and 106: Andenbehandling (tidsfrist 3 måned
Page 107 and 108: Det er art. 202 og 211 TEF, der er
Page 109 and 110: Som det fremgår af billedet nedenf
Page 111 and 112: Fra Det Europæiske Råds møde i M
Page 113 and 114: Derudover skal medlemsstaten i de s
Page 115 and 116: 93. Hvad er Schengen-samarbejdet, o
Page 117: 97. Deltager Færøerne og Grønlan
Page 121 and 122: • Enhedsmarked, hvilket betyder,
Page 123 and 124: Det indre marked - fri bevægelighe
Page 125 and 126: 1. Indtager virksomheden en dominer
Page 127 and 128: ”Madsminkesagen” Danmark har bl
Page 129 and 130: Mulige former for statsstøtte Selv
Page 131 and 132: Petersberg-opgaverne/krisestyringso
Page 133 and 134: estemmelser om det indre marked ogs
Page 135 and 136: Børn i Benin. 112. Hvad betyder AV
Page 137 and 138: Tallene er hentet fra Eurostats år
Page 139 and 140: Det Europæiske Kul- og Stålfælle
Page 141 and 142: M Maastricht 19, 22, 30, 31, 34, 39
Page 143: 9788798892427 Folketingets EU-Oplys
show all

117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?