117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

og toldunionen, men benyttes også inden for vig-
tige emner som harmonisering af indirekte skatter
og punktafgifter, regler vedrørende unionsborger-
skabet, bindende regler til bekæmpelse af diskri-
mination osv.
Med Amsterdam-traktaten blev høringsprocedu-
ren desuden indført på en række områder inden
for det nye overstatslige samarbejde om visum,
asyl, indvandringspolitik (se spørgsmål 55).
Hvis et forslag skal behandles efter høringspro-
ceduren, kræver det, at forslaget skal gennemgå
én behandling i Ministerrådet og én behandling i
Europa-Parlamentet.
Proceduren fungerer på følgende måde:
• Kommissionen fremsætter et forslag, der sendes
til Rådet, og Rådet anmoder Europa-Parlamen-
tet om en udtalelse.
• Europa-Parlamentet afgiver sin udtalelse med
et flertal af de tilstedeværende medlemmer (der
er ingen tidsfrist). Parlamentet vil her typisk
vedtage en række ændringsforslag til Kommis-
sionens forslag.
• Kommissionen kan beslutte at fremsætte et æn-
dret forslag på baggrund af Parlamentets udta-
lelse.
• Ministerrådet vedtager retsakten med kvalifi-
ceret flertal eller enstemmighed afhængigt af,
hvilket samarbejdsområde det handler om (der
er ingen tidsfrist). Ministerrådet kan kun æn-
dre Kommissionens forslag med enstemmig-
hed.
Høringsproceduren er ikke beskrevet i en speciel
artikel i EU-traktaterne. I stedet refereres der til
proceduren i de konkrete hjemmelsbestemmelser,
hvor den benyttes.
84.
Hvordan fungerer den fælles
beslutningsprocedure?
Den politisk set mest betydningsfulde lovgivnings-
procedure i EU er i dag den fælles beslutnings-
procedure. Beslutningsproceduren blev indført
med Maastricht-traktaten i 1993 og senere ”stram-
met op” med Amsterdam-traktaten.
Den fælles beslutningsprocedure har medvirket til
at styrke Europa-Parlamentets indflydelse væsent-
ligt. Beslutningsproceduren ligestiller nemlig Mi-
nisterrådet og Europa-Parlamentet i den forstand,
at begge institutioner skal godkende et forslag, før
det kan blive en realitet. Beslutningsproceduren
giver desuden Europa-Parlamentet mulighed for
at mødes i direkte forhandlinger med Rådet i et
forligsudvalg i tilfælde af uenighed om et forslag.
Den fælles beslutningsprocedure er beskre-
vet i art. 251 TEF, men proceduren er ikke
tildelt noget egentligt navn i denne be-
stemmelse. På dansk anvendes en række
forskellige navne om proceduren: co-de-
cisionsproceduren, proceduren for fælles
beslutningstagen, medbestemmelsespro-
ceduren, forligsproceduren og den fælles
beslutningsprocedure.
Efter Nice-traktatens ikrafttræden anvendes den
fælles beslutningsprocedure på ca. 45 samar-
bejdsområder, hvilket kan lyde af meget. Dog er
vigtige samarbejdsområder som landbrug, fiskeri,
handelspolitik samt indirekte skatter- og afgifter
fortsat ikke underlagt den fælles beslutningspro-
cedure, men vedtages efter høringsproceduren (se
spørgsmål 83)
103