117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

More documents

Recommendations

Info

Tredjebehandling (tidsfrist 6 uger + 2): Forligsudvalget har herefter 6 uger til at nå frem til enighed om en kompromistekst, der kan finde støtte i både Ministerrådet og Europa-Parlamen- tet. Lykkes det at nå til enighed, har Rådet og Europa-Parlamentet maksimalt 8 uger til at vedtage lovforslaget. Ministerrådet træffer som ho- vedregel beslutning med kvalificeret flertal, mens Europa-Parlamentet skal godkende lovforslaget med et flertal af de afgivne stemmer. Kan parterne i forligsudvalget derimod ikke godkende lovforslaget inden for tidsfristen på 8 uger, er forslaget automatisk forkastet. Se figur 3. 85. Kan Kommissionen vedtage regler? Ja – Kommissionen kan vedtage regler. Udgangs- punktet for lovgivning i EU er egentlig, at det er EU’s ministerråd, der vedtager regler, ofte sam- men med Europa-Parlamentet. I denne proces har 106 Kommissionen en central rolle, da det er Kommis- sionen, som mere eller mindre har monopol på at fremsætte forslag til de regler, som vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen kan dog også selv vedtage regler. Dels i henhold til bestemmelser i traktatgrundla- get, og dels når Rådet har bemyndiget Kommissio- nen til at vedtage retsakter, som skal supplere eller gennemføre Rådets retsakter – de såkaldte gen- nemførelsesforanstaltninger. Kommissionen skal ved udstedelsen af gennemførelsesforanstalt- ningerne holde sig indenfor de rammer, Rådet har fastlagt i retsakterne, der indeholder bemyndigel- sen (basisretsakterne). For at have en vis kontrol med de regler Kommis- sionen laver, har Rådet fastsat retningslinjer for Kommissionens udstedelse af regler. Efter disse retningslinjer skal Kommissionen forelægge sine udkast til retsakter for komitéer/udvalg med em- bedsmænd fra medlemslandene, før retsakterne udstedes. Figur 3: Proceduren for fælles beslutningstagning, tredjebehandling Forligsudvalget indkaldes Europa-Parlamentets tredjebehandling Forslaget godkendes med simpelt flertal Der opnås enighed i Forligsudvalget Retsakten er vedtaget Der opnås ikke enighed, og forslaget bortfalder Rådets tredjebehandling Forslaget godkendes med kvalificeret flertal
Det er art. 202 og 211 TEF, der er grundlaget for, at Rådet kan bemyndige Kommissionen til at udstede gennemførelsesforanstaltnin- ger. Herudover har Kommissionen adgang til at udstede regler i henhold til art. 39, stk. 3, litra d, art. 86, stk. 3, og art. 88, stk. 2, TEF. Ordet ”komitologi” bruges om de forskellige procedurer, der gælder i forholdet mellem Kom- missionen, embedsmandskomiteerne og Rådet, når Kommissionen vedtager regler. Overordnet findes der tre typer af procedurer, som knytter sig til henholdsvis 1. De rådgivende komiteer 2. Forvaltningskomiteerne og 3. Forskriftskomiteerne De rådgivende komiteer fungerer alene som råd- givende udvalg for Kommissionen, der ikke er forpligtet til at følge udvalgets holdning. I for- valtnings- og forskriftskomiteerne foretages der derimod afstemninger om komiteernes holdning, og hvis afstemningen går Kommissionen imod, forelægges sagen for Rådet, som dermed inddra- ges i beslutningsprocessen. Ca. 80 % af de omkring 3.500 retsakter, der årligt udstedes i EU, er vedtaget af Kommis- sionen. Selv om der ikke er tale om helt samme forhold, kan situationen sammenlignes med, at Folketin- get i Danmark kan bestemme, at en minister/ ministerens embedsmænd kan udstede bekendt- gørelser i henhold til en lov og inden for lovens rammer, uden at Folketinget medvirker til at ud- arbejde bekendtgørelserne. Du kan læse mere om komitologi i Folketingets småtryk nr. 1 eller EU-Oplysningens faktablad herom, der kan hentes fra EU-Oplysningens hjem- meside, www.euo.dk, eller bestilles gratis via EU- Oplysningen på tlf. 3337 3337. 86. Hvad er ”acquis communautaire”? ”L’acquis communautaire” er et fransk udtryk, som direkte oversat betyder noget i retning af fæl- lesskabets færdigheder, kundskaber eller erfaring. Betegnelsen bruges om EU’s samlede regelværk, det vil sige alt lige fra traktater til direktiver, Dom- stolens retspraksis, erklæringer og internationale aftaler m.m. Når et nyt medlemsland vil optages i EU, er ud- gangspunktet, at landet skal opfylde det samlede regelsæt, altså ”acquis communautaire” eller ”acquis’et”, som man også kalder det, fra første medlemsdag (se spørgsmål 23). I forbindelse med den nuværende udvidelsesproces er EU’s regel- værk delt op i 31 kapitler, hvorefter EU detaljeret har gennemgået acquis’et med kandidatlandene – den såkaldte acquis-screening. Ved acquis-screeningen har Kommissionen fore- taget en form for teknisk undervisning i EU’s re- gelsæt med det formål at give kandidatlandene en bedre forståelse for omfanget og indholdet af EU- regelsættet. Kandidatlandene skulle dermed have mulighed for at vurdere et eventuelt behov for overgangsperioder på områder, hvor landet ikke mener, at det vil være muligt leve op til kravene i acquis’et fra første medlemsdag. 107
