117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

93.
Hvad er Schengen-samarbejdet, og
hvorfor hedder det sådan?
Schengen-samarbejdet er et samarbejde mellem en
række europæiske lande (se spørgsmål 94) med det
formål at skabe et fælles område uden indre græn-
ser. Udgangspunktet for Schengen-samarbejdet er
ophævelse af personkontrollen ved de fælles græn-
ser inden for Schengen-området. Derudover inde-
bærer Schengen-samarbejdet også en styrkelse af
landenes samarbejde om at bekæmpe grænseover-
skridende kriminalitet, illegal indvandring m.v.
Schengen blev en del af EU-samarbejdet med Am-
sterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj
1999 (se også under spørgsmål 55).
Schengen er opkaldt efter byen Schengen i Lu-
xembourg, hvor Schengen-aftalen fra 1985 blev
underskrevet.
SCHENGEN
Siden den 25. marts 2001 har Danmark sammen
med de øvrige nordiske lande deltaget fuldt ud i
den praktiske del af Schengen-samarbejdet, hvil-
ket bl.a. indebærer en ophævelse af personkon-
trollen ved grænserne. Det er derfor, man ikke
længere skal vise pas, når man kører over grænsen
til Tyskland, og ikke skal igennem paskontrol, når
man f.eks. flyver til Italien, Frankrig eller et an-
det land, der også deltager i den praktiske del af
Schengen-samarbejdet (se spørgsmål 95).
94.
Hvilke lande deltager i Schengensamarbejdet?
Alle EU-landene bortset fra Storbritannien og Ir-
land deltager fuldt ud i Schengen-samarbejdet.
Storbritannien og Irland har dog anmodet om
at deltage i visse dele af Schengen-samarbejdet
nemlig det politimæssige og retlige samarbejde
om straffesager, bekæmpelsen af narkotika og
etableringen af informationssystemet (SIS). Ud
over EU-landene deltager også Norge og Island i
samarbejdet, selv om de ikke er formelle medlem-
mer af Schengen (se spørgsmål 96).
Den praktiske del af Schengen-samarbejdet, der bl.a.
indeblærer en ophævelse af personkontrollen ved de
indre grænser, er dermed gennemført i 15 lande:
13 EU-lande: Tyskland, Frankrig, Belgien, Neder-
landene, Luxembourg, Italien, Spanien, Portugal,
Østrig, Grækenland, Danmark, Finland, Sverige
– dertil kommer Norge og Island.
Det skal bemærkes, at Danmark på grund af det
retspolitiske forbehold har en særordning med de
øvrige EU-lande, der betyder, at selv om vi delta-
ger fuldt ud i det nuværende Schengen-samarbej-
de, så kan vi vælge, om nye afgørelser, der træffes
på grundlag af Schengen-reglerne, skal anvendes i
Danmark (se spørgsmål 55).
115