117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

Det er art. 202 og 211 TEF, der er grundlaget
for, at Rådet kan bemyndige Kommissionen
til at udstede gennemførelsesforanstaltnin-
ger. Herudover har Kommissionen adgang til
at udstede regler i henhold til art. 39, stk. 3,
litra d, art. 86, stk. 3, og art. 88, stk. 2, TEF.
Ordet ”komitologi” bruges om de forskellige
procedurer, der gælder i forholdet mellem Kom-
missionen, embedsmandskomiteerne og Rådet,
når Kommissionen vedtager regler.
Overordnet findes der tre typer af procedurer, som
knytter sig til henholdsvis
1. De rådgivende komiteer
2. Forvaltningskomiteerne og
3. Forskriftskomiteerne
De rådgivende komiteer fungerer alene som råd-
givende udvalg for Kommissionen, der ikke er
forpligtet til at følge udvalgets holdning. I for-
valtnings- og forskriftskomiteerne foretages der
derimod afstemninger om komiteernes holdning,
og hvis afstemningen går Kommissionen imod,
forelægges sagen for Rådet, som dermed inddra-
ges i beslutningsprocessen.
Ca. 80 % af de omkring 3.500 retsakter, der
årligt udstedes i EU, er vedtaget af Kommis-
sionen.
Selv om der ikke er tale om helt samme forhold,
kan situationen sammenlignes med, at Folketin-
get i Danmark kan bestemme, at en minister/
ministerens embedsmænd kan udstede bekendt-
gørelser i henhold til en lov og inden for lovens
rammer, uden at Folketinget medvirker til at ud-
arbejde bekendtgørelserne.
Du kan læse mere om komitologi i Folketingets
småtryk nr. 1 eller EU-Oplysningens faktablad
herom, der kan hentes fra EU-Oplysningens hjem-
meside, www.euo.dk, eller bestilles gratis via EU-
Oplysningen på tlf. 3337 3337.
86.
Hvad er ”acquis communautaire”?
”L’acquis communautaire” er et fransk udtryk,
som direkte oversat betyder noget i retning af fæl-
lesskabets færdigheder, kundskaber eller erfaring.
Betegnelsen bruges om EU’s samlede regelværk,
det vil sige alt lige fra traktater til direktiver, Dom-
stolens retspraksis, erklæringer og internationale
aftaler m.m.
Når et nyt medlemsland vil optages i EU, er ud-
gangspunktet, at landet skal opfylde det sam-
lede regelsæt, altså ”acquis communautaire” eller
”acquis’et”, som man også kalder det, fra første
medlemsdag (se spørgsmål 23). I forbindelse med
den nuværende udvidelsesproces er EU’s regel-
værk delt op i 31 kapitler, hvorefter EU detaljeret
har gennemgået acquis’et med kandidatlandene
– den såkaldte acquis-screening.
Ved acquis-screeningen har Kommissionen fore-
taget en form for teknisk undervisning i EU’s re-
gelsæt med det formål at give kandidatlandene en
bedre forståelse for omfanget og indholdet af EU-
regelsættet. Kandidatlandene skulle dermed have
mulighed for at vurdere et eventuelt behov for
overgangsperioder på områder, hvor landet ikke
mener, at det vil være muligt leve op til kravene i
acquis’et fra første medlemsdag.
107