Page 1 and 2:
117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU
Page 3 and 4:
117 spørgsmål og svar om EU Febru
Page 5 and 6:
4 INDHOLDSFORTEGNELSE LISTE OVER DE
Page 7 and 8:
6 DE 117 SPØRGSMÅL EU’S HISTORI
Page 9 and 10:
8 DANMARK OG EU 68 54. Hvordan kom
Page 11 and 12:
I Danmark har vi institutioner som
Page 13 and 14:
2.2. Rådet for den Europæiske Uni
Page 15 and 16:
Domstolsbygningen i Luxembourg. 2.4
Page 17 and 18:
EU-sammenhæng. Derfor foregår kon
Page 19 and 20:
ØSU’s bygning i Bruxelles. 2.8.
Page 21 and 22:
1. Hvad er formålet med EU? En bes
Page 23 and 24:
skaber, nemlig Det Europæiske Øko
Page 25 and 26:
et antal politikere, som senere kom
Page 27 and 28:
5. Hvad handler Nice-traktaten om?
Page 29 and 30:
7. Hvad er Det Europæiske Konvent?
Page 31 and 32:
8. Hvad er en traktat? En traktat e
Page 33 and 34:
10. Hvad er forskellen på mellemst
Page 35 and 36:
12. Hvad er ratifikation? Ratifikat
Page 37 and 38:
Portugal 36 Irland Spanien Island S
Page 39 and 40:
og territorier modtager også bidra
Page 41 and 42:
21. Hvad står der i traktaten om p
Page 43 and 44:
42 Kandidatland Ansøgning om medle
Page 45 and 46:
Istanbul en tidlig morgen (foto: EP
Page 47 and 48:
26. Hvad har Mickey Mouse med Europ
Page 49 and 50:
politiske partier er repræsenteret
Page 51 and 52:
50 Antal medlemmer af Europa-Parlam
Page 53 and 54:
34. Hvad er forskellen på ”Råde
Page 55 and 56: 36. Hvad er en regeringskonference?
Page 57 and 58: Spørgsmålet er dog, hvor længe E
Page 59 and 60: forberede Rådets møder. Coreper s
Page 61 and 62: 44. Hvordan er stemmevægtene forde
Page 63 and 64: 62 Kommissær samt medlemsland Ansv
Page 65 and 66: 49. Hvorfor hedder det EF-Domstolen
Page 67 and 68: EF-Domstolens bygning i Luxembourg
Page 69 and 70: mer var Østrig, Schweiz, Portugal,
Page 71 and 72: eføjelser med hensyn til pengepoli
Page 73 and 74: Edinburgh-afgørelsen Det Europæis
Page 75 and 76: Edinburgh-afgørelsen (fortsat fra
Page 77 and 78: 56. Hvorfor har vi folkeafstemninge
Page 79 and 80: Folketingssalen på en åbningsdag.
Page 81 and 82: 58. Hvordan behandler den danske re
Page 83 and 84: at underrette Folketingets Europaud
Page 85 and 86: Når en minister på et møde har f
Page 87 and 88: Der skal en særlig tilladelse til
Page 89 and 90: Organisationens 10 oprindelige medl
Page 91 and 92: EUR-LEX giver gratis adgang til C-
Page 93 and 94: Fordeling af udgifter på EU’s bu
Page 95 and 96: Europa-Parlamentets andenbehandling
Page 97 and 98: tetsprincippet. Protokollen indfør
Page 99 and 100: Direktiver fastlægger som udgangsp
Page 101 and 102: De regler, som ifølge Maastricht-t
Page 103 and 104: og toldunionen, men benyttes også
Page 105: Andenbehandling (tidsfrist 3 måned
Page 109 and 110: Som det fremgår af billedet nedenf
Page 111 and 112: Fra Det Europæiske Råds møde i M
Page 113 and 114: Derudover skal medlemsstaten i de s
Page 115 and 116: 93. Hvad er Schengen-samarbejdet, o
Page 117 and 118: 97. Deltager Færøerne og Grønlan
Page 119 and 120: Svensk politi har mulighed for at f
Page 121 and 122: • Enhedsmarked, hvilket betyder,
Page 123 and 124: Det indre marked - fri bevægelighe
Page 125 and 126: 1. Indtager virksomheden en dominer
Page 127 and 128: ”Madsminkesagen” Danmark har bl
Page 129 and 130: Mulige former for statsstøtte Selv
Page 131 and 132: Petersberg-opgaverne/krisestyringso
Page 133 and 134: estemmelser om det indre marked ogs
Page 135 and 136: Børn i Benin. 112. Hvad betyder AV
Page 137 and 138: Tallene er hentet fra Eurostats år
Page 139 and 140: Det Europæiske Kul- og Stålfælle
Page 141 and 142: M Maastricht 19, 22, 30, 31, 34, 39
Page 143: 9788798892427 Folketingets EU-Oplys
show all

117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?