117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

More documents

Recommendations

Info

89. Hvad er ØMU’en? ØMU er en forkortelse for Den Økonomiske og Monetære Union. Denne betegnelse dækker over et samarbejde i EU, der vedrører dels øko- nomiske forhold og dels monetære forhold – det vil sige et samarbejde om økonomisk politik, om en fælles valuta (euroen) og om oprettelse af Den Europæiske Centralbank. ØMU’en består af tre faser. Danmark har forbe- hold over for deltagelse i tredje fase af ØMU’en – det vil sige indførelse af euroen (se spørgsmål 55). ØMU’en har sin oprindelse tilbage på Det Europæ- iske Råds møde i Hannover i 1988, hvor der blev nedsat et udvalg til at udarbejde en rapport om, hvordan en økonomisk og monetær union med en fælles valuta kunne indføres. 110 1-euro-sedler? Efter at euroen nu har været benyttet i mere end et år, har Italien og Grækenland officielt foreslået, at der indføres en ny sed- del med en værdi på 1 euro. Begrundelsen fra italiensk og græsk side er, at mange europæere har haft svært ved at vænne sig til, at mønter som 1-euroen og 2-euroen repræsenterer forholdsvis store beløb. Befolkningerne vil ifølge den italienske og den græske regering få et mere fornuftigt forhold til pengestørrelse og forbrug, hvilket vil bremse inflationen, hvis mønterne skiftes ud med sedler. Den Europæiske Centralbank har indtil videre lovet at kigge på det italienske og det græske ønske. Udvalget bestod af Jacques Delors, der på det tidspunkt var Europa-Kommissionens formand, de daværende 12 national- og centralbankchefer og tre uafhængige eksperter. Fra Danmark deltog nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer, og som uafhængig ekspert deltog professor, dr.polit. Niels Thygesen fra Københavns Universitet. Udvalgets arbejde mundede ud i den såkaldte Delors-rapport fra 1989. Delors-rapporten foreslog en økonomisk og mo- netær union i tre faser. Derudover foreslog rapporten en bedre koordinering af den økonomiske politik, regler om størrelsen og finansieringen af nationale budgetunderskud og oprettelse af en uafhængig institution, der skulle være ansvarlig for EU’s monetære politik. På Det Europæiske Råds møde i Madrid i juni 1989 blev det med ud- gangspunkt i Delors-rapportens forslag vedtaget, at Den Økonomiske og Monetære Unions første fase skulle realiseres den 1. juli 1990. ØMU’ens 1. fase ØMU’ens 1. fase første fase indebar, at landene i højere grad skulle samordne deres økonomiske po- litikker. Landene skulle gensidigt overvåge hinan- dens økonomier for at forsøge at sikre en mere ens- Fyrværkeri i Cinquantenaire-parken i Bruxelles i anledning af, at euroen blev taget i brug den 1. januar 2002.
Fra Det Europæiske Råds møde i Madrid, juni 1989. det er Kommissionens formand Jacques Delors i forgrunden. artet udvikling. Centralbankerne skulle konsultere hinanden i spørgsmål om pengepolitikken, og landene skulle deltage i valutasamarbejdet i EMS’en (Det Europæiske Monetære System) oprettet i 1979 og nu omdannet til ERM II (se spørgsmål 91). I december 1990 blev der indledt en regeringskonference (se spørgsmål 36), der resulterede i Maastricht-traktaten, som trådte i kraft den 1. november 1993. Maastricht-traktaten indeholdt blandt andet det juridiske grundlag for ØMU’ens 2. og 3. fase, og bestemmelserne herom lå tæt op ad de forslag, der blev fremsat i Delors-rapporten. ØMU’ens 2. fase Overgangen til ØMU’ens 2. fase skete den 1. januar 1994. Formålet med denne fase var at få en mere stabil og ensartet udvikling i EU. For at opnå dette skulle landene derfor bestræbe sig på at opfylde en række økonomiske krav, de såkaldte konvergens- kriterier (se spørgsmål 90). Det Europæiske Monetære Institut (EMI) blev oprettet med det formål at samordne den monetære politik gennem styrkelsen af samarbejdet mellem medlemsstaternes centralbanker og forberedelsen af indførelsen af den fælles valuta. På Det Europæiske Råds møde i Madrid i december 1995 blev datoen for ØMU’ens 3. fase fastsat til den 1. januar 1999. Samtidig blev det besluttet, at navnet på den fælles valuta skulle være euro, og at eurosedler og -mønter skulle indføres senest i 2002. 111
Page 1 and 2:
117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU
Page 3 and 4:
117 spørgsmål og svar om EU Febru
Page 5 and 6:
4 INDHOLDSFORTEGNELSE LISTE OVER DE
Page 7 and 8:
6 DE 117 SPØRGSMÅL EU’S HISTORI
Page 9 and 10:
8 DANMARK OG EU 68 54. Hvordan kom
Page 11 and 12:
I Danmark har vi institutioner som
Page 13 and 14:
2.2. Rådet for den Europæiske Uni
Page 15 and 16:
Domstolsbygningen i Luxembourg. 2.4
Page 17 and 18:
EU-sammenhæng. Derfor foregår kon
Page 19 and 20:
ØSU’s bygning i Bruxelles. 2.8.
Page 21 and 22:
1. Hvad er formålet med EU? En bes
Page 23 and 24:
skaber, nemlig Det Europæiske Øko
Page 25 and 26:
et antal politikere, som senere kom
Page 27 and 28:
5. Hvad handler Nice-traktaten om?
Page 29 and 30:
7. Hvad er Det Europæiske Konvent?
Page 31 and 32:
8. Hvad er en traktat? En traktat e
Page 33 and 34:
10. Hvad er forskellen på mellemst
Page 35 and 36:
12. Hvad er ratifikation? Ratifikat
Page 37 and 38:
Portugal 36 Irland Spanien Island S
Page 39 and 40:
og territorier modtager også bidra
Page 41 and 42:
21. Hvad står der i traktaten om p
Page 43 and 44:
42 Kandidatland Ansøgning om medle
Page 45 and 46:
Istanbul en tidlig morgen (foto: EP
Page 47 and 48:
26. Hvad har Mickey Mouse med Europ
Page 49 and 50:
politiske partier er repræsenteret
Page 51 and 52:
50 Antal medlemmer af Europa-Parlam
Page 53 and 54:
34. Hvad er forskellen på ”Råde
Page 55 and 56:
36. Hvad er en regeringskonference?
Page 57 and 58:
Spørgsmålet er dog, hvor længe E
Page 59 and 60: forberede Rådets møder. Coreper s
Page 61 and 62: 44. Hvordan er stemmevægtene forde
Page 63 and 64: 62 Kommissær samt medlemsland Ansv
Page 65 and 66: 49. Hvorfor hedder det EF-Domstolen
Page 67 and 68: EF-Domstolens bygning i Luxembourg
Page 69 and 70: mer var Østrig, Schweiz, Portugal,
Page 71 and 72: eføjelser med hensyn til pengepoli
Page 73 and 74: Edinburgh-afgørelsen Det Europæis
Page 75 and 76: Edinburgh-afgørelsen (fortsat fra
Page 77 and 78: 56. Hvorfor har vi folkeafstemninge
Page 79 and 80: Folketingssalen på en åbningsdag.
Page 81 and 82: 58. Hvordan behandler den danske re
Page 83 and 84: at underrette Folketingets Europaud
Page 85 and 86: Når en minister på et møde har f
Page 87 and 88: Der skal en særlig tilladelse til
Page 89 and 90: Organisationens 10 oprindelige medl
Page 91 and 92: EUR-LEX giver gratis adgang til C-
Page 93 and 94: Fordeling af udgifter på EU’s bu
Page 95 and 96: Europa-Parlamentets andenbehandling
Page 97 and 98: tetsprincippet. Protokollen indfør
Page 99 and 100: Direktiver fastlægger som udgangsp
Page 101 and 102: De regler, som ifølge Maastricht-t
Page 103 and 104: og toldunionen, men benyttes også
Page 105 and 106: Andenbehandling (tidsfrist 3 måned
Page 107 and 108: Det er art. 202 og 211 TEF, der er
Page 109: Som det fremgår af billedet nedenf
Page 113 and 114: Derudover skal medlemsstaten i de s
Page 115 and 116: 93. Hvad er Schengen-samarbejdet, o
Page 117 and 118: 97. Deltager Færøerne og Grønlan
Page 119 and 120: Svensk politi har mulighed for at f
Page 121 and 122: • Enhedsmarked, hvilket betyder,
Page 123 and 124: Det indre marked - fri bevægelighe
Page 125 and 126: 1. Indtager virksomheden en dominer
Page 127 and 128: ”Madsminkesagen” Danmark har bl
Page 129 and 130: Mulige former for statsstøtte Selv
Page 131 and 132: Petersberg-opgaverne/krisestyringso
Page 133 and 134: estemmelser om det indre marked ogs
Page 135 and 136: Børn i Benin. 112. Hvad betyder AV
Page 137 and 138: Tallene er hentet fra Eurostats år
Page 139 and 140: Det Europæiske Kul- og Stålfælle
Page 141 and 142: M Maastricht 19, 22, 30, 31, 34, 39
Page 143: 9788798892427 Folketingets EU-Oplys
show all

117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